Academic literature on the topic 'Pædofile'

En stor del af tv’s sendeflade er ledsaget af underlægningsmusik, men den får kun ringe opmærksomhed fra både tv-seeren og medieforskningen. Den mest udbredte opfattelse begge steder er, at underlægningsmusikkens funktion er at skabe eller understøtte følelser og stemninger i den audiovisuelle kontekst. Men hvordan og hvorfor gør den det, og hører den hjemme i fakta-fremstillinger? Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive belyst i denne artikel, der vil argumentere for, at musikken har en vigtig rolle at spille i dokumentarudsendelser både via dens evne til at kommunikere følelsesmæssige nuancer og som mulig katalysator for kritisk refleksion. Artiklen falder i tre dele: Først foretages nogle analytiske nedslag i dokumentarudsendelsen Næsten en dødsdom – en udsendelse, der i vid udstrækning tematiserer følelser. På baggrund heraf følger et afsnit, der præsenterer forskellige teoretiske problemstillinger i forbindelse med relationen mellem musik og følelser. I sidste afsnit fremføres nogle mere generelle overvejelser omkring musikkens rolle og funktion i tv-dokumentarens virkelighedsfremstillinger med inddragelse af eksempler fra udsendelserne Drengene fra Vollsmose og De pædofile danskere. Genstandsområdet for analyserne er således den seriøse danske tv-dokumentar, men mange af de teoretiske overvejelser vil gælde oplevelsen af underlægningsmusik i audiovisuelle medier generelt.

Pædofili betyder seksuel tiltrækning og måske kærlighed til børn. Igennem historien har seksuelle forhold mellem børn og voksne i perioder været en del af den etablerede kultur, men specielt i de senere år er det blevet kraftigt fordømt. Artiklen gennemgår diagnosen og konkluderer at pædofili er mange forskellige ting. Vores viden om pædofili som perversion stammer overvejende fra psykoanalytiske kilder. Et tilbagevendende tema i disse teorier er, at den pædofile med sin seksuelle tiltrækning og kærlighed giver barnet det, han selv har savnet som barn. Barndommens passive rolle vendes således til aktiv hos den voksne pædofile.

Grænserne for seksuel kriminalitet flyttes med korte mellemrum så radikalt, at det moralsk forsvarlige viser sig at være særdeles relativt. Så meget mærkeligere er det, at debatten herom antager højst absolutte former. Mange psykologers uvidenhed om børns livlige erotiske fantasiliv har ført til justitsmord. At være pædofil er at være forsynet med en seksuel driftsretning, der ikke er særlig heldig, fordi vi i vort samfund har valgt at tabuisere det erotiske forhold mellem voksne og børn. Men i lighed med de fleste heteroseksuelle magter de fleste pædofile også at styre deres seksualitet ind i samfundsmæssigt forsvarlige baner. Alligevel fremstilles de i dagspressen som seksuelle monstre, der har sluttet sig sammen i netværk og har placeret spioner i børnehaver og skoler med det ene formål at indfange værgeløse børn til ubeskrivelige orgier. Og når en psykolog som Bent Petersen forsøger at nuacere den ophidsede debat, ekskluderes han af sin fagforening. – Artiklen er oprindelig skrevet som dagbladskronik, men er afvist af Politiken, Information og Jyllandsposten.

I denne artikel diskuteres udviklingen i Laplanches tænkning fra kritisk Freudlæsning i LIV OG DØD I PSYKOANALYSEN (1970) til den generaliserede forførelsesteori i NYE FUNDAMENTER FOR PSYKOANALYSEN (1987). Der søges vist, hvordan begreberne om URFORFØRELSEN og DEN GÅDEFULDE SIGNIFIANT opererer som brændpunkter, der samler tidligere materiale til belysning af, hvordan den infantile seksualitet opstår gennem en indpodning i barnet fra den voksnes univers, og dermed fornyer psykoanalytisk teori, så den på konsistent vis kan situere den voldelige indpodning (intromission), der gør sig gældende ved pædofile misbrug af og overgreb på børn.

Hensigten med denne artikel er at opridse den videnskabelige begrebsliggørelse af barnets seksualitet fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag. Psykoanalysen har spillet en hovedrolle i dette forløb, men den psykoanalytiske synsmåde er langt fra enerådende. Således behandles også forløberne inden for 1800-tallets seksualforskning samt tematiseringen inden for antropologien og den nyere sexologi. Spørgsmålet om eksistensen af en infantil seksualitet var kontroversielt fra begyndelsen og er det stadig, ikke mindst p.g.a. den stærke fokusering på incest og pædofili gennem de seneste årtier.