Littérature scientifique sur le sujet « Omgangsformer »

Denne artikel sætter fokus på et indre forhold mellem demokrati og psykologi. Forholdet kan beskrives sådan, fordi psykologi beskæftiger sig med menneskets naturlige værdier, og demokratiske omgangsformer er naturlige for mennesker. Først bestemmes et begreb om naturlige værdier. Dernæst bliver det illustreret, at psykologi arbejder med disse som genstandsområde, om end det ikke altid er lige tydeligt i psykologisk mainstream. Dernæst placeres begrebet om demokrati i forhold til begrebet om paternalisme. Baseret i Engelsteds begreber om egennytte, fællesnytte og almennytte undersøges demokratiets relation til forskellige former for magt, og artiklens slutter med at forklare, hvorfor menneskeheden har været så længe undervejs med at indrette unioner naturligt ved demokratiske forhold i stedet for ved umenneskelige forhold. Der trækkes til slut nogle perspektiver i forhold til processen med at skabe Det Internationale Samfund.

At have en mobiltelefon er blevet hver mands eje. Der kommunikeres som aldrig før, alle steder og hele tiden. Vi er tilgængelige døgnet rundt. Denne artikel tager udgangspunkt i et interaktionistisk baseret observationsstudie i en ungdomsklub i Danmark og fokuserer på, hvordan unge i alderen 12-16 år på én og samme tid etablerer et direkte og et medieret nærvær, som også er et konstant potentielt fravær. Ligeledes hvordan vores kulturelle forestilling om, hvad der er offentligt og privat, er under forandring og forhandles i forskellige rum. Med afsæt i kulturfænomenologien undersøges, hvordan mobiltelefonen forandrer vores socialitet og dermed eksisterende omgangsformer. Artiklen er baseret på delprojektet “Grænser på på-hed?“, der indgår i et større tværinstitutionelt forskningsprojekt “Hvor går grænsen? Højspændingsæstetik og etisk kvalitet i den aktuelle mediekultur 2005-08“, ledet af Anne Jerslev (Københavns Universitet). ENGELSK ABSTRACT: Ida Wentzel Winther: Availability, Presence and Potential Absence – Young peoples’ Use of Mobile Phones Mobile phones have become public property. We communi-cate as never before, everywhere and always. Day and night we are accessible. This article is based on a field study in a youth club in Denmark, and focuses on how young people between 12 and 16 establish both a direct and a mediated presence simultaneously, which is at the same time a poten-tial absence. It also explores how our cultural notions of public and private change and are negotiated in different social spaces. Using cultural phenomenology, I investigate how mobile phones change sociality and existing manners. The article is based on the research project “Limits to access?“, which is part of a larger project “High-tension Aesthetics. Ethics and Aesthetics in Contemporary Media (2005-08)“, led by Anne Jerslev, Copenhagen University. Key words: Mobile phones, youth club, accessibility, relation between body, objects and media.

<p>Et samfunds &aelig;gteskabsideal aff&oslash;der nogle mere eller mindre uskrevne regler for,&nbsp;hvad der er tilladt og - m&aring;ske is&aelig;r - hvad der ikke er tilladt med hensyn til udenoms&aelig;gteskabelige&nbsp;forhold. Det var ogs&aring; tilf&aelig;ldet i 1800-tallets bondesamfund,&nbsp;hvor det at indlede et seksuelt forhold til en anden person end den, man var forlovet&nbsp;eller gift med, ikke alene kunne v&aelig;re en trussel for de enkelte par, men for&nbsp;hele landsbyf&aelig;llesskabet. Seksuelle emner er ofte tabubelagte. I denne artikel vil&nbsp;jeg vise, hvordan bondesamfundets seksualmoral blev kommunikeret igennem&nbsp;s&aring;vel omgangsformer, ritualer og traditioner som igennem sagn om bjergfolk og&nbsp;ellefolk.</p><p>&nbsp;</p><p>Tales of seduction and sexual moralityin 19th-century rural society.</p><p>The marital ideal of a society generates certain more or less unwritten rules forwhat is permissible and - perhaps especially - impermissible in terms of extramaritalrelations. This was also the case in the rural society of the 19th century,where engaging in a sexual relationship with someone other than the person to whom you were married or betrothed could be a threat not only to the individual couple but to the whole village community. Although the village community in 18th-century rural society underwent a number of changes in the course of the century, it was apparently still important to strengthen the authority of the community or at any rate to give the appearance that it existed. The community in the rural village meant not just something communal in general, but a particular way of performing certain communal actions, including - and perhaps especially - certain social conventions. More fundamentally,'community' therefore refers to the farmer-dominated village's culturally protected norm for what was right and wrong.Besides the norms that were communicated through the unwritten socialconventions,&nbsp;one could also express what was right and wrong through the stories that were told. In the tales it was also possible to engage with sexual themes.The tales that are most relevant in this study are legends of mountain spirits andelves, where human beings engage in some kind of interaction with the supernatural beings. There are a good 300 of these legends. Looking at the consequences such relations could have for the protagonists of the legends enables us to gain insight into how extramarital relations were regarded in rural society. In 19th-century rural society the norms of the village for sexual morality were thus communicated both through games and traditions and through the tales thatwere told of mountain spirits and elves. Both forms of expression involved acommon set of principles for the members of the village community, and laiddown guidelines for the way one was to handle relations with other people ineveryday life.</p>

Denne artikel undersøger en systematisk og allestedsnærværende humoristiskog drillende omgangsform blandt læger og sygeplejersker på Rigshospitalet,der defineres som mobning. Med afsæt i Michel Foucaults konceptualiseringeraf magt, modmagt og agonisme belyses, hvordan de humoristiskekrænkende drillerier emergerer i mødet mellem et lægefagligt ideal om ufejlbarlighedog en formel stram styring af arbejdet med det formål, at de ansattekan ventilere frustrationer over fejlbarlige ansatte og urimelige arbejdsvilkårpå ’forbudte’, anti-autoritære måder. Vi argumenterer således for, at mobningenkan forstås som ’funktionel’, fordi den regulerer et komplekst agonistisksamspil mellem den formelle styring af hospitalsarbejde samt en udbredt lægefagligsubjektivering, hvor fejl og inkompetence betragtes som illegitimt,tabuiseret og skamfuldt.

Artiklen diskuterer den aktuelle debat om opdragelse og viser, hvordan den må forstås i lyset af nogle historiske ændringer i synet på børn og opvækst. Med inspiration fra figurationssociologien vises det, hvordan der har været en udvikling fra et mere hierarkisk syn på relationen mellem børn og voksne til en jævnbyrdig og uformel generationel omgangsform med en mere barnesensitiv opdragelsesform. Denne opdragelsesform er imidlertid under skarp kritik, fordi den ikke passer særlig godt med vilkårene i daginstitutioner og skoler. Artiklens viser, hvordan det er denne diskrepans mellem idealer for børn og praktiske vilkår i institutionerne, der har givet anledning til usikkerhed og den aktuelle debat om, hvad der er de rigtige opdragelsesværdier, og hvilken rolle og ansvar forældre har. [Abstract – UK] The discussion of upbringing – responsibility, authority and balancesThis article focuses on the current debate on upbringing in Denmark and argues that it should be seen in light of historical changes in the view of children and upbringing. There has been a shift from a more hierarchical perception of the relationship between children and adults, to a more informal approach stressing generational equality and the need for a child-sensitive form of care and upbringing. However, this approach is currently criticised as it does not match well with the frames and conditions of contemporary day-care institutions and schools. This discrepancy between ideals for children and practical conditions in the institutional settings has given rise to uncertainty and debate about the right form of upbringing and the role and responsibility of parents.