Relevant bibliographies by topics / Guldalder

Academic literature on the topic 'Guldalder'

Author: Grafiati
Published: 1 April 2023

Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles

Select a source type:

Contents

Consult the lists of relevant articles, books, theses, conference reports, and other scholarly sources on the topic 'Guldalder.'

Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.

You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.

Journal articles on the topic "Guldalder"

1

Kjældgaard, Lasse Horne. "Den komplekse guldalder – kort fortalt." Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 25, no. 2 (June 1, 2012): 28–34. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v25i2.66730.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
2

Sørensen, Inger. "Et Mozartportræt i Danmark. Løsningen på en gåde II." Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 27, no. 3 (September 30, 2014): 3–9. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v27i3.66145.

Full text
Abstract:
I den spæde danske guldalder ankom en efterklang af wienerisk geni til København: Mozarts enke, Constanze, havde nogle år efter Wolfgangs død giftet sig med den danske charge d’affaires i Wien, Georg Nikolaus Nissen, og de flyttede sammen til København, hvor en i bogstaveligste forstand malerisk forbindelse blev skabt.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
3

Redaktionen. "Unge og arbejdsliv." Tidsskrift for Arbejdsliv 8, no. 3 (September 1, 2006): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v8i3.108581.

Full text
Abstract:
Unge og deres arbejdsliv er et tilbagevendende politisk tema, især når det gælder den politiske interesse i det arbejdsliv, som man ønsker, at unge skal kvalifi cere sig til. Det umiddelbare indtryk den politiske de bat efterlader, er, at unge vælger langsomt, urealistisk og-derfor-selvoptaget i stedet for at tage deres samfundsansvar på sig og hurtigt vælge et fag/uddannelse, der er brug for på offentlige og private arbejdspladser. Efter den nuværende politiske dagsorden betyder det, at unge skal vælge at kva lificere sig til jobs i fx sundhedssektoren og IT-branchen frem for at satse på at blive me diestjerner eller filosoffer. Og frem for alt at unge skal vælge, påbegynde og gennemføre en uddannelse straks efter en afsluttet ungdomsuddannelse. Ungdomskategorien er således en, der knytter sig store arbejdsmæssige forhåbninger til i den brede offentlige debat. I debatten om unge og arbejdsliv kommer unge ofte til at fremstå som en særlig og entydig størrelse: "Unge i dag ønsker ikke at binde sig, at have et rutinepræget arbejde, men ønsker personlig udvikling, at være kreative og frie i arbejdslivet É" Der er tre indlysende spørgsmål til denne frem stilling af koblingen mellem unge og ar bejdsliv: -Er disse karakteristika særlige for unge? -I hvilken grad gælder disse karakteristika gælder alle, som aldersmæssigt befi nder sig i kategorien ung? -Er problematiseringen og bekymringen om unges arbejdsliv et nyt fænomen, eller har politikere og planlæggere altid haft den slags bekymringer, uafhængigt af små ungdomsårgange og store årgange i pensionsalderen? Dette temanummer af arbejdsliv undersøger de to sidste af disse spørgsmål, og giver des uden forskellige bud på, hvordan unge selv oplever deres nuværende eller fremtidige arbejdsliv. Temanummeret lægger ud med Ida Juuls artikel, der i et historisk perspektiv undersøger, hvordan der politisk er blevet tænkt og planlagt om unges indtræden på arbejdsmarkedet. Juul koncentrerer sig om de seneste tre generationer af unge, som har gjort deres erfaringer i erhvervsuddannelsessystemet i det, man kunne kalde den modernistiske guldalder indenfor uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken. Juuls analyse vi ser bla., at valget af en erhvervsuddannel se— på trods af politiske ønsker om at sikre re krutteringen af unge hertil-ikke er så ind lysende for unge i dag eller for tredive år siden, som det var umiddelbart efter 2. ver denskrig. Sofie Birch undersøger i temaets næste artikel, hvilke aspirationer og bevæggrunde en anden gruppe af unge har, nem lig de, som i dag søger fodfæste i den
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
4

Agger, Gunhild. "Gensyn med guldalderen. Det nationale i øst og vest." MedieKultur: Journal of media and communication research 6, no. 13 (June 28, 1990): 20. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v6i13.871.

Full text
Abstract:
En måde at forstå nye tendenser på, er at sætte dem ind i en historisk sammenhæng. I denne artikel påpeger Gunhild Agger, at brydningen i disse år mellem det nationale og det overnationale har ført til, at danskheden har fået en renæssance i en række kulturindustrielle produkter. Som eksempler analyserer hun nogle nye reklamer for så forskellige produkter som dansk turisme, Thor øl og Nykredit. Fælles for disse er, at de forsøger at sælge deres produkter ved at henvise til fortiden i en blanding af nostalgisk længsel og utopisk håb. Denne brug af fortiden tolker Gunhild Agger som en fortsættelse af en speciel dansk historieforståelse. Hun genkender i den den danske guldalderkonception, som blev udformet omkring århundredskiftet i opposition til Brandes´ radikalisme. I første halvdel af artiklen præsen- teres og diskuteres baggrunden for og indholdet i denne specielt dan- ske historiske forståelsesramme. Gunhild Aggers artikel bør læses sammen med den efterfølgende af Søren Schou "Det gamle guld og det nye glimmer", hvor han disku- terer nogle af de samme tendenser i et internationalt perspektiv.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
5

Barba, Eugenio, and Mónica C. Vestergaard. "Om Saxo, Hamlet og forestillingen." Peripeti 6, S2 (January 1, 2009): 41–45. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v6is2.110570.

Full text
Abstract:
Eugenio Barba skriver om Saxo, Hamlet og forestillingen Ur-Hamlet i lyset af teaterhistoriens figurer som Hamlet, Don Juan, Doktor Faustus og Harlekin, som er bastard-arketyper af ukendte mødre og utallige fædre. De trådte ind i vores moderne kultur med de første professionelle kompagnier, som specialiserede sig i at sælge underholdning, da det europæiske teaters dukkede op i »Guldalderen« mellem 1550 og 1650.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
6

Schou, Søren. "Det gamle guld og det ny glimmer. Internationalisering af dansk nationalfølelse. En replik til Gunhild Agger." MedieKultur: Journal of media and communication research 6, no. 13 (June 28, 1990): 15. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v6i13.872.

Full text
Abstract:
Denne artikel er en replik til Gunhild Aggers "Gensyn med Guldalderen" og bør læses i forlængelse heraf. Søren Schou gendriver ikke Gunhild Aggers synspunkt, at fortidsskildring- erne i dansk populærkultur stadig bærer præg af guldalderkonstruktionen, men han påpeger, at den internationale påvirkning og især amerikanise- ringen, udgør et nødvendigt supplement for en dansk historieforståelse. Gennem en række eksempler fra dansk populærkultur og dansk film viser han, hvordan det æstetiske formsprog og langt hen tillige de bærende temaer, er i overensstemmelse med tendenserne på det internationale marked. I sidste del af artiklen præsenterer Søren Schou den engelske massekom- munikationsforsker Duncan Websters bog "Looka Yonder!", om det imagi- nære Amerikabillede i amerikansk populærkultur og relaterer hans problem- stilling til den danske diskussion om nationale og internationale forbilleder.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
7

Danske Studier. "Samlede anmeldelser." Danske Studier, no. 2021 (November 8, 2022): 193–279. http://dx.doi.org/10.7146/danskestudier.vi2021.134553.

Full text
Abstract:
Anmeldelser af: Kathrine Thisted Petersen: Ebba Hjorth (ledende redaktør), Henrik Galberg Jacobsen, Bent Jørgensen, Birgitte Jacobsen, Merete Korvenius Jørgensen og Laurids Kristian Fahl (red.): Dansk Sproghistorie. Bd. 3. Bøjning og bygning Henrik Jørgensen: Ebba Hjorth (ledende redaktør), Henrik Galberg Jacobsen, Bent Jørgensen, Birgitte Jacobsen, Merete Korvenius Jørgensen og Laurids Kristian Fahl (red.): Dansk Sproghistorie. Bd. 4 Dansk i brug Anette Lassen: Jürg Glauser, Pernille Hermann, Stephen A. Mitchell (red.). Handbook of Pre-Modern Nordic Memory Studies. Interdisciplinary Approaches. 2 bind Erik Skyum-Nielsen: Keld Zeruneith: Da de tog land. Historie, drømme og digtning i sagatidens Island Frans Gregersen: Sven-Göran Malmgren og Birgitta Agazzi: Bertil Molde. Språkvårdare och folkbildare; Ulf Teleman: Nordister och nordistik i Lund - från 1860- till 1930-tal Ellen Krefting: Henrik Horstbøll, Ulrik Langen og Frederik Stjernfelt: Grov Konfækt. Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73 Marie-Louise Svane: Kirsten Dreyer: Kamma Rahbek og livet på Bakkehuset. Et kulturelt miljø i guldalderen; Lone Krogsholm: Dristig som en mand. Renna Hauchs kamp for ligestilling Nils Gunder Hansen: Flemming Begrendt: Livsrusen. En bog om Henrik Pontoppidan Lotte Thrane: Benedikte F. Rostbøll (udg.): Karen Blixens afrikanske farm. En brevsamling 1913-31 Anders Ehlers Dam: Peer E. Sørensen: Modernismens ansigter Erik A. Svendsen: Anders Ehlers Dam (red.): Den stumme myte. Nedslag i efterkrigstidens kulturkritik Aage Jørgensen: Thomas Bredsdorff: Litteraturen giver form til en følelse 1960-2019. Essays om liv, forskning og digtning Christian Dahl: Dan Ringgaard: Chaplins pind. Et essay om litteratur og kreativitet
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

Dissertations / Theses on the topic "Guldalder"

1

Helbing, Antje. "Schillerrezeption in Dänemark." Doctoral thesis, 2013. http://hdl.handle.net/11858/00-1735-0000-0022-5D76-F.

Full text
Abstract:
Die Studie untersucht die Rezeption von Friedrich Schiller in Dänemark. Ausgehend von der Tatsache, dass der Dichter ab 1793 vom dänischen Erbprinzen Friedrich Christian von Schleswig-Sonderburg Augustenburg großzügig finanziell gefördert wurde, war anzunehmen, dass Schiller schon recht früh in Dänemark große Beachtung fand. Das Stipendium des Erbprinzen verschaffte Schiller die notwendige Arbeitsruhe, um sein Programm einer ästhetischen Erziehung auszuarbeiten. Doch ein Blick auf die weitere Rezeption der Briefe über die ästhetische Erziehung des Menschen zeigt, dass sie nur wenig beachtet wurden und erst 1970 in dänischer Sprache vorlagen. Es wird zunächst untersucht, welche Persönlichkeiten an der Vermittlung von Schiller im 19. Jahrhundert beteiligt sind und welche seiner Schriften besondere Beachtung finden und welche kaum wahrgenommen werden. Da Schiller in Dänemark hauptsächlich als Dramenautor wahrgenommen wird, widmet sich die Untersuchung der Bühnengeschichte seiner Dramen am Königlichen Theater in Kopenhagen. Ebenso wird untersucht, inwieweit Schiller als stilbildendes Vorbild für dänische Dichter ausgemacht werden kann. Hier stehen insbesondere Adam Oehlenschlägers Tragödien und Schack Staffeldts Lyrik sowie die Dramen von Kaj Munk im Fokus des Interesses.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

Books on the topic "Guldalder"

1

Grand, Karina Lykke. Dansk guldalder: Rejsebilleder. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2012.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
2

Andersen, Dorthe Sondrup. Guldalder uden forgyldning. København: People'sPress, 2004.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
3

Schlenkert, Helge. Musiklivet i den danske Guldalder. [København]: Edition Karpen, 2011.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
4

P.C. Skovgaard: Dansk guldalder revurderet. Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2010.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
5

editor, Nielsen-Bergqvist Josephine, Diegaard Bruun, Ida Sofie, editor, and Pedersen Line Clausen editor, eds. Dansik guldalder = Danish golden age. Copenhagen: Ny Carlsberg Glyptotek, 2015.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
6

Mesterværker: Enfamiliehuset i dansk arkitekturs guldalder. København: Strandberg Publishing, 2011.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
7

Nørregård-Nielsen, Hans Edvard. Dansk guldalder maleri: Ny Carlsberg glyptotek. [Copenhagen]: Glyptoteket, 1995.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
8

Dansk Guldalder: Lyset, landskabet og hverdagslivet. 2nd ed. København]: Gyldendal, 2013.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
9

Jørgensen, Lisbet Balslev. Den sidste guldalder: Danmark i 1950'erne. [Denmark]: Arkitektens forlag, 2004.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
10

Monrad, Kasper. Hverdagsbilleder: Dansk guldalder, kunstnerne og deres vilkår. København: C. Ejler, 1989.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
More sources

Book chapters on the topic "Guldalder"

1

BJERG, LINE MAJ-BRITT HØJBERG. "Athens Guldalder." In Antikkens verden, 193–204. Aarhus University Press, 2011. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608162.15.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
2

"Tahitis guldalder Idyl og sted hos Pierre Loti og Paul Gauguin." In Sydhavsøen, 122–48. Aarhus University Press, 2018. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmvvm.8.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
You might also be interested in the extended bibliographies on the topic 'Guldalder' for particular source types:
Books
We offer discounts on all premium plans for authors whose works are included in thematic literature selections. Contact us to get a unique promo code!

To the bibliography