Log in

Relevant bibliographies by topics / Rettigheder / Journal articles

Journal articles on the topic 'Rettigheder'

To see the other types of publications on this topic, follow the link: Rettigheder.

Author: Grafiati

Published: 27 July 2024

Last updated: 29 July 2024

Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles

Select a source type:

Consult the top 50 journal articles for your research on the topic 'Rettigheder.'

Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.

You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.

Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.

1

Scheuer, Steen. "Hvor prekære vilkår har atypisk ansatte i det offentlige?" Tidsskrift for Arbejdsliv 21, no. 2 (June 10, 2019): 28–46. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v21i2.114728.

Full text

Abstract:

I denne artikel undersøges det, om det kan dokumenteres, at atypisk ansatte også har større risiko for prekære vilkår i deres ansættelse i den offentlige sektor. Fire aspekter af vilkår i arbejdet for atypisk ansatte – sammenlignet med normalbeskæftigede – i den offentlige sektor vil blive analyseret. Hensigten er at bedømme, hvorvidt de atypisk ansatte (ud over denne særlige status) har færre goder eller rettigheder, altså en form for underskud i rettigheder. Fire områder af vilkår er undersøgt: Muligheder for jobudvikling, psykisk belastning, juridiske rettigheder i ansættelsesforholdet samt økonomiske forhold. For at opnå en generel og dækkende dokumentation, baseres undersøgelsen metodologisk på en større repræsentativ survey blandt offentligt ansatte. Undersøgelsen har en opnåelse på 1.303 respondenter, og den blev gennemført i september-oktober 2016. Analysen viser, at på tre af de fi re udvalgte områder var de negative forskelle (de manglende goder) for atypisk ansatte evidente. Mulighederne for jobudvikling, juridiske rettigheder i ansættelsesforholdet samt økonomiske forhold er klart ringere for atypisk ansatte. Kun når det gælder psykisk belastning, kan der ikke ses signifi kante forskelle, hverken positive eller negative. Da atypisk ansættelse omfatter mere end hver fjerde offentligt ansatte (29%), omfatter de viste forskelle en meget stor gruppe af offentligt ansatte inden for en række sektorer og faggrupper.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

2

Thelle, Hatla. "Det svære forsvar af sociale rettigheder." Udenrigs, no. 2 (June 1, 2005): 72–80. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i2.119634.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

3

Nielsen, Ruth. "EU-retten og den danske arbejdsmarkedsmodel." Samfundsøkonomen 2015, no. 1 (January 1, 2015): 18–23. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2015i1.140770.

Full text

Abstract:

Artiklen skitserer nogle hovedtræk af EU’s udvikling, herunder især mulighederne for at implementere direktiver ved kollektiv overenskomst, princippet om arbejdskraftens fri bevægelighed og betydningen af EU’s Charter om grundlæggende rettigheder.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

4

Kurrild-Klitgaard, Peter. "Velstandens grundlov: Magtdeling, rettigheder og gevinstsøgning1." Politica 33, no. 1 (January 1, 2001): 41. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v33i1.68430.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

5

Lindsnæs, Birgit, and Kristine Yigen. "EU og menneskerettighederne i Tyrkiet." Udenrigs, no. 4 (December 1, 2005): 25–29. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i4.119603.

Full text

Abstract:

Kravet om at skulle leve op til Københavner- kriterierne har motiveret og sat fart på Tyrkiets reformbestræbelser, men det tager tid at beskytte det enkelte individs rettigheder.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

6

Larsen, Trine P. "Tidsbegrænset ansatte — stadig outsidere på det danske arbejdsmarked." Tidsskrift for Arbejdsliv 11, no. 2 (June 1, 2009): 056–72. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v11i2.108790.

Full text

Abstract:

Tidsbegrænset ansatte, dvs. lønmodtagere ansat på kortere eller længere varende kontrakter, har siden 2002 haft ret til ansættelses- og arbejdsvilkår på linje med fastansatte i sammenlignelige stillinger. Artiklen undersøger om tidsbegrænset ansatte de facto får adgang til de rettigheder og arbejdsforhold, som loven og de kollektive overenskomster foreskriver. Hovedargumentet er, at tidsbegrænset ansatte i en vis udstrækning forskelsbehandles i danske kommuner trods lovens og overenskomsternes princip om ikke-diskrimination. De institutionelle rammer, herunder institutionernes størrelse og graden af decentralisering, synes i vid udstrækning at have betydning for tidsbegrænset ansattes adgang til de rettigheder og arbejdsforhold, som loven og overenskomsterne foreskriver. I den forbindelse tyder det på, at det især er inden for kommuner med selvstyre og på de relativt små institutioner, at tidsbegrænset ansatte forskelsbehandles. arbejdsgivernes og tillidsrepræsentanternes indstilling til tidsbegrænset ansatte lader også til at have betydning for deres arbejdsforhold.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

7

Christensen, Erik. "Rettigheder og pligter i et velfærdshistorisk perspektiv." Nordisk sosialt arbeid 22, no. 04 (December 5, 2002): 226–33. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3037-2002-04-06.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

8

Gredal, Lene. "Ansvar i sygeplejen – rettigheder og pligter." Klinisk Sygepleje 18, no. 02 (July 2, 2004): 76–77. http://dx.doi.org/10.18261/issn1903-2285-2004-02-11.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

9

Seglow, Peter. "Ideologi og den forandrede regulering af arbejdsmarkedet - et britisk perspektiv." Tidsskrift for Arbejdsliv 1, no. 3 (September 1, 1999): 47. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v1i3.108268.

Full text

Abstract:

Med udgangspunkt i den britiske udvikling diskuterer artiklen den ændrede regulering af arbejdsmarkedet i lyset af skiftet fra kollektivisme til liberalisme og individualisme. Fagforeningerne får nye opgaver, når kun et mindretal af de ansatte er dækket af kollektive overenskomster, og når fastlæggelsen af lønmodtagernes rettigheder primært sker gennem lovgivning, ofte baseret på EU direktiver

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

10

Ussing-Rosenkilde, Anne Phaff. "Kloning af store pattedyr – teknik, konsekvens, etik og rettigheder." Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 19, no. 3 (September 1, 2006): 3–12. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v19i3.66619.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

11

Nielsen, Ruth. "EF’S BETYDNING FOR VÆRNET AF GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER I ARBEJDSLIVET." Tidsskrift for Rettsvitenskap 103, no. 04 (August 1, 1990): 550–91. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3096-1990-04-02.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

12

Andersen, Linda Lundgaard. "Hybride civilsamfundsorganisationer under forandring: neoliberale praksisser, marked og civile rettigheder." Tidsskrift for Arbejdsliv 21, no. 4 (January 9, 2020): 67–75. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v21i4.118066.

Full text

Abstract:

Frivillighed og civilsamfundet har spillet en vigtig rolle i transformationen af velfærdsstaten i Danmark. Civilsamfundet har traditionelt været påskønnet for et særligt bidrag til den lokale sammenhængskraft og for at skabe åbne, inkluderende og sociale fællesskaber. De seneste årtier har dog indvarslet en ny tid. Nu indgår civilsamfundet og frivillige (også) som strategiske samarbejdspartnere i løsninger af offentlige opgaver. I disse partnerskaber udvikles en særlig hybrid praksis, hvor det ulønnede og lønnede eksisterer side om side. I denne kronik belyser jeg, hvordan denne udvikling rummer både særlige styrker og særlige udfordringer for det frivillige sociale arbejde. Et forhold berører, hvordan civilsamfundsorganisationer (CSO’ere) nu skal virke under nye styrings- og organiseringsprincipper præget af New Public Management – i det jeg kalder de neoliberale praksisser. Et andet forhold berører, hvordan det ulønnede og lønnede arbejde og samvirke kan belyse en kritisk diskussion af, hvordan en social rettighedsposition nu udfordres af en entreprenøriel markedsdiskurs, hvor menneskelig vækst vareliggøres og tendentielt underlægges en performanceorienteret praksis.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

13

Sparre, Sara Lei. "(U)synlighed og den muslimske anden: Narrativer om flugt og religiøs identitet blandt irakiske kristne i Danmark." Tidsskrift for Islamforskning 10, no. 1 (November 28, 2016): 252. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v10i1.24884.

Full text

Abstract:

Denne artikel belyser religiøs identitet og muslimske-kristne relationer blandt irakiske kristne i Danmark. I de irakiske kristnes narrativer om flugt og mødet med Danmark er der en konstant svingning mellem dels opnåelse af tryghed, lige rettigheder og religiøs frihed og dels minorisering pga. oplevelser af at blive gjort usynlige som kristne og synlige som muslimer. Jeg argumenterer for, at de irakiske kristne fortolker og navigerer i disse oplevelser af minorisering og (u)synlighed ved at genskrive deres narrativer om flugt og forfølgelse og således også forholdet til den muslimske anden.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

14

Prose, Jana. "Det danske mindretals engagement i mindretalssamarbejdet i Weimarrepublikken." Sønderjydske Årbøger 127, no. 1 (January 1, 2015): 125–54. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v127i1.113026.

Full text

Abstract:

I 1924 sluttede mindretallene i Tyskland sig sammen i Forbundet af Nationale Mindretal i Tyskland. Formålet med dette forbund var blandt andet at arbejde sammen for at forbedre mindretallenes rettigheder og at sætte en dagsorden på europæisk plan. Fra 1925 udgav forbundet derfor et tidsskrift Kulturwille (senere Kulturwehr). Det danske mindretal engagerede sig op igennem Weimarrepublikken i mindretalssamarbejdet, hvilket vakte opsigt både i Tyskland og Danmark. I den følgende artikel belyses, hvordan det danske mindretals engagement i samarbejdet blev fremstillet i mindretalstidsskriftet Kulturwehr, og hvorledes dette engagement blev vurderet i den danske og den tyske regering.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

15

Dybdal, Rene. "Anerkendte og godkendte trossamfund i Danmark." Religion i Danmark 1, no. 1 (April 1, 2009): 22–25. http://dx.doi.org/10.7146/rid.v1i1.23525.

Full text

Abstract:

At den Danske Folkekirke besidder en juridisk særstatus i forhold til andre trossamfund i Danmark hersker der næppe nogen tvivl om – også selvom det med jævne mellemrum debatteres i offentligheden, hvorvidt kirken skal bevare denne status og ikke mindst de privilegier, denne status medfører. De fleste er ogsåbekendt med, at andre trossamfund kan søge om og opnå særlige juridiske og økonomiske privilegier. Hvad der skal til for at opnå disse, og hvad de er, hersker der imidlertid i udpræget grad misforståelser omkring. En udbredt forestilling er fx, at trossamfundene søger om godkendelse ’for pengenes skyld’, også selvom de færreste rent faktisk opnår nævneværdige økonomiske gevinster ved en sådan status. Der hersker også en generel forvirring omkring de grader af status, som trossamfund tidligere har og i dag kan tildeles. Senest bragte en sådan forvirring eller misforståelse yderlige brænde til bålet under Muhammedtegningskrisen, da en dansk-muslimsk delegation i december 2005 rejste til Mellemøsten for med fremtrædende muslimske lærde og ledere at diskutere Danmarks forhold til islam. Blandt argumenterne der blev præsenteret som bevis for de tilsyneladende vanskelige forhold, islam lever under i Danmark, blev det bl.a. fremhævet, at Islamisk Trossamfund ikke var anerkendt som trossamfund af den danske stat. Sandt nok. Hverken dette eller andre muslimske trossamfund bærer prædikatet anerkendt trossamfund i Danmark. Hvad der dog ikke blev nævnt var imidlertid, at den danske stat med indførelsen af ægteskabsloven i 1969 ophørte med at tildele ansøgende trossamfund status som anerkendte for herefter i stedet at tildele dem status som godkendte trossamfund. Godkendt som trossamfund er og var Islamisk Trossamfund i 2005 med samme rettigheder og privilegier som andre godkendte trossamfund i Danmark. Målet med denne artikel er at give et overblik over hvilke statusmuligheder religioner i Danmark kan opnå, hvilke kriterier der skal opfyldes for at opnå en sådan status, og hvilke rettigheder og privilegier disse giver.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

16

Andersen, Frits. "Virunga National Park - Steder og rettigheder for gorillaer og mennesker i Afrika." K&K - Kultur og Klasse 43, no. 119 (September 29, 2015): 13–34. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v43i119.22243.

Full text

Abstract:

The article outlines some of the historical traces for the eco-crisis that presently threatens the first and most outstanding national park in Africa, homeland of the mountain gorilla. After a short description of the site, the article presents the Congo Reform Movement’s campaign against the bloody suppression in the Congo Free State around 1900, often referred to as the Red Rubber-regime. The Congo Reform Movements “Atrocity Meetings” are considered to be the first human rights campaign, because they established the rhetorical models that we find today in Amnesty International, Human Rights Watch and Global Witness. The article argues that we can detect similar and highly problematic structures in the animal rights campaigns which took on a global scale in the 1970s – initiated among others by Dian Fossey and her famous and infamous fight for the protection of mountain gorillas in the Virunga mountains. Both human rights campaigns and animal rights campaigns share a responsibility, I argue, for the eco-crisis at Virunga. Finally I present the documentary Virunga from 2014 as a model and as a rhetorical alternative.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

17

Christensen, Erik. "Borgerløn eller aktivering? En diskussion af forskellige forståelser af "rettigheder og pligter" i historisk perspektiv." Tidsskrift for Arbejdsliv 3, no. 1 (March 1, 2001): 57. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v3i1.108338.

Full text

Abstract:

Den nye aktiveringsfilosofi i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken siger: 1. At for at nyde må man yde og 2. At der til en rettighed hører pligter. Med de to principper i hånden afviser den officielle politik en ubetinget borgerløn som værende uretfærdig, fordi man med en borgerløn får en indkomst af staten uden at yde noget til gengæld, og fordi den er udtryk for en rettighed, hvortil der ikke er knyttet en rådigheds- eller arbejdspligt. Det er imidlertid denne artikels påstand, at problemet ikke er den ubetingede borgerlønsidé, men at det nuværende samfund ikke lever op til disse to grundprincipper, og at en ubetinget borgerløn tværtimod derfor kan ses som et middel til at få disse principper realiseret, at få skabt en større retfærdighed.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

18

Patin, Beth Joy. "Pushing Boundaries : Reforming the Digital Youth Agenda through Cultural Competence with Eliza T. Dresang." Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 4, no. 2 (March 15, 2015): 11–20. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v4i2.25919.

Full text

Abstract:

Artiklen bestemmer kulturel kompetence som evnen til at kende og respektere egen og andres kulturer. I løbet af sin karriere arbejdede Dr. Eliza Dresang intenst for at gøre bibliotekernes service og materialer til børn mere inkluderende og mere reflekterende i relation til børns forskellige kulturer og fællesskaber. Selvom Dresang blev mest kendt for sin teori 'Radikal ændring' (1999), kæmpede hun for alle børns rettigheder på biblioteker. Denne artikel giver et signalement af Dresangs arbejde med multikulturel litteratur og kulturel kompetence. Den beskriver udviklingen af et bibliotekskursus baseret på viden om kulturel kompetence og den ender med at opsummere de foreløbige resultater fra to forskningsprojekter, der forsøger at demonstrere og empirisk underbygge betydningen af kulturel kompetence både for digitale unge og for de voksne, der arbejder sammen med dem.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

19

Schantz Lauridsen, Palle. "Kampen om Sherlock Holmes – forfatterret, moral og teater." Peripeti 17, no. 32 (August 21, 2020): 35–49. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v17i32.123728.

Full text

Abstract:

I årene omkring 1900 blev forfatteres rettigheder til deres værker fastslået i den internationale Bernerkonvention ”til værn for litterære og kunstneriske værker”. Nationale lovgivninger fulgte op på konventionen, men flere aktører gjorde, hvad de kunne for at finde sprækkerne i loven. Artiklen undersøger de ophavsretmæssige tvistigheder omkring en række Sherlock Holmes-stykker på tyske og danske teatre i perioden 1902-1907. In the years around 1900, authors’ rights to their works were determined in the International Berne Convention “for the Protection of Literary and Artistic Works”. National legislation followed up on the Convention, but several agents did what they could to find the gaps in the law. The article examines the copyright disputes surrounding a number of Sherlock Holmes plays in German and Danish theaters in the period 1902-1907.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

20

Arnfjord, Steven, Mette Sonniks, Peter Berliner, and Taitsiannguaq Tróndheim. "Psykologi i Grønland - en refleksion." Psyke & Logos 38, no. 1 (November 22, 2017): 13–31. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v38i1.100086.

Full text

Abstract:

I artiklen diskuteres, hvorledes psykologien i Grønland indgåri den generelle udvikling af samfundet, der er med i en rivendeudvikling i Arktis, har en stor og produktiv kultur, og som samtidigter praeget af en stadig befolkningsvandring mod byerneog øget ulighed mellem rig og relativt fattig. Det vises, at rigtigtmange børn og unge trives og opnår uddannelse, men atder samtidigt er en del unge, der ikke opnår samme grad afadgang til basale rettigheder såsom tryghed, uddannelse ogudviklingsmuligheder som andre. Det diskuteres, hvordanpsykologien i høj grad følger udviklingen i de skandinaviskelande, men at den kunne omfatte mere community-baseredemetoder for at kunne bidrage til forebyggelse af de socialeudfordringer, der skaber baggrund for mental traumatiseringog mistrivsel. Behovet for en social forskning, der rummerløsninger og ikke blot beskrivelser af velkendte sociale udfordringer,påpeges og diskuteres.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

21

Ellefsen, Hans, and Jens Christian Svabo Justinussen. "Kampene om fisken." Økonomi & Politik 93, no. 4 (December 15, 2020): 49–60. http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v93i4.123458.

Full text

Abstract:

Økonomi og politik i Færøerne er ofte på den ene eller anden måde forbundet med fisk. I denne artikel giver vi først et overblik over færøsk fiskeri, hvorefter vi analyserer tre nyere og store konflikter om færøsk fiskeri. Det drejer sig om 1) konflikten mellem fiskerne og biologerne om, hvor mange bundfisk der skal fiskes hvert år i havet omkring Færøerne; 2) konflikten mellem Færøerne og EU om, hvor stor den færøske makrelkvote skulle være; og 3) konflikten om selve ejerskabet af fiskeressourcerne: om de er alles (folkets) ejendom, eller om de er redernes ejendom, og især hvordan rettigheder til at fiske skal udloddes. Vi konkluderer, at disse konflikter grundlæggende handler om ejerskab af ressourcen, og hvordan man skal forvalte dette ejerskab. Selvom konflikterne foreløbigt er ”løst” i dag, er de ikke endeligt løst og ulmer fremdeles i færøsk fiskeripolitik.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

22

Helder, Jørn. "Når samfundslederskab bliver det demokratiske problem." Samfundslederskab i Skandinavien 35, no. 6 (December 17, 2020): 479–503. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v35i6.6144.

Full text

Abstract:

Artiklen sætter fokus på, hvordan statsministeren i et demokratisk perspektiv har håndteret Covid-19-krisen. Artiklen fokuserer således ikke på, om en nedlukning af Danmark var korrekt, men på hvordan demokrati og borgerlige, grundlovssikrede rettigheder reelt blev dekonstrueret og suspenderet i løbet af 24 timer uden anden begrundelse end en statsministers mavefornemmelse. Og hvordan en paralyseret befolkning lod det ske. Artiklen problematiserer også, hvordan et samlet pressekorps under efterfølgende pressemøder blev forment retten til at stille kritiske, opfølgende spørgsmål til statsministerens forskellige initiativer ved kun at have retten til at stille to spørgsmål uden mulighed for supplerende spørgsmål udsprunget af svaret. Yderligere sættes der i artiklen fokus på, hvordan udskamning og overvågning blev en del af regeringens diskurs – indtil det blev afsløret. Hele statsministerens ageren efterlader spørgsmålet om, hvor stabilt vort demokrati egentlig er, og hvor resistent det er over for angreb både indefra og udefra.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

23

Jensen, Lone Bredahl, Katrine Astrup Jacobsen, and Kamilla Jensen Husen. "Barrierer for det gode ph.d.-forløb og udvikling af et cafétilbud i biblioteket." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 13, no. 25 (September 27, 2018): 71–90. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v13i25.96698.

Full text

Abstract:

Denne artikel formidler et projekt, der blev gennemført i Syddansk Universitetsbib-liotek for at udvikle et støttetilbud til ph.d.-studerende. Projektet skulle dels afdæk-ke interessen, dels udvikle tilbuddets nærmere form og indhold. En bagvedliggende tanke var, at tilbuddet – for at blive en succes – skulle adressere de barrierer, ph.d.-studerende oplever i deres ph.d.-forløb.Personlige interviews med ph.d.-studerende pegede på dårlig vejlederrelation, un-dervisningspres og manglende kendskab til egen organisation og rettigheder som nogle af de oplevede barrierer. Konsekvenserne var bl.a. oplevede dårlige kompe-tencer i tidsstyring og informationssøgning samt, på den psykosociale side, ensom-hed, faglig usikkerhed og dårlig trivsel. På den baggrund har biblioteket udviklet et cafétilbud med det formål at understøt-te fagligt og socialt netværk blandt ph.d.-studerende på tværs af fagområder.Det er forventningen, at projektets metode og resultater kan være til inspiration for andre, der er i berøring med studerende og ph.d.-studerende, f.eks. gennem vejled-ning eller andre supportfunktioner på videregående uddannelsesinstitutioner.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

24

Berliner, Peter. "DEMOKRATI OG PSYKOLOGI." Psyke & Logos 27, no. 1 (July 31, 2006): 18. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v27i1.8272.

Full text

Abstract:

Demokratiet som begreb beskriver en organisering af beslutningsprocesser vedrørende fælles anliggender. I denne organisering kan alle synspunkter blive hørt, og der søges fælles forståelse gennem en dialog, hvor der tages hensyn til mangfoldigheden af synspunkter. Dette kræver som forudsætning, at der er lige fordeling af rettigheder til at deltage og udtrykke sig om den fælles udviklingslinje. Demokratiet er i dag udfordret af overnationale politiske organiseringer samt indadtil af bortfaldet af solidaritet som værdi og praktisk handling i direkte sociale praksisser, hvor mennesker involverer sig med hinanden. Dette kan føre til lukkende dialoger og institutionelle praksisser uden solidaritet med brugerne. Over for dette kan der ske en udvidelse af demokratiets rum gennem sociale bevægelser, der vil demokratisere viden, æstetik, fantasi og visioner. Psykologien har kun i begrænset omfang bidraget til en forståelse af demokratiet og dets betydning for de mennesker, der udfører det gennem værdier og sociale handlinger. Hvordan former psykens (som bevidsthed, livskraft og sjæl) logik (som forklaring, tale, beretning, fornuft, tanke eller begreb) sig under vilkår, hvor demokratiet lukker sig? – Og hvordan under vilkår, der fremmer et demokrati i udvikling? Det er en udfordring for psykologien i dag at forske i dette og i praksis engagere sig deri.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

25

Jønsson, Alexandra Brandt Ryborg, Benedikte Møller Kristensen, and John Brandt Brodersen. "Informationens ironi: Patienters frie adgang til sundhedsdata." Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 19, no. 36 (June 25, 2022): 39–57. http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v19i36.133049.

Full text

Abstract:

Med indførslen af sundhed.dk har borgere i Danmark fået digital adgang til deres egne helbredsoplysninger såsom test- og screeningsvar, journalnotater osv. Den stigende trans- parens i sundhedsvæsenet påstås at fremme medinddragelse og mulighed for at engagere sig i eget helbred. I denne artikel fokuserer vi derfor på, hvad der sker i praksis, når forskellige mennesker tilgår deres helbredsoplysninger på sundhed.dk. Sammensat af to etnografiske studier og et interviewstudie viser vi, hvordan testsvar for deltagerne er svære at forstå, og hvordan abnorme testsvar, selv uden klinisk betydning, skaber bekymring og angst – også længe efter at svaret er givet og en eventuel behandling ovre. Med udgangspunkt i en teoretisk diskussion af hvordan det postmoderne informationssamfund beror på troen på oplysning, argumenterer vi for, at målet om at skabe mere tryghed gennem adgang til egen helbredsjournal, faktisk for nogle i stedet kan skabe utryghed, og ligefrem skade den enkelte, det vi kalder informationens ironi. Ved at bruge dette begreb diskuterer vi, hvordan di- gitale helbredsjournaler som sundhed.dk ikke i sig selv fremmer demokratiske rettigheder som inddragelse og adgang til egne data, men ligefrem kan skade. Vi argumenterer derfor for, at digitale helbredsinitiativer også underlægges en etisk afvejning af gavn og skade.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

26

Kjærgaard, Anne, Gitte Gravengaard, Sine Hjuler, and Camilla Dindler. "Tænke højt-protokoller. En metode til at undersøge modtageres tekstforståelse og -oplevelse." NyS, Nydanske Sprogstudier, no. 54 (May 28, 2018): 94–128. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v1i54.101129.

Full text

Abstract:

Hvordan reagerer læsere på kommunikationsprodukter fra offentligere institutioner og private virksomheder? Hvordan og hvor godt forstår de kommunikationsprodukterne, og hvordan oplever de dem i bred forstand? I denne artikel argumenterer vi for at tænke højt-protokoller, altså det at man beder en person fx læse en tekst og fortælle hvad hun tænker mens hun læser, kan bidrage til at besvare denne type spørgsmål – og at resultaterne af protokolanalyserne kan danne udgangspunkt for bedre kommunikationsprodukter. Traditionen for tænke højt-protokoller stammer fra psykologiske studier af kognitive processer. Vi placerer imidlertid metoden i en socialkonstruktivistisk ramme og antager således at protokollerne viser hvordan fænomener som viden, relationer, identiteter og forståelse (gen)skabes i interaktion mellem forsker, informant og kommunikationsprodukt. Med udgangspunkt i egne undersøgelser, som involverer tænke højt-protokoller, demonstrerer vi hvordan indsamlingen af protokollerkan tilrettelægges med udgangspunkt i det socialkonstruktivistiske perspektiv. Dernæst viser vi hvordan de indsamlede protokoller kan analyseres vha. sprogvidenskabelige analysemetoder, nemlig kritisk diskursanalyse, kognitiv metaforteori og narrativ teori – teoridannelser der alle gør det muligt at undersøge hvordan konstruktionen af fx viden, relationer og forståelse foregår i protokollerne. Endelig argumenterer vi for at metoden kan bruges interventionistisk for at styrke organisationers strategiske kommunikation og gøre det lettere for borgere at forstå deres rettigheder og pligter. [Artiklen hedder i den trykte udgave fejlagtigt Om relationen mellem informationelle valg og forudsigelser i forståelsen af sekvenser af sætninger]

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

27

Kristensen, Ole Steen. "Gruppers grænsekontrol – studier i inklusion. Et essay i kølvandet på en antologi, der introducerer et nyt forskningsfelt." Psyke & Logos 31, no. 1 (July 31, 2010): 8. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v31i1.8464.

Full text

Abstract:

Grænser er faktisk interessante. Grænser holder uønskede ude og markerer et tilhørsforhold for de tilbageblevne. En mur kan være den fysiske markering af grænsen, der skal holde folk på afstand. Tænk bare på Berlinmuren, muren omkring Vestbredden, den store mur i Kina eller – mere imaginært – jerntæppet, som i årevis forhindrede borgere i østlande i at besøge vestlande. På trusler mod individets frihed og kontrol reageres der: indespærringen – fratagelse af individets rettigheder – skaber modstand og en udlængsel (Brehm & Brehm, 1981). Frit fortolket skaber indespærring det modsatte resultat af det intenderede. Grænserne får let mytologisk skær, og begivenheder på den anden side af grænsen får nemt et uvirkeligt indhold og misforstås ofte af mennesker udenfor. Man misforstår intentioner blandt udgruppens medlemmer, og udgruppens medlemmer bliver kategoriseret efter indgruppens standarder, som ikke altid svarer til de grupperinger, der rent faktisk finder sted i udgruppen. Grænsen markerer forskellige grader af frihed og markerer forskellen på dem, der er inde i varmen, og dem, der er ude i kulden. Grænser har samtidig den mærkværdige effekt, at de skaber ensartethed. Selvudfoldelse i nyliberalistisk forstand forbliver et ideal for eliten, og selvudfoldelse bliver i langt højere grad til et spørgsmål om at leve op til gruppens normer: dem, der er inde, skal ligne hinanden og opføre sig ens; ellers må man udenfor. I den forstand er der grænsekontrol med toldere, som ydmygt forholder sig til opgaven, og farisæere, der nidkært forsvarer eget domæne og foragter udefrakommende.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

28

Singla, Rashmi, Lydia Ejang Akora, Jasbir Panesar, and Kaisa Lindström. "CULTURAL INTEGRATION OF MIGRANT CITIZENS: A SOCIAL RESPONSIBILITY LEARNING PROJECT." Psyke & Logos 27, no. 2 (December 31, 2006): 24. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v27i2.8320.

Full text

Abstract:

Artiklen handler om prakisforskning baseret på et transnationalt EU-projekt, der sigter på at forbedre »adult migrant learners’ « kompetencer for aktiv deltagelse i samfundet. Projektets formål var forbedring af de voksnes forståelse af socialt ansvar på forskellige niveauer ved at gøre dem bevidst om deres rettigheder og pligter – både som medborgere, som forældre og som enkeltpersoner. Projektets grundlæggende begrundelse er et empowerment perspektiv, set som processer hvorigennem underprivilegerede individer og socialgrupper forbedrer deres evne til at skabe, overskue, kontrollere og håndtere materielle, sociale, kulturelle og symbolske ressourcer. Uformelle læringstilgange såsom dialogiske psykosociale workshops, »creative writing workshops« og filmproduktion, blev benyttet i forskellige geografiske kontekster: en NGO i København, Danmark, en NGO i London, United Kingdom og en Folkehøjskole i Mikkeli, Finland i perioden fra 2003 til 2006. Projektet indeholdt bl.a. etablering af kontakt på tværs af etniske, uddannelsesmæssige og nationale grænser, inddragelse af »adult migrant learners’« stemmer og løbende evaluering. Artiklen diskuterer ligeledes begrænsningerne af de tidsafgrænsede projekter. På trods af forskellige dominerende fokus i de tre lande (forældre- empowerment i Danmark, forbedrede jobmuligheder og entreprenørskab i UK og forbedret social tilpasning i Finland) var det fælles aspekt i projektet, at de voksne kursister kunne reflektere over deres forståelse af deres medborgerskab i en kontekst af multikulturalisme og postmodernisme. Derudover var der fælles temaer, hvor lige muligheder, social inklusion og racisme inden for hvert land blev belyst med inddragelse af implikationerne for de voksne. Desuden belyser artiklen, hvordan videnformidling gennem transnationale konferencer førte til øget empowerment og forbedret socialt ansvar ikke kun blandt kursisterne, men også blandt de professionelle.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

29

Hildebrandt, Karen. "Danske moskéer og godkendelsen af trossamfund." Religion i Danmark 9, no. 1 (June 2, 2017): 92–100. http://dx.doi.org/10.7146/rid.v9i1.26383.

Full text

Abstract:

Hvorfor ønsker moskéerne i Danmark at blive godkendte trossamfund? Ifølge Axel Honneth er ønsket om anerkendelse et menneskeligtgrundvilkår, hvilket måske kan forklare hvorfor moskéerne ønsker at opnå godkendelse. Honneth beskriver tre forskellige former for anerkendelse: den kærlighedsmæssige anerkendelse, den retslige anerkendelse og den solidariske anerkendelse (Honneth 2006). En godkendelse som trossamfund giver en række juridiske rettigheder og fordele, hvilket øgerfølelsen af retslig anerkendelse hos moskéerne. Undersøgelser viser, at islam og muslimer i den offentlige debat i Danmark ofte omtales som trusler mod danske værdier, og moskéer ses som værende direkte modvirkende til integration (Gad 2011, ECRI 2006, Jacobsen 2013). Dettemedfører en mangel på solidarisk anerkendelse fra samfundet blandt danske muslimer. Man kan derfor forestille sig, at moskéerne ønsker at tage afstand fra den måde, de omtales på i de danske medier. Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund er ministerens fagligeekspertudvalg, der behandler ansøgningerne og herefter giver deres anbefaling til ministeren. Udvalgets vigtigste kriterium for godkendelse er, at der er tale om et trossamfund med gudsdyrkelse som formål (Kirkeministeriet 2011). Et centralt spørgsmål er derfor, hvorvidt moskéerne i deres ansøgninger ønsker at modsvare den offentlige debats negative beskrivelse af islam og dermed fokuserer på integration, eller omde i højere grad er rettet mod udvalget og derfor fokuserer på religion. For at få svar på dette har jeg i forbindelse med mit bachelorprojekt undersøgt, hvorvidt 21 moskéer benytter sig af religions- eller integrationsvirkemidler i beskrivelsen af deres formål og aktiviteter, når deansøger om godkendelse som trossamfund i Danmark. Ved virkemiddel forstår jeg en strategisk retorisk beskrivelse af et tema. Det vil sige, når man anvender en bestemt formulering for atopnå et bestemt formål.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

30

Felding, Talli Ungar. "KRIMINELLE INDVANDRERDRENGE, PSYKOLOGISK SET. En gennemgang af psykologiske undersøgelser af 14 drenge i 13-16-års-alderen og af socialforvaltningens håndtering af sagerne." Psyke & Logos 26, no. 1 (July 31, 2005): 37. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v26i1.8217.

Full text

Abstract:

Den offentlige debat i Danmark om indvandrerdrenges kriminalitet giver det indtryk, at sociologiske faktorer som arbejdsløshed, fattigdom og racisme er dens årsagen. En studie af psykologiske og psykosociale faktorer, der fremgår af psykologiske undersøgelser af 14 kriminelle indvandrerdrenge i 13-16-års-alderen, viste, at disse drenge levede med psykosociale risikofaktorer som omsorgssvigt, fysisk afstraffelse, samt misbrug af stoffer eller alkohol og psykopatologi blandt forældrene. Drengene udviste symptomer og forsvarsmekanismer, der iflg. Otto Kernberg tyder på borderline eller psykotisk personlighedsstruktur. Eksistensen af en høj hyppighed af sådanne opvækstvilkår og psykopatologiske træk hos kriminelle unge, uafhængigt af etnicitet, ses bekræftet i retspsykiatriske studier. Der argumenteres for at sådanne psykosociale risikofaktorer og personlighedstræk er mere nærliggende årsager til kriminalitet blandt indvandrerdrenge end de nævnte sociologiske faktorer. Studiets næste fase var en undersøgelse af danske sociale myndigheders opmærksomhed på og intervention i problemerne hos de 14 indvandrerfamilier. Det viste sig, at især tegn på alvorlig psykopatologi hos drengene såvel som deres forældre blev overset at myndighederne. Det lader således til, at myndighederne ofte betragter kriminalitet hos indvandrerdrenge som »drengestreger« og undervurderer sværhedsgraden af deres psyko patologi. Myndighederne fokuserer altså for meget på kulturelle faktorer og for lidt på psykosociale faktorer. Når man ikke bemærker psykosociale risikofaktorer i familierne, tilbyder man ikke relevante hjælpeforanstaltninger som psykologbehandling og anbringelse uden for hjemmet til drengene. Dette implicerer, at socialforvaltningen bør udvikle bedre metoder til at identificere psykopatologi og psykosociale risikofaktorer i indvandrerfamilier, og at man i højere grad end i dag bør bruge psykologer og psykiatere i udrednings- og behandlingsarbejdet. Tendensen til at overse kummerlige forhold i indvandrerfamilier kunne ses som diskrimination af indvandrerbørn i forhold til etnisk danske børn i samme situation, hvilket er i modstrid med danske love om lige rettigheder for alle borgere.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

31

Wibye, Johan Vorland. "Hohfelds rettigheter." Tidsskrift for Rettsvitenskap 131, no. 05 (December 5, 2018): 493–533. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-3096-2018-05-02.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

32

Nerheim, Viljar Johnsen. "Tinglige rettigheter." Tidsskrift for Rettsvitenskap 137, no. 2 (June 18, 2024): 218–307. http://dx.doi.org/10.18261/tfr.137.2.1.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

33

Rygg, Ola. "Rettigheter i strandsonen." Lov og Rett 29, no. 05 (May 1, 1990): 273–80. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3061-1990-05-03.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

34

Røsæg, Erik. "Asylsøkerbarns sosiale rettigheter." Lov og Rett 37, no. 03 (March 1, 1998): 141–59. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3061-1998-03-03.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

35

Skoghøy, Jens Edvin A. "Allmennhetens rettigheter i strandsonen." Tidsskrift for eiendomsrett 5, no. 02 (June 2, 2016): 103–27. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-9529-2009-02-01.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

36

Skotland, Sidsel. "På dagsorden: Barns rettigheter!" Rus & samfunn 8, no. 04 (October 8, 2015): 18–21. http://dx.doi.org/10.18261/issn1501-5580-2015-04-08.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

37

Elgesem, Frode. "Samiske rettigheter i fare." Lov og Rett 57, no. 04 (June 5, 2018): 258–59. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-3061-2018-04-06.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

38

Lindberg, Agnes Harriet. "Mer om Hohfelds rettigheter." Tidsskrift for Rettsvitenskap 154, no. 01 (March 24, 2020): 73–96. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-3096-2020-01-03.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

39

Ringen, Stein. "Rettigheter, levekår og livskvalitet." Lov og Rett 36, no. 09 (November 1, 1997): 574–76. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3061-1997-09-08.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

40

Weigård, Jarle. "Legitimitetsgrunnlaget for samiske rettigheter." Tidsskrift for samfunnsforskning 50, no. 01 (March 19, 2009): 27–51. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-291x-2009-01-02.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

41

Sandberg, Kirsten. "Grunnlovfesting av barns rettigheter." Tidsskrift for familierett, arverett og barnevernrettslige spørsmål 10, no. 01 (March 31, 2016): 1–5. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-9553-2012-01-01.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

42

SUHRKE, ASTRI, and LISE RAKNER. "Økonomiske og sosiale rettigheter." Nordic Journal of Human Rights 19, no. 02 (May 7, 2001): 84–87. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-814x-2001-02-10.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

43

Sebjørnsen, Anne. "Praktisk håndbok om rettigheter." Tidsskrift for Den norske legeforening 129, no. 11 (2009): 1134–35. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.09.0358.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

44

Lindboe, Anne. "Enkelt om barns rettigheter." Tidsskrift for Den norske legeforening 132, no. 22 (2012): 2518. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.12.1098.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

45

Ramleth, Ruth-Kari. "Like rettigheter, ulike muligheter?" Tidsskrift for Den norske legeforening 133, no. 21 (2013): 2283. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.13.1046.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

46

Hagen, Inger Marie. "Medarbejdervalgte medlemmer av bestyrelsen — hvorfor benytter ikke alltid de ansatte deres rettigheter?" Tidsskrift for Arbejdsliv 13, no. 1 (March 1, 2011): 047–63. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v13i1.108878.

Full text

Abstract:

I Norge, så vel som i Danmark, kan de ansatte kreve representasjon i selskapets styre dersom antallet av ansatte i selskapet overstiger 30 (Danmark 35). Nesten 40 år etter at lovendringene fant sted finner vi ansatterepresentanter i ca halvparten av selskapene i Norge. Hvorfor er det ikke flere som benytter seg av retten til å være representert i selskapets styre? Eller omvendt: ettersom det ikke eksisterer noen plikt til å velge representanter, hvorfor har ansatte i halvparten av selskapene valgt å kreve representasjon? Svaret på våre spørsmål omhandler viktige strategiske vurderinger for fagbevegelsen; bør rettigheter sikres gjennom loveller avtalefesting? Bør strategiene fremover knyttes til bedre utnyttelse av eksisterende rettigheter eller bør man søke å øke ansattes rett til medbestemmelse overfor eiernivået?

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

47

RENLAND, ASTRID. "Rettigheter til glede OG BESVÆR." Rus & samfunn 4, no. 05 (November 11, 2010): 26–28. http://dx.doi.org/10.18261/issn1501-5580-2010-05-12.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

48

Nystad, Jens Fr. "Rettigheter og verdighet, ikke veldedighet." Plan 41, no. 06 (January 25, 2010): 16–19. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3045-2009-06-04.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

49

Reed, Wenche. "Hvem har rettigheter til gener?" Tidsskrift for Den norske legeforening 131, no. 8 (2011): 852. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.11.0091.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

50

Lie, Sverre, and Otto Rø. "Bedre rettigheter for syke barn." Tidsskrift for Den norske legeforening 132, no. 4 (2012): 392–93. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.11.1321.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

We offer discounts on all premium plans for authors whose works are included in thematic literature selections. Contact us to get a unique promo code!