Academic literature on the topic 'Multikulturelt samfund'

E tniske minoriteters position på arbejdsmarkedet har været et centralt politisk tema i de senere år. Ofte sættes lighedstegn mellem tilknytning til arbejdsmarkedet og integration i det danske samfund. Man kan imod denne forestilling indvende, at integration kan ske i mange forskellige sociale sammenhænge, og det er ikke givet, at integration i én kontekst er en forudsætning for integration i en anden. Eller for den sags skyld, at det at have et arbejde faktisk fører til samfundsmæssig integration (Christiansen og Schmidt 2002). Men sandt er det, at arbejdet spiller en væsentlig rolle ikke blot for menneskers økonomiske muligheder, men også for status, position og identitet. Og her tyder me-get på, at etniske minoriteter, når vi ser på dem som én gruppe, har problemer. Etniske minoriteter er feks. i meget højere grad end majoritetsdanskere ramt af arbejdsløshed. Og de er overrepræsenterede i den laveste del af jobhierarkiet: de ufaglærte jobs, den lavtlønnede del af servicesektoren, og i bestemte dele af detailhandlen (feks. grønthandlere, slagtere, pizzabarer etc.). Dette kan ikke alene forklares vedetniske minoriteters uddannelsesniveau, sprogkundskaber mv. (Schults-Nielsen 2000). Det kan være udtryk for bevidste valg, der passer ind i etniske minoriteters øvrige livsstrategier, men også for en tilpasning til specifikke betingelser og barrierer på det danske arbejdsmarked. I hvert fald peger denne udvikling mod en grad af opdeling eller segregering på arbejdsmarkedet på baggrund af etnisk eller kulturelt tilhørsforhold. Der skabes altså i den proces, hvor etniske minoriteter modtages og optages i det danske arbejdsliv, nye skillelinjer mellem minoritet og majoritet. I dette nummer af Tidsskrift for arbejdsliv stiller vi skarpt på de strukturer og processer, som skaber eller nedbryder sådanne skillelinjer. Det drejer sig om strukturer og processer på virksomhedsniveau-såsom udarbejdelse af personalepolitiske strategier, rekruttering, forfremmelse - hvor forestillinger om dem og os og de andre udmøntes, og om strukturer på arbejdsmarkedet såsom tradition for netværksrekruttering, lønsystemer mv. Vi har kaldt nummeret Det multikulturelle arbejdsliv. Ligesom samfundet i stigende grad bliver multikulturelt, bliver arbejdslivet det også. Termen multikultur er imidlertid flertydig, Den kan henvise til, at arbejdsstyrken-når vi tæller hoveder-består af mennesker med forskellig kulturel baggrund. Men multikulturalisme kan også henvise til en bestemt form for integration,gensidig integration, hvor både majoritet og minoritet er medskabere af fællesskabet (Hylland Eriksen 1993). Et gennemgående tema i flere af artiklerne er, hvordan bestemte forestillinger om integration præger virksomhedernes strategier i mødet med de etniske minoriteters. Er eller bør 'de' være ligesom 'os', eventuelt efter at de er tilført ressourcer, som de mangler, eller rettes blikket mod forskelligheden og etniske minoriteters særlige ressourcer? Forestillinger om 'dem og os' er vigtige for de positioner, som etniske minoriteter tildeles i arbejdslivet, men er i reglen modsætningsfyldte. En inspirationskilde til at forklare de problemer og ambivalenser, som opstår i mødet mellem 'dem og os', er den norske antropolog Marianne Gullestads observationer af, hvordan de skandinaviske samfund har særlige vanskeligheder i mødet med

Jobsamtalen er virksomhedens nåleøje. Ansættelsesudvalget vurderer på af ansøgerens præstation, hvilke kandidater der betragtes som kvalificerede, og hvilke der ikke gør. På det multikulturelle arbejdsmarked er der kommet endnu en dimension til denne udvælgelse, nemlig den kulturelle. Hvordan foregår jobsamtaler på tværs af kulturer? Hvordan forhandles etnicitet, køn og faglige kvalifikationer i multikulturelle samfund? I artiklen analyseres en jobsamtale mellem en nyuddannet, kvindelig kandidat medetnisk minoritets og et etnisk dansk ansættelsesudvalg. På baggrund af analysen diskuteres med inspiration fra Bourdieu, hvorvidt man kan se arbejdsmarkedet som et socialt felt og jobsamtalen som et optagelsesritual hertil.

Senmoderne samfund er præget af større normativ og retlig pluralisme end sociologisk teori, der tager udgangspunkt i begrebet om retsstaten, giver indtryk af. Derfor er vi nødt til at gentænke retsstaten som komponent i et transnationalt retssamfund. Jürgen Habermas’ teori om den demokratiske retsstat skygger således for, hvorledes senmoderne samfund er normativt og retligt pluralistiske. Teorier om retlig pluralisme repræsenterer et konkurrerende perspektiv. Her begribes retten ikke som en enhed, men som overlappende systemer af normer. Den postmodernistiske portugisiske retssociolog Boaven¬tura Santos argumenterer således for, at retten skal analyseres gennem et matrix bestående af lokale, nationale og globale retsnormer. Artiklen illustrerer dette gennem konkrete eksempler fra det multikulturelle samfund og globaliseringen. På lokalt niveau er brugen af uformel islamisk ret blandt muslimske minoriteter et eksempel. På transnationalt niveau udfordrer uformel konfliktløsning blandt multinationale selskaber samt de internationale men¬ne¬skerettigheder den statslige retsorden. Deskriptivt må gentænkningen af rets¬staten derfor tage udgangspunkt i retspluralismen. Normativt må en sådan gentænkning sigte mod at sikre de forskellige retsordners demokratiske legitimitet. Som ideal kan tanken om rettens enhed dog fortsat være fornuftig at holde fast i, fordi et sammenhængende retssystem er en vigtig komponent i den sociale integration af multikulturelle og globaliserede samfund. ENGELSK ABSTRACT: Frederik Thuesen: From Rechtsstaat to Transnational Legality. Legal Pluralism, Multiculturalism and Globalisation The article argues that we have to rethink the concept of the “Rechtsstaat“ as a component in a transnational society where various legalities interact. Sociological theory such as Jürgen Habermas’ theory of the democratic “Rechtsstaat“ veils the way in which late modern societies are normatively and legally pluralistic. Theories of legal pluralism represent competing sociological perspectives, conceiving of law not as a unity but as overlapping and intertwining systems of norms. Thus the Portuguese scholar Boaventura Santos argues that law should be analysed through the matrix of local, national and global legalities. The article illustrates this point through concrete examples relating to multiculturalism and globalisation. On a local level it points to the use of informal Islamic law among immigrant minorities. On a transnational level informal conflict-resolution among multinational companies and human rights challenges the state-based legal order. Therefore, a rethinking of the idea of a society based on principles of “rule of law“ should descriptively start from legal plurality. Normatively, it should aim at securing the democratic legitimacy of those centres where law is produced. Finally, I argue that unity of law as a principle is not a completely far-fetched or oppressive ideal, but necessary to the integration of society. Key words: Legal pluralism, globalization, human rights, rule of law, unity of law, multiculturalism.

D en moderne verden er blevet global. Det er et af de slogans, som går igen i populær og akademisk debat om de forandringer, der præger den teknologiske, økonomiske og sociale sfære. Internationalisering har været en del af den kapitalistiske udvikling allerede før første verdenskrig. Men globaliseringen, som fænomen, adskiller sig både kvalitativt og kvantitativt. Den måde verden integreres på er anderledes og her spiller udviklingen af IT teknologi en væsentlig rolle. Noget af det som særligt kendetegner globaliseringen er, at geografiske grænser og fysiske lokalitet mister betydning. Samtidig øges hastigheden af processerne, feks. når det gælder informations- og kapitalstrømme. I forhold til arbejdslivet kan det betyde, at feks. virksomheden som en fysisk afgrænselig størrelse opløses. 'Virksomheden' kan bestå af en række komplekse økonomiske netværkskonstruktioner, mens arbejdsopgaverne kan udføres uafhængigt af tid og rum i hurtigt skiftende konstellationer. Globaliseringen har affødt en række diskussioner om fremtidens arbejdsliv. Den ny form for kapitalisme opfattes af mange (feks. Ritzer 1993, Rifkin 1995) som en homogeniserende kraft; tilpasningen til lokale betingelser synes ikke længere vigtig. Homogenisering betyder at de betingelser, hvorunder arbejdet foregår bliver stadig mere ens. De samme ledelseskoncepter, den samme teknologi og krav til kompetencer vil blive introduceret forskellige steder på kloden. Spørgsmålet er, hvad det indebærer for det lokale. Centrale institutioner såsom staten, virksomheden, kontrakten mellem arbejdsgiver/arbejdstager, institutioner som tjener til at regulere markedet, er alle børn af en æra, hvor geografiske grænser og fysiske lokaliteter er det konstituerende. De trues af opløsning, eller må grundlæggende forandre sig. Der er således en bekymring for, at globaliseringen yderligere svækker civilsamfundet på markedets bekostning (feks. Baumann 1998, 1999). Når kapitalstrømme uhindret bevæger sig derhen, hvor de bedst giver afkast, flytter arbejdet. Men mennesker har ikke samme bevægelsesfrihed som kapitalen-i hvert fald ikke dem alle. Baumann (1999) argumenterer for, at vi i stigende grad vil se et skel mellem de, som søger at leve op til de nye krav om stadig mobilitet-det være sig fysisk eller mentalt-og de, som ikke magter det. Han peger på, at der sker en ny polarisering mellem de, der kan gøre de nye betingelser om mobilitet til deres fordel, turisterne, og de der må se sig skubbet rundt i søgen efter arbejde, og som trues af marginalisering, fordi de ikke kan honorere nye krav om fleksibilitet (vagabonderne). Udviklingen af multikulturelle samfund og multikulturelle relationer i arbejdslivet en anden vigtig proces i globaliseringen. Selvom menneskers liv er stedbundet på en anden måde end det gælder kapitalstrømme, betyder globaliseringen en øget migration. Som konsekvens heraf ser vi i disse år, at metropolerne udvikler sig til multikulturelle 'sites'. Men spørgsmålet er, om der her-med udvikles en form for pluralistisk multikulturalisme. Som feks. Sassen (1991, 1996) og Schierup & lund (1991) påpeger, er der en risiko for at vi i stedet bliver vidne til en etniske segmentering, en opdeling i samfundet, hvor den koloniale orden med 'den hvide mand' som privilegeret får reprise. Endelig er bevægelse og hastighedet træk ved globaliseringen som mange samtidsdebattører tager op. Feks. fremhæver Richard

Dealing with diversity can be challenging. During the last decades the world has seen an increasing number of conflicts marked by ethnical demarcation lines. This study deals with multicultural education in an ethnically divided society. Education might have an important role in building sustainable peace in the wake of war. According to Tony Gallagher"The central dilemma for education in divided societies lies in the way it engages with difference". However, more empirical research in the field of peace education is needed to develop theoretically grounded frameworks to support tailored approaches to education in different sociopolitical contexts. My research is based on a case study of a pilot project in Eastern Slavonia, Croatia. The subject "Cultural and Spiritual Heritage in the Region" is implemented in three schools, and aims at developing competence among the students to deal with diversity. The interviews of nine practitioners on their experiences of the subject, gives an insight into the empirical side of the field and lays the foundation for a descriptive analysis of the project. The thesis identifies six key points on how the subject can educate, not only for multicultural competence, but also how to deal with ethnical division in a post-conflict society. The key points include content considerations, and regards to historic concerns, societal framework, and the aspect of time. Furthermore, the importance of adaptive capacity, as well as the subject being a direct or indirect arena for contact across ethnical and cultural divides, is discussed.