To see the other types of publications on this topic, follow the link: Offentlige rum.
Journal articles on the topic 'Offentlige rum'
Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles
Consult the top 50 journal articles for your research on the topic 'Offentlige rum.'
Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.
You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.
Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.
1
Adamsen, Johannes. "Religion i det offentlige rum." Kirke og Kultur 111, no. 01 (March 1, 2006): 13–25. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3002-2006-01-04.
Full text
2
Rasmussen, Casper Hvenegaard, Henrik Jochumsen, and Dorte Skot-Hansen. "Forord." Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 2, no. 1 (March 22, 2017): 3–4. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v2i1.26051.
Full textAbstract:
Titlen Biblioteket i byens rum skal forstås sådan, at biblioteket både kan betragtes som en bygning, der gennem performativ arkitektur præger byens rum, og som en arena for møder på tværs af livstile, generationer og kulturer, der bidrager til byens identitet, kreativitet og sammenhængskraft. Eller med andre ord: Hvordan biblioteket som rum ”udvider vores forståelse af, hvordan offentlige rum ser ud, og hvad de kan bruges til”,
3
Christensen, Lars Holmgaard. "Den lidt for virkelige reality." MedieKultur: Journal of media and communication research 18, no. 34 (September 5, 2002): 10. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v18i34.1215.
Full textAbstract:
En vigtig dimension i de store reality koncepter som Robinson Ekspe- ditionen, Big Brother og Baren er deres høje grad af (inter)aktivitet, som bliver formidlet gennem andre medier. Artiklen behandler det dis- kussionsforum, som TV3 oprettede i forbindelse med Robinson Ekspe- ditionen 2000. Det spiller en særlig rolle, at kommunikationen foregår i et offentligt rum i regi af TV3, og debattørerne udfolder en opmærksom- hedsvækkende diskurs, som har en fornærmende og rituel karakter i forhold til de deltagende personer i Robinson Ekspeditionen. Over tid opstår der imidlertid en mere dialogisk samtaleform mellem de aktive personer i gruppen. Afslutningsvist diskuteres, om de aktive seeres indlæg kan formidles i en interaktiv form i forhold til selve tv-teksten. Det giver dog visse problemer at videreformidle de underholdende, men fornærmende indlæg direkte i tv’s offentlige rum.
4
Thelle, Mikkel. ""Et Spejl med mange hundrede flader" - Elektrificeringen af byen og kroppen omkring 1900." Kulturstudier 5, no. 1 (January 2, 2015): 31. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v5i1.19294.
Full textAbstract:
Elektrificering er en central del af den moderne bys kulturhistorie. Artiklen undersøger med udgangspunkt i København, hvordan elektricitetens tidlige udvikling 1880-1914 deltog i forandringen af kroppen såvel som byens offentlige rum.
5
Caswell, Dorte, and Ida Schultz. "Folket på gaden - struktureret hverdagsliv i det offentlige rum." Dansk Sociologi 13, no. 1 (May 5, 2006): 73–93. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v13i1.512.
Full textAbstract:
Dorte Caswell and Ida Schultz: People in the Street
Bag people are different from other people who live on the street. Pictures of bag people are employed both literally and metaphorically to illustrate homelessness, but there is scant research in Denmark about this group of homeless. The purpose of this article is to shed light on the everyday life of the bag people of Copenhagen. The article is based on a “reflexive field study“ employing the reflexive sociology of Bourdieu and symbolic interactionism of Becker and Goffman. By using these approaches it was possible to dissolve the analytical dichotomy of normality, which seems ever present in research on marginalisation and social exclusion. The results show how resourceful and structured the “marginalised“ and “socially excluded“ bag people also are.
6
Bruun Jespersen, Line Marie. "Velkommen udenfor! Kunst som mødesteder i byens rum." Periskop – Forum for kunsthistorisk debat, no. 17 (April 4, 2018): 116–31. http://dx.doi.org/10.7146/periskop.v15i17.102349.
Full textAbstract:
Blandt de kunstværker, der er kommissioneret til byens rum i de seneste år, er der en del eksempler på performative og procesorienterede kunstprojekter, der sætter fokus på det sociale liv det pågældende sted. De adskiller sig fra traditionelle værktyper med en statisk skulpturel konstruktion i det offentlige rum, for i stedet at forudsætte deltagelse af et aktivt publikum, som herved tildeles en betydningsfuld rolle i realiseringen af værket. Man kan sige, at kunsten har forandret sig fra at være objekt til at være begivenhed.
7
Jacobsen, Brian Arly, Drude Daverkosen, and Luna Skjoldann Larsen. "De stille moskéer og kirkeklokkernes genklang." Tidsskrift for Islamforskning 13, no. 2 (December 10, 2019): 59–76. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v13i2.117769.
Full textAbstract:
I Danmark har det over hele landet været “naturligt” med kirkeklok- kers ringen på forskellige tidspunkter af døgnet. Det har været så normaliseret en del af det offentlige rums lydbillede, at det generelt har været et konfliktfrit område. Anderledes er det med spørgsmålet om kald til bøn (adhan) fra minareter i Danmark, fordi de ikke vækker genklang hos den danske befolkning. I lokalplaner har politikere betinget sig, at der ikke blev kaldt til bøn fra minareten af hensyn til freden i det offentlige rum. Denne artikel undersøger holdningen til “kristen” og “muslimsk” lyd i det offentlige byrum hos kommunalpolitikere i Danmark. Analysen viser en forandring i kommunalpolitikernes holdning til særligt muslimsk lyd fra 2013 til 2017 og en samtidig udviskning af folkekirkens særstatus i det of- fentlige lydbillede.
8
Andersen, Vivi Lena. "Sko og skidt - i københavnernes fodspor i middelalder og tidlig moderne tid." Kulturstudier 7, no. 2 (December 21, 2016): 77. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v7i2.25022.
Full textAbstract:
I artiklen undersøges fodtøj i et affaldsperspektiv ud fra især arkæologiske fund af sko fra 1300-tallet til slutningen af 1700-tallet og det samtidige underlag i det offentlige rum. Formålet er at afsøge om fodtøjets udviklingshistorie var påvirket af de lokale gadeforhold herunder urenhed – med København som case.
9
Seesko, Per. ""... med adelig proces ...". Odense som centralt orienteringspunkt belyst gennem adelige bryllupper og begravelser ca. 1560-1670." Kulturstudier 8, no. 1 (July 19, 2017): 5. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v8i1.96428.
Full textAbstract:
I denne artikel undersøges Odenses historiske betydning som centralt orienteringspunkt på Fyn gennem en fokus på den fynske adels bryllupper og begravelser i byen i perioden ca. 1560-1670. Der lægges særligt vægt på, hvordan den betydning en udefrakommende gruppe, som den fynske adel, tillagde et centralt orienteringspunkt som Odense, kunne afspejles i dens tilstedeværelse i byens offentlige rum.
10
Elmelund Kjeldsen, Jens. "Skammens retorik i indvandringsdebatten." Rhetorica Scandinavica 23, no. 79 (September 23, 2022): 112–34. http://dx.doi.org/10.52610/rhs.v23i79.38.
Full textAbstract:
Udtryk for skam er blevet fremtrædende i det offentlige rum. Det gælder særligt i udlændingedebatter, hvor borgere giver udtryk for at de skammer sig over hvordan nationen behandler indvandrere og flygtninge eller anklager andre for at de burde skamme sig over denne behandling. Artiklen undersøger retorisk brug af skamappeller samt gensvar og modangreb på sådanne appeller i en måneds dansk pressedækning. Studiet etablerer fire former for retorisk skam og tre former for gensvar. De fire former for retorisk skam er: følt individuel skam, påført individuel skam, samt følt kollektiv skam og påført kollektiv skam. De tre former for gensvar er: henvise sagligt til faktuelle omstændigheder, modangreb på tone og debatstil, samt populistisk anklage om elite-adfærd. Analysen peger på at retorisk brug af skam i offentlig debat hverken er effektiv eller bidrager til en god debat i deliberativ forstand. Studiet antyder også at brugen af skam som retorisk performativt sprogspil over tid kan bidrage til en retorisk bearbejdning som former rammerne for politiske holdninger og handlinger.
11
Pietras, Jens. "Historiebrug og arbejdet med kontroversielle monumenter." RADAR - Historiedidaktisk tidsskrift 6, no. 1 (June 26, 2023): 1–24. http://dx.doi.org/10.7146/rhdt.v6i1.138219.
Full textAbstract:
Et monument i det offentlige rum kan af forskellige personer og grupper opfattes meget forskelligt. Nogle er måske glade for og ligefrem stolte over monumentet og dets udtryk, mens andre måske mener, at det overhovedet ikke skulle være opsat, eller at det i hvert fald skulle have haft et andet udseende og udtryk. En række monumenter i udlandet og i Danmark opfattes af nogle personer og grupper som direkte kontroversielle, forstået som værende grænseoverskridende og måske endda ligefrem diskriminerende og krænkende.
12
Aarøe, Lene. "Borgernes følelser over for islam i den offentlige rum - islamofobi eller kontekstbestemt negativitet?" Politica 44, no. 4 (January 1, 2012): 524–43. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v44i4.69961.
Full text
13
Blædel Larsen, Rasmus. "Nutidige kulturelle repræsentationer af dansk landbrug." Kulturstudier 8, no. 1 (July 19, 2017): 101. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v8i1.96432.
Full textAbstract:
Landbruget i Danmark har de senere år opnået fornyet interesse i offentligheden. Men opmærksomheden fordeler sig primært i nogle ydre positioner mellem madtrends eksponeret ved kendiskokke og Ny Nordisk Mad og afsløringer af problematiske aspekter ved fødevareproduktion anno det 21. århundrede. I det offentlige rum har vi ikke set meget til hverdagen og landbokulturen. Den hastige strukturudvikling og de teknologiske fremskridt har skabt virkeligheder i landbruget, som har vist sig vanskelige at skabe positive kulturelle referencer med. Fortolkerne, organisationerne og landmændene selv står midt i en kulturel kamp om, hvilke kulturelle repræsentationer der kan danne baggrund for den betydning, vi som samfund tillægger landbruget og dets praksisser.
14
Jacobsen, Leif. "SYMBOLSK MEDBORGERSKAB OG DØGNANBRINGELSE – Døgnmiljøet Ladbyhus i Næstved." Psyke & Logos 27, no. 1 (July 31, 2006): 29. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v27i1.8294.
Full textAbstract:
Siden etableringen i 2003 har Døgnmiljøet Ladbyhus bestræbt sig på at etablere en lokal, åben, fleksibel døgnenhed med plads til 8 børn i alderen 8-14 år. Hensigten har været at udvikle en døgnmiljøpædagogik som et ‘udvidet, terapeutisk rum’, hvor den behandlingsmæssige eksklusivitet er skrinlagt/nedtonet, og hvor man bevidst arbejder med en ‘genoptræning’ af netværksdannelserne. I denne forstand må døgnmiljøpædagogikken være lav-teoretisk, idet den så udtalt involverer flere former for lægmandsperspektiv (forældrene indbyrdes, forældrenes relationer til deres børn, forældrenes relationsdannelser eller blot ‘simple’ betydning som aktører i et lokalsamfund; ‘det udvidede, terapeutiske rum’). Bestræbelsen har inkluderet en åbning mod det sociale rum, som Ladbyhus befinder sig i , bl.a. for at understrege børnenes og forældrenes symbolske medborgerskab, dvs. retten til at indehave, blive anerkendt og respekteret i et tilhørsforhold til en omsluttende gruppe (encompassing group), et netværk. Tilhørsforholdet til en gruppe er som fænomen blevet en usynlig selvfølgelighed for de veletablerede og velintegrerede i det senmoderne samfund – men f.eks. forældre til børn anbragt uden for hjemmet oplever, at tilhørsforholdet prøves, ja, brister, idet den offentlige og – alt for ofte – professionelle opinion ser dem som ‘uordentlige forældre’. De må tåle marginaliseringen – og kan tilmed opleve tilbuddene om afhjælpning som problemforstærkende afsnøringer fra det symbolske medborgerskab. Artiklen baserer sig på en række interview, indsamlet i første halvdel af 2004.
15
Bukh, Per Nikolaj, and Anne Kirstine Svanholt. "Styring i spændingsfeltet mellem vilde problemer og stramme budgetter." Samfundslederskab i Skandinavien 34, no. 3 (October 3, 2019): 229–66. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v34i3.5812.
Full textAbstract:
Dynamikkerne, kompleksiteten og de vilde problemer på socialområdet har ofte indebåret, at socialt arbejde har været opfattet som svært styrbart ud fra et økonomisk perspektiv. I denne artikel analyseres det, hvordan en kommune efter finanskrisen reorganiserede økonomistyringen for at sikre en mere stram budgetstyring samtidig med at de decentrale frihedsgrader blev bevaret. Vi anvender Levers of Control-begrebsapparatet til at vise, hvordan traditionelle budget- og planlægningsprocesser og -systemer anvendes fleksibelt og dynamisk som såkaldte interaktive styringssystemer. Analysen indikerer, at interaktiv brug af budgetstyring kan fremme fleksibilitet i den offentlige sektor og skabe rum for innovation og læring, således at den faglige dømmekraft styrkes, samtidig med at den økonomiske forudsigelighed og budgetoverholdelsen forbedres.
16
Christensen, Henrik Reintoft. "”Det er ikke kristendom, det er religion” – strategier for ekskluderingen af religion fra det offentlige rum." Politica 43, no. 2 (May 2, 2011): 186–205. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v43i2.134501.
Full text
17
Vind, Marianne. "Kampen mod sexchikane er et fælles ansvar." Tidsskrift for Arbejdsliv 22, no. 2 (August 7, 2020): 67–69. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v22i2.121522.
Full textAbstract:
For nogle år siden, da jeg var næstformand for HK Privat, blev jeg kontaktet af tre piger. De gik i 9. klasse og har vel været omkring 15 år gamle. De skulle skrive projektopgave, og da de ville skrive om seksuelle krænkelser og sexchikane på arbejdspladsen, ville de gerne lave et interview med mig. Det var i kølvandet på #MeToo-sagen, så medierne havde bragt mange historier fra ind- og udland om modige kvinder, der langt om længe sagde fra over for krænkende adfærd på deres arbejdspladser og i vores offentlige rum. Måske var det også derfor, de tre piger var kommet på at skrive projektopgave om netop sexchikane på arbejdspladsen. Det var nemlig første gang nogensinde, at jeg var blevet kontaktet af folkeskoleelever om det emne.
18
Andersen Kraglund, Rikke. "Karaktermord, angreb og selvanklager omkring Karl Ove Knausgårds Min kamp." Rhetorica Scandinavica 25, no. 82 (September 23, 2022): 106–22. http://dx.doi.org/10.52610/rhs.v25i82.16.
Full textAbstract:
I denne artikel studeres effekten af den flertydige anklageretorik i og omkring Karl Ove Knausgårds Min kamp 1-6 (2009-11). Romanseriens portrætter af en række navngivne personer og familiemedlemmer vakte en heftig debat om forholdet mellem kunstnerisk frihed og æreskrænkelse, om ansvar, skyld og skam, og igangsatte forhandlinger af kollektive normer og værdier i forbindelse med vidnesbyrd i selvbiografiske romaner. Med en analyse af de retoriske strategier bag familiens anklageskrifter ved udgivelsen, belyses indledningsvis de etiske dilemmaer anklagerne var med til at rejse i den offentlige debat. Dernæst studeres anklagerne i romanserien selv, og artiklen viser, hvorledes der er behov for at medtænke, hvor forskelligt anklager optræder i og uden for romanens rum, idet den selvbiografiske romangenre etablerer en tvetydig udsigelse, som ikke genfindes i mediernes dækning
19
Appel Olsen, Frederik. "Forskeroprør ved Klimaministeriet." Rhetorica Scandinavica 27, no. 86 (September 5, 2023): 160–79. http://dx.doi.org/10.52610/rhs.v27i86.306.
Full textAbstract:
Videnskabsfolk griber i stigende grad til aktivisme for at råbe beslutningstagerne op på klimadagsordenen. Denne artikel undersøger et sådant tilfælde: den første nordiske civile ulydighedsaktion udført af forskerbevægelsen Scientist Rebellion foran Klimaministeriet i København i 2021. I min retoriske kritik fokuserer jeg på mediedækningen af demonstrationen for at undersøge, hvordan videnskabelig etos bliver forhandlet i mødet med aktivistisk praksis i det offentlige rum. Gennem en læsning af forskeraktivisternes brug af stedslig- og bevægelsesretorik argumenterer jeg for, at vi med fordel kan nuancere vores blik på videnskabelig etos i klimakrisen. Krydsfeltet mellem videnskab og sociale bevægelser blotlægger behovet for at forstå etos som urolig, snarere end en slags gradvis og stabil opbygningsproces. Afslutningsvis argumenterer jeg for, at en retorisk-humanistisk tilgang til sociale bevægelsers mulighed for at forandre samfundet kan nuancere og supplere de mere deterministiske forandringsteorier, som dem Scientist Rebellion tager udgangspunkt i
20
Lønstrup, Ansa. "Lytning i fællesskaber. Et identitetsskabende korrektiv til fikseringen på den individuelle biografi." Kulturstudier 6, no. 2 (November 21, 2015): 136. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v6i2.22584.
Full textAbstract:
<p>Artiklen vælger en kritisk vinkel på temaet om musik og identitet – med udgangs- punkt i nyere filosofi, æstetisk teori og kulturteori – hvori spørgsmålet om såkaldt identitet analyseres under aktuelle vilkår, hvor senmodernitetens globalisering, individualisering og dermed individets frisathed fra traditionelle fællesskaber bliver omsat til et krav om at hver og en skal skabe sin egen identitet, fx gen- nem smagsfællesskaber og socialt ekskluderende fællesskaber i det vedvarende arbejde med at konstruere en „individuel biografi“. Heroverfor præsenteres og foreslås alternativt at tænke i eksempler på nye offentlige lyttende rum som fæl- lesskaber, hvori individ og fællesskab er sat sammen i skiftende assemblager som ikke er socialt eller økonomisk ekskluderende, men derimod styrker ret og pligt til at lytte sammen, lytte ud og lytte ind til forskellige stemmer og forskellighed og med (demokratisk) deltagelse og forpligtelse som perspektiv. Artiklens empiri udgøres af hhv. Radiobiograf og lydbaseret installationskunst.</p>
21
Høst, Jeppe, and Sille Radoor Larsen. "Ansvar for egen egn? Kulturhistoriske perspektiver på regionalt udviklingsarbejde." Kulturstudier 7, no. 1 (July 14, 2016): 116. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v7i1.24057.
Full textAbstract:
Udviklingen i de danske yderområder debatteres intensivt i disse år. Som vi vil vise i denne artikel, er forsøg på udvikling af yderområder ikke noget entydigt nyt. Flere steder i landet blev der allerede forud for egnsudviklingsloven i 1958 iværksat en række lokale og regionale initiativer, som skulle skabe vækst og udvikling i yderområderne. I artiklen undersøger vi, to danske yderområder, Nordvestjylland og Lolland-Falster, med henblik på at diskutere ”udviklingsarbejdet” som et kulturhistorisk fænomen i tid og rum. Artiklen viser, hvordan private interessenter og kommunale myndigheder – dengang som nu – er engageret i at bevare og fremtidssikre deres by, område og livsgrundlag, og hvordan forudsætningerne for ”det gode liv” i yderområderne hele tiden forsøges skabt i relation til det omgivende samfund. Et tilbagevendende spørgsmål er derfor, hvordan skiftende offentlige myndigheder har forholdt sig til regional udvikling og gjort ”det gode liv” i yderområderne til en integreret del af det statslige ansvarsområde?
22
Obling, Anne Roelsgaard. "’Dette er ikke et hospital’: Rum, følelser og professionel ekspertise/funktion i dansk kræftrehabilitering." Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 13, no. 24 (August 2, 2016): 89. http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v13i24.22791.
Full textAbstract:
Artiklen ser på fremvæksten i det danske sundhedsvæsen af specialdesignede organisationer, hvis primære formål er at rehabilitere mennesker med eller efter kræftsygdom. Baseret på etnografisk-inspirerede feltstudier vises, at når professionelle rehabiliteringshjælpere er sat til at arbejde i potentielt mere humane og helende bygninger, i hvilke funktioner og adfærd ikke altid er fastlagt i overensstemmelse med gennemsigtige, formelle kalkuler eller professionelle rationaler, men i stedet er dannet efter nogle moralske antagelser om menneskelige behov og følelser i forsøg på at trække en klar demarkationslinje til den traditionelle behandlingsindustri – her tænkes først og fremmest på offentlige hospitaler og kræftafdelinger – har det en række konsekvenser for de professionelle rehabiliteringshjælpere; for måden, hvorpå disse tilgår deres funktioner samt indgår i relationer med hinanden og borgere, der kommer for at få hjælp. ‘This is not a hospital’: Space, emotion and professional expertise/function in Danish cancer rehabilitation. The article looks into the growth of special designed organizations in the Danish health care sector, whose primary purpose is to rehabilitate people with or after cancer. Based on ethnographic-inspired field studies it is shown, that when professional rehabilitation workers are put to work in potentially more humane and healing buildings, in which functions and behavior are not always determined in accordance with transparent, formal calculus, or pro-fessional rationales, but instead formed after some moral assumptions about human needs and
23
Rasmussen, Casper Hvenegaard, Henrik Jochumsen, and Dorte Skot-Hansen. "Biblioteket som mødested : Sociologisk legitimitet og inspiration fra byplanlægningen." Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 2, no. 1 (March 22, 2017): 51–59. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v2i1.26061.
Full textAbstract:
Gennem de seneste 10 år er folkebibliotekerne i stigende grad blevet italesat som offentlige mødesteder med det resultat, at det i dag er svært at finde en lokal biblioteksplan eller et debatudspil om fremtidens bibliotek, hvor mødestedsfunktionen ikke er nævnt. Formålet med denne artikel er indledningsvist at beskrive og analysere den øgede italesættelse af biblioteket som mødested. På den baggrund konkluderes det, at der findes flere sociologisk funderede legitimeringer af bibliotekets mødestedsfunktion. Der er altså tale om en relativ klar forestilling om, hvorfor biblioteket skal fungere som et mødested. Derimod er der ikke mange bud på, hvordan biblioteket i praksis kan understøtte ophold og møder i det fysiske biblioteksrum. Afsættet for den efterfølgende diskussion af principper for indretning af biblioteksrummet er de dele af byplanlægningen, som i over 40 år har været optaget af, hvordan der kan skabes levende og mangfoldige rum mellem husene. Da visionen for biblioteksrummet som mødested er den samme, kan bibliotekerne lade sig inspirere af byplanlægningen.
24
La Cour, Peter, and Jan Tønnesvang. "RELIGIONSPSYKOLOGI SOM TEMA." Psyke & Logos 28, no. 2 (December 31, 2007): 4. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v28i2.8393.
Full textAbstract:
Religion fylder meget i det offentlige rum og den politiske debat i disse år. Migration og oplevelser af meningstab på mange niveauer har bidraget til, at emnet er blevet (gen)aktualiseret som både en faktor i konfrontationer mellem grupperinger af mennesker og en faktor i menneskers oplevelse af tilhør, identitet, mening og sygdomshelbredelse. Sideløbende har man siden slutningen af 1900-tallet set en fornyet international forskningsinteresse for religionspsykologi med stor konferenceaktivitet, publikation og etablering af nye videnskabelige tidsskrifter. I de psykologiske forskningsmiljøer i Danmark har man gennemgående været mere forbeholden over for at beskæftige sig med emnet, og når enkelte personer har gjort dette, har det fortrinsvist været ved deltagelse i miljøer uden for de eksisterende psykologvidenskabelige miljøer, på det seneste fx i forbindelse med satsningsområdet Religioni det 21. Århundrede ved Københavns Universitet (2002-2006) og de to satsningsområder Religiøs Narrativitet, Kognition og Kultur (2001-2004) og Religion, Kognition og Kultur (2005-2008) ved Det Teologiske Fakultet, Århus Universitet.
25
Jacobsen, Brian Arly. "Hellige bygninger på grænsefladen i dansk kommunalpolitik." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 62 (November 20, 2015): 91. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i62.22571.
Full textAbstract:
Physical space is challenged on the basis of aesthetic, ideological, religious, environmental and economic perspectives. Buildings and structures play a prominent role in the competition for recognition between social groups. Especially church structures have historically represented a city’s vision for dynamic growth, status, and innovation. With migration and new religious movements’ establishment in Denmark, the need for new sacred buildings has been significant. In the article I analyze the attempts to establish religious buildings in public space in Denmark by two different religious groups. Both attempts ended in conflict with the surrounding society. In both cases, the local council’s option of using the Planning Act to develop a local development plan plays an important role for the possibility of religious organizations to build, for the building location as well as the building’s appearance within the Danish model of religion.Fysiske rum anfægtes ud fra æstetiske, ideologiske, religiøse, miljømæssige og økonomiske perspektiver. Bygninger og bygningsværker spiller en fremtrædende rolle i konkurrencen om anerkendelse mellem sociale grupper. Historisk har især kirkekonstruktioner repræsenteret en vision for dynamisk vækst, status og for innovation. Med migration og nye religiøse bevægelsers etablering i Danmark er behovet for nye hellige bygninger blevet signifikant. Artiklen analyserer to cases, hvori to religiøse gruppers forsøg på at etablere religiøse bygninger i det offentlige rum i Danmark er endt i konflikt med det omgivende samfund. I begge sager spiller planlovens muligheder for en kommunalbestyrelse til at udarbejde lokalplaner en vigtig rolle for de religiøse organisationers mulighed for inden for den danske religionsmodel at bygge, for byggeriets placering samt for byggeriets udseende
26
Simonsen, Jørgen Bæk. "Islam og undervisningsmateriale i gymnasiet og på HF." Tidsskrift for Islamforskning 3, no. 3 (November 24, 2008): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v3i3.24571.
Full textAbstract:
Den store interesse for islam og muslimer, der gennem nu mange år har kunnet aflæses af mediernes fokus, kan ikke med rimelighed betegnes som et fænomen skabt af medierne, selvom det skal medgives, at den vinkel, der lægges til grund i diverse medier, ofte lader meget tilbage at ønske (Hervik 2002; Hussain, Yalmaz & O´Connor 1997; Madsen 2000 og Andreassen 2007). Det blev klart og elegant understreget, da PETs daværende chef politimester Lars Findsen i begyndelsen af november 2005 efter tilbageholdelsen af flere unge muslimer i den såkaldte Glostrup-sag gjorde gældende, at medierne naturligvis skal beskrive begivenheder i det omgivende samfund, men samtidigt opfordrede journalisterne til at være opmærksom på at måden, hvorpå tilbageholdelsen af de unge blev formidlet (www.dr.dk/Nyheder/Indland/2005/11/04/220402.htm, besøgt den 24. august 2008). Det er derfor ikke medierne, der har skabt de sidste mange års fokus på islam og muslimer, og vi må søge andre steder, hvis vi skal forsøge at give et bud på, hvorfor islam og muslimer har fået den centrale placering i det offentlige rum, som tilfældet er.
27
Sørensen, Nis Aamand Hejlskov. "Byens grønne områder og retten til dem – en case fra Valparaíso, Chile." Dansk Sociologi 31, no. 1 (May 28, 2020): 55–72. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v31i1.6259.
Full textAbstract:
Med udgangspunkt i konceptet retten til byen bidrager denne artikel til at forstålokalsamfundets forandringskapacitet i forhold til at bremse markedsstyreturbanisering. Retten til byen forstås som en kollektiv ret til indflydelse på,hvordan byen udvikler sig. Samtidig er det også en ret til at gentænke voresforhold til byen og dens landskab. På den måde handler retten til byen både omat forsvare byen mod gentrificering, men også om retten til at forestille sig enby med flere urbane og grønne fælleder. Artiklen præsenterer et case-studiefra Chile, hvor lokale borgere bekæmper gentrificeringen af et historisk kvarteri Valparaíso. Ved at frame privatejede grønne områder som urbane fællederudfordrer beboerne det skarpe skel mellem private og offentlige rum i byen,hvilket stiller spørgsmål ved den aktuelle byudvikling i Chile. Casen viser,hvordan kampen for bevarelse af stedets natur- og kulturarv er forbundetmed en stærk lokal identitet og en forståelse af byens landskab som værdifuld.Vi kan i en dansk kontekst lære af den chilenske case, at det er muligt atbremse gentrificering af byen, hvis der opbygges en bred politisk konsensusblandt borgere og lokalpolitikere for at beskytte grønne områder som urbanefælleder.
28
Thomsen, Nadia Toft. "Moskébyggerier i Danmark – To casestudier fra Aarhus." Religion i Danmark 9, no. 1 (June 2, 2017): 80–91. http://dx.doi.org/10.7146/rid.v9i1.26382.
Full textAbstract:
I denne artikel præsenteres to cases, hvori to muslimske grupper forsøger at opføre moskéer i Aarhus. For omtrent ti år siden påbegyndte Tyrkisk Kulturforening og Forbundet af Islamiske Foreninger (FIF) hver især et projekt om at opføre en moské i Aarhus. I sommeren 2016 indviede Tyrkisk Kulturforening sit nye kulturcenter med tilhørende moské. Blot få måneder her forinden blev FIFs moskébyggeri derimod udsat på ubestemt tid. Jeg har undersøgt processerne omkring de to moskébyggerier fra ønsket om at opføre en moské til en eventuel realisering af dette. I artiklen præsenteres de muslimske grupper og de muligheder og begrænsninger, som mosképrojekterne møder hver især. Dette er udarbejdet med afsæt i teori om sociale bevægelser med fokus på gruppernes motiver for at opføre en moské, deres ressourcer hertilsamt det politiske og omgivende landskab, som grupperne eksisterer og interagerer i. I begge mosképrojekter bliver det tydeligt, hvordan det politiske, og det omgivende miljø i al sin almindelighed, spiller en afgørende rolle for moskébyggeriernes realiseringsmuligheder.Spørgsmålet om hvem og hvad der må manifestere sig i det offentlige rum bliver højaktuelt med religiøse gruppers ønske om at opføre hellige bygninger, her moskéer. Vil samfundet og de involverede instanser og aktører tillade opførelsen af moskéer i Danmark? Hvordan må de i så fald se ud, og hvor må de placeres? Disse spørgsmål er centrale i debatten og som oftest kontroverserne om moskébyggerier i Danmark.
29
Andersen, Kasper H. "Kongens kakofoniske kroning." Kulturstudier 12, no. 2 (December 5, 2021): 18–40. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v12i2.129566.
Full textAbstract:
I middelalderen etablerede København sig som en af Danmarks største og vigtigste byer. Udviklingen tog fart i 1400-tallet, da byen fik status af residensstad og hermed blev rigets kulturelle og politiske centrum. Som kongens og hoffets primære by husede København løbende kongelige ceremonier. Ceremonierne bidrog til at manifestere kongemagtens position i samfundet, og i højere grad end noget andet sted i riget manifesterede kongemagten sig i netop residensstaden. Disse manifestationer af magt havde alle en markant sensorisk dimension. De visuelle træk har historikere og andre forskere på forskellig vis længe haft blik for, mens andre sensoriske aspekter ved de kongelige teatralske ceremonier, herunder auditive, ikke har fået megen opmærksomhed i forskningen. Internationale studier har imidlertid vist, hvordan Europas før-moderne magthavere benyttede forskellige former for lyd til at manifestere magt i det offentlige rum i ceremonielle sammenhænge og i særdeleshed i residensstæder. På forskellig vis transformerede og/eller konstruerede eksempelvis fyrster urbane lyduniverser, hvori man via bevidst udnyttelse af lyd iscenesatte fyrsten og hans position i samfundet. En ganske særlig begivenhed i den forbindelse var kongekroningen. Denne artikel undersøger, hvordan den danske kongemagt manifesteredes auditivt i renæssancens København i forbindelse med Frederik 2.s kroning i august 1559. Med fokus på præsten og digteren Rasmus Hansen Reravius’ retrospektive digteriske fremstilling af kroningsfesten studeres, hvordan man under kroningsfesten aktivt benyttede lyd til konstruktion af unikke lyduniverser, hvori kongens magt manifesteredes auditivt.
30
Redaktionen. "Arbejdsliv mellem standardisering og selvledelse." Tidsskrift for Arbejdsliv 15, no. 4 (December 1, 2013): 5–8. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v15i4.108950.
Full textAbstract:
arbejdsliv mellem standardisering og selvledelse S tandardisering forbindes ofte i arbejdslivsforskningen med Bravermans ætsende kritik af Taylorisme og Scientific Management, og hans medrivende beskrivelser af degraderingen af det håndværksmæssige arbejde i det 19. og 20. århundrede (Braverman 1978). Braverman påpegede, hvordan arbejdet mistede mening og blev ensformigt og fremmedgørende, og i sin indledning beskrev han hvordan han havde haft mulighed for at følge: ".ikke bare transformationen af de industrielle processer, men også måden hvorpå disse processer (arbejdsmæssigt) reorganiseres; hvorledes arbejderen, systematisk frarøvet en håndværksmæssig arv, og kun blev givet lidt eller intet i stedet" (1978, 8). arbejdet har ændret sig meget siden Braver-mans skelsættende bog udkom, men standardisering som middel til effektivisering og rationalisering er langt fra et fortidigt fænomen Standardisering anvendes i dag i udstrakt grad som en løsning på et utal af problemer: Accelererende udgifter, uoverskuelighed, kvalitet og øgede produktivitetskrav. Det gælder i store dele af den offentlige service, som for eksempel hjemmeplejen og folkeskolen (Dahl & Eriksen 2005; Moos 2007); ligesom standardisering er et væsentligt element i den offentlige kvalitetsreform (www. kvalitetsreformdk). Samme udvikling ses også i den private sektor, hvor globalisering med grænseoverskridende forretningssamarbejde og ejerskab bla. medfører, at virksomhederne indfører nye, mere standardiserede og kontrolorienterede styringssystemer. I praksis kommer det til udtryk som forskellige former for standardisering: IT-systemer i bankerne skal mindske kompleksiteten, højne effektiviteten og overblikket. I hjemmeplejen skal BUM-modeller, 'fælles sprog' og håndholdte computere sikre styrbarhed og lighed i ydelserne, mens tests skal sikre sammenlignelighed og målopfyldelse i folkeskolen. Videndeling, 'fra kolde til varme hænder', effektivisering, kompleksitetsreduktion og ledelsesoverblik er blot noget af dét, som vi synes at kunne standardisere os til. Men standardiseringen står ikke alene. Det vi ser, er at netop kombinationen af selvledelse og standardisering spiller en stadig vigtigere rolle i bestræbelserne på at øge kvalitet og effektivitet. Den franske socio-log David Courpasson kalder denne særlige form for organisering, hvor standardisering kombineres med selvledelse for 'soft bureaucracies' (Courpasson 2006). Det kan være IT baserede kontrolsystemer, der foreskriver arbejdets indhold og takt kombineres med opgaveorienteret arbejde i teams. Dette kan forekomme paradoksalt; en kombination af to tilsyneladende modsatrettede principper: En standardisering som indebærer at arbejdsprocesser foruddefineres og fikseres og faglig dømmekraft elimineres, og selvledelse som giver rum for at tilpasse udførelsen af arbejdet til en kom-
31
Johansen, Venke Frederike, Therese Marie Andrews, and Haldis Haukanes. "Når det intime blir offentlig. Kvinners erfaringer med åpenhet om brystkreft." Nordisk tidsskrift for helseforskning 5, no. 2 (February 9, 2010): 2. http://dx.doi.org/10.7557/14.235.
Full textAbstract:
Det er i dag åpenhet omkring tema som tidligere var private og tabubelagte, blant annet gjelder det sykdom og problematiske livsforhold. Den rådende oppfatning er at åpenhet på disse områdene er til det gode. Helsemyndigheter og pasientforeninger oppfordrer til åpenhet, men hva det innebærer blir i liten grad diskutert. Spørsmål om private grenser og mulige negative konsekvenser som følge av åpenhet er nærmest fraværende i offentlig helsedebatt. Denne artikkelen handler om hvordan brystkreftrammede kvinner har erfart åpenhet omkring egen sykdom. Datamaterialet er skaffet til veie gjennom etnografiske intervju med 28 kvinner og avdekker positive erfaringer, som optimisme og sosial støtte samt negative, som mismot, påminnelser om døden og grensekrenkelser. Funnene blir analysert og diskutert med begreper som berører privat/offentlig dimensjonen. Ettersom de negative erfaringene i stor grad viser seg å være knyttet til et grenseland mellom den private og offentlige sfære, antyder vi eksistensen av en tredje sfære, som vi kaller mellomsfæren. Vi reiser spørsmål om en forskyvning av private anliggender ut i denne såkalte mellomsfæren har bidradd til å viske ut skillelinjer mellom det private og offentlige og ført til at grenser for sosiale væremåter blir uklare.
32
Lüchau, Peter. "Grænser for religion." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 62 (November 20, 2015): 107. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i62.22572.
Full textAbstract:
Where and in what context Danes accept religion is dependent upon their attitudes toward the boundaries of religion. Dependent upon the theoretical point of departure, the boundary may be expected to be situated between religion in the public and the private sphere (secularization theory) or between religious exercise of authority and religious self-expression (individualization theory). To determine which theory may best explain the Danes' view concerning the acceptable place of religion in Denmark, data from the International Social Survey Programme 2008 ‒ Religion III questionnaire are utilised. The analysis shows that the boundary of religion is situated at the point of religious exercise of authority, and thus individualization theory best explains the limits of religion in Denmark. Furthermore, it can be shown that this boundary is part of the existing value-based cleavages among the Danes.Hvor og i hvilken sammenhæng danskerne accepterer religion, afgøres bl.a. af deres holdning til, hvor grænsen går for religion i samfundet. Alt efter teoretisk udgangspunkt forventes grænsen at gå mellem religion i det offentlige og det private rum (sekulariseringsteori) eller mellem religiøs autoritetsudøvelse og religiøs selvudfoldelse (individualiseringsteori). Til at afgøre hvilket teoretisk udgangspunkt som bedst forklarer danskernes syn på religions rette plads i Danmark, benyttes data fra International Social Survey Programme 2008 ‒ Religion III spørgeskemaundersøgelsen. Det viser sig, at grænsen for hvor danskerne vil acceptere religion går ved religiøs autoritetsudøvelse, og dermed at individualiseringsteori bedst forklarer grænsen for religion i Danmark. Det kan ydermere vises, at denne grænse er en del af de eksisterende værdimæssige kløfter blandt danskerne
33
Woodhead, Linda. "Omvärdering av offentliga religion." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 58 (December 5, 2012): 5. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i58.7658.
Full textAbstract:
Under det innevarande århundradet har det också i de mest "sekulära" samhällen i Väst blivit allt tydligare att religion spelar en roll i det offentliga livet och att det inte bara kan beskrivas som något "privatiserat". Men hur skall denna offentliga roll förstås och analyseras? Denna artikel presenterar en ram för en sådan analys som tar de olika roller, som olika slags religioner spelar i de moderna samhällenas differentierade sfärer (utbildning, juridik, välfärd osv.), på allvar. Med andra ord, den laborerar med ett antal variabler: Vilken typ av religion? Vilken är relationen mellan det religiösa och det sekulära? Inom vilken/vilka sociala sfär(er)? Vilken typ av roll spelar religon? I vilka relationer till klass, gender, etnicitet och andra utgångspunkter för ojämlikhet? Denna differentierade modell tager sin utgångspunkt i en kritik av existerande uppfattningar av offentlig religion (ex. Bryan Wilson resp. José Casanova) och de antagelser som de utgår ifrån, inklusive en insnävning till det nationella, en sammansmältning av social differentiering och en snäv kyrko- eller denominations-fokuserad syn på religion. Resultatet är ett analytiskt verktyg som är bättre utformat för att kunna taga hänsyn till olika former för offentlig religion som är finna på lokalt, nationellt och transnationellt nivå i de senmoderna konsumtionssamhällena.
34
Skaara, Kim. "Arkitekturen og det offentlige rom." Stat & Styring 22, no. 04 (December 10, 2012): 31–32. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-750x-2012-04-16.
Full text
35
Nes, Hans Christian. "Religion i det offentlige rom." Kirke og Kultur 113, no. 05 (November 28, 2008): 405–11. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3002-2008-05-07.
Full text
36
Jørgensen, Anker Helms. "Kan diplomstuderende læse en peer-reviewet artikel i den første uge?" Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 9, no. 17 (September 1, 2014): 43–54. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v9i17.8834.
Full textAbstract:
Peer-reviewede artikler er det akademiske guld inden for de empiriske videnskaber. På trods af deres specialiserede, fagspecifikke indhold har de undervisningsmæssigt potentiale til at indvie de studerende i universitetets etos. Hvornår kan studerende læse sådanne artikler? I den allerførste uge på universitetet? Dette har jeg undersøgt i et kursus for diplomstuderende, hvoraf 2/3 aldrig har taget et kursus på et universitet. De arbejder med en frivillig øvelse i første uge: de læser en peer-reviewet artikel (Monk et al., 2004), skriver et abstract af den og giver hinanden feedback. Artiklens emne er alment: Hvorfor mobiltelefoner er generende i det offentlige rum? Den er velskrevet og giver et godt billede af, hvordan forskere arbejder. Artiklen er ledsaget af stilladsering med forklaringer, spørgsmål og svar. Undersøgelsen omfattede 94 studerende. Resultatet viser, at 89 % skrev et abstract, 96% fandt brugen i første uge acceptabel og 100 % mente, at øvelsen skulle gentages i næste semester. De studerende værdsatte artiklens autenticitet; de fandt det nyttigt og udfordrende at skrive tidligt; skrivningen fik dem til at tænke. Alt i alt var det en succesoplevelse, som gav dem blod på tanden. Det er således klart, at diplomstuderende kan læse en peer-reviewet artikel i den første uge med udbytte.Peer-reviewed papers are like academic gold in many disciplines. But when is it appropriate to introduce students to such papers? In their first week at university? To address this question diploma-students were asked to work with a peer-reviewed paper (Monk. et al 2004) during their first week. The students, two thirds of whom were new to university level education, were asked to write an abstract of the paper - voluntarily - and then give feedback to each other. The paper the students were given addressed the use of mobile phones in public spaces. It was selected for its readability and the exercise was supported with extensive scaffolding: explanation, questions, and answers. Over three terms, 94 students were asked to read the paper and 89 % of them wrote an abstract. All the students that took part in the study found the paper relevant and 86 % found the difficulty acceptable, 96 % felt that it was acceptable to be given the paper in the first week of their course, while 100 % said the paper should be used again next term. In conclusion, it seems that diploma students can benefit from working with a peer-reviewed paper in the first week of their first university course.
37
Sørensen, Ole H., Niels Glæsner, and Agnete Meldgaard Hansen. "Større og færre: Fusioner i velfærdsstatens institutioner." Tidsskrift for Arbejdsliv 24, no. 2 (June 23, 2022): 5–9. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v24i2.133016.
Full textAbstract:
I løbet af de sidste 25 år har der kunnet observeres en klar trend i den danske offentlige sektor: Hvor der i løbet af det 20. århundrede havde udviklet sig et institutionslandskab med et højt antal små og organisatorisk relativt simple institutioner, har vi siden slutningen af 90’erne set et skift over mod større, mere komplicerede organisationer i et lavere antal. Som illustrativt eksempel kan man pege på tendensen, som den klart kommer til udtryk på alle niveauer i den danske undervisningssektor – fra grundskolerne over gymnasierne og til de videregående institutioner. I januar 2007 blev 12 universitets-institutioner og 13 sektorforskningsinstitutioner reduceret til 11 institutioner (Aagaard et al., 2016; Hansen, 2012) gennem omfattende fusioner. Inden for professionsuddannelserne fandtes der op til år 2000 mere end 100 individuelle institutioner (Undervisningsministeriet, 1998). 20 år senere er langt størstedelen af disse fusioneret ind i de store regionale professionshøjskoler. Også i ungdomsuddannelserne har der været mange fusioner. Således blev der ifølge Undervisningsministeriet udført 82 fusioner i sektoren mellem 1999 og 2017 (Undervisningsministeriet, 2019). Under varierende omstændigheder kan en lignende trend observeres inden for eksempelvis sundhedssektoren, de kommunale forvaltninger samt politi- og retsvæsen. Ikke kun fysiske og organisatoriske sammenlægninger har præget organisationslandskabet i den offentlige sektor, men også beslægtede omorganiseringer. Her kan nævnes klyngedannelser i daginstitutioner, skabelse af campusmiljøer, administrative fællesskaber, oprettelsen af supersygehuse, plejecentre med fælles ledelse, større hjemmeplejedistrikter mv. Fusioner skal ikke bare forstås som administrative spareøvelser, hvis effekter skal opgøres i kroner og ører. De er levede og erfarede processer, som former arbejdslivet for individer og fællesskaber. De påvirker blandt andet styring og ledelse, faglighed og tværfaglighed, kvalitet og standardisering, medarbejdertrivsel m.m. Formålet med dette temanummer er at belyse de mange og forskelligartede konsekvenser, udviklingen mod færre, større, mere komplekse og ofte mere centraliserede organisationer har for arbejdslivet i velfærdsstaten. Der har ikke været megen opmærksomhed på arbejdslivskonsekvenserne af de fusionsprocesser, som har præget det danske institutionslandkort de sidste 25 år. Nogle af de konsekvenser og problematikker, som tidligere har været drøftet, er: de øgede ledelsesspænd (Holm-Petersen et al., 2015), betydningen af kultur (Holm-Petersen, 2007), ledelsesstrategier (Glæsner, 2018) og rammerne for organisatorisk integration (Aagaard et al., 2016). Der er en række af andre temaer, som aktualiseres, når organisationer fusioneres og som kan forfølges yderligere ved at stille skarpt på fusionstrenden. Ordet sammenlægning kan fx give indtryk af, at processen primært handler om at samle organisationer geografisk. I mange tilfælde er der imidlertid tale om geografisk status quo eller måske endda decentraliseringer inden for en organisatorisk centralisering, hvilket kan give anledning til øgede spændinger mellem en centraliseret, fjernstyrende administrativ ledelse og de lokale faglige miljøer. Dette var fx tilfældet i forbindelse med nogle af fusioneringerne af universiteterne, mens der i andre tilfælde også blev relokaliseret medarbejdere. Endvidere har sammenlægninger og øget organisationsstørrelse, med eller uden fysisk relokalisering, nærmest uundgåeligt konsekvenser for de faglige fællesskaber og den faglige identitet. Fællesskaber kan blive styrket, fordi den øgede organisationsstørrelse kan give mulighed for større og mere specialiserede faglige grupperinger, men det kan modsat skabe udfordringer, når tidligere sammentømrede grupper, med forskellige samarbejdskulturer og faglige normer, skal finde sammen (Giessner et al., 2016). Fusioner sker i nogle tilfælde ind i nye og mere moderne faciliteter, som skaber bedre rum for kreativitet og udfoldelse. Men i andre tilfælde skal der rykkes sammen, og nogle medarbejdere kommer til at miste muligheder og privilegier, hvilket kan føre til samarbejdsproblemer (Moltke, 2014). Derudover ligger der ofte ønsker om økonomiske fordele bag fusioner. Der kan spares ressourcer i den centrale administrative del af organisationen og skabes stordriftsfordele i HR, IT og andre stabsfunktioner. Drømmen er, at fagligheden styrkes og arbejdsprocesser kan effektiviseres gennem større specialisering og styrket arbejdsdeling. Sådanne visioner er ofte eksplicitte og afgørende for, at beslutninger om fusioner og forandringerne fremlægges som logiske og rationelle. Således gøres processerne blot til et spørgsmål om at realisere potentialerne gennem god forandringsledelse. I mange tilfælde høstes stordriftsfordelene dog allerede, inden de reelt set indtræffer – hvis de overhovedet indtræffer (Rosenkilde, 2016) – hvilket udsulter organisationen og kan vanskeliggøre en succesrig sammenlægning. Herudover ligger der ofte en standardisering implicit i jagten på stordriftsfordele, som ikke tager højde for de mange lokale forskelle, som bliver fusioneret ind i den nye organisation. I forlængelse af de ovenstående problematikker har forskningen i fusioner siden 1980’erne tematiseret oplevelser af stress og usikkerhed blandt medarbejderne som en typisk effekt af de mange forandringer, som følger, når organisationer lægges sammen. Marks og Mirvis beskrev i 1985 denne medarbejdererfaring som ”fusionssyndromet”, og dette tema har været centralt i den efterfølgende forskning (Marks & Mirvis, 1985; Harman, 2002; Seo & Hill, 2005; Cartwright et al., 2007). Dette peger i retning af et behov for stærke faglige fællesskaber og kompetent ledelse, som har blik for social, faglig og organisatorisk forandringsledelse. Fusioner er en vanskelig udfordring for ledelsen, og ikke mindst for mellemlederne, hvis arbejdsliv kan blive voldsomt udfordret, når de kommer i et krydspres mellem ledelsesmæssige, organisatoriske og strategiske krav fra den centrale ledelses side og modstand og kritik fra de fagprofessionelle. Balanceringen af medarbejdernes og ledernes egen trivsel i disse komplekse organisatoriske processer kan være vanskelig, og der har været en øget tendens til, at mellemledere oplever et forværret psykisk arbejdsmiljø (Skakon et al., 2010). I dette temanummer bringer vi en række bidrag, der på hver sin vis supplerer og udvider de ovenstående forståelser af, hvordan organisationssammenlægninger former arbejdslivet i den offentlige sektor på godt og ondt.
38
Galal, Lise Paulsen, Monique Hocke, and Iram Khawaja. "Introduktion: Muslim og minoritet." Tidsskrift for Islamforskning 4, no. 2 (September 24, 2010): 3. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v4i2.24592.
Full textAbstract:
Forholdet mellem det ’at være muslim’ og det ’at være en minoritet’ har blandt muslimer været et emne til debat, siden profeten Muhammed udvandrede eller flygtede fra Mekka til Medina for dér at leve i eksil i 8 år. I dag kan man blandt andet på arabiske islamiske satellit-kanaler følge med i, hvordan denne debat er blevet en del af muslimers hverdagspraksis i Europa, hvor de forsøger at finde svar på, hvordan de skal leve som muslimer i samfund, hvor islam ikke er majoritetsreligionen.At muslimer i Europa er en minoritet, er en commonsense betragtning, der florerer i den offentlige debat, i hverdagssproget, såvel som i forskningen på feltet. Ganske ofte tages denne betragtning af muslimers status for givet, uden at det udforskes nærmere, hvilke præmisser der ligger bag denne kategorisering, og hvad konsekvenserne er. For at komme nærmere en forståelse af sammenhængen mellem ’det at være muslim’ og at være ’en minoritet’, er det nødvendigt at udfordre denne commonsense forståelse af muslimer som værende en minoritet. Hvad menes der med, at de er en minoritet? Muslim er betegnelsen for en religiøs identitet, men hvad får det af betydning for det religiøse tilhørsforhold, den enkeltes hverdagslige tilværelse og selvforståelse, at muslimer betegnes som værende en minoritet? Er det overhovedet religionen, der er afgørende for deres minoritetsidentitet, og hvordan spiller den religiøse og den minoriserede kategorisering sammen? Set i forhold til majoritetens rolle må man blandt andet spørge, hvordan kategoriseringen af muslimer som værende en minoritet får betydning for lovgivning og institutionelle praksisser. Der er således rigtig mange aspekter af dette tema, som kunne være relevante at belyse.Dette temanummer belyser nogle udvalgte aspekter af dette omfattende emne om den religiøse og minoriserede identitet. Disse aspekter afspejler til dels den forskning, der aktuelt dominerer i det danske forskningsfelt, og er til dels influeret af politiske interesser for integration, antiradikalisering, muslimsk identitet etc. Ambitionen er en tværfaglig vinkling på konstruktioner af muslimske minoritetsidentiteter med en særlig opmærksomhed på samspillet mellem den religiøst definerede og den status- eller magt-definerede identitet, som minoritetsbegrebet refererer til. Temanummeret tager således udgangspunkt i en definition af minoriteter som en analytisk kategori, hvor minoriteten er defineret ved en asymmetrisk magtrelation til majoriteten. Det er dermed ikke det numeriske mindretal, der i sig selv gør muslimer til en minoritet, men tilskrivningen af betydning til gruppen af muslimer og dens størrelse i relationen til en majoritet. Denne – magtrelationelle – betydningstilskrivning tildeler minoriteten en anderledes, afvigende eller negativ identitet, der fratager minoriteten samfundsmæssig status og definitionsmagt. Hvilke forskelle i form af afvigelser fra normen, der konkret tillægges betydning, kan samtidig variere over tid og sted og være udgangspunkt for forhandlinger og kampe, som det tydeligt vil fremgå af dette temanummers artikler. Alle artikler i dette temanummer synes – eksplicit eller implicit – at tage udgangspunkt i denne definition af minoriteten. Daniel Henchen viser, hvordan danske missionærer i Syrien i begyndelsen af det 20. århundrede ikke blot definerer muslimer som objekter for mission, men definerer beduiner som særligt missionsmodtagelige. Definitionen af minoriteten blandt minoriteten – nemlig beduinen – bliver dermed en definition med et praktisk formål: mission, og dét er udgangspunktet for, hvordan beduinen og de andre muslimer betydningstillægges i relation til islam såvel som kristendom. Pointen, om at definitionen af minoriteten har et praktisk formål, er gennemgående for flere af artiklerne. Lasse Lindekilde spørger således til sammenhængen mellem særlige integrations- og antiradikaliseringsindsatser og radikalisering blandt muslimer. Integrationsindsatsen er formuleret på baggrund af udgrænsningen af en særlig gruppe, en minoritet i samfundet, der tilskrives et særligt behov for hjælp til at blive integreret. Spørgsmålet, som Lindekilde også rejser, er, om det er selve indsatsen, minoriteten reagerer på, eller kategoriseringen, idet denne netop af mange opleves og opfattes som en eksklusion snarere end et oprigtigt forsøg på inklusion. Minoritetsdefinitionen er altså ikke ligegyldig eller blot et spørgsmål om akademisk spilfægteri, men har direkte konsekvenser for social praksis, og er derfor også væsentlig at udforske som netop social praksis.I forlængelse af udpegningen af den ’praktiske’ minoritet, som eksempelvis enten skal omvendes eller integreres, rejser der sig et andet spørgsmål knyttet til temaet for dette nummer. Hvordan er islam – eller dét at være muslim – blevet det aspekt, der betydningstilskrives som anderledes, afvigende eller negativt, og hvordan finder det sted og opleves af de involverede parter? I denne forbindelse er det centralt at være opmærksom på, hvordan den muslimske identitet som forklaringsmodel konvergerer med andre faktorer, så som etnicitet, migrantstatus, køn, klasse etc. De fleste er opmærksomme på, at den dominerende ’praktiske’ minoritet de seneste 10-15 år i den danske politiske debat i stigende grad synes at være blevet muslimer, hvor det tidligere var flygtninge og længere igen tilbage, migrantarbejdere. Der er gode grunde til at hævde, at intersektionen af immigrant (og efterkommere heraf) og muslim derfor ikke kan adskilles. Den muslimske minoritet er stadig betydningsindskrevet i en integrationsdiskurs, der strukturerer rammerne for, hvordan den muslimske identitet tilskrives betydning. At det nu er religionen, snarere end tidligere kulturen eller klassetilhørsforholdet, der bliver tillagt betydning, ikke blot illustrerer, hvordan tilskrivningen af betydning ændres over tid og sted, men er vigtig for forståelsen af minoritetens strategier og handlemuligheder. Hvordan islam og kategorien muslim bliver til og forhandles er noget, som særligt Tekla Canger kommer ind på i sin artikel. På baggrund af livshistoriske interviews af minoriserede kvinder med muslimsk baggrund analyseres positioneringen ’muslim’ som en grundlæggende intersektionel og sammenvævet konstruktion, der på forskellig vis konvergerer med andre sociale kategorier og kontekstuelle positioneringer. Canger kommer blandt andet ind på de unges muligheder for at skabe et ”tredje rum” i deres forhandlinger af en muslimsk andethed.At skabe en ’praktisk’ minoritet indebærer for det tredje, at den tillægges betydning som anderledes, hvilket sker gennem specifikke kategoriseringer og repræsentationer. Det sker i mange forskelligartede kontekster, som herværende artikler hver især eksemplificerer. Gennem sammenligninger af fremstillinger af jøden i begyndelsen af det 20. århundrede med fremstillinger af muslimen i begyndelsen af det 21. århundrede, argumenterer Cora Alexa Døving således for, at selve konstruktionen af ’minoritetsstereotypen’ synes at have fællestræk på tværs af tid og rum. Fremstillingerne, der analyseres, er fra den norske offentlige debat i form af avisartikler, bøger, pamfletter mv. Signe Kjær Jørgensenundersøger muslimers betingelser for selvfremstilling i medierne gennem en analyse af et interview med Asmaa Abdol-Hamid i Politiken. Her argumenterer Kjær Jørgensen for, at minoriteten har stærkt afgrænsede muligheder for selvfremstilling, idet betingelserne herfor udstikkes af majoritetens normativitet og forforståelser. Medierne er således én kontekst for kategorisering og repræsentation. I Lindekildes artikel vises, hvordan det politiske tiltag om brugen af rollemodeller som integrationsfremmende og radikaliseringshæmmende redskab implicit opererer med kategoriseringer. Den institutionaliserede politiske praksis er således en anden kontekst for kategorisering. Den politiske diskurs om muslimer og særligt radikaliserede muslimer er ligeledes central i Iben Helqvists artikel, da embedsmandsværket indretter deres politiske praksis i forbindelse med valg af muslimske samtalepartnere efter politikeres og mediers offentlige kategoriseringer af specifikke muslimer og muslimske organisationer som værende radikale eller ekstreme i deres islamfortolkning. Her konvergerer de mediebårne kategoriseringer med institutionaliseret politisk praksis. Imidlertid viser Helqvists artikel, at minoritetens vilje til tilhørsforhold og krav om anerkendelse som ligeværdige borgere i det danske samfund blandt andet artikuleres gennem netop den demokratiske proces. Således peger Helqvist på muslimske organisationers forhandling af at repræsentere en dansk islam og indgå som samarbejdspartnere i en national politisk kontekst.Som det fremgår af dette bud på minoritetsperspektiver, som dette temanummers artikler kan læses med, handler temaet muslim og minoritet ikke så meget om islam, som det handler om muslimsk identitet i en særlig form for samfundsmæssighed. Adskillige af de boganmeldelser, som også rummes i dette nummer, har samme interessefelt. Det er med interesse for dette felt, at vi opfordrer læserne til at læse dette nummer af Tidsskrift for Islamforskning.
39
Eriksson, Christine. "Att kuratera en kontext för en förskolepraktik i offentliga rum – En annan direkt demokrati uppstår." Nordisk barnehageforskning 21, no. 3 (May 16, 2024): 79–99. http://dx.doi.org/10.23865/nbf.v21.495.
Full textAbstract:
Denna artikel intresserar sig för hur förskolan skulle kunna erbjuda barn möjlighet att uttrycka sina angelägenheter om offentliga rum på offentliga platser. Teoretiskt är artikeln baserad på filosofen Isabelle Stengers diskussion kring behovet att skapa en annan vetenskap som aktivt deltar i att skapa ett demokratiskt hållbart samhälle, och på den ANT-inspirerade filosofen Annemarie Mols resonemang om empirisk filosofi i syfte att uppmärksamma hur olika praktiker skapar olika offentliga verkligheter. Artikeln visar hur forskare tillsammans med en liten grupp förskolebarn i åldrarna ett och ett halvt till tre år aktiverar offentliga platser såsom en buss, en tunnelbaneresa och en gång- och cykeltunnel i centrala Stockholm. I dessa empiriska aktiveringar uppstår nya offentliga praktiker som markerar en kollektivt deltagande sångpraktik på bussen, hur en kinestetisk praktik av direkt närvaro uppstår i tunnelbanan och där de förkroppsligade och sensoriska kontaktzonerna etableras genom en annan praktik av att läsa väglinjer. ENGLISH ABSTRACT Curating a Context for a Preschool Practice in Public Spaces – Another Direct Democracy Emerges This article is interested in how the preschool practice could offer children the opportunity to express their concerns about public spaces in public places. Theoretically, the article is based on the philosopher Isabelle Stengers consideration of creating Another science which participates in creating a democratic sustainable society, and in the ANT-inspired philosopher Annemarie Mol’s reasoning about Empirical philosophy in order to pay attention to how different practices create different public realities. The article shows how a researcher together with a small group of preschool children aged one and a half to three years activate public places such as a bus, the underground metro and a walking and bicycle tunnel in the central of Stockholm, Sweden. In these empirical activations new public practices emerge which demark a collective participating singing practice on the bus, a kinesthetic practice of direct presence emerges in the underground metro and where the embodied and sensorial contact zones are established through another practice of reading road lines.
40
Shakoor, Tallat, and Inge Liengaard. "Islam, muslimer og uddannelse." Tidsskrift for Islamforskning 3, no. 3 (November 24, 2008): 3. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v3i3.24570.
Full textAbstract:
Det tredje og sidste nummer af Tidsskrift for Islamforskning i 2008 drejer sig om islam, muslimer og uddannelse. Interessen for disse emner i en dansk/europæisk kontekst er ingenlunde ny. Faktisk har der i en længere årrække været forsket og skrevet adskilligt om netop dette. Der er en vældig samfundsmæssig interesse for de skole- og uddannel-sesvalg, som borgere med etnisk minoritetsbaggrund – og særligt de med muslimsk bag-grund – træffer. Det har bl.a. resulteret i flere undersøgelser af muslimske friskoler og redegørelser for unges uddannelsesmønstre. I takt med religioners stigende synlighed i det offentlige rum, bl.a. igennem social grænsedragning, sociale identiteter og en stigende religiøs og kulturel pluralisering i det danske samfund, har der samtidig været en øget opmærksomhed på repræsentationer af islam og muslimer i forskellige former for uddan-nelsesmateriale. Her har blikket i særdeleshed været rettet mod grundskolens materiale, der jævnligt har vist sig at rumme temmelig stereotype fremstillinger af islam (og meget få fremstillinger af muslimer), men også undervisningsmateriale i gymnasierne er kommet i fokus.I nærværende nummers artikler har vi valgt at fokusere på kontekster, hvor forskellige repræsentationer af islam og muslimer fremstilles: ud fra en minoritetsposition i det dan-ske samfund, igennem en ikke-muslimsk majoritets repræsentationer af islam i gymnasialt undervisningsmateriale, repræsentationer af islam og nationalitet i et land med en muslimsk majoritet samt konfliktuerende forestillinger om national og religiøs identitet i en dansk folkeskole.I dette nummer af Tidsskrift for islamforskning træder vi således delvist af kendte stier; bl.a. med dr. phil. Jørgen Bæk Simonsens artikel, der opdaterer billedet af, hvorledes is-lam portrætteres i dansk undervisningsmateriale for gymnasieklasser. Religionssociolog Tallat Shakoorbeskriver udviklingen i vægtningen af islam i vedtægter for muslimske friskoler inden for de sidste 25 år.Samtidig udvides perspektivet i en række artikler: Ph.d. Laura Gilliam fra Danmarks Pædagogiske Universitet analyserer på baggrund af feltarbejde i en dansk folkeskole, hvorledes både børn og voksne konstruerer ”muslim” og ”dansker” som identiteter, der gensidigt udelukker hinanden, og hvor ”muslim” har en negativ valør. Gymnasielektor Lars Visti Hansen giver i sin artikel et indblik i nyere, dansk undervisningsmateriale om korstogene, og hvilke overvejelser der ligger bag hans egen udgivelse Korstogene idé og virkelighed (Systime 2004). Post. doc. Thomas Hoffmann skitserer et forskningsprojekt, der undersøger betydningen af, at et stigende antal studerende og undervisere på islam-studier ved vesteuropæiske og amerikanske universiteter har muslimsk baggrund. Hypo-tesen er, at denne udvikling på sigt vil influere den islamiske eksegese, som allerede ud-foldes i Vesteuropa og USA. Slutteligt analyserer religionshistoriker Marie Louise Wammen, hvilken udvikling der har været i fremstillingen af religiøse og nationaliteter i iranske skolebøger for de mindste klasser i de senere år.Sidst men ikke mindst bringer vi også i dette nummer en række anmeldelser med en betydelig spændvidde: fra arabisk medicin over den poetiske Koran til kvinder i Koranen og muslimske skoler i Sverige. God læselyst!
41
Wigum, Tor Aamodt. "Forbud mot burka og niqab i det offentlige rom." Kritisk juss 38, no. 02 (March 15, 2017): 88–107. http://dx.doi.org/10.18261/issn2387-4546-2012-02-02.
Full text
42
Jørgensen, Christian Helms, and Kurt Aagaard Nielsen. "Uddannelse og læring i arbejdslivet." Tidsskrift for Arbejdsliv 1, no. 4 (December 1, 1999): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v1i4.108265.
Full textAbstract:
Artiklerne i dette nummer er samlet indenfor temaet "uddannelse og læring i arbejdslivet". Begrundelsen for dette valg af tema er primært dets aktualitet i både arbejdslivsforskningen og i den praktiske arbejdspolitik. I den politiske diskurs fra Clinton og Blair til Nyrup har uddannelse i stigende grad været lanceret som svar på globaliseringen. Kan "vi", Danmark, ikke konkurrere på pris og stordrift, så må vi satse på viden, kvalitet og innovationer. Det er ganske vist ikke nyt at se på uddannelse som en konkurrencefaktor; således lå der også i 1950`ernes og 60`ernes humankapitaltænkning en sådan tankegang. Men i forskerverdenen og i den politiske diskussion var disse tanker altid i clinch med dannelsesmål, demokratiseringsmål eller sociale lighedsmål. - Det nye er således at uddannelse så massivt anerkendes som en vækst- og konkurrencefaktor - der anses for at være i stand til at trække sociale og humane mål med sig. I dag er det nærmest med en selvfølgelighedens jargon at uddannelserne i stigende grad underlagt markedsøkonomisk regulering; således også i regeringens "Rapport om voksen- og efteruddannelse", der blev offentliggjort i august, og som vi har en kommentar til i dette nummer. Uddannelse og læring er ikke blot som funktion eller instrument i stigende grad orienteret imod arbejdslivet; der er også sket en kraftig opvarmning af interessen for de læreprocesser og uddannelsesformer, som ligger på arbejdspladsen som sådan. Den såkaldte 'interne læring' antager i dag en betydelig størrelse. Det ses ikke blot inden den managementbølge, der besmykker sig med begrebet lærende organisation, som vi med artiklen af Bente Elkjær også kaster et kritisk blik på i dette nummer, men i lige så høj grad i bredere læringsaktiviteter i virksomhederne. Disses omfang og karakter kortlægges i artiklen af Claus Agø Hansen og Karsten B Andersen. Den stigende interesse for 'intern læring' skyldes blandt andet, at den i forhold til den eksterne uddannelse tilbyder et billigere alternativ med en højere umiddelbar nytteværdi. Det har betydning for forvalterne af de offentlige uddannelseskasser og for virksomhedernes ledere. Den interne læring er også et positivt alternativ for mange kortuddannede, som har negative erfaringer med skoleuddannelse, og som derfor er mere motiverede for læring på arbejdspladsen. Det skyldes, at den interne læring opleves mere anvendelig og foregår i tilknytningen til det sociale fællesskab på arbejdspladsen. Mange af de øvrige medarbejdergrupper, som udvikler nye arbejdsværdier, lægger vægt på, at arbejdet tilbyder muligheder for udvikling og læring. Så både fra oven og fra neden er der interesse for selve arbejdspladsen som rum for læring. Det er således ikke uden grund at praksis-orienteret læring er kommet til at fylde meget i den pædagogiske debat, og at arbejdspolitik og uddannelsespolitik således også i god forstand er rykket tættere sammen. Vi er af den opfattelse, at både uddannelser og arbejdsliv i det lange løb vinder ved denne tættere forbindelse. Men man bør imidlertid advare imod en for harmonistiske forståelse af interesserne i arbejdslivsrelateret læring. Kurt Aagaard Nielsen og Birger Steen Nielsen peger i deres artikel
43
Warburg, Margit. "Når det hellige og det verdslige rum smelter sammen." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 58 (December 5, 2012): 21. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i58.7659.
Full textAbstract:
Danske kirker i udlandet ligner i sociologisk henseende andre indvandrersamfunds religiøse institutioner, idet udlandskirkerne foruden at danne ramme om et dansk-præget kirkeliv i høj grad også dækker mange af immigrantsamfundenes sociale behov. De mange verdslige aktiviteter betyder, at kirkerne ikke altid opretholder en skarp adskillelse mellem det hellige og det verdslige rum. Eksempler fra danske kirker i Argentina og Rotterdam illustrerer, at det kan udfordre folkelige opfattelser af det betyd-ningsfulde i at holde helligt rum adskilt fra verdsligt rum. Den danske stat og dansk erhvervsliv spiller en central rolle i flere af udlandskirkernes hverdag, og en udlandskirke som den danske sømandskirke i Singapore har udviklet sig til en lokal dansk offentlig sfære for de ca. 1.500 fastboende danskere i Singapore.
44
Madsen, Kjell. "Høy alders tyngde – Om religion i det offentlige rom." Kirke og Kultur 111, no. 01 (March 1, 2006): 47–60. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3002-2006-01-07.
Full text
45
Evju, Håkon Andreas. "Jakob Maliks, Vilkår for offentlighet: sensur, økonomi og transformasjonen av det offentlige rom i Danmark- Norge 1730–1770 (Trondheim: Norges teknisk-naturvitenskaplige universitet, 2011). 356 s." 1700-tal: Nordic Journal for Eighteenth-Century Studies 9 (January 3, 2015): 146–51. http://dx.doi.org/10.7557/4.3270.
Full text
46
Hofmann, Bjørn, and Siri Granum Carson. "Filosofiens rolle i det offentlige ordskifte." Etikk i praksis - Nordic Journal of Applied Ethics, no. 2 (September 28, 2018): 87–103. http://dx.doi.org/10.5324/eip.v12i2.2517.
Full textAbstract:
Filosofi og etikk har fått en stadig større plass i det offentlige rom i Norge. 2017 ble et år der filosofer sørget for overskrifter i en rekke norske medier. En av sakene som fikk størst oppmerksomhet, var debatten om sorteringssamfunnet og Aksel Braanen Sterris påstand om at personer med Downs syndrom ikke kan leve fullverdige liv. Utsagnet skapte en voldsom debatt og kraftige reaksjoner. Temaet for debatten er interessant i seg selv, men den reiser også spørsmål om hvordan slike debatter endrer filosofiens anseelse og rolle i det offentlige ordskiftet i Norge. I denne artikkelen stiller vi derfor spørsmålet: På hvilken måte har debatten om sorteringssamfunnet i 2017 påvirket forholdet mellom filosofi og samfunn? Som perspektiv for analysen anvender vi tradisjonelle kvalitetskriterier innen filosofi, slik som konsistens, klare premisser og evnen til å klargjøre begreper, fremstille motargumenter og begrunne grenser. Vi finner at debatten om sorteringssamfunnet utvilsomt har gitt filosofien mer oppmerksomhet i det offentlige ordskiftet, og at filosofisk argumentasjon kan bidra til å løfte frem skjulte problemstillinger og sette ord på uuttalte intuisjoner, samt å stimulere til bedre argumentasjon. Dette bør hilses velkommen. Samtidig finner vi at filosofiens tilpasning til mediediskursen fører til at akademiske forbehold tradisjonelle kvalitetskrav og nyansering forsvinner. Dersom skjulte premisser, manglende konsistens, begrepslige og vurderingsmessige uklarheter, samt ignorering av empiriske premisser, motargumenter og viktige implikasjoner blir utbredt, vil resultatet kunne bli en fattigere offentlig debatt, et dårligere samfunn og et svekket omdømme for filosofien. Løsningen må være at vi som fagpersoner er villige til å gjøre klart og grundig rede for våre påstander, perspektiver, premisser, argumenter og konklusjoner, og at vi bør revidere eller trekke dem tilbake dersom vi ikke makter å gjøre dette. Ellers står vi i fare for å gjøre filosofien til en form for «villedningskunst» – en ny form for sofisme – og et lett bytte for platonsk fordømmelse.
Nøkkelord: Filosofisk argumentasjon, offentlig debatt, sorteringssamfunnet, Downs syndrom, konsekvensetikk
English summary: The role of philosophy in public debate - A content analysis of the debate on the "sorting society" in Norway in 2017
Philosophy and ethics has recently gained increased attention in Norway. During 2017 philosophers hit the headlines in Norwegian media. One of the issues that gained most attention was the debate on “the differentiation/sorting society” (sorteringssamfunnet). The debate was sparked by Aksel Braanen Sterri’s statement that persons with Downs’s syndrome cannot live full lives related to the issue of introducing non-invasive prenatal screening (NIPT). While the debate is interesting in terms of its content, we will in this article focus on in what way the debate in 2017 has affected the relationship between philosophy and society, in particular the role and reputation of philosophy in public debates. To analyse the debate we apply traditional quality criteria within philosophy such as consistency, clear premises and the ability to clarify concepts, present counter-arguments and limitations. We find that the debate about “the sorting society” undoubtedly has given philosophy more public attention, and that philosophers can help raise covert or forgotten issues and explicate unspoken intuitions, as well as stimulate improved argumentation. This should be welcomed. At the same time, we find that philosophy's adaptation to the media discourse eliminates academic reservations and nuances. If hidden assumptions, lack of consistency, conceptual and evaluative uncertainties, as well as ignorance of empirical premises, counter-arguments, and important implications become widespread, the result could be a poorer public debate, an impoverished society, and a weakened reputation for philosophy. One solution is that we as professionals are willing to make our claims, perspectives, arguments, and conclusions clear and comprehensible, and that we are willing to revise or withdraw them if we are not able to do so. Otherwise, philosophy may become a form of "art of deception" - a new form of sophism - and an easy target for Platonic criticism.
Keywords: Philosophical argumentation, public debate, discrimination, Down's syndrome, consequentialism
47
Foshaugen, Marina Hiller. "Politi og arkitekters forebyggingslogikker: Forståelser av kriminalitetsforebyggende arbeid i offentlige rom." Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 107, no. 2 (June 6, 2020): 158–74. http://dx.doi.org/10.7146/ntfk.v107i2.124871.
Full textAbstract:
AbstractThis article focuses on crime prevention through architecture, environmental design and other situational modifications to public space. Today’s crime control is characterized by a continuously expanding focus on prevention and the proliferation of new contributions to preventive work. In the literature, the situational crime prevention approach is an acknowledged and well-known field in which strategies have been used to reduce crime in public spaces for decades. In Norway, however, this remains an area of crime prevention with little empirical data. The current study therefore attempts to fill this gap in Norwegian research. Based on interviews with architects and police personnel, the article explores these actors interpret and understand prevention through architecture, environment and physical design. The main aim is to examine approaches to crime prevention in public spaces in regards to safety, security, risk and social control.
48
Næss, Atle. "Maalulas stemmer – Et essay om religion i det offentlige rom." Kirke og Kultur 111, no. 01 (March 1, 2006): 6–12. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3002-2006-01-03.
Full text
49
Lars Gule. "Religion i det offentlige rom og retten til frihet fra religion." Kirke og Kultur 114, no. 2 (July 2009): 154–58. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3002-2009-02-06.
Full text
50
Galal, Lise Paulsen. "Muslim-kristen relationer til forhandling – Negotiations of Muslim-Christian Relations." Tidsskrift for Islamforskning 9, no. 2 (February 5, 2017): 1. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v9i2.25349.
Full textAbstract:
Forholdet mellem muslimer og kristne har historisk set varieret imellem alt fra fredelig sameksistens til voldelig konflikt. Aktuelt har konflikten i Syrien og IS’s voldelige overgreb mod kristne og andre minoriteter på den ene side og terror begået af muslimer på den anden side ført til en øget opmærksom på muslim-kristen relationer og en tendens i Vesten til udelukkende at se muslimer som skurke og kristne som ofre for muslimske overgreb. Ser man nærmere på relationen i tid og rum, holder denne forestilling ikke. Som den britiske professor i kristen-muslim relationer, Hugh Goddard skriver i bogen ’Den sande tro’ (2011), så har ”forholdet mellem muslimer og kristne, islam og kristendom været præget af gensidige erobringer, brutale krige, politiske modsætninger og økonomiske interesser, men også af gensidig intellektuel nysgerrighed, ønske om dialog, fælles interesser og hverdagens sameksistens” (Galal 2014).Relationen mellem muslimer og kristne kan studeres fra flere vinkler. Goddards hovedfokus er på de muslimske og kristne religiøse tænkeres skrifter, samtidig med at han relaterer disse til den pågældende politiske og samfundsmæssige kontekst. Den kan også studeres som aspekt af en politisk historie, hvor fx krige, kolonisering og nationalstatsdannelse har spillet en stor rolle for udviklingen af forholdet mellem muslimer og kristne (se fx Galal 2012, Thorbjørnsrud 2015). Relationen kan endvidere undersøges gennem studiet af hverdagslig interaktion på uddannelsesinstitutioner, på arbejdsmarkedet, i privatsfæren og i det offentlige rum (se fx Tidsskrift for Islamforskning, vol. 8, nr. 2). Det er karakteristisk, at en stor del af disse studier tager aktuelt udgangspunktet i muslimske migranters og deres efterkommeres på forskellig vis problematiske møde med en aktuel og vestlig, sekulær kontekst (Kivisto 2014). Endelig kan man nævne studier, der fokuserer på initiativer, der er direkte målrettet forsøget på at skabe bedre relationer mellem kristne og muslimer gennem forskellige former for brobygnings- og dialoginitiativer (Abu-Nimer, Khoury and Welty 2007; Hansen 2015; Rasmussen 2007).De ovennævnte tilgange afspejler, at forholdet mellem kristne og muslimer ikke blot spiller en rolle i varierende kontekster, men også konvergerer med andre, meget forskellige relationer. For det første er selve afsættet for studierne ofte konflikten og/eller problematiseringen, der som udgangspunkt modstiller muslimer og kristne og dermed etablerer en forskelssætning på baggrund af religion. Netop fokusset på konflikten gør for det andet, at aktuelle studier har tendens til snævert at beskæftige sig med problemstillinger, som Vesten aktuelt er optaget af, i dette tilfælde konflikten i Mellemøsten og immigrationen til vestlige lande. Det medfører for det tredje en konvergens af kategorien muslim med kategorierne mellemøstlig og/eller immigrant. For eksempel kommer det til at betyde, at kategorien muslim får tilskrevet vanskeligheder, der egentlig knytter sig til problemstillinger, der udspringer af migrationen og ikke religionen. På samme måde konvergerer kategorien kristen med kategorien sekularist, hvorved der skabes en falsk dikotomi mellem muslim og (kristen) sekularist. Endelig kan økonomiske eller politiske uoverensstemmelser ende med at blive indskrevet i et modsætningsforhold på baggrund af religion.Et problem ved disse dominerende tilgange, at den uproblematiske relation i langt mindre grad gøres til genstand for analyse, hvilket gør, at dikotomien muslim-kristen konstant reproduceres. Et andet problem er, at de forskellige konvergenser af kategorier gør, at det ikke altid er lige klart, om hvilket forhold vi egentlig får ny viden. Der synes ikke mindst at mangle klarhed om kristendommens eller den kristne tros betydning for relationen, idet den ofte omskrives til at handle om sekulære institutionaliseringer. Disse konvergenser skaber desuden det tredje problem, at når kategorierne kristen og muslim aktuelt tilskrives geografiske identiteter (Vesten og Mellemøsten), så får vi ikke viden om for eksempel forholdet mellem kristne og muslimer af mellemøstlig oprindelse, der er bosat i Europa.De tre artikler under dette tema indskriver sig for vidt i ovennævnte eksisterende traditioner for at studerede muslim-kristen relationer. De tager alle afsæt i Mellemøsten eller mellemøstlige immigranter i Danmark. Henrik Lindberg Hansen og Lise Paulsen Galals artikler handler om religionsdialog i hhv. Egypten og mellem Danmark og Egypten, mens Anne Rosenlund Jørgensens artikel handler om mellemøstlige kristnes intime relationer til muslimer i Danmark. Hvad de første to artikler dog på hver sin måde bestræber sig på, er at undersøge baggrunden og omstændighederne for religionsdialogen i et forsøg på at undersøge dialogen i sin samfundsmæssige kontekst. Hansen analyserer således den officielle religionsdialog i Egypten efter den egyptiske januar-revolution i 2011, mens Galal undersøger rammerne for religionsdialog, som de defineres og praktiseres af danske dialogarrangører. Galal demonstrerer som Hansen, hvordan den politiske kontekst ikke blot styrer med også forstyrrer idealet om den gensidige og åbne dialog. Jørgensens artikel tager fat på et underbelyst emne, nemlig hvordan forholdet til muslimer forhandles af mellemøstlige kristne, når der opstår intime relationer imellem dem. Dermed får hun ikke kun manet i jorden, at kristne ikke kun er lig med europæiske sekularister, men også at muslim-relationen kan undersøges i som udgangspunkt positive relationer, nemlig forelskelsen og det intime samliv.