Bibliographies thématiques / Mellemkrigstiden

Littérature scientifique sur le sujet « Mellemkrigstiden »

Auteur : Grafiati
Publié le 25 juillet 2024

Créez une référence correcte selon les styles APA, MLA, Chicago, Harvard et plusieurs autres

Choisissez une source :

Sommaire

Consultez les listes thématiques d’articles de revues, de livres, de thèses, de rapports de conférences et d’autres sources académiques sur le sujet « Mellemkrigstiden ».

À côté de chaque source dans la liste de références il y a un bouton « Ajouter à la bibliographie ». Cliquez sur ce bouton, et nous générerons automatiquement la référence bibliographique pour la source choisie selon votre style de citation préféré : APA, MLA, Harvard, Vancouver, Chicago, etc.

Vous pouvez aussi télécharger le texte intégral de la publication scolaire au format pdf et consulter son résumé en ligne lorsque ces informations sont inclues dans les métadonnées.

Articles de revues sur le sujet "Mellemkrigstiden"

1

Bro, Henning. « DEL II : Sommerhusbyer : Mellemkrigstid og 40´erne ». METROPOL 2021, no 1 (16 mars 2021) : 66–151. http://dx.doi.org/10.7146/metropol.v2021i1.125424.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
2

Bro, Henning. « DEL III : Sommerhusbyernes storhedstid : Første efterkrigstid ». METROPOL 2021, no 1 (16 mars 2021) : 152–283. http://dx.doi.org/10.7146/metropol.v2021i1.125426.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
3

Bæk Simonsen, Jørgen. « Johannes Pedersen og dansk islamforskning i mellemkrigstiden ». Tidsskrift for Islamforskning 10, no 1 (28 novembre 2016) : 149. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v10i1.24879.

Texte intégral
Résumé :
Artiklen vil med udgangspunkt i Johannes Pedersens efterladte pa- pirer dokumentere, hvorledes en forskerkarriere, oprindeligt planlagt til studiet af Det Gamle Testamente, gennem studieophold hos flere af Europas førende orientalister i årene mellem 1909 og 1912 endte ud med være rettet mod det arabiske og islam.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
4

Morsing, Ole. « Byen som kulturhistorisk rum ». Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no 11 (31 janvier 2018) : 3–22. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i11.103495.

Texte intégral
Résumé :
Mellemkrigstiden er som alle andre tidsepoker fyldt med kon­flikter og modsatrettede livsanskuelser. Den alment udbredte livsanskuelse i århundredets første årtier er baseret på en blanding af empiriske og spekulative videnskaber, dels en tro på vedvarende teknologiske fremskridt, dels en fastholdelse af traditionens værdigrundlag.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
5

Koudal, Jens Henrik. « Musikkens betydning på en større gård i mellemkrigstiden ». Kulturstudier 4, no 1 (29 mai 2013) : 6. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v4i1.8136.

Texte intégral
Résumé :
The meaning of music at a large farm during the inter-war period This article investigates music as culture from a historical, ethno-musicological perspective. Jens Henrik Koudal bases his work on the preserved music collection and large private archives of Christian Olsen (1881–1968), who was born and spent most of his life on the farm Torpelund in Zealand, Denmark. From Olsen’s collection, it is possible to make a historical reconstruction of the rich musical life that took place on the farm, and the purpose of the article is to examine what the musical activities meant to the Olsen family’s social and cultural identity; i.e., both their self-conceptualisation and their marking of identity towards their surroundings. The article’s method is rooted in a ‘broad’ concept of culture, along with Christopher Small’s concept ‘musicking’ and new musicology’s tendency to focus on the practice of music-making rather than on ‘great’ composers and books of music. Torpelund is compared to similar settings in England (e.g., East Suffolk around 1900, according to Carole Pegg) and Western concert halls (around 1980, according to Christopher Small). During the inter-war period, the Olsen family gathered together a circle of diverse people, including relatives, friends, business connections and other musicians, who all participated in the “musicking” as equals. Their repertoire consisted of classical and romantic Viennese music from c. 1780–1890, plus the family’s old folk-dancing music (arranged by members of the family). In its own opinion, the circle’s music-making was a ‘higher’ kind of music that established clear distinctions towards lower social classes, towards other races (e.g., blacks with their ragtime and jazz) and towards modern music (e.g., art music and popular music). Specific to Torpelund are three concepts, which also characterise the social and cultural identity of the Olsen family: conservatism, privacy and exclusivity. The musical practices of the Olsens at Torpelund indicate that, during the inter-war period, the family can be seen as a particular amalgamation of the peasant family, the part of the country (northwestern Zealand) and an international, middle-class education.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
6

Koudal, Jens Henrik. « Musikkens betydning på en større gård i mellemkrigstiden ». Kulturstudier 4, no 1 (29 mai 2013) : 6. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v4i1.8138.

Texte intégral
Résumé :
The meaning of music at a large farm during the inter-war periodThis article investigates music as culture from a historical, ethno-musicological perspective. Jens Henrik Koudal bases his work on the preserved music collection and large private archives of Christian Olsen (1881–1968), who was born and spent most of his life on the farm Torpelund in Zealand, Denmark. From Olsen’s collection, it is possible to make a historical reconstruction of the rich musical life that took place on the farm, and the purpose of the article is to examine what the musical activities meant to the Olsen family’s social and cultural identity; i.e., both their self-conceptualisation and their marking of identity towards their surroundings. The article’s method is rooted in a ‘broad’ concept of culture, along with Christopher Small’s concept ‘musicking’ and new musicology’s tendency to focus on the practice of music-making rather than on ‘great’ composers and books of music. Torpelund is compared to similar settings in England (e.g., East Suffolk around 1900, according to Carole Pegg) and Western concert halls (around 1980, according to Christopher Small).During the inter-war period, the Olsen family gathered together a circle of diverse people, including relatives, friends, business connections and other musicians, who all participated in the “musicking” as equals. Their repertoire consisted of classical and romantic art music from c. 1780–1890, plus the family’s old folk-dancing music (arranged by members of the family). In its own opinion, the circle’s music-making was a ‘higher’ kind of music that established clear distinctions towards lower social classes, towards other races (e.g., blacks with their ragtime and jazz) and towards modern music (e.g., art music and popular music). Specific to Torpelund are three concepts, which also characterise the social and cultural identity of the Olsen family: conservatism, privacy and exclusivity. The musical practices of the Olsens at Torpelund indicate that, during the inter-war period, the family represented a particular amalgamation of the peasant family, the part of the country (northwestern Zealand) and an international, middle-class education.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
7

Juul, Ida, et Ida Juul. « Diskurser om ungdom og arbejdsliv — fra velfærdsstat til konkurrencestat ». Tidsskrift for Arbejdsliv 15, no 3 (1 septembre 2013) : 9–23. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v15i3.108938.

Texte intégral
Résumé :
Artiklen ser på de skiftende forventninger, der siden mellemkrigstiden fra samfundets side er blevet formuleret omkring unge og deres fremtidige integration på arbejdsmarkedet. Den undersøger, hvad det var for diskurser og problematiseringer af unges uddannelsesvalg og fremtidige integration på arbejdsmarkedet, som blev marginaliserede i overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat samt hvilke, der blev sat i stedet. Analysen viser blandt andet, at uddannelse ikke længere primært tænkes som en individuel ret, men også som en individuel forpligtigelse til at bidrage til at styrke den nationale konkurrenceevne.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
8

Nielsen, Leif Hansen. « Stenderupslaget ». Sønderjydske Årbøger 131, no 1 (18 janvier 2022) : 65–104. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v131i1.130317.

Texte intégral
Résumé :
Under den økonomiske krise i starten af 30’erne blev gårdejer Jørgen Nissen i Stenderup på Sundeved sat ud af sin gård ”Vestervang” af kongens foged den 4. april 1932. Et efterfølgende protestmøde dagen derpå med omkring 1.500 deltagere arrangeret af Landbrugernes Sammenslutning (LS), endte med tumult, stenkast og trukne politistave. Stenderupslaget, som det senere blev kaldt, var den hidtil største konfrontation mellem gældstyngede bønder og politi i mellemkrigstiden. I denne artikel skal baggrunden for protestmødet, dets forløb og de omkringliggende begivenheder beskrives og analyseres.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
9

Andersen, Verner E. « Engelsk stof i Illustreret Familie Journal under 1. Verdenskrig og i mellemkrigstiden ». Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 14, no 1 (4 juin 1999) : 16–33. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v14i1.66479.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
10

Jacobsen, Ulla. « Dokumentarfilmen som frit kunstnerisk udtryk ? » MedieKultur : Journal of media and communication research 12, no 25 (3 septembre 1996) : 12. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v12i25.1074.

Texte intégral
Résumé :
Dokumentarfilmen eksisterer i spændingsfeltet mellem kunst, industri og politik. Modsat fiktionsfilmen har den aldrig været økonomisk rentabel, hvad der har gjort den afhængig af eksterne financieringskilder. I denne artikel belyser Ulla Jacobsen dokumentarfilmens historie i et økonomisk perspektiv og behandler de finansielle faktorers konsekvenser for indhold, tendens og æstetik. Hvor dokumentarfilmen i mellemkrigstiden var af- hængig af stat og private sponsorer, der satte deres præg på indhold og politisk tendens, er den i efterkrigstiden blevet afhængig af public service TV og offentlige fonde. Dette har medført en spaltning i hhv. journalistiske og auteur-prægede dokumentarfilm i Vesteuropa; denne oversigt bygger på rapporten "The Eurepean Documentary Sector", som forfatteren sam- men med Gitte Hansen har skrevet for EU´s Documentary-program.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
Plus de sources

Livres sur le sujet "Mellemkrigstiden"

1

Nielsen, Hanne Rimmen. Tidens kvinder : Om kvinder i mellemkrigstiden. Århus : Håndbibliotekets veninder, 1985.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
2

Martinov, Niels. Kunstrevolutionen i mellemkrigstiden : Litterære ismer : futurismen, ekpressionismen, dadaismen, surrealismen, realismen. Copenhagen : Gyldendal, 1990.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
3

Golden Days in Copenhagen (festival), dir. København i en jazztid. Kbh : Politiken, 2008.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
4

Anton Hansen : Mellemkrigstidens sorte satiriker. København : Arbejdermuseet, 2001.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
5

Andersen, Jens. Vildmanden : Sandemose og animalismen i mellemkrigstidens litteratur. [Copenhagen] : Gyldendal, 1998.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
6

Henrik, Dethlefsen, Kirchhoff Hans 1933-, Lundbak Henrik et Nissen Henrik S, dir. Fra mellemkrigstid til efterkrigstid : Festskrift til Hans Kirchhoff og Henrik S. Nissen på 65-årsdagen oktober 1998. København : Museum Tusculanum, 1998.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
7

Skov, Christian Egander. Konservatisme I Mellemkrigstiden. Aarhus University Press, 2016.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
8

Egander, Skov Christian. Konservatisme I Mellemkrigstiden. Aarhus University Press, 2016.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

Chapitres de livres sur le sujet "Mellemkrigstiden"

1

« DÆMRING ». Dans Konservatisme i mellemkrigstiden, 29–76. Aarhus University Press, 2016. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608164.5.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
2

« REAKTIONENS ÅRTI ». Dans Konservatisme i mellemkrigstiden, 77–124. Aarhus University Press, 2016. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608164.6.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
3

« POLARISERING ». Dans Konservatisme i mellemkrigstiden, 201–52. Aarhus University Press, 2016. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608164.10.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
4

« HVAD MED DEMOKRATIET ? » Dans Konservatisme i mellemkrigstiden, 179–200. Aarhus University Press, 2016. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608164.9.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
5

« LINJER FREM - EFTERSKRIFT ». Dans Konservatisme i mellemkrigstiden, 305–10. Aarhus University Press, 2016. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608164.12.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
6

« OPBRUD ». Dans Konservatisme i mellemkrigstiden, 13–28. Aarhus University Press, 2016. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608164.4.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
7

« NAVNEREGISTER ». Dans Konservatisme i mellemkrigstiden, 331–34. Aarhus University Press, 2016. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608164.14.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
8

« INDLEDNING ». Dans Konservatisme i mellemkrigstiden, 9–12. Aarhus University Press, 2016. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608164.3.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
9

« Front Matter ». Dans Konservatisme i mellemkrigstiden, 1–4. Aarhus University Press, 2016. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608164.1.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
10

« NOTER ». Dans Konservatisme i mellemkrigstiden, 311–30. Aarhus University Press, 2016. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608164.13.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
Vous pouvez également être intéressé par les bibliographies sur le sujet « Mellemkrigstiden » pour d’autres types de sources :
Articles de revues
Nous offrons des réductions sur tous les plans premium pour les auteurs dont les œuvres sont incluses dans des sélections littéraires thématiques. Contactez-nous pour obtenir un code promo unique!

Vers la bibliographie