Littérature scientifique sur le sujet « Davids Samling »

Mindretal søger identitet. Tyskjødisk kultur i David Simonsens samling; Den ottekantede montre i Forhallen; Det kongelige Biblioteks udbygning på Havnefronten; Jytte Hilden; Fiolstræde; Velkommen til IDE; Danmarks Institut for International Udveksling; Erhvervelser; Udlån til udstillinger; Besøg; Personalia;

Om Bibelen som en samling skriftruller, før de indgik i en bog. Sammenhængen har været løsere end den nukendte, klassiske tredeling i Loven, Profeterne og Skrifterne. Måske har der tidligere været en todeling: Moses- delen og David-delen

N.F.S. Grundtvig, S.T. ColeridgeSalmedigteren og den poetiske forfatter.Af David JasperI sin sammenligning mellem de to digtere viser David Jasper, at der er oplagte sammenligningspunkter, bl.a. i henseende til det omfattende forfatterskab og bredden af emner og stilformer. Men der er dog også åbenbare forskelle. Således omtaler Jasper, at Grundtvig fra sine tidlige år gennemgik en udvikling med brydnings- og afklaringsperioder, der førte frem mod en stadig tydeligere distance til hans romantiske udgangspunkt; mens Coleridge på sin side forblev inden for en romantisk bestemt horisont.Ligeledes finder David Jasper det afgørende, at Coleridge ikke kunne have skrevet de kirkesalmer, der udgår en s. markant del af Grundtvigs digtning. Det falder endvidere i øjnene, at Coleridge, modsat Grundtvig, ikke gik ind i aktivt politisk arbejde, ligesom han ikke blev ordineret som præst. Derimod var Coleridge gennem mange år aktiv som journalistisk skribent.Det afgørende slægtskab mellem dem beror på deres reaktion mod det 18. århundredes oplysningstradition, hvilket illustreres gennem en detaljeret sammenlignendeanalyse af Coleridges digt 'Kubla Khan'(1798) set i forhold til Grundtvigs udsagn om digterkaldet fra samlingen Saga (1811). Coleridge forener i sit digt en poetisk fantasi- og symbolverden, der har tydelige romantiske isl.t, med en rodfæstethed inden for en jødisk-kristen forståelseshorisont. Digtet handler dybest set om det tabte og genåbnede Paradis.Coleridges digt sammenlignes med Grundtvigs salme ’Kirken den er et gammelt hus’. Mens Coleridge var og blev en digterisk enegænger, ser Jasper i Grundtvigs salme et bevis for, at Grundtvig tænkte og digtede inden for en helhedsforståelse, der var afgørende bestemt af fællesskabet i menighed og kirke.

Welcome to the sixth issue in 2021. I am very pleased to announce the journals’ Scopus CiteScore of 2.0 for 2020 indicating another scientifically successful year. On behalf of the J.UCS team, I would like to thank all authors for their sound research contributions, the reviewers for their very helpful suggestions and the consortium members for their financial support. Your commitment and dedicated work have strongly contributed to the long-lasting success of our journal. In this regular issue, I am very pleased to introduce five accepted papers from six different countries and 17 involved authors. Edinelço Dalcumune, Luis Antonio Brasil Kowada, André da Cunha Ribeiro, Celina Miraglia Herrera de Figueiredo and Franklin de Lima Marquezino from Brazil present in their article a new algorithm for synthesis of reversible circuits for arbitrary n-bit bijective functions using generalized Toffoli gates, which include positive and negative controls. Murat Firat, Derya Yiltas-Kaplan and Ruya Samli introduce their work on a machine learning method - including Artificial Neural Network (ANN), Linear Regression (LR) and Gradient Boosting (GB) - for determining optimal seat capacity that can supply the highest load factor for the flight operation between any two countries. In a collaborative research between Switzerland, China and the Netherlands Fabian Honegger, Yuan Feng and Matthias Rauterberg have investigated in their research effects of visual, auditory, vibration and draught stimuli on the sense of presence. Julio Moreno, David G. Rosado, Luis E. Sánchez, Manuel A. Serrano and Eduardo Fernández-Medina from Spain discuss in their research a security reference architecture for cyber-physical systems. Adem Tuncer from Turkey introduces a new approach based on a Artificial Bee Colony Algorithm for solving the 15-puzzle problem.

Grundtvig og Coleridge. Arv og profetiAf Arthur Macdonald AllchinTitlen på denne afhandling refererer til en artikel samling, der blev udgivet i 1993 under redaktion af Allchin med flere. I en række afhandlinger, der dækkede meget forskelligartede emner, var det sigtet at gennemføre en samtale mellem forskere fra England /USA og fra Danmark om »Grundtvig og den engelsk-sprogede verden«, jvf. Bogens undertitel. Med udgivelsen af bogen nåede de bestræbelser, der gennem hele Grundtvigselskabets levetid har kendetegnet udgivelsen af denne årbog, og som yderligere er blevet accentueret ved oprettelsen af Center for Grundtvig-studier ved Aarhus Universitet, et langt skridt videre. Sigtet er frem for alt at fremme studiet af Grundtvig i tværfagligt og i internationalt perspektiv.Disse synspunkter er blevet understøttet af A.M.Allchin, ligesom de helt og fuldt nyder tilslutning hos S. A. J.Bradley, en anden af de engelsk-sprogede Grundtvig-forskere, hvis indsats i det seneste tiår har tilført studiet af Grundtvig vigtige nye impulser. Med sin artikel i denne årgang ønsker Allchin således at fortsætte linjen fra sine efterhånden talrige artikler, hvoraf en del har været trykt i denne årbog, og fra sin bog »N.F.S. Grundtvig. An Introduction to his Life and Work«, en udgivelse der i sig selv er en milepæl. Det siger desuden noget om nærværende bidrag, at det i en tidligere skikkelse blev forelagt ved et seminar på Aarhus Universitet, arrangeret for at hædre Christian Thodberg, idet Allchin med glæde og eftertryk vedstår sin gæld til netop Thodbergs forskningsindsats.Hvad er da grundlaget for at sammenligne Grundtvig og Coleridge? De levede omtrent samtidigt (Coleridge fra 1772 til 1834). De var begge utroligt produktive, idet de efterlod sig et omfattende forfatterskab, hvoraf en del for begges vedkommende var utrykt. Begge har de i en eller anden forstand sammenhæng med den romantiske filosofi og digtning, omend der specielt på dette punkt viser sig at være betragtelige forskelle mellem den åndshistoriske tradition i England og Danmark. Begge var optaget af den fornyelse inden for tænkningen, som vi i dag i idehistorien plejer at kalde modemitetsfilosofien, dog uden at de af den grund vendte ryggen til kristendommen. I udgangspunktet indoptog begge i deres tænkning vigtige bestanddele fra den kristne troslære, samtidig med at de lige så fundamentalt lod sig inspirere af oplysnings/modernitetsfilosofi og romantik.Når vi ser på deres personligheder, viser der sig at være åbenbare forskelle, eftersom Coleridges livsforløb var præget af dybtgående personlige problemer. Hans kone kunne ikke udholde hans stært ekcentriske gemyt og hans labile sind. En medvirkende årsag til hans personlige problemer var også den kendsgerning, at han blev afhængig af opium. Hans misbrug blev så omfattende, at han måtte tage mod gæstfrihed og varig pleje hos et lægepar i London, hvor han fik pasning som en en delvist umyndig patient.Det har hele tiden været en anerkendt kendsgerning, at Coleridge var en stor digter og filosof, men det har i mindre grad været kendt, at kristendommen kom til at spille en stadig større rolle for ham i hans senere år. Nogle forskere har heri set et udtryk for en forfaldstendens i hans intellektuelle niveau, mens andre modsat har villet set den tiltagende indflydelse af kristne motiver som et lykkeligt udslag af en urolig og intellektuelt højt begavet tænkers erkendelseskamp.Netop med henvisning til det hermed angivne forhold går Allchin ind på to nyligt udgivne monografier, ligesom han henviser til David Jaspers bidrag til den ovenfor omtalte artikelsamling »Arv og profeti«.Med dette udgangspunkt mener Allchin, at der er grundlag for at anstille betragtninger om slægtskabet mellem de to tænkere. Begge var eksistentielle tænkere, og begge var fremragende talere, der kunne fastholde en forsamlings opmærksomhed. Ligheden viser sig desuden derved, at begge var tænkere, der var dybt engagerede i at analysere Immanuel Kants filosofi som en udfordring for deres egen tænkning, samtidig med at de som udtryksform betjente sig af en poetisk symbolverden ( poetic imagination).Endelig går Allchin ind på rækkevidden af det perspektiv, at Coleridge i sine senere år tilkendte tanken om kirken og dens ordning stadig større betydning. Med sådanne skitseagtige antydninger af et sammenligningsgrundlag mener Allchin samtidig at have angivet et grundlag, der har betydning langt ud over en historisk tilbageskuende analyse. Hos Grundtvig og Coleridge finder vi erkendelser, der har den største aktualitet, hvilket Allchin finder dokumenteret ved det overraskende forhold, at et uddannelsesprogram inden for De europæiske Fællesskaber fornylig er blevet navngivet som Grundtvig-programmet.

This paper seeks to present some tribal institutions that survived the conquest of Prussia by the Teutonic Knights as part of the parish structure in Sambia (Samland). This was the most populous tribal area in pagan Prussia. After its conquest in 1255, the Knights decided to build the local parish network on the basis of native territorial communities (so-called territoria). Thus, ultimately, the parish network in Sambia – with the exception of a sparse towns – was connected with so-called Kammerämter set up since the end of the 13th c. which, in turn, were based on the above territoria from the pagan period. In the early 15th c. there were 18 such local government units there managed by the Order or the local bishop. Parish churches were mostly built there in the seats of local clerks called Kämmereren. As a result, the parish network in the Bishopric of Sambia was relatively sparse. Pastoral work was also made difficult by that fact that most German parish priests did not know Old Prussian and that there were often problems with completing parish staff. Right before the Teutonic conquest of Sambia there were 15 territoria there. They were characterised by a high degree of external autonomy, but preserved loyalty towards the interests of the higher-order territorial community, i.e. the Sambian tribe. The political-territorial unit even smaller than the Prussian territorium was the moter (moter, muter, motor). It was probably a stronghold unit. There could be two or more such units in each territorium. The moter can also be called a community of local groups, since it embraced 5-10 villages. Georg Gerullis pointed out that even as early as church acts from the mid-17th century (1652 or 1665) there are records of 4 moters (e.g. Suppliten Moter) in the Sambian parish of Pobethen (today’s Romanovo), each of which had a Kirchenvater, i.e. a representative of the parish community from whom it derived its name. In the opinion of Hans and Gertrud Mortensens, what we deal with here are areas of a size similar to the medieval moters in Sambia. What is more, the area of the Pobethen parish probably roughly corresponded to that of the former Kammeramt of Pobethen, and the earlier Pobeten or Bethen territorium mentioned under the year 1260 in the Teutonic chronicle of Peter of Dusburg. Reinhard Wenskus claimed that the name Suppliten Moter may be connected with the name of Valtin Supplit, who, according to Lucas David’s chronicle, was the chief official during the ceremony of two pagan sacrifices that took place in the 1520s at Rantau (today’s Zaostrovye) in the parish of Pobethen. In the opinion of this scholar, the 17th-century office of the moter Kirchenvater could be a continuation of the office of a pagan cult functionary, evidently associated with this old Prussian territorial unit. In this paper this thesis has been corroborated. A hypothesis was also proposed that what could serve as a diffusion channel here was the institution of one- or a few-person representation of a village at mass, popular in medieval Prussian dioceses. Using the Pobethen parish as an example, it was also shown that in the pagan times moters enjoyed a much wider ceremonial autonomy in the higher-order territoria than in the later official parish-Kammeramt structures.