Academic literature on the topic 'Livsglæde'

Aktuel forskning (Schnohr, Nielsen & Wulff, 2007) samt Unicef har påpeget et behov for at undersøge og styrke børns vilkår i Grønland. Tidligere undersøgelser har påvist en lang række problemer, bl.a. fattigdom, selvmord, kriminalitet, alkoholmisbrug, seksuelle overgreb og vold. På den baggrund har man i byen Paamiut i Grønland udarbejdet og igangsat et 5-årigtcommunitymobiliseringsprojekt, der er påbegyndt i januar 2008 – »Paamiut Asasara«. Paamiut Asasaras overordnede målsætning er mobilisering og styrkelse af samspillet i lokalsamfundet – mellem kommunalbestyrelse, erhvervsliv, institutioner og borgere, med henblik på at skabe øget trivsel og tilfredshed samt økonomisk og kulturel styrke i lokalsamfundet. Projektet er finansieret af Bikubenfonden, Kommuneqarfik Sermersooq og Grønlands Hjemmestyre. Budgettet er årligt 4,5 millioner kroner, heraf de 1.650.000 kroner fra Bikubenfonden. Fra starten er der knyttet en dokumentations- og forskningskomponent til projektet, og projektets opbygning og gennemførelse følger internationale retningslinjer for psykosociale interventioner (IASC, 2007), så vel som forskningsbaserede anbefalinger for community-interventioner (bl.a. ECIP, 2005; Sorensen et al., 1998; Israel et al., 1994).

Klosterheden Plantage, Danmarks tredjestørste skovområde, ligger i Vestjylland. Området blev statsskov i 1880 og har siden ændret sig fra hede til skov. Driftsmæssigt har plantagen siden 1970’erne fået voksende fokus på andre formål end produktion af træ. Artiklen handler om, hvad Klosterheden anno 2022 betyder for de ca. 180.000 besøgende, som årligt kommer der. Baseret på et varieret datamateriale, herunder interview med skovens brugere, analyserer artiklen Klosterheden som rum for befolkningens rekreation og livsglæde. Vi argumenterer for, at Klosterheden for brugerne er en heterotopi – et ”andet” eller ”anderledes” sted.1 Mange kommer i skoven som en slags terapi eller for at få et frirum fra hverdagens pressede tidsplaner og gøremål. Alle nyder skoven, men de færreste kender de træ- og plantearter, som skaber dens heterotopiske kvaliteter. Sidst i artiklen diskuterer vi Klosterhedens heterotopiske kvaliteter i sammenhæng med Foucaults begreb om ”governmentality”, som viser sig i borgeres vilje til at styre sig selv i pagt med staten og arbejdsmarkedets ønsker og rationalitet.

According to a new global narrative, the Danes are the happiest people in the world. This paper takes a critical look at the international media discourse of “happiness”, tracing its roots and underlying assumptions. Equipped with the Natural Semantic Metalanguage approach to linguistic and cultural analysis, a new in-depth semantic analysis of the story of “Danish happiness” is developed. It turns out that the allegedly happiest people on earth do not (usually) talk and think about life in terms of ”happiness”, but rather through a different set of cultural concepts and scripts, all guided by the Danish cultural keyword lykke. The semantics of lykke is explicated along with two related concepts livsglæde, roughly, ‘life joy’ and livslyst ‘life pleasure’, and based on semantic and ethnopragmatic analysis, a set of lykke-related cultural scripts is provided. With new evidence from Danish, it is argued that global Anglo-International “happiness discourse” misrepresents local meanings and values, and that the one-sided focus on “happiness across nations” in the social sciences is in dire need of cross-linguistic confrontation. The paper calls for a post-happiness turn in the study of words and values across languages, and for a new critical awareness of linguistic and conceptual biases in Anglo-international discourse.

Temaet for denne artikel er mænds bevæggrunde for at søge beskæftigelse i kvindedominerede omsorgsfag. Med afsæt i empiriske interviewdata illustrerer og dokumenterer artiklen, at et bevidst fravalg af traditionelle mandearbejdspladser samtidig medet ønske om at gøre en forskel og være i stand til at balancere familie- og arbejdsliv motiverer mænd til at vælge kønsutraditionelle karriereveje. Dette valg er dog ikke omkostningsfrit, idet mændenes kønsidentitet bringes i spil, og de afkræves forklaringer, som legitimerer denne atypiske adfærd, såfremt de vil undgå at 'tabe' maskulinitet og stadig opfattes som 'rigtige' mænd.

Mellem tradition og modernitet: Personlige erfaringer og erkendelser efter syv år i den danske voksenoplysningAf Martin GrohTæt på hinanden i Københavns midte ligger Rådhuset og Vartov, byens tidligere hospital og fattighuset fra 1700-tallet. Martin Nyrop byggede rådhuset 1892-1905 som symbol for en ny tidsalder i Danmark, det moderne og demokratiske industrisamfund. Vartov derimod har til i dag bevaret fortidens idyl inden for sine barokke mure. Midt i dens gård står en skulptur af N.F.S. Grundtvig, som viser ham med en ydmyg gestus. Det er et anderledes billede end det af en magtfuld patriark, som ellers er forankret i offentlighedens hukommelse.Vartov huser i dag bl.a. Kirkeligt Samfund og andre folkelige organisationers sæde samt Grundtvig-Biblioteket og -Akademiet. I Vartovs kirke prædikede Grundtvig mere end 30 år af sit liv. Som mødested for den grundtvigske bevægelse eller for dem, som er interesseret i hans virke og efterliv, repræsenterer huset den nutidige Grundtvigianismes univers: kirke og kristen tro, den videnskabelige beskæftigelse med Grundtvig og hans værk og den danske folkeoplysning. 1993 skiftede jeg arbejdsplads fra Kiels Universitet til Højskolen Østersøen, en ny skole, som skulle bygges op af et blandet dansk-tysk lærerkollegium. Erfaringer viste at det i langt højere grad var forstanderne end lærerne, der har kendskab til Grundtvigs tanker og de Frie skolers historie. Forstanderne bliver på denne måde meningsdannende, især hvad højskolernes grundlæggende spørgsmål angår. Diskussionen om de Frie Skolers fremtidige rolle i forhold til staten og samfundet, som blev sat i gang i 1993, blev derfor hovedsagligt en debat mellem forstanderne, skolebestyrelserne og de faglige organisationer.I sin præsentation af lovteksten fokuserede minister Ole Vig Jensen på betydningen af »folkelig livsoplysning« og af »folkets almindelige anliggender«. Folkeoplysningens hovedsigte beskrev han som »oplysning om de folkelige fællesskaber« og »tolkning af tilværelsen« gennem almendannende undervisning og samvær. Med begrebet »folkets almindelige anliggender« hentydede han til folkehøjskolernes forpligtigelse til at arbejde i samfundets interesse. Han betonede de Frie Skolers frihed, men efterspurgte samtidig deres samarbejde i løsningen af aktuelle uddannelsesproblemer.Højskolernes frihedsprincip går tilbage til frihedstanken hos Grundtvig. Han forstod frihed som udtryk for den enkeltes frie vilje, som i en kamp mellem forskellige holdninger ville føre hen til et frit samfund. Dette frie samfund så han som en levende organisme, som gennem frie og ligeværdige individers stadige konkurrence konstant ville være under forandring. Staten ville efter hans mening altid forsøge at kontrollere denne udvikling, men samtidig også sørge for dens fredelige og stilfærdige forløb. Den enkeltes frie vilje til at tage ansvar for »det fælles Bedste« var efter Grundtvig grundstenen for folkefællesskabet.Efter 1864 blev det højskolernes fornemste opgave at opbygge denne bevidsthed om det fælles bedste som grundlag for folkeligheden hos hele den danske ungdom. Højskolerne klarede denne opgave meget godt og fik moralsk og finansiel understøttelse af staten, som til gengæld garanterede deres frihed. Trods denne opgavedeling kom højskolerne ofte i konflikt med den herskende politik, men den store konsensus om at arbejde for det fælles bedste i folkets almindelige interesse bevarede borgfreden.Det danske samfunds og nationstats udvikling især i løbet af de sidste 30 år har grundlæggende forandret vilkårene for folkeligheden og dermed folkehøjskolernes etiske og institutionelle grundlag. Men kun en forholdvis lille del af folkehøjskolerne har reageret på de siden 1996 faldende elevtal ved at tilstræbe en fælles diskussion om betingelserne for de Frie Skolers fremtid. Debatten om »ortodokse og kættere« i højskolebevægelsen var et eksempel på skolernes modvilje til samarbejde. Diskussionen drejede sig om folkeoplysningens målsætning: Skulle skolerne være mere fagligt orienterede eller satse på formidlingen af »de bløde« kvalifikationer som oplevelse, samvær, livsglæde. Debatten førte ikke til en alment accepteret løsning.Grundtvigs oplysningsfilosofi, som han formulerede i sit skrift »statsmæssig oplysning« af 1834, skulle virke for det medmenneskelige fællesskab. Den skulle være oplysning for og til livet og respektere, at mennesket var Guds skabning. Livsoplysning skulle formidle livsglæde gennem oplevelse og via en »levende vekselvirkning« mellem eleverne og lærerne.Grundtvig stod positivt overfor fagligheden så længe også den var præget af livsoplysningen. De Frie Skoler har i mange år været en væsentlig garant for udviklingen af et stabilt, demokratisk og fredeligt Danmark. Staten har givet de Frie Skoler et stort råderum, men nu er deres frihed truet. Højskolerne har tabt meget af deres realitetssans og af deres forbindelse til den politiske elite. De bliver nødt til at definere, hvilke betingelser det fælles bedste i fremtiden får. Viden om Grundtvigs virke og folkeoplysningens historie skal stilles på et bredere grundlag iblandt højskolernes lærere for at inddrage flere stemmer end hidtil i debatten. Introduktion af eksamina ville være den forkerte vej. Folkehøjskolerne skal til gengæld blive endnu bedre til at formidle deres dygtighed inden for det faglige og det livsoplysende.Sådan en aktiv politik over for nye tendenser i det danske samfund vil kræve en langt større grad af samarbejde og især enighed de enkelte Frie Skoler og deres organisationer imellem end det har været tilfældet. Initiativet til udarbejdelsen af en fælles erklæring ville betyde et virkelig offensivt skridt. Erklæringen skulle fremstille, hvad de Frie Skolers har til fælles og hvor de er forskellige. Den skulle være en kritisk statusopgørelse og samtidigt vise klare, fælles målsætninger for fremtiden. Vejen dertil vil blive lang og besværlig. Men den betyder ikke en afgørelse for eller imod tradition hhv. moderne - den ligger midt imellem.

I artiklen belyses den betydning for sundhed og velvære, som æstetikken er blevet tillagt i forskellige historiske perioder. Der knyttes an ved det antikke Grækenland, hvor overbevisningen om æstetikkens positive indflydelse på sundhed og sygdom, manifesterede sig i de mange lægehelligdommes arkitektoniske indretning og kunstneriske udsmykning. Det belyses endvidere, hvordan markante tænkere inden for den fænomenologiske tradition har forbundet det æstetiske indtryk med sundhedsrelaterede livsfænomener som livsglæde og livsmod, tryghed og velvære. Fra det historiske og fænomenologiske perspektiv på æstetik og sundhed trækkes en linje til nyere forskning, som bekræfter de æstetiske indtryks positive betydning.

Livet raser sammen. Lyder blir borte. Mennesker utydelige. Farger blekner. Hvorfor? Hva har skjedd? Hva skal det bli av oss nå? Hvordan skal de to andre klare å leve videre med at storebror – livsglade, kloke, morsomme, sterke storebror – gav opp livet og ikke orket å leve? Hvordan skal vi som foreldre leve videre med en slik avvisning, den ultimate avvisning: «Jeg holder ikke ut livet og det er ingenting dere kan gjøre med det». Hvordan skal vi overleve dette?

Bakgrund: Cancer är idag en vanligt förekommande sjukdom i alla dess former. I samband med en cancersjukdom förändras en människas livssituation och det uppstår ett stort psykiskt lidande för patienten. Det kan då vara svårt att uppleva välbefinnande och livsglädje. Syfte: Syftet var att undersöka vad som kan bidra till att patienter upplever välbefinnande och livsglädje i samband med en cancersjukdom. Metod: Studien utgår från en kvalitativ metod. Datainsamlingen bestod av fem självbiografier och en manifest innehållsanalys gjordes. Resultatet är uppbyggt efter de meningsbärande enheter som valts ut från självbiografierna (Granskär och Höglund-Nielsen, 2013). Resultat: Resultatet bestod av fyra huvudkategorier, samt sex underkategorier som beskrev bidragande faktorer till upplevelsen av välbefinnande och livsglädje hos cancerpatienter. Dessa presenteras som; Kärlek: Stöd och omtanke från nära och kära. Förtroende: Tillit och trygghet till vårdare. Identitet: Behålla sina fritidsintressen och vardagsrutiner, behålla sin personlighet. Hopp: Finna kämparglöd, Tankar om framtiden. Slutsats: Att känna välbefinnande och livsglädje är av stor vikt för att lindra lidande och uppleva hälsa. Sjukdomen för med sig stora påfrestningar och det var med hjälp av anhöriga, vårdpersonal, hopp, bevaring av personlighet, fritidsintressen samt vardagsrutiner som det blev möjligt att uppleva välbefinnande och livsglädje trots sjukdom för cancerpatienterna.

Bakgrund: Att drabbas av cancer är en stor utmaning och hur den hanteras varierar mellan individer. Vissa väljer att ha en positiv inriktning till livet trots utmaningarna med cancersjukdom. Att tillåta sig själv att finna olika glädjeämnen som förgyller livet gör det lättare att finna hälsa under sin sjukdomstid. Stöd från omgivningen och vården bidrar till att patienten känner hopp, trygghet och optimism. Syfte: Syftet med studien var att undersöka hur cancerdrabbade kvinnor kan finna hälsa trots cancersjukdom. Metod: En kvalitativ litteraturstudie baserad på sex självbiografier skrivna av cancerdrabbade kvinnor. Innehållet analyserades med hjälp av Lundman & Hällgren Graneheims innehållsanalys (2012). Resultat: Det var betydelsefullt att den drabbade själv hade viljan att bli frisk och hade ett positivt fokus. Genom sunda livsstilar hjälpte det de drabbade att känna hälsa. Stödet från familj och vänner var betydelsefullt och gav dem energi till att orka kämpa. Att känna att sjuksköterskan var närvarande och lyssnade till tankar och känslor var viktigt. Slutsats: Med hjälp av den inre kraften, sund livsstil och stöd från familj, vänner och sjukvården framkom det att det går att känna hälsa trots cancersjukdom. Det är betydande att sjuksköterskan lyssnar till individens behov och tar reda på vad den behöver för att uppleva god hälsa.