Journal articles: 'Voksenliv'

1

Møhl, Bo, and Jytte Bang. "UNGDOM og de unges liv." Psyke & Logos 31, no. 1 (July 31, 2010): 6. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v31i1.8445.

Full text

Abstract:

Det er ikke svært i daglig tale at definere ungdom – alle ved, at det er en tidsperiode mellem barndom og voksenliv. Det er imidlertid mere vanskeligt at formulere en præcis videnskabelig definition af ungdom, idet ungdomsbegrebet varierer fra tid til anden og fra kultur til kultur. John Gillis har i Youth and History (1974) beskrevet ungdom som en specifik socialgruppe med sin egen funktion og position i samfundet, og det er netop i bestemmelsen af dette, at vi kommer i vanskeligheder. I stort set alle kulturer er voksenlivet defineret ved, at man kan stifte egen familie, samt principielt via sin arbejdskraft at kunne brødføde denne. I visse kulturer bliver børn imidlertid tidligt sat i arbejde og derfor er et af de primære kriterier for voksen status muligheden for familiedannelse. At der eksisterer undtagelser fra denne definition er tydeligt, når man ser på teenagegraviditeter – ”de unge mødre” – og på det faktum, at mennesker i den vestlige verden får bør senere og senere, når de er ude over den ”første ungdom”. Samtidig med, at ungdommen varer længere og længere, når man ser på livsstil og voksnes mennesker selvfremstilling.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

2

LINDGAARD, HELLE. "Familier med alkoholproblemer—gør det en forskel for børnenes voksenliv?" Nordisk Psykologi 57, no. 2 (January 2005): 107–29. http://dx.doi.org/10.1080/00291463.2005.10637364.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

3

Undlien, Roald, Marit Kollstad, and Anne-Stine Dolva. "Folkehøgskolen som danningsarena for elever med Downs syndrom i overgangsfasen til voksenliv." Nordisk välfärdsforskning | Nordic Welfare Research 8, no. 3 (December 5, 2023): 205–18. http://dx.doi.org/10.18261/nwr.8.3.4.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

4

Laursen, Marie Gamborg, and Katja Sandberg. "Impostor-fænomen blandt fremspirende voksne." Qualitative Studies 7, no. 1 (June 28, 2022): 175–200. http://dx.doi.org/10.7146/qs.v7i1.133072.

Full text

Abstract:

Til trods for stigende opmærksomhed på impostor-fænomenet (herefter IF) de seneste år, er mængden af kvalitativ forskning inden for området særdeles sparsom. Formålet med denne artikel er derfor at udføre en kvalitativ undersøgelse for at få indsigt i følelser, tanker og adfærd associeret med oplevelsen af IF blandt unge voksne. Livsperioden, som unge voksne befinder sig i, anskues inden for en teoretisk rammeforståelse om fremspirende voksenliv (eng. emerging adulthood). Analysen udføres på baggrund af interviewdata fra ni unge voksne. Fundene indikerer, at unge voksne oplever og håndterer IF på særdeles komplekse måder, som ofte kompliceres af udviklingsmæssige udfordringer i deres uddannelses- og arbejdsmæssige kontekster. Baseret på analysens resultater og den efterfølgende diskussion, konkluderes det, at selvom eksisterende teori og fund om IF omfatter fællestræk ved oplevelsen af IF, kan dette ikke fyldestgørende indfange de unge voksnes nuancerede, personlige oplevelser. Dette studie illustrer således, hvordan den kvalitative tilgang kan berige forståelsen af IF.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

5

Henriksen, Ann-Karina, Kajsa Nolbeck, Sofia Enell, Maria A. Vogel, and Peter Andersson. "Treatment in the context of confinement." Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 110, no. 3 (October 30, 2023): 312–31. http://dx.doi.org/10.7146/ntfk.v110i3.141473.

Full text

Abstract:

AbstractIn this article the authors present a meta-synthesis of their studies on secure institutions in Sweden and Denmark. The aim of the metasynthesis is to explore how the context of confinement shapes the possibilities for providing treatment and positive change for at-risk youth. Drawing on meta-synthesis methodology the authors extract content from nine studies published in 20 articles. We highlight three dimensions, which are a) treatment practices and behavioural regulation, b) the carceral materialities and sociomaterial practices, and c) relations. We argue that while treatment is curtailed by confinement, improvements can be made to support more successful change among at-risk youth and smooth their transition into adulthood. Artiklen præsenterer en metasyntese af ni studier om sikrede institutioner i Danmark og Sverige. Formålet med metasyntesen er at undersøge, hvordan frihedsberøvelse rammesætter behandling og forandringsarbejde med unge i udsatte positioner. Forfatterne analyserer 20 artikler fordelt på ni studier, de selv har gennemført. Analysen har fokus på tre centrale forhold; a) behandlingsarbejde og adfærdsregulering, b) materialitet og sociomaterielle praktikker, og c) relationer. Vi argumenterer for, at behandling påvirkes af frihedsberøvelse, men med forbedringer kan behandling på sikret institution bidrage til at skabe positiv forandring og sikre de unges overgang til voksenliv.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

6

Dyrnes, Eva Martinsen, and Dan Roger Sträng. "Arbeidsinnkludering som en vei til varig arbeidslivstilknytning og et verdig voksenliv: Hvordan metoder for arbeidsinnkludering kan brukes i opplæringen av lærekandidater." Nordic Journal of Vocational Education and Training 11, no. 3 (September 6, 2021): 1–21. http://dx.doi.org/10.3384/njvet.2242-458x.211131.

Full text

Abstract:

The labour market in many European countries is changing and for many young people it leads to challenges in gaining a lasting connection to working life. School dropout and deficiencies in their education lead to challenges for many young people on the road to adulthood. Students who find it difficult to complete a vocational education in upper secondary school, now have the opportunity to be training candidates in a practically oriented education with a limited number of competence goals. Work inclusion means that the individual's ability to work will be examined in various ways to increase the possibility of permanent work. However, work inclusion is a complex phenomenon, where several actors may be involved and where the goals and progress plan will vary. This is costly and stressful for both the individual and the society. Working life is a central learning arena within upper secondary education, and there will be a need to facilitate participation in this arena also for students with a need for adapted education.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

7

Tønnesvang, Jan. "UDVIKLINGER I VOKSENLIVET." Psyke & Logos 26, no. 2 (December 31, 2005): 9. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v26i2.8223.

Full text

Abstract:

Et barn går tur med sin far i centrum af en større by. Det er hen på eftermiddagen, og solens stråler har fundet vej til deres fælles agenda mellem de høje bygninger fra en sydvendt vinkel. Mens de går, ser barnet, at der ligger avispapir og andre efterladenskaber i vejkanten. Faderen bemærker det ikke, før barnet spørger: »Hvordan kan det være, at nogen mennesker bare smider deres papir på gaden, så andre skal rydde det op?«. »Tjah« siger faderen, »det er jo også mærkeligt, men det er ikke alle de mennesker, der er voksne udenpå, der også er voksne indeni«. Barnet kigger op på ham og spørger: »Hvad mener du?«. Efter lidt tid siger han: »For nogle mennesker er det sådan, at selv om de er store udenpå og ligner en voksen, så er de i virkeligheden ikke rigtig store indeni. Og så tænker de ikke på, at det, som de smider rundt omkring, det er der andre, der skal rydde op«. Barnet ser ud til at lytte, og han fortsætter: »Der er også nogle voksne, der virker som om, de er søde udenpå, men som ikke er det indeni, og som derfor kan finde på at være onde ved andre«. »Nåh, ligesom Frollo« siger barnet, der har set Klokkeren fra Notre Dame . »Ja, lidt ligesom Frollo«, siger faderen med en satsning på, at han ikke bliver spurgt om, hvad det så vil sige, at være en ‘rigtig’ voksen. For hvordan svarer man lige på det?

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

8

Markhus Poots, Christopher, and Susanna Sten-Gahmberg. "Unge lovbrytere og overgangen til voksenlivet." Søkelys på arbeidslivet 41, no. 1 (February 5, 2024): 1–21. http://dx.doi.org/10.18261/spa.41.1.1.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

9

Kristensen, Ole Steen, and Anne Maj Nielsen. "Indledning: Institutionsliv." Psyke & Logos 41, no. 1 (August 6, 2020): 5–13. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v41i1.121502.

Full text

Abstract:

Dette temanummer indeholder 12 artikler, der tager fat på aktuelle problemstillingeri sociale institutioner i dag. Temanummerets artikler kan grupperesi tre dele: artikler om institutionsliv, om transition til et selvstændigt voksenlivog artikler om professionelles refleksioner over deres arbejde.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

10

Helsingen, Lise Mørkved. "Psykiske problemer som barn gjenspeiles i voksenlivet." Tidsskrift for Den norske legeforening 135, no. 18 (2015): 1636. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.15.0874.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

11

Sørlie, Kjetil. "Flytting og livsinntekt gjennom første del av voksenlivet." Plan 41, no. 02 (June 2, 2009): 20–23. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3045-2009-02-06.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

12

Folvik, Karen, and Kjersti Grønning. "Unge revmatikere får hjelp til å takle voksenlivet." Sykepleien, no. 76634 (June 2019): e-76634. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleiens.2019.76634.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

13

Knoop, Hans Henrik. "FLOW I VOKSENLIVET - Om engagementets forudsætning, væsen og perspektiv." Psyke & Logos 26, no. 2 (December 31, 2005): 20. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v26i2.8232.

Full text

Abstract:

Denne artikel beskriver og diskuterer den særligt nydelsesfulde og engagerede bevidsthedstilstand, der kaldes »flow« samt nogle af de vigtigste forudsætninger herfor. Med udgangspunkt i flow-tilstandens direkte og indirekte fænomenologiske konstituenter, som de aktuelt forstås i Positive-Psychology perspektivet, hvor der skelnes mellem tre former for lykke, benævnt som henholdsvist det rare liv, det engagerede liv og det meningsfulde liv, fokuseres på voksnes vilkår og muligheder for at opleve flow i voksenlivet såvel som betydningen heraf. Det konkluderes, at det moderne, komplekse samfund, på grundlag af øget materiel velstand, frihedsgrader og kulturel rigdom, for mange rummer flere muligheder for at opleve flow, end man tidligere havde, men at disse muligheder potentielt begrænses af nye risici, der kompromitterer såvel det rare, som det engagerede og det meningsfulde på måder, der også på forskellig vis overgår det tidligere kendte.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

14

Paulsen, Veronika. "Ungdom på vei ut av barnevernet: - Brå overgang til voksenlivet." Tidsskriftet Norges barnevern 92, no. 01 (April 6, 2016): 36–51. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1891-1838-2016-01-04.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

15

Østlie, Ingrid Landgraff, and Astrid Aasland. "Hvordan forberede unge mennesker med juvenil idiopatisk artritt på voksenlivet?" Sykepleien Forskning, no. 3 (September 2011): 212–1120. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleienf.2011.0156.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

16

Oterholm, Inger, and Veronika Paulsen. "Virksomme tiltak i oppfølging av unge med barnevernserfaring i overgang til voksenlivet?" Tidsskriftet Norges Barnevern 99, no. 1 (March 28, 2022): 38–26. http://dx.doi.org/10.18261/tnb.99.1.4.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

17

Langøy, Emmy Elizabeth, Rune Kvalsund, and Jon Olav Myklebust. "Tilpasning til voksenlivet – samspillet mellom generelle lærevansker, psykososiale vansker og spesialpedagogiske hjelpetiltak." Tidsskrift for velferdsforskning 19, no. 03 (September 23, 2016): 221–40. http://dx.doi.org/10.18261/issn.2464-3076-2016-03-02.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

18

Paulsen, Veronika. "Et anerkjennelsesperspektiv på oppfølging av ungdom i barnevernet i overgangen til voksenlivet – fra teori til praksis." Tidsskriftet Norges Barnevern 95, no. 04 (December 10, 2018): 224–37. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1891-1838-2018-04-02.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

19

Carlsen, Line Thoft. "Sociale senfølger hos børnekræftoverlevere." Dansk Sociologi 31, no. 2 (September 8, 2020): 9–31. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v31i2.6343.

Full text

Abstract:

Livet forandres uden varsel for børn og familier, der rammes af børnekræft. Den trygge og kendte hverdag ændres, og børnekræftpatienter mister muligheden, periodisk eller permanent, for at leve et »normalt« børne- og ungdomsliv. Børnekræftoverlevere fortæller, at deres overlevelse af kræften betegnes med positive ord såsom en succes og en sejr, og at »man« har vundet over kræften. At overleve kræft og vinde livet er dog sjældent uden fysiske, mentale og sociale konsekvenser. Der er en underbelyst skyggeside: et liv med senfølger, der fylder meget for overleverne og har store konsekvenser for deres mulighed for at indgå i og bidrage til samfundet. Artiklen er et empirisk vidensbidrag, der præsenterer delresultater fra ph.d.-projektet »Sociale konsekvenser af børnekræft« med udgangspunkt i kvalitative interviews og observationsstudier af og med 23 børnekræftoverlevere (18-39 år). Artiklen formidler viden om nogle af de sociale senfølger af børnekræft, der kan optræde i ungdoms- og voksenlivet. Yderligere belyser artiklen, hvorfor der ikke er mere fokus på senfølger, og hvilke forklaringer børnekræftoverlevere selv har på dette. I tillæg benyttes Erwing Goffmans og Aaron Antonovskys teorier samt anden relevant forskningslitteratur om børnekræftoverlevere til at forstå og underbygge de udfordringer, børnekræftoverlevere beskriver.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

20

Cantino, Cathriona. "Hvornår måler vi Theory of Mind hos unge og voksne med autismespektrumforstyrrelser?" Psyke & Logos 40, no. 2 (December 16, 2019): 155–68. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v40i2.117814.

Full text

Abstract:

Der er bred enighed om, at Theory of Mind (ToM) er den underliggende kognitive funktion, der har størst betydning for (a) typisk social adfærd hos mennesker med autismespektrumforstyrrelser (ASF). I en lang årrække har der været fokus på og forskning omkring, hvordan ToM-funktionen bedst testes hos autistiske børn. De senere år er der imidlertid også kommet bemærkelsesværdige mængder af forskning inden for ungdoms- og voksenlivet, men der er fortsat store metodiske problemer, der betyder, at: 1) de socialkognitive dysfunktioner i testsammenhæng på ingen måde kan måle sig med de vanskeligheder, der ses i det virkelige liv, 2) de kognitive vanskeligheder i testsituationer ikke alene kan forklare kernesymptomerne på ASF, samt at 3) ToM-testene er svære at anvende i klinisk praksis. I denne artikel vil jeg give en kort historisk introduktion til ToM inden for autismeområdet. Jeg vil herefter præsentere noget af den nyeste forskning, der vedrører unge og voksne med ASF, og jeg vil slutteligt diskutere, hvilke test vi i Danmark bør anvende fremadrettet til at undersøge Theory of Mind-funktionen hos mennesker med ASF – både i forskning og i klinisk praksis.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

21

Larsen, Lene. "Arbejdets fravær og nærvær i moderne ungdom." Psyke & Logos 31, no. 1 (July 31, 2010): 22. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v31i1.8452.

Full text

Abstract:

Inden for ungdomsforskningen skelnes der typisk mellem unge og ungdom som et hhv. psykologisk, socialt og kulturelt fænomen. I denne artikel tages der udgangspunkt i et teoretisk begreb om arbejde til forståelse af unges orienteringsforsøg. Udgangspunktet er, at valget af uddannelse og arbejde er et vigtigt led i den proces, det er at blive voksen i det moderne samfund, ligesom det samlede samfundsmæssige arbejde, herunder lønarbejdet, er konstituerende for det voksensamfund, de unge er på vej til at blive en del af. Den historisk skabte og øgede afstand mellem barndom og arbejds- og voksenlivet betyder, at de unges adgang til arbejdet udskydes, og arbejdet er mere fraværende for moderne børn og unge end for nogle generationer siden. Gennem en arbejdsteoretisk begrebssætning åbnes for en opfattelse af arbejde som grundlæggende for kvalifikations- og socialiseringsprocessen. Dette giver adgang en forståelse af unges arbejdssubjektivitet og dennes betydning for deres valgprocesser i forbindelse med valget af uddannelse og arbejde, hvilke er langt mere komplekse, end den politiske og samfundsmæssige diskurs lægger op til. Gennem to analyseeksempler vises, hvordan arbejdet kan være konkret og abstrakt fraværende og nærværende som fremtidshorisont for forskellige unge.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

22

Nielsen, Mette Lykke, Mette Toft Rønberg, and Niels Ulrik Sørensen. "“Det får mig til at føle mig hjemme”." Psyke & Logos 41, no. 1 (August 6, 2020): 119–41. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v41i1.121510.

Full text

Abstract:

Ungdommen er en livsfase, der er præget af mange overgange. Et eksempel på en sådan overgang er, når unge flytter hjemmefra. Med udgangspunkt i begrebet “belonging” (at høre til/ tilhørsforhold) undersøger denne artikel, hvilke forhold der har betydning for, at unge etablerer en oplevelse af at høre til – eller ikke at høre til – det sted, hvor han/hun flytter hen efter flytning fra barndomshjemmet. Udgangspunktet for artiklen er, at oplevelsen af at høre til et sted, eller i livet som sådan, ikke er givet, men derimod er “performativt” (Bell, 1999; Cuervo & Wyn, 2017).Det empiriske udgangspunkt for artiklen er et longitudinelt interviewstudie med 36 danske unge mellem 17 og 25 år, som forfatterne har fulgt igennem 12 måneder under deres overgang fra hjemme- til udeboende. I interviewene fortæller de om den periode, hvor de flytter fra deres barndomshjem, og om de følelser og tanker, de gør sig i den forbindelse. Artiklen undersøger de unges affektive og flertydige relationer til steder, materialiter og mennesker, der får betydning for de unges oplevelse af at høre til – eller ikke at høre til – det sted, de flytter hen. I artiklen sætter vi særligt fokus på den betydning, som unges forhold til barndomshjemmet har for de måder, de unge aktivt forsøger at skabe et tilhørsforhold til et nyt sted. Artiklen nuancerer i forlængelse af dette begrebet om “belonging” ved at pege på, at unges måder at skabe tilknytning til et nyt sted er performativt og i høj grad skabes med afsæt i de oplevelser af tilknytning, eller mangel på tilknytning, til barndomshjemmet, som de bærer med sig ind i voksenlivet.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

23

Haslund, Helle, and Gitte Wind. "Introduktion." Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 15, no. 29 (December 3, 2018). http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v15i29.111296.

Full text

Abstract:

I dette nummer af Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund sætter vi fokus på børn; fra de for tidligt fødte til den unge som er på vej ind i et gryende voksenliv. Hvordan børns sygdom påvirker hverdagsliv, mening, identitet, relationer og forældreskab, samt hvilken betydning det får i velfærdsstaten synes at hænge sammen med en stadig mere udbredt fortælling om barndom og ungdom som sårbare livsstadier, der afspejles i et velfærdsstatsligt fokus på det ´gode´ børneliv. Vi undersøger i dette særnummer børns sundhed, sygdom og erfaringer - altså hvordan børns sygdom og sundhed defineres, optræder, forstås og håndteres af børnene selv og i samspil med forældre og omsorgspersoner, af sundhedsvæsenet og af det omkringliggende samfund. Vi har også fokus på børn som slægtninge – eller deres transformation til pårørende – og undersøger, hvad det betyder for børn at leve med en syg forælder. De sociale og institutionelle praksisser, der omgiver børns sundhed og sygdom, og de værdier og normer, der er på spil angående børns sygdom og sundhed, står centralt i dette særnummer.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

24

Mogensen, Jesper. "DEN DYNAMISKE HJERNE – HJERNENS PLASTICITET." Psyke & Logos 18, no. 2 (August 4, 2022). http://dx.doi.org/10.7146/pl.v18i2.133315.

Full text

Abstract:

Hos såvel »den almene befolkning« som mange »fagfolk« inden for såvel den »organiske« hjerneforskning som de mere psykologiske og neuropsykologiske discipliner forekommer ofte en »implicit model« af hjernen som et strukturelt »statisk« organ, der gennem hele vort voksenliv ikke kan ændres af andet end rent »organiske« påvirkninger. Med andre ord betragtes hjernens struktur som »lukket« for påvirkninger af »psykisk « og »social« karakter. En sådan »statisk« opfattelse af hjernen medfører let en række fejlagtige fortolkninger af de resultater, som eksempelvis den neuropsykologiske forskning bidrager med. Fund af strukturelt forskellige hjerner hos skizofrene og ikke-skizofrene udlægges f.eks. som en indikation for, at »psykiske« faktorer ikke kan medvirke til udviklingen af skizofreni, og identifikationen af et »neuralt grundlag« for eksempelvis »personlighed« udlægges som et postulat om, at »personlighed« er rent genetisk determineret. Den omtalte »implicitte model« er særdeles fejlagtig – hjernen er gennem hele livet såvel funktionelt som strukturelt dynamisk, og en given hjernestrukturs aktuelle »opbygning« er bl.a. et produkt af oplevelse, indlæring, problemløsning og lignende »psykiske« og »sociale« faktorer. Artiklens hovedindhold er en gennemgang af nogle af de forskningsresultater, der tillader en sådan konklusion. Afslutningsvis peges på den »plasticitet« og såvel funktionelle som strukturelle dynamik, der også forekommer i den skadede hjerne. Det understreges, at de neurale processer, der udgør grundlaget for bl.a. indlæring og problemløsning, formentlig er nært beslægtede med det »neurale grundlag« for rehabilitering og funktionel genopretning efter hjerneskade.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

25

Nordtug, Birgit, and Benedikte Thaulow. "Erfaringer av overskridelse. Betraktninger med utgangspunkt i Per Are Løkkes «Ungdommens transformasjoner»." Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk 8 (December 22, 2022). http://dx.doi.org/10.23865/ntpk.v8.5155.

Full text

Abstract:

Et kjennetegn ved ungdomsfasen er at ungdommens følelser, tanker, opplevelser og kriser kan minne om psykiske lidelser, påpekte psykoanalytikeren Anna Freud. Tar vi høyde for dette, blir det å gå på symptomleting blant ungdom som å fiske ørret i et oppdrettsanlegg, skriver Løkke. I denne livsfasen mellom barndom og voksenliv gjennomgår de unge en kroppslig, seksuell og mental transformasjon. Et mangfold av utfordringer oppstår i kjølvannet av dette. Løkke argumenterer for at den største utfordringen er å lære å ta ansvar for sitt liv gjennom en begynnende selvoppdagelse som overskrider tatt-for-gitte oppfatninger av eksistensens mulighetsrom. I essayet utdypes dette i lys av ideer hos Levinas og aktuelle temaer i det pedagogiske landskapet relatert til læring, danning og kunnskap som meningsskaping. Essayet belyser også utfordringer ved å tegne et bilde av en mangefasettert samtid. Det pekes på at samtidsanalyser i sin karakter er genuint samfunnsmessige og mangler en dybdepsykologisk forståelse. Følgen er at mangfoldet av samtidserfaringer ikke kommer godt nok fram. Løkke tar tak i denne utfordringen ved å kombinere samtidsanalysene med psykoanalytisk teori og relevante kasus-beskrivelser fra sin praksis som ungdomspsykolog. Det gir analysene en mangfoldighet og en erfaringsnærhet som inviterer til refleksjon, ettertanke og påfyll av mening. English abstract The psychoanalyst Anna Freud claimed that a characteristic of the youth phase is that the youth’s feelings, thoughts, experiences, and crises can be reminiscent of mental disorders. Surveying symptoms on mental disorders among youth then becomes like fishing for trout in a breeding facility, Løkke points out. Youth is a phase of life where the young person undergoes a physical, sexual, and mental transformation. A multitude of challenges arise in the wake of this. Løkke argues that a significant challenge in the youth phase is to take responsibility for one’s life through an incipient self-discovery, which transcends taken-for-granted understandings of the possibilities of life. The essay elaborates on this concept in the light of Levinas’ ideas, as well as current themes in the pedagogical landscape related to learning, Bildung and knowledge as meaning-making. The essay also examines the challenges of drawing a picture of a multifaceted contemporary situation. It is pointed out that contemporary analyses are genuinely societal and lack an in-depth psychological understanding. Thus, the analyses under-communicate the diversity of contemporary experiences. Løkke answers this challenge by combining his contemporary analyses with psychoanalytic theory and relevant case descriptions from his practice as a youth psychologist with 30 years’ experience. This offers the analyses a diversity and closeness to experience which encourages the reader to take part of the meaning making.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

26

Antalíková, Radka, Anna Katrine Brodersen, and Mie Bladt Fink Nissen. "KÆLEDYRSEJERSKAB, KÆLEDYRSTILKNYTNING OG EMPATI I VOKSENLIVET." Psyke & Logos 35, no. 2 (October 14, 2015). http://dx.doi.org/10.7146/pl.v35i2.22368.

Full text

Abstract:

Tidligere studier har vist, at kæledyrsejere er mere empatiske endmennesker, der ikke har et kæledyr. Andre studier har vist, at detniveau af tilknytning, ejerne har til deres kæledyr, forudsigerderes niveau af empati. Denne positive sammenhæng mellemkæledyrsejerskab og empati er ikke kun fundet hos nuværendekæledyrsejere, men også hos mennesker, som havde kæledyrtidligere i livet, for eksempel i barndommen. Ovenstående funder dog kun baseret på svar fra teenagere eller universitetsstuderende.Derfor ønskede vi at teste, om sammenhængen mellemempati og nuværende og/eller tidligere kæledyrsejerskab ogsåfortsætter senere i livet. Vi bad 132 deltagere (M = 39,4 år) omat udfylde et online-spørgeskema, bestående af ‘Lexington Attachmentto Pets Scale’ vedrørende tilknytning til både nuværendeog tidligere kæledyr, og ‘Empathy Quotient Scale’, som måleraffektiv og kognitiv empati. Vi fandt, at deltagere, som havdekæledyr i løbet af barndommen, var mere empatiske end såvelde, som har kæledyr nu (uanset om de også havde i barndommeneller ej), som de, der aldrig har haft kæledyr. Niveauet af tilknytningtil kæledyr, hvad enten det er i barndommen eller nu, varikke en signifikant faktor i forhold til deltagernes empatiniveau.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

27

Lybye Grundahl, Mette Katrine, and Barbara Hoff Esbjørn. "Forebyggelse af angst i barndommen." Samfundsøkonomen 2018, no. 1 (September 13, 2023). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2018i1.140575.

Full text

Abstract:

Angst er den hyppigst forekommende psykiske lidelse i barndommen. Ubehandlet angst i barndommen øger risikoen for en række negative konsekvenser herunder angst og depression i voksenlivet. Tidlig forebyggelse af angst i barndommen er nødvendig. Center for Angst har udviklet Hjælp til Selvhjælp, et gruppebaseret selvhjælpsprogram til forældre til moderat angste børn. Det har god effekt, kræver få ressourcer og er målrettet kommuner.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

28

Skovbjerg Karoff, Helle. "Kameraet som redskab i forskning i børns leg." BARN - Forskning om barn og barndom i Norden 29, no. 1 (November 2, 2021). http://dx.doi.org/10.5324/barn.v29i1.4176.

Full text

Abstract:

I den skandinaviske børneforskning bruges kameraet i stort omfang som redskab i etnografisk inspireret arbejde med børn. Med udgangspunkt i en række konkrete eksempler fra et længere etnografisk arbejde blandt 17 danske børn og deres familier reflekterer artiklen over brugen af kameraet i forskningen i børns leg. Artiklen peger på tre områder, hvor brugen af kameraet er betydningsfuld i forhold til feltarbejderens vidensproduktion: Kameraet giver børnene en stemme, kameraet spiller en afgørende rolle i forhold til frembringelse af feltnotaterne og dermed også i adgangen til vidensproduktion, ligesom det forstærker interaktionen mellem deltagere og forsker. Perspektivet i artiklen er rundet af det såkaldte nye barndomsparadigme, og i det perspektiv forstås børn som aktører i deres egen ret, og barndommen besidder en selvstændig værdi, der rækker ud over forberedelsen til voksenlivet.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

29

Laholt, Hilde, and Anne Mary Gerard Clancy. "En stein i lomma kan bidra til trøst." Nordisk tidsskrift for helseforskning 18, no. 3 (January 29, 2023). http://dx.doi.org/10.7557/14.6445.

Full text

Abstract:

Helsesykepleieres mandat er å arbeide helsefremmende og forebyggende basert på retningslinjer for skolehelsetjenesten. Retningslinjene viser at helsedialoger i skolehelsetjenesten kan bidra til sunne helsevalg hos skoleelever. De fleste norske tenåringer rapporterer om god fysisk og psykisk helse. Likevel kan utfordringer tilknyttet ungdomsalderen, være starten på psykiske helseplager inn i voksenlivet. Behovet for trøst og støtte vil alltid være der. Hensikten med artikkelen er å belyse hvordan visuelle metoder og konkrete gjenstander kan bidra til trøst i helsesykepleiers helsedialog i skolehelsetjenesten. Artikkelen tar utgangspunkt i empiriske eksempler fra et kvalitativt doktorgradsprosjekt med 40 helsesykepleiere i skolehelsetjenesten. Relevante empiriske eksempler av doktorgradsprosjektet ble tolket på nytt med søkelys på trøst. Funnene viste at visuelle metoder som gjenstander kan tilbys skolelever for støtte og hjelp, noe som kan bidra til trøst og mestring. Konklusjon: En god relasjon er grunnleggende i helsesykepleiers helsedialog i skolehelsetjenesten. I tillegg kan gjenstander være nyttige verktøy i dialogen og i etterkant av møtet.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

30

Yung Mehlsen, Mimi. "Udvikling gennem livstransitioner? En empirisk undersøgelse af mænds udvikling i emotionsregulering gennem sygdom, faderskab og pensionering." Psyke & Logos 43, no. 2 (May 10, 2023). http://dx.doi.org/10.7146/pl.v43i2.137307.

Full text

Abstract:

Det er et udbredt empirisk fund, at ældre personer ikke rapportererlavere livstilfredshed end yngre. Faktisk vil man kunne mødemange 80-årige, som oplever færre negative følelser end mange20-årige. Da et langt liv uundgåeligt medfører tab, en aldrendekrop svækkes, og sygdom bliver mere udbredt med alderen, forekommerdette paradoksalt: Hvorfor er alderdommen ikke forbundetmed dårlig livskvalitet og negative følelser? En mulig forklaringpå dette kan være, at man gennem voksenlivet tilegner sig enstadig mere velfungerende evne til at håndtere sine følelsesmæssigereaktioner på de belastninger, man møder. At der sker en udviklingi evnen til adaptiv emotionsregulering. En sådan udviklingkan måske accelereres, når en ny livssituation opstår, og der stillesekstra store krav til emotionsregulering.I denne longitudinelle spørgeskemaundersøgelse blev firegrupper af mænd fulgt i fem måneder. Deltagerne var fædre(n=97) omkring fødslen af deres første barn, mænd med testikelkræft(n=33) lige efter diagnosen, mænd, der blev pensioneret(n=79), og en kontrolgruppe af mænd (n=92), der ikke oplevedestørre livsændringer.Resultaterne viser, at gruppernes psykologiske trivsel udvikledesig forskelligt. Kræftpatienterne fik det bedre, fædrene fikdet dårligere, mens pensionisters og kontrolpersoners trivselvar uændret. I alle grupper sås ændringer i emotionsreguleringsstrategier,og grupperne adskilte sig signifikant i udviklingenaf accept, positiv revurdering og perspektivering. Der vardog ikke et gennemgående mønster i ændringerne, og der varikke aldersforskelle i udviklingen af strategier. Så samlet setgiver studiet ikke et klart svar på, om livstransitioner er forbundetmed udvikling af emotionsregulering.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

31

Paulsen, Veronika, Stian H. Thoresen, and Christian Wendelborg. "Outcomes in adulthood among former child welfare services recipients: findings from a Norwegian registry study covering two decades Utfall i voksenlivet blant personer som tidligere har mottatt tiltak fra barnevernet: Funn fra en Norsk registerstudie over to tiår." European Journal of Social Work, January 19, 2022, 1–17. http://dx.doi.org/10.1080/13691457.2021.2016646.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

Journal articles on the topic 'Voksenliv'

Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles