Journal articles on the topic 'Offentlige institutioner'
To see the other types of publications on this topic, follow the link: Offentlige institutioner.
Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles
Consult the top 41 journal articles for your research on the topic 'Offentlige institutioner.'
Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.
You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.
Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.
1
Redaktionen. "At arbejde i det offentlige — velfærdsstat og velfærdsarbejde under forandring." Tidsskrift for Arbejdsliv 14, no. 4 (December 1, 2012): 5–9. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v14i4.108921.
Full textAbstract:
At arbejde i det offentlige — velfærdsstat og velfærdsarbejde under forandring A t arbejde i det offentlige var for årtier siden forbundet med høj status; offentligt ansatte var betroede medarbejdere, de havde via deres virke et væsentligt ansvar for velfærdsstaten og dens borgere. At give tryghed i ansættelsen-blandt andet via tjenestemandsansættelse af dele af de offentligt ansatte-var et led i at sikre stabilitet i staten (kerstrøm 2001). Og vi så sammen med fremvæksten af nye velfærdsprofessioner og-fag etableringen af det, man kan kalde et offentligt etos, altså en særlig moral, der er rettet mod at tjene borgernes/statens behov (Hoggett 2005). Dette kan i dag lyde som en historie fra en meget fjern fortid. Den offentlige sektor har igennem de seneste mange år gennemgået voldsomme forandringer som led i en neoliberal forvandling af velfærdsstaten. Med New Public Management bølgen fra 1980erne og frem udvikledes bestræbelser på at markedsgøre den offentlige sektor; restrukturere offentlige institutioner og indføre markedslignende relationer imellem dem, udlicitere og privatisere, omforme borgere til kunder på et markedetc. Kontraktstyring blev en vigtig mekanisme til at sikre central styring (Klausen mfl. 2005). New Public Management (NPM) bygger på en bestemt diagnose af problemerne i den offentlige sektor: Den offentlige sektor svulmer, den er bureaukratisk og ineffektiv, og de professionelle ses som en del af problemet. Med udgangspunkt i en 'economic man tænkning' ses de professionelle som nyttemaximerende. De søger blot at sikre egne interesser som stand og individer, så de skal styres for at sikre, at den offentlige sektor og dens budgetter ikke løber løbsk, er devisen. NPM er således-blandt andet-et forsøg på at afvikle professionernes monopol på at vurdere, hvad der er god behandling, god service, god undervisning mv. (Hood 1991). Men NPM kom ikke alene. Den offentlige sektor har været ramt af en sand reformbølge. Oveni NPM har vi fået Strukturreformen i 2007-med kommunesammenlægning og oprettelsen af de fem regioner-og dermed omstruktureringen af mange kommunale og (dengang) amtslige institutioner og arbejdspladser. Kort tid efter, i 2008, kom Kvalitetsreformen, som ikke kun skærper kontraktstyringen af offentlige institutioners ydelser, men også stiller dem til regnskab for ydelsernes kvalitet. Her er det ministerierne, der definerer velfærdsydelsernes 'kvalitet'. Der er altså ikke tale om, at styringen decentraliseres, snarere styrkes den centrale kontrol. Til dette kunne man lægge de senere års LEAN bølge i den offentlige sektor, og det konsekvente fokus på nedskæring og besparelser siden finanskrisen. Man kan derfor med John Clarke-en fremtrædende engelsk forsker på feltet-stille spørgsmålet: Hvad er egentlig offentligt ved den offentlige sektor? Han argumente-
2
Høgedahl, Laust, and Christian Lyhne Ibsen. "Magt og den danske aftalemodel." Økonomi & Politik 95, no. 3-4 (January 10, 2023): 39–52. http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v95i3-4.135547.
Full textAbstract:
Arbejdsmarkedet er en helt central arena for magt og magtudøvelse, hvor lønmodtagere og virksomhederne kæmper om den værdi, der skabes. I Danmark findes imidlertid en række aftaler, normer og institutioner – populært kaldet ”Den danske model” – der sætter afgørende rammer for magtanvendelse på arbejdsmarkedet. I denne artikel fokuserer vi på, hvordan magt anvendes og udøves på det danske arbejdsmarked med et fokus på forskelle mellem den offentlige og den private sektor. Motivationen for denne sammenligning stammer især fra udviklingen i konfliktniveauet (målt på tabte arbejdsdage), hvor den offentlige sektor de sidste to årtier tegner sig for hovedparten af konflikter på arbejdsmarkedet. Den offentlig sektor er særlig (teoretisk) interessant i et magtperspektiv, da sektoren netop er politisk styret, modsat den private sektor, hvor det er markedskræfterne, der sætter den afgørende rammebetingelse.
3
Henrik Petersen, Jørn. "Væksten i den offentlige sektor - institutioner og politik." Politica 19, no. 4 (January 1, 1987): 454. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v19i4.68861.
Full text
4
Hagedorn-Rasmussen, Peter, Jeppe Højland, and John Storm Pedersen. "Strukturreformens konsekvenser for ledere og medarbejdere." Tidsskrift for Arbejdsliv 8, no. 4 (December 1, 2006): 10. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v8i4.108588.
Full textAbstract:
Artiklen sætter fokus på de udfordringer strukturreformen stiller ledere og medarbejdere i offentlige driftsinstitutioner overfor. Der tages afsæt i strukturreformens intentioner om at skabe bedre og billigere løsninger. I artiklen præsenteres to scenarier for udviklingen af offentlige institutioner. Scenarierne implicerer både krav og muligheder for ledere og medarbejdere, som bliver be lyst gennem tre cases. Desuden belyses hvordan ledere og medarbejdere kan forme udviklingsretningen. Konklusionen peger på, at ledere og medarbejdere kan få større indfl ydelse på ud viklingsprocesserne end det er tilfældet i dag.
5
Røge, Kristian, Nikolaj Kure, and Hanne Nørreklit. "‘Mål- og resultatstyring’ i universitetssektoren – realitets- eller illusionsdannelse?" Samfundslederskab i Skandinavien 33, no. 4 (October 5, 2018): 305–40. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v33i4.5568.
Full textAbstract:
Moderniseringsstyrelsen har i de seneste år udviklet vejledende materiale til fremme af ‘mål- og resultatstyring’ i departementerne. Denne artikel undersøger, hvor god den udviklede model for mål- og resultatstyring er til at opfylde målsætningen om at skabe effektive institutioner. Undersøgelsen baserer sig på en analyse af centrale begreber i Moderniseringsstyrelsens model til mål- og resultatstyring og i de implementerede resultatkontrakter mellem Ministeriet for Uddannelse og Forskning og universiteterne. Teoretisk bygger vi på pragmatisk konstruktivisme, som opstiller de begrebslige krav, der må stilles til et målings- og styringsværktøj, hvis det skal kunne siges at være et troværdigt redskab til at skabe en praksis, der rent faktisk fungerer. Analysen afslører, at modellen er domineret af dårligt skitserede begreber og mismatcher, der danner grundlag for skabelse af illusioner. Der er således behov for at udvikle en bedre begrebsramme til mål- og resultatstyring af offentlige institutioner. Dette er især væsentligt i en tid, hvor man snakker om at give mere beslutningsautonomi til ledere i den offentlige sektor. Det kræver nemlig et troværdigt begrebsapparat, hvormed ministerierne kan holde disse ledere ansvarlige for resultaterne af deres handlinger.
6
Friis Thing, Ida, and Viola Marie Skovgaard. "Tilpasningsstrategier på Sexologisk Klinik – En undersøgelse af transkønnede klienters forhandling af identitet." Dansk Sociologi 28, no. 3 (October 15, 2017): 41–59. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v28i3.5642.
Full textAbstract:
Denne artikel præsenterer resultaterne fra 9 kvalitative interviews med transpersoner, der enten er eller har været i behandling på den offentlige institution Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i København. I Danmark har de to offentlige institutioner Sexologisk Klinik og Sexologisk Center Aalborg monopol på behandling af transpersoner. Klienter der ønsker hormonel eller kropsmodificerende behandling må således gennemgå et udredningsforløb på en af disse institutioner. Artiklen viser, hvordan identiteten transseksuel kan siges at udgøre en institutionel identitet på Sexologisk Klinik, som klienterne aktivt udfordrer, følger eller indretter sig strategisk efter. I artiklen analyserer vi, ved hjælp af Goffmans teoriapparat fra hans analyse om den totale institution, hvordan klienterne gør brug af tilpasningsstrategier i et forsøg på at håndtere de institutionelle identiteter, de tilbydes. Vi viser, at klienterne i udpræget grad anvender, hvad Goffman betegner som en koloniserende tilpasningsstrategi på klinikken og således bestræber sig på at få mest ud af institutionens muligheder ved at omstrukturere deres livshistorier, så de passer til institutionens kriterier for godkendelse til behandling. I analysen benyttes en kombination af symbolsk interaktionisme og socialkonstruktivisme til at undersøge den relationelle karakter af reproduktionen af den institutionelle identitet transseksuel.
ENGELSK ABSTRACT:
Ida Friis Thing and Viola Marie Skovgaard: Strategies ofadaptation at a sexology clinic: a study of transgenderclients’ negotiation of identity
This article presents the results from nine qualitative interviews with transgender
clients concerning their experiences with a public healthcare sexology
clinic. At this institution transgender clients apply for approval to receive hormonal
treatment and body modifying surgery. The article analyses the social
process of clientisation in encounters between clients and mental health professionals,
which involve the construction of the institutional identity transsexual,
that is, some conditions for how the clients might perceive and present
themselves. We employ Goffman’s theoretical concepts from his analysis of
the total institution to describe how clients adapt to this process of clientisation
by making use of a variety of strategies. Some clients are continuingly
resisting the institution and the mental health professionals, while other clients
adapt fully to the institutional ideology of therapy. However most clients
take advantage of possibilities within the institution by creating narratives
that correspond with the institutional criteria for the diagnosis transsexual. We
employ a combination of the symbolic interactionist and the social constructivist
approaches to emphasize the relational character of the reproduction of
the institutional identity transsexual.
Keywords: Clientisation, Adaptation Strategies, Goffman, Institutional Identities, transgender
7
Langsted, Jørn. "Kunstpolitikkens dramaturgi – version 2." Peripeti 6, no. 12 (January 1, 2009): 109–13. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v6i12.107710.
Full textAbstract:
Man har ansøgninger fra institutioner, der har fået offentlige tilskud i årevis, og som gør det godt. Og man har ansøgninger fra nogen, der vil gøre noget andet på en anden måde. Hvorfor i himlens navn skal man prioritere det nye og uprøvede i forhold til det stabile og anerkendt gode? Eller hvorfor skal man netop ikke gøre det?
8
Kjærgaard, Anne. "Nytter det? - Om de tekstlige effekter af sprogpolitiske projekter i offentlige institutioner." NyS, Nydanske Sprogstudier 40, no. 40 (April 2, 2011): 90. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v40i40.13545.
Full text
9
Trondhjem, Naja Blytmann. "Grønlandske dialekter og retskrivningen." Nordlyd 47, no. 2 (December 21, 2023): 193–206. http://dx.doi.org/10.7557/12.7093.
Full textAbstract:
I artiklen beskrives dialektale forskelle som er et resultat af migrationerne af Thulekulturen. Tre migrationer former dialekterne vestgrønlandsk, østgrønlandsk og nordgrønlandsk. Dialekterne imellem er der både leksikale og lydlige forskelle, hvor østgrønlandsk og nordgrønlandsk skiller sig meget mere ud end de vestgrønlandske dialekter. Centralvestgrønlandsk er basis for standardsproget og standardiseringen af sproget startede allerede i midten af 18-tallet, hvor det i dag bruges i det offentlige institutioner samt i skolerne, som undervisningssprog.
10
Kærgård, Niels. "Forskningen, samfundet og myndighederne." Samfundsøkonomen 2019, no. 2 (September 13, 2023): 53–58. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2019i2.140603.
Full textAbstract:
De store fusioner mellem universiteter og sektorforskningsinstitutter, der er sket i de seneste årtier, er ikke uden farer. Universiteter, der internationaliseres, forskere uden ansættelsestryghed, politikere uden respekt for armslængde principper, sektor- oguniversitetsforskning i samme institutioner og universiteter, der er helt afhængige af løse, eksterne bevillinger, kan let blive en meget ubehagelig cocktail. Og seriøse og uafhængige fagfolks aktive deltagelse i den offentlige debat og i betjeningen af myndigheder er i en tid med sociale medier og populisme mere nødvendig end nogensinde.
11
Colding, Elisabeth. "Det audiovisuelle scope. Et alternativ i museumsundervisningen." Periskop – Forum for kunsthistorisk debat, no. 23 (October 20, 2020): 150–55. http://dx.doi.org/10.7146/periskop.v2020i23.122566.
Full textAbstract:
Jeg har som filmdokumentarist fulgt forskningsprojektet CULINN (Culturel Citizenship and Innovation) gennem et treårigt forløb på Nationalmuseet, Arbejdermuseet og i partnerskab med Center for Kunst & Interkultur samt Det Syriske Kulturinstitut. Projektet har i perioden 2017- 2020 undersøgt offentlige museers forpligtigelser og potentiale til at formidle dansk kulturhistorie, demokrati-forståelse og kulturelt medborgerskab til nyankomne mennesker i Danmark. Hovedmålsætningen har været kulturel og demokratisk inklusion af helt nye borgere i museumsregi. Sammen med de ovenfor nævnte institutioner deltog i alt syv museer: Vardemuseerne, Museum Vestsjælland, Bornholms Museum, Immigrantmuseet og Museum Lolland-Falster.
12
Sørensen, Ole H., Niels Glæsner, and Agnete Meldgaard Hansen. "Større og færre: Fusioner i velfærdsstatens institutioner." Tidsskrift for Arbejdsliv 24, no. 2 (June 23, 2022): 5–9. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v24i2.133016.
Full textAbstract:
I løbet af de sidste 25 år har der kunnet observeres en klar trend i den danske offentlige sektor: Hvor der i løbet af det 20. århundrede havde udviklet sig et institutionslandskab med et højt antal små og organisatorisk relativt simple institutioner, har vi siden slutningen af 90’erne set et skift over mod større, mere komplicerede organisationer i et lavere antal. Som illustrativt eksempel kan man pege på tendensen, som den klart kommer til udtryk på alle niveauer i den danske undervisningssektor – fra grundskolerne over gymnasierne og til de videregående institutioner. I januar 2007 blev 12 universitets-institutioner og 13 sektorforskningsinstitutioner reduceret til 11 institutioner (Aagaard et al., 2016; Hansen, 2012) gennem omfattende fusioner. Inden for professionsuddannelserne fandtes der op til år 2000 mere end 100 individuelle institutioner (Undervisningsministeriet, 1998). 20 år senere er langt størstedelen af disse fusioneret ind i de store regionale professionshøjskoler. Også i ungdomsuddannelserne har der været mange fusioner. Således blev der ifølge Undervisningsministeriet udført 82 fusioner i sektoren mellem 1999 og 2017 (Undervisningsministeriet, 2019). Under varierende omstændigheder kan en lignende trend observeres inden for eksempelvis sundhedssektoren, de kommunale forvaltninger samt politi- og retsvæsen. Ikke kun fysiske og organisatoriske sammenlægninger har præget organisationslandskabet i den offentlige sektor, men også beslægtede omorganiseringer. Her kan nævnes klyngedannelser i daginstitutioner, skabelse af campusmiljøer, administrative fællesskaber, oprettelsen af supersygehuse, plejecentre med fælles ledelse, større hjemmeplejedistrikter mv. Fusioner skal ikke bare forstås som administrative spareøvelser, hvis effekter skal opgøres i kroner og ører. De er levede og erfarede processer, som former arbejdslivet for individer og fællesskaber. De påvirker blandt andet styring og ledelse, faglighed og tværfaglighed, kvalitet og standardisering, medarbejdertrivsel m.m. Formålet med dette temanummer er at belyse de mange og forskelligartede konsekvenser, udviklingen mod færre, større, mere komplekse og ofte mere centraliserede organisationer har for arbejdslivet i velfærdsstaten. Der har ikke været megen opmærksomhed på arbejdslivskonsekvenserne af de fusionsprocesser, som har præget det danske institutionslandkort de sidste 25 år. Nogle af de konsekvenser og problematikker, som tidligere har været drøftet, er: de øgede ledelsesspænd (Holm-Petersen et al., 2015), betydningen af kultur (Holm-Petersen, 2007), ledelsesstrategier (Glæsner, 2018) og rammerne for organisatorisk integration (Aagaard et al., 2016). Der er en række af andre temaer, som aktualiseres, når organisationer fusioneres og som kan forfølges yderligere ved at stille skarpt på fusionstrenden. Ordet sammenlægning kan fx give indtryk af, at processen primært handler om at samle organisationer geografisk. I mange tilfælde er der imidlertid tale om geografisk status quo eller måske endda decentraliseringer inden for en organisatorisk centralisering, hvilket kan give anledning til øgede spændinger mellem en centraliseret, fjernstyrende administrativ ledelse og de lokale faglige miljøer. Dette var fx tilfældet i forbindelse med nogle af fusioneringerne af universiteterne, mens der i andre tilfælde også blev relokaliseret medarbejdere. Endvidere har sammenlægninger og øget organisationsstørrelse, med eller uden fysisk relokalisering, nærmest uundgåeligt konsekvenser for de faglige fællesskaber og den faglige identitet. Fællesskaber kan blive styrket, fordi den øgede organisationsstørrelse kan give mulighed for større og mere specialiserede faglige grupperinger, men det kan modsat skabe udfordringer, når tidligere sammentømrede grupper, med forskellige samarbejdskulturer og faglige normer, skal finde sammen (Giessner et al., 2016). Fusioner sker i nogle tilfælde ind i nye og mere moderne faciliteter, som skaber bedre rum for kreativitet og udfoldelse. Men i andre tilfælde skal der rykkes sammen, og nogle medarbejdere kommer til at miste muligheder og privilegier, hvilket kan føre til samarbejdsproblemer (Moltke, 2014). Derudover ligger der ofte ønsker om økonomiske fordele bag fusioner. Der kan spares ressourcer i den centrale administrative del af organisationen og skabes stordriftsfordele i HR, IT og andre stabsfunktioner. Drømmen er, at fagligheden styrkes og arbejdsprocesser kan effektiviseres gennem større specialisering og styrket arbejdsdeling. Sådanne visioner er ofte eksplicitte og afgørende for, at beslutninger om fusioner og forandringerne fremlægges som logiske og rationelle. Således gøres processerne blot til et spørgsmål om at realisere potentialerne gennem god forandringsledelse. I mange tilfælde høstes stordriftsfordelene dog allerede, inden de reelt set indtræffer – hvis de overhovedet indtræffer (Rosenkilde, 2016) – hvilket udsulter organisationen og kan vanskeliggøre en succesrig sammenlægning. Herudover ligger der ofte en standardisering implicit i jagten på stordriftsfordele, som ikke tager højde for de mange lokale forskelle, som bliver fusioneret ind i den nye organisation. I forlængelse af de ovenstående problematikker har forskningen i fusioner siden 1980’erne tematiseret oplevelser af stress og usikkerhed blandt medarbejderne som en typisk effekt af de mange forandringer, som følger, når organisationer lægges sammen. Marks og Mirvis beskrev i 1985 denne medarbejdererfaring som ”fusionssyndromet”, og dette tema har været centralt i den efterfølgende forskning (Marks & Mirvis, 1985; Harman, 2002; Seo & Hill, 2005; Cartwright et al., 2007). Dette peger i retning af et behov for stærke faglige fællesskaber og kompetent ledelse, som har blik for social, faglig og organisatorisk forandringsledelse. Fusioner er en vanskelig udfordring for ledelsen, og ikke mindst for mellemlederne, hvis arbejdsliv kan blive voldsomt udfordret, når de kommer i et krydspres mellem ledelsesmæssige, organisatoriske og strategiske krav fra den centrale ledelses side og modstand og kritik fra de fagprofessionelle. Balanceringen af medarbejdernes og ledernes egen trivsel i disse komplekse organisatoriske processer kan være vanskelig, og der har været en øget tendens til, at mellemledere oplever et forværret psykisk arbejdsmiljø (Skakon et al., 2010). I dette temanummer bringer vi en række bidrag, der på hver sin vis supplerer og udvider de ovenstående forståelser af, hvordan organisationssammenlægninger former arbejdslivet i den offentlige sektor på godt og ondt.
13
Frandsen, Steen Bo. "Temaredaktørens forord: Danske grænser." Økonomi & Politik 93, no. 2 (June 17, 2020): 5–10. http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v93i2.120946.
Full textAbstract:
Temanummeret fokuserer på danske grænser i anledning af hundredeåret for fastlæggelsen af den dansk-tyske landegrænse i Slesvig. Det forsøger at fremkalde billedet af grænsers mangfoldighed og foranderlighed og at understrege deres proceskarakter frem for det dominerende indtryk af noget fast og varigt. Et vigtigt udgangspunkt ligger i forskningen ved Center for Grænseregionsforskning, som siden 1976 har forsket i grænser, først nationalt, men siden stedse mere internationalt og komparativt. Temanummeret rækker med bidrag fra forskere fra andre discipliner og institutioner fra grænsernes historiske udvikling over de særlige omstændigheder i det arktiske område, på de sig gennem praksis forandrendegrænser mod Tyskland og Sverige samt de indre grænser i den offentlige debat.
14
Henrichsen, Carsten. "Velfærdssamfundets krise – kommunerne, den offentlige velfærd og borgernes sikkerhed." Samfundslederskab i Skandinavien 34, no. 2 (May 20, 2019): 101–20. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v34i2.5727.
Full textAbstract:
Stik mod hvad man ellers måtte forvente om det lille ”smørhul”, Danmark gerne opfattes som, går udviklingen imod forringede vilkår for samfundets mest udsatte. Socialpolitikken som et af velfærdsstatens kendemærker er blevet erstattet af beskæftigelsespolitik som et udtryk for den transformation af statsstyret til en konkurrencestat, som nogle ser som et grundvilkår for nutidens samfundsstyre. Servicestaten – som et andet nyere udtryk for denne statsform – forbeholdes dem, der med deres arbejdskraft kan og vil bidrage til samfundets opretholdelse, hvis den da ikke – med sine tilbud om beskæftigelse, integration og uddannelse – påtvinges borgere, der har svært ved at indordne sig under samfundets normer. Tilbage står en velfærdsstat for middelstanden, mens den sociale kontrakt er mere eller mindre brudt for samfundets mest udsatte. Med den foreliggende artikel søges hovedtrækkene af denne udvikling kortlagt, idet der herudover særligt fokuseres på kommunernes rolle i udviklingen og – som et spejlbillede heraf – på borgernes retssikkerhed. Det konkluderes, at kommunerne ofte – og trods stor politisk opmærksomhed og lejlighedsvise statsfinansielle indsatser – spiller hasard med borgernes retssikkerhed i et forsøg på at få budgetterne til at balancere. Hertil kommer en fragmenteret lovgivning, som gør det vanskeligt for kommunerne at levere en sammenhængende indsats over for de udsatte borgeres ofte komplekse problemer. Samtidig underlægges borgerne et omfattende kontrolregime, der skal sikre mod tilfælde af socialbedrageri, foruden at borgernes protester mod den kommunale sagsbehandling mødes med skærpede sanktioner. Det kan ses som udtryk for en velfærdssamfundets krise, som kalder på en politisk kursændring, hvis ikke den skal føre til mere alvorlige reaktioner mod samfundets bærende institutioner.
15
Raae, Peter Henrik, and Karl-Henrik Jørgensen. "At få det til at ske og at få det til at give mening." Tidsskrift for Arbejdsliv 24, no. 2 (June 23, 2022): 84–87. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v24i2.133021.
Full textAbstract:
Der er fordele ved fusioner i den offentlige sektor. Også inden for ungdomsuddannelserne skal der efter sigende kunne spares ved administrativ stordrift og ved, at lærerkræfter og bygninger udnyttes bedre på tværs af uddannelserne (se fx Pluss Leadership, 2009). Og så er der ofte større kapital bag de fusionerede uddannelsesudbud, der gør, at institutionerne bedre kan modstå udsving i elevrekruttering. Sammen med argumenter om at bevare et bredt og lokalt uddannelsesudbud er disse forhold medvirkende til, at regeringen i skrivende stund indbyder til forhandlinger om ændringer af institutionsloven med det mål at gøre det lettere for den enkelte institution at udbyde flere uddannelser. Men der er også en risikoside. Vi vil fokusere på en risiko i henseende til den professionalisering, som ledelsesarbejdet ved store, fusionerede uddannelsescampus indebærer. Som vi ser det, forstærker fusioner et ledelsesmæssigt dilemma, der generelt er til stede i store institutioner, og som for ungdomsuddannelsesinstitutionernes vedkommende også kan spores til, da de overgik til selveje og taxameterstyring. Men vi finder, at dilemmaet nu vil udbygges: To forståelser af effektivitet – i øvrigt begge politisk prioriterede om end hver for sig – tørner stadig kraftigere sammen, og risikerer at utydeliggøre institutionernes samfundsmæssige mission. Der dannes et krydspres, som giver den udbredte erfaring i store institutioner, at der bliver langt til ledelsen, en ændret betydning. Nu handler det ikke blot om, at de strategiske ledere bliver mere utilgængelige for medarbejderne. Den handler også – og ikke mindre vigtigt – om, at organisatorisk-strategisk ledelse og ledelse af faglig udvikling adskilles, og at afstanden mellem institutionsstrategi og underviserhverdag risikerer at blive uoverstigelig.
16
Redaktionen. "Medindflydelse i virksomheden." Tidsskrift for Arbejdsliv 7, no. 3 (September 1, 2005): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v7i3.108494.
Full textAbstract:
I studier af medindflydelse på arbejdspladsen skelnes der ofte mellem de ansattes direkte og indirekte indflydelse. Den direkte medindflydelse udøves af den enkelte ansatte eller grupper af ansatte og relaterer sig primært til det operative niveau, dvs. beslutninger omkring selve arbejdets udførelse. En del af dette felt blev behandlet i tidsskriftets nr. 1, 2005, hvor temaet var Team-organisering af arbejdet. Til forskel herfra er det med dette og det kommende nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv hensigten at fokusere på former for medindflydelse, som rækker ud over det operationelle niveau, og som især er af typen indirekte indflydelse. Den indirekte indflydelse udøves via de ansattes valgte repræsentanter og retter sig i højere grad mod beslutninger på det taktiske og strategiske niveau, dvs. de mere overordnede beslutninger, der har at gøre med virksomhedens teknologi, arbejdsorganisation, forretningsområde, investeringer mv. En oplagt indgang til begrebet medindflydelse er at placere det i forhold til ledelsesretten. Her i landet har arbejdsgiverne siden storkonflikten og September-forliget i 1899 utvetydigt haft retten til at lede og fordele arbejdet. Men ledelsesretten er ikke uindskrænket. Den begrænses af såvel af de kollektive overenskomster som af en række institutioner, der giver de ansattes repræsentanter mulighed for at øve indflydelse på ledelsesbeslutninger: ¥ tillidsrepræsentanten, hvis opgaver, pligter og rettigheder er fastlagt i overenskomsterne ¥ samarbejdsudvalget, som fungerer på grundlag af kollektive aftaler på det private og offentlige område ¥ sikkerhedsrepræsentanten og sikkerhedsudvalget, hvis roller er beskrevet i arbejdsmiljølovgivningen ¥ lønmodtageres repræsentation i selskabsbestyrelser som fastlagt i selskabslovgivningen. Det er disse institutioner, der først og fremmest er kanaler for de ansattes kollektive, repræsentative indflydelse på virksomheder og i offentlige institutioner. Dertil kommer, at de ansattes repræsentanter kan øve indflydelse i mere uformelle eller konkret definerede sammenhænge, fx gennem repræsentation i udviklings- eller projektgrupper, der planlægger forandringer på virksomheden. Endelig er der den betydning for forholdet mellem ledelsesret og medindflydelse/medbestemmelse, som lovgivningen-og i de senere år EU-direktiver-udgør. Indflydelsen er indirekte, men ikke desto mindre kan den være af stor betydning, fordi det sætter de rammer, som parterne skal arbejde under-og som de kun selv har stærkt begrænset indflydelse på. Medindflydelse over for ledelsesret kan ses i et magtperspektiv. Medindflydelse kan tolkes som et instrument til at øge de ansattes magt på bekostning af ledelsens magt. Denne tolkning giver dog kun begrænset mening. For det første er den magt, der tildeles de ansatte gennem reglerne om medindflydelse, grundlæggende ikke en magt, de får på ledelsens bekostning. På bestyrelsesniveau er der tale om mindretalsrepræsentation, og i samarbejdsudvalgene er der almindeligvis
17
Lex, Simon, and Quentin Gausset. "Fællesskab som drivkraft for den grønne omstilling." Økonomi & Politik 95, no. 2 (October 10, 2022): 51–60. http://dx.doi.org/10.7146/okonomiogpolitik.v95i2.134165.
Full textAbstract:
Politiske beslutningstagere i Danmark fremhæver missionsdrevne partnerskaber som en metode til at realisere den ambitiøse klimalov om at opnå en CO2-reduktion på 70 pct. i 2030. Missionerne baserer sig på et tværgående samarbejde mellem aktører fra industrien, universiteterne, civilsamfundet og offentlige institutioner. På trods af denne politiske ambition oplever deltagere i sådanne partnerskaber vanskeligheder ved at samarbejde på tværs af divergerende tilgange, interesser, procedurer og forståelser. Spørgsmålet er, hvordan partnerskaberne formår at organisere et meningsfuldt og værdiskabende samarbejde? På den baggrund fremlægger vi i denne artikel tre typer fællesskaber, hvor organisationer på tværs af interesser og fagligheder samarbejder for at fremme den grønne omstilling. Vi sætter fokus på tætknyttede fællesskaber som økosamfund og fødevarefællesskaber, løstknyttede fællesskaber, som madspildsforeninger, samt et tværorganisatorisk samarbejde mellem forskere og praktikere. Derigennem viser artiklen eksempler på, hvordan fællesskaber kan samle tværgående tilgange, forståelser og interesser og derved fungere som drivkraft for den grønne omstilling.
18
Hohnen, Pernille, and Peter Hasle. "Whats in an audit?" Tidsskrift for Arbejdsliv 18, no. 1 (March 1, 2016): 73–89. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v18i1.109013.
Full textAbstract:
Whats in an audit'? En kvalitativ analyse af hvordan audit konstituerer arbejdet med det psykosociale arbejdsmiljø i danske kommuner Certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer får en stadig større udbredelse, og de anvendes nu af mange offentlige institutioner. Det er arbejdspladser, hvor det psykosociale arbejdsmiljø udgør en væsentligt problemstilling, og det er spørgsmålet om sådanne systemer, der oprindeligt er udviklet i industrien, er i stand til at opfange og forbedre det psykosociale arbejdsmiljø. I denne artikel præsenteres resultater af en undersøgelse af sådanne systemer i to kommuner. Fokus er i særlig grad på de eksterne audits, som er et nøgleredskab i ledelsessystemerne. Resultaterne viser, at der er store forskelle på systemerne og på audit, men at de eksterne auditorer er i stand til at identificere mange væsentlige problemer. De anvender dog kun i meget begrænset omfang 'afvigelser' overfor det psykosociale arbejdsmiljø, selvom det er auditors stærkeste redskab, og de væsentligste problemer på de undersøgte arbejdspladser ofte centrerer sig om det psykosociale arbejdsmiljø.
19
Glerup, Cecilie, and Ursula Plesner. "Ledelseskommunikation på tværs af styringsparadigmer." Public Governance Research 2 (May 17, 2017): 44–58. http://dx.doi.org/10.22439/pgr.v2i0.5335.
Full textAbstract:
Der har gennem de seneste år været stort fokus på kommunikation i den offentlige sektor. Kommunikation er blevet en organisatorisk og institutionel betingelse for offentlig ledelse, der fylder som opgave i den offentlige leders daglige arbejde. Denne artikel anskuer sproget som aktivt medskabende af den kontekst, hvori det indgår. Den undersøger relationerne mellem offentlig ledelseskommunikation og styringsparadigmer såsom New Weberian State, New Public Management og New Public Governance, fordi disse kan anskues som de sociale kontekster, kommunikationen skal virke i. Artiklen er baseret på kvalitative forskningsinterviews med offentlige ledere fra forskellige sektorer; undervisning, ældrepleje, politi, psykiatri, planlægning m.m. Analysen anskueliggør hvordan ledernes kommunikation formes af og er med til at forme forskellige typer styring: bureaukrati, New Public Management og New Public Governance. I alle disse kontekster beskrev lederne forskellige udfordringer med at mobilisere interesse, hvorfor vi konkluderer, at offentlige lederes kommunikation fra denne artikels perspektiv er et konstant mobiliseringsarbejde, og ikke blot et værktøj til at løse konkrete problemer. Et blik på kommunikation og styringsparadigmer fortæller os således, at offentlige ledere har brug for at kunne arbejde analytisk og strategisk med at skabe opmærksomhed om og engagement i en mængde sammenhænge via 1) en formel juridisk og økonomisk retorik, 2) en visionær og historiefortællende praksis og 3) eksperimenterende og lokale dialoger.
20
Hjort, Katrin. "Det affektive arbejde og adgangen til omsorg." Dansk Sociologi 24, no. 3 (November 14, 2013): 85–106. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v24i3.4698.
Full textAbstract:
De sidste 20 års diskussion af den kognitive økonomi er i dag afløst af diskussionen om udviklingen af en affektiv økonomi. Er det nye globale forretningsgrundlag blevet det immaterielle arbejde med at producere og regulere affekter? Gennem medier, markedsføring og management og i velfærdsopgaver som uddannelse, sundhed og social sikring. Opgaver, der i Norden i det 20. århundrede overvejende er blevet varetaget af kvinder i familierne og de offentlige institutioner.
Artiklens udgangspunkt er Michael Hardts kombination af kritisk teori og poststrukturalistisk kønsforskning og beskriver, hvordan det affektive arbejde i dag organiseres globalt på måder, der grundlæggende udfordrer den nationalstatslige velfærdsorganisering. Ændrede politiske og økonomiske vilkår betyder nye muligheder for højtspecialiseret professionelt arbejde, der kan udvide menneskers livskapacitet næsten uendeligt, men også intensivering, prioritering og selektion af klienter.
Fremtidens stridspunkt inden for velfærd bliver spørgsmålet om adgang til omsorg. Det 21. århundredes store spørgsmål bliver ikke frigørelse – at komme UD – men adgang – at komme IND – på de arenaer, hvor diverse dele af sind og krop kan udfoldes og udvikles. Hvem besidder de adgangstegn – koder og kort, diagnoser og diplomer – der giver mulighed for at modtage og udøve det excellente? Og hvem gør ikke? Liv og død bliver på nye måder en politisk beslutning.
ENGELSK ABSTRACT:
Katrin Hjort: Affective Labor and Access to Care
The last 20 years’ discussion of the cognitive economy has been sidestepped by a discussion of an affective economy. Are immaterial labor production and regulation affects in fields such as media, marketing and management and in welfare tasks as education, social security and health service the new platform for global business? In the Nordic countries these tasks have largely been carried out by women in families and public institutions as respectively informal and formal labor. This article draws on Michael Hardt´s combination of critical theory and poststructuralist gender research, and describes how affective work is organized globally today in ways that fundamentally challenge the organization of welfare at the national level. Changing conditions mean new opportunities for highly specialized professional work, which can extend the human life capacity almost indefinitely, but can also result in prioritization and selection of clients. The crucial issue for the future is “access to care”. The big question of the 21.century is not freedom – how to get OUT – but access – how to get IN – to the arenas where various parts of mind and body can be unfolded. Who has the access cards – codes and cards, diagnoses and diplomas – which allow them to receive and exercise the excellence? And who does not? Life and death are becoming political decisions in new ways.
Key words: Affective work, affective economy, globalization in welfare, access to excellence.
21
Christiansen, Lærke Højgaard, and Lykke Margot Ricard. "Hvad er Danmarks styrke på digital innovation i den finansielle sektor?" Samfundslederskab i Skandinavien 36, no. 4 (September 11, 2021): 171–93. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v36i4.6361.
Full textAbstract:
I denne artikel ser vi nærmere på de strukturelle styrker, der danner grundlaget for Danmarks digitale styrker med udbredelsen af offentlige digitale services og forbrugere, som accelerer i at tage digitale services til sig. Igennem et institutionelt perspektiv fremhæver artiklen nogle af de egenskaber, som karakteriserer digital innovation af bankservices i Danmark. De væsentligste faktorer, som artiklen peger på, er de offentlige investeringer i digital infrastruktur, som skabende troværdige produkter som NEMID-login hos borgere. Vi fremhæver eksempler på dette mellem de etablerede banker på det danske marked og den nye digitale bank Lunar. Artiklens nyskabelse er, at den bidrager med ‘bricolage-perspektivet’ på nye digitale bankservices, hvor eksisterende ressourcer genanvendes på nye måder og i nye konstellationer gennem partnerskaber. Strukturer som danner grundlag for, at digital innovation kan ske i samarbejder, i netværk og partnerskaber som en form for samarbejdsdrevet entreprenørskab. Artiklen bygger videre på et institutionelt innovationsperspektiv, som tilbyder en ny måde at skildre og forstå nøglen til Danmarks digitale innovation på i et konkurrenceprægede miljø.
22
Davidoff, Leonore. ""Old Husbands' Tales": Offentlighet och privat i feministisk historia." Tidskrift för genusvetenskap 22, no. 2 (June 16, 2022): 5–25. http://dx.doi.org/10.55870/tgv.v22i2.4288.
Full textAbstract:
Leonore Davidoff addresses the association of masculine and feminine identities with the institutional development of separate spheres, while appreciating that the terms "public" and "private" simultaneously express a constantly shifting social and psychic world. Focusing broadly on nineteenthcentury England, she proposes that gendered notions of public and private also interact with the institutions of private property and the märket, as well as with notions of rational individualism. Davidoff charts the gendered creation of various public domains that had rational man at its centre and embodied woman at the periphery. Observing that the masculine domination of the public was never unproblematic, she calls attention to nineteenth-century British womens participation in the semi-public realm of "the social" as charity workers or volunteers, and their role as feminist political activists.
23
Warburg, Margit. "Når det hellige og det verdslige rum smelter sammen." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 58 (December 5, 2012): 21. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i58.7659.
Full textAbstract:
Danske kirker i udlandet ligner i sociologisk henseende andre indvandrersamfunds religiøse institutioner, idet udlandskirkerne foruden at danne ramme om et dansk-præget kirkeliv i høj grad også dækker mange af immigrantsamfundenes sociale behov. De mange verdslige aktiviteter betyder, at kirkerne ikke altid opretholder en skarp adskillelse mellem det hellige og det verdslige rum. Eksempler fra danske kirker i Argentina og Rotterdam illustrerer, at det kan udfordre folkelige opfattelser af det betyd-ningsfulde i at holde helligt rum adskilt fra verdsligt rum. Den danske stat og dansk erhvervsliv spiller en central rolle i flere af udlandskirkernes hverdag, og en udlandskirke som den danske sømandskirke i Singapore har udviklet sig til en lokal dansk offentlig sfære for de ca. 1.500 fastboende danskere i Singapore.
24
Schudson, Michael. "Hvorfor samtalen ikke er demokratiets sjæl ikke er demokratiets sjæl." MedieKultur: Journal of media and communication research 17, no. 32 (September 4, 2001): 10. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v17i32.1171.
Full textAbstract:
Medie- og kommunikationsforskningen har ofte opfattet samtalen, der føres ansigt-til-ansigt, som en hjørnesten i den demokratiske proces. Denne opfattelse stammer bl.a. fra medieforskeren James Carey, der selv har været inspireret af den amerikanske filosof John Dewey. I den- ne artikel præsenterer Michael Schudson en kritik af, hvad han kalder den romantiske forestilling om samtalen. Samtalen ansigt-til-ansigt har været lige så meget i højsædet i aristokratier som i demokratier, og der er faktisk to distinkte og modsatte idealer for samtale: den selskabelige samtale og den problemløsende samtale. Samtalen, der tjener demo- kratiet, er ikke kendetegnet ved egalitarisme, men ved normstyrethed og offentlighed, ikke ved spontanitet men ved høflighed, og ikke ved dens forrang eller overlegenhed i forhold til trykte medier, radio eller tv, men ved dens nødvendige afhængighed af dem. Der argumenteres for, at institutioner og demokratiske normer giver anledning til demokratiske samtaler, snarere end at samtalens iboende demokrati fører til politisk demokratiske normer og institutioner. Artiklen er oversat af Stig Hjarvard.
25
Berndtsson, Tim, Helena Bodin, Gunnel Furuland, Boel Hackman, Markus Huss, Christian Lenemark, Annie Mattsson, Magnus Persson, and Alfred Sjödin. "Recensioner." Tidskrift för litteraturvetenskap 45, no. 2-3 (January 1, 2015): 111–35. http://dx.doi.org/10.54797/tfl.v45i2-3.8959.
Full textAbstract:
Tim Berndtsson om KRISTINA NORDSTRÖMDET SANNA SNILLET. GENUS OCH GENI HOS THOMAS THORILDStockholm: Makadam, 2014, 216 s. (diss. Stockholm)
Helena Bodin om MATS JANSSONPOETENS BLICK. EKFRAS I SVENSK LYRIKStockholm/Höör: Brutus Östlings bokförlag Symposion, 2014, 352 s.
Gunnel Furuland om LENA KÅRELANDÄLSKA – DET ÄR ALLT! GEORGE SAND I LIV OCH DIKTStockholm: Atlantis, 2014, 477 s.
Boel Hackman om AGNETA RAHIKAINENPOETEN OCH HENNES APOSTLAR. EN BIOMYTOGRAFISK ANALYS AV EDITH SÖDERGRANHelsingfors: Helsingfors universitet, 2014, 268 s. (diss. Helsingfors)
Markus Huss om SARA DANIUSHUSMODERNS DÖD OCH ANDRA TEXTERStockholm: Bonnier, 2014, 419 s.
Christian Lenemark om JESSICA PRESSMANDIGITAL MODERNISM. MAKING IT NEW IN NEW MEDIANew York: Oxford University Press, 2014, 224 s.
Annie Mattsson om ALFRED SJÖDINLANDETS SÅNGGUDINNA. JOHAN GABRIEL OXENSTIERNA OCH NATURDIKTERNAS GENRERGöteborg & Stockholm: Makadam, 2014, 336 s. (diss. Lund)
Magnus Persson om MARIA ULFGARDLÄRA LÄRARE LÄSA. OM UTBILDNING AV SVENSKLÄRARE OCH LITTERATURUNDERVISNING I SKOLANSkrifter utgivna av Avdelningen för litteratursociologi vid Litteraturvetenskapliga institutionen i Uppsala, 67, Göteborg & Stockholm: Makadam, 2015, 191 s.
Alfred Sjödin om ANN ÖHRBERGSAMTALETS RETORIK. BELEVADE KULTURER OCH OFFENTLIG KOMMUNIKATION I SVENSKT 1700-TALHöör: Brutus Östlings Bokförlag Symposion, 2014), 242 s.
26
Löfgren, Anders. "Reviews : Mats Lieberg: Att ta staden i besittning. Om ungas rum och rörelse i offentlig miljö Lund: Institutionen för Byggnadsfunktionslära, Lunds universitet, 1992. PhD dissertation." YOUNG 3, no. 1 (February 1995): 76–77. http://dx.doi.org/10.1177/110330889500300109.
Full text
27
Wadensjö, Cecilia, Hanna Sofia Rehnberg, and Zoe Nikolaidou. "Från tolkad interaktion till enspråkig text – om en asylberättelses framväxt." HumaNetten, no. 46 (June 16, 2021): 100–115. http://dx.doi.org/10.15626/hn.20214607.
Full textAbstract:
I ett protokoll fört under en asylintervju återfanns en obegriplig mening som den asylsökande inte kände igen. I denna artikel undersöker vi vad som ledde fram till denna mening. Med samtalsanalys som teoretisk och metodisk ansats går vi igenom en 3,5 minuter lång sekvens hämtad från den ljudinspelade, tolkade asylintervju där den obegripliga meningen fördes till protokollet. Språken som talades var svenska och ryska. Protokollet skrevs på svenska. Undersökningen visar hur flera faktorer och samtliga deltagare i asylintervjun, på olika sätt, styr och formar framväxten av den asylberättelse som manifesteras i protokollet.
Generellt för tolkade samtal gäller att tolkens återgivningar av det som sagts på det andra språket möjliggör parternas delade förståelse – samtidigt som de skapar ett icke-konventionellt turtagningsmönster. Specifikt för asylintervjuer är att ett detaljerat protokoll av det som sägs förs, samtidigt som intervjun pågår. Hur det samtidiga protokollskrivandet påverkar turtagningsmönstret har inte undersökts i någon större utsträckning i tidigare forskning.
Artikeln visar på svårigheter som kan uppstå när en institutionell berättelse samkonstrueras när den parallellt dokumenteras i ett protokoll. Kunskap om detta är av vikt för såväl praktiker inom asylprocessen, som för vidare studier av tolkning i offentlig sektor.
28
Hallberg, Peter. "Patrik Winton, Frihetstidens politiska praktik. Nätverk och offentlighet 1746–1766, Acta Universitatis Upsaliensis, Studia Historica Upsaliensia 223. Uppsala: Historiska institutionen, 2006. (363 s.)." Sjuttonhundratal 5 (February 16, 2014): 132. http://dx.doi.org/10.7557/4.2868.
Full text
29
Kjærgaard, Anne, Gitte Gravengaard, Sine Hjuler, and Camilla Dindler. "Tænke højt-protokoller. En metode til at undersøge modtageres tekstforståelse og -oplevelse." NyS, Nydanske Sprogstudier, no. 54 (May 28, 2018): 94–128. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v1i54.101129.
Full textAbstract:
Hvordan reagerer læsere på kommunikationsprodukter fra offentligere institutioner og private virksomheder? Hvordan og hvor godt forstår de kommunikationsprodukterne, og hvordan oplever de dem i bred forstand? I denne artikel argumenterer vi for at tænke højt-protokoller, altså det at man beder en person fx læse en tekst og fortælle hvad hun tænker mens hun læser, kan bidrage til at besvare denne type spørgsmål – og at resultaterne af protokolanalyserne kan danne udgangspunkt for bedre kommunikationsprodukter. Traditionen for tænke højt-protokoller stammer fra psykologiske studier af kognitive processer. Vi placerer imidlertid metoden i en socialkonstruktivistisk ramme og antager således at protokollerne viser hvordan fænomener som viden, relationer, identiteter og forståelse (gen)skabes i interaktion mellem forsker, informant og kommunikationsprodukt. Med udgangspunkt i egne undersøgelser, som involverer tænke højt-protokoller, demonstrerer vi hvordan indsamlingen af protokollerkan tilrettelægges med udgangspunkt i det socialkonstruktivistiske perspektiv. Dernæst viser vi hvordan de indsamlede protokoller kan analyseres vha. sprogvidenskabelige analysemetoder, nemlig kritisk diskursanalyse, kognitiv metaforteori og narrativ teori – teoridannelser der alle gør det muligt at undersøge hvordan konstruktionen af fx viden, relationer og forståelse foregår i protokollerne. Endelig argumenterer vi for at metoden kan bruges interventionistisk for at styrke organisationers strategiske kommunikation og gøre det lettere for borgere at forstå deres rettigheder og pligter.
[Artiklen hedder i den trykte udgave fejlagtigt Om relationen mellem informationelle valg og forudsigelser i forståelsen af sekvenser af sætninger]
30
Rasmussen, Palle. "Uddannelse og social innovation." Dansk Sociologi 23, no. 4 (December 8, 2012): 75–90. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v23i4.4189.
Full textAbstract:
Social innovation handler om at udvikle innovative svar på samfundsmæssige behov, som ikke i tilstrækkeligt omfang dækkes af eksisterende former for privat eller offentlig service. Der er oftest tale om svar, som udvikles af ikke-kommercielle organisationer og aktører gennem kreative processer med et væsentligt element af initiativ ”nedefra”. Uddannelse er et af de områder, hvor social innovation både historisk og aktuelt har haft betydning. Historisk er der gennem sociale innovationsprocesser blevet udkrystalliseret former for uddannelse, som har imødekommet væsentlige behov for oplysning og kompetence, og som på nogle områder har opnået lang levetid. Fremkomsten og udbredelsen af folkehøjskoler er et centralt eksempel. Ligesom anden innovation sker social innovation inden for rammerne af et kompleks af strukturer og institutioner, som kan kaldes et nationalt innovationssystem. Artiklen handler om uddannelse som – og i tilknytning til – social innovation. Som forudsætning for dette behandles også generelt karakteren af social innovation og de samfundsmæssige rammer for den. I forhold til uddannelsesfeltet fokuseres på, hvordan social innovation har præget historiske og aktuelle udviklinger. Det illustreres især gennem analyse af en case om etablering af talentundervisning i et kommunalt skolevæsen.
ENGELSK ABSTRACT:
Palle Rasmussen: Education and Social Innovation
Social innovation is about developing original responses to societal needs that are not sufficiently met by existing types of private or public service. Innovative responses are often developed by non-commercial organizations and actors through creative processes with a strong element of initiative ”from below”. Social innovation, as well as business innovation, occurs in a complex framework of structures and institutions that may be called a national system of innovation. Education is a field in which social innovation has had a significant impact, historically as well as in the present. The history of education demonstrates how processes of social innovation have led to the emergence of new forms of education that have met changing social needs for knowledge and competence, and some of these innovations have been more or less permanent. The establishment and growth of the Danish ”folk high schools” is an important example. The article discusses education in connection with social innovation. As a basis for this, the general nature and societal context of social innovation is also discussed. This is illustrated by a case study of establishing special education for talented students in a municipal school system.
Key words: Social innovation, innovation system, education, school system, social needs.
31
Redaktionen. "Tidsskrift for Arbejdsliv er nu en realitet." Tidsskrift for Arbejdsliv 1, no. 1 (March 1, 1999): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v1i1.108286.
Full textAbstract:
Det udspringer af det landsdækkende netværk Center for Studier i arbejdsliv (CSA) og ligger i forlængelse af det nyhedsbrev, CSA har udgivet siden 1994. Lanceringen af tidsskriftet er baseret på et økonomisk tilskud fra arbejdsministeriet samt et grundigt forberedelsesarbejde, som har stået på i de sidste to år. Hvad skal vi medet nyt tidsskrift i en verden, der i forvejen er fuld af tidsskrifter? Og hvad skal vi medet dansksproget tidsskrift i en tid, hvor forskerne gang på gang får at vide, at forskningen skal internationaliseres, og at publicering i udenlandske tidsskrifter er det, der for alvor tæller? Til trods for, at arbejdsliv, arbejdsmiljø og arbejdsmarked er områder, som hastigt forandres, hyppigt debatteres i offentligheden, og i stigende grad udforskes, har der i Danmark hidtil ikke eksisteret et samlet og samlende forum for formidling og debat af forskningsresultater inden for dette område. Tidsskrift for Arbejdsliv har til formål at udfylde dette hul. Behovet er der-ikke blot hos forskerne, men også hos praktikere, organisationsfolk, politikere, undervisere og studerende. Vi vil lave et tidsskrift, der formidler forskning og faglig debat, og som gør det på en måde, så det vedkommer alle, der er interesseret i forandringerne i arbejdslivet og på arbejdsmarkedet. Nogle tendenser på det danske arbejdsmarked kan genfindes som globale. Andre er imidlertid snævert knyttet til særlige danske institutioner, traditioner og reguleringsformer. Derfor er der ved siden af et internationalt engagement behov for en styrket dansk offentlighed omkring arbejdslivet. Det er vigtigt, at forskning, som i hovedsagen refererer til specifikke danske forhold, også formidles på dansk, til en dansk kreds af aktører. arbejdslivsforskning er knyttet til tid, sted og menneskelige handlinger på en måde, som fx teoretisk fysik ikke er. Derfor et dansksproget tidsskrift. Formidling af ny viden og kritisk debat er tidsskriftets hovedformål. Men det er også et formål at sikre bredden i denne formidling og debat. Vi inviterer bidrag om arbejdsliv, arbejdsmiljø og arbejdsmarked, uanset hvilken videnskabelig disciplin eller skole, de kommer fra. Og vi opfordrer til debat mellem forskere og praktikere på tværs af de forskellige miljøer og praksisfelter. Håbet er, at vi derigennem kan nærme os en dybere og mere tværvidenskabelig indsigt i forholdene. For at realisere disse mål har vi valgt følgende gennemgående struktur for hele tidsskriftet: Hovedindholdet i hvert nummer er fire eller fem faglige artikler, der formidler konkrete forskningsresultater eller andre former for forskningsbaseret er-
32
Lex, Simon, Karen Lisa Salamon, Julie Granhøj, and Simone A. Felding. "INNOVATION: En Introduction." Tidsskriftet Antropologi, no. 74 (February 23, 2018). http://dx.doi.org/10.7146/ta.v2016i74.104423.
Full textAbstract:
I globale såvel som nationale politiske organisationer, i offentlige institutioner og i private virksomheder bliver innovation fremhævet som en ny nødvendighed for sikringen af økonomiske resultater og staters og organisationers fortsatte overlevelse på globaliserede og omskiftelige kommercielle markeder. Nationalstater investerer i disse år milliarder af kroner i innovationsfremmende initiativer, tillægger innovation en positivt samfundsforandrende kraft og hylder den som universalløsning. I Danmark fokuserer regeringen på såkaldt offentlig velfærdsinnovation og har i efteråret 2016 etableret et ministerium for „offentlig innovation“. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har desuden lanceret et såkaldt „disruptionråd“, som har til opgave at fokusere på nye og innovative teknologiers påvirkning af det danske arbejdsmarked. Danske kommunale og regionale institutioner ser også innovation som en vej til et mere effektivt og værdiskabende offentligt servicesystem. Københavns Kommune har eksempelvis åbnet et Innovationshus (2015), hvor „smarte“ og „innovative“ løsninger designes i samarbejde med kommunens medarbejdere og borgere.
33
Lybye Grundahl, Mette Katrine, and Knud Aarup. "Socialpolitik – velfærdssamfundets lim." Samfundsøkonomen 2018, no. 1 (September 13, 2023). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2018i1.140569.
Full textAbstract:
De sidste 30 år er mere end 200.000 16-64-årige presset ud i udenforskab, fordi velfærdssamfundets forskellige institutioner ikke har givet den fagligt rigtige og rettidige støtte. Det gælder ikke mindst store grupper som fx mennesker med ordblindhed, ADHD eller autisme. De får ikke den rigtige støtte som børn, og derfor oplever de fiasko i grundskolen og ungdomsuddannelsessystemet. Det koster i sidste ende de offentlige kasser mere end 100 mia. kr. årligt. Samtidig skaber det en generel usikkerhed og utryghed i samfundet og en manglende tro på, at velfærdssamfundet holder en hjælpende hånd under den enkelte. Den udvikling skyldes først og fremmest, at socialpolitik er blevet en særlig silo, som er adskilt fra andre velfærds-politikker. Anderledes formuleret har velfærdssamfundet glemt socialpolitikkens betydning som den lim, der binder samfundet sammen. Artiklen redegør for udviklingen og beskriver konsekvensen for socialpolitik.
34
Kaas, Birgitte, Trine Schifter Larsen, and Signe Lindgaard Andersen. "EN Ø AF RO: En forandringsproces på et dansk hospital." Tidsskriftet Antropologi, no. 75 (July 1, 2017). http://dx.doi.org/10.7146/ta.v0i75.109747.
Full textAbstract:
Denne artikel viser, hvordan en forandringsproces på et hospital kan forstås, når den kontekstualiseres ind i en bredere problematik om organisationers kontinuerlige forsøg på at sikre innovation og forandring. På baggrund af et aktionsforskningsprojekt gennemført i samarbejde med plejepersonalet på et akutkirurgisk afsnit blev ideen om at skabe en fælles samling hver dag kl. 12 udviklet. Denne artikel bidrager med en etnografisk beskrivelse af den innovative proces, der fandt sted forud for realiseringen af kl. 12-samlingen, samt en analyse af, hvilken betydning samlingen har haft for medarbejderne. Forfatterne argumenterer for, at implementeringen af kl. 12-samlingen bidrager til øget trivsel ved at styrke kommunikationen mellem medarbejderne og mindske afbrydelser og oplevelsen af kaos i det daglige arbejde. Samtidig løftes kvaliteten i løsningen af kerneopgaven, ved at plejepersonalet går fra personligt ansvar og individuel opgaveløsning til kollektivt ansvar og fællesfaglig opgaveløsning. Artiklens hovedargument er, at kl. 12-samlingen både opfylder en forventning om organisatorisk tilpasning, hvor medarbejderne udvikler kollektive innovationskompetencer, og på samme tid skærmer plejepersonalet mod evige krav om foranderlighed og forandring i sundhedssektoren.
Søgeord: innovation, forandringsprocesser, aktionsforskning, sygepleje, offentlige institutioner.
35
Lundström, Tommy. "Barnomhändertaganden – en analys av kommunala variationer." Socialvetenskaplig tidskrift 6, no. 3 (February 4, 2016). http://dx.doi.org/10.3384/svt.1999.6.3.2889.
Full textAbstract:
Med utgångspunkt från ett ekologiskt perspektiv diskuteras hur socioekonomiska förhållanden i kommunerna påverkar omfattningen av barn och ungdomar som placeras i fosterhem och på institutioner. Artikeln baseras på analys och bearbetning av offentlig statistik.
36
Blomberg, Staffan, and Jan Petersson. "Offentlig äldreomsorg som del i ett socialt medborgarskap." Socialvetenskaplig tidskrift 10, no. 4 (March 8, 2016). http://dx.doi.org/10.3384/svt.2003.10.4.2653.
Full textAbstract:
Den svenska äldreomsorgen genomgick under förra seklet en omvandling från att ha haft sin hemvist i fattigvården till att bli en institutionell rättighet för äldre medborgare. Under 1990-talet har emellertid förändringar i omsorgens organisering och administration i de svenska kommunerna bidragit till att det sociala medborgarskapets innebörd definierats om.
37
Morén, Stefan, Marek Perlinski, and Björn Blom. "En domänteori för organisering av socialt arbete i offentlig sektor." Socialvetenskaplig tidskrift 22, no. 1 (August 11, 2016). http://dx.doi.org/10.3384/svt.2015.22.1.2353.
Full textAbstract:
A domain theory for the organization of social work in the public sector The article presents outlines of a domain theory for the organization of social work in the public sector. e aim is to describe – from a Nordic perspective – how social workers’ professional prac- tice is shaped by local level politics and administration, and how such shaping processes at the local level are conditioned and controlled by general structural and institutional conditions at the national and international level. We argue that public sector arenas for social work are constituted by three domains with different tasks and logics, yet interconnected and interdependent: the policy domain, the domain of administration and the profession’s domain. Organizations at the local level – constituted by the three domains and their respective logics – are, in turn, conditioned by a fourth domain: the domain of institutional conditions. The latter domain is about control ideals, norms, knowledge, epistemological approaches and technologies prevailing in society, legitimized and disseminated by central institutions that affect how local level organizations operate.
38
Brogaard, Lena. "Drivkræfter og barrierer i offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) på sundheds- og ældreområdet i Danmark." Politica 47, no. 4 (November 30, 2015). http://dx.doi.org/10.7146/politica.v47i4.131429.
Full textAbstract:
Hvilke drivkræfter og barrierer er afgørende for at opnå innovation i offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) på velfærdsområdet? Med empirisk afsæt i et komparativt casestudie af fire OPI-projekter på sundheds- og ældreområdet i Danmark undersøger artiklen betydningen af eksogene, institutionelle og samarbejdsprocessuelle faktorer i OPI. Analysen viser, at i de cases hvor innovation er opnået, er en eksogen barriere som udbudsreglerne håndteret gennem ledelse af samarbejdet og tillidsbaserede relationer, mens institutionel risikovillighed, opbakning og investeringsvilje i samspil med en samarbejdsproces baseret på fælles formål, tillid og ildsjæle har bidraget til udvikling og implementering af nye løsninger.
39
Peebles, Gustav. "Banking on Digital Money: Swedish Cashlessness and the Fraying Currency Tether." Cultural Anthropology 36, no. 1 (February 8, 2021). http://dx.doi.org/10.14506/ca36.1.01.
Full textAbstract:
As cash has suddenly gone missing from Swedish life, a growing range of citizens and institutions have sounded the alarm that cash enabled a space of egalitarian access now under threat. But because commercial bank currency is gradually displacing public central bank currency, cashlessness in Sweden is not only threatening its egalitarian ethos but also the Swedish Central Bank’s capacity to provide a guaranteed state payment mechanism. The consequences of Sweden’s battles over cash-issuance may presage the future of our global banking system in a digital age, while also illuminating what is here called currency’s “tethering mechanism.” Because bank-issued currencies represent chains of credit/debt, exchanging and storing different currencies can tether and de-tether their users to different institutions, thereby offering anthropologists the possibility of mapping the waxing and waning of various dominant social institutions.
Sammanfattning
Det svenska samhället har bara på några år kommit att bli ett kontantlöst samhälle. Nu larmar institutioner och medborgare om att bristen på kontanter hotar möjligheten för invånare att delta i samhället på ett likvärdigt sätt. Det kontantlösa samhället hotar inte bara dess jämlikhetsetos utan också den svenska centralbankens förmåga att tillhandahålla en garanterad statlig betalningsmekanism då affärsbanksvaluta gradvis förskjuter den offentliga centralbanksvalutan. Det svenska banksystemet fungerar därför som ett bra exempel utifrån vilket vi kan förutse konsekvenserna av ett kontantlöst globalt banksystem, samtidigt som det också kan belysa det som här kallas valutans “tethering mechanism”. Utbyte och lagerhållning av olika valutor kopplar eller skiljer användare till eller från olika institutioner, eftersom bankemitterade valutor representerar kedjor av kredit/skuld. Det ger antropologer möjlighet att studera och kartlägga dominerande sociala institutioners uppgång och fall.
40
Petersen, Ole Helby. "National understøttelse af offentligt-private partnerskaber (OPP): en komparativ analyse af 20 europæiske lande." Politica 47, no. 4 (November 30, 2015). http://dx.doi.org/10.7146/politica.v47i4.131431.
Full textAbstract:
Artiklen præsenterer resultaterne af en komparativ analyse af den nationale understøttelse af offentlige-private partnerskaber (OPP) på tværs af 20 europæiske lande med varierende OPP-erfaring. Baseret på en gennemgang af litteraturen defineres tre elementer som centrale for national understøttelse af OPP: politisk opbakning, reguleringsmæssige rammer og institutionel understøttelse. I analysens første del gennemføres en sammenlignende analyse af den politiske, reguleringsmæssige og institutionelle understøttelse af OPP på tværs af de 20 lande. Det danner grundlag for at identificere ligheder og forskelle samt gruppere landene i forhold til national understøttelse af OPP. I analysens anden del gennemføres en eksplorativ analyse af sammenhængen mellem national understøttelse og den faktiske udbredelse af OPP opgjort som omfanget og størrelsen af OPP-projekter i landene.
41
Fylkesnes, Ingunn. "Berøring og intimitet – kroppen i skjeringspunktet mellom offentleg og privat. Omsorg for utviklingshemma barn og unge i barnebustad." Barn – forskning om barn og barndom i Norden 41, no. 2–3 (August 16, 2023). http://dx.doi.org/10.23865/barn.v41.5467.
Full textAbstract:
Kropp og berøring i institusjonell omsorg for barn og unge er eit tema med aukande internasjonal forskingsinteresse, etter å ha vore eit tabubelagt emne på bakgrunn av tidlegare overgrepshistorier. Denne artikkelen handlar om utviklingshemma barn og unge i barnebustad, ei gruppe unge som vanlegvis går «under radaren». Dei unge har behov for omfattande hjelp gjennom døgnet og får bistand av kommunalt tilsette omsorgspersonar. Omsorgssamspelet mellom kommunalt tilsette og dei unge som har sin heim i barnebustaden, blir analysert og drøfta med basis i omgrepa body work, intimate labour og emotional labour. Kroppen som offentleg objekt og privat subjekt er i tillegg viktige analytiske element. Innanfor institusjonelle rammer får dei unge sin kropp ulike roller, men kan vere prisgjeven tilsette si forståing av omsorg og institusjonelle oppgåver. English abstract Touch and Intimacy – The Body at the Intersection Between Public and Private. Care in Small Institutions for Intellectually Disabled Children Body and touch in residential care for children shows a growing interest in international research. This subject has been tabooed based in earlier stories of abuse in residential institutions. This paper addresses children with profound intellectual disability living in small institutional residences, children that normally go “under the radar.” The young ones have comprehensive needs for practical support around the hours, provided by public employed care professionals. The interaction in care activities between the employees and the children is analysed and discussed related to the concepts body work, intimate labour, and emotional labour. The dichotomy of the body as a public object and private subject is also important analytical elements. Within institutional frames is the body of the residents given different roles but can make the children dependent on the employees’ understanding of care and their institutional duties.