Academic literature on the topic 'Nyhedsformidling'

I netbaseret nyhedsformidling er der et konstant pres på journalisten for at skrive så kort og informationspakket som muligt og samtidig skrive så det nye fremhæves mest muligt. Samtidig skal hun præcist formidle og tydeliggøre hvilken information der er forudsat, hvilken information hun selv står inde for sandheden af, og hvilken information en given kilde står inde for. Denne artikel vil vise at der findes en type sætningskløvning der ikke er blevet beskrevet før, nyhedskløvningen der præcist giver journalisten de grammatiske værktøjer til at opfylde de krav til nyhedsformidling og som derfor er en meget anvendt konstruktion i den genre. Det er sætningskløvninger som fx Det var formentlig en cigaret, der var årsag til en brand i kvindes lejlighed i Tilst ved Aarhus. Som prototypiske kløvninger spaltes et sætningsindhold i to sætninger og dermed også to informationsstrukturelle enheder. Det giver journalisten mulighed for dels på en komprimeret måde at markere den nyeste information først og tydeligst - som udkløvet led (en cigaret) og dels at tage et epistemisk forbehold (formentlig) for netop denne information. Samtidig bliver den anden informationsenhed (der var årsag…) grammatisk kodet som præsupponeret og informationsstrukturelt altså som information man kan gå ud fra – som fakta.

De senere års dramatiske internationale begivenheder, som ikke mindst TV har været formidler af, har ikke kun signaleret betydelige ændringer i det internationale samfund. TV-dækningen af disse begivenheder har også reflekteret, at TV-journalistikken undergår en markant udvikling i disse år. I denne artikel analyserer Stig Hjarvard den ændrede tids- og rumopfat- telse i TV-nyheder for herigennem at påvise forandringer i TV-nyheds- idealet, nyheds-fortælleformer og nyhedernes funktion i den samlede programflade. Samvirket mellem institutionelle, teknologiske og æste- tiske faktorer har gjort "live"-nyheder til idealet i TV-konkurrencens nyhedsformidling. Hvor monopolets TV-nyheder foretog en autoritativ sammenfatning af dagens begivenheder i en slags daglig historieskriv- ning, skal konkurrencens TV-nyheder levere en kontinuerlig opdatering af begivenheder under udvikling.

Denne artikel undersøger dækningen af #metoo set med svenske og danske journalisters øjne. Via kvalitative interviews med journalister fra forskellige medier i begge lande viser studiet, hvordan de i dækningen oplevede at pendle mellem mere eller mindre passive og aktive professionelle roller (Bro 2008) og at være underlagt (ofte modstridige) idealer om objektiv nyhedsformidling. Det indebar, særligt i Sverige, et normativt ’push’ mod aktivisme i dækningen af #metoo-bevægelsen, mens danske journalister med henvisning til objektivitet og presseetik var mere tilbageholdende og passive, og udviste en frygt for at blive stemplet som holdningsprægede journalister eller sågar feministiske aktivister. Analysen belyser, hvor- dan den overordnede debatkultur og det politiske klima i et land har betydning for disse normative forhandlinger og for, hvorvidt man føler sig inkluderet eller ekskluderet af det professionelle fællesskab som journalist. Både internt på den kønnede redaktion og eksternt i forhold til nyhedsmediernes rolle i den bredere samfundsdebat om køn og ligestilling.

Elektroniske medier indgår i menneskers hverdag med underholdning, oplysning og kommunikationsmuligheder, og adgang til disse medier kan betragtes som demokratisk og kvalificerende for demokratisk deltagelse. Medieforskningen karakteriserer børn og unge som mediekompetente. Samtidig problematiseres det i den offentlige debat, hvorvidt børn og unge skal have adgang til alle former for medieudbud, eller om de skal beskyttes mod bestemte former for mediepåvirkninger. I artiklen undersøges nogle af psykologiens bidrag til at forklare medieoplevelser og deres virkninger. Der gives eksempler på børns og voksnes oplevelser af nyhedsformidling og forklaringer af dem i et psykodynamisk, et kognitivt udviklingspsykologisk og et kultur- og diskurspsykologisk perspektiv. Disse forholdes til en del af medieforskningens fund om børns medieoplevelser. De tre psykologiske perspektiver karakteriseres som nogle, der fører til fokus på udsagnssproglige symbolfunktioner, og i artiklen forholdes dette til overvejelser om førsymbolske oplevelser af bl.a. medier og samspillet mellem førsymbolske oplevelser og symboliseringer i sociokulturel interaktion og diskurser. På denne baggrund peges i retning af kultursensitive udviklingspsykologiske perspektiver, hvilket retter fokus mod, hvad medieudbudet bidrager med i et demokratisk perspektiv? Der er grundlag forat beskytte mindre børn mod voldsomme medieoplevelser, og det diskuteres, om en del af medieudbudet også er skadeligt for voksne og risikerer at underminere reflekteret demokratisk deltagelse.