Pour voir les autres types de publications sur ce sujet consultez le lien suivant : Idiografico.
Articles de revues sur le sujet « Idiografico »
Créez une référence correcte selon les styles APA, MLA, Chicago, Harvard et plusieurs autres
Consultez les 19 meilleurs articles de revues pour votre recherche sur le sujet « Idiografico ».
À côté de chaque source dans la liste de références il y a un bouton « Ajouter à la bibliographie ». Cliquez sur ce bouton, et nous générerons automatiquement la référence bibliographique pour la source choisie selon votre style de citation préféré : APA, MLA, Harvard, Vancouver, Chicago, etc.
Vous pouvez aussi télécharger le texte intégral de la publication scolaire au format pdf et consulter son résumé en ligne lorsque ces informations sont inclues dans les métadonnées.
Parcourez les articles de revues sur diverses disciplines et organisez correctement votre bibliographie.
1
De Luca Picione, Raffaele. « La proposta dell'Idiographic Science. Discussione degli assunti teorici, epistemologici e metodologici di un possibile approccio idiografico in psicologia ». RICERCHE DI PSICOLOGIA, no 2 (septembre 2020) : 389–432. http://dx.doi.org/10.3280/rip2020-002001.
Texte intégralRésumé :
Il lavoro mostra come un possibile rinnovamento dell'approccio idiografico si fondi non più sulla classica distinzione tra il "particolare" e l'"universale" (prerogativa storica dell'approccio nomotetico), ma sulla possibilità di produrre nuova conoscenza attraverso diverse forme di generalizzazione a partire dal caso singolo. Il caso singolo conserva grande interesse nello studio e nella ricerca dei feno-meni psicologici, in virtù della costitutiva contestualità, contingenza, variabilità temporale e situatività di ogni fenomeno umano. In virtù di tali considerazioni, viene presentato l'approccio idiografico attraverso un'attenta disamina storica, la rifondazione delle sue assunzioni teoretiche, epistemologiche e metodologiche, tra cui la ri-concettualizzazione di alcune opposizioni teoriche ormai obsolete, la considerazione di alcune debolezze epistemologiche dell'uso del campione nelle discipline psicologiche, il rapporto stretto tra l'unicità e il generale, il processo di generalizzazione abduttiva, la relazione circolare tra teoria e fenomeni, la riconsiderazione del processo di validazione delle ricerche.
2
Migone, Paolo. « Presentazione dei principali sistemi diagnostici in psichiatria e alcune riflessioni sul problema della diagnosi ». RIVISTA SPERIMENTALE DI FRENIATRIA, no 2 (juillet 2011) : 19–40. http://dx.doi.org/10.3280/rsf2011-002003.
Texte intégralRésumé :
Vengono presentati i principali sistemi di diagnosi psichiatrica, e precisamente le ultime edizioni del Diagnostic and Statistical Manual (DSM) dell'American Psychiatric Association (il DSM-III del 1980, il DSM-III-R del 1987, il DSM-IV del 1994, il DSM-IV-TR del 2000, e il DSM-5 previsto per il 2013), la decima edizione dell'International Classification of Diseases (ICD-10) proposta nel 1992 dalla Organizzazione Mondiale della Sanitŕ (OMS), e il Manuale Diagnostico Psicodinamico (PDM) prodotto dalla comunitŕ psicoanalitica internazionale nel 2006. A proposito dei DSM, vengono discussi alcuni problemi metodologici quali le dicotomie validitŕ/attendibilitŕ, categorie/dimensioni e politetico/monotetico, e anticipati alcuni dibattiti critici a proposito del futuro DSM-5, previsto per il 2013. Infine, vengono discusse le seguenti problematiche: la psicopatologia "descrittiva" e "strutturale"; la diagnosi come "difesa" del terapeuta; l'aspetto scientifico e l'aspetto filosofico della diagnosi; i tentativi di "sospensione" del giudizio e dei nostri preconcetti; la dicotomia nomotetico-idiografico.
3
Mareš, Jiří. « Idiografická diagnostika ». TESTFÓRUM 1, no 1 (9 octobre 2010) : 10–17. http://dx.doi.org/10.5817/tf2010-1-4.
Texte intégralRésumé :
Přehledová studie upozorňuje, že se od dob W. Windelbanda proměnil pohled na nomotetický a idiografický přístup ve výzkumu i diagnostice. Připomíná, že lze rozlišit užší pojem psychologické testování, jež staví na standardizovaných nástrojích, a širší pojem psychologické hodnocení, psychologická diagnostika opírající se o klinický přístup. S oporou o práci Haynese et al. (2009) pak definuje idiografickou diagnostiku a ukazuje, že jde o proud, který se promyšleně snaží o individualizovat psychologickou diagnostiku. Těžiště přehledové studie spočívá v ukázkách, jak se tyto snahy prosazují při diagnostice individuální kvality života lidí. Míru individualizace diagnostický nástrojů lze odstupňovat – podle O’Boyla et al. (2007) existuje šest stupňů. Studie na příkladu diagnostického nástroje SQLP – Subjective Quality of Life Profile (Dazord et al. 1995, 1998) ilustruje konkrétní podobu individualizace. V závěru jsou shrnuty výhody a nevýhody individualizovaných diagnostických nástrojů.
4
Capano, Giliberto. « LE TIPOLOGIE DELLE POLITICHE PUBBLICHE : UNA STRADA SENZA USCITA ? » Italian Political Science Review/Rivista Italiana di Scienza Politica 23, no 3 (décembre 1993) : 549–88. http://dx.doi.org/10.1017/s0048840200022486.
Texte intégralRésumé :
IntroduzioneCome è stato recentemente sottolineato, l'analisi delle politiche pubbliche costituisce, insieme al filone dellapolitical economy, «il campo d'indagine che ha registrato l'espansione forse più impetuosa nelle scienze sociali dell'ultimo ventennio» (Ferrera 1989, 241). Questo grande sviluppo dell'analisi delle politiche pubbliche pone una serie di problemi concernenti, oltre che il rapporto con la scienza della politica nel suo complesso, gli stessi assetti interni di questo campo di studi. Questioni che nascono soprattutto dal carattere intrinsecamente interdisciplinare dell'analisi delle politiche pubbliche, oltre che dalla problematicità dell'unità di analisi. Nel coacervo di questioni teorico-metodologiche che sorgono, nel momento in cui si intende porre al centro della ricerca empirica lapolicy, una di quelle più intriganti è costituita dal problema della classificazione delle politiche pubbliche. D'altra parte, il trattamento classificatorio dei concetti occupa un posto fondamentale nel processo di ricerca, costituendo altresì una condizione necessaria, pur se non sufficiente, per procedere in modo adeguato nell'analisi empirica e teorica del fenomeno politico (McKinney 1966, 1970; Tiryakian 1968; Sartori 1979; Oppenheim 1975; Marradi 1990). La questione assume, peraltro, una rilevanza assolutamente imprescindibile all'interno di un magmatico e frammentato campo di studi, quale è quello deipolicy studies, laddove, pur esistendo una notevole tradizione classificatoria - anzi, nella sua espressione più rilevante, tipologica - la diversità delle proposte elaborate (numerose, spesso assolutamente non confrontabili) ha condotto a non soddisfare le attese riposte in tale strumento metodologico per ordinare e guidare la prodigiosa produzione di ricerca (soprattutto a carattere idiografico) sviluppata negli ultimi trent'anni.
5
Viganň, Paola. « Idiografia dell'agricoltura ». TERRITORIO, no 60 (mars 2012) : 73–80. http://dx.doi.org/10.3280/tr2012-060013.
Texte intégralRésumé :
Agriculture is designing cities today, not just in the sense of resuming its constituent rules in the construction of urban space, but by investing the condition of extended urban areas which we have been accustomed to calling cities for decades. The issues of réservoirs and of the relationships between biodiversity and agricultural areas and between the rural matrix and public areas are addressed in the two cases presented here (a study of the Durance Valley and the river park along the River Ripoll in Barcelona). They explore, even if only partially, the ‘idiography', the unique individuality, of agriculture, a specifi c design capable today of interacting again and differently from in the past in the construction of urban space on different scales.
6
Bainus, Arry, et Junita Budi Rachman. « Psikologi dalam Hubungan Internasional : Dari Idiografi ke Neurobiologi ». Intermestic : Journal of International Studies 6, no 1 (30 novembre 2021) : 1. http://dx.doi.org/10.24198/intermestic.v6n1.1.
Texte intégralRésumé :
Banyak peristiwa internasional pada saat perang atau damai, yang menjadi hirauan studi Hubungan Internasional (HI), tak lepas dari dimensi psikologis di dalamnya sepanjang manusia terlibat dan terdampak baik sebagai subjek maupun objek dan secara individu, kolektif maupun yang diinstitusionalkan sebagai negara. Psikologi, seperti HI, secara inheren tertarik pada hubungan manusia. Perbedaan antara Psikologi dan HI adalah fokus analisisnya. HI secara tradisional berfokus terutama pada negara, sedangkan Psikologi secara tradisional berfokus pada individu. Namun, garis di antara keduanya tidak ditarik secara ketat, yang membuka ruang untuk fertilisasi silang dan inspirasi timbal balik.
7
Dančík, Daniel, Michal Hajdúk et Anton Heretik. « Metóda zachytávania každodenných zážitkov v naturalistických podmienkach : nomotetický a idiografický prístup ». E-psychologie 16, no 3 (30 septembre 2022) : 19–38. http://dx.doi.org/10.29364/epsy.448.
Texte intégral
8
Møhl, Bo, et Peter La Cour. « NOGLE KRITISKE VINKLER PÅ EBM-LOGIKKEN ». Psyke & ; Logos 29, no 1 (31 juillet 2008) : 26. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v29i1.8432.
Texte intégralRésumé :
Siden starten af 1990’erne har sundhedssystemet i stigende grad været præget af evidensbaseret medicin, dvs. nogle retningslinjer for kliniske beslutningsprocesser, der følger ganske bestemte procedurer, som skulle sikre, at behandling er up to date og i overensstemmelse med den bedst tilgængelige viden. Evidens-logikken har bredt sig langt ud over de snævert biomedicinske domæner, som den oprindeligt var tiltænkt og bliver i dag brugt som en selvfølgelig standard inden for klinisk psykologi og psykiatri. Artiklen forholder sig diskuterende til den ukritiske og ureflekterede anvendelse af evidens-logikken, som godt nok har bragt meget positivt med sig, men også skabt en række nye problemer. Disse handler især om den manglende anerkendelse af og hensyntagen til idiografisk viden, dvs. viden om det enkelte menneske med de helt særlige ønsker, motiver og behov, som det rummer. Ligeledes indfanges det unikke i kontakten mellem to individer heller ikke. Evidens-logikken prioriterer nomotetisk viden, der principielt ikke er interesseret i individuelle forskelle, og dette er specielt kritisabelt, når det handler om fag som psykologi og psykiatri, der bl.a. arbejder med individuelle meningskabende mentale sider af mennesker, som kun kan forstås i en idiografisk optik. Artiklen giver endeligt et bud på, hvordan EBM-logikken og psykologien kan relateres.
9
Iovino, Daniela. « Un idiografo recuperato del Podere e della Balia di Luigi Tansillo ». Italique, no XV (1 décembre 2012) : 217–31. http://dx.doi.org/10.4000/italique.359.
Texte intégral
10
Fontana, Massimo. « La diagnosi in psicoanalisi relazionale : una prospettiva unitaria ». RICERCA PSICOANALITICA, no 2 (mai 2012) : 73–99. http://dx.doi.org/10.3280/rpr2012-002006.
Texte intégralRésumé :
In questo articolo l'autore puntualizza gli elementi teorici, metodologici e clinici che rendono necessaria una considerazione rigorosa della diagnosi in psicoanalisi relazionale e si sofferma sul particolare uso che di essa si puň fare nella terapia. Nella prima parte del lavoro, considerando anche i recenti contributi di Albasi, Lingiardi, Shedler e Westen, si ribadisce la specificitŕ della diagnosi psicologica, volta a cogliere l'insieme delle caratteristiche e del disagio psicologico delle persone, piuttosto che a individuare malattie come fa la diagnosi medica, e l'importanza di tenere conto di tutte le dimensioni conoscitive in gioco nel processo diagnostico: la dimensione nosografica (nomotetica), la formulazione del caso clinico (idiografica) e la dimensione relazionale (implicita). Tesi fondamentale dell'autore č che i presupposti epistemici del modello relazionale, la teoria dei sistemi e il paradigma della complessitŕ consentano una visione unitaria della personalitŕ, intesa come un sistema dotato di coerenza e capace di autoorganizzantesi all'interno del sistema sociale di cui fa parte.
11
Hofer, Manfred, Britta Kilian, Claudia Kuhnle, Katharina Hellmann et Dominik Barth. « Persönliche Ziele und Schule-Freizeit-Konflikte bei Jugendlichen ». Zeitschrift für Entwicklungspsychologie und Pädagogische Psychologie 43, no 3 (juillet 2011) : 142–52. http://dx.doi.org/10.1026/0049-8637/a000042.
Texte intégralRésumé :
Zusammenfassung. In einer idiografisch-nomothetischen Erhebung wurden die persönlichen Ziele von 348 Schüler/-innen aus 16 zehnten Gymnasialklassen erhoben, die jeweils einen kürzlich erlebten Konflikt zwischen einer schulischen und einer Freizeittätigkeit schilderten. Die Schüler gaben auch Auskunft über den Zusammenhang zwischen den in dem Konflikt beschriebenen Optionen und ihren Zielen und über die erlebte motivationale Interferenz bei der Ausführung der gewählten Handlung. Die beiden Optionen hingen deutlich mit schulischen und Freizeitzielen zusammen. Die Entscheidung für eine Option ließ sich mit hoher Genauigkeit klassifizieren auf der Basis der Mittel-Ziel-Zusammenhänge für die Handlung und für die Alternative. Bei Schülern/innen, die sich für die schulische Option entschieden hatten, hingen die Wichtigkeit der Ziele und die Mittel-Ziel-Verbindung für die Alternative mit der motivationalen Interferenz während der ausgeübten (Lern-)Handlung zusammen, nicht jedoch bei der Ausübung der Freizeithandlung.
12
Maharani, Tsarina, et Camelia Catharina Pasandaran. « Pemaknaan Profesi Jurnalis Media Online ». Jurnal ULTIMA Comm 9, no 2 (7 août 2018) : 68–89. http://dx.doi.org/10.31937/ultimacomm.v9i2.816.
Texte intégralRésumé :
Media memanfaatkan perkembangan teknologi dengan membuka platform baru, jurnalisme online. Meski awalnya media online muncul dengan melakukan praktik shovelware, sekadar memindahkan isi cetak ke versi online, belakangan media ini memiliki konten yang berbeda dengan konten cetak. Namun, karakteristik kecepatan dan pendeknya berita kerap membuat media ini dilihat sebagai hasil dari praktik jurnalisme “kelas dua”, di bawah media cetak. Penelitian ini, menggunakan metode interpretative phenomenological analysis (IPA) yang bersifat hermeneutik dan idiografis, berupaya mengeksplorasi pemaknaan jurnalis media online terhadap profesi mereka. Penelitian ini merupakan penelitian dengan paradigma konstruktivis dan pendekatan kualitatif. Empat temuan utama dalam penelitian ini, yang disarikan dari tema-tema yang disampaikan tiap informan, berfokus pada dampak profesi terhadap individu jurnalis, kekuatan dan kelemahan jurnalis media online, serta pembenahan praktik jurnalisme online.
Kata Kunci: Jurnalis online, fenomenologi interpretatif, media online
13
Siburian, Estrelita Gracia, et Yohanis Franz La Kahija. « PENGALAMAN IBU DENGAN ANAK ADHD ». Jurnal EMPATI 3, no 4 (22 octobre 2014) : 182–93. http://dx.doi.org/10.14710/empati.2014.7572.
Texte intégralRésumé :
Salah satu kebahagiaan terbesar dari suatu keluarga adalah saat seorang istri dinyatakan mengandung. Sebagai orangtua, ibu memiliki simbiosis emosional dengan anak sehingga dapat mengalami tingkat stres yang lebih tinggi saat mengasuhnya. Parenting stress adalah suatu rangkaian proses yang mengarah pada permasalahan kondisi psikologis dan munculnya reaksi fisiologis dari usaha adaptasi terhadap tuntutan sebagai orangtua. Penelitian ini bertujuan memahami pengalaman ibu yang memiliki anak dengan diagnosis attention deficit hyperactivity disorder (ADHD). Penelitian ini berguna untuk menggambarkan proses penyesuaian respons sosial dari ibu yang mengasuh anak ADHD dengan fluktuasi emosional. Peneliti kualitatif ini menggunakan metode fenomenologis dengan pengkhususan pada Interpretative Phenomenological Analysis (IPA). Pendekatan IPA dipilih karena fokusnya pada proses interpretatif dalam memahami pengalaman subjek secara idiografis. Subjek dalam penelitian ini berjumlah tiga ibu yang memiliki anak dengan dugaan ADHD dan berdomisili di Solo. Wawancara dilakukan secara semi terstruktur. Hasil penelitian ini menunjukkan bahwa partisipan mengalami fluktuasi emosional yang disebabkan oleh parenting stress selama menyesuaikan diri terhadap respons sosial. Transkrip wawancara dianalisis untuk mendapatkan tema-tema yang terdiri dari 12 tema super-ordinat yang kemudian dikelompokkan dalam empat tema pokok, diantaranya (1) upaya penanganan profesional; (2) pemahaman karakteristik hiperaktif; (3) fluktuasi emosional; serta (4) penyesuaian terhadap respons sosial.
14
GÜDEK-GÖLÇEK, Şeyda. « Immanuel Wallerstein’in Dünya-Sistemleri Analizinin Epistemolojik Yaklaşımı ve Özdüşünümü ». Fiscaoeconomia 7, no 1 (25 janvier 2023) : 885–910. http://dx.doi.org/10.25295/fsecon.1180282.
Texte intégralRésumé :
Modern dünya-sisteminin gelişimi ve devamı ile doğrudan ilişkili gördüğü sosyal bilimi eleştiren Immanuel Wallerstein, eleştirilerini sosyal bilimin epistemolojik yapısı üzerine yoğunlaştırmaktadır. Wallerstein sosyal biliminin, idiografik-nomotetik ikiliğinden oluşan epistemolojik kamplaşmasına ve disiplinlere bölünmesine, Avrupa merkezciliğine, araçsal rasyonaliteye ve sorunlu ZamanUzay yaklaşımına dayanan modern bilgi yapılarına karşı çıkmaktadır. Yeni bilgi yapılarının inşasını sosyal bilimcilerin sorumluluğu olarak gören Wallerstein, dünya-sistemleri analizi ile alternatif bir yaklaşım geliştirmeye ya da verili hali ile sosyal bilimin sınırlarını aşmaya çalışmıştır.
Yeni sosyal bilime dair ip uçları vermesi açısından, dünya-sistemleri analizinin epistemolojik özdüşünümü yapıldığında, Wallerstein’in bu amacının bir kısmını yerine getirdiği görülmektedir. Bu anlamda Wallerstein’in nomotetik olana asimetrik bir eğilimi olmasına rağmen iki epistemolojiyi ayırmadan kullandığını ve toplumsal gerçekliği disiplinlerin sınırları ile parçalamadan bütünlük içerisinde ele aldığını söylemek mümkündür. Kendi stratejisi ile tutarlı bir biçimde Avrupa merkezciliği zorlamış, benimsediği tözel rasyonaliteyle Aydınlanmanın rasyonalitesinden uzaklaşmaya çalışmış ve alternatif ZamanUzay katmanları oluşturmuştur. Böylece idealize ettiği yeni bilgi yapıları ve sosyal bilim için bir yol açmaya çalışmıştır. Bu bağlamda sosyal bilimler sosyolojisine teorik ve pratik katkılar sunmuştur. Ancak yapısal ZamanUzay boyutuna atfettiği önem ve modern dünya-sistemini determinist bir yaklaşımla ele alması analizinin amacının önüne geçmiştir.
15
Aagaard Jacobsen, Victor. « NOVICE-TERAPEUTERS FORUDSÆTNINGER FOR AT PRAKTISERE INTEGRATIV PSYKOTERAPI ». Psyke & ; Logos 42, no 1 (27 septembre 2021) : 111–28. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v42i1.128769.
Texte intégralRésumé :
Med afsæt i et kort rids af de forskellige betydninger af integrativ psykoterapi og de forskellige måder, hvorpå det kan praktiseres, er det gennemgående fokus i artiklen at undersøge novicers forudsætninger for at praktisere integrativ psykoterapi. Vordende psykologer tilegner sig på studiet et bredtkendskab til anvendte og almenpsykologiske discipliner. Dersom de i overgangen til psykoterapeutisk praksis afgrænser sig til én bestemt terapiform, vil det indebære, at man må sætte parentes om en betydelig del af den tilegnede viden fra studiet. Integrativ psykoterapi fremstår som et alternativ, der er karakteriseret af en åbenhed for at kombinere forskellige teorier, teknikker og behandlingsformer med henblik på at tilpasse behandlingen efter klientens idiosynkratiske behov. Artiklen opererer med en udvidet forståelse for, hvad der kan være genstand for integration, idet der argumenteres for, at forholdetmellem teori/praksis, nomotetisk/idiografisk viden, terapeutens personlighed og måder at agere på i terapien også indgår i integrative processer. Integration hos novicer skildres som en måde, hvorpå vedkommende kan udvikle sig som terapeut, frem for en bestemt måde at praktisere psykoterapi på. På den ene side indebærer integrativ psykoterapi en mulighed for at udvælge og blande teorier og interventioner, der synes at passe bedst i mødet med den enkelte klient for at forbedre terapien. På den anden side er der en risiko for, at terapien bliver usammenhængende, uoverskuelig og baseret på et ubevidst hensyn til egne behov, frem for hvad der tjener klienten bedst. Det konkluderes, at novicer kan arbejde integrativt i det omfang, de er i stand til at regulere den kompleksitet, integrative processer indebærer, ud fra deres kognitive og emotionelle kapacitet i terapisituation.
16
Nafsichah, Diyah Dariyatul, Djoko Saryono et Sunoto Sunoto. « Pemertahanan Kebudayaan Tionghoa Bangka Melalui Ritual Lok Thung Dalam Cerpen Karya Sunlie Thomas Alexander ». Jurnal Pendidikan : Teori, Penelitian, dan Pengembangan 6, no 10 (15 octobre 2021) : 1615. http://dx.doi.org/10.17977/jptpp.v6i10.15069.
Texte intégralRésumé :
<p><strong>Abstract:</strong> Sunlie Thomas Alexander is one of the writers of Chinese descent who raised the world of Chinese Bangka. One of his interesting short story is "Jelaga hio". In the short story, Alexander illustrates clearly how people of Chinese descent in Bangka maintain culture through a lok thung rite. With literary anthropology, the short story can be seen how the preservation of Bangka Chinese community culture through lok thung rituals. Referring to this approach, the research data is in the form of idiographic data in the form of text excerpts. The Lok Thung ritual is the identity of the Chinese community in Bangka originating from ancestral lands. With the lokthung ritual still held, the preservation of Bangka Chinese culture is maintained. In addition, through the lokthung ritual, cultural inheritance also occurs with the successors of the descendants of lok thung.</p><strong>Abstrak:</strong><em> </em>Sunlie Thomas Alexander merupakan salah satu seorang penulis keturunan Tionghoa yang mengangkat dunia Tionghoa Bangka. Salah satu cerpennya yang menarik adalah “Jelaga Hio”. Dalam cerpen tersebut, Alexander menggambarkan dengan jelas bagaimana orang-orang keturunan Tionghoa di Bangka mempertahankan kebudayaan melalui sebuah ritus lok thung. Dengan antropologi sastra, dalam cerpen tersebut dapat diketahui bagaimana pemertahanan kebudayaan komunitas Tionghoa Bangka melalui ritual lok thung. Merujuk pada pendekatan tersebut, maka data penelitian ini berupa data idiografis yang berupa kutipan teks. Ritual lok thung merupakan identitas komunitas Tionghoa di Bangka yang berasal dari tanah leluhur. Dengan masih diadakannya ritual lokthung, maka pemertahanan kebudayaan Tionghoa Bangka tetap terjaga. Selain itu, melalui ritual lokthung, pewarisan kebudayaan juga terjadi dengan adanya penerus-penerus keturunan lok thung.
17
« Problemi di psicoterapia ». RUOLO TERAPEUTICO (IL), no 114 (mai 2010) : 53–66. http://dx.doi.org/10.3280/rt2010-114006.
Texte intégralRésumé :
Vengono presentati i principali sistemi di diagnosi psichiatrica, e precisamente le ultime edizioni del Diagnostic and Statistical Manual (DSM) dell'American Psychiatric Association (il DSM-III del 1980, il DSM-III-R del 1987, il DSM-IV del 1994, il DSM-IV-TR del 2000, e il DSM-V previsto per il 2013), la 10a edizione dell'International Classification of Diseases (ICD-10) proposta nel 1992 dall'Organizzazione Mondiale della Sanitŕ (OMS), e il Manuale Diagnostico Psicodinamico (PDM) prodotto dalla comunitŕ psicoanalitica internazionale nel 2006. A proposito dei DSM, vengono discussi alcuni problemi metodologici quali le dicotomie validitŕ/attendibilitŕ, categorie/dimensioni e politetico/monotetico, e anticipati alcuni dibattiti critici a proposito del futuro DSM-V. Infine, vengono discusse le seguenti problematiche: la psicopatologia "descrittiva" e "strutturale"; la diagnosi come "difesa" del terapeuta; l'aspetto scientifico e l'aspetto filosofico della diagnosi; i tentativi di "sospensione" del giudizio e dei nostri preconcetti; la dicotomia nomotetico-idiografico.
18
Smaling, Adri. « ‘Idiografisch’ of ‘ideografisch’ ? » KWALON 25, no 1 (1 mars 2020). http://dx.doi.org/10.5117/2020.025.001.003.
Texte intégralRésumé :
Soms wordt het thema ‘kwantitatief versus kwalitatief onderzoek’ in verband gebracht met oude tegenstellingen. Ik denk aan een oppositie die voor het eerst is geopperd en uitgebreid besproken door Wilhelm Windelband (1894): nomothetische versus idiografische wetenschappen (benaderingen of methoden). ‘Nomos’ betekent ‘wet’. De nomothetische benadering is gericht op een wet of ruimer, op iets algemeens. Windelband (1848-1915) dacht aan de natuurwetenschappen. ‘Idios’ betekent ‘eigene’. De idiografische benadering is op het eigene of ook, op het bijzondere, unieke, particuliere van iets of iemand gericht. Windelband dacht vooral aan de geschiedeniswetenschappen. Overigens was hij van mening dat elk fenomeen vanuit beide perspectieven bestudeerd kan worden. Ze sluiten elkaar dus niet uit.
19
« Tra idiografie e carotaggi : i luoghi al centro ». CRIOS, no 23 (octobre 2022) : 4–5. http://dx.doi.org/10.3280/crios2022-023001.
Texte intégral