Bibliographies thématiques / Borgerkrige / Articles de revues

Articles de revues sur le sujet « Borgerkrige »

Pour voir les autres types de publications sur ce sujet consultez le lien suivant : Borgerkrige.
Auteur : Grafiati
Publié le 25 juillet 2024
Mis à jour le 26 juillet 2024

Créez une référence correcte selon les styles APA, MLA, Chicago, Harvard et plusieurs autres

Choisissez une source :

Consultez les 35 meilleurs articles de revues pour votre recherche sur le sujet « Borgerkrige ».

À côté de chaque source dans la liste de références il y a un bouton « Ajouter à la bibliographie ». Cliquez sur ce bouton, et nous générerons automatiquement la référence bibliographique pour la source choisie selon votre style de citation préféré : APA, MLA, Harvard, Vancouver, Chicago, etc.

Vous pouvez aussi télécharger le texte intégral de la publication scolaire au format pdf et consulter son résumé en ligne lorsque ces informations sont inclues dans les métadonnées.

Parcourez les articles de revues sur diverses disciplines et organisez correctement votre bibliographie.

1

Andkjær Olsen, Ole, et Benny Karpatschof. « INDLEDENDE BEMÆRKNINGER OM DET ONDE I PSYKOLOGIEN ». Psyke & ; Logos 24, no 1 (31 juillet 2003) : 8. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v24i1.8612.

Texte intégral
Résumé :
Temaet, det onde, har i de senere år haft en voldsom opblomstring, som det kan konstateres i mængden af bogudgivelser, kunstudstillinger, temaseminarer, debatindlæg m.m. En væsentlig del af forklaringen skal nok findes i bestemte træk i samfundsudviklingen. Mens den kolde krig resulterede i en temmelig statisk polaritet mellem indbyrdes komplementære fjendebilleder, hvor det nærmest var en dårlig kliché at kalde modparten for ond, har den nye verdensorden efter jerntæppet sat processer i skred, som uafladeligt minder os om, at det menneskelige potentiale for ondskab ikke findes så langt under overfladen, som nogle havde håbet. Borgerkrige, folkemord, international terrorisme og storstilede militære straffeaktioner har gjort det nødvendigt at kalkulere med det onde som en realistisk mulighed i en labil verden uden fælles normer og værdier. Interessen for det onde er først blevet relanceret blandt filosoffer og teologer, der allerede havde en årtusindlang tradition at bygge videre på. Analytikere af kunst, litteratur og film er fulgt godt efter. Derimod kan man roligt konstatere, at psykologer – i hvert fald i Danmark – har forholdt sig tøvende, for selv om onde handlinger af den ovennævnte type altid er begået af menneskelige individer, føler psykologer næsten altid ubehag ved at tale om onde mennesker. En personlighedstypologi, der sondrer mellem de gode og de onde, ville selvsagt være uden chancer blandt fagpsykologer, og det er tilmed omstridt og langtfra stuerent at operere med aggressivitet som en grundmenneskelig egenskab.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
2

Maliks, Jakob. « Borgerkrigen ». Internasjonal Politikk, no 03 (1 octobre 2014) : 405–10. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-1757-2014-03-07.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
3

Bøås, Morten. « Borgerkrigen i Sierra Leone ». Internasjonal Politikk 58, no 04 (16 juillet 2000) : 559–82. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-1757-2000-04-04.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
4

Fiedler, Erik Sporon. « Anmeldelse af Giorgio Agamben, Stasis. Borgerkrigen som politisk paradigme ». Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no 75 (15 novembre 2023) : 89–92. http://dx.doi.org/10.7146/rt.vi75.140425.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
5

Hagen, Carl. « Nordmenn i den spanske borgerkrigen ». Tidsskrift for Den norske legeforening 129, no 24 (2009) : 2675. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.09.1366.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
6

Clausen, Maria-Louise. « Yemen : Fejlfortolket eller fejlslagen ». Udenrigs, no 1 (1 octobre 2015) : 67–74. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i1.118384.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
7

Flohr, Mikkel. « Borgerkrig fra Athen til Auschwitz : ». Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no 72 (15 août 2015) : 37–54. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v2015i72.107200.

Texte intégral
Résumé :
The starting point of this article is the concept of civil war in Giorgio Agamben’s Homo Sacer-series. In spite of its relative obscurity, Agamben insists that civil war is the fundamental political structure, which has characterized all of Western history since Ancient Greece. As such it constitutes a privileged vantage point from whence it is possible to discern the limitations of his political thought. These limitations originate in his deployment of Carl Schmitt’s state of exception, which serves to include civil war in the sovereign order – this entails that classical modes of political contestation and conflict e.g. revolution, are always already internal to the sovereign state, and can therefore only serve to reaffirm it. The state of exception thus produces an inherent incapacity to think or move beyond the sovereign state. Agamben subsequently attempts to challenge the state of exception albeit with varying degrees of success. This suggest the necessity of taking exception to the exception and explode the conceptual coupling of civil war and sovereign power, in order to create a space where it is possible to think political contestation within or beyond the works of Agamben.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
8

Børdahl, Per. « Den spanske borgerkrig og bøkene ». Tidsskrift for Den norske legeforening 132, no 12 (2012) : 1502. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.12.0437.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
9

Larsen, Øivind. « Spania 1936–1939 – borgerkrigen som var mye mer ». Michael 21, no 2 (6 juin 2024) : 276–78. http://dx.doi.org/10.5617/michael.11458.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
10

Skovgaard-Petersen, Jakob. « Omar – en islamistisk tv-serie ? » Babylon Nordisk tidsskrift for Midtøstenstudier, no 1 (28 octobre 2021) : 34–43. http://dx.doi.org/10.5617/ba.9399.

Texte intégral
Résumé :
Set i tilbageblik var 2012 islamisternes år i Mellem-østen. Revolutionerne i året forinden havde ført til dramatiske magtskifter i enkelte lande, kontrollerede overdragelser i andre, og borgerkrig i atter andre.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
11

Sugaipova, Maryam. « Det tabte Tjetjenien : Erindringer fra en borgerkrig ». Nordisk Østforum 35 (2021) : 120. http://dx.doi.org/10.23865/noros.v35.3164.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
12

Ellegaard, Lasse. « Bashar al-Assad har skabt et nyt monster ». Udenrigs, no 2 (1 septembre 2014) : 50–54. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i2.118409.

Texte intégral
Résumé :
Sommeren 2014 vil også blive husket for den ’blitzkrieg’, som Islamisk Stat (IS) foranstaltede i Mellemøsten, hvor IS på under en uge erobrede et område større end Frank- rig. Lasse Ellegaard trækker trådene tilbage til borgerkrigen i Syrien.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
13

Rubin, Marcus. « Tadsjikistan : Flerkoneri og masseudvandring ». Udenrigs, no 2 (1 juin 2007) : 97–103. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i2.119528.

Texte intégral
Résumé :
Ti år efter sin blodige borgerkrig er Afghanistans nordlige nabo Tadsjikistan stabil, men ludfattig og autokratisk ligesom sine centralasiatiske naboer. Og fremtiden tegner ikke meget bedre. Islam er i hastig fremmarch, og mange frygter udviklingen går i retning af et mere repressivt regime.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
14

Bagge, Sverre. « Borgerkrig og statsutvikling - svar til Hans Jacob Orning ». Historisk tidsskrift 94, no 01 (9 avril 2015) : 91–110. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2944-2015-01-06.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
15

Orning, Hans Jacob. « Håkon, Skule og de norske borgerkrigene ». Historisk tidsskrift 100, no 3 (15 octobre 2021) : 222–37. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-2944-2021-03-03.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
16

Orning, Hans Jacob. « Borgerkrig og statsutvikling i Norge i middelalderen - en revurdering ». Historisk tidsskrift 93, no 02 (8 septembre 2014) : 193–216. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2944-2014-02-03.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
17

Utvik, Bjørn Olav. « Islamistene i den lange arabiske våren ». Babylon Nordisk tidsskrift for Midtøstenstudier 20, no 1 (12 décembre 2022) : 6–15. http://dx.doi.org/10.5617/ba.9965.

Texte intégral
Résumé :
En utbredt fortelling går omtrent som følger: Den arabiske våren i 2011 ble drevet fram av liberal og venstreorientert ungdom. Så kapret islamistene ledelsen og kjørte det hele i grøfta, med militærkupp og borgerkriger som resultat. I dag ligger islamistene med brukket rygg og er ikke lenger noen kraft i Midtøsten, med unntak av jihadistene, som stadig er en trussel mange steder. Det meste i denne fortellingen er feil.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
18

Handeland, Lars Vetle. « Ikoner og aporier i den vestlige debatten om borgerkrigen i Syria ». Internasjonal Politikk 78, no 3 (2020) : 334. http://dx.doi.org/10.23865/intpol.v78.2597.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
19

Hobson, Rolf. « Fra verdenskrig til borgerkrig : Østfronten 1914–1924 set med danske øjne ». Nordisk Østforum 33 (2019) : 133. http://dx.doi.org/10.23865/noros.v33.1887.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
20

Bøås, Morten. « Borgerkrigen i Liberia. En neopatrimonial stat i krise i det vestafrikanske statssystemet ». Internasjonal Politikk 61, no 04 (22 juillet 2003) : 425–48. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-1757-2003-04-02.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
21

Bøås, Morten. « Regionale implikasjoner av den syriske borgerkrigen eller «nabolaget her er fullt av skrømt» ». Internasjonal Politikk 70, no 04 (13 décembre 2012) : 499–503. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-1757-2012-04-05.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
22

Stahr, Radka, et Anne Marlene Hastenplug. « With dark humor about a dark future ». Folia Scandinavica Posnaniensia 29, no 1 (1 décembre 2020) : 19–29. http://dx.doi.org/10.2478/fsp-2020-0005.

Texte intégral
Résumé :
Abstract This article analyses the relationship between black humor and dystopian literature. In dystopia, humor can appear on the surface as language or situational comics, but there is also a deeper link between these two literary phenomena: they confront the reader with an unexpected notion in order to bring him to a critical reflection. There are many dystopias in the Nordic literature that use comic elements. Three of them are discussed in this article: Axel Jensens Epp (1965), Lena Anderssons Duck City (2006) and Kaspar Colling Nielsens Den danske borgerkrig 2018–24 (2013). The analysis shows that classic black humor is enriched with other tragicomic, satirical or surrealistic elements and significantly contributes to the critical tone of the text. In all cases humor is used for the same purpose, and this is a critique of superior power (the so-called superiority theory). Therefore, humor can be considered not only as a stylistic means, but also as a principle of construction of the dystopian works.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
23

Madsen, Ane-Grethe. « RÅDGIVNING OG STØTTE – kapacitetsopbygning i postkonfliktområder ». Psyke & ; Logos 25, no 1 (31 juillet 2004) : 21. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v25i1.8668.

Texte intégral
Résumé :
Artiklen indeholder refleksioner vedrørende rådgivning og støtte til mennesker, der har været udsat for svære traumatiske oplevelser i deres hjemland. Det kan dreje sig om borgerkrig, etnisk udrensning, tortur og andre overgreb på menneskerettighederne. Strategier vedrørende den akutte fase er omtalt i artiklen for at pointere vigtigheden af at fokusere på de mentale behov allerede på dette tidspunkt. Artiklens primære fokus ligger på postkonfliktperioden. Artiklen inkluderer afsnit, der belyser strategier ud fra litteraturen og efterrefleksioner over kapacitetsopbygning inden for sundhedsområdet i Kosovo. Ligeledes forholder artiklen sig til det problematiske i anvendelsen af tilgange, der i særlig grad må anses for at være vestlig og den herved knyttede risiko for at være kulturelt ufølsom. I den forbindelse inddrages empowerment-strategier, bottomup-teorier og participatoriske tilgange samt kritiske erfaringer med kapacitetsopbygning med manglende forståelse for lokale mestringsstrategier i Kosovo. Artiklen afsluttes med generelle og specifikke anbefalinger baseret på forfatterens eget masterstudie i International sundhed (MIH) og læring uddraget af psykosocial kapacitetsopbygning i Kosovo.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
24

Kristiansen, Tom. « Bernadette Preben-Hansen og Michael H. Clemmesen : Bondefanget til borgerkrigen. Det danske korstog til ærkeenglen Michaels by ». Historisk tidsskrift 94, no 04 (3 décembre 2015) : 648–52. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2944-2015-04-08.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
25

Kristiansen, Tom. « Antony Beevor i Russland : Revolusjon, drømmer og marerittAntony BeevorRussland. Revolusjon og borgerkrig 1917–1921.Oslo : Cappelen Damm 2022. » Agora 41, no 2-3 (26 janvier 2024) : 500–515. http://dx.doi.org/10.18261/agora.41.2-3.29.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
26

Berliner, Peter, et Jeppe Høj Christensen. « Fredsopbygning som social og materiel læring ». Psyke & ; Logos 34, no 1 (1 juin 2013) : 19. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v34i1.8853.

Texte intégral
Résumé :
I denne artikel beskriver vi den lokale befolknings skabelse af et fredsområde (Space for Peace) midt i borgerkrigen på øen Mindanao i Filippinerne. Fredsopbygning er en social læringsproces, der omfatter en transformation og restoration af det social-økologiske system, der rummer såvel det spirituelle, det diskursive, det sociale og fordelingen af materielle ressourcer. Det sociale aspekt er dermed blot ét element i denne proces – og der argumenteres derfor for, at denne læringsproces omfatter langt mere end blot det sociale. Fredsopbygningen er en kontinuerlig læreproces, som forener folk i fælles respekt for mangfoldighed. Det fælles grundlag for denne respekt findes i den fælleshed, som de tre grupper, der lever sammen i Mindanao, lumads, muslimer og katolikker, har fundet igennem lighederne i deres religioners værdier. Religionen forener på denne måde – men giver derved samtidig rum for respekten for diversiteten. Efter analysen sammenlignes fredsprocessen med Magis’ teori om social resiliens og Ungars teori om den socialøkologiske indlejring af den individuelle resiliens. Det konkluderes, at fredsopbygning i Space for Peace er bygget op omkring en helheds- eller systemforståelse, der omfatter diskursive, sociale og materielle komponenter; en stærk religiøs tro, som forener folk i stedet for at adskille dem i gensidigt fjendtlige grupper, og en socialt praktiseret respekt for mangfoldighed. Disse tre aspekter kan bidrage til yderligere udvikling af vores forståelse af social og individuel modstandskraft, ved at bygge videre på Magis’ og Ungars teorier.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
27

Bartusevičius, Henrikas, et Svend-Erik Skaaning. « Demokrati og borgerkrig ». Politica 48, no 1 (1 février 2016). http://dx.doi.org/10.7146/politica.v48i1.131420.

Texte intégral
Résumé :
Prominente studier af sammenhængen mellem demokrati og borgerkrig har hævdet, at risikoen for borgerkrigsudbrud er lige så lille for autokratier som for demokratier, og at den er størst for hybridregimer, der befinder sig i midten af det politiske regimespektrum. Vi genanalyserer sammenhængen mellem demokrati og borgerkrigsudbrud ved hjælp af Lexical Index of Electoral Democracy (LIED). Dette nye demokratimål gør os i stand til samtidigt at skelne mellem niveauer af elektoralt demokrati og distinkte regimetyper. I modsætning til tidligere studier viser vores globale statistiske analyse, at hybridregimer ikke udviser den største risiko for borgerkrigsudbrud. Det er snarere rene autokratier – forstået som politiske regimer, hvor der ikke afholdes nationale valg – der er mest udsatte for borgerkrigsudbrud, mens elektorale demokratier, som er karakteriseret ved konkurrencefyldte og inklusive valg, har den mindste risiko.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
28

Rørbæk, Lasse Lykke, et Svend-Erik Skaaning. « Borgerkrig som politologisk forskningsfelt ». Politica 48, no 1 (1 février 2016). http://dx.doi.org/10.7146/politica.v48i1.131413.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
29

Buhaug, Halvard, Lars-Erik Cederman et Kristian Gleditsch. « Ulikhet, eksklusjon og borgerkrig ». Politica 48, no 1 (1 février 2016). http://dx.doi.org/10.7146/politica.v48i1.131414.

Texte intégral
Résumé :
Sentrale bidragsytere til nyere borgerkrigsforskning har sådd tvil om betydningen av sosial frustrasjon, og det blir ofte hevdet at empiriske data motbeviser at etnisitet eller ulikhet kan knyttes til høyere konfliktrisiko. Vi mener at dette standpunktet skyldes en manglende forståelse for hva som utgjør de viktigste sosiale skillelinjene i sårbare samfunn. I stedet for å definere sosial ulikhet som forskjeller mellom individer ser vi her på systematiske forskjeller mellom politisk relevante etniske grupper. Gjennom en statistisk analyse av alle borgerkriger siden 1960 finner vi at etnopolitisk diskriminering og økonomisk marginalisering av minoritetsgrupper bidrar vesentlig til å øke faren for konflikt. Tradisjonelle individbaserte mål på sosial ulikhet har derimot relativt liten forklaringskraft. Artikkelen er en bearbeidet versjon av arbeid som tidligere er publisert på engelsk.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
30

Møller, Fenja Søndergaard. « Legitimitet og borgerkriges opståen : befolkningens oversete motiver ». Politica 48, no 1 (1 février 2016). http://dx.doi.org/10.7146/politica.v48i1.131416.

Texte intégral
Résumé :
Denne artikel argumenterer for, at systematisk inddragelse af legitimitetsbegrebet bidrager til en forståelse af borgerkrigsudbrud. Først belyses legitimitetsbegrebets konceptuelle dimensioner og teoretiske relevans. Legitimitet defineres som folkets opfattelse af regeringen som retmæssig magthaver. Dernæst konstrueres et legitimitetsindeks med udgangspunkt i surveydata fra 49 stater på tværs af verdensdele. På baggrund af denne måling illustreres det, at legitimitet indfanger oversete motiver blandt befolkningen, hvilket medvirker til at forklare fred i lande som Jordan og Ghana og borgerkrig i lande som Nigeria og Ukraine.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
31

Kalsvik, Sonja. « Fire år med brutal borgerkrig i Jemen ». Tidsskrift for Den norske legeforening, 2019. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.19.0014.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
32

Rørbæk, Lasse Lykke. « Killing in the name of … ? Etniske gruppeidentiteter og borgerkrig ». Politica 48, no 1 (1 février 2016). http://dx.doi.org/10.7146/politica.v48i1.131418.

Texte intégral
Résumé :
Denne artikel diskuterer to modstridende forståelser af sammenhængen mellem etniske gruppeidentiteter og borgerkrig. Den første fokuserer på variationen mellem forskellige identitetstyper med den forventning, at religiøse og racemæssige skel er særligt konfliktskabende. Ifølge den anden forståelse har etniske grupper generelt tætte sociale netværk, og deres motiver og muligheder for at kæmpe påvirkes af deres politiske status og ressourcer frem for deres specifikke identitetstyper. Ved hjælp af statistisk analyse viser artiklen, at sandsynligheden for borgerkrigsudbrud ikke påvirkes af, hvorvidt etniske grupper primært er mobiliseret omkring religiøse, sproglige, racemæssige eller regionale skel. Analysen finder således støtte til, at forskellige typer af etniske grupper kan sidestilles når det studeres, hvorfor nogle politiske konflikter udvikler sig voldeligt.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
33

Brænder, Morten. « Korstogstankens reformulering i 1600-tallets England ». Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no 49 (22 février 2007). http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i49.1688.

Texte intégral
Résumé :
Traditionelt betragtes hellig krig i en kristen kontekst som en overvejende middelalderlig foreteelse. Denne artikel anfægter denne opfattelse, idet den hævder, at den reformulering af korstogstanken, som fandt sted blandt de engelske puritanere i årene op til borgerkrigens udbrud i 1642, forenede to elementer, der i allerhøjeste grad skulle forme det moderne: Den verdslige askese, der forfinede den individuelle disciplinering, og den realiserede eskatologi, der skabte grundlag for en dennesidig opfattelse af historiens forløb.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
34

Williams, Lars Hedegaard, et Lotte Meinert. « Traumer og ånder efter krig i Uganda : Konfigurationer af vold og behandling ». Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 14, no 26 (4 mai 2017). http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v14i26.26323.

Texte intégral
Résumé :
I kølvandet på 20 års borgerkrig i det nordlige Uganda fulgte en bølge af traumer, onde ånder og vold, som fortsat forpester livet og fordrer handling. Brutaliteten og de mange ubegravede lig som krigen efterlod, opleves af mange som årsag til forskellige former for åndelig og social kontaminering. I en biomedicinsk forståelse beskrives forstyrrelserne som Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD), hos de traditionelle behandlere (ajwaki) kaldes fænomenerne cen, og i kirkerne betragtes problemerne som djævlens værk. Der er bred enighed mellem de forskellige tilgange om, at noget er galt, og folk lider herunder, men de varierende begrebsliggørelser af problemerne peger mod forskellige handlemuligheder. Igennem en fyldig skildring af en enkelt case analyserer vi disse problemer og behandlingsformer med begreber om social smitte, kontaminering, og konfigurationer. Vi argumenterer med begrebet konfiguration for, at problemer med traumer og ånder både konstitueres af krigens vold og de forskelligartede, men begrænsede behandlingsmuligheder, som er tilgængelig i det nordlige Uganda i dag.Trauma and spirits after war in Uganda: Configurations of violence and treatmentIn the aftermath of 20 years of civil war in northern Uganda lives in the Acholi-region are still polluted by trauma, evil spirits and violence. The brutality and the many unburied bodies left behind by the war are experienced by many as the reason for a variety of forms of social and spiritual pollution. These maladies are understood as PTSD in biomedical terms, as the spirit possession cen by local, traditional healers and as the work of the devil within the many churches. There is a broader agreement between these different positions that something is wrong and that families and individuals are suffering, but the variety of conceptualizations of the problems point towards different paths of action. In presenting an analysis of these problems and forms of treatment, by applying the concepts of social contagion, contamination and configurations. We argue with the concept of configuration, that problems with trauma and spirits are constituted both by the violence of the war and the various, but limited treatment options that are available in northern Uganda today.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
35

Rouget, François. « The Speaker in the Palais du Louvre (1576) : Reflections on Manuscript Thott 315 fol. of The Royal Library of Copenhagen ». Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger 49 (11 juin 2014). http://dx.doi.org/10.7146/fof.v49i0.41227.

Texte intégral
Résumé :
NB: Artiklen er på engelsk, kun resuméet er på dansk.Da Henrik af Anjou i 1575 efter at være vendt hjem fra Polen blev kronet som Henrik III, konge af Frankrig, samlede han et akademi omkring sig. Henrik III var overbevist om, at han ved at erhverve en humanistiske kultur ville kunne befæste sin dømmekraft og udbrede en følelse af samdrægtighed til sit folk, der siden 1562havde været plaget af borgerkrig mellem katolikker og protestanter. Håndskriftet Thott. 315 fol. i Det Kongelige Bibliotek i København indeholder de moralfilosofiske forelæsninger, som digterne Pierre de Ronsard, Philippe Desportes, Jean-Antoine de Baïf, Amadis Jamyn, Jean Bertaut holdt ved Akademiet i 1576. I sin artikel præsenterer Rouget håndskriftet og beskriver dets historiske betydning gennem en sammenligning med de andre tekstsamlinger, der indeholder Paladsakademiets forelæsninger. Rouget inddrager nye dokumenter og identificerer forfatterne til de forelæsninger som hidtil har været anonyme. Thott. 315 fol. var blandt de håndskrifter, som Det Kongelige Bibliotek ved testamentarisk bestemmelse arvede fra Grev Otto Thott i 1795, og der vides intet om dets tidligere proveniens. Det består af 195 blade, målet 340 x 232x 36 mm. og er indbundet i samtidigt lyst kalveskind. Håndskriftet indeholder sytten moralfilosofiske forelæsninger om emner såsom forholdet mellem de moralske og de intellektuelle dyder, om glæde og nedstemthed, om vrede, om ærgerrighed, om misundelse og om frygt. Thott. 315 fol. udgør den mest kohærente og righoldige samling af de taler, der blev holdt i 1576 og det blev derfor af Édouard Frémys benyttet som kildetekst til udgivelsen af forelæsningerne i det banebrydende værk L’Académie des derniers Valois. d’après des documents nouveaux et inédits, i 1887. Der fidnes også andre tekstkilder. På det franske nationalbibliotek findes et håndskrift, der mangler den første tale, og som enten stammer fra det københavnske håndskrift eller fra en fælles apograf (BnF, Fonds fr. 2585). Derudover findes håndskrifter med enkelte af forelæsningerne, som fx Ronsards forelæsning om De l’envie (Om misundelse, BnF, Fonds Dupuy 559). François Rouget har for nylig genfundet et håndskrift, der ligeledes indeholder forelæsningerne, og som blev fremstillet på bestilling af Marguerite de Valois, kongens søster - også kendt som La Reine Margot - der i 1576 befandt sig i overvåget ophold på Louvre. Håndskriftet, der nu befinder sig i Sir Paul Gettys Wormsley Library i England, er indbundet i en luksuøs mosaik maroquin indbinding og indeholder dronningens håndskrevne noter. Håndskriftet er blevet præsenteret af Rouget i Renaissance & Réforme, XXXI (4), 2009, pp. 19-39. I Thott. 315 fol. er forfatterne til de enkelte tekststykker med få undtagelser ikke angivet. Der findes i Paris et senere håndskrift fra begyndelsen af det 17. århundrede (BnF (Nouvelles Acquisitions Françaises, n° 4655) der indeholder ti af det københavnske håndskrifts sytten forelæsninger. Gennem en sammenligning af de eksisterende håndskrifter lykkedes det Rouget at rette op på Frémys identifikation af forfatterne og identificere forfatterne til alle de eksisterende forelæsninger fra Paladsakademiet. Til sidst konkluderer Rouget, at undersøgelsen minder om, at forskningsmæssige fremskridt kun er mulige ved at gå tilbage til kilderne.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
Vous pouvez également être intéressé par les bibliographies sur le sujet « Borgerkrige » pour d’autres types de sources :
Livres
Nous offrons des réductions sur tous les plans premium pour les auteurs dont les œuvres sont incluses dans des sélections littéraires thématiques. Contactez-nous pour obtenir un code promo unique!

Vers la bibliographie