Littérature scientifique sur le sujet « Dansk sprog »

Créez une référence correcte selon les styles APA, MLA, Chicago, Harvard et plusieurs autres

Choisissez une source :

Consultez les listes thématiques d’articles de revues, de livres, de thèses, de rapports de conférences et d’autres sources académiques sur le sujet « Dansk sprog ».

À côté de chaque source dans la liste de références il y a un bouton « Ajouter à la bibliographie ». Cliquez sur ce bouton, et nous générerons automatiquement la référence bibliographique pour la source choisie selon votre style de citation préféré : APA, MLA, Harvard, Vancouver, Chicago, etc.

Vous pouvez aussi télécharger le texte intégral de la publication scolaire au format pdf et consulter son résumé en ligne lorsque ces informations sont inclues dans les métadonnées.

Articles de revues sur le sujet "Dansk sprog"

1

Heltoft, Lars. « Sigtet med en sproglov ». Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 13, no 39 (1 mai 2007) : 4–7. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v13i39.114574.

Texte intégral
Résumé :
Man kappes om at beskytte det danske sprog for tiden. Modersmålskredsen udsen- der fra marts et sprogtidsskrift hvis erklærede linje er den evige puristiske med krav om at dansk skal forblive uforandret og beskyttes mod en udvikling der indebærer (vi citerer) “banale udtalevanskeligheder, forståelses- eller bøjningsfejl på femteklasse- niveau og ikke mindst afvikling af danske ord til fordel for (overflødige) engelske” (e-mail rundsendt af Modersmålskredsen d. 13.3.2007). Lidt mindre begrebsfor- virring er der i et lovforslag under behandling i Folketinget som pålægger regerin- gen at forberede en dansk sproglov hvis formål er “at sikre en sammenhængende dansk sprogpolitik, der kan bidrage til styrkelse og udvikling af det danske sprog som et komplet og samfundsbærende sprog”. Bemærkningerne til lovforslaget er, for så vidt de henviser til Dansk Sprognævns forslag til retningslinjer for en dansk sprogpolitik (Nyt fra Sprognævnet 2003, nr. 2), mindre pinlige end man kunne have frygtet i et sproglovsforslag fremsat af Søren Krarup & Co. (...)
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
2

Kristensen, Line Burholt. « Sprog og krop – Psykolingvistik i Danmark ». NyS, Nydanske Sprogstudier 1, no 50 (4 juillet 2016) : 221. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v1i50.23803.

Texte intégral
Résumé :
Psyko- og neurolingvistiske undersøgelser er i opblomstring blandt danskesprogforskere. Denne artikel giver en grundlæggende indføring i hvad neurolingvistikog psykolingvistik er, og hvordan disse tilgange adskiller sig fra andresprogvidenskabelige discipliner. Gennem eksempler fra samtidig dansk forskningargumenteres der for neuro- og psykolingvistikkens potentiale i en dansksammenhæng: De kan bidrage til udforskningen af det danske sprog, ligesomforskning i dansk sprog kan bidrage til besvarelsen af neuro- og psykolingvistiskekernespørgsmål. Psykolingvistikkens metoder er ikke oprindeligt udvikletmed sprogvidenskabelige spørgsmål for øje, men giver nye muligheder forindsigt i hjernens arbejde med sprog og i sammenhænge mellem sprog ogkognition. Metoderne er dog også underlagt en række praktiske begrænsningerder gør det svært at undersøge sprog og kognition som situationelt og interaktioneltforankret.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
3

Gudiksen, Asgerd. « Dansk Sproghistorie. Bind 1 : Dansk tager form ». NyS, Nydanske Sprogstudier 1, no 52-53 (15 décembre 2017) : 289. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v1i52-53.97030.

Texte intégral
Résumé :
Anmeldelse af Dansk Sproghistorie. Bind 1: Dansk tager form.Udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab. Hovedredaktør: EbbaHjorth. Øvrige redaktører: Henrik Galberg Jacobsen, Bent Jørgensen,Birgitte Jacobsen og Laurids Kristian Fahl. Aarhus Universitetsforlag.472 sider.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
4

Bull, Tove. « Det danske sprogs status år 2001 — er dansk et truet sprog ? » Journal of Pragmatics 18, no 6 (décembre 1992) : 601–8. http://dx.doi.org/10.1016/0378-2166(92)90123-s.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
5

Nielsen, Kirsten. « Den Nye Aftale ». Dansk Teologisk Tidsskrift 71, no 1 (3 mars 2008) : 50–54. http://dx.doi.org/10.7146/dtt.v71i1.112097.

Texte intégral
Résumé :
Det Danske Bibelselskab har som formål at sørge for, at så mange som muligt kan læse Bibelen på et sprog, de forstår. Derfor skal der regelmæssigt udarbejdes nye oversættelser til dansk, så vi ikke alene har tidssvarende oversættelser, men også tidssvarende oversættere. At oversætte fra et af de bibelske sprog til dansk er ikke nogen nem opgave. Det kræver ikke alene gode sprogkundskaber, men også øvelse og fantasi. Det er derfor godt, at Bibelselskabet har givet yngre oversætteremulighed for at prøve kræfter med Det Nye Testamente.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
6

Holmen, Anne, Bergthóra Kristjánsdóttir et Michael Svendsen Pedersen. « Modersmålet : en ressource for de privilegerede ». Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 14, no 43 (1 octobre 2008) : 7–16. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v14i43.114523.

Texte intégral
Résumé :
På Undervisningsministeriets hjemmeside finder man en vejledning med overskrif- ten: “Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet”1. I denne vejledning står der: “Og netop modersmålet [dansk] er fundamentet for tilegnelsen af andre sprog”. (...)
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
7

Mouritsen, Flemming. « Børn bruger sprog ». BUKS - Tidsskrift for Børne- & ; Ungdomskultur 34, no 59 (8 mars 2023) : 20. http://dx.doi.org/10.7146/buks.v34i59.136375.

Texte intégral
Résumé :
Publ. af Flemming Mouritsen og Niels Mors i Jørgen Kuhlmann og Marianne Jelved, red.: Begynderundervisning i dansk. Konferencerapport. København: Dansklærerforeningen/Folkeskolefraktionen 1982, s. 58-89.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
8

Andersen, Hanne Leth. « Den almene betydning af sprogforståelse ». Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 12, no 37 (1 octobre 2006) : 4–6. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v12i37.114613.

Texte intégral
Résumé :
Danske unge har brug for sprog. Meget sprog og mange sprog. Dansk Handel og Service har for nylig i en undersøgelse påvist, at der er brug for andre sprogkundska- ber end engelsk i virksomhederne. Der er brug for engelskkundskaber på højeste niveau, og uden disse får danske unge ikke de mest spændende og højtlønnede jobs i den internationale konkurrence, hvor flere og flere nationaliteter melder sig. Men fremtidens ansatte får også brug for eksotiske fremmedsprog som fransk, japansk og kinesisk. Og ud over fremmedsproglige færdigheder er der helt generelt brug for sprogbevidsthed, kritisk tekstkompetence og evne til formidling. (...)
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
9

Dreyer, Kirsten. « Om og af H. C. Andersen. H.C. Andersens samlede værker. Eventyr og Historier I-III. Udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab ». Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger 43 (1 janvier 2004) : 442. http://dx.doi.org/10.7146/fof.v43i1.40660.

Texte intégral
Résumé :
OM OG AF H. C. ANDERSEN ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker. Eventyr og Historier I-111. Udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab under redaktion af Klaus P. Mortensen. Udgivere: Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen under medvirken af Finn Gredal Jensen. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab/ Gyldendal 2003. 560 s. + 528 s + 488 s. Jackie Wullschlager: H.C. Andersen. En biografi. På dansk ved Pia Juul. Hans Reitzels Forlag. 2002. 504 s. Jens Andersen: Andersen. En biografi 1-2. Gyldendal 2003. 528 s. + 440 s
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
10

Kinze, Carl. « “Meer Deutsch” : Et hav af muligheder med CLIL ». Nordic Journal of Language Teaching and Learning 11, no 3 (31 décembre 2023) : XLVIII—LI. http://dx.doi.org/10.46364/njltl.v11i2.1277.

Texte intégral
Résumé :
Tysk var engang første andetsprog i Danmark. Som både nærliggende og nært beslægtet sprog deler tysk mange ord med dansk – ja faktisk kommer en stor del af det danske vokabularium fra netop tysk – eller måske rettere nedertysk. Det tyske sprog regnes derfor blandt fagfolk for særdeles transparent, men det har ret mange menige danskere (endnu) ikke gennemskuet, idet gennemsigtigheden her til lands fortsat vidt omkring er fejet ind under et tungt tæppe af falske forforståelser. Det tyske sprog åbner mange døre, men desværre skal mange store sten først ryddes af vejen. Til det er der nok brug for en effektiv strategi for at hæve de aktive tyskfærdigheder blandt danskerne. Et vigtigt værktøj i den værktøjskasse, der skal til, er CLIL eller Content and Language Integrated Learning.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

Thèses sur le sujet "Dansk sprog"

1

Høeg, Annika. « Nordmænd og svenskeres perception og forståelse af dansk udtale ». Thesis, Uppsala universitet, Institutionen för nordiska språk, 2021. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:uu:diva-444480.

Texte intégral
Résumé :
Formålet med denne opgave er at undersøge nordmænd og svenskeres perception og forståelse af dansk udtale. Tidligere undersøgelser af nabosprogforståelsen i Skandinavien har nemlig vist at nordmænd præsterer bedre end svenskere når det kommer til at forstå talt dansk. Dette er blandt andet blevet forklaret med at der er større ligheder mellem det norske og det danske ordforråd. Spørgsmålet er om nordmændene også klarer sig bedre end svenskerne hvis de kun testes på ord der er samme på dansk, norsk og svensk. Dette undersøges gennem et eksperiment bestående af en ordforståelsestest hvor 171 norske og 147 svenske gymnasieelever lytter til danske ord som de skal oversætte til sit modersmål. I alt testes 30 ord som indeholder forskellige svækkede konsonanter, eller som af andre anledninger kan forventes at være svære at forstå. Ordene bliver testet isoleret, altså uden kontekst. Konklusionen er at nordmænd også forstår talt dansk bedre end svenskere når leksikale forskelle mellem sprogene er udlignede. Selvom der på overfladen er forskel på de norske og svenske informanters forståelse af talt dansk, kan der også ses en del ligheder i forhold til deres perception og forståelse af de enkelte ord.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

Livres sur le sujet "Dansk sprog"

1

Pedersen, Karen Margrethe. Dansk sprog i Sydslesvig : Det danske sprogs inden for det danske mindretal i Sydslesvig. Aabenraa : Institut for Grænseregionsforskining, 2002.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
2

Pedersen, Karen Margrethe. Dansk sprog i sydslesvig : Det danske sprogs status inden for det danske mindretal i Sydslesvig. Aabenraa : Institut fir grænseregionsforskning, 2000.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
3

Haas, Claus. Ret til dansk : Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus : Aarhus Universitetsforlag, 2011.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
4

Møde om udforskningen af dansk sprog (1st 1986 Århus, Denmark). 1. Møde om udforskningen af dansk sprog. Århus : K. Ringgaard, 1987.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
5

Knap, Torben Fledelius, et Jacob Pindstrup. Hvad er så danskhed ? Højbjerg] : Hovedland, 2005.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
6

Dollerup, Cay. Dansk grundordbog : Genvej til det danske sprog = Basic dictionary of Danish : shortcut to the Danish language. København : Høst, 1994.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
7

Bertil, Molde, et Ferlov Niels, dir. Norstedts dansk-svenska ordbook : Utarbetad på uppdrag av Det danske Sprog- og Litteraturselskab och Svenska språknämnden. [S.l.] : Norstedts, 1998.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
8

Jørgensen, J. Normann. Skolefag, sprog eller slagmark ? : Artikler og foredrag om dansk som fremmedsprog i undervisningen. 2e éd. København : Danmarks lærerhøjskole, Institut for dansk sprog og litteratur, 1988.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
9

Møde om udforskningen af dansk sprog (9th 2002 Århus, Denmark). 9. Møde om udforskningen af dansk sprog : Aarhus Universitet 10.-11. oktober 2002. Århus : Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet, 2003.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
10

Møde om udforskningen af dansk sprog. (2nd 1988 Aarhus universitet). 2. Møde om udforskningen af dansk sprog : Aarhus universitet, 13.-14. oktober 1988. Århus : Institut for nordisk sprog og litteratur, Aarhus universitet, 1989.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

Chapitres de livres sur le sujet "Dansk sprog"

1

« Sprog ». Dans Dansk i dag, 141–42. Aarhus University Press, 2010. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv35r3w89.60.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
2

« NÅR DANSK ER ANDETSPROG ». Dans Med flere sprog i klassen, 33–46. Aarhus University Press, 2021. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmpgh.6.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

Rapports d'organisations sur le sujet "Dansk sprog"

1

Jespersen, Anna, et Míša Hejná. ”Vokalhelvedet” : hvor svær er dansk udtale, og hvordan undervises der i udtale for andetsprogstalere ? Aarhus University Library, 2021. http://dx.doi.org/10.7146/aul.427.

Texte intégral
Résumé :
Det danske sprog anses af mange lørnere som svært at lære, og især anses det som svært at blive flydende i. Dette bliver ofte tilskrevet den svære danske udtale. Artiklen her viser, at sprogskolernes håndtering af udtaleundervisning kan bidrage til voksne andetsprogstaleres udtaleproblemer. Her undersøges voksne lørneres og underviseres iagttagelser omkring det svære danske sprog, og undervisningen af det. I denne undersøgelse inddrages en analyse af undervisningsmateriale brugt ved voksenundervisning i dansk som andetsprog, og en diskussion af danskeksamener for andetsprogstalere. Vores resultater indikerer at udtale, og især vokaler, anses af både lørnere og undervisere som særligt svære at mestre. Samtidig undervises der ifølge vores informanter ikke nok i vokaludtale på de danske sprogskoler. Selvom de to informantgrupper generelt er relativt enige er især mængden af undervisning i udtale et kontrastpunkt mellem lørnere og undervisere. Vi diskuterer denne forskel, samt betydningen af meget lidt undervisningsmateriale der fokuserer på udtale efter DU-modul 1, og et manglende fokus på udtale i danskeksamenerne.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
Nous offrons des réductions sur tous les plans premium pour les auteurs dont les œuvres sont incluses dans des sélections littéraires thématiques. Contactez-nous pour obtenir un code promo unique!

Vers la bibliographie