Academic literature on the topic 'Teoretická kapacita'

Stavebnictví produkuje výrazné množství odpad? a zárove? se napl?ují kapacity skládek. Je nutné se zabývat efektivním využitím již použitých materiál?, které mají potenciál být znovu využity. Posuzování životního cyklu (Life Cycle Assessment – LCA) je metoda posuzování životního cyklu produktu nebo služby z hlediska jeho p?sobení na životní prost?edí. Informa?ní model budovy (BIM) obsahuje krom? geometrie i informa?ní ?ást, kterou je možné využít pro toto posouzení. Tyto data m?žou být použita pro inventuru životního cyklu (LCI) a poté pro samotné hodnocení. Cílem ?lánku je analyzovat p?edchozí p?ístupy a definovat, jakou datovou strukturu je nutné získat z BIM modelu pro ú?ely LCI konkrétního materiálu. Navrhovaná metodika je postavena na základ? informací z datové struktury standardizace negrafických informací modelu, zvaná (SNIM), která byla vyvinuta pro prost?edí ?eské republiky.

Tento text na rozhraní teoretické eseje a přehledové studie poukazuje na metodologické paradigma experimentální sociální psychologie jako na vhodný prostor pro zkoumání a vysvětlování náboženské víry mezi universalistickým pojetím kognitivní vědy o náboženství s jejím důrazem na evolučně vyvinuté kognitivní kapacity lidského chování a tradičními historiografickými a antropologickými metodami s jejich důrazem na socio-kulturní kontext. Snaží se odpovědět na některé otázky po možnosti smysluplné redukce a experimentalizace náboženské víry a jejího měření za hranicemi dotazovacích metod s jejich limitem introspekce a sebeprezentačním zkreslením. Představuje experimentální prostor psychologické laboratoře jako místo, kde se paradoxně díky redukci a dekontextualizaci studovaného jevu plasticky odhaluje klíčová role situačního kontextu i přes reduktivní rámec vysvětlující vědy. Případná „náboženskost“ a náboženská víra tak o to více ukazuje svoji závislost na konkrétní praxi a performanci. Cílem textu je ukázat jak může experimentálně podložené pojetí afektivní složky víry jako implicitního postoje přispět k deesencializaci víry jako ryze náboženského znaku.

Již více výzkumů konstatovalo, že kurikulární reforma českého školství nedosáhla očekávaných cílů, o příčině však nepanuje shoda. V našem příspěvku popisujeme mechanismus problematické implementace reformy v jedné základní škole a vliv různých aktérů a úrovní systému na školu. Nejprve je představena metoda analýzy kongruence jako nástroj pro propojování dat a teoretického rámce v případové studii. Následně jsou načrtnuty dvě různé teorie změny. Empirická část příspěvku popisuje proces změny školy v průběhu více než pěti let. Důraz je kladen na interakci mezi vnitřními vývojovými procesy ve škole a vnějšími vlivy přicházejícími z vyšších úrovní vzdělávacího systému. Metodou kvalitativní případové studie byla longitudinálně sledována základní škola, která se na počátku výzkumu nacházela v kritické situaci. Analyzovanými daty jsou především rozhovory s vedením, učiteli a žáky, školy, pozorování vyučovacích hodin a dokumenty školy. Škola ve sledovaném období projevila značnou vnitřní kapacitu ke změně, avšak současně vykazuje velkou skepsi k národní reformě a implementuje ji pouze formálně. Vize rozvoje školy je formulována velmi odlišně od diskurzu reformy. Pro vysvětlení dosavadní implementace reformy se teoretické rámce, jež předpokládají složitou síť aktérů a zájmů určujících výsledek reformy, jeví vhodnější než názory, které vidí hlavní problém v učitelích.

Denne artikel tager udgangspunkt i tidens stigende translokale tendenser, derer karakteriseret ved øget mobilitet og multiple stedsidentiteter. Udviklingenopbløder dikotomien mellem beboere og besøgende i de danske landdistrikter.Artiklen fokuserer på de deltidsbeboere, der engagerer sig aktivt i lokaleudviklingsprojekter f.eks. som investorer i lokale forretninger, projektlederefor kulturarvs- og kulturinstitutionsprojekter, eventmagere eller aktiehavere ilokale bæredygtighedsprojekter. Der ses en flertydig påvirkning af stedernessociologi, ligesom stedskvaliteter, der i udgangspunktet er med til at motivereog tiltrække midlertidige aktører, påvirkes. Teoretisk bygges på en forståelseaf stedsudviklingsprocesser som multiskalære, flerdimensionelle og dybt betingetaf forskellige sociale aktørers differentierede kapacitet til mobilitet ogstedsengagement. Empirisk er artiklen baseret på kvalitativ forskning foretageti 2018 på fire attraktive nordiske øer. Undersøgelsens resultater pegerpå, at deltidsbeboerne indgår i en række translokale engagementsfælleskabersammen med lokale kræfter, og at de motiveres af oplevede stedskvaliteterknyttet til forestillingen om det rurale såvel som af de fællesskaber, de indgåri – eventuelt med andre ressourcestærke deltidsaktører som hovedattraktionen.De translokale fællesskaber udgør et betydeligt stedsudviklingspotentiale,men rummer samtidig et potentiale for social eksklusion, fordi de ressourcestærkested-skabere, der rummer både fuldtids- og deltidsbeboere, kanrisikere at understøtte økonomiske gentrificeringsprocesser såvel som fremme social displacement.

Tillid er ikke længere kun et spørgsmål, der har akademisk interesse. I stigende grad er det også blevet et emne, der har politikere og meningsdanneres bevågenhed. Tillid er endda blevet et politisk mål. I denne politiske diskussion ses den danske befolknings høje niveau af såvel gensidig tillid som institutionel tillid ofte som et resultat af en fælles historie og homogen kultur. Med regeringsgrundlaget ”Danmark 2020” som eksempel forsøger artiklen at levere en teoretisk funderet kritik af denne fremherskende forståelse. Artiklen demonstrerer, at perspektivet om moraldannende fællesskaber privilegerer en bestemt forståelse af tillid – og underspiller eller overser helt centrale aspekter ved tillidsfænomenet: Det gælder således spørgsmålet om, hvilke grupper i samfundet, der erfarer, at deres interesser er indbefattede i andres interesser. Det gælder spørgsmålet om samfundsinstitutioners evne og kapacitet til at reducere sårbarhed og usikkerhed, og det gælder spørgsmålet om adgang til og kontrol over forskellige former for ressourcer, der kan fungere som en baggrund af sikkerhed at falde tilbage på. Artiklens afsluttende pointe er, at en for ensidig fokusering på betydningen af moral er forbundet med en vis risiko for, at mistilliden mellem samfundets ”ingroups” og dets ”outgroups” kan blive forstærket. ENGELSK ABSTRACT: Lars Skov Henriksen: Trust – a Question of Moral Values? Trust is no longer exclusively an academic concern. There has been increasing interest in the concept on the part of politicians, opinion makers and the general public. A high level of trust has become a political goal in Denmark. There is general agreement that high levels of social and institutional trust are embedded in historical experience and common national culture. This article analyses a Danish government document, “Danmark 2020”, to develop a critical discussion of the widespread idea that trust arises when a community shares a set of moral values. This turns out to be only a partial explanation. The article explores three alternative theoretical ideas. The first is that trust is based on an expectation that the “truster’s” interests will be taken seriously by the trustee. The second explores the importance of institutions and their capacity to reduce risk and uncertainty. And the third discusses the influence of power, capital, resources and social position for the possibilities of running the risk of trusting someone. The article ends on a critical note, warning that a too strong focus on morality as the basis for trust has the potential to increase conflicts between society’s in-groups and its out-groups. Key words: Trust, moral, encapsulated interests, risk, uncertainty, institutions.

This work focuses on sodium-ion batteries. It describes the basic principles of accumulators, focusing more on secondary cells, their electrodes, especially negative electrodes. The work is lightly based on the basics of lithium-ion batteries. The practical part of the work is the production of negative electrodes Na2Ti3O7, which are further measured at three different temperatures. These measurements are then evaluated.

En viktig aspekt för att få ett företag att bli så framgångsrikt som möjligt är att ha en träffsäker kapacitetsprognostisering av produktionen. En kapacitetsprognostisering hjälper ett företag att förutse och planera sin produktion för att kunna uppfylla den framtida efterfrågan. Därför är det av stor betydelse att prognostiseringen av kapaciteten är träffsäker. Detta är huvudområdet i denna examensrapport. Rapportens författare kom under vårterminen 2016 i kontakt med produktionsenheten PET-Turbuhaler på AstraZeneca i Södertälje. De efterfrågade en träffsäker modell för deras kapacitetsprognostisering på lång sikt, 12-24 månader. Examensarbetets syfte har därför sammanställts i en huvudfrågeställning som lyder; Vilket arbetssätt är det bästa för att PET-Turbuhaler ska uppnå en träffsäker produktionskapacitetsprognostisering på 12-24 månader? För att besvara frågeställningen genomfördes en förstudie, en litteraturstudie samt en intern och en extern benchmarking som alla analyserades och sammanställdes. Förstudien gav en övergripande bild av hur arbetet med den Microsoft Excel-modell som PET-Turbuhaler använder idag fungerar. Dessutom framkom vilka problem som de anställda ser att det finns med den nuvarande modellen. Författarna har även gjort egna analyser av PET-Turbuhalers kapacitetsmodell. Litteraturstudien som gjordes visar bland annat varför det är en skillnad mellan teoretisk och verklig kapacitet. För att beräkna den verkliga produktionskapaciteten behöver anläggningens schemalagda kapacitetsförluster (t.ex. lunch, möten), kapacitetsbortfall (t.ex. maskinhaveri, ställtid) och ej planerad verksamhet (t.ex. defekter) subtraheras från anläggningens teoretiska kapacitetstillgång, d.v.s. när anläggningen är igång dygnet runt, året om. Analysen visade att den modell som PET-Turbuhaler använder idag omfattar i stort sett samma parametrar som den modell litteraturen hänvisar till. Examensarbetarna insåg därför att PET-Turbuhalers problem med en bristande kapacitetsprognos på lång sikt inte nödvändigtvis ligger i den modell som används idag utan snarare i hur modellen används. Det har kommit upp till ytan att parametrar inom den nuvarande modellen inte uppdateras kontinuerligt med aktuell indata. Detta gör att gammal produktionsdata som är inaktuell ligger till grund för den kapacitetsprognos som görs på lång sikt. Frågeställningen kunde besvaras utifrån det underlag som tagits fram i analysen. Det mest intressanta resultatet blev att PET-Turbuhalers kapacitetsprognos på kort sikt inte är lika träffsäker som man tidigare trott. Följden av detta är att ett bra fungerande standardiserat arbete för den korta prognosen behöver utformas för att i framtiden få en träffsäkrare prognos på lång sikt. Efter diskussioner av resultatet kunde examensarbetarna slutligen komma fram till rekommendationer för hur PET-Turbuhaler bör fortsätta arbeta. Några av rekommendationerna är att utvärdera insamlad data kontinuerligt, ha regelbundna möten mellan produktionstekniker och gruppchefer samt att montera en sensor, som kan registrera output-takten, längst ner i flödet på produktionslinorna.
A company needs an accurate capacity plan to become successful. The capacity plan is an important tool for planning and anticipating production which is essential to be able to meet future demands. It is therefore of great importance to get an accurate forecasting of the production capacity, which is the main topic of this report. During the spring semester 2016, the authors of this report were contacted by the production unit PET-Turbuhaler at AstraZeneca in Södertälje. PET-Turbuhaler requested an accurate model for the long term, 12-24 months, forecasting of their production capacity. From this problem, a research question has been formulated into; Which is the best way for PET-Turbuhaler to work to reach an accurate long term, 12-24 months, production capacity prognosis? A pre-study, a literature study and an internal and an external benchmarking were conducted in order to answer the research question. The result from these were afterwards compiled and analyzed. The pre-study at PET-Turbuhaler gave an overview of the work with the current Microsoft Excel-model and its associated problems. The pre-study did also consist of the authors’ own analysis of PET-Turbuhalers capacity model. The literature study was made to investigate how theory advocates the work with capacity forecasting. It showed a difference between theoretical and real capacity. The real capacity is calculated by subtracting the plant’s scheduled and nonscheduled capacity losses (such as time losses for lunch, meetings, set-ups, machine breakdowns and defects from production) from the theoretical capacity. The theoretical capacity of the plant is the capacity when the plant runs 24 hours a day every day of the year. The analysis showed that the current model PET-Turbuhaler use today consist of more or less the same parameters as the literature suggests. The authors could therefore realize that the current model is not necessarily the main problem at this stage. The biggest problem is rather how the current model is being used by the employees. Parameters within the current model are not continuously updated with right data as PET-Turbuhaler thought. The consequence of this is that the long term forecasting is based on out-of-date data even though new and more accurate data is available. The research question can be answered based on the analysis. The most interesting result was the insight that the short term forecasting is not as accurate as PET-Turbuhaler believed. This gives, in order to achieve a good long term forecasting, that PET-Turbuhaler must first improve their short term forecasting by establishing a standardized way of working with the model. Only then can the long term forecasting be accurate. Through discussions regarding the result the authors were able to suggest improvements on how PET-Turbuhaler could work to reach an accurate long term forecast of their production capacity prognosis. The recommendations include continuous evaluation of collected data, regular meetings between production support and production line managers and the benefit of using a sensor, in the end of the production line, to registrate the output rate.

According to the classical efficient-coding hypothesis, biological neurons are naturally adapted to transmit and process information about the stimulus in an optimal way. Shannon's information theory provides methods to compute the fundamental limits on maximal information transfer by a general system. Understanding how these limits differ between different classes of neurons may help us to better understand how sensory and other information is processed in the brain. In this work we provide a brief review of information theory and its use in computational neuroscience. We use mathematical models of neuronal cells with stochastic input that realistically reproduce different activity patterns observed in real cortical neurons. By employing the neuronal input-output pro- perties we calculate several key information-theoretic characteristics, including the information capacity. In order to determine the information capacity we propose an iterative extension of the Blahut-Arimoto algorithm that generalizes to continuous input channels subjected to constraints. Finally, we compare the information optimality conditions among different models and parameter sets. 1