Log in

Relevant bibliographies by topics / Historieforskning / Journal articles

Journal articles on the topic 'Historieforskning'

To see the other types of publications on this topic, follow the link: Historieforskning.

Author: Grafiati

Published: 26 July 2024

Last updated: 27 July 2024

Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles

Select a source type:

Consult the top 15 journal articles for your research on the topic 'Historieforskning.'

Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.

You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.

Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.

1

Rudberg, Pontus. "”Den som pekar på andras brister visar därigenom sina egna”." Nordisk judaistik/Scandinavian Jewish Studies 32, no. 1 (May 31, 2021): 117–18. http://dx.doi.org/10.30752/nj.107434.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

2

Thor Tureby, Malin. ""Den som pekar på andras brister visar därigenom sina egna"." Nordisk judaistik/Scandinavian Jewish Studies 31, no. 2 (December 12, 2020): 92–97. http://dx.doi.org/10.30752/nj.98544.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

3

Heiret, Jan. "Profesjoner og profesjonsbegreper i norsk historieforskning." Historisk tidsskrift 82, no. 03 (August 15, 2003): 201–28. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2944-2003-03-01.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

4

Lund, Marie. "Orla Lehmanns Casinotale 1848." Rhetorica Scandinavica 24, no. 81 (September 23, 2022): 83–96. http://dx.doi.org/10.52610/rhs.v24i81.23.

Full text

Abstract:

Overgangen fra enevælde til demokrati foregik fredeligt i Danmark – det er i hvert fald den almindelige forståelse. Men historieforskning har godtgjort, at denne fortælling er en myte. Opmærksomheden bør i stedet rettes mod en tale, som blev holdt af den liberale politiker Orla Lehmann. I denne tale udlægger Lehmann de seneste efterretninger om de politiske beslutninger i den slesvigske stænderforsamling og advarer om, at slesvigholstenernes oprør kan føre til det danske riges opløsning. Det gør Lehmann på en måde, der skal opildne til hurtig handling, men han gør det uden belæg og mod bedre vidende. Artiklen diskuterer og vurderer på baggrund af en retorisk nærlæsning af argumentation og insinuationer i Orla Lehmanns Casinotale, om det danske demokrati er grundlagt på et retorisk bedrag.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

5

Melve, Leidulf. "Simon Larsson: Intelligensaristokrater och arkivmartyrer. Normerna för vetenskaplig skicklighet i svensk historieforskning 1900–1945." Historisk tidsskrift 90, no. 02 (July 1, 2011): 313–16. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2944-2011-02-19.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

6

Karonen, Petri. "Anders Chydenius i finländsk och svensk historieforskning och historieskrivning från 1800-talet till i dag." Historiska och litteraturhistoriska studier 94 (October 25, 2019): 135–56. http://dx.doi.org/10.30667/hls.76343.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

7

Lang, Johannes. "GENOCIDE IN THE SHADOW OF DEMOCRACY The Psycho-Politics of Modern Mass Murder." Psyke & Logos 27, no. 1 (July 31, 2006): 17. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v27i1.8284.

Full text

Abstract:

I denne artikel håber jeg at vise, at storpolitik (læs: folkemord) er yderst menneskelig og derfor også psykologisk. Psykologi har definitivt meget at tilføre både historieforskning og den politiske videnskab, siden historie er politik og politik ER psykologi. Psykologer må ikke være bange for de store processer. Når man blot fokuserer på det individuelle i vor globaliserede verden, risikerer man at trivialisere sig selv og sine argumenter i den samfundsmæssige debat. Hvis psykologien vil noget mere end at lindre privat lidelse inden for klinikkens lyddæmpede vægge, må den få øjnene op ikke kun for det sociale i mennesket, men også for det menneskelige i det sociale og det socialpsykologiske i samfundets systemer. Denne artikel er et eksempel på denne indgangsvinkel. Jeg udforsker den psykopolitiske sammenhæng mellem demokrati og folkemord, både gennem at skitsere de historiske og systemiske forbindelser og ved at undersøge den farlige interaktion mellem voldsregimer og deres demokratiske modparter. Det er klart, at folkemord er enorme historiske og politiske processer, men dette betyder ikke, at de ikke også er højst psykologiske begivenheder.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

8

Elklit, Jørgen. "Mogensen, Gunnar Viby, Historie og økonomi, Samfundsvidenskabelige synsvinkler dansk historieforskning efter 1970, København: Akademisk forlag, 1987, 240 s." Politica 19, no. 4 (January 1, 1987): 516. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v19i4.68872.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

9

Warren, Clay. "Andragogy and N. F. S. Grundtvig revisited." Grundtvig-Studier 60, no. 1 (January 1, 2009): 165–72. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v60i1.16543.

Full text

Abstract:

Andragogy and N. F. S. Grundtvig revisited[Gensyn med andragogik og N. F. S. Grundtvig]Af Clay WarrenSom indledning til den efterfølgende artikel (Andragogy and N. F. S. Grundtvig: A Critical Link, her genoptrykt fra 1989 med henblik på at give emnet fornyet opmærksomhed i en snævrere kontekst af dansk og international Grundtvig-forskning), præsenterer Clay Warren en oversigt over de amerikanske publikationer på det andragogiske område (voksenuddannelse og livslang læring) siden 1989. Forfatteren påviser, at den mellemliggende amerikanske historieforskning ikke i særlig nævneværdig grad har anerkendt hverken den danske højskolebevægelses eller Grundtvigs egen historiske betydning for voksenuddannelse og livslang læring. Situationen er således mere eller mindre den samme i dag som i 1989. Kun Grundtvig som historisk person har opnået en vis omtale, men den synes dog at være baseret på mundtlige traditioner snarere end på akademiske studier af kildemateriale, og er tillige gentaget fra forfatter til forfatter uden kritisk revurdering eller efterprøvelse. Situationen er delvist forårsaget af mangelen på videnskabelige engelsksprogede udgaver og oversættelser af kildematerialerne. Der er dog enkelte opmuntrende tegn på, at der i de seneste år er sat projekter i gang for at kompensere for denne mangel.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

10

Roger Jensen. "Behovet for teologiske kategorier – Martin Luther i den seneste tyske historieforskningen." Norsk Teologisk Tidsskrift 110, no. 2 (July 6, 2009): 115–30. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2979-2009-02-04.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

11

Alstrup, Erik. "Danske historikere i internationale fagbibliografier. En kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af dansk historieforsknings repræsentation i internationale fagbibliografier i tidsrummet 1977 - 1994." Biblioteksarbejde, no. 46 (January 25, 2018): 19–48. http://dx.doi.org/10.7146/bibarb.v0i46.103296.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

12

Hollsten, Laura. "Naturens största mästerstycken eller straffande tyranner?" AURAICA. Scripta a Societate Porthan edita 14, no. 1 (December 20, 2023): 20–38. http://dx.doi.org/10.33520/aur.142172.

Full text

Abstract:

Inom historieforskningen har förhållandet mellan människor och insekter sällan behandlats, även om insekterna haft stor betydelse i människors sociala och kulturella liv. Insekter har varit närvarande i människors liv på olika sätt och påverkat historien genom sitt medaktörskap, till exempel i spridandet av sjukdomar såsom malaria och gula febern. Insekter har spelat en roll inom medicinhistorien, men också inom den idé- och lärdomshistoria som studerar naturalhistoria och entomologins historia, samt inom kulturhistoria där man bland annat utforskat insekters betydelse som symboliska bärare av olika egenskaper. Föreliggande artikel studerar kunskap om insekter och spindeldjur i Europa och Sverige under tidigmodern tid. Målet är att studera hur kunskap om insekter cirkulerade i det tidigmoderna Sverige och Europa samt hurdan denna kunskap var, eftersom såväl nya rön som gamla traditioner kommunicerades i vetenskapliga och populära verk. Fokus ligger på hur nyttotänkande, fysikoteologi och antropocentrism påverkat synen på insekter och spindeldjur som antingen nyttiga eller skadliga för människan. I beskrivningarna syns å ena sidan en äldre människocentrerad naturalhistoria, å andra sidan ett mera systematiskt naturvetenskapligt tänkande. Därmed ingick såväl auktoritetsbaserat allmäneuropeiskt tankegods som lokal kunskap i den tidigmoderna kunskapen om insekter. Även om sätten att kategorisera insekter förändrades under tidigmodern tid finns det en kontinuitet i betoningen av nytta och skada, en kontinuitet som ännu syns idag.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

13

Sukhino-Khomenko, Denis. "Scandia debatt: 'Nomen est omen'. Uppfordringar till det historiska namnförrådet i ljuset av etiska utmaningar." Scandia : Tidskrift för historisk forskning 87, no. 2 (December 3, 2021). http://dx.doi.org/10.47868/scandia.v87i2.23700.

Full text

Abstract:

Under de senaste årtionden, har termen, och etnonymen "Anglo-Saxon" återexaminerats i historieforskning. Sedan 2019 har diskussionen tagit fart då den dåvarande International Society of Anglo-Saxonists (ISAS) röstade för att ändra sitt namn. Detta steg, tillsammans med en del reaktioner, ledde till en gruppering i "pro-" och "anti-" Anglo-Saxonists. Syftet med den här debattartikeln är att sammanfatta denna dispyt och hur situationen ser ut två år senare, samt att ställa metodologiska och övriga mer allmänna frågor i detta sammanhang.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

14

Rønne, Kirsten. "SLÆGTSFORSKNING OG SLÆGTSKABSFORSKNING: Entré." Tidsskriftet Antropologi, no. 50 (December 1, 2004). http://dx.doi.org/10.7146/ta.v0i50.106932.

Full text

Abstract:

Indledning Illustrationen på forsiden vidner om, at antropologer ikke er alene om at interessere sig for slægt, men der er en væsentlig forskel på lægmandens slægtsforskning og antropologiens slægtskabsforskning. Den første kan siges at være en del af en historieforskning, beskæftigende sig med historiske kendsgerninger, anvendende historiske kilder og kun med få konklusioner, hvad angår samfundets sociologi. Antropologiens slægtskabsforskning beskæftiger sig med, lad os i første instans sige, mange forskellige ting – som artiklerne i temanummeret også skal vise.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

15

Steensgaard, Niels. "Tider og rum, orden og uorden i historiefortællingen og historieforskningen." Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, January 1, 2001, 33–38. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v0i0.66495.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

We offer discounts on all premium plans for authors whose works are included in thematic literature selections. Contact us to get a unique promo code!