Journal articles on the topic 'Indvandring'

Indvandring og integration af udlændinge har i årtier været et vigtigt tema i dansk politik. Adskillige valgkampe har været domineret af udlændingepolitikken, og udlændingepolitikken har ført kiler ned mellem partierne i de to blokke – og endda ned i de enkelte partier. Sommerens og efterårets politiske udspil og debatten om det øgede antal fl ygtninge viser, at temaet fortsat er sprængfarligt med potentiale for at skabe splittelse og nye fronter i dansk politik. Netop derfor er det vigtigt med et ordentligt videngrundlag, så diskussioner og beslutninger ikke bliver baseret på myter og antagelser. Dette temanummer af Samfundsøkonomen trækker trådene op og præsenterer forskning og fakta inden for en række problemstillinger, som også kan forventes at blive aktuelle i de politiske debatter om indvandring og integration frem mod det kommende folketingsvalg.

I denne artikel beskrives indvandringen og indvandringspolitikken i Danmark siden 1960’erne med udgangspunkt i situationen på arbejdsmarkedet. Der er både eksempler på, at beskæftigelsesproblemer har udløst ændringer i indvandringspolitikken, og på, at ændringer i indvandringspolitikken har lagt grunden til beskæftigelsesproblemer.

Hvordan kunne Donald Trump trodse alle sine personlige svagheder som kandidat og vinde et flertal af valgmandsstemmerne i 2016? En del af forklaringen skal findes i betydningen af indvandring som politisk emne. Artiklen præsenterer teorien om ”issue entreprenørskab”, en proces, hvor en politiker promoverer et nyt emne på den politiske dagsorden og derigennem ændrer de konfliktlinjer, konkurrenter og vælgere agerer efter. Artiklen fremhæver derefter data om amerikanske vælgeres adfærd og holdninger, der understøtter tesen om Trump som issue-entreprenør. Afslutningsvis diskuterer artiklen implikationerne af tesen for Trumps fremtidige betydning for amerikansk politik.

Hvordan påvirkes den politiske integration af etniske minoriteter, når de oplever et politisk klima med udbredt modvilje over for ikkevestlig indvandring? Dette vigtige, men underbelyste spørgsmål undersøges gennem et unikt dansk survey fra 2018 blandt 20- til 30-årige efterkommere og en kontrolgruppe med dansk oprindelse. Undersøgelsen går videre end tidligere studier og analyserer sammenhængen mellem de unge voksnes egen opfattelse af offentlig modvilje mod muslimer og flygtninge og deres politiske effektivitetsfølelse samt politiske tillid. Analysen viser en markant stærkere sammenhæng blandt muslimske efterkommere, og særligt hvis de er meget religiøse, men kun i forhold til ekstern politisk effektivitetsfølelse og politisk tillid. Den interne politiske effektivitetsfølelse står forholdsvis upåvirket tilbage, hvilket indikerer et uudnyttet politisk mobiliseringspotentiale. Nøgleord: politisk effektivitetsfølelse; politisk tillid; politisk klima; etniske minoriteter; efterkommere

I løbet af de sidste to årtier har diskurser om »ghettoisering« og »parallelsamfund« vundet politisk terræn i Danmark. Diskurserne afspejler, hvordan forskellige politikområder som by og bolig, indvandring og integration i tiltagende grad har krydset hinanden siden integrationslovgivningens tilblivelse. Med udgangspunkt i en analyse af dokumenter fra regeringen og Københavns Kommune fra 1995-2018 udforsker denne artikel, hvordan nationale og lokale problemrepræsentationer af sociale boligområder udvikler sig over tid, og hvordan det stigende fokus på integration af etniske minoriteter er sammenvævet med skiftende positive eller negative visioner for urban diversitet. Artiklen viser, at der sker i en forandring i problemrepræsentationer af sociale boligområder fra noget, der vedrører generelle sociale og strukturelle vilkår, til noget, der forklares og ansvarliggøres ved »ikke-vestlige indvandrer og efterkommere«, som dermed racialiseres for at legitimere rumlige forandringer. På trods af skiftende politiske regeringer forekommer en vis progression i måden, hvorpå ghettodiskursen foldes ud og effektueres. Undervejs sker en tilnærmelse mellem nationale og lokale politikområders problemrepræsentationer, bl.a. i forhold til vurderinger af former for forskellighed som »blanding« af boliger, der involverer salg og innovation, som ses som samfundsgavnlige, og etnisk forskellighed, som ses som en trussel for den sociale sammenhængskraft.

Det danske arbejdsmarked har det seneste tiår oplevet et markant fald i den samlede organisationsprocent. Faldet er primært indtruffet i den private sektor, og helt overvejende i brancher, hvor arbejdsgiverne ikke er organiserede, og overenskomstdækningen er lav eller ikke eksisterende. I den samme periode har det danske arbejdsmarked modtaget en massiv indvandring af udenlands arbejdskraft, der helt overvejende har arbejdet på løn- og arbejdsvilkår, der har ligget langt under det niveau, som danske overenskomster sikrer. Den udenlandske arbejdskraft udkonkurrerer dermed den danske arbejdskraft gennem social dumping, og da de udenlandske lønmodtagere for hovedpartens vedkommende fravælger medlemskab af fagforeningerne, bliver den danske model endnu engang taberen. Den manglende overenskomstdækning og håndhævelse af overenskomsternes indhold fører således til både tab af medlemmer og tab af jobs til danske lønmodtagere. I Norge har man i årevis bekæmpet social dumping med en 'almengørelse' af overenskomsternes indhold til hele det uorganiserede arbejdsmarked. Kan almengørelse af de partsaftalte danske overenskomster til det uorganiserede arbejdsmarked være med til at stabilisere den danske model, dels gennem bekæmpelse af social dumping, dels gennem organisering af flere medlemmer i fagforeningerne? Denne artikel forsøger at give svaret, dels gennem en analyse af sammenhængen mellem overenskomstdækning og faglig organisering, dels via en præsentation af udenlandske eksempler på 'almengørelse' med fokus på det norske eksempel. Artiklen afsluttes med en præsentation af LO's syn på 'almengørelse' af overenskomsterne som et middel til en styrkelse af den danske model.

I al opmærksomheden omkring udviklingerne i mellemøsten har shi’ismen fået en mere markant profil i offentligheden. Megen af den regionale rivaliseren er blevet forklaret med henvisning til spændinger mellem den sunnitiske og den shi’itiske tradition. Det er naturligvis bekvemmeligt nemt at kunne falde tilbage på en simpel kategorisering som denne – ligesom det forsimplede det libanesiske kaos i sin tid at gøre det til en kristen- muslimsk konflikt. Nu er emnet naturligvis ret meget mere indviklet og varieret end som så. Der er i disse år en voksende interesse blandt antropologer og religionsforskere i folkelig spiritualitet og ritualer, hvor shi’ismen, især med fokus omkring Karbala/’Ashura fejringerne, tilbyder rigt materiale. Her kan peges på Ingvild Flaskeruds arbejde1 og ph.d.-afhandling fra Toby Howarth2 inden for de seneste år ved Vrije Universiteit Amsterdam. Mens Flaskeruds arbejde har fundet sted i Shiraz, har de andre to arbejdet i Hyderabad, Indien. Dels er den sydasiatiske tradition interessant her, men det er også arbejdet med den kvindelige spiri- tualitet, hvor Karbala narrativet tilbyder en meget stærk og aktiv kvindelig dimension, som komplementerer den mandlige. Selv finder jeg dette interessant, naturligvis, fordi disse dimensioner er blevet importeret til Europa af den muslimske indvandring, som også har inkluderet shi’itiske grupper fra overalt i den shi’itiske verden. Her har Flaske- rud og andre så fulgt med og set på hvad der sker med ritualerne og deres mening i de nye kontekster. Dette er ikke helt urelevant til de emner, der repræsenteres ved de tre artikler med shi’itisk tema i dette nummer af Tidsskrift for Islamforskning. Netop de ressourcer, der er at finde i Karbala-narrativet, har været mobiliseret på helt centrale måder i nogle af de politiske udviklinger i mellemøsten de sidste få år. Artiklerne blev præsenteret ved et FIFO seminar i 2010, hvor ideen var at præsentere gængs dansk forskning med fokus på shi’isme. I Danmark er det et lille område, så det er vel ikke tilfældigt, at dagens program havde fokus på mellemøsten. Thomas Fibigers artikel er placeret i Bahrain, men den peger på kernekoncepterne i shi’ismen – ritual og imam – som nogle af de vigtigste ressourcer i shi’itisk identitetsformning, blandt andet også når der er fokus på det politiske. Ganske kort men slående analyserer Claus V. Pedersen de roller, der spilledes af de to mest fremtrædende – symbolske, som han skriver – ledere af ’den grønne bølge’ efter det omstridte parlamentsvalg i sommeren 2009. Her igen var symbolikken omkring fejringen af Ashura den følgende december, altså levendegørelsen af Karbala-narrativet, et betydeligt punkt i begivenhe- dernes forløb. Her var det dog som symbol på den mere vante politiske betydning, op- standen mod tyranniet, i dette tilfælde særligt vægtig idet det var den samme symbolik, som havde gennemsyret det oprør, der i 1979 bragte Khomaini og det islamiske styre til magten. I den tredje artikel, Rune Fribergs om Hizbullah, er det ligeledes nødvendigt at begynde med en diskussion om den religiøse diskurs. Uden den forstår man ikke, hvor- dan Hizbullah fungerer, præsenterer sig selv, eller hvorledes partiet har haft så stor held til at appellere til meget forskellige grupper, inkl. kristne, samt manøvrere mellem mod- sætningsfyldte støtter.Hver især belyser de tre artikler vigtige dimensioner af den nutidige situation i tre for- skellige lokaliteter i mellemøsten. Deres forskellighed illustrerer, hvor forsigtig udenfor- stående skal være med at nå en hasteslutning om områdets angivelige fællesstræk – shi’ismen mod sunnismen, religiøse mod sekulære, mm. Man skal også passe på ikke at falde i den fælde, som jeg antyder foroven, at shi’isme ikke kun er noget mellemøstligt.

Som i andre lande er der i Danmark i takt med indvandringen opstået byområder med en stor andel etniske minoriteter og få danskere. I den internationale litteratur om etnisk segregation peges der på tre hovedårsager til dette: indvandrernes adfærd, de ”indfødtes” adfærd og segregeringsmekanismer på boligmarkedet. I Danmark hænger koncentrationen både sammen med forholdene på boligmarkedet og med, at danskerne fravælger byområder med mange etniske minoriteter. Koncentrationen fandt især sted i 1990’erne og er stagneret efter år 2000. Der er tre årsager til denne udvikling: at indvandringen har ændret karakter mod flere arbejdskraftindvandrere og færre familiesammenførte og asylsøgere, at kommunerne gennem bypolitikken har påvirket tilflytningen til de indvandrertætte områder, og at mange af de tidligere indvandrede har forladt den almene sektor og områderne. Udviklingen er i overensstemmelse med den såkaldte ”Spatial assimilation” teori, som tilsiger, at nye indvandrere ved indvandringstidspunktet bosætter sig i byområder med et stærkt etnisk socialt netværk, men at de over tid forlader disse områder igen. Artiklen er baseret på et longitudinalt studie af etniske minoriteters bosætning i Danmark siden 1985. ENGELSK ABSTRACT: Hans Skifter Andersen: Spatial Concentration of Ethnic Minorities in Denmark There are neighbourhoods in Denmark with a high concentration of (certain) ethnic minorities and few Danes, as in other Western European countries. International research about ethnic segregation suggests three main reasons for this: 1. the behaviour of immigrants, 2. the behaviour of natives and 3. the housing market. In Denmark the concentration is closely connected to the housing market, where ethnic minorities have been concentrated in social housing, which often have been located in certain neighbourhoods. Another major reason is that many Danes deselect neighbourhoods with many ethnic minorities. This concentration started in the 1990s but stagnated after 2000 despite further immigration. The reasons can in part be due to changes in the composition of immigrants and the success of urban policies in counteracting segregation, but also as documented in the article, that many earlier immigrants have left social housing. The development in Denmark resembles that described by the so-called ”Spatial assimilation” theory, which claims that new immigrants settle in neighbourhoods with a strong ethnic network, but that over time they leave these areas in pace with their integration in their new country. Keywords: ethnic segregation and concentration, spatial assimilation.

Regarding issues of immigration, there is a sharp contrast between Danish public opinion and public policy on the one hand and liberal political theory on the other hand. This article analyzes whether it is a problem for liberal theory that argues for more open borders to be so far removed from public opinion and vice versa. Considering issues of realism, epistemology, and democracy it is discussed how directly policy-related political theory ought to be.

I artiklen viser vi, at den identitære bevægelse har været med til at forny den islamkritiske debat og aktionsform i Danmark. Historisk har den indvandringskritiske højrefløj udvist en nationalistisk skepsis over for både indvandring og det europæiske projekt. Med Generation Identitær har det ændret sig. Nu er det en fælles europæisk identitet, der skal forsvares mod islam. Ikke fordi islamisk kultur er mindre værd, men fordi den ikke hører til i Europa. Ydermere føres den nye islamdebat med nye midler inspireret af bevægelser og aktionsformer, man normalt forbinder med venstrefløjen f.eks. happenings og banneraktioner. Endelig er deres mål ikke kun at anspore den partipolitiske højrefløj til handling, men at ændre måden man taler om indvandring i hele samfundet.

En undersøgelse af Danmarks eneste jødiske idrætsforenings virke i perioden fra ca. 1930-1945. Idrætsforeningen belyses både historisk og ud fra samtiden, herunder i forhold til emner som antisemitisme, højskolebevægelsen, indvandring og besættelsen.

I 2009 udgav jeg bogen Mors hemmelighed. På sporet af en jødisk indvandrerhistorie. Den omhandler, hvorledes jeg efter min franske mors død fandt ud af, at hun var barn af rumænske jøder, der var indvandret til Paris omkring år 1900. I bogen tager jeg læserne med på mit opklaringsarbejde for at finde dokumenter og nulevende slægtninge, og hele denne familiehistorie sætter jeg ind i en større europæisk sammenhæng. Tavshed er det modsatte af tale, men tavshed er også et udtryk for glemsel. Når der ikke bliver talt om noget, går det i glemmebogen. I Mors hemmelighed reflekterer jeg over private menneskers ret til at glemme, til ikke at tale om noget, de ønsker at lægge bag sig. Men samtidig ser jeg på staters pligt til at huske, og jeg undersøger hele den erindringspolitik, som er udviklet vedrørende Holocaust. Min mor ønskede ikke at tale om sin jødiske baggrund, hun holdt den endog hemmelig, hvorimod den franske republik i de seneste årtier er blevet pålagt en pligt til at mindes og tale offentligt om de deporterede jøder. Søgeord: familiehemmelighed, erindringspolitik, mindesmærker, Holocaust, Frankrig, jødisk indvandring

Børn og unges hverdagsliv påvirkes i stigende grad af globale udfordringer og kriser, såsom klimaforandringer, racisme, krig og indvandring. Samtidig er lærere og pædagoger ofte usikre i forhold til og uforberedte på at håndtere disse følsomme emner og forsøger derfor at undgå dem. Denne artikel er baseret på kvalitative undersøgelser af børns hverdagsliv i et efterkrigssamfund – i politisk og etnisk splittede Bosnien-Hercegovina. På baggrund af elevernes fortællinger om krigen 1992–1995 sætter artiklen fokus på lærernes og pædagogernes rolle i håndtering af kontroversielle emner og bidrager med empirisk viden og indsigt, der er relevant for børns hverdagsliv i en nordisk kontekst. Formålet er at øge opmærksomheden på, hvilke konsekvenser for børn og unge der er forbundet med læringsog pædagogiske miljøer, hvor muligheden for at indgå i dialog om kontroversielle emner begrænses. Konkret viser artiklen, at når lærere og pædagoger undgår kontroversielle emner, er der risiko for, at børn overlades alene med deres bekymringer og med unuancerede forståelser af kontroversielle emner, hvilket kan forværre konflikter og fremme splittelse og polarisering. Artiklen peger på et behov for yderligere fokus på håndtering af kontroversielle emner i skole og dagtilbud og bedre forberedelse af lærere og pædagoger til denne vigtige, men udfordrende opgave. English abstract Dealing With Controversial Issues in Education. Experiences From a Post-War Society Climate change, racism, war, migration, and other global challenges and crises increasingly affect children’s everyday lives. However, many teachers often feel challenged by and unprepared for dealing with these topics and therefore tend to avoid them. This article is based on qualitative studies of children’s everyday lives in a post-war society – politically and ethnically divided Bosnia-Herzegovina. Based on pupils’ narratives about the war from 1992–1995, the article focuses on the role of teachers and educators in dealing with controversial topics and contributes with empirical knowledge and insights that are also relevant to children’s everyday lives in a Nordic context. The purpose is to increase awareness of the consequences for children and youth associated with learning and pedagogical environments where the opportunity to engage in dialogue about controversial topics is limited. The article shows that when teachers and educators avoid controversial topics there is a risk that children are left alone with their concerns and with unnuanced understandings of these topics that can deepen conflicts, and promote division and polarization. The article points to a need for further focus on dealing with controversial topics in schools and kindergartens, and better preparation of teachers and educators for this important but challenging task.