Bibliographies thématiques / Guldalder

Littérature scientifique sur le sujet « Guldalder »

Auteur : Grafiati
Publié le 1 avril 2023

Créez une référence correcte selon les styles APA, MLA, Chicago, Harvard et plusieurs autres

Choisissez une source :

Sommaire

Consultez les listes thématiques d’articles de revues, de livres, de thèses, de rapports de conférences et d’autres sources académiques sur le sujet « Guldalder ».

À côté de chaque source dans la liste de références il y a un bouton « Ajouter à la bibliographie ». Cliquez sur ce bouton, et nous générerons automatiquement la référence bibliographique pour la source choisie selon votre style de citation préféré : APA, MLA, Harvard, Vancouver, Chicago, etc.

Vous pouvez aussi télécharger le texte intégral de la publication scolaire au format pdf et consulter son résumé en ligne lorsque ces informations sont inclues dans les métadonnées.

Articles de revues sur le sujet "Guldalder"

1

Kjældgaard, Lasse Horne. « Den komplekse guldalder – kort fortalt ». Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 25, no 2 (1 juin 2012) : 28–34. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v25i2.66730.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
2

Sørensen, Inger. « Et Mozartportræt i Danmark. Løsningen på en gåde II ». Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 27, no 3 (30 septembre 2014) : 3–9. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v27i3.66145.

Texte intégral
Résumé :
I den spæde danske guldalder ankom en efterklang af wienerisk geni til København: Mozarts enke, Constanze, havde nogle år efter Wolfgangs død giftet sig med den danske charge d’affaires i Wien, Georg Nikolaus Nissen, og de flyttede sammen til København, hvor en i bogstaveligste forstand malerisk forbindelse blev skabt.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
3

Redaktionen. « Unge og arbejdsliv ». Tidsskrift for Arbejdsliv 8, no 3 (1 septembre 2006) : 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v8i3.108581.

Texte intégral
Résumé :
Unge og deres arbejdsliv er et tilbagevendende politisk tema, især når det gælder den politiske interesse i det arbejdsliv, som man ønsker, at unge skal kvalifi cere sig til. Det umiddelbare indtryk den politiske de bat efterlader, er, at unge vælger langsomt, urealistisk og-derfor-selvoptaget i stedet for at tage deres samfundsansvar på sig og hurtigt vælge et fag/uddannelse, der er brug for på offentlige og private arbejdspladser. Efter den nuværende politiske dagsorden betyder det, at unge skal vælge at kva lificere sig til jobs i fx sundhedssektoren og IT-branchen frem for at satse på at blive me diestjerner eller filosoffer. Og frem for alt at unge skal vælge, påbegynde og gennemføre en uddannelse straks efter en afsluttet ungdomsuddannelse. Ungdomskategorien er således en, der knytter sig store arbejdsmæssige forhåbninger til i den brede offentlige debat. I debatten om unge og arbejdsliv kommer unge ofte til at fremstå som en særlig og entydig størrelse: "Unge i dag ønsker ikke at binde sig, at have et rutinepræget arbejde, men ønsker personlig udvikling, at være kreative og frie i arbejdslivet É" Der er tre indlysende spørgsmål til denne frem stilling af koblingen mellem unge og ar bejdsliv: -Er disse karakteristika særlige for unge? -I hvilken grad gælder disse karakteristika gælder alle, som aldersmæssigt befi nder sig i kategorien ung? -Er problematiseringen og bekymringen om unges arbejdsliv et nyt fænomen, eller har politikere og planlæggere altid haft den slags bekymringer, uafhængigt af små ungdomsårgange og store årgange i pensionsalderen? Dette temanummer af arbejdsliv undersøger de to sidste af disse spørgsmål, og giver des uden forskellige bud på, hvordan unge selv oplever deres nuværende eller fremtidige arbejdsliv. Temanummeret lægger ud med Ida Juuls artikel, der i et historisk perspektiv undersøger, hvordan der politisk er blevet tænkt og planlagt om unges indtræden på arbejdsmarkedet. Juul koncentrerer sig om de seneste tre generationer af unge, som har gjort deres erfaringer i erhvervsuddannelsessystemet i det, man kunne kalde den modernistiske guldalder indenfor uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken. Juuls analyse vi ser bla., at valget af en erhvervsuddannel se— på trods af politiske ønsker om at sikre re krutteringen af unge hertil-ikke er så ind lysende for unge i dag eller for tredive år siden, som det var umiddelbart efter 2. ver denskrig. Sofie Birch undersøger i temaets næste artikel, hvilke aspirationer og bevæggrunde en anden gruppe af unge har, nem lig de, som i dag søger fodfæste i den
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
4

Agger, Gunhild. « Gensyn med guldalderen. Det nationale i øst og vest ». MedieKultur : Journal of media and communication research 6, no 13 (28 juin 1990) : 20. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v6i13.871.

Texte intégral
Résumé :
En måde at forstå nye tendenser på, er at sætte dem ind i en historisk sammenhæng. I denne artikel påpeger Gunhild Agger, at brydningen i disse år mellem det nationale og det overnationale har ført til, at danskheden har fået en renæssance i en række kulturindustrielle produkter. Som eksempler analyserer hun nogle nye reklamer for så forskellige produkter som dansk turisme, Thor øl og Nykredit. Fælles for disse er, at de forsøger at sælge deres produkter ved at henvise til fortiden i en blanding af nostalgisk længsel og utopisk håb. Denne brug af fortiden tolker Gunhild Agger som en fortsættelse af en speciel dansk historieforståelse. Hun genkender i den den danske guldalderkonception, som blev udformet omkring århundredskiftet i opposition til Brandes´ radikalisme. I første halvdel af artiklen præsen- teres og diskuteres baggrunden for og indholdet i denne specielt dan- ske historiske forståelsesramme. Gunhild Aggers artikel bør læses sammen med den efterfølgende af Søren Schou "Det gamle guld og det nye glimmer", hvor han disku- terer nogle af de samme tendenser i et internationalt perspektiv.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
5

Barba, Eugenio, et Mónica C. Vestergaard. « Om Saxo, Hamlet og forestillingen ». Peripeti 6, S2 (1 janvier 2009) : 41–45. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v6is2.110570.

Texte intégral
Résumé :
Eugenio Barba skriver om Saxo, Hamlet og forestillingen Ur-Hamlet i lyset af teaterhistoriens figurer som Hamlet, Don Juan, Doktor Faustus og Harlekin, som er bastard-arketyper af ukendte mødre og utallige fædre. De trådte ind i vores moderne kultur med de første professionelle kompagnier, som specialiserede sig i at sælge underholdning, da det europæiske teaters dukkede op i »Guldalderen« mellem 1550 og 1650.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
6

Schou, Søren. « Det gamle guld og det ny glimmer. Internationalisering af dansk nationalfølelse. En replik til Gunhild Agger ». MedieKultur : Journal of media and communication research 6, no 13 (28 juin 1990) : 15. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v6i13.872.

Texte intégral
Résumé :
Denne artikel er en replik til Gunhild Aggers "Gensyn med Guldalderen" og bør læses i forlængelse heraf. Søren Schou gendriver ikke Gunhild Aggers synspunkt, at fortidsskildring- erne i dansk populærkultur stadig bærer præg af guldalderkonstruktionen, men han påpeger, at den internationale påvirkning og især amerikanise- ringen, udgør et nødvendigt supplement for en dansk historieforståelse. Gennem en række eksempler fra dansk populærkultur og dansk film viser han, hvordan det æstetiske formsprog og langt hen tillige de bærende temaer, er i overensstemmelse med tendenserne på det internationale marked. I sidste del af artiklen præsenterer Søren Schou den engelske massekom- munikationsforsker Duncan Websters bog "Looka Yonder!", om det imagi- nære Amerikabillede i amerikansk populærkultur og relaterer hans problem- stilling til den danske diskussion om nationale og internationale forbilleder.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
7

Danske Studier. « Samlede anmeldelser ». Danske Studier, no 2021 (8 novembre 2022) : 193–279. http://dx.doi.org/10.7146/danskestudier.vi2021.134553.

Texte intégral
Résumé :
Anmeldelser af: Kathrine Thisted Petersen: Ebba Hjorth (ledende redaktør), Henrik Galberg Jacobsen, Bent Jørgensen, Birgitte Jacobsen, Merete Korvenius Jørgensen og Laurids Kristian Fahl (red.): Dansk Sproghistorie. Bd. 3. Bøjning og bygning Henrik Jørgensen: Ebba Hjorth (ledende redaktør), Henrik Galberg Jacobsen, Bent Jørgensen, Birgitte Jacobsen, Merete Korvenius Jørgensen og Laurids Kristian Fahl (red.): Dansk Sproghistorie. Bd. 4 Dansk i brug Anette Lassen: Jürg Glauser, Pernille Hermann, Stephen A. Mitchell (red.). Handbook of Pre-Modern Nordic Memory Studies. Interdisciplinary Approaches. 2 bind Erik Skyum-Nielsen: Keld Zeruneith: Da de tog land. Historie, drømme og digtning i sagatidens Island Frans Gregersen: Sven-Göran Malmgren og Birgitta Agazzi: Bertil Molde. Språkvårdare och folkbildare; Ulf Teleman: Nordister och nordistik i Lund - från 1860- till 1930-tal Ellen Krefting: Henrik Horstbøll, Ulrik Langen og Frederik Stjernfelt: Grov Konfækt. Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73 Marie-Louise Svane: Kirsten Dreyer: Kamma Rahbek og livet på Bakkehuset. Et kulturelt miljø i guldalderen; Lone Krogsholm: Dristig som en mand. Renna Hauchs kamp for ligestilling Nils Gunder Hansen: Flemming Begrendt: Livsrusen. En bog om Henrik Pontoppidan Lotte Thrane: Benedikte F. Rostbøll (udg.): Karen Blixens afrikanske farm. En brevsamling 1913-31 Anders Ehlers Dam: Peer E. Sørensen: Modernismens ansigter Erik A. Svendsen: Anders Ehlers Dam (red.): Den stumme myte. Nedslag i efterkrigstidens kulturkritik Aage Jørgensen: Thomas Bredsdorff: Litteraturen giver form til en følelse 1960-2019. Essays om liv, forskning og digtning Christian Dahl: Dan Ringgaard: Chaplins pind. Et essay om litteratur og kreativitet
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

Thèses sur le sujet "Guldalder"

1

Helbing, Antje. « Schillerrezeption in Dänemark ». Doctoral thesis, 2013. http://hdl.handle.net/11858/00-1735-0000-0022-5D76-F.

Texte intégral
Résumé :
Die Studie untersucht die Rezeption von Friedrich Schiller in Dänemark. Ausgehend von der Tatsache, dass der Dichter ab 1793 vom dänischen Erbprinzen Friedrich Christian von Schleswig-Sonderburg Augustenburg großzügig finanziell gefördert wurde, war anzunehmen, dass Schiller schon recht früh in Dänemark große Beachtung fand. Das Stipendium des Erbprinzen verschaffte Schiller die notwendige Arbeitsruhe, um sein Programm einer ästhetischen Erziehung auszuarbeiten. Doch ein Blick auf die weitere Rezeption der Briefe über die ästhetische Erziehung des Menschen zeigt, dass sie nur wenig beachtet wurden und erst 1970 in dänischer Sprache vorlagen. Es wird zunächst untersucht, welche Persönlichkeiten an der Vermittlung von Schiller im 19. Jahrhundert beteiligt sind und welche seiner Schriften besondere Beachtung finden und welche kaum wahrgenommen werden. Da Schiller in Dänemark hauptsächlich als Dramenautor wahrgenommen wird, widmet sich die Untersuchung der Bühnengeschichte seiner Dramen am Königlichen Theater in Kopenhagen. Ebenso wird untersucht, inwieweit Schiller als stilbildendes Vorbild für dänische Dichter ausgemacht werden kann. Hier stehen insbesondere Adam Oehlenschlägers Tragödien und Schack Staffeldts Lyrik sowie die Dramen von Kaj Munk im Fokus des Interesses.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

Livres sur le sujet "Guldalder"

1

Grand, Karina Lykke. Dansk guldalder : Rejsebilleder. Aarhus : Aarhus Universitetsforlag, 2012.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
2

Andersen, Dorthe Sondrup. Guldalder uden forgyldning. København : People'sPress, 2004.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
3

Schlenkert, Helge. Musiklivet i den danske Guldalder. [København] : Edition Karpen, 2011.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
4

P.C. Skovgaard : Dansk guldalder revurderet. Århus : Aarhus Universitetsforlag, 2010.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
5

editor, Nielsen-Bergqvist Josephine, Diegaard Bruun, Ida Sofie, editor et Pedersen Line Clausen editor, dir. Dansik guldalder = Danish golden age. Copenhagen : Ny Carlsberg Glyptotek, 2015.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
6

Mesterværker : Enfamiliehuset i dansk arkitekturs guldalder. København : Strandberg Publishing, 2011.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
7

Nørregård-Nielsen, Hans Edvard. Dansk guldalder maleri : Ny Carlsberg glyptotek. [Copenhagen] : Glyptoteket, 1995.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
8

Dansk Guldalder : Lyset, landskabet og hverdagslivet. 2e éd. København] : Gyldendal, 2013.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
9

Jørgensen, Lisbet Balslev. Den sidste guldalder : Danmark i 1950'erne. [Denmark] : Arkitektens forlag, 2004.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
10

Monrad, Kasper. Hverdagsbilleder : Dansk guldalder, kunstnerne og deres vilkår. København : C. Ejler, 1989.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
Plus de sources

Chapitres de livres sur le sujet "Guldalder"

1

BJERG, LINE MAJ-BRITT HØJBERG. « Athens Guldalder ». Dans Antikkens verden, 193–204. Aarhus University Press, 2011. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608162.15.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
2

« Tahitis guldalder Idyl og sted hos Pierre Loti og Paul Gauguin ». Dans Sydhavsøen, 122–48. Aarhus University Press, 2018. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmvvm.8.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
Vous pouvez également être intéressé par les bibliographies sur le sujet « Guldalder » pour d’autres types de sources :
Livres
Nous offrons des réductions sur tous les plans premium pour les auteurs dont les œuvres sont incluses dans des sélections littéraires thématiques. Contactez-nous pour obtenir un code promo unique!

Vers la bibliographie