Journal articles on the topic 'Iscenesættelse'
To see the other types of publications on this topic, follow the link: Iscenesættelse.
Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles
Consult the top 50 journal articles for your research on the topic 'Iscenesættelse.'
Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.
You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.
Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.
1
Bjerg, Ditte Maria. "Iscenesættelse." Peripeti 5, no. 9 (December 2, 2021): 130–31. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v5i9.107662.
Full text
2
Jørgensen, Arne. "Ideernes iscenesættelse." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 18 (February 3, 2018): 166–70. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i18.103661.
Full text
3
Christoffersen, Erik Exe. "Torvets iscenesættelse." Peripeti 13, S5 (January 1, 2016): 106–13. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v13is5.110644.
Full text
4
Thygesen, Mads. "Interaktion og iscenesættelse." Peripeti 6, no. 11 (December 2, 2021): 5–16. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v6i11.107682.
Full textAbstract:
Thygesen conducts a critical examination of the notion of interaction in (contemporary) theatre through an examination of the terms ‘staging’ and ‘performance’. The terms, Thygesen argues, originate from two separate historic and analytic discourses and must consequently be exponents for two different perspectives on how to view, understand and respond to theatre.
5
Seel, Martin. "Iscenesættelse som tilsynebringelse." Peripeti 5, no. 9 (December 2, 2021): 7–18. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v5i9.107651.
Full textAbstract:
In »Staging as appearing-making« (originally: »Inszenieren als Erscheinenlassen«, 2001) Seel presents an understanding of staging, including a compact definition of the concept, by which he demarcates it as a special aesthetic phenomenon that nevertheless is not reserved for the art or the theatre alone.
6
Dithmer, Monna. "Guldfeber." Peripeti 19, S11 (November 29, 2022): 209–10. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v19is11.134866.
Full text
7
Dithmer, Monna. "Pretty Woman A/S i en container på Halmtorvet." Peripeti 19, S11 (November 29, 2022): 204–6. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v19is11.134864.
Full text
8
Rahr Knudsen, Louise. "En helt konkret Jeppe." Peripeti 9, no. 17 (January 1, 2012): 97–100. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v9i17.108244.
Full text
9
Nielsen, Thomas Rosendal. "Det Røde Rum: Det gode menneske fra Sezuan." Peripeti 8, no. 16 (December 13, 2011): 171–75. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v8i16.15583.
Full text
10
Back, Christina. "Bøger som udstillingsobjekter og behovet for iscenesættelse." Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 23, no. 3 (September 1, 2010): 26–31. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v23i3.66679.
Full text
11
Winkelhorn, Kathrine, and Anja Mølle Lindelof. "Fra glemte værker til iscenesættelse som form." Peripeti 13, no. 25 (May 28, 2021): 64–75. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v13i25.109577.
Full textAbstract:
“Opera is an omnivorous monster. Opera is the result of countless skilled craftsmen, technicians, musicians, singers, artists and administrators work. Opera is passion. Opera is lie and truth in the purest form” as stage director Kirsten Dehlholm wrote in the program to Rachmaninov Troika – hers and Hotel Pro Forma’s staging of Sergei Rachmaninoff’s three operas: Aleko, The Miserly Knight and Fransisca da Rimini produced by the Belgian opera, La Monnaie in Brussels, June 2015 - the first time these three operas were being staged together. In this article we discuss the concept of the art work by examining how Rachmaninov Troika balances between 1) revitalizing these three more or less forgotten music historical operas and/or is creating a new piece of work.
12
Lund, Jacob. "Medlidenvækkende." Peripeti 7, no. 13 (January 1, 2010): 85–98. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v7i13.108079.
Full textAbstract:
Jacob Lunds artikel om "Medlidenvækkende" diskuterer forholdet mellem tragediedigtning og historieskrivning med udgangspunkt i en analyse af Jens Albinus’ iscenesættelse af Primo Levi romanen Hvis dette er et menneske (Det Kongelige Teater, 2010).
13
Christoffersen, Erik Exe. "Gengangere som per formance." Peripeti 3, no. 5 (January 1, 2006): 125–36. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v3i5.107998.
Full textAbstract:
Artiklen omhandler Akademi for Scenekunst ved Høgskolen i Østfold og en opførelse af Ibsens Gengangere i Kirsten Dehlholms iscenesættelse. Erik Exe Christoffersen skriver om refleksionen mellem Ibsen og performancetraditionen og dramaturgiske principper som gentagelse, fordobling og ekko.
14
Stelter, Reinhard. "MELLEM VERDENSUDFORSKNING OG ISCENESÆTTELSE – LEGENS BETYDNING I BØRNEIDRÆT." Psyke & Logos 23, no. 2 (December 1, 2002): 25. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v23i2.8597.
Full textAbstract:
Det er min ambition at placere legen som fænomen i en forskningstradition, som har basis i den humanistisk-samfundsvidenskabelige idrætsforskning – med særlig fokus på det (idræts-)psykologiske perspektiv. Litteraturen inden for forskning i leg er meget omfattende, og legen bearbejdes ofte interdisciplinært. Der vil derfor opstå naturlige tværforbindelser til andre videnskabsfelter i denne fremstilling, og der vil samtidig blive inddraget eksempler og refleksioner fra børns konkrete legepraksis. Jeg vil forsøge at give et teoretisk overblik samtidig med, at jeg vil eksemplificere og bearbejde nogle af de fremlagte teorier ved at inddrage et aktuelt forskningsprojekt, som tager udgangspunkt i børn (piger og drenge) i alderen 10-11 år.
15
Szatkowski, Janek Szatkowski. "Museum for fremtiden." Peripeti 19, no. 37 (December 19, 2022): 224–29. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v19i37.135208.
Full textAbstract:
Museum for fremtiden kunne opleves på Sort/Hvid 03.06 – 25.06 2022 og på Kunsthal Aarhus 01.09-24.09 2022.Med kunstværker af: Ferdinand Ahm Krag, Helene Nymann, Studio ThinkingHandTekst og iscenesættelse: Christian LollikeDramaturgi, kuratering, ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet: Anders Thrue DjurslevScenografi og kostume: Franciska Zahle, Helle DamgårdLysdesign: Morten KolbakLyddesign: Asger KudahlFortæller/voice-over: Sicilia Gadborg Høegh
16
Kuhlmann, Annelis. "En forestilling om forstillelse." Peripeti 7, no. 13 (January 1, 2010): 135–44. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v7i13.108084.
Full textAbstract:
I artiklen analyseres Kaj Munks Ordet med fokus på, hvordan miraklet blev iscenesat med en tragisk undertone af Lars Norén på Det Kongelige Teater i 2008, og hvordan opsætningen blev mødt i en teaterkritisk kulturkontekst. Forfatteren undersøger navnlig forestillingens teatralitet, og hvordan Lars Noréns omgang med Ordet er blevet til en iscenesættelse, der tager livtag med kulturarven og den dobbeltbundne tragedie i kærligheden.
17
Caldwell, John. "Programproduktion som Kritisk Teori – eller tv-teksten som industriel iscenesættelse." MedieKultur: Journal of media and communication research 19, no. 35 (September 5, 2003): 15. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v19i35.1234.
Full textAbstract:
Denne artikel peger på nødvendigheden af en revurdering af den tre-delte model, som Fiske og Gripsrud har fremført, ved at vise, hvorledes ‘sekundære’ og ‘tertiære’ tv-tekster uafladeligt bevæger sig eller rejser hen imod en ‘primær’ tekstuel status i det amerikan- ske multikanals-»flow«. En detaljeret gennemgang af industriens tekstuelle praksis – programbegivenheder, network-branding, ka- nallogoer, filmene bag filmen, pressemateriale på video, salgsma- teriale og tilgrænsende digitale medier – viser hvorledes industrien teoretiserer sine egne vilkår direkte på skærmen, og dermed også hvordan publikum vejledes igennem en sådan offentlig cirkulation af »inside«-viden om tv-systemet. Artiklen er oversat af Henrik Bødker.
18
Exe Christoffersen, Erik. "Det Europæiske Slagtehus." Peripeti 19, S11 (November 29, 2022): 230–33. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v19is11.134871.
Full textAbstract:
Manuskript: William Shakespeare. Iscenesættelse og bearbejdning: Tue Biering. Dramaturg: Mathias Rosenkrands Bech. Scenografi og kostumer: Nicolaj Spangaa og Marie Rosendahl Chemnitz. Komponist: Daniel Fogh. Lyddesign: Kim Malmose. Lysdesign: Simon Holmgren.Medvirkende: Frank Thiel, Kristoffer Helmuth, Benjamin Kitter, Klaus T. Søndergaard, Freja Klint Sandberg, Natalí Vallespir Sand, Anders Gjellerup Koch, Nicolai Jandorf, Louise Davidsen, Malene Melsen, Mikkel Bay Mortensen, Githa Lehrmann, Niels Skovgaard Andersen, Cecilie Gerberg m.fl.https://iscene.dk/2022/09/01/tue-biering-det-er-er-mit-personlige-waterloo/
19
Warburg, Margit. "Reformationsjubilæernes iscenesættelse af samhørighed mellem stat, kirke og folk i Danmark." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 68 (September 14, 2018): 9–23. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i68.109102.
Full textAbstract:
ENGLISH ABSTRACT: The 500th anniversary of the onset of the Lutheran reformation was celebrated in Denmark during most of 2017. Unlike the celebrations in Norway, Sweden and Germany, the Danish celebrations had a remarkable focus on the national significance of the Reformation. The celebrations ranged from large, state-sponsored national events to more than one thousand local arrangements involving civil society, educational institutions and parishes. This article analyses some of the historical Reformation jubilees in Denmark and compare them to fresh empirical material from the Danish Reformation jubilee in 2017. The analysis shows, among other things, that a recurrent theme in the celebrations was a claim of a special relationship between Denmark and God, which is a clear expression of Danish civil religion. Examples of civil-religious statements and activities are presented.
DANSK RESUMÉ:500-års jubilæet for Reformationens begyndelse blev fejret i Danmark gennem det meste af 2017. I modsætning til fejringerne i Norge, Sverige og Tyskland var de danske fejringer i bemærkelsesværdig grad rettet mod reformationens nationale betydning. Fejringerne rakte fra store, statslige, nationale begivenheder til over et tusinde lokale arrangementer med deltagelse af civilsamfund, uddannelsesinstitutioner og kirkesogne. Denne artikel analyserer nogle af de historiske reformationsjubilæer og sammenligner dem med nyt empirisk materiale fra det danske reformationsjubilæum i 2017. Analysen påviser blandt andet, at et gennemgående tema i fejringerne var en påstand om et særligt forhold mellem Danmark og Gud, hvad der klart er udtryk for dansk civilreligion. I artiklen bliver der givet eksempler på civilreligiøse udsagn og aktiviteter.
20
Roesen, Morten K. "Gefangen in der Realität?" Peripeti 10, no. 19 (December 2, 2021): 127–35. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v10i19.109339.
Full textAbstract:
Under en af opførelserne af min iscenesættelse af Johann Strauss’ og Karl Hafners Die Fledermaus(1874) i Graz 2011 1 varder en kvinde fra publikum, som fik et angstanfald midt under forestillingen. Hun forlod derfor med det samme rummet,alt imens forestillingen spillede videre. En sådan publikumsreaktion er ikke i sig selv bemærkelsesværdig og sådanne afbrydelser forekommer, når der er tale om livebegivenheder, hvor publikum beinder sig i samme tid og rum som aktørerne. Der er altid en vis uforudsigelighed i et forestillingsrum.
21
Jerslev, Anne. "Autenticitetsstrategier i Robinson Ekspeditionen 2000." MedieKultur: Journal of media and communication research 18, no. 34 (September 5, 2002): 10. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v18i34.1214.
Full textAbstract:
Iscenesættelse af autenticitet i realityserien Robinson Ekspeditionen er en overordnet tekstuel strategi, som bibringer en fornemmelse af ægt- hed og spontanitet. Artiklen giver eksempler på, hvorledes debattørerne på Robinson Ekspeditionens hjemmeside behandler programmets del- tagere, som om de er «sig selv«, samtidig med at de vurderes på en pa- rameter, der handler om ægthed og falskhed. Debatten på hjemmesiden handler bl.a. om «autenticitetshunger«, og artiklen diskuterer, hvorledes det lykkes for programmet at formidle en iscenesat, men samtidig uin- strueret form for dokumentarisme, samtidig med at deltagerne fungerer som spilfigurer i en stramt redigeret fortælling, der baserer sig på fikti- onens koder.
22
Bondebjerg, Ib. "Med politiet i ’virkeligheden’: Reality-tv og kriminalitet." MedieKultur: Journal of media and communication research 18, no. 34 (September 5, 2002): 16. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v18i34.1217.
Full textAbstract:
Kriminalstoffet på tv bliver ofte anklaget for at spekulere i vore lavere instinkter, og med reality kommer vi tættere end nogensinde på sam- fundets bund og det utrættelige politi, som har til opgave at opretholde lov og orden. Artiklen gennemgår en lang række af de senere års kri- minalprogrammer og diskuterer dokumentarismens former med en særlig belysning af æstetik, retorik og synsvinkel i undergenrerne »reality magasin« og »reality soap«. Lars Engels’ serie »Historier fra en politistation« tages op til særlig debat, fordi Engels – vanen tro – arbejder med en mindre iscenesættelse og ukommenteret virkelig- hedsgengivelse, end vi finder det i andre »reality soaps«.
23
Schantz Lauridsen, Palle. "”Paa Slaget 15.45 tog Transmissionen fra Berlin fat”." Forum for Idræt 37, no. 2 (August 18, 2022): 38–71. http://dx.doi.org/10.7146/ffi.v37i2.133813.
Full textAbstract:
De Olympiske Lege i Berlin i 1936 var den største mediebegivenhed, verden endnu havde oplevet. Med udgangspunkt i de medievidenskabelige begreber om mediebegivenhed og medielandskab undersøger artiklen den mediemæssige iscenesættelse af disse nazi-lege og den teknologiske hardware, nazisterne stillede til rådighed; hardware, som var forudsætningen for, at de kunne tilvejebringe den mest tidssvarende og teknisk set bedste formidling af legenes åbenlyse propagandistiske hensigt. Fokus er på, hvordan legene blev fremstillet i samtidens danske medielandskab, hvor radioens direkte transmissioner blev banebrydende, aviserne ryddede forsider, biograferne viste dokumentariske klip i ugerevyerne, og Ragnhild Hveger og Inge Sørensen blev Danmarks første medie-sportsstjerner.
24
Larsen, Peter Harms. "Virkeligheden på spil. Iscenesættelse af virkeligheden i tv-programmer - fra journalistik til underholdning." MedieKultur: Journal of media and communication research 18, no. 34 (September 5, 2002): 14. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v18i34.1218.
Full textAbstract:
Artiklen beskriver og kortlægger en karakteristisk udviklingstendens i moderne tv-programmer – fra nyheder til reality-shows. Det gennem- gående træk er at den fremstillede virkelighed i stadig større omfang konstrueres og iscenesættes af tilrettelæggerne; for at skabe eller øge fremdriften i de historier der fortælles; og for at øge de fascinations- og identifikationsmuligheder som programmerne tilbyder seerne. Til karak- teristik af denne udvikling bruges en række nydefinerede begreber og kategoriseringer: visual proof, visual storytelling, sandhedens øjeblik, fortællerplot, journalistisk plot, underholdningsplot – og der gøres brug af en genresystematik hvori der skelnes mellem 5 faktagenrer: de demonstrerende, de illustrerende, de afslørende, de afdækkende, de afprøvende. Disse genrer inviterer til forskellige former for »plotning« for skabe nye underholdningsformater. De nye hybridformater analy- seres derefter som en af de 5 basale faktagenrer »tilsat« et eller flere underholdningsplot. Udviklingen ses som udtryk for radikale ændringer af det indbyrdes forhold mellem virkelighed og medier, der modsvares af nedbrydning af de professionelle normer hos tilrettelæggerne og af opbygning af nye bevidsthedsformer hos publikum. Artiklen bygger på det research- og udviklingsarbejde som forfatteren har foretaget for »TV-Udvikling« i DR i samarbejde med Pia Marquard og Nikolaj Christensen – som grundlag for tv-dramaturgikurset »Power TV« – beregnet for alle tv-medarbejdere i Danmarks Radio.
25
Exe Christoffersen, Erik. "100% teater og billedkunst." Peripeti 19, S10 (April 25, 2022): 100–113. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v19is10.132301.
Full textAbstract:
Artiklen omhandler det dokumentariske kunstprojekt 100% Fremmed. Det består af 250 portrætter i foto og tekst af borgere fra forskellige steder i Danmark alle med flygtningebaggrund. Udstillingen er kurateret af fotokunstner Maja Nydal Eriksen i samarbejde med Metropolis/KIT, 2017-19 og den har været baggrund for teaterforestillingen ”Levende Fortællinger – 100% Fremmed?”, instrueret af Hans Rønne. Aktørerne var her syv fremmede som også deltog i det store portrætprojekt. Tematisk søger artiklen at belyse interferens mellem ”danskhed og fremmedhed”, mellem statistisk metode og dramaturgi og mellem kunst og pædagogik. Artiklen slutter med et konkret eksempel på en statistisk iscenesættelse af nye musik- og dramaturgistuderende på Aarhus Universitet.
26
Holm, Bent. "Konceptet frem for alt – dogme’ forbehold!" Peripeti 3, no. 5 (January 1, 2006): 65–74. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v3i5.107991.
Full textAbstract:
Bent Holm diskuterer i Konceptet frem for alt – dogme’ forbehold relationen mellem det tekstlige og det performative hos Ibsen med opsætninger af Et dukkehjem som eksempel. Han tager afsæt i en kritik af, hvad han kalder lejrtænkningen: enten synspunktet at teksten har en betydning i sig selv, som skal forløses, eller at teksten er en perifer komponent i iscenesætterens ide (koncept). I stedet taler han for at forholde sig bevidst til tilskuerens meningsdannelse, som sker ud fra mødet mellem tekst, kontekst og iscenesættelse. Mens Thomas Ostermeiers Nora på Schaubühne 2002 med sit entydige koncept bliver en forfladigelse af Ibsen ifølge Holm, formår Peter Reichhardts Et dukkehjem på Mungo Park Teatret samme år at transponere kompleksiteten i Ibsens tekst over i andre sceniske registre end tekstens.
27
Knudsen, Heidi Eskelund. "Brug af læremidler i facilitering af læreprocesser i historieundervisning." Learning Tech, no. 9 (October 28, 2021): 207–33. http://dx.doi.org/10.7146/lt.v6i9.123757.
Full textAbstract:
Didaktiske læremidler fylder meget i historieundervisning i forhold til etablering og forankring af viden i faget. Men udviklingen i faget efter folkeskolereformen i 2014 løfter spørgsmålet om elevens rolle som den lærende, herunder sammenhænge mellem lærer, læremidler og elevers læreprocesser frem på nye måder. Artiklen undersøger, hvad læremiddelbrug er, herunder hvordan læremidler som ressourcer i historieundervisning betyder noget for facilitering af elevers læreprocesser. På grundlag af learning design theory viser artiklen, at iscenesættelse af undervisningsindhold er afgørende for, hvordan elever i første omgang tolker og transformerer informationer til mening. Historielæreren adskiller sig fra læremidlet ved at kunne intervenere og respondere på udviklingen i elevforståelser, men artiklen viser også, at ingen af lærerne i to casestudier faciliterer deres elevers meningsskabende læreprocesser så langt, at elevernes egne repræsentationer af mening danner afsæt for diskussion og metareflekterende overvejelser. Det er således uklart, hvad eleverne reelt lærer.
28
Canclini, Néstor Garcia. "Den iscenesatte folkelighed." MedieKultur: Journal of media and communication research 10 (September 1, 1994): 12. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v10i0.1000.
Full textAbstract:
Hvad er "det folkelige" og hvad er "folkekultur"? Néstor Garcia Canclini har i denne artikel sat sig for at dekonstruere begrebet "det folkelige" og beskrive den måde, forskellige grupper bruger og misbruger begrebet på. Han analyserer tre fremherskende idéer om folkelighed: folkloristernes romantiske idé om det oprindelige, der blev ødelagt af massekulturen, massemediernes popularitetsbegreb og endelig populisternes - både de højre- og venstreorienteredes - iscenesættelse af folkeligheden. Desuden ser han på to marxistiske skolers opfattelse af forholdet mellem de dominerende og undertrykte klasser og forskellige definitioner af folkelig- hed. Ligesom Anamaria Fadul argumenterer Canclini for nødvendigheden af en ny, tværdiciplinær forskning, som opfanger kompleksitet og flerty- digheder i forholdet mellem de undertrykte og dominerende og ser "det folkelige" som en tragisk komedie med modsætninger og flertydighed snarere end en evigt fremadskrivende episk fortælling. Artiklen er en forkortet udgave af kapitel 5 i Canclinis bog fra 1989: "Culturas Hibridas - Estrategias para entrat y salir de la modernidad. Mexico: Grijalbo.
29
Ihlemann, Lisbeth. "Fra rockkoncert til musikvideo - et opbrud i rockens betydninger." MedieKultur: Journal of media and communication research 8, no. 18 (August 29, 1992): 11. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v8i18.927.
Full textAbstract:
Diskussionen om rockmusikkens oprindelighed og ægthed har eksi- steret lige så længe som rocken selv. Både kritikere og fans forsøger at trække fronter mellem "god rockmusik", der opfattes som udtryk- kende noget ægte og spontant og "dårlig rcokmusik", som lader sig iscenesætte og omklamre af den kommercielle musikindustrie. I denne artikel diskuteres de autencitetsforestillinger, der gennem tiderne har præget vores vurdering af rockmusikken. Med rockkon- certen som udgangspunkt for en forståelse af det komplekse og mod- sætningsfyldte forhold mellem autenticitet, ægthed og iscenesættelse, undersøger Lisbeth Ihlemann musikvideoen. Den er rockens ægteskab med TV, og opfattes af nogle kritikere som det afgørende skridt væk fra rødderne. Bl.a. fordi video-mediet via distancen til tilhører/tilskuer bryder med den tilstedeværelse-her-og-nu, som er et centralt element i den "ægte" rockmusik. Lisbeth Ihlemann argumenterer i artiklen dels for at rockens autentictets- begreb er dynamisk og flertydigt, og dels for at vores forståelse af det autentiske hele tiden er i bevægelse - ganske som rockmusikkens udtryksformer.
30
Lønstrup, Ansa. "Stemme, lytning og kreativitet." Peripeti 9, S4 (January 1, 2012): 67–78. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v9is4.110576.
Full textAbstract:
What happens when we listen to voices? How does satire based on vocal performance work and function when listening, voice and creativity meet? Is it possible to understand our own listening and voice activity through the discourse of creativity? Based on two cases, this article examines how we may understand the activities of voicing and listening from the perspective of creativity and creation: with regards to fictive characters as well as with regards to our own knowing and being in the world.
I artiklen sammentænker Lønstrup iscenesættelse og afprøvning af lytte- og stemmeaktivitet i et pædagogisk perspektiv – med et aktuelt eksempel på markant dansk satireunderholdning, Rytteriet, som opererer med basis i stemmekarakterer og stemme-imitation. På baggrund af caseundersøgelsen af kreativt lytteri og kreativ stemmeproduktion drøfter Lønstrup, hvordan vi kan forstå stemme og lytning som led i kreativitet og skabelse: af mulige og fiktive personfigurer samt af os selv og vores væren i og viden om verden.
31
Funder, Mia Laura Andersen, Lærke Maria Andersen Funder, and Kristine Bülow Clausen. "Dramapædagogik i museet. Et værktøj til æstetisk praksislæring." Periskop – Forum for kunsthistorisk debat, no. 23 (October 20, 2020): 28–43. http://dx.doi.org/10.7146/periskop.v2020i23.126167.
Full textAbstract:
Med udgangspunkt i en dramapædagogisk workshop om antikreception vil vi sætte fokus på, hvordan museumsinstitutioner kan inddrages i universitetsundervisningen: Hvilken kvalitet har denne læring? Hvilken slags viden skabes? Hvordan kan museernes iscenesættelse af genstande omsættes til autentiske erkendelser, der understøtter faglig læring? Den dramapædagogiske workshop Antikreception – En kropslig-æstetisk tilgang søger, med udgangspunkt i Ny Carlsberg Glyptoteks samling af antik skulptur, at udvikle universitetsstuderendes kompetencer til at reflektere over, hvordan arkæologiske genstande tilskrives betydning i museale kontekster, og hvordan balancegangen mellem sanseligt objekt og historisk genstand påvirkes i museumsudstillinger. Sådanne perspektiver er særligt relevante i forhold til antik skulptur, hvor den oprindelige arkæologiske kontekst ofte er ukendt. Vi argumenterer for, at den museale kontekst kan forstås som en re-kontekstualisering af genstanden. Gennem kropslig og sanselig interaktion med genstandene er det muligt at blotlægge de betydningslag, skulpturer tilskrives på tværs af tid og rum, og skabe nye potentialer for erkendelser af skulpturernes effekt i antikken og i samtiden (Vout 2012; Osborne 2015). Workshoppen illustrerer ikke blot museumsrummets potentiale i en universitetsdidaktisk kontekst, men eksemplificerer også et tværfagligt møde mellem universitetsfagene arkæologi og teater- og performancestudier. Forløbet er således et praksiseksempel på, hvordan traditionelle undervisnings- og læringsmønstre på både museer og universiteter kan udfordres med dramapædagogikken som medierende faktor.
32
Østegaard Hansen, Pernille. ""Let's Put the Background to the Foreground" - nostalgi, turisme og iscenesættelse af en dansk kolonial fortid på de tidligere vestindiske øer." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 75 (May 30, 2017): 95–108. http://dx.doi.org/10.7146/slagmark.v0i75.124139.
Full textAbstract:
“LET’S PUT THE BACKGROUND TO THE FOREGROUND” - NOSTALGIA, TOURISM AND THE EVOCATION OF A DANISH COLONIAL PAST ON U.S. VIRGIN ISLANDS
When Denmark in 1917 sold the West Indies to the United States, official Danish colonialism came to an end. However, the transfer of the islands did not break Danish ties to its former colony. Instead, a group of Danish companies on the islands materialised the idea of an affective bond between the former colony and Motherland. Accordingly, ‘Island Danes’ on and off the islands expressed productive nostalgia and contributed to the creation of a space for tourism on the islands in the decades after 1917. For returnees to Denmark the nostalgia was often amplified. Through their heavy involvement in memory work, they came to form the national-romantic narrative of the colonial past in Danish public memory. Moreover, their efforts to remember – and remind Danes of - the history of Denmark on the islands, became entangled with the islands’ tourism strategy – developed by an inspired Danish tourist chief, and effected in part by the associations Friends of Denmark and The Danish West Indian Society. This way, by reproducing the past and staging a Danish culture on the islands, they indirectly attempted to take ownership over the history of the islands.
33
Heinrich, Falk. "Remedierede iscenesættelser." Peripeti 5, no. 9 (December 2, 2021): 43–60. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v5i9.107654.
Full textAbstract:
»Can or should we understand MMORPG as theatrical stagings?« Heinrich asks in the article »Remediated stagings.« With the virtual online worlds Second Life and World of Warcraft as examples Heinrich argues that such worlds should not
34
Albinus, Lars. "De orfiske mudderbade: Esoteriske renhedsforestillinger i oldtidens Grækenland." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 69 (March 5, 2019): 45–62. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i69.112742.
Full textAbstract:
ENGLISH ABSTRACT: The symbolic distinction between purity and pollution was prevalent in Ancient Greece, not least among the Orphic. As a religious reform-movement of the Axial Age they authored a discourse which was polemically directed against the dominant Homeric tradition. This shows, for instance, in their eschatological reconception of the relationships between humans and gods, life and death. As part of an initiation-ritual, they offered purifications, including self-defilement with blood and mud, with the purpose of releasing the initiate from the cycle of births (reincarnation). Allegedly, the initiation entailed a ritual staging of the realm of the dead – an imitatio mortis – in which the uninitiated were doomed to a hapless fate whereas the initiated were introduced to a divine and carefree afterlife.
DANSK RESUMÉ: Den symbolske distinktion mellem renhed og urenhed spillede en afgørende rolle i det antikke Hellas, ikke mindst for orfikerne. De fremstår i den forbindelse som en typisk aksetidsbevægelse, der forholder sig polemisk til den herskende tradition. Således tilskrev de forholdet mellem mennesker og guder, liv og død, en eskatologisk betydning, der stod i modsætning til det homeriske univers. De indførte også renselsesriter med blod og mudder som del af et initiationsritual, hvis formål var at guddommeliggøre initianden gennem en frigørelse fra fødslernes kredsløb. Her tyder alt på, at ritualet bestod en rituel iscenesættelse af dødsriget – imitatio mortis – der skelnede mellem uindviede, som gik en trøstesløs skæbne i møde, og indviede, som kunne se frem til et sorgløst efterliv.
35
Tscholl, Miriam. "Det er tilladt at spille og kysse." Peripeti 11, no. 21 (January 1, 2014): 94–98. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v11i21.109419.
Full textAbstract:
Iscenesættelsesstrategier mellem autenticitet og spil, eksemplificeret ved iscenesættelsen Diesen Kuss der ganzen Welt. Miriam Tscholl beskriver sin egen forestilling Diesen Kuss der ganzen Welt på borgerscenen i Dresden fra 2011, som blandede dokumentariske tekster i form af interviews med de medvirkende borgere og et udvalg af Schiller-tekster.
36
Kruse, Søren. "Udvikling af universitetslærerens pædagogiske kompetencer – en didaktisk skitse." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 1, no. 2 (November 1, 2006): 36–44. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v1i2.5659.
Full textAbstract:
I artiklen foreslås en kompetencematrix, bestående af 3 horisontale områder: indholds-, iscenesættelses- og relationskompetence, samt 3 vertikale niveauer: gennemførelseskompetence;planlægnings- og evalueringskompetence; samt begrundelsesog udviklingskompetence. Tesen er at udviklingen af disse pædagogiske kompetencer stimuleres ved at udfordre de vaner underviserne har opbygget i deres praksisfelt via to forskellige refleksionsredskaber: en eksplicitering af undervisernes pædagogiske praksisteori og den videnskabeligt frembragtepædagogiske viden om læring og undervisning.
37
Tofteng, Ditte, and Mia Husted. "Teatret i arbejdslivsforskningen." Tidsskrift for Arbejdsliv 12, no. 1 (March 1, 2010): 022–34. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v12i1.108855.
Full textAbstract:
Artiklen vil præsentere, hvordan brugen af teater og drama åbner og skærper forsknings- og udviklingsarbejdet i arbejdslivsforskningen. Udgangspunktet er de erfaringer, vi har gjort gennem en årrække med at inddrage teater og drama i udviklings- og forskningsprojekter på feltet omkring arbejdsliv, marginalisering og arbejdsløshed. Gennem eksempler fra vores aktionsforskningsprojekter vil vi belyse, hvordan teater og iscenesættelser af kritik og utopi har skærpet tabuiserede og marginaliserede temaer og styrket perspektiverne på forskningens rolle som forandringsaktør.
38
Schmidt, Ulrik. "Datamasser og sansemiljøer - Iscenesættelsen af big data mellem information, omslutning og overvågning." MedieKultur: Journal of media and communication research 31, no. 59 (March 8, 2016): 26. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v31i59.20004.
Full textAbstract:
”Data Masses and Sensory Environments” explores a major trend in current digital culture to visualise massive data sets in the form of abstract, dynamic environments. This ‘performative’ staging of big data manifests what we could think of as big data aesthetics proper because it gives the ‘big’ and ‘massive’ properties of big data a direct and perceptible visual expression. Drawing on several recent examples of big data visualisation, the article examines the different manifestations and aesthetic potential of such performative big data aesthetics. It is concluded that the performative ‘massification’ of big data in abstract environments has important implications for our everyday communication with and through data because it potentially generates a conflict between the comprehension of information and a more abstract and defocused ‘ambient’ sensation of being surrounded by a ubiquitous and all-encompassing sensory environment.
39
Nagbøl, Søren Peter. "OPLEVELSESANALYSE OG SUBJEKTIVITET." Psyke & Logos 23, no. 1 (July 31, 2002): 32. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v23i1.8587.
Full textAbstract:
Artiklen tematiserer forholdet mellem oplevelsesanalyse og subjektivitet. Der tages afsæt i Alfred Lorenzers interpretation af Sigmund Freuds tidlige neurofysiologiske skrifter og de metapsykologiske arbejder. Lorenzers videreudvikling af Freud fører til et socialisationsteoretisk koncept, der er centreret om begreberne SCENE, SUBJEKT OG DET UBEVIDSTE. Alfred Lorenzers materialistiske forståelse af psykoanalysens teori og praksis baner vejen for den psykoanalytiske dybdehermeneutiske fremgangsmåde. Den viser sig at være anvendelig i forbindelse med psykoanalytiske studier af kulturelle socialisationsinstitutioner. Gennem analyser af arkitektoniske iscenesættelser udvikles en interpretationsmodel som benævnes OPLEVELSESANALYSE.
40
Lysell, Roland. "Henrik Ibsens dramatik på 2000- talets tyska scener: psykologi och minimalism." Peripeti 3, no. 5 (January 1, 2006): 75–86. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v3i5.107992.
Full textAbstract:
Roland Lysell optegner nogle hovedlinier i vor tids tyske Ibsen-iscenesættelser – fra Peter Steins omdiskuterede Peer Gynt-forestilling (1971) til Peter Zadek, der opponerer imod Steins Peer Gynt i sin egen forestilling (2004), og fra Andrea Breths psykologisk dybtloddende Hedda Gabler (1993), der nok har dannet skole, til henholdsvis Stephan Kimmig og Thomas Ostermeier, der i 2000-tallet har iscenesat både Nora og Hedda Gabler med samme skuespillere. Ingen af de to fører den psykologiske traditionen videre. Ostermeier gør i stedet kvindedramaerne til samtidskritik, medens Kimmig skaber æstetisk minimalisme.
41
Andersen, Elin, and Janicke Branth. "Katrine Wiedemann." Peripeti 6, no. 11 (December 2, 2021): 113–12. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v6i11.107692.
Full textAbstract:
Katrine Wiedemann er vist den eneste danske instruktør, der har fået et forestillingsbillede på forsiden af Theater Heute, 8/9, 2005. Det var i 2005 og det var for den prisbelønnede forestilling Havfruen efter H.C. Andersens eventyr. På billedet balancerer to personer i en omfavnelse på line, som en gensidig spejling og et sublimt billede af kærlighedens balanceakt.I bunden af billedet ligger en mand, som om han svæver i luften uden line. Billedet kunne være en illustration af den ophævelse af tyngdekraften, som synes at være et fundamentalt træk i Katrine Wiedemanns omgang med teatret. Katrine Wiedemann er et særpræget talent i dansk teater med sit mod på nyfortolkninger, sin udtryksform og sine præferencer. Man kunne fristes til at læse hendes iscenesættelser som et »faderopgør« med den klassiske avantgarde. For hun er tydeligvis slet ikke interesseret i at gentage den avantgardeæstetik, som har præget så mange tidligere fornyere: Anti-naturalisme, anti-psykologi, anti-koherens og anti-tekst. Som vi vil forsøge at vise, trækker hun forholdsvis ubekymret på klassiske og nyere æstetiske greb og bekymrer sig lidet om den »fornyelse«, der ligger i at opløse orden. Hun villangt hellere aflevere en godt fortalt forestilling. Til gengæld er hendes inspirationer fra andre medier og teaterformer med til at give hende en så central placering i teatret i dag.
42
Jensen, Maya Christiane Flensborg. "Teammøder i rehabilitativ hjemmepleje." Tidsskrift for Arbejdsliv 18, no. 4 (November 9, 2018): 24–41. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v18i4.110822.
Full textAbstract:
Tværfagligt samarbejde og teammøder hyldes i den aktuelle moderniseringsbølge af den offentligesektor. Her ses de som svaret på, hvordan faglig vidensdeling, kvalitet og effektivitetkan højnes i arbejdet. I artiklen udfordres imidlertid denne antagelse ved at diskutere en rækkebarrierer, der medvirker til at forhindre, at de gode intentioner omsættes i praksis. Det sker vedat fokusere på de normer- og gruppedynamikker, der kan opstå på teammøder, hvor medarbejderemed forskellig status og faglighed deltager. Gennem observationer af tværfaglige møderi hjemmeplejen analyseres det i artiklen, hvordan møderne iscenesættes og superviseres påen måde, så sosu-medarbejdernes historier, om deres arbejde med at rehabilitere individuelleældre borgere, modtages og bearbejdes forskelligt af deres kollegaer og supervisorer. I artiklenfremhæves, hvordan nogle historier udpeges som ’succeshistorier’, og derved resulterer ianerkendelse, mens andre historier giver anledning til frustration og sanktioner på møderne.En central pointe er, hvordan det sanktions- og belønningssystem, der etableres gennem udvekslingaf historier på møderne, er baseret på én dominerende vision om, hvordan arbejdetoptimeres og håndteres ’professionelt’, og hvordan dette paradoksalt nok ensretter snarere endåbner op for en kreativ dialog om alternative tilgange til arbejdet med ældre mennesker.
43
Redaktion, Peripeti. "Indledning." Peripeti 13, S5 (January 1, 2016): 5–11. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v13is5.110625.
Full textAbstract:
Kunsten ude på kanten 2011-2014
Bag denne rapport står en forskergruppe ved Dramaturgi under Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. Vi dokumenterer Kunsten ude på kanten 2011-2014, som Statens Kunstråd støttede med 2 mio. kr., bevilget den 9. december 2010.
Udgangspunktet for Kunsten ude på kanten var Odin Teatrets erfaringer som egnsteater med at involvere store dele af Holstebros befolkning i sin festuge, Holstebro Festuge. Odin Teatret videreformidlede disse erfaringer gennem møder med seks egnsteatre, spredt ud over hele Danmark. I projektet indgik Holstebro Festuge Kærlighedshistorier, som fandt sted 4.-12. juni 2011 med Odin Teatret som igangsætter. Derefter fulgte Odsherred Kulturfestival, med Odsherred Teater som primus motor, 27. juli-4. august 2013, Kulturligt Festivalen, 23. august-1. september 2013 med Mungo Park Kolding som drivkraft, Viborg Festuge, 14.-21. september 2013, under ledelse af Carte Blanche, Morsø Festuge, 15.-23. august 2014 med Limfjordsteatret, Dage med Brecht, 17.-21. september 2014 ved BaggårdTeatret samt Torvet på den anden ende, 20.-21. september 2014 med Bornholms Teater.
Vi, som har forfattet rapporten, søger at give et indblik i projektet som helhed, i de enkelte festugers proces og i de udviklingsmuligheder, den kunstbaserede festuge åbner for teatret, byen og borgerne. Undersøgelsen er løbende blevet dokumenteret med video, interviews og analyserende artikler, og gennem dette synliggøres de enkelte festugers karakteristika, ligesom forskelle mellem de lokale tiltag er kommet til syne i arbejdet. Der er et kunstnerisk koncept bag hver festuge i de involverede byer, og i kommunikationen med festugearrangørerne har vi stillet skarpt på konceptet og den kunstneriske ide bag festugen.
Da Kunsten ude på kanten udspringer af Odin Teatrets mangeårige arbejde som festugearrangør, indtager Odin Teatret af gode grunde en særposition i projektet. Festugens deltagelsesform er integreret i Odin Teatrets profil. Teatret har trænet og udviklet dramaturgiske greb i forhold til en kunstnerisk aktivitet i byrummet gennem 50 år (fra 1966) og har skabt relationer til byen Holstebro, hvor flere generationer efterhånden kender til teatret og dets aktiviteter. Desuden besidder Odin Teatret afgørende ressourcer, og festugen prioriteres som et af teatrets centrale udviklingsfelter. Samtidig har Odin Teatret, fx gennem workshops og kurser for eksterne unge skuespillere, kunnet skabe grundlag for store parader og synlige begivenheder i Holstebro Festuge. Aktiviteter som åbningen af festugen, daglige parader gennem byen, afslutning i parken og iscenesættelsen af Rådhuset, er blevet faste traditioner, som teatret har vedligeholdt.
Som projekt løb Kunsten ude på kanten over fire år og de syv egnsteatre, som var involveret, har i perioden 2011-2014 modtaget et økonomisk tilskud, der skulle gøre det muligt at eksperimentere med at udvikle festuger, hvori teatret er en central aktør, og hvor teaterinstitutionens grænser gøres flydende med henblik på borgeraktivering.
Som forskerteam har vi ønsket at pege på de generelle potentialer i festugekonceptet. Følgende overskrifter og spørgsmål har været styrende for de dele, vi især har fokuseret på i observation, interviews og samtaler med festugearrangørerne:
44
Redaktionen. "Indledning." Tidsskrift for Arbejdsliv 3, no. 2 (June 1, 2001): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v3i2.108348.
Full textAbstract:
De forandringer af arbejdet, som finder sted i disse år, sætter også deres præg på arbejdsmiljøet. Fleksibelt arbejde, længere arbejdstider og hjemmearbejde betyder en opløsning af grænserne mellem arbejdsliv og fritidsliv, og sammen med løse ansættelsesforhold og udlicitering er det nu med til at tegne udviklingen i arbejdslivet. Det er imidlertid ikke blot arbejdets karakter og rammer, som ændres, men også de dynamikker, der former arbejdsmiljøet og arbejdsvilkårene. Derfor er der i stigende grad behov for at revurdere forståelser og strategier i forhold til arbejdsmiljøet. For det første kan det blive stadig vanskeligere at fastholde et arbejdsmiljøbegreb fokuseret på belastninger. Malet med den brede pensel kan man sige, at industrisamfundet med dets overvægt af mere eller mindre tayloriseret arbejde har sine arbejdsmiljøproblemer at slås med i form af røg, støj, møg, ensidigt gentaget arbejde mm. Og selv om hverken industrisamfundet eller disse arbejdsmiljøproblemer er et overstået kapitel, så melder nye forhold sig på banen i takt med at vi bevæger os i retning af det som nogle kalder et 'videnssamfund'. Det siges at vi som individer i højere grad kan skabe vores egen identitet. Vi bliver de primære iscenesættere af vores eget liv-udvikling af CV'et bliver vores livsprojekt. Men denne individualisering rummer også et konstant krav om tilpasning, udvikling, forandring og mangel på stabilitet. Disse visioner lægger et pres på den enkelte, som i stadig stigende grad kommer til udtryk som psykosociale belastninger, stress og en mangel på eller måske snarere jagt efter identitetsfølelse. For det andet sker der i takt med globalisering og strukturelle forandringer såsom udlicitering og outsourcing en forandring af de arenaer, hvor teknologi og arbejdsmiljø formes. Det er ikke tilstrækkeligt at fokusere på den enkelte virksomhed med dens traditionelle sæt af aktører. Horisonten må udvides, så også samspil på tværs af organisationer og mellem nye aktørgrupper inddrages. Der kan derfor dels være brug for en revurdering af arbejdsmiljøbegrebet som sådan, dels for at udvikle nye forståelser af de dynamikker, der former arbejdsmiljøet. Dette kan give baggrund for nye bud på hvordan man i praksis arbejder med arbejdsmiljøforhold. Dette temanummer beskæftiger sig således med nye perspektiver på og strategier i arbejdsmiljøarbejdet. Hovedparten af artiklerne har deres rødder i forskningsprogrammet arbejdsmiljø & Teknologisk udvikling (AM&Tek)1, et tværfagligt og tværinstitutionelt program, som netop havde dette perspektivskifte som omdrejningspunkt. I det indledende essay reflekterer Klaus T. Nielsen over hvordan den skandinaviske arbejdslivsforskning har udviklet sig og peger samtidig på, hvor nye perspektiver kan være med til at styrke denne forskning. Forfatteren påpeger, at et væsentligt fælles kendetegn på tværs af den skandinaviske
45
Vium, Christian. "INTERVENTIONISTISKE SKABELONER: Fotografisk iscenesættelse som dialogisk metode i antropologien." Tidsskriftet Antropologi, no. 76 (December 1, 2017). http://dx.doi.org/10.7146/ta.v0i76.111978.
Full textAbstract:
Med udgangspunkt i en metodisk og analytisk diskussion beskriver denne artikel, hvorledes fotografisk iscenesættelse baseret pa dybdegående fotoelicitering af arkivmateriale kan være medvirkende til at fremme vidensproduktion i et samarbejde mellem antropolog og informanter. På baggrund af empirisk materiale fra feltarbejde blandt oprindelige australiere og nyfortolkninger af sir Baldwin Spencer og Frank J. Gillens banebrydende etnografiske fotografier og forskning fra sidste halvdel af det 19. århundrede argumenteres der for, at nyiscenesættelsen af historiske fotografier repræsenterer en antropologisk genre, der tillader en særlig form for kulturkritik i spændingsfeltet mellem socialvidenskaberne og billedkunsten. En genre, der tilbyder nye former for participatorisk og kropsliggjort erkendelse forankret i konkret samarbejde.
Søgeord: Centralaustralien, fotoelicitering, fotografi, iscenesættelse, kollaboration, rekonstruktion
46
Parby, Jakob Ingemann, and Stefanie Høy Brink. "Storbyens kaskader." Kulturstudier 2023, no. 2 (December 22, 2023). http://dx.doi.org/10.7146/ks.v2023i2.142692.
Full textAbstract:
Byer har traditionelt været nært forbundet med vand både som ressource og transportvej. En afgørende forandring i denne relation indtrådte ved skabelsen af den moderne europæiske storby i sidste del af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, hvor en ny ordning og styring af vand som infrastruktur fandt sted. Denne artikel undersøger med udgangspunkt i Gefionspringvandet og Slusen i Københavns Sydhavn, hvordan forestillinger og praksisser knyttet til vand var med til at forme København som storby omkring år 1900 og igen efter årtusindskiftet. Hvor springvandet knyttede sig til byens underjordiske forsyningsnetværk og repræsenterede en iscenesættelse af vand som symbolsk og sensorisk oplevelse, var slusen først og fremmest et teknisk anlæg, der skulle styre havnens strømforhold. Tilsammen giver de to anlæg indblik i rækkevidden af den moderne bys vandrelationer og deres betydning for storbyens iscenesættelse og selvbillede.
47
Hougaard, Tina Thode. "Bidrag til en karakteristik af identitetskonstruktion på nettet - fra virtuel til medialiseret identitet." Scandinavian Studies in Language 6, no. 3 (April 7, 2015). http://dx.doi.org/10.7146/sss.v6i3.20650.
Full textAbstract:
Efter en kort introduktion til den tidligere forskning i identitet og computermedieret kommunikation undersøges forskellige eksempler på konstruktion af netidentitet i henholdsvis dansk webchat og på Facebook. Hvor der i chat var meget fokus på leg med køn og identitet, er der på de aktuelle sociale medier i højere grad tale om selvrapportering og -iscenesættelse og på at være anerkendelsesværdig. Artiklen slutter af med at foreslå begrebet "medialiseret identitet" for at understrege mediernes centrale rolle i den enkeltes identitetsarbejde.
48
Vedel, Karen. "Det familære, det spetakulære og det skandaløse. Kropslig iscenesættelse og moderne dans i Danmark 1900-1918." Forum for Idræt 15 (August 17, 1999). http://dx.doi.org/10.7146/ffi.v15i0.31761.
Full textAbstract:
Artiklens formål er at se på, hvordan det moderne gennembrud forhandles og sætter sig i gennem i en ændring af dansens æstetik.The Familiar, the Spectacular and the Scandalous. The staged Body and modern Dance in Denmark.The article examines how the modern breakthrough in Danish arts and culture was negotiated in the aesthetics of the body, especially as it was staged in dance. Perceived through various forms of cultural performance, the change is seen as a process consisting of five phases. At the turn of the century, colonial exhibitions from the Far East provided the Danish public with a popular introduction to other ways of staging the body through the spectacle of ‘the exotic other’. Then visits from traditional court ensembles created a basis for identification of individual artistic features and comparison with the balletic tradition of the Danish Royal Theatre. At approximately the same time, appearances in Denmark by artists such as Jacques-Dalcroze, Loïe Fuller and Isadora Duncan introduced a dance aesthetic, which was not based in the ballet tradition. In the initial implementation of (elements of) different aesthetics, the predominant strategy in both ballet and ballroom dancing was called ‘nationalisation’ or ‘adaptation, to Danish taste’. The critical position of the Royal Danish Ballet, which was struggling to maintain August Bournonville’s ideas of beauty in dance, became no less critical, when a change of aesthetics was announced. At this time the Russian choreographer, Michail Fokin, who was considered to be the renewer and saviour of the art of ballet, was in fact living, performing and teaching in Copenhagen, where he drew large audiences. Aside from the Royal Danish Ballet, the change is seen to be completed by 1918 with the assumption of new aesthetic values in the creation as well as the reception of dance in Denmark.
49
Hoeck, Kristian. "MØDER MED ERICA." Tidsskriftet Antropologi, no. 83 (December 4, 2021). http://dx.doi.org/10.7146/ta.vi83.128929.
Full textAbstract:
Denne artikel handler om menneske-robot-mødet. Det konkrete møde mellem den semiautonome kommunikationsandroide Erica og hendes forskellige samtalepartnere samt mødet som den kommunikative form, der definerer robot-menneske-relationen. Mit grundlæggende spørgsmål er: Hvad definerer en relation,når den kalibreres i mødet mellem et menneske og en robot? Gennem artiklen viser jeg, hvordan researcherne tester, kortlægger og implementerer kulturelt medierede udtryk på menneskelig adfærd til robot-menneske-mødet. Her fokuserer jeg på, hvordan relationens kvaliteter, struktur og iboende egenskaber defineres gennem dette arbejde. Både mennesket og robotter behandles som kommunikationssystemer, der skal finde en fælles kommunikativ form, som kan struktureres til robottens algoritmiske forståelse og samtidig udtrykkes gennem mere eller mindre stabile og afkodelige udtryk for menneskeligt samvær. Selve relationen, foreslår jeg, kan i robot-menneske-mødet forstås som en semiotisk form, hvis egenskaber kommer til udtryk i det kommunikative forhold formen muliggør. Mit postulat gennem artiklen bliver, at i robotforskernes iscenesættelse bliver selve relationen rekalibreret som en form, der kan afstemmes til både et algoritmisk kodet og et kulturelt medieret adfærdsmønster. I processen, foreslår jeg til slut, bliver både robotten og mennesket standardiseret til en teknokulturel kalibrering af menneskelig adfærd.
Søgeord: humanoide robotter, semiotik, form, relationalitet, teknovidenskab, standardisering
50
Christoffersen, Erik Exe. "Kolofon." Peripeti 4, S1 (February 13, 2024). http://dx.doi.org/10.7146/peri.v4is1.143427.
Full textAbstract:
Peripeti © Peripeti og forfatterne TEMAREDAKTION Erik Exe Christoffersen REDAKTION Erik Exe Christoffersen (ansvarshavende), Janicke Branth, Falk Heinrich, Mads Thygesen, Thomas Rosendal Nielsen, Birgitte Hesselaa, Laura Schultz, Solveig Gade, Michael Eigtved, Jens Christian Lauenstein Led og Jeppe Sejer Sørensen (PR). Layout: Thomas Rosendal Nielsen og Mads Thygesen Foto på omslag: Torben Nielsen ISSN: 1604-0325 REDAKTIONSADRESSE Peripeti Afdeling for Dramaturgi Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet, Langelandsgade 139, DK-8000 Århus C. E-mail: aekexe@hum.au.dk BESTILLING OG ABONNEMENT peripeti@hum.au.dk Abonnement (to numre): 150 kr. Løssalg 100 kr. Internet: http://www.dramaturgi.au.dk/forskning/publikationer/peripeti Peripeti udgives af Afdeling for Dramaturgi (Aarhus Universitet) i samarbejde med Teatervidenskab (Københavns Universitet) og Dramatikeruddannelsen (Aarhus Teater) Tidsskriftet udgives med støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Alle temaartikler gennemgår et peer review. Peripeti udkommer to gange om året. Planlagte udgivelser: Instruktion og iscenesættelse (nr. 9-forår 2008), Dramaturgi (nr. 10 -Efterår 2008). Tidligere udgivelser: Jon Fosse (nr. 1- 2004), Why a Theatre Laboratory? (nr. 2-2004), Ny dansk dramatik (nr. 3-2005), Dogme og dramaturgi (nr. 4-2005), Henrik Ibsen (nr. 5 - 2006), Performativitet (nr. 6 - 2006), Teatralitet (nr. 7 - Forår 2007), Teatertekster (nr. 8 - Efterår 2007). Særnumre: Ny Fransk Dramatik (2005), Serendipitet (2007)