Acceder

Bibliografías temáticas / Mønter / Artículos de revistas

Artículos de revistas sobre el tema "Mønter"

Siga este enlace para ver otros tipos de publicaciones sobre el tema: Mønter.

Autor: Grafiati

Publicado: 25 de julio de 2024

Crea una cita precisa en los estilos APA, MLA, Chicago, Harvard y otros

Elija tipo de fuente:

Consulte los 50 mejores artículos de revistas para su investigación sobre el tema "Mønter".

Junto a cada fuente en la lista de referencias hay un botón "Agregar a la bibliografía". Pulsa este botón, y generaremos automáticamente la referencia bibliográfica para la obra elegida en el estilo de cita que necesites: APA, MLA, Harvard, Vancouver, Chicago, etc.

También puede descargar el texto completo de la publicación académica en formato pdf y leer en línea su resumen siempre que esté disponible en los metadatos.

Explore artículos de revistas sobre una amplia variedad de disciplinas y organice su bibliografía correctamente.

1

Philipson, Lotte. "Kronik". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 6, n.º 1 (1 de agosto de 1991): 53–61. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v6i1.66271.

Texto completo

Resumen

Indhold: Klaus Lindewald 1935 – 1986; Udstilling på Det kongelige Bibliotek 13. oktober - 29. december 1990; Italienske mønter, medaljer og bøger i Fiolstræde; Den arabiske Rejse 1761 – 1767; Kend Kulturtidsskrifterne; Katalog over danske kulturtidsskrifter; Forskningsbiblioteket i samfundet; Erhvervelser; Håndskriftafdelingen; Personalia

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

2

Meyhoff, Peder. "Teknologi er som mønter. De har både en forside og en bagside". RADAR - Historiedidaktisk tidsskrift 9, n.º 1 (3 de marzo de 2022): 36–49. http://dx.doi.org/10.7146/rhdt.v9i1.134710.

Texto completo

Resumen

Peder Meyhoff beskriver i denne RADAR-artikel, at teknologi er som mønter. De har både en forside og en bagside. Forsiden er altid nem at se, men bagsiden kan være svær at få øje på. Nogle gange opdager vi den først, når der er sket store skader.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

3

Moesgaard, Jens Christian. "Mønter fra middelalderlige landbebyggelser – Et overset kildemateriale til belysning af bønders møntbrug". Kuml 65, n.º 65 (25 de noviembre de 2016): 153–94. http://dx.doi.org/10.7146/kuml.v65i65.24832.

Texto completo

Resumen

Coins from Medieval rural settlementsAn overlooked record of peasant coin useIt is much discussed among historians, numismatists and archaeologists whether peasants made use of coins in the Middle Ages, or whether they simply lived off their own products and turned to barter on the rare occasions when they had to acquire something. Written sources show that peasants sometimes paid taxes and rents in coin, sometimes in kind. Finds of coins (hoards, finds from church floors and, not least, metal-detector finds) clearly demonstrate that coins were available in large numbers in rural areas, at least from the 13th century onwards. But can we securely link them to peasants? They may have been handled by nobles or the clergy.A hitherto neglected category of evidence may help us in this respect, i.e. coins found in archaeological layers during excavations of villages or farms. These finds are rarer than one might think, but this is due more to modern bias than Medieval reality. Because abandoned villages have often subsequently been cultivated, leading to destruction of the archaeological stratigraphy by the plough and leading to artefacts formerly in context now being in the top soil.It is not the aim of this paper to undertake an all-embracing analysis. Drawing on a limited number of rural sites on Zealand, in particular Tårnby, Store Valby and Hejninge, with well preserved archaeological stratigraphies, its ambition is to demonstrate the potential of this type of evidence.The first part deals with the occurrence of coins. It turns out that coins are present in secure peasant contexts at many sites, on both ordinary and wealthy farms. In villages, they are in several instances occurring at all of the excavated farms. There are, however, a number of well-excavated village sites with no coin finds at all. This may be due to a poor state of preservation and inadequate excavation techniques, but in some instances at least it may reflect Medieval reality. The scope of the present paper is too limited for firm conclusions to be drawn, but different social and economic conditions may have resulted in more or less intensive coin use. Maybe the prosperous crop-growing peasants of the Køge-Roskilde area only sold their harvest once a year and then paid their rents, but did not use coins on an everyday basis. While the poorer peasants in northern Zealand had to engage in some timber trading, honey production etc., which led to them using coins more frequently. This is, however, just a hypothesis that needs to be tested by a larger scale study.The second part looks in more detail at the archaeological context. Each coin is assessed for whether it is contemporary with its context or not; the nature of its context is established (occupation layer, construction, destruction); the position of the find-spot within the farm is determined; it is then discussed whether the find-spot is where the coin was originally lost or deposited, or whether the coin has been moved during earthworks or other human or natural activities.It turns out that a large proportion of the coins derives from floors of the farm houses: in living rooms, kitchens and pantries. These are predominantly contemporary with the contexts. There are also coins from stables and courtyards, as well as from rubbish pits. Small purses containing a few coins are also recorded. The emerging picture is of intensive day-to-day coin use resulting in accidental coin losses within the farm, i.e. the private and production spheres of the peasants. One has to remember that coin finds are merely the residue, representing the coins that were not recovered by the people who lost them, and that most coins were not lost. Consequently, the level of monetary activity must have been considerable.Relatively few coins derive from secondary or disturbed contexts, most of which are linked to construction works. This is in sharp contrast to what we usually see at urban sites, where more intensive construction activity through the centuries has disturbed the archaeological contexts to a major degree. A few coins may be deliberate deposits, in a pit or beneath an entrance, intended to bring good fortune to the house, but none occur in an unambiguous context which would allow us to be certain of this interpretation.This paper shows the potential for using coins recovered from archaeological contexts at rural sites to demonstrate that peasants handled coins during the Middle Ages, at least from c. 1200 onwards. The scope of this survey is too limited for general conclusions to be drawn, and the sites without coins suggest that there may be chronological, geographical or social variations that we will only be able to understand if larger-scale investigations are embarked upon.Jens Christian MoesgaardNationalmuseetFotos: Tine Bonde Christensen Nationalmuseet

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

4

Horsnæs, Helle W. y Michael Märcher. "Mønttyper og møntsteder, datering og distribution – Potentiale og problemstillinger ved studiet af danske mønter fra midten af 1200-tallet". Kuml 66, n.º 66 (13 de noviembre de 2017): 91–121. http://dx.doi.org/10.7146/kuml.v66i66.98805.

Texto completo

Resumen

Coin types and mints, dating and distribution Problems and potential in studies of Danish coins from the mid-13th centurySo-called civil-war coins constitute the largest group of coins found archaeologically in Denmark. They have always been common, but today’s widespread use of metal detectors, combined with the current treasure trove administration, means that civil-war coins now comprise almost 80% of the total coin record (Horsnæs 2017). These many new finds give cause for reassessment, not only of the coins themselves, but also of the methods and traditional interpretations that have been employed and applied for more than a century.In common parlance, the term civil-war coins refers to all coins minted in Denmark between 1241 and the second half of the 14th century. The name is problematic, but it is so widely used by metal detectorists, historians and archaeologists that it should probably be retained as the conventional term.Civil-war coins usually appear in finds reports and lists with a brief description comprising their number according to Mansfell-Bûllner’s illustrations, together with their place of minting and date, which either follow Peter Hauberg’s attributions (1884) or Keld Grinder-Hansen’s adjustments to these (2000).It is, however, important to be clear that, with respect to both geographical and chronological attributions of civil-war coins, these are not absolute truths but interpretations based on a combination of written sources, archaeological finds and theoretical assumptions. The growing number of finds has major consequences: It challenges traditional interpretations and gives cause for re-assessment of both the written sources and the theoretical foundation for the interpretation of the material. This does not just include our attribution of date and place of production, but also our understanding of the use of these coins in time, space and functional context.In this article, we exemplify some of the pertinent questions and problems and, at the same time, also demonstrate the potential of a study of medieval coinage based on the growing body of finds. As an example, we have chosen the only group of coins that can be very precisely dated within the period, namely the type bearing the inscription ABEL REX, which means unequivocally that they were produced in the period 1250-52. This gives the opportunity to put the question of date to one side and to look instead at distribution, period of use and function.Helle Horsnæs & Michael MärcherDen kgl. Mønt-og MedaillesamlingNationalmuseet

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

5

Petersen, Martin. "Kommende pædagogers mestringer af pædagogfaglig identitet". Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse 3, n.º 1 (14 de mayo de 2019): 23. http://dx.doi.org/10.7146/fppu.v3i1.113972.

Texto completo

Resumen

I seks fokusgruppeinterviews er det blevet undersøgt, hvordan kommende pædagoger mestrer trusler imod pædagogfaglig identitet. Gennem en analyse af materialet fremstår to mønstre for mestring: Et robust mønster, hvor fordringen på identitet går på personlig udvikling og bidrag til pædagogisk indsats. Og et skrøbeligt mønster, hvor en udefra pånødet fordring på kernefaglighed placerer den kommende pædagog i en krydsild af identitetstrusler med besværlige mestringer til følge. AbstractSix focus group interviews have been done to investigate, how social educators-to-be cope with threats to their professional identity. The finding is, that there are two patterns of coping: A robust pattern, where the claim to identity is about personal development and contributions to social educational endeavors. And a fragile pattern, where a claim to professional core competences imposed from the outside places the social educator to be in a crossfire of identity threats with troublesome copings as a result.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

6

Damsholt, Tine. "'It Takes Two to Tango' - dans som kulturteoretisk figuration". Kulturstudier 7, n.º 1 (14 de julio de 2016): 05. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v7i1.24050.

Texto completo

Resumen

’It takes two to tango’ – siger man ofte, når man vil understrege, at hele ansvaret for en konflikt sjældent hviler på en enkelt person, men oftest er fordelt på flere. Og samtidig understreger man, at tango (eller konflikt) ikke bare er en ’ting’ eller et stabiliseret faktum, men et mønster der må praktiseres. Spørgsmålet er, om det er en ren tilfældighed, at det netop er fra dansen, man henter en figur for distribueret og kollektivt ansvar og for praktisering af mønstre? Det kunne også være, at der i brugen af dans som metafor ligger et potentiale for at understrege særlige dimensioner, der oven i købet matcher nye udviklinger indenfor kulturteorien. I dette bidrag skal vi se nærmere på, hvilke dimensioner og betydninger det i så fald kunne være, at dansefiguren tilbyder kulturteorier og kulturanalyser.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

7

Muir, Tom. "Three Views of a Secret: The "Mønsterlig"". Kvinder, Køn & Forskning, n.º 2-3 (27 de noviembre de 2017): 55–69. http://dx.doi.org/10.7146/kkf.v26i2-3.110552.

Texto completo

Resumen

In a world where English – and its attendant writing conventions – is the dominant language of research, it becomes increasingly important to explore academic patterns of writing and teaching, and their related etymologies. In particular, this article investigates the relationship between the Norwegian “mønster” and the English “monster”, arguing that monsters allow us to make space for new kinds of writing, new languages of thought. Monstrosity, and monstrous patterns – meanings that are available in Norwegian rather than English – let slip alternative ways of thinking about teaching, writing and teaching writing. This is done through an exploration of the work of the literary critic Barbara Johnson, who gives us three uncanny topics – prosopopoeia, monuments and repetition compulsion – that help us release the warnings (Latin:“monere”) from mønstre (Norwegian: “patterns”). The article argues that prosopopoeia, monuments and repetition can help us to hear the monster within mønstrene (the patterns). At the same time, the paper seeks a critical self-awareness of its status as an English language text about a Norwegian word. Acknowledging that these conventions are themselves historical and cultural artefacts – are mønstre – the article therefore tries to interrupt and unravel itself in the hope of making space for alternative kinds of writing.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

8

Nakken, Karl y Caroline Lund. "Pigg-bølge-mønster i EEG?" Tidsskrift for Den norske legeforening 131, n.º 1 (2011): 44. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.10.1332.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

9

Vogt, Jørgen. "Spir-bølge-mønster i EEG". Tidsskrift for Den norske legeforening 131, n.º 6 (2011): 594. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.11.0121.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

10

Arkæologisk Selskab, Jysk. "Anmeldelser 2002". Kuml 51, n.º 51 (2 de enero de 2002): 297–364. http://dx.doi.org/10.7146/kuml.v51i51.103001.

Texto completo

Resumen

Adam af Bremens krønike. Oversat og kommenteret af Allan A. Lund.(Kurt Villads Jensen)Claus Ahrens: Die frühen Holzkirchen Europas. Tekst & Katalog. Schriften des archaologischen Landesmuseums, Band 7.(Jens Jeppesen)Michael Andersen og Goran Tegnér (red.): Middelalderlige seglstamper i Norden.(Per lngesman)Søren H. Andersen: Oldtiden i Danmark. Jægerstenalderen.(Lars Larsson)Mark Brisbane & David Gaimster (red.): Novgorod: the Archaeology of a Russian Medieval City and its Hinterland.(Michael Andersen)Anders Bæksted: Nordiske Guder og Helte. 3. udg.(Lotte Hedeager)Tom Christensen og Michael Andersen (red.): Civitas Roscald – fra byens begyndelse.(Connie Jantzen).Palle Ove Christiansen: Kulturhistorie som opposition – træk af forskellige fagtraditioner.(Henrik Hatt Jensen)Torben Dehn, Svend I. Hansen og Flemming Kaul: Klekkende høj og Jordehøj. Restaureringer og undersøgelser 1985-90.(Niels H. Andersen).Berit Valentin Eriksen (red.): Flintstudier. En håndbog i systematiske analyser af flintinventarer.(Esben Kannegaard)Per Ethelberg, Erik Jørgensen, Dirk Meier og David Robinson: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Sten- og bronzealder.(Helle Vandkilde)Jøgen Jensen: Rav. Nordens guld.(Helle Vandkilde)Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid. Stenalder 13.000-2.000 f.Kr.(Lars Larsson)Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid. Bronzealder.(Kristian Kristiansen)Jørgen Jensen: Oldtiden i Danmark. Bronzealderen.(Kristian Kristiansen)Ole Lass Jensen, Søren A. Sørensen og Keld Møller Hansen (red): Danmarks Jægerstenalder – Status og Perspektiver.(Helle Juel Jensen)Lutz Klassen: Frühes Kupfer im Norden. Unthersuchungen zu Chronologie, Herkunft und Bedeutung der Kupferfunde der Nordgruppe der Trichterbecherkultur.(Torsten Madsen)Inger-Lise Kolstrup (red.): Aspekter af dansk klostervæsen i middelalderen.(Susanne Nissen Gram)Hartvig Lüdtke & Kurt Schietzel (Hrsg.): Handbuch zur mittelalterlichen Keramik in Nordeuropa.(H.J. Madsen)Michael Müller-Wille, Valentin L. Janin, Evgenij N. Nosov & Elena A. Rybina (red.): Novgorod. Das mittelalderliche Zentrum und sein Umland im Norden Rußlands.(Michael Andersen)Poul Otto Nielsen: Oldtiden i Danmark. Bondestenalderen.(Lars LarssonViggo Nielsen: Oldtidsagre i Danmark. Bornholm.(Peter Hambro Mikkelsen)Per Persson og Karl-Göran Sjögren: Falbygdens gånggrifter. Del 1. Undersökningar 1985 till 1998.(Niels H. Andersen)Bodil Bundgaard Rasmussen, Jørgen Steen Jensen og John Lund (red.): Christian VIII og National museet, Antikker, mønter, medailler.(Karen Løkkegaard Poulsen)Else Roesdahl: Vikingernes verden. Vikingerne hjemme og ude. 7. udgave.(Tom Christensen)Mats Roslund: Gäster i huset. Kulturell överföring mellan slaver och skandinaver 900 till 1300.(Per Kristian Madsen)Wijnand van der Sander & Torsten Capelle: Mosens Guder. Anthropomorfe træfigurer fra Nord- og Nordvesteuropas fortid.(Lotte Hedeager)Jens B. Skriver: Moesgård. Historien om en herregård.(Anders Myrtue)Gro Steinsland: Den Hellige Konge. Om religion og herskermakt fra vikinge tid til middelalder.(Lotte Hedeager)Bjarne Stoklund: Bondefiskere og strandsiddere. Studier over de store sæsonfiskerier 1350-1600.(Nils Engberg)Birger Storgaard (red.): Military aspects of the arisrocracy in Barbaricum in the Roman and Early Migration periods.(Ulf Nasman)Anne C. Sørensen: Ladby – A Danish Ship-Grave from the Viking Age.(Knut Paasche)Christopher Tilley: The Dolmen and Passage Graves of Sweden.(Niels H. Andersen)Stine Wiell: Kampen om oldtiden / Der Kampf um die Vorgeschichte.Jens Villiam Jensen)W. Haio Zimmermann, Dusanka Kucan, Karl-Ernst Behre, Norbert Kühl & Erwin Strahl (red.): Probleme der Küstenforschung im südlichen Nordseegebiet.(Hans Skov)

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

11

Skyum-Nielsen, Erik. "Louise Mønster: Ny nordisk. Lyrik i det 21. århundrede". Nordisk poesi 2, n.º 01 (2 de junio de 2017): 103–6. http://dx.doi.org/10.18261/issn.2464-4137-2017-01-07.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

12

Schmidt, Johanne Gormsen. "En ny, ny kritik – af og i litteraturen". Passage - Tidsskrift for litteratur og kritik 35, n.º 84 (31 de diciembre de 2020): 129–31. http://dx.doi.org/10.7146/pas.v35i84.124943.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

13

Lombnæs, Andreas G. "Louise Mønster: Mødesteder. Om Tomas Tranströmers & Henrik Nordbrandts poesi." Edda 101, n.º 02 (12 de junio de 2014): 159–61. http://dx.doi.org/10.18261/issn1500-1989-2014-02-06.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

14

Eriksen, Åse. "Med silke til Valhall. En studie av mønster og vevemetoder". Viking 80 (10 de septiembre de 2017): 39. http://dx.doi.org/10.5617/viking.5471.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

15

Vaaben, Nana, Kristian Gylling Olesen y Sarah Lisa Grams Davy. "Mængder og mønstre i kvalitative arbejdslivsundersøgelser". Tidsskrift for Arbejdsliv 24, n.º 4 (15 de diciembre de 2022): 10–25. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v24i4.135160.

Texto completo

Resumen

Artiklen undersøger metodologiske potentialer og vanskeligheder i anvendelsen af digitale arbejdslivsundersøgelser med åbne spørgsmål og åben distribution. Hvilke muligheder og vanskeligheder opstår, når man får en stor mængde kvalitative data? Og hvordan analyseres og sammenfattes de på en måde, der både giver nye indsigter og er meningsfuld og pålidelig? I artiklen diskuterer vi, hvordan og hvornår det giver analytisk mening at tælle og finde mønstre i svar, der som udgangspunkt er kvalitative og formuleret som fritekst med respondenternes egne ord. Vi kommer frem til nogle kriterier, som vi mener, skal være opfyldt: stringent kodning, og at data er opdelt i tydeligt afgrænsede og ækvivalente steder. Hvis dette er opfyldt, argumenterer vi for, at optællinger kan give indblik i materialets proportioner, og at kodning ud over ”mætningspunktet” kombineret med baggrundsvariable kan give indsigter i menneskers arbejdsliv, som man ikke ellers kunne få. Som case bruges en digital spørgeundersøgelse om arbejdsliv i uddannelsessektoren med 1684 kvalitative svar på syv åbne spørgsmål og fire baggrundsspørgsmål. På den baggrund diskuteres, hvordan og hvornår det giver analytisk mening at tælle i kvalitativ forskning.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

16

Bülow, Morten Winther. "Læringsstrategier på ungdomsuddannelserne". Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 13, n.º 23 (9 de diciembre de 2020): 20. http://dx.doi.org/10.7146/lom.v13i23.121989.

Texto completo

Resumen

Formålet med denne artikel er at identificere mønstre i gymnasieelevers gengivelser af egne læringsstrategier. Situation i sensommeren og efteråret 2020 tilbød muligheder for at undersøge elevernes oplevelser af forløb, der vekslede mellem blended learning, virtuel undervisning og hybride formater. Det viste sig, at eleverne beskrev deres håndtering af udfordringerne og mulighederne meget forskelligt - og at beskrivelserne afspejler strategiske handlemønstre. Med udgangspunkt i et teoretisk rammeværk, der muliggør undersøgelse af læringsstrategier i et økologisk perspektiv, opstilles to forskningsspørgsmål: 1) Hvilke dimensioner anvender eleverne i deres selvfremstilling af egne læringsstrategier? Og 2) Hvilke læringsstrategiske mønstre kan identificeres? Artiklens metode udgøres af abduktive sekvenser, der veksler mellem teoretisk rammesætning, tematiske analyser af elevernes selvfortællinger samt ’kontrol-interviews’, der validerer de identificerede dimensioner og mønstre. Undersøgelsen afslører, hvordan eleverne fremstiller de forskellige – digitale og ikke-digitale – ressourcedimensioner i håndteringen af hybride uddannelseskontekster. Afslutningsvis opsummeres de studerendes læringsstrategiske selvforståelser i fem sammenhængende mønstre af læringsstrategier.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

17

Prohic, Donna Eleanor y Elisabeth Engberg-Pedersen. "Sprogforståelse efter 20 år i Danmark: tolkning af anaforer i ledsætninger". NyS, Nydanske Sprogstudier 1, n.º 55 (20 de noviembre de 2018): 70–95. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v1i55.104792.

Texto completo

Resumen

Serbokroatisk har i modsætning til dansk nulsubjekter ved topicsammenhæng, dvs. når subjektet i en sætning er koreferentielt med subjektet i en forudgående sætning. Et pronominelt subjekt tolkes derfor i reglen som signal om topicskift og som koreferentielt med et andet led end subjektet i en tidligere sætning. Ved hjælp af en self-paced reading test blev 10 serbokroatiske indvandrere som var kommet til Danmark efter at de var fyldt 15 år, og som havde boet mindst 23 år i Danmark, sammenlignet med 10 danskere med dansk som førstesprog. Forsøgsdeltagerne læste en helsætning med en final adverbiel ledsætning med et pronominelt subjekt som ud fra ledsætningens slutning skulle tolkes som koreferentielt med enten subjektet eller det oblikke led i oversætningen. Resultaterne viste det forventede mønster: Deltagerne med serbokroatisk baggrund læste det relevante område af sætningen signifikant langsommere når pronomenet skulle tolkes som koreferentielt med oversætningens subjekt, end når det skulle tolkes som koreferentielt med det oblikke led i oversætningen. Kontrolgruppen viste en tendens til det omvendte mønster. I konklusionen peges der på betydningen af bevidsthed om de typologiske forskelle mellem dansk og de sprog som tales af voksne flygtninge og indvandrere som skal lære dansk.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

18

Prieur, Annick y Lennart Rosenlund. "Kulturelle skel i Danmark". Dansk Sociologi 21, n.º 2 (24 de abril de 2010): 47–77. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v21i2.3281.

Texto completo

Resumen

I denne artikel analyseres sammenhængen mellem kulturelle præferencer og social baggrund ud fra et surveymateriale om kulturelle forbrug i Aalborg, der underlægges korrespondance- og klusteranalyser. Der træder tydelige mønstre frem i form af forskelle i præferencer, og disse forskelle kan knyttes til forskelle i kulturel og økonomisk kapital. Dog synes ikke en inddeling i tre hovedklasser efter mønster fra Bourdieus Distinction oplagt i disse danske data, hvor de mest kapitalstærke grupper heller ikke har en lige så markeret smag. Det er hverken luksus, klassisk dannelse eller avantgardisme, der særkender de mest kapitalstærke i Aalborg, men forskellene fra den mere folkelige smag er alligevel tydelige, hvorfor modsætninger mellem det abstrakte og det konkrete, mellem det sjældne og det almindelige, det kostbare og det billige, deltagelse eller ikke deltagelse mv. kan trækkes. Derigennem tegnes også et billede af forskelle både mellem forskellige kapitalstærke grupper og mellem forskellige mindre privilegerede grupper. Søgeord: Kulturelle forbrug, Bourdieu, multipel korrespondanceanalyse, klasser, kulturel kapital. ENGELSK ABSTRACT: Annick Prieur and Lennart Rosenlund: Cultural Differences in Denmark The aim of this article is to analyze the relationship between cultural preferences and social background on the basis of survey data about cultural consumption in the Danish city Aalborg. The data are subjected to multiple correspondence analysis and cluster analysis. Some clear patterns appear regarding preferential differences that may be related to differences in economic and cultural capital. A division, however, into three main classes, like Bourdieu did in Distinction, does not seem evident in these Danish data, in that the respondents who have the highest levels of capital do not have very distinctive tastes. They are not characterized by luxury, classical education or avant-gardism; but the differences from more popular tastes are still evident in distinctions between the abstract and the concrete, the rare and the common, the expensive and the cheap, participation and non-participation etc. Therefore it is possible to draw a picture of differences between privileged groups and less privileged groups. Key words: Cultural consumption, Bourdieu, multiple correspondence analysis, classes, cultural capital.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

19

Askedal, John Ole. "Sandøy, Helge Agnete Nesse: Norsk språkhistorie I: Mønster [Norwegian language history I: Patterns]". Journal of Historical Sociolinguistics 4, n.º 1 (26 de marzo de 2018): 119–22. http://dx.doi.org/10.1515/jhsl-2016-0021.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

20

Pedersen, Kurt, Peter Sørensen y Jesper Strandskov. "Otto Mønsted and the early margarine industry:". Scandinavian Economic History Review 48, n.º 3 (septiembre de 2000): 57–71. http://dx.doi.org/10.1080/03585522.2000.10419835.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

21

Erslev Andersen, Jørn. "Den tragiske cæsur". Peripeti 7, n.º 13 (1 de enero de 2010): 33–43. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v7i13.108075.

Texto completo

Resumen

Jørn Erslev Andersens artikel »Den tragiske cæsur« undersøger Friedrich ölderlins analyser af Sofokles. Hölderlins anvender betegnelsen »cæsur« som en analytisk term til lokalisering af den »dødelige« vending i en tragedie. Han henter eksplicit betegnelsen »cæsur« fra gængs verslære, nemlig som betegnelse for et rytmisk brud i et givet metrisk mønster. Han udvider dog betydningen således, at en cæsur nu også betyder et brud i en tragedies ellers sammenhængende forløb af dramatiske scener og dialoger.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

22

Hvid, Helge. "Dansk arbejdspolitiks gyldne tiår". Tidsskrift for Arbejdsliv 3, n.º 4 (1 de diciembre de 2001): 9. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v3i4.108358.

Texto completo

Resumen

arbejdet udvikler sig i globalt etablerede mønstre. Dele af disse mønstre fremdrages i den offentlige debat om arbejde og organisation. I de senere år har den offentlige opmærksomhed rettet sig mod 'udvikling af de menneskelige ressourcer', 'fleksibilitet', 'kompetenceudvikling' og 'læring'. Der er dog store nationale, regionale og branchemæssige forskelle på, hvorledes disse mønstre udfoldes. Danmark har også i de sidste ti år været underlagt de globale strømninger for arbejdets udvikling, men disse strømninger har været stærkt påvirket af en styrket og reformuleret dansk arbejdspolitik. arbejdspolitikken er dybt præget af de danske og skandinaviske arbejdsmarkedstraditioner, og samtidig har en række arbejdspolitiske initiativer i perioden ændret forholdene på arbejdsmarkedet markant. For at bevare de grundlæggende træk i den danske model, har det været nødvendigt at foretage store ændringer. I denne artikel præsenteres de sidste ti års arbejdspolitik, dens indflydelse på arbejdsforholdene analyseres, og visionerne i politikken diskuteres.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

23

Svensson, Jimmie. "Louise Mønster, Hans Kristian S. Rustad & Michael Kallesøe Schmidt: Digtoplæsning. Former og fællesskaberLouise Mønster, Hans Kristian S. Rustad & Michael Kallesøe SchmidtDigtoplæsning. Former og fællesskaberBergen: Fagbokforlaget, 2022. 255 s. ISBN: 9788245039344". Edda 110, n.º 2 (31 de mayo de 2023): 142–45. http://dx.doi.org/10.18261/edda.110.2.9.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

24

Farstad, Gunhild R. y Kari Stefansen. "Ett år og klar for barnehagen? Foreldres forståelser av små barns omsorgsbehov". BARN - Forskning om barn og barndom i Norden 25, n.º 2 (17 de noviembre de 2021): 29–47. http://dx.doi.org/10.5324/barn.v25i2.4364.

Texto completo

Resumen

Spørsmålet i artikkelen er om et fokus på foreldreskapets kulturelle sider kan bidra til å forklare hvorfor middelklasseforeldre oftere enn arbeiderklasseforeldre velger barnehagen som omsorgsløsning for ettåringen sin. I artikkelen presenterer vi to ulike forståelser av hva ettåringer har behov for, som fungerer som rammer for foreldres valg. Gjennom analyser av intervjuer med foreldre identifiserte vi et mønster, hvor middelklasseforeldre som en hovedregel er opptatt av at ettåringen trenger utfordringene barnehagen kan tilby, mens arbeiderklasseforeldre er opptatt av at ettåringen har behov for å være hjemme lenger.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

25

Bergsvik, Daniel, Simen Markussen y Oddbjørn Raaum. "Tok en tredagers? – Mønstre i egenmeldt sykefravær". Søkelys på arbeidslivet 27, n.º 04 (5 de enero de 2011): 379–94. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-7989-2010-04-07.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

26

Skjerdingstad, Kjell Ivar. "Blikket og språket, linjen og tyngden – Bemerkninger til et mønster i Hanne Ørstaviks romanestetikk". Edda 94, n.º 03 (24 de septiembre de 2007): 281–93. http://dx.doi.org/10.18261/issn1500-1989-2007-03-05.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

27

Mørkeset, Åse. "Interkulturell kommunikativ kompetanse – en vitenskapsfilosofisk tilnærming". Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 13, n.º 39 (1 de mayo de 2007): 23–33. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v13i39.114579.

Texto completo

Resumen

Mål og metoder i fremmedspråkopplæringa har gjennomgått store endringer de siste tiår, både i skoleverket og innenfor høgre utdanning. Etterkrigstidas fremmed- språkundervisning med eksakte krav til formalia, og med “native speaker” som mønster og ideal, kunne på 50- og 60-tallet trygt betegnes teoriundervisning. Opp- læringa sprang ut av strukturalistiske språkteorier og generativ grammatikk. På 60- tallet skjedde en endring i fremmedspråkdidaktikken, idet begrepet “kommunika- tiv kompetanse” ble innført. Fokus dreide noe, fra ren formalia, der korrekte skrift- lige formuleringer ble premiert, til vektlegging av og trening i de 4 ferdigheter (høre, snakke, lese, skrive). (...)

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

28

Sabab, Nabila, Anne Moen y Hilde Bondevik. "Språkbruk og mønstre i sykepleiernes journalføring. En diskursanalytisk tilnærming". Sykepleien Forskning, n.º 82323 (2020): e-82323. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleienf.2020.82323.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

29

LINDE, PETER y IDA ELISABETH HUITFELDT MADSEN. "Sexchikane – udviklingen og mønstre i forhold til seksuel chikane". Samfundsøkonomen 2020, n.º 1 (4 de septiembre de 2023): 67–72. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2020i1.140366.

Texto completo

Resumen

Seksuel chikane er en persons konkrete handling af seksuel karakter rettet mod en anden person, hvor den, der udsættes for handlingen, bliver krænket. 1 Erhvervsaktive kan blive udsat for seksuel chikane på arbejdet fra mange forskellige personer f.eks. både fra kollegaer og chefer og fra eksterne parter, som de er i kontakt med qua deres arbejde med fx patienter, kunder, elever og klienter. Hvordan den enkelte oplever seksuel chikane, og hvordan den enkelte svarer i en spørgeskemaundersøgelse på spørgsmålet om seksuel chikane, er desuden individuelt og afhænger også af eksterne forhold. Nogle vil være tilbageholdende med at kalde handlinger fra demente eller børn seksuelt krænkende, når de bliver spurgt i en spørgeskemaundersøgelse. (Nielsen, Bjørkelo et al., 2017)

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

30

Kolberg, Asbjørn Rørslett. "Identitet, konflikt og veien hjem. Stemmer i nyere samisk ungdomslitteratur". Nordlit, n.º 48 (11 de enero de 2022): 1–14. http://dx.doi.org/10.7557/13.5830.

Texto completo

Resumen

Artikkelen undersøker hvordan samisk identitet og tilhørighet tematiseres i fire samiske ungdomsromaner: Slepp meg (2018) og Det Sara skjuler (2019) av Kathrine Nedrejord, Hamburgerprinsessa ([2017] 2019) av Saia Stueng og Bara dra (2018) av Ann-Helén Laestadius. Romanene blir lest med vekt på fortellerstemme, framstilling av kropp og sted, og identitetsutvikling i lys av tradisjonelle narrative mønster. Videre drøftes romanene i postkolonialt perspektiv med spørsmål om tekstene kan sies å representere det litteraturviteren Homi K. Bhaba kaller det tredje rommet, der kulturelle identiteter ikke er en gitt størrelse, men noe dynamisk, noe som er gjenstand for forhandling. Til slutt argumenteres for lesning av samisk barne- og ungdomslitteratur i skolen.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

31

Westergaard, Peter K. "«et afsluttet regelmæssigt mønster» – Om Wittgensteins Tractatus Logico-Philosophicus og Tolstojs Kurze Darlegung des Evangelium". Norsk filosofisk tidsskrift 44, n.º 03-04 (19 de enero de 2010): 191–203. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2901-2009-03-04-03.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

32

Thuesen, Mette. "Terapeutisk forandring gennem terapeutens egne emotionelle processer". Psyke & Logos 33, n.º 1 (31 de julio de 2012): 21. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v33i1.8774.

Texto completo

Resumen

Klinisk erfaring tilsiger, at terapeuten via det affektive samspil med patienten uforvarende kan blive involveret i relationelle mønstre, som sætter den terapeutiske proces i stå. Dette bekræftes af empirisk psykoterapiforskning baseret på emotionspsykologiens tradition for at se på affektiv ansigtsadfærd som indikatorer for ubevidste emotionelle processer. Med udgangspunkt i en klinisk case og eksempler fra psykoterapiforskning argumenteres for, at terapeutens arbejde med egne emotioner kan opløse maladaptive relationelle mønstre og åbne for nye erkendelser og oplevelser for patienten. Terapeuten har brug for sensitivitet over for relationelle processer samt en åben tilgang til egne reaktioner for at kunne gøre det nødvendige emotionelle arbejde. Terapeutens emotionelle arbejde og dette arbejdes effekt på patienten diskuteres med udgangspunkt i psykoanalytisk teori; i denne artikel primært repræsenteret ved Wilfred Bion og Neville Symington.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

33

Smette, Ingrid, Christer Hyggen y Anja Bredal. "Foreldrerestriksjoner blant minoritetsungdom: omfang og mønstre i og utenfor skolen". Tidsskrift for samfunnsforskning 62, n.º 01 (3 de febrero de 2021): 5–26. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-291x-2021-01-01.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

34

Krusborg, Laura, Jin Hui Li y Marie Lysemose Støvring. "Kønnede fortællinger – om nyuddannede humanisters møde med arbejdslivet". Tidsskrift for Arbejdsliv 23, n.º 4 (23 de diciembre de 2021): 27–42. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v23i4.130010.

Texto completo

Resumen

I denne artikel undersøger vi kønnede mønstre i, hvordan nyuddannede humanister fremstiller sig selv i mødet med arbejdslivet. Vi har teoretisk afsæt i Judith Butlers begreb om performativitet, hvor køn forstås som noget, subjektet gør gennem gentagne sproglige handlinger. Gennem narrative interviews med nyuddannede humanister analyseres det, hvordan de nyuddannede humanisters fortællinger reproducerer kønnede mønstre for selvfremstilling. I artiklen viser vi, hvordan de mandlige deltagere fremstiller sig selv gennem strategiske overvejelser, succeshistorier og sikkerhed i kompetencer. De kvindelige deltagere derimod fremstiller sig i højere grad gennem fortællinger om tilfældigheder, udfordringer og usikkerhed om egne kompetencer. Således argumenterer vi for, at det ikke kun er strukturer for lønniveau, hierarki og arbejdsforhold, der den dag i dag reproduceres og fastholder en ulighed mellem kønnene, men at den kønsmæssige ulighed på arbejdsmarkedet også i høj grad reproduceres gennem selvfremstillinger.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

35

Steenbuch, Johannes Aakjær. "Ikke blot en lære, men en åndsretning". Dansk Teologisk Tidsskrift 79, n.º 1 (10 de febrero de 2016): 41–60. http://dx.doi.org/10.7146/dtt.v79i1.105776.

Texto completo

Resumen

Since the foundation of the first Danish Baptist congregation in 1839, Danish Baptists have held widely different theological opinions. It may be argued, however, that many Danish Baptists have subscribed to what may be called a “narrative personalism”. By this concept is meant a narrative conception of faith that sees personal history as being central. The “personal” should be distinguished from the purely subjective or individual, on the one hand, and the collective or general, on the other. Danish Baptist theologians such as the founding father, P.C. Mønster, P. Olsen and Kjell Kyrø-Rasmussen have in different ways expressed views that made the concrete relationships between persons of faith in the community of believers more fundamental than,e.g., written creeds and other dogmatic expressions of faith.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

36

Kristensen, Ole Steen. "ORGANISATIONEN SOM KULTURELT FÆNOMEN". Psyke & Logos 22, n.º 1 (31 de julio de 2001): 19. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v22i1.8529.

Texto completo

Resumen

Idéen om organisationen som kulturelt fænomen var attraktiv for mange organisationsforskere, idet der blev sat fokus på sprog, ritualer, myter og historier som menneskelige udtryksformer. I artiklen diskuteres den gensidige afhængighed mellem organisationskultur og emotioner med udgangspunkt i tre kulturtraditioner; kulturen som et mønster af grundlæggende antagelser, kulturen som symboler og kulturen som et sammenvæv af anliggender, sociale relationer og videntraditioner. I anden del beskrives med udgangspunkt i fire cases om trusler, ydmygelser, misundelse og kontrol, hvorledes emotioner vækkes og reguleres i organisationer. Det konkluderes, at de omstændigheder, hvorunder emotioner vækkes og reguleres i organisationer påvirkes af sociale relationer og aktivitetsmønstre. Den emotionelle tolkning præges af og sætter sit præg på de sociale relationer og dermed den sociale struktur samt på den måde, hvorpå emotionalitet håndteres.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

37

Laustsen, Lasse y Claire Gothreau. "Diskriminerer danske vælgere kvindelige og etniske minoritetskandidater? Resultater fra et surveyeksperiment". Politica 55, n.º 4 (1 de noviembre de 2023): 349–69. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v55i4.141535.

Texto completo

Resumen

Repræsentation af såvel kvinder som etniske minoriteter er et tilbagevendende tema ved danske valgkampe. En mulig forklaring på den vedblivende underrepræsentation er, at vælgerne vurderer kvinder og etniske minoritetspersoner mindre positivt sammenlignet med etnisk danske mænd, og at denne tendens potentielt er stærkest blandt højreorienterede vælgere med høj Social Dominance Orientation (SDO). Analyser fra et surveyeksperiment med 1116 repræsentative danskere viser, at danskerne gennemsnitligt ikke vurderer kvinder og etniske minoritetspersoner som dårligere politikere. Nuancerede eksplorative analyser viser dog, at vælgerne i takt med stigende SDO og højreorientering vurderer etniske minoritetskandidater mindre positivt, mens et tilsvarende ideologisk mønster ikke findes for kvindelige kandidater. Repræsentationsproblemer for kvinder og etniske minoriteter relaterer sig således forskelligt til SDO og politisk ideologi. Resultaternes teoretiske og normative implikationer diskuteres afslutningsvis.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

38

Helland, Maren Sand, Linda Larsen, Torkild Hovde Lyngstad, Michael Gähler y Tonje Holt. "Foreldrekonflikter: Mønstre innenfor og på tvers av familieform når familiesystemet utfordres". Norsk sosiologisk tidsskrift 4, n.º 03 (3 de junio de 2020): 131–50. http://dx.doi.org/10.18261/issn.2535-2512-2020-03-02.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

39

Strandbu, Åse, Gerd Marie Solstad, Kari Stefansen y Lars Roar Frøyland. "Seksuell trakassering og andre krenkelser i ungdomsidretten: Forekomst og mønstre i utsatthet". Nordisk tidsskrift for ungdomsforskning 4, n.º 1 (2 de junio de 2023): 1–17. http://dx.doi.org/10.18261/ntu.4.1.2.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

40

Brogaard, Lena y Jesper Dahl Kestrup. "Uden for tema: Privatisering for enhver pris? Drivkræfter og barrierer i privatiseringen af DONG 2001-2018". Økonomi & Politik 93, n.º 2 (17 de junio de 2020): 92–112. http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v93i2.120954.

Texto completo

Resumen

Siden 1980 har den danske stat helt eller delvist frasolgt selskaber for et samlet provenu på over 80 mia. kr. (2017-priser). Privatiseringen af offentlige selskaber har blandt andet været drevet frem af ønsket om markedseffektivitet, politisk ideologi og EU-direktiver møntet på at fremme konkurrencen i det indre marked. På den baggrund undersøges det, hvorfor det tog over ti år at gennemføre en delvis privatisering af det statslige energi- og forsyningsselskab DONG (nu Ørsted). John Kingdons multiple streams-tilgang anvendes i et omfattende dokumentstudie til at indfange de kræfter, der i perioden 2001 til 2018 satte privatiseringen af DONG på den politiske dagsorden og bidrog til at forsinke og forandre beslutningen om at privatisere. Den drypvise privatisering af DONG blev dels formet af eksogene faktorer som international konkurrence, finanskrise og investeringsbanken Goldman Sachs, dels af den indsats, som skiftende regeringer, centraladministration og ledelsen i DONG lagde i at realisere privatiseringen.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

41

Singla, Rashmi. "A TALE OF TWO FATHER/MOTHER LANDS: The young south Asian diaspora in Scandinavia". Psyke & Logos 27, n.º 1 (31 de julio de 2006): 18. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v27i1.8283.

Texto completo

Resumen

Med udgangspunkt i begreberne pluralistisk identitet og diaspora belyser artiklen den social psykologiske situation for unge, som samtidig tilhører to fædre-/moder-lande, nemlig unge fra Sydasien (Indien/Pakistan/Sri Lanka) der bor i Skandinavien, med hovedfokus på Danmark. De unges interetniske relationer og diaspora-identiteter skildres gennem et kvalitativ forskningsprojekt kombineret med en række andre studier. De fleste unge er i gang med at blive en del af modtagerlandet og udvikler samtidig komplekse identiteter, indeholdende elementer fra såvel Danmark, international kontekst samt oprindelseslande gennem strategier som etablering af relationer på tværs af etniske grænser, deltagelse i demokratiske processer, at konfrontere racediskrimination bl.a. gennem ungdomsorganisering, transnational medieforbrug. En komparativ vinkel viser lignende mønster for unge sydasiater i UK. Konklusioner peger på udfordringer for både de unge såvel som deres moder-/fædreland. Disse udfordringer gælder i vis omfang også for andre diaspora-grupper i Danmark.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

42

Ehrensvärd, Martin. "Om den hebraiske numeraliesyntaks i et diakront perspektiv". Religionsvidenskabelig Skriftrække 1 (9 de junio de 2022): 80–87. http://dx.doi.org/10.7146/rvs.v1i.132805.

Texto completo

Resumen

Oldhebraisk numeraliesyntaks er ejendommelig på flere måder, og forskellige syntaktiske mønstre bruges side om side. Det er sandsynligt at mindst en af variationerne skyldes sprogudvikling og er ældre end dens modstykke. Mange hebraister bruger sådanne systematiske forskelle til sprogligt at datere bibelske tekster. Men bibelsk hebraiske tekster er yderst uegnede til sproglig datering, og forskelle i den foretrukne numeraliesyntaks i visse tekster ændrer ikke dette billede.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

43

Schjødt, Uffe, Henrik Reintoft Christensen y Lauritz Holm Petersen. "Kulturkristendom og kulturasetro i Danmark: et komparativt surveystudie". Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, n.º 75 (15 de noviembre de 2023): 53–68. http://dx.doi.org/10.7146/rt.vi75.137551.

Texto completo

Resumen

SUMMARY: We show, for the first time, the relative strength of Danish identification with Christian culture and Old Norse culture. The study uses two measures: 1) the Identity Fusion (IF) scale to measure personal identification with a given culture, and 2) a task that measures the extent to which participants attribute central Danish values to a Christian or an Old Norse cultural heritage. We find across two samples (2021 n= 180; 2022 n=161) a consistent pattern. The IF scale reveals that Danes identify with both Christian and Old Norse cultures. The relative strength differs with approximately one unit on the IF with an almost 50% overlap between self and Christian culture, and an almost 25% overlap between self and Old Norse culture. We find a corresponding pattern on the value attribution task. The participants attribute values to both Christian and Old Norse cultural heritage, but also to other cultural repertoires. The origins of most, but not all, Danish values are attributed relatively more to the Christian heritage by approximately 30-35% of each value, while the Old Norse heritage is attributed approximately 20-25% of each value. Although the pattern is much more complex, we make the conjecture based on these results that Old Norse culture makes up 20-25% of the personal as well as the national identity of Danes. RESUME: Vi kvantificerer for første gang styrkeforholdet mellem danskernes identificering med henholdsvis kristen og oldnordisk kultur. Undersøgelsen anvender to måleredskaber, 1) Identity fusion (IF) skalaen, som måler deltagernes personlige identificering med en bestemt kultur, og 2) en fordelingsøvelse, som måler i hvilken grad deltagerne tilskriver danske værdier en kristen eller en oldnordisk kulturarv. Vi finder i to stikprøver fra henholdsvis 2021 (n= 180) og 2022 (n=161) et klart mønster: deltagerne identificerer sig både med kristen og oldnordisk kultur, og den relative styrke viser ca. én enheds forskel på IF-skalaen, nemlig, et næsten 50% selvrapporteret overlap mellem selv og kristen kultur, og et næsten 25% overlap mellem selv og oldnordisk kultur. Vi finder et tilsvarende mønster på tilskrivningen af værdier. Deltagerne tilskriver danske værdier både en kristen og en oldnordisk kulturarv, men de tilskriver også værdier andre kulturelle repertoires. De fleste værdier tilskrives i højere grad en kristen kulturarv (ca. 30-35%) end en oldnordisk kulturarv (20-25%). Virkeligheden er selvfølgelig mere kompleks; men vi foreslår baseret på disse resultater, at oldnordisk kultur udgør ca. 20-25% af danskernes personlige og nationale identitet.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

44

Lindblad, Anna Norup. "Hverdagens ordninger i og af tid". Culture and History: Student Research Papers 3, n.º 4 (7 de noviembre de 2019): 87–101. http://dx.doi.org/10.7146/chku.v3i4.119940.

Texto completo

Resumen

Denne artikel undersøger mønstre i dagbogsskrivernes hverdagsrytmer gennem en analyse af ordninger i og af tid. Ordningerne indkredses med fokus på begrebet entanglement, hvor forskellige elementer som materialiteter, affekter, tider og aktiviteter er sammenfiltrede. Ydermere kontrasteres der til natten og tankestrømme som fraværende i dagbøgerne. Hermed analyseres også fravær som en ordning af tid, selvom ordningen ikke er eksplicit noteret i tidspunkter. I stedet flyder tankestrømme ligesom fortid og fremtid og udfylder hverdagens nutid.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

45

Omdal, Gerd Karin. "Steen Christiansen, Brian R. Graham, Louise Mønster, Peder Kaj Pedersen, Jan T. Schlosser (red.): Spøgelser. Genfærdet som kulturel og æstetisk figur". Edda 101, n.º 01 (25 de marzo de 2014): 90–94. http://dx.doi.org/10.18261/issn1500-1989-2014-01-08.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

46

Burmeister, David, Martin Wangsgaard Jürgensen, Laura Katrine Skinnebach y Miriam Have Watts. "Temaintroduktion: To sider af samme mønt?" Periskop – Forum for kunsthistorisk debat, n.º 30 (29 de noviembre de 2023): 4–13. http://dx.doi.org/10.7146/periskop.v2023i30.141982.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

47

Skauge, Mads y Arve Hjelseth. "Organisert idrett og skole som komplementære og konkurrerende arenaer: ulike mønstre for minoritets- og majoritetsungdom?" Nordisk tidsskrift for ungdomsforskning 2, n.º 01 (26 de mayo de 2021): 23–43. http://dx.doi.org/10.18261/issn.2535-8162-2021-01-02.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

48

Chr. Sidenius, Niels. "Mette Mønsted, Små virksomheder i rådgivningssystemet, København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 1985, 299 s., 165,00 kr." Politica 18, n.º 1 (1 de enero de 1986): 108. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v18i1.68782.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

49

Foged, Søren Kjær, Ulf Hjelmar y Mads Leth Jakobsen. "Hvis velfærdsaftaler er løsningen – hvad er så problemet?" Politica 54, n.º 3 (8 de septiembre de 2022): 234–58. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v54i3.133953.

Texto completo

Resumen

Regeringen har som en del af nærhedsreformen etableret velfærdsaftaler med tre kommuner på ældreområdet i perioden 2021-2024. Gennem frisættelse fra regler og et større handlerum for offentligt ansatte skal der udvikles nye måder at styre den offentlige sektor på. Artiklen undersøger, hvilke styringsproblemer som findes i de tre kommuner. Det analyseres, hvor store og ensartede problemerne vurderes at være, og om der er mønstre i problemerne. På den baggrund diskuterer artiklen, om de styringsredskaber, der er indeholdt i velfærdsaftalerne, er oplagte løsninger på styringsproblemerne. Analysen baserer sig på en survey blandt medarbejdere og nærmeste ledere i de tre kommuner med velfærdsaftaler på ældreområdet.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

50

Magnussen, Anne. "Bill Davis og den fiktive erindring". MedieKultur: Journal of media and communication research 15, n.º 30 (4 de septiembre de 1999): 15. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v15i30.1146.

Texto completo

Resumen

Tegneserier består af billeder og tekst, der indgår i komplekse mønstre i formidlingen af en historie. Anne Magnussen argumenterer i denne artikel for, at en simpel opdeling i ikoniske og konventionelle tegn langtfra er til- strækkelig i beskrivelsen af tegneseriers semiotiske kompleksitet. Hun foreslår i stedet C. S. Peirce's semiotik og dennes opdeling i ikoniske, indeksikalske og symbolske tegn som teoretisk og metodologisk ramme for analysen af tegneserier. I en analyse af den spanske tegneserie “Det Ufølsomme Ansigt” af Fernando de Felipe og Oscaraibar anvendes det Peirceanske tegn til beskrivelse af betydningsdannelsen i og imellem tegneseriens heterogene tegn og imellem tegneserien som fiktiv tekst og den sociale virkelighed.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

Ofrecemos descuentos en todos los planes premium para autores cuyas obras están incluidas en selecciones literarias temáticas. ¡Contáctenos para obtener un código promocional único!