Artículos de revistas sobre el tema "Social ulighed"
Siga este enlace para ver otros tipos de publicaciones sobre el tema: Social ulighed.
Crea una cita precisa en los estilos APA, MLA, Chicago, Harvard y otros
Consulte los 45 mejores artículos de revistas para su investigación sobre el tema "Social ulighed".
Junto a cada fuente en la lista de referencias hay un botón "Agregar a la bibliografía". Pulsa este botón, y generaremos automáticamente la referencia bibliográfica para la obra elegida en el estilo de cita que necesites: APA, MLA, Harvard, Vancouver, Chicago, etc.
También puede descargar el texto completo de la publicación académica en formato pdf y leer en línea su resumen siempre que esté disponible en los metadatos.
Explore artículos de revistas sobre una amplia variedad de disciplinas y organice su bibliografía correctamente.
1
Thomsen, Jens-Peter. "Social ulighed i adgangen til danske universitetsuddannelser". Samfundsøkonomen 2022, n.º 3 (12 de septiembre de 2022): 53–60. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2022i3.133981.
Texto completoResumen
I denne artikel giver jeg et overblik over den sociale ulighed i adgangen til universitetsuddannelser i Danmark. Jeg fokuserer på ulighederne i chancer for at opnå en universitetsuddannelse for 35-årige, afhængig af deres sociale baggrund. Artiklen tegner både det brede billede i forhold til adgang til bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser, men jeg kigger også specifikt på uligheden i forhold til at opnå bestemte universitetsuddannelser. Jeg finder at der er en betydelig social skævhed i forhold til at opnå en universitetsuddannelse generelt, men at denne skævhed varierer voldsomt på tværs af universitetsinstitutioner og specifikke uddannelser. Unge med akademiker- og arbejderklasseforældre har for eksempel stort set lige stor chancer for at læse Erhvervsøkonomi på Aalborg Universitet, mens Statskundskab på Københavns Universitet er den uddannelse hvor uligheden er allerstørst – den har akademikerbørn 23 gange så mange chancer for at opnå, som arbejderklassebørn har
2
Berliner, Peter y Anne Maj Nielsen. "Sociale læringsprocesser, ulighed, mistrivsel, resiliens og transformation". Psyke & Logos 34, n.º 1 (1 de junio de 2013): 24. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v34i1.8840.
Texto completoResumen
I artiklen diskuterer vi nogle perspektiver på social læring. Det første perspektiv vedrører spørgsmål om sammenhænge mellem uddannelse og lige muligheder. Her vil forebyggelse af mistrivsel relateret til manglende uddannelse indgå. Det andet perspektiv vedrører spørgsmål om social læring som samfundsmæssige og kulturelle læringsprocesser, hvor ressourcer prioriteres og anvendes til at give særlige muligheder igennem politiske beslutninger, ressourcetildelinger, opbygning af institutionelle praksisser samt oplysning af befolkningen. Det tredje perspektiv vedrører begrebet om social læring i forhold til teorier om opbygning af resiliente lokalsamfund. Afslutningsvis ser vi på fremtidsperspektiver på sociale læringsteorier.
3
Jensen, Morten Hørning. "Landliv og livsvilkår Galilæas socio-økonomiske situation i det første århundrede". Collegium Biblicum Årsskrift (CBÅ) 12 (1 de febrero de 2008): 45–64. http://dx.doi.org/10.7146/cb.v12i0.19869.
Texto completoResumen
De socio-økonomiske forhold i det landlige Galilæa i det første århundrede undergik ikke en radikal forværring, men snarere var præget af en stabil eller jævnt stigende udvikling. Den udnyttelse og sociale ulighed, vi støder på allerede i traditioner i GT, gjorde sig dog også gældende i Galilæa, så der var rigeligt at påtale for en ’social profet’
4
Lauridsen, Sigurd Mørk Rønbøl, Louise Dal y Anna Paldam Folker. "Retfærdighed og social ulighed i sundhed i det kommunale sundhedsvæsen". Klinisk Sygepleje 32, n.º 02 (24 de abril de 2018): 111–22. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1903-2285-2018-02-04.
Texto completo
5
Christensen, Gunvor. "Kommer Parallelsamfundsaftalen til at have betydning for social ulighed og segregering på boligmarkedet?" Samfundsøkonomen, n.º 3 (22 de octubre de 2020): 22–31. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v0i3.122591.
Texto completoResumen
Parallelsamfundsaftalen er lanceret som det store politiske slag mod dannelse af ghettoer og parallelsamfund. I artiklen bliver der set nærmere på, hvad der skaber udsatte boligområder, og på den diagnose og kur som Parallelsamfundsaftalen indeholder. På den baggrund leverer artiklen den konklusion, at når vi i 2030 skal vurdere om Parallelsamfundsaftalen virkede, vil vi forventeligt kunne se, at den boligmæssige segregering er blevet mindre, men at den sociale ulighed i samfundet fortsat vil være uændret.
6
Zachariassen, Frederik y Sirle Bürkland. "Afrapportering af social værdi: Muligheder og udfordringer". Økonomi & Politik 96, n.º 2 (29 de agosto de 2023): 108–24. http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v96i2.140254.
Texto completoResumen
FN’s verdensmål er tæt forbundet med forbedringer i samfundets trivsel og omhandler for eksempel sundhed og uddannelse, reduktion af ulighed og social velfærd. For at kunne opfylde disse mål er det af stigende relevans for private virksomheder, offentligeinstitutioner og non-profit-organisationer at kunne afrapportere deres sociale værdi for at legitimere, reflektere over og kommunikere deres initiativer i forhold til samfundets velfærd. Denne artikel uddyber specifikt begreberne social værdi og mulighederne for rapportering af denne og opsummerer erfaringer fra organisationer, som har benyttet sig af rapportering af social værdi. Der sættes fokus på muligheder og udfordringer vedrørende forskellige metoder til måling og afrapportering af social værdi og håndteringen af forskellige interessenter. Artiklen diskuterer desuden indvirkninger på politisk beslutningstagning i forbindelse med rapportering af social værdi.
7
Berliner, Peter. "SOCIAL ANSVARLIGHED OG PSYKOLOGI". Psyke & Logos 27, n.º 2 (31 de diciembre de 2006): 26. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v27i2.8304.
Texto completoResumen
Psykologien kan bidrage væsentligt til social ansvarlighed gennem at forholde sig til den brug, der gøres inden for politik af psykologi, ligesom den kan bidrage til at synliggøre hvorledes ulighed, undertrykkelse, eksklusion og vold har en negativ indvirkning på mental sundhed og menneskelig værdighed. Dette kan ske ved (1) en videnskabeligt underbygget dokumentation af disse negative virkninger; (2) at vise de positive virkninger – på mental sundhed – af livsvilkår, der opfylder menneskerettighederne og derved giver mulighed for deltagelse og medindflydelse i samfundet; (3) at lade andre perspektiver end de dominerende diskurser blive hørt – med særligt henblik på de ekskluderende og undertryktes stemmer i et globalt perspektiv; og (4) at inddrage underprivilegerede grupper i forskningen som en mulighed for øgning af vores viden samtidigt med at det er en konkret omfordeling af ressourcer og magt. I denne indledning gives der en begrundelse for, at psykologien som videnskab må omfatte overvejelser over dens egen sociale ansvarlighed samt eksempler på, hvorledes dette kan gøres – med henvisning til artiklerne i dette temanummer.
8
Frederiksen, Jan Thorhauge y Simone Mejding Poulsen. "Køn og ulighed i adgangen til ledelsespositioner for velfærdsprofessionerne". Tidsskrift for Arbejdsliv 23, n.º 4 (18 de enero de 2022): 8–26. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v23i4.130009.
Texto completoResumen
Adgangen til ledelsesstillinger er i mange brancher lettere, hvis man er mand, tilhører den etniske majoritet, eller er vokset op i middelklassen eller overklassen. Denne artikel undersøger, om det samme gør sig gældende i velfærdsprofessionerne, der udgør en karrierevej for kvinder, arbejderklasse, og etniske minoriteter og hvor det professionelle ethos er associeret med kvindelighed. Artiklens undersøger om eksisterende dominansforhold inden for køn reproduceres i det velfærdsprofessionelle arbejde gennem ulige adgang til ledelsespositioner, om denne adgang intersekterer med klasse og etnicitet, og om denne adgang har ændret sig for disse grupper i perioden 1980-2020? Dette undersøges for fire kohorter af velfærdsprofessionelle, nemlig samtlige, der færdiggjorde en velfærdsprofessionel uddannelse i hhv. 1980, 1990, 2000 og 2010. Analysen hviler på mikrodata om socioøkonomisk baggrund for de professionelle, og deres professionelle karrierer. Analyserne gennemføres med logistisk regression og viser, at mænd og højere klassepositioner har privilegeret adgang til ledelsesstillinger, med højere sandsynlighed for mænd, og for middel- og overklasserne. Noget tilsvarende er tilfældet for etniske majoritetspersoner, men da den etniske minoritetspopulation i data er meget lille, fortolkes dette som et udtryk for social lukning ved rekruttering til professionerne, og ikke til ledelse.
9
Dehlholm, Mikkel y Ove K. Pedersen. "Succes eller fiasko? – Et komparativt blik på den danske konkurrencestat". Dansk Sociologi 29, n.º 2 (23 de junio de 2019): 51–75. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v29i2.5752.
Texto completoResumen
Artiklen belyser den danske konkurrencestat sammenlignet med andre vestlige lande. I analysen fokuseres på fire dimensioner: 2. Ulighed, fattigdom og skat, 2. Social mobilitet, 3. Økonomisk vækst, konkurrenceevne og økonomisk holdbarhed, og 4. Beskæftigelse, arbejdsløshed og arbejdsmarkedspolitik. Sideløbende analyseres sammenhænge mellem dimensionerne, eksempelvis ligheds betydning for social mobilitet, vækst mv. På baggrund af den komparative analyse argumenterer vi for, at Danmark overordnet set kan karakteriseres som en universalistisk konkurrencestat med en lav grad af ulighed (om end den er steget) og fattigdom kombineret med en konkurrencedygtig og holdbar økonomi, der fastholder den traditionelle velfærdsstats fokus på social sikring og lige adgang til velfærdsservice, om end reformer af dagpenge og kontanthjælp har mindsket graden af sikring i forbindelse med arbejdsløshed. Som den største udfordring for den danske konkurrencestat peger vi på, at Danmark på trods af et stærkt fokus på området stadig er udfordret af, at erhvervsdeltagelsen blandt 25-54 årige mænd er væsentligt lavere, end den var før 1973 og end i de lande, der klarer sig bedst på dette parameter (Schweiz, Japan, Island). På denne baggrund diskuteres, hvad der skal til for at øge beskæftigelsesfrekvensen.
ENGELSK ABSTRACT
Mikkel Dehlholm and Ove K. Pedersen:
Success or failure: a comparative look at the Danish competition state
This article analyzes the Danish competition state in comparison with other western states on four dimensions: 1) inequality, poverty and tax, 2) social mobility, 3) economic growth, competitiveness and economic stability and 4) employment, unemployment and labor market policy. It also analyzes relations between these dimensions. Based on the analysis, we argue that Denmark can be characterized as a universalistic competition state. We point out that the greatest challenge for the Danish competition state is the low employment rate for men between the ages of 25-54, which is lower than it was in 1973 and also lower than other countries (such as Switzerland, Japan, Iceland). We discuss ways of increasing this employment .
Keywords: Competition state, Welfare state, employment, unemployment, inequality, social mobility.
10
Kronborg Bak, Carsten y Pernille Tanggaard Andersen. "Social ulighed i sundhed i et udsat boligområde: En undersøgelse af sammenhængen mellem selvvurderet helbred, etnicitet og social position". Nordisk tidsskrift for helseforskning 9, n.º 2 (16 de enero de 2014): 17. http://dx.doi.org/10.7557/14.2817.
Texto completoResumen
<p><em>The purpose of this study was to investigate the association between self-rated health, ethnicity and social position in a deprived neighbourhood in Denmark where many residents have a non-western background. In the article we investigate associations between self-rated health as dependent variable and ethnicity and social position (defined by an “index for resources of living conditions”) as independent variables. The study is based on survey data collected in a geographically bounded and socially deprived neighbourhood. The analyses were conducted by logistic regression models.The results shows a strong connection between the residents “social position” and their self-rated health. In this investigation we were not able to identify any connection between ethnicity and self-rated health which indicates that ethnicity does not constitute an explanation per se for differences in self-rated health.</em></p>
11
Arnfjord, Steven, Mette Sonniks, Peter Berliner y Taitsiannguaq Tróndheim. "Psykologi i Grønland - en refleksion". Psyke & Logos 38, n.º 1 (22 de noviembre de 2017): 13–31. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v38i1.100086.
Texto completoResumen
I artiklen diskuteres, hvorledes psykologien i Grønland indgåri den generelle udvikling af samfundet, der er med i en rivendeudvikling i Arktis, har en stor og produktiv kultur, og som samtidigter praeget af en stadig befolkningsvandring mod byerneog øget ulighed mellem rig og relativt fattig. Det vises, at rigtigtmange børn og unge trives og opnår uddannelse, men atder samtidigt er en del unge, der ikke opnår samme grad afadgang til basale rettigheder såsom tryghed, uddannelse ogudviklingsmuligheder som andre. Det diskuteres, hvordanpsykologien i høj grad følger udviklingen i de skandinaviskelande, men at den kunne omfatte mere community-baseredemetoder for at kunne bidrage til forebyggelse af de socialeudfordringer, der skaber baggrund for mental traumatiseringog mistrivsel. Behovet for en social forskning, der rummerløsninger og ikke blot beskrivelser af velkendte sociale udfordringer,påpeges og diskuteres.
12
Bak, Carsten Kronborg. "Sundhedskompetencer som en sociokulturel ressource i sundhed". Dansk Sociologi 31, n.º 3 (1 de diciembre de 2020): 31–55. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v31i3.6431.
Texto completoResumen
Formålet med denne artikel er at få introduceret begrebet »health literacy« (sundhedskompetencer på dansk) for en sociologisk interesseret læserskare. Begrebet har de seneste år fået større international bevågenhed i forskerkredse, hos World Health Organisation (WHO) og blandt sundhedsmyndighederi flere europæiske lande. Interessen blandt danske sundhedsmyndigheder er imidlertid meget beskeden, og der har hovedsageligt været et fokus i forskningen og begrebsudviklingen fra sundhedsfaglige forskere.Sundhedskompetencer betragtes som en »social determinant« i sundhed, der kan bidrage til at få reduceret den sociale ulighed i sundhed de kommende år. Det er min overbevisning at sociologiske teorier og analyser kunne bidrage til en gunstig videreudvikling af begrebet i de kommende år. I artiklen argumenteres der for at begrebet bør indlejres i sociologisk teori og forstås som en »sociokulturel« ressource sundhed fremfor som en individuel, rationel adfærd med fokus på det enkelte individs evne til at finde, forstå, vurdere og anvende sundhedsinformationer. Dette fokus har fyldt mest i den eksisterende begrebsudvikling.Bourdieus kapitalinteraktioner og særligt social og kulturel kapital kobles med Cockerhams kollektive livsstilsteori og bidrager med en forståelse af sundhedskompetencer som en sociokulturel ressource i sundhed. Artiklen inddrager resultater fra forskellige empiriske studier af, hvordan sundhedskompetencer spredes i sociale netværk, og hvordan kulturel kapital og kollektiv livsstil påvirker sundhedskompetencer.
13
Fallov, Mia Arp, Anja Jørgensen, Lene Tølbøll y Rikke Skovgaard Nielsen. "Mikropol. Eller historien om det store i det små." Dansk Sociologi 30, n.º 4 (16 de abril de 2020): 15–35. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v30i4.6230.
Texto completoResumen
I artiklen tages udgangspunkt i den rurale case om Lemvig, der nægter at være udkant. Det diskuteres, hvordan casen udfordrer gængse sociologiskeforestillinger om relationen mellem center og periferi og mellem metropol og det lokale. Vi argumenterer for, at det netop er karakteren af, hvad vi til dennelejlighed betegner som »mikropol« – den internationale orientering og en lokal social kultur, som kobler sig til globale flows – der tilsammen skaber detlokales resiliens. Analysen af Lemvig begrebsliggør den modstandskræft, der er med til at sikre lokal udvikling på trods af de urbaniseringskræfter, somskaber en stærk affolkningstendens i lignende områder. Artiklen trækker på en del af det empiriske materiale fra et igangværende Horizon 2020-projekt,COHSMO – Inequality, urbanization and territorial cohesion: Developing the European social model of economic growth and democratic capacity. Projektethar omdrejningspunkt i en europæisk sammenligning af forholdet mellem urbanisering, ulighed og territoriel sammenhængskraft. Fortællingernefra Lemvig viser, at den lokale kultur ikke kun er et spørgsmål om nødvendighedens politik i et område, der er strukturelt udfordret, men derimod, atstedskulturen er produkt af det særlige samspil mellem erhvervsstrukturen, størrelsesforholdet, historiske kulturelle stiafhængigheder og et aktivt lokaltmiljø.
14
Khawaja, Iram. "Minoritetsstress". Kvinder, Køn & Forskning, n.º 2 (15 de febrero de 2023): 91–107. http://dx.doi.org/10.7146/kkf.v34i1.130488.
Texto completoResumen
I denne artikel undersøges og afklares, hvad minoritetsstress er, og hvordan begrebet kan anvendes til at forstå etnisk og racialiserede minoriteters hverdagslige udfordringer med mikroaggressioner, stigmatisering og diskrimination. Der mangler i udpræget grad forskning om minoritetsstress i en dansk/nordisk sammenhæng, hvor det traditionelle fokus på stress i høj grad repræsenterer et individualistisk fokus på den enkeltes evne til at håndtere belastninger, og hvor fokus på diskrimination og andetgørelse sjældent omfatter en opmærksomhed på de negative psykologiske konsekvenser det kan have. Minoritetsstress repræsenterer i denne forbindelse et fokus på de strukturelle og sociale forhold, som er knyttet til bestemte samfundsmæssige normer og forståelser, som skaber nogle grupper og personer som ”forkerte, ”mindre velkomne” og dermed som andetgjorte. Oplevelsen af at blive udskammet eller set som anderledes er forbundet med en konstant form for stress, som skal forstås i dens egen ret, hvilket fører til udviklingen af begrebet om minoritetsstress. I artiklen sammenholdes forskning om minoritetsstress med teorier om bl.a. stigmatisering, affektiv belastning, internaliseret racisme og ”passing”. Der peges i den forbindelse på, hvordan minoritetsstress kan føre til mere udvidede forståelser af både stress og resiliens som kollektivt forankrede processer, der tager højde for social ulighed, diskrimination og racisme.
15
Jensen, Sune Qvotrup y Ann-Dorte Christensen. "Intersektionalitet som sociologisk begreb". Dansk Sociologi 22, n.º 4 (30 de noviembre de 2011): 71–88. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v22i4.3922.
Texto completoResumen
Intersektionalitetsbegrebet indebærer, at sociale differentieringsformer som køn, klasse, etnicitet og ”race” er gensidigt konstituerende både på et identitetsmæssigt og strukturelt niveau. Begrebet har haft stor gennemslagskraft og bidraget positivt til fornyelse af dansk og international kønsforskning. Da begrebet rummer potentialer til analyser af komplekse sociale differentieringer, er det imidlertid også relevant for en bredere sociologi. Nutidige højt differentierede samfund fordrer således begreber og metodologier, som er egnede til at gribe kompleksitet.
Intersektionalitetstænkningen har teorihistoriske rødder i amerikansk sort standpunktsfeminisme. I Danmark blev begrebet først anvendt af poststrukturalistiske socialpsykologer, som gentænkte det og gjorde det velegnet til at analysere, hvordan komplekse identiteter skabes i hverdagslivet. Senere er begrebet blevet anvendt af kønsforskere med andre faglige og videnskabsteoretiske udgangspunkter.
I artiklen fremhæves det, at intersektionalitetsbegrebet kan anvendes til at producere forskellige typer sociologisk viden. I den forbindelse præsenteres en typologi over forskellige tilgange til intersektionalitetsanalyser, som bruges som afsæt til at skitsere tre eksempler på analyser af social ulighed og eksklusion.
ENGELSK ABSTRACT:
Sune Qvotrup Jensen and Ann-Dorte Christensen: Inter-sectionality as a Sociological Concept
Contemporary highly differentiated societies require concepts and methodologies which are suited for grasping complexity. Intersectionality is a fruitful approach to analyze this complexity because social forms of differentiation such as gender, class, ethnicity and “race” are understood as mutually co-constructing at the level of individual identities and at the level of social structures. Intersectionality is a travelling concept which is theoretically rooted in black American feminism. In Denmark, the concept was first used by post-structuralist social psychologists, who adapted it to analyzing how complex identities were created in everyday life. Later on the concept was later taken up by gender researchers within the social sciences. This article analyses how the concept of intersectionality can be used to produce different types of sociological knowledge. It introduces a typology of approaches to intersectionality analyses, which serves as the backdrop for three examples of analyses of social inequality and exclusion.
Key words: Intersectionality, complexity, social differentiation, gender, class, ethnicity.
16
Thomsen, Jens Peter, Siri Dencker y Thomas Mørch Pedersen. "Hvem læser på velfærdsprofessionsuddannelserne? – ændringer i rekrutteringsmønstre de sidste 25 år". Dansk Sociologi 24, n.º 3 (14 de noviembre de 2013): 11–35. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v24i3.4695.
Texto completoResumen
Denne artikel beskæftiger sig med den generelle udvikling i den sociale rekruttering til de videregående uddannelser i Danmark de sidste 30 år og sætter særlig fokus på, hvilke sociale grupper velfærdsprofessionerne rekrutterer fra, sammenlignet med øvrige videregående uddannelser. Velfærdsprofessionerne er interessante, fordi de indtager en central rolle i forhold til at opretholde vitale funktioner i velfærdssamfundet. De seneste år har været præget af en debat om, hvorvidt disse semiprofessioner har oplevet et relativt statustab set i forhold til de øvrige videregående uddannelser. Vi undersøger ændringer i adgangen til velfærdsprofessionsuddannelserne og de øvrige videregående uddannelser gennem en række statistiske modeller på baggrund af registerdata fra perioden 1989-2011. Vi finder, at den sociale ulighed, eller sociale selektivitet, i adgangen til videregående uddannelser generelt er mindsket over årene, men primært i de perioder hvor uddannelserne ekspanderer. Vi finder videre, at den sociale selektivitet i udgangspunktet er ganske forskellig afhængig af, om vi betragter de selektive lange videregående uddannelser eller de mindre selektive velfærdsprofessionsuddannelser (hvor pædagoguddannelsen er den mindst selektive af de fire behandlede velfærdsprofessionsuddannelser).
ENGELSK ABSTRACT:
Jens Peter Thomsen, Siri Dencker and Thomas Mørch Pedersen: Changes in Access to Higher Education and Welfare Professional Educations in Denmark 1989-2011
In this paper we examine the social backgrounds of the individuals enrolled in welfare professional educations in Denmark. We ask if there have been significant changes in enrollments in these educations relative to other higher educations during the past 30 years? Can we find evidence of a purported status loss of these professional educations relative to other professions? This paper addresses these questions by applying various regression models using Danish register data from 1989 to 2011. It is shown that: 1. Social inequality in access to higher education has been on the decline during 1989-2011, but only in times of educational expansion. 2. Social selectivity in access to welfare professional educations differs, all of these educations being significantly less selective than university education.
Key words: Inequality in access to higher education by social origin, educational expansion, higher education programmes, access to welfare professional programmes.
17
Thomsen, Jens Peter. "Klasse og kultur på danske universitetsuddannelser". Dansk Sociologi 21, n.º 1 (3 de marzo de 2010): 53–73. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v21i1.3195.
Texto completoResumen
Denne artikel beskæftiger sig med social ulighed på lange videregående uddannelser i Danmark. Ved at betragte de interne forskelle i det danske universitetsfelt undersøges omfanget og karakteren af den sociale differentiering på de lange videregående uddannelser. For at forstå disse sociale differentieringsprocesser anlægges et henholdsvis makro- og mikrosociologisk perspektiv på betydningen af social klasse og kulturel praksis på uddannelserne, og der stilles det overordnede spørgsmål: Hvad er sammenhængen mellem unges valg af videregående uddannelse, deres sociale oprindelse og de kulturelle praktikker på de forskellige videregående uddannelser? Empirien udgøres af såvel registerdata som af feltarbejde på tre udvalgte universitetsuddannelser, og der bruges følgelig såvel kvantitative som kvalitative metoder. Analysen af universitetsfeltet viser at der er meget stor forskel på de forskellige uddannelsers sociale profil, at der er en tydelig klassestruktur i det danske universitetsfelt, at den kulturelle praksis der kendetegner udvalgte uddannelser kan forstås meningsfuldt i sammenhæng med denne klassestruktur, og endelig at det kræver bestemte forudsætninger at mestre kulturen på de forskellige uddannelser.
Søgeord: Social differentiering, social klasse, videregående uddannelser, universitetsstuderende, uddannelseskultur, uddannelsesvalg.
ENGELSK ABSTRACT:
Jens Peter Thomsen: Social Class and Culture in Danish Universities
In this article I address the question of social inequality in higher education. By looking at the horizontal stratification in the Danish university field I examine the extent and nature of the processes of social differentiation within the different university programs. In order to understand the processes of differentiation, a macro- and micro-sociological perspective on the significance of social class and cultural practice in the university programs is applied. The main question is: What is the relationship between young people’s choice of university program, social class origin and the cultural practices in the different university programs? National register data as well as fieldwork carried out in three different university programs make up the empirical basis of the research, and both quantitative and qualitative methods are applied. The analysis of the university field shows that: A) The university field is highly structured by social class, B) there are great differences in the class characteristics of the student body in the different programs, C) the class structure in the university field is closely related to the cultural practices characterizing specific programs, and finally, D) that students from certain social backgrounds are better prepared than other students for the practical mastery of these cultural practices.
Key words: Higher education, social class, horizontal stratification, university students, educational cultures, choice of higher education.
18
Karlson, Kristian Bernt. "Præferencer for reproduktion? En analyse af den sociale stratificering af danske unges uddannelsesforventninger i henholdsvis 1968 og 2011". Dansk Sociologi 25, n.º 3 (9 de octubre de 2014): 93–114. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v25i3.4877.
Texto completoResumen
Nyere forskning i social ulighed i uddannelse viser, at den sociale baggrund
sætter sig igennem unges uddannelsesvalg ud over de faglige meritter, som
man i demokratiske samfund typisk ser som nøglen til at bryde den sociale
arv. Artiklen belyser årsagerne bag denne regularitet ved at undersøge klasseforskelle
i unges forventninger til deres uddannelsesmæssige fremtid for to
kohorter af danske unge, der står foran deres første uddannelsesvalg, i henholdsvis
1968 og 2011. Artiklen tester en hypotese om, at sociale skævheder i
unges uddannelsesforventninger drives af én i familien rodfæstet præference
for fastholdelse af sociale privilegier over generationer. Den empiriske analyse
støtter hypotesen og viser samtidig, at de sociale skævheder i unges uddannelsesforventninger
stort set er uforandrede over de godt 40 år, der adskiller
de to kohorter. Yderligere analyser, der inddrager forældres forventninger til
den unge samt bedsteforældrenes uddannelsesniveau, støtter endvidere hypotesen.
Analysens resultater peger i retning af, at forskningen med fordel
kan rette blikket mod forventningsdannelsesprocesser i familien, hvis den vil
forstå, hvorfor den sociale arv kan være svær at bryde.
ENGELSK ABSTRACT:
Kristian Bernt Karlson: A Taste for Reproduction? Social Class Differences in Danish Adolescents’ Educational Expectations in 1968 and in 2011
Recent research in educational stratification shows that social class background
affects schooling decisions among equally talented students. Class
inequalities in educational attainment therefore appear to have causes other
than the unequal distribution of academic merits, merits that usually are taken
to be the main vehicle of social mobility in Western democracies. This
article investigates the potential mechanisms behind this unequal distribution
by examining class differences in educational expectations among Danish
adolescents in 1968 and 2011. The paper tests the hypothesis that class differences
in educational expectations are caused by a preference for maintaining
social privileges over generations, a preference rooted in bosom of the family.
The empirical analysis supports the hypotheses. It shows that class differences
in expectations among equally talented students have been remarkably
stable over the four decades separating the two cohorts. Further analyses that
include information on parents’ expectation for the adolescent and on the
educational attainment of grandparents provide additional support for the
hypothesis. The paper argues that future research in educational stratification
would benefit from focusing on expectation processes located in the family, if
it is to fully grasp why class differences in educational attainment appears so
persistent even today.
Keywords: inequality of opportunity, education, social class, expectations,
aspirations.
19
Quinto Romani, Annette. "At gøre det rigtige alt for godt – ressourcestærke forældre og undervægt". Dansk Sociologi 24, n.º 4 (15 de diciembre de 2013): 37–63. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v24i4.4720.
Texto completoResumen
Overvægt spiller en stor rolle i den offentlige debat, mens undervægt til dels er et overset problem. Formålet med denne artikel er at belyse undervægt ud fra et sociologisk perspektiv med fokus på individ- og strukturperspektivet. Til at belyse denne problemstilling anvendes data fra Projekt 3A, som omfatter 1.092 skoleelever i Aalborg Kommune. Undersøgelsen blev foretaget i 2008-2011 med dataindsamling i 2008, da eleverne gik i 6. klasse samt i 2010, da eleverne gik i 8. klasse. Resultaterne viste, at piger med højt uddannede mødre havde en større sandsynlighed for at blive undervægtige end piger af lavt uddannede mødre. Endvidere fremgik det, at sandsynligheden for undervægt steg på de skoler, hvor eleverne blev udsat for en intervention, som øger viden om egen sundhed og til dels en intervention, som er rettet mod adfærdsændringer. Det fremgik desuden også, at interventionen, som øger viden om egen sundhed, øgede den sociale ulighed i vægt.
ENGELSK ABSTRACT:
Annette Quinto Romani: Overdoing the Right Thing – Advantaged Parents and Underweight
Overweight is an important topic in the public debate, while underweight is an often ignored problem. The purpose of this article is to shed light on underweight in a sociological perspective focusing on both individual and structural perspectives. To illustrate this I use data from Project 3A, which includes 1.092 schoolchildren in the Municipality of Aalborg. The study was conducted in 2008-2011, where data was collected in 2008 when the schoolchildren attended 6th grade and in 2010 when they attended 8th grade. The results indicate that girls with mothers having a higher education are more likely to be underweight as opposed to girls with lower educated mothers. In addition, the results indicate that the likelihood of underweight to some extend increased among the schoolchildren who were exposed to an intervention that increased their own health knowledge, and to a behavioral altering intervention. Social inequality in weight was increased by the intervention that increases own health knowledge.
Key words: Underweight, social inequality, self-perceived weight, issue of elite.
20
Kronborg Bak, Carsten. "Definitioner og målinger af social eksklusion – En kritisk begrebsmæssig og metodologisk gennemgang". Dansk Sociologi 23, n.º 3 (27 de septiembre de 2012): 79–102. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v23i3.4180.
Texto completoResumen
Fattigdom og ulighed har længe været de dominerende kategorier til at beskrive
befolkningens levevilkår og afspejler stadigvæk væsentlige problemer
i det danske samfund, selvom fattigdomsrisikoen i Danmark er lav sammenlignet
med andre europæiske lande. I løbet af 1990’erne har social eksklusion
som ”nyt” begreb imidlertid på mange måder overtaget opmærksomheden
fra fattigdom. Artiklen rejser spørgsmålet om hvad det er social eksklusion
kan bidrage med som begreb og på hvilken måde det adskiller sig fra andre
centrale begreber som fattigdom og social kapital.
Det overordnede formål med artiklen er, at bidrage med en bred oversigtsgennemgang
af en række centrale videnskabelige definitioner. Herudover
inddrages udvalgte kvantitative og kvalitative studier af social eksklusion for
at problematisere manglen på empiriske studier af social eksklusion, hvor der
anvendes direkte mål for social eksklusion. Det resulterer alt for ofte i, at der
kan stilles spørgsmålstegn ved hvorvidt det er social eksklusion eller andre
relaterede begreber der ”måles” i forskellige empiriske studier.
Mental sundhed anvendes i diskussionen af ”målinger” af social eksklusion
som kritisk case for at pege på mangler i eksisterende empiriske studier
og for at nuancere diskussionen med viden fra kvalitative studier af årsagsprocesser
bag social eksklusion.
ENGELSK ABSTRACT:
Carsten Kronborg Bak: Definitions and Measurements of Social Exclusion. A Critical, Conceptual and Methodological Review
Poverty and inequality have long been key categories in the description of people’s living conditions. Poverty and inequality are still significant problems in Danish society, even though the risk of poverty in Denmark is low when compared to other European countries. During the 1990s, the concept of social exclusion arose and took attention away from poverty. This article analyses the potential contribution of this concept (social exclusion) and how it differs from other concepts such as poverty and social capital. The main purpose of this article is to analyze some of the main definitions of these concepts. In addition, it examines the lack of empirical studies that measure social exclusion and measurements problems in its analysis. The article indicates that there can be questions as to what is being measured in empirical studies, is it social exclusion or another term. Mental health studies are used in the discussion of social exclusion as a critical case to identify gaps in existing empirical studies and to nuance the discussion of knowledge from qualitative studies of the causal processes behind social exclusion.
Key words: Social exclusion, definitions, operationalisation, mental health, stigma.
21
Rask, Lise, Naja Poulsen y Kristian Nagel Delica. "Mobilitetskapital – hverdagsmobilitet i lyset af urban segregering". Dansk Sociologi 28, n.º 2 (7 de abril de 2017): 53–82. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v28i2.5614.
Texto completoResumen
Indenfor sociologisk forskning i segregering og udsatte boligområder er der
almindeligvis ikke fokus på mobilitetsressourcers betydning for urban segregering.
Samtidig har store dele af den mobilitets- og trafikrelaterede forskning
ikke fokus på social ulighed og eksklusion. Dette studie sammentænker
teoretiske inspirationer fra hhv. den kritiske mobilitetsforskning og den ulighedsfokuserede
byforskning for at undersøge relationen mellem hverdagsmobilitet
og urban segregering. Empirisk kortlægger studiet mobilitetspraksis
blandt kvinder med migrationsbaggrund og udlægger, hvilke ressourcer
der udgør deres mobilitetskapital, samt hvordan normer og ressourcer knyttet
til hverdagsmobilitet bliver genstand for sociale distinktioner. Desuden
peger studiet på, hvordan mobilitetskapital bidrager til gruppens selvbillede
og oplevelse af segregering i forhold til den omkringliggende by og andre
befolkningsgrupper. Studiets empiri er genereret gennem et interdisciplinært
forskningsdesign med hovedvægt på kvalitative etnografiske feltmetoder.
Studiet bidrager således med et empirisk fundament for begrebet mobilitetskapital
og peger på, hvordan ændret mobilitetskapital i praksis kan bidrage
til at modvirke negative effekter af urban segregering.
ENGELSK ABSTRACT
Kristian Nagel Delica, Lise Rask og Naja Poulsen:
Mobility capital: everyday mobility in light of urban segregation
In sociological studies of urban segregation and deprived neighbourhoods,
the effects of mobility-related competences are largely absent. And too, most
mobility and traffic-related research does not focus on social inequality and
exclusion. This study combines theoretical approaches from critical mobility
research and from research on inequality and segregation in urban studies.
It maps the conditions for everyday mobility among a group of women with
immigrant background living in Copenhagen, Denmark, and highlights components
of their mobility capital. The study also examines how norms and
resources connected with everyday mobility become objects of social distinction.
It also points to ways in which mobility capital contributes both to the
self-perception of a group and to the overall experience of segregation in the
city. The data were collected through an interdisciplinary research design and
based primarily on qualitative field research methods. The study develops an
empirical foundation for the concept of »mobility capital« and shows how
mobility capital can be activated in order to oppose negative effects of urban
segregation.
Keywords: everyday mobility, segregation, inequality, mobility capital.
22
Kristensen, Jytte y Jørgen Elm Larsen. "Fattigdom, social eksklusion og boligforhold". Dansk Sociologi 18, n.º 4 (3 de noviembre de 2007): 9–28. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v18i4.2305.
Texto completoResumen
Formålet med artiklen er primært at belyse, hvordan boligforholdene for fattige og socialt ekskluderede i Danmark har udviklet sig i perioden fra 1976 til 2000. Artiklen viser, at boligforholdene udgør en helt afgørende markør på socioøkonomiske uligheder i det danske samfund. Dem, der er fattige, socialt ekskluderede og som har et dårligt helbred, har langt ringere boligforhold end andre, og der er en klar intersektionalitet mellem forskellige, sårbare socioøkonomiske positioner. Artiklen viser endvidere, at der er en klar skillelinje mellem ejere og lejere i forhold til disse sårbare socioøkonomiske positioner. Lejere har for det første ringere boligforhold end ejere, og for det andet er de økonomiske uligheder mellem ejere og lejere øget markant inden for de seneste år på grund af stigende uligheder i indkomster og formuer. Artiklen giver således som noget nyt i dansk socialforskning et samlet overblik over økonomiske, sociale og boligstandardmæssige uligheder mellem dels ejere og lejere og dels mellem fattige og socialt ekskluderede og resten af befolkningen.
ENGELSK ABSTRACT:
Jytte Kristensen & Jørgen Elm Larsen: Poverty, Social Exclusion and Housing Conditions
The purpose of this article is to examine how housing conditions for poor and socially excluded people in Denmark have developed between 1976 and 2000. The article shows that housing conditions are a decisive marker of socio-economic inequalities in Danish society. People who are poor, socially excluded, and have poor health have poorer housing conditions than others. There is a clear intersectionality between the different vulnerable socio-economic positions. The analysis indicates that there is an unmistakable dividing line between owners and tenants as regards these vulnerable socio-economic positions. Firstly tenants have poorer housing conditions than owners, and secondly the economic inequalities between owners and tenants have increased in recent years primarily due to increasing inequalities in income and wealth. The article contributes to existing scientific knowledge about housing and inequality by drawing together both existing and new evidence about the economic, social and housing inequalities between owners and tenants and between poor and social excluded people and the rest of the population.
Key words: Housing conditions, poverty, social exclusion, health conditions, inequality.
23
Bransholm Pedersen, Kirsten y Najaaraq Paniula. "De grønlandske kvindeorganisationers rolle i den politiske udviklingsproces – set i et postkolonialt perspektiv". Dansk Sociologi 25, n.º 4 (4 de diciembre de 2014): 95–117. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v25i4.4988.
Texto completoResumen
Mange af de kvinder, der tog aktiv del i det kvindeorganisatoriske arbejde fra Nyordningen i 1950 og frem til Hjemmestyrets indførelse i 1979, sidder i dag på indflydelsesrige poster i Grønland, og har på forskellig måde været med til at præge den politiske og erhvervsmæssige udvikling. I dag synes det kvindeorganisatoriske arbejde at køre med noget lavere profil og er i høj grad koncentreret omkring bevarelse og videregivelse af de traditionelle kvinde-kvalifikationer i fangerkulturen. Kønsdiskussionen er delvist forstummet, selvom der er en række presserende problemer: Vold mod kvinder, kvinder tjener i gennemsnit en tredjedel mindre end mændene (Grønlands Statistik 2014), den sociale og økonomiske ulighed imellem kvinder er voksende. Artiklen samler op på de erfaringer og de styrkepositioner, kvinderne historisk har erhvervet sig i det kvinde-organisatoriske arbejde, og kommer ud fra et køns- og postkolonialt perspektiv, med nogle bud på, hvorfor kvindespørgsmålet og kvindeorganisering ikke står så højt på dagsordenen længere. I artiklen forfølges en forforståelse af, at der med den danske kolonialisering af Grønland igangsattes en moderniserings- og patriarkaliseringsproces, som gradvist skabte en radikal ny social organisering af samfundet, både på struktur- og hverdagslivsniveau, som ikke blot forandrede de sociale relationer imellem kønnene og imellem kvinder (og mænd) indbyrdes, men også fik naturaliseret den vestlige (patriarkalske) kønsdiskurs i en sådan grad, at mulige potentialer i en prækolonial kønsforståelse blev usynlige i den grønlandske udviklingsproces. Vi konkluderer, at der i det postkoloniale feministiske tankeunivers findes potentialer til igen at italesætte kønsrelationerne i Grønland og kommer med bud på, hvorledes indsigt i de præ- og postkoloniale grønlandske kønskonstruktioner kan bidrage til skabelse af nye fremtidsbilleder.
ENGELSK ABSTRACT:
Kirsten Bransholm Pedersen and Najaaraq Paniula: The Role of the Greenlandic Women’s Organization in the Process of Political Development – From a Post-Colonial Perspective
Today, many of the Greenlandic women who took an active part in the women’s movement from 1950, when it was new, until the introduction of Home Rule in 1979, occupy influential positions in Greenland. They have, in various ways, influenced political developments within the country. Today the women’s movement is running but has a somewhat lower profile, and is largely concentrated on the preservation of the traditional female skills in the former hunting culture. The gender discussion is partially silenced, although there are a number of urgent problems: violence against women, women earn on average a third less than men (Statistics Greenland 2014), and the social and economic inequality between women is growing. Employing a gender and postcolonial perspective, this article provides an overview of the experience and strengths women historically have gained through their participation in the women’s movement. Furthermore it puts forward some suggestions as to why women’s issues and women’s organization is almost absent on today’s agenda. The article is based on the preconception that the Danish colonization of Greenland initiated a process of modernization and patriarchalization which gradually created a radical new structural and social organization of society. The process not only changed the social relations between the sexes and among women (and men), but also got naturalized Western (patriarchal) gender discourse to such an extent that the potentials that could be found in a pre-colonial understanding of the relation between women and men became invisible in the Greenlandic development process. We conclude that the postcolonial feminist theories have the potential to re-articulate the discussion on gender in Greenland, and make suggestions concerning how insight into the pre- and post-colonial Greenlandic gender constructions can contribute to the creation of new possible gender images.
Keywords: Greenland, women’s movement, post-colonial feminist theories, ”genderlessness”.
24
Marchman Andersen, Martin. "Hvorfor er sociale uligheder i sundhed uretfærdige?" Politica 46, n.º 2 (1 de enero de 2014): 152–69. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v46i2.70013.
Texto completo
25
Andersen, Pernille Tanggaard, Lotte Bloksgaard, Ann-Dorte Christensen, Pernille Tanggaard Andersen, Lotte Bloksgaard y Ann-Dorte Christensen. "Magten ved forhandlingsbordet — et mikrosociologisk blik på arbejdsliv". Tidsskrift for Arbejdsliv 11, n.º 4 (1 de diciembre de 2009): 069–83. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v11i4.108853.
Texto completoResumen
Med udgangspunkt i LO-undersøgelsen Når køn forhandler løn sætter artiklen fokus på de potentialer, som mikrosociologiske analyser indeholder i forhold til at udvikle dybtgående og nuanceret viden om skjulte magtforhold, sociale relationer og uligheder i arbejdslivet. Samtidig argumenteres der for, at en flerhed af forskellige metoder virker befordrende for at opbygge grundigt kendskab til arbejdspladsinterne forhold. Dette illustreres konkret gennem LO-undersøgelsens brug af en kombination af feltarbejde, observationer og interviews, som førte til dybtgående indsigt i processerne bag lønforhandlingerne.
26
Mik-Meyer, Nanna. "PERSONLIG UDVIKLING – en frigørende proces eller social kontrol i danske revalideringscentre?" Psyke & Logos 25, n.º 2 (31 de diciembre de 2004): 15. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v25i2.8688.
Texto completoResumen
Denne artikel stiller skarpt på socialarbejderes mål om at understøtte en personlig udvikling hos klienten. Artiklen forsøger at vise, at dette mål ofte afstedkommer store problemer hos klienten, der for det meste ikke selv beskriver et behov for at udvikle sig personligt. Med afsæt i et symbolsk interaktionistisk perspektiv viser forfatteren, at det typisk er en række eksterne, sociale forhold, der bevirker, at socialarbejdere koncentrerer sin indsats om dette mål. En central pointe i artiklen er således, at den ofte problemfyldte interaktion mellem socialarbejder og klient (som forfatteren udforsker) skal søges forklaret (og forbedret) ved at fokuserer på konteksten for det sociale arbejde. Denne kontekst er – blandt andet – defineret ved den ulige relation, der definerer mødet mellem klient og socialarbejder.
27
Olsen, Rikke Fuglsang. "Forældres fængsling – en stratificerende livsbegivenhed?" Dansk Sociologi 25, n.º 1 (26 de junio de 2015): 57–80. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v25i1.4842.
Texto completoResumen
Denne artikel handler om den gruppe af børn, der i løbet af deres opvækst må undvære en forælder i en kortere eller længere periode, fordi forælderen skal afsone en fængselsdom. Artiklen argumenterer for nødvendigheden af at inddrage et børneperspektiv i vurderingen af, hvilke konsekvenser det har, at et stigende antal personer indsættes i de danske fængsler. Artiklen undersøger, om flere børn som følge heraf oplever forældres fængsling, og om nogle børnegrupper i stigende grad oplever forældres fængsling. Resultaterne viser for det første, at der er en absolut stigning i antallet af børn, der oplever forældres fængsling, når årgangene 1982-1990 sammenlignes, og for det andet peger resultaterne på, at forældres fængsling i nogle henseender kan være med til ikke kun at opretholde, men også at intensivere i forvejen eksisterende uligheder mellem børn i Danmark og dermed bidrage til den sociale stratifikation.
ENGELSK ABSTRACT:
Rikke Fuglsang Olsen: Parental Imprisonment: a Stratifying Life Event?
In this article I analyze parental imprisonment as a social phenomenon, and stress the importance of incorporating analyses of children’s situation in the assessment of the wider societal consequences of the increasing imprisonment rate in Denmark. The article examines the extent to which an increasing number of children experience parental imprisonment, and the extent to which children from families with fewer resources are over-represented in this increase. The results show that the absolute number of children experiencing parental imprisonment increased among birth cohorts born in 1982-1990. In addition, the results suggest that parental imprisonment not only contributes to maintaining existing social inequalities, but in some respects also reinforces them and thus contributes to the stratification of the Danish society.
Keywords: imprisonment, vulnerable children, social stratification.
28
Chr. Sidenius, Niels. "Johannes Andersen, Samfundet som oplevelse. En grundbog i sociale uligheder og politik Danmark, Herning: Systime, 1986, 159 s., 88,00 kr." Politica 19, n.º 2 (1 de enero de 1987): 197. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v19i2.68933.
Texto completo
29
Nørholm, Morten y Staf Callewaert. "Kulturel kapital og social differentiering". Praxeologi – Et kritisk refleksivt blikk på sosiale praktikker 3 (28 de mayo de 2021): e3296. http://dx.doi.org/10.15845/praxeologi.v3i0.3296.
Texto completoResumen
Abstract
Kulturel kapital og social differentiering. Artiklen udgør optegnelserne til en forelæsning på Socialforskningsinstituttets konference 6.-7. oktober 1994.
Indledningsvis kommenteres selve konferencens problemtilling: Hvad den samfundsvidenskabelige forskning kan tilbyde når det gælder at begrebsliggøre systematiske sociale, kulturelle og økonomiske forskelle i befolkningens livsvilkår. Mere konkret: Hvad Bourdieus begreb kulturel kapital kan bidrage med i en diskussion af effekter af en ulige fordeling af goder. Begrebet "forskelle" fremhæves indledningsvis som problematisk fordi man udsætter sig for en indbygget orientering mod tanken om at man i det mindste kan tænke sig en befolkning uden systematiske forskelle i livsvilkår mellem grupperne.
Begrebet "kulturel kapital" resumeres og diskuteres, og der relateres til en skriftløs etnisk gruppering i Vestafrika (Ballanta i Guinea-Bissau) uden en central politisk overhøjhed som holdes sammen af en magt som i sidste instans er forlagt til den usynlige del af den samlede gruppe af deltagere, en forfaderskult. Vores politiske tænkning har siden den engelske, den amerikanske og den franske revolution opereret med modeller hvor bæreren af et politisk herredømme i sidste instans er de sig imellem ligestillede medborgere i forening. En sådan forestilling udgør en ideologisk konstruktion på lige fod med forfaderstroen.
Bourdieus forståelse af begrebet "kultur" indebærer ikke kultur stillet mod natur, men kultur som den side af den menneskelige virksomhed som er symbolsk. Der perspektiveres til andre forståelser af især "kapital" og "økonomi", og det konstateres at den økonomiske økonomi i moderne samfund har sine egne forfaderskulter, det vil sige sine egne symbolske strukturer som på en særegen måde organiserer miskendelsen af udenoms-økonomiske interesser, på samme måde som primitive symbolske strukturer organiserer miskendelsen af økonomiske interesser.
I skole antages det at præstationerne afhænger af arbejdsomhed og evner, men de afhænger snarere af dispositioner hvis erhvervelse er stærkt forbundet med den enkeltes biologiske egenskaber og første opvækstvilkår, og forudsætter ikke nødvendigvis en bevidst indprentning. Det gør at sammenblandingen af arv og præstation okkulteres. Erhvervelsens distinktive kendetegn tenderer mod at være vældigt upåfaldende og tilsyneladende uvæsentlige karakteristika som for eksempel en accent i sproget eller en måde at gå på; karakteristika omfattet af begrebet kulturel kapital".
30
Zhirkova, Eugenia E. "Образная (изобразительная) лексика в якутском и бурятском эпосах: лексические параллели". Монголоведение (Монгол судлал) 15, n.º 4 (25 de diciembre de 2023): 728–42. http://dx.doi.org/10.22162/2500-1523-2023-4-728-742.
Texto completoResumen
Introduction. The article presents a comparative analysis of the figurative vocabulary of the Yakut and Buryat languages on the basis of epic texts. The figurative vocabulary in both languages is specific part of its lexicon which have a common roots. The purpose of the study is to identify the features of the use of lexical parallels of the Yakut and Buryat figurative vocabulary in the texts of the Buryat uliger and Yakut olonkho. The relevance of the study is determined by the growing interest in linguistic folklore in the study of language based on the material of epic texts in order to identify the specifics of the language of the epic as a whole. For research a lexical and semantic analysis and comparative historical method were used. Materials. The texts of the Buryat uliger “Alamzhi Bergen” by E. Shalbykov and the Yakut olonkho “Kyys Debiliye” by N. P. Burnashev, “Mighty Er Sogotokh” by V. O. Karataev, “Khaan Dzhargystai” by unknown olonkhosut from Verkhoyansk were used as material for the study. The three olonkho texts are represented by three main regional epic traditions, which makes it possible to take into account almost all the local features of the olonkho text. Results. The study revealed 12 lexical parallels in the figurative vocabulary presented in the Yakut and Buryat epic texts. These lexical parallels were divided into three thematic groups by the way of description. Thus, first group is figurative words describing the figure, second is the group of words describing facial expressions and face, and the last one is the words describing the shape of objects. A comparative analysis of the revealed lexical parallels showed that they have a emotionally expressive character that allows expressing the narrator’s attitude to the described object, have the same semantic meaning, the same ways of word formation and the general principle of word formation.
31
Dugarov, Bair S. "Индо-буддийские заимствования в бурятской Гэсэриаде". Монголоведение (Монгол судлал) 14, n.º 3 (27 de diciembre de 2022): 608–19. http://dx.doi.org/10.22162/2500-1523-2022-3-608-619.
Texto completoResumen
Introduction. The article examines an understudied issue of how and to what extent Buddhism had influenced the Buryat epic of Geser. Over the past two millennia, the Buddhist factor — starting from the Xiongnu era — has been to a certain degree reflected in various areas of spiritual life of Turko-Mongolian nomads and their descendants. Goals. So, the work aims to study impacts of Buddhism on such a significant monument of the Buryat oral poetic tradition as Geseriad. Results. The method of comparative analysis proves instrumental in identifying terms and concepts of Indo-Buddhist origin that constitute an ancient dimension in narrative structures of the uliger (epic). Those constants include as follows: hумбэр уула ‘Mount Sumeru’ associated with the world Mount Meru that serves to mark a center of the earth and universe in ancient Indian mythology; hун далай ‘milk sea’ that has an ancient Indian prototype in the Samudra Manthana episode. Similarly, some other cosmogonic concepts of ancient India — such as замби (Sanskr. Jambudvīpa ‘Jambu mainland’) and галаб (Sanskr. kalpa ‘aeon’) — had penetrated the Buryat folk mythological tradition through Buddhism to get completely absorbed and adapted. The Buryat Geseriad also contains traces of Indo-Buddhist mythology at the level of zoomorphic images, especially notable in the case of Khan Kherdig ‘king of birds and devourer of serpents’. Conclusions. The southern borrowings had become organically integral to the epic of Geser — its plot and images — so that nowadays tend to be perceived as quite ‘autochthonous’ and indigenous elements of the narrative. This circumstance attests to that Buddhist vestiges in the Buryat epic have a long history.
32
Grøndahl Glavind, Johanne, Ditte Graversgaard Hansen y Søren Bang-Kristjansen. "Social ulighed på professionsbacheloruddannelser". Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 19, n.º 36 (23 de mayo de 2024). http://dx.doi.org/10.7146/dut.v19i36.140312.
Texto completoResumen
Abstract Denne artikel har til formål at kortlægge den eksisterende viden om social ulighed på professionsbacheloruddannelser i Danmark. Fokus er på betydningen af socio-økonomisk baggrund for professionsbachelorstuderendes uddannelsesforløb. Forskningsspørgsmålet besvares gennem et rapid review af nyere dansk og europæisk litteratur på området. Ud af 1107 fremsøgte referencer på (inter)nationale søgedatabaser og håndholdt søgning af yderligere litteratur levede i alt 34 publikationer op til vores søgekriterier. Disse publikationer er inddelt i et uddannelsesforløbs fire faser: 1) optag, 2) faglig udvikling og social trivsel, 3) gennemførelse og frafald og 4) overgang til arbejdsmarkedet og videreuddannelse. Kortlægningen viser, at betydningen af socio-økonomisk baggrund for optaget på professionsbacheloruddannelser er relativt velbelyst i forskningslitteraturen, mens der mangler viden om, hvilken betydning den sociale baggrund har for professionsbachelorstuderendes uddannelsesforløb. Særligt er litteraturen sparsom og tvetydig, når det gælder professionsbachelorstuderendes faglige udvikling, trivsel og frafald.
33
Juul Bjertrup, Pia y Landry Bambara. "Er covid-19 elitens sygdom?" Tidsskriftet Antropologi, n.º 85 (11 de noviembre de 2022). http://dx.doi.org/10.7146/ta.vi85.141756.
Texto completoResumen
Covid-19-pandemien har givet anledning til historier, rygter og konspirationsteorier, der spredes hurtigere end selve virussen. De to første covid-19-tilfælde i Burkina Faso blev konstateret i starten af marts 2020, og hurtigt efter spredtes historier, der på forskellig vis forbandt udbruddet med den burkinske elite og dennes forbindelser til det globale nord. I denne artikel undersøger vi vores informanters fortællinger om covid-19 som en social kritik af ulighed i samfundet samt en kritik af stigningen af denne ulighed under covid-19-pandemien. Med beskyldninger om politikernes og elitens korruption, manipulation, og dårlige moral anfægter vores informanter denne gruppes status på en diskret måde, og covid-19 bliver dermed en anledning for vores informanter til at kritisere, hvad de erfarer som forkert og uretfærdigt i samfundet. Endvidere viser vi, hvordan fortællingerne om, at covid-19 er et politisk komplot, bliver attraktive, idet de hæmmer legitimiteten af covid-19-restriktionerne og dermed retfærdiggør en overtrædelse af dem. Vores informanter erfarer covid-19-sygdom og -symptomer som fraværende, og her demonstrerer vi, hvordan deres covid-19-lignende symptomer hverken bekræftes eller afkræftes som covid-19-smitte. I denne forbindelse påpeger vi uligheden i adgangen til diagnostiske tests og viser, hvordan denne diagnostiske ulighed også er med til at skabe vores informanters erfaringer med og fortællinger om covid-19 som elitens sygdom.
34
Willaing Zauthen, Jesper. "Land, by og social harmoni i Kina". Samfundsøkonomen 2011, n.º 5 (1 de enero de 2011). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2011i5.140925.
Texto completoResumen
Både i Kinas politik og i studier af Kina opfattes by og land som synonyme med rig og fattig. Selvom der er statistisk belæg for dette, er der dog tale om en grel forenkling, der kan betyde, at forsøg på at nedbringe ulighed kan få den modsatte effekt.
35
Thomsen, Jens-Peter y Stefan Andrade. "Uddannelse og ulighed i Danmark 1991-2020". Samfundsøkonomen 2023, n.º 2 (12 de abril de 2023). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2023i2.136920.
Texto completoResumen
I denne artikel undersøger vi udviklingen i uddannelsesmobiliteten i Danmark fra 1991 til 2020. Vi anvender en række forskellige metoder og diskuterer deres styrker og svagheder. Den overordnede konklusion på vores analyser er, at uddannelsesmobiliteten i Danmark er stagneret. De sociale uligheder i uddannelsesopnåelse har med andre ord ligget på et relativt stabilt højt niveau de sidste 30 år. Selvom børn af ufaglærte i dag har en højere sandsynlighed for at opnå en videregående uddannelse, end de havde for 30 år siden, så har børn af langtuddannede forældre også øget deres sandsynlighed for at opnå en videregående uddannelse, hvilket betyder at vi stadig observerer betydelige uligheder på tværs af social oprindelse.
36
Christensen, Lisa Bøge, Inga B. Árnadóttir, Magnus Hakeberg, Kristin S. Klock y Anna Liisa Suominen. "Social ulighed i oral sundhed i de nordiske lande". Den norske tannlegeforenings Tidende 132, n.º 1 (14 de enero de 2021). http://dx.doi.org/10.56373/2021-1-6.
Texto completoResumen
Klinisk relevans Artiklen påpeger den generelt positive udvikling i tandsundhed i de fem nordiske lande, Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige; men det er langtfra alle, der har fået glæde af denne udvikling. En gennemgang af den nyere litteratur fra landene viser, at ingen af de nordiske tandplejesystemer har været i stand til at fjerne eller reducere de sociale forskelle i tandsundhed, som ses både hos børn og voksne. Et enkelt studie peger ligefrem i retning af et øget gab i tandsundhed mellem de socialt bedst og dårligst stillede. Et ændret tandplejesystem, som der tilsyneladende er udsigt til i Danmark, vil måske kunne vende udviklingen.
37
Hede, Børge, Jorma Virtanen, Svend Richter, Kristin Klock, Björn Axtelius y Nils-Erik Fiehn. "Social ulighed i oral sundhed i de nordiske lande". Den norske tannlegeforenings Tidende 132, n.º 1 (14 de enero de 2021). http://dx.doi.org/10.56373/2021-1-3.
Texto completo
38
Fink, Nanna y Mogens Lykketoft. "Velfærdsstatens styrker og trusler". Samfundsøkonomen 2017, n.º 1 (18 de septiembre de 2017). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2017i1.140710.
Texto completoResumen
Det bedste ved Danmark har været den sympatiske samfundsindretning, med mindre ulighed og større social tryghed end næsten alle andre samfund. Midlet var høj og progressiv beskatning, der finansierede offentlig service af høj kvalitet på uddannelse, sundhed, ældreomsorg og børnepasning.
39
Jønsson, Alexandra Ryborg. "DE USUNDE: Sundhedsantropologens møde med multisyge ældre på Lolland". Tidsskriftet Antropologi, n.º 77 (1 de junio de 2018). http://dx.doi.org/10.7146/ta.v2018i77.115392.
Texto completoResumen
Alexandra Ryborg Jønsson: The Unhealthy. Anthropological Encounters
with Priorities and Health Perceptions of Older People Living with
Multimorbidity
Based on ethnographic research among the chronically ill elderly in Lolland, the
article demonstrates how “health” as a morally weighted concept is reproduced by
the fieldworker. Recognition of such positionality emerges gradually throughout
the author’s fieldwork, and the article shows how increasing critical awareness is
reflected in the fieldwork itself. It is argued that medical anthropological studies
require constant reflection on how the fieldworker produces empirical objects.
Owing to this, the perspective termed “empathic research” is introduced; “empathic”
refers to the anthropologist’s responsibility to make practices, experiences
and narratives understood within the specific local context. The analysis
stresses the need for anthropologists to remain critical towards positioning and
normative groundings within the research project and seek for knowledge on
how individuals are embedded within a society sat in a contextual frame of time
and politics. Following this, a focus towards social inequality in health must
become a commitment to engage in the world as anthropologists. The discussion
establishes grounds for an empathetic way of collecting knowledge that entails
an epistemological focus on situational existence.
Keywords: research ethics, empathic knowledge production, fieldwork, multimorbidity,
Denmark
Alexandra Ryborg Jønsson: De usunde. Sundhedsantropologens møde med
multisyge ældre på Lolland
Med udgangspunkt i feltarbejde blandt ældre på Lolland med flere samtidige
kroniske sygdomme vises, hvordan forestillingen om sundhed som noget moralsk
befæstet ubevidst reproduceres af antropologen. Erkendelsen af denne positionering
kommer gradvist, og artiklen viser, hvordan en stigende kritisk bevidsthed
afspejles i feltarbejdet. Der argumenteres for, at medicinsk-antropologiske studier
kræver en konstant refleksion over skabelsen af det empiriske objekt. Derfor
introduceres empatisk vidensproduktion som forskningsposition. Med empatisk
refereres til antropologiens ansvar for at gøre lokale praksisser, erfaringer og udsagn
forståelige i deres kontekst. Artiklen fremhæver antropologens forpligtelse til
at forholde sig kritisk over for normative indlejringer i sit projekt og i stedet søge
at skabe viden om det enkelte menneskes indlejring i og bidrag til fællesskabet
set i en kontekstuel og subjektiv optik. Der argumenteres for, at et fokus på social
ulighed, her i sundhed, er en forpligtelse, vi som antropologer bør tage på os og
dermed bruge vores fag til at engagere os i verden. Det foreslås, at empatisk vidensproduktion
som forskningsstrategi med fokus på de situationelle eksistenser
kan modvirke berøringsangst over for politisk og moralsk ladede felter.
Søgeord: forskningsetik, empatisk vidensproduktion, feltarbejde, multisygdom,
Lolland
40
Petersen, Poul Erik y Magnus Hakeberg. "Uligheder i oral sundhed – teoretisk tilgang". Den norske tannlegeforenings Tidende 132, n.º 1 (14 de enero de 2021). http://dx.doi.org/10.56373/2021-1-4.
Texto completoResumen
Main topics The oral health impact of social determinants affecting all population groups is known universally. Variations exist by income, education, occupation, ethnic minority groups, environmental conditions, gender, families and children, and generations spanning from children to older people. Inequality in oral health tends to last from early childhood to older age. Social diversities in oral health and general health are comparable due to shared causal mechanisms. The financial burden related to use of private dental health services plays a powerful role in creation of inequality. Structural, psychosocial and political determinants are drivers in creation of inequalities. WHO give emphasis to intervention against social determinants in health; inequalities in health are unfair and can be reduced by the right mix of government policies.
41
Røpke, Inge. "Det grønne BNP i økologisk økonomisk perspektiv". Økonomi & Politik 97, n.º 1 (22 de abril de 2024). http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v97i1.144937.
Texto completoResumen
Artiklen præsenterer et kritisk perspektiv på det grønne BNP med afsæt i økologisk økonomi. Det grønne BNP lanceres som et forsøg på at fremme bevidstheden om miljøproblemerne og forbedre grundlaget for politiske beslutninger. Men indikatoren er problematisk, fordi det er et monetært mål, og fordi det afspejler et nationalistisk perspektiv. Markedspriser udgør ikke et godt beslutningsgrundlag, fordi de er baseret på ulighed og skæve magtforhold. Heller ikke værdisætning af miljøgoder på linje med forbrugsgoder bidrager til klarhed om de beslutninger, der skal træffes. I stedet er der brug for et sæt af biofysiske og sociale indikatorer, der kan fremme ansvarlighed og retfærdighed.
42
Christensen, Ann-Dorte. "Maskuliniteter, magt og intersektionalitet". Politica 51, n.º 1 (4 de febrero de 2019). http://dx.doi.org/10.7146/politica.v51i1.131103.
Texto completoResumen
Maskulinitetsforskningen analyserer mænds identitet, holdninger og praksis. Fokus er på den betydning, ”måden at være mand på” har i en bestemt kontekst og i relation til den position, man har i samfundet. Forskningsfeltet har bidraget til fornyelse af kønsforskningen, men området har også relevans for samfundsforskere i bred forstand, fx i forhold til at nuancere forståelsen af samfundets sociale differentieringer, politiske værdier og praksis. Teoretisk har maskulinitetsforskningen været domineret af teorien om hegemonisk maskulinitet og dens fokus på patriarkalske dominansstrukturer. Der argumenteres i artiklen for, at intersektionalitetsbegrebet er et velegnet alternativ, hvad angår at analysere komplekse og modsætningsfyldte identiteter, uligheder og magtrelationer. Dette begrundes gennem to empiriske eksempler: 1) mænd som det ekstreme køn i toppen og bunden af samfundet og 2) nye maskulinitetsidealer.
43
Skovhus, Randi Boelskifte. "Unges deltagelse i vejledning". Nordiske Udkast 25, n.º 2 (1 de noviembre de 2017). http://dx.doi.org/10.7146/nu.v25i2.141586.
Texto completoResumen
Artiklen er baseret på et empirisk forsk- ningsprojekt, der undersøger professionel- les samarbejde om og unges deltagelse i den sammensatte og modsætningsfyldte sag, som uddannelses- og erhvervsvejledning i skolen udgør.
Der er en række indbyggede modsigelser i lovgivningen omkring undervisning og vejled- ning, som har betydning for de professionelles samarbejde og for unges deltagelse i vejled- ningen. Artiklen giver indsigt i, at samarbej- det mellem de professionelle er komplekst og centralt for den måde, vejledningen praktise- res og kan udfolde sig i samspil med skolen. Endvidere giver artiklen indsigt i, at unges forståelser af hvad vejledning skal bidrage til har betydning for deres oplevelse af mening og deres deltagelse i vejledningsaktiviteter. Uddannelsesvalg og afklarethed er stærke kategorier i feltet.
Artiklen diskuterer spørgsmål omkring social retfærdighed og hvordan den sociale praksis i vejledning og undervisning ubemærket kan skabe ulige betingelser for forskellige unge. Det diskuteres, at det er centralt i vejledning og har social retfærdighedsimplikationer at arbejde for at udvide rammerne for, hvad unge oplever som relevante og anerkendelses- værdige muligheder.
Afslutningsvist diskuteres potentialer for udvikling af vejledningen i samspil med skolen, og der foreslås et perspektivskifte fra, at vejledningsaktiviteter primært skal føre til valg af uddannelse til, at de skal have større fokus på den læring, som deltagelse i vejledningsaktiviteter kan bidrage til – hvor læring forstås som en udvidelse af rådighed ift. en social verden.
44
Petersen, Kirsten Elisa. "Fritids- og ungdomsklubber i udsatte boligområder". Nordiske Udkast 49, n.º 1 (27 de febrero de 2021). http://dx.doi.org/10.7146/nu.v49i1.143588.
Texto completoResumen
Denne artikel trækker på eksempler fra et forskningsprojekt, hvor pædagogers arbejde i fritids- og ungdomsklubber1 med børn og unge udforskes, når disse institutioner er fysisk be- liggende i udsatte boligområder2 i Danmark.
Pædagogernes arbejde analyseres ud fra de udfordringer, konflikter og dilemmaer, der presser sig på i hverdagens pædagogiske prak- sis i arbejdet med børnene og de unge set fra pædagogernes ståsted og perspektiver (Dreier, 2003; Nygren, 2004). Artiklens empiriske og teoretiske grundlag peger på, at pædagogerne arbejder med at løse sociale problemer, samti- dig med at de bliver konfronteret med ulighed, fattigdom og sociale eksklusionsprocesser, der finder sted viklet ind i det pædagogiske arbejde i hverdagen. Centralt i artiklen arbejdes med begrebet ustyrlige problemer (wicked pro- blems). Ustyrlige problemer er af Stam (2011) forbundet til problemer, der opleves som umulige at løse på endegyldige og fastlagte måder, og som hele tiden kan reformuleres, diskuteres og udfordres. I denne sammenhæng anvendes begrebet som en analytisk ramme for det pædagogiske arbejde i hverdagen sammen med børnene og de unge i de udsatte boligområder. Et begreb, der viser hen til, at det pædagogiske arbejde hele tiden kalder på refleksion, involverer pædagogers faglige overvejelser og ikke kan løses med handlinger knyttet til entydige, endelige eller fastlagte løsninger.
I denne sammenhæng anvendes betegnelsen fritids- og ungdomsklub som en overordnet betegnelse, der både omfatter den såkaldt traditionelle form for fritids- og ungdomsklub, men også væresteder, ungecafeer og forskellige andre boligsociale indsatser rettet mod børn og unges fritidsliv i udsatte boligområder. Af ano- nymiseringshensyn anvendes betegnelsen fritids- og ungdomsklub konsekvent, også selvom der kan være tale om andre typer af fritidsindsatser.
Udsatte boligområder er på regeringens liste over særligt udsatte boligområder (SUB). I henhold til al- menboligloven beregner og offentliggør Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter hvert år en liste over særligt udsatte boligområder. Den 1. januar 2014 er kriterier for særligt udsatte boligområder trådt i kraft. Listen omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere, der opfylder 3 ud af 5 kriterier. De 5 kriterier er: 1) Andelen af 18-64 årige uden tilknyt- ning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år), 2) Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., 3) Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på18 år og der- over (gennemsnit for de seneste 2 år), 4) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundud- dannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe, 5) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. Se evt. også den nyeste oversigt for 2020.
45
Tørring, Marie Louise. "Hvorfor akut kræft? Et bud på en epidemisk forståelse af tid og kræft-tendenser i Danmark". Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 11, n.º 20 (19 de mayo de 2014). http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v11i20.17222.
Texto completoResumen
I 2007 blev den danske regering og Danske Regioner enige om, at kræft skulle behandles som en akut sygdom. Aftalen er beskrevet som en kolossal præstation og succeshistorie, og den udvikling, der gik forud, omtales gerne som en forbrødring, en kulturændring, ja sågar et mirakel.Det rejser interessante antropologiske spørgsmål om kulturel fortid og kulturel forskel i måden at opfatte og behandle sygdomme på. I denne artikel undersøges derfor, hvad der gjorde det muligt at rammesætte kræft som akut sygdom i Danmark i nullerne.Artiklen analyserer en række udbredte almene, politiske og videnskabelige argumenter om akut kræft baseret på læsning af litteratur fra perioden samt erfaringer fra forfatterens eget ph.d.-projekt, der startede i 2007 og indskrev sig direkte ind i den centrale diskussion om tid og kræft ved at undersøge sammenhængen mellem ventetid og dødelighed blandt kræftpatienter.For at forstå de komplicerede biologiske, kulturelle og sociale processer, der tilsammen skabte et øget fokus på tid og kræft, anlægger artiklen et relationelt antropologisk perspektiv, der ser praksis som resultatet af ulige vektorers indflydelse i et bestemt felt. Analysen peger således på, at akut kræft i Danmark var resultatet af øget digital tydelighed (en eksponentiel vækst i numeriske repræsentationer som overlevelsesestimater og ventetidsfrekvenser), magtfulde minder om kræft og øget levealder i en kontekst af kulturel polaritet karakteriseret ved bobleøkonomi og frygtpolitik.