Journal articles on the topic 'Fortid og nutid'

Historien har for alvor gjort sit indtog og bidt sig fast i vores årlige julekalendere som fortælleform. Især julekalenderen ”Tidsrejsen” formår at vække historien til live som en bro mellem fortid, nutid og fremtid som illustration på, hvordan vores handlinger er med til at forme vores fremtid.

En af etnologiens store styrker er traditionen for at lade historiske og nutidige perspektiver indgå som analytiske ressourcer i samme undersøgelse. Studier af erindringskultur kan ses som en særlig variant af dette, hvor fokus er på, hvorledes måder at præsentere fortiden på indgår i forhandlinger om nutidige relationer og ofte også etablerer forskellige forestillinger om mulige fremtider. I bidraget reflekteres over forskellige erindringsstrategier med særligt fokus på flygtighed og permanens, og mulige implikationer af dem diskuteres.

Denne artikel undersøger mønstre i dagbogsskrivernes hverdagsrytmer gennem en analyse af ordninger i og af tid. Ordningerne indkredses med fokus på begrebet entanglement, hvor forskellige elementer som materialiteter, affekter, tider og aktiviteter er sammenfiltrede. Ydermere kontrasteres der til natten og tankestrømme som fraværende i dagbøgerne. Hermed analyseres også fravær som en ordning af tid, selvom ordningen ikke er eksplicit noteret i tidspunkter. I stedet flyder tankestrømme ligesom fortid og fremtid og udfylder hverdagens nutid.

Dette kapitel fortæller om, hvordan arbejdet med religionsperspektiv på museum i høj grad også handler om, hvilken rolle religion og bestemte religiøse traditioner spiller i samfundet i dag, og ikke kun i Danmark, men også i et større, globalt perspektiv. Det er også et kapitel om anerkendelse og muligheder for samtale, og hvordan netop religionsperspektivet er en unik mulighed for at forbinde fortid og nutid, kendte og ukendte fortællinger og engagere både de besøgende og samfundet generelt i en dialog om religion før og nu.

Arkivforeningen afholdt den 7. maj 2013 et seminar, som havde til formål at vise, hvordan arkiver og museer omsætter idéen om aktiv indsamling i praksis. En af deltagerne var Folkemindesamlingens Lene Halskov Hansen, hvis oplæg gengives her i revideret form.

Artiklens formål er at redegøre for G.H. Meads begreb om temporalitet som en central nøgle til forståelsen af hans teori om selvets dannelse og social interaktion. Denne teori, eller måske snarere skitse til en teori, præsenterer han i sin lille bog fra 1932: ”The Philosophy of the present”2. Her skriver han om øjeblikket – og dermed det mest flygtige aspekt af tiden – som virkelighedens locus. For at vi kan forstå os selv og den interaktion, vi indgår i, må vi nødvendigvis kæde øjeblikke sammen – ikke som perler på en snor, men som et sammenhængende forløb, hvor nutid, fremtid og fortid gennemtrænger hinanden, som det er tilfældet i oplevelsen af en melodi. Tiden skal i Meads perspektiv ikke forstås som en kanal eller en beholder, som det oplevelsesmæssige indhold løber igennem. Tiden er selve dette kvalitative indhold. Hverken hukommelsen af fortidige begivenheder eller skabelse af selvet er nogen fast størrelse, men under konstant redigering og konstruktion, hvis udgangspunkt er det konkrete øjeblik her og nu. Meads begreb om temporalitet giver en bedre forståelse for hans socialpsykologiske bidrag til sociologien samt til hans mere filosofiske indsigter, der kan læses som grundsten til et narrativt perspektiv. Mead drager ikke selv denne konklusion, men det ligger ligefor at koble Meads forståelse af temporalitet med et fokus på meningsskabelse via narrativitet.

Emile Durkheim er kendt som en sociolog, der understregede vigtigheden af at studere samfundet som en funktionelt integreret helhed af objektiverbare sociale fakta. I artiklen argumenteres der for at følelser i al deres uhåndgribelighed alligevel fascinerede ham som en central forskningsgenstand. Durkheims teori om følelser har to hovedtemaer. Han har dels en teori om ”opbrusende øjeblikke”, det er situationer præget af sociale oplevelser, der skaber sporsættende og stærkt følelsesmættede erfaringer. Oplevelser, der er tæt knyttet til det sociale, men samtidig transcenderer dette felt og gør det meningsfuldt. Han har endvidere en teori om, hvorledes sociale fællesskaber gennem ritualer, symboler og fortællinger fastholder og genskaber de oprindelige følelser knyttet til de ekstraordinære situationer. Artiklen udfolder Durkheims behandling af disse to teoretiske spor og drager bl.a. den konklusion, at menneskers baggrund for at handle intentionelt formes gennem markante sociale situationer, præget af en høj følelsesmæssig intensitet. En anden konklusion er at sådanne ekstraordinære situationer så at sige insisterer på at blive erindret. Det sker gennem følelsesmæssige bånd, der knytter erindret fortid sammen med erindrende nutid. De ”opbrusende øjeblikke” bliver dermed styrende for de måder hvorpå mennesker, både individuelt og kollektivt, konstruerer deres biografier og gør deres aktuelle handlinger meningsfulde. ENGELSK ABSTRACT: Erik Laursen: Hyper-rituals and Feelings for The Social. Durkheim’s Theory of Society’s Meeting with Itself Emile Durkheim is known for emphasizing the importance of studying society as a functional, integrated whole of social data that may be objectified. This article argues that feelings in all of their intangibility nevertheless fascinated him. Durkheim’s theory on feelings possesses two main themes. On one hand he has a theory on “effervescent moments”, which are situations characterized by social experiences creating path making and strongly emotional experiences. Experiences closely connected to social life but at the same time transcending this field and giving it meaning. In addition, he has a theory about how social communities maintain and regenerate the original fee-lings attached to extraordinary situations through rituals, symbols and sto-ries. This article presents Durkheim’s discussion of these two theoretic paths and concludes that people’s background for acting intentionally is formed by significant social situations characterized by intense feeling. It also concludes that such extraordinary situations insist on being remembered. This happens through emotional ties binding recalled past to recalling present. The “effervescent moments” become therefore the ways in which people, individually as well as collectively, construct their biographies and give their current acts meaning. Key words: Hyper-rituals, emotions, soft social facts, religion, effervescence moments.

Popular, religious and social movements: Recent research approaches and qualitative interpretations of a complex of historical problems[Folkelige, religiøse og sociale bevægelser: Nyere forskningstilgange og kvalitative fortolkninger om et komplelis a f historiske problemer]Af Vagn WåhlinEn H. C. Andersens og en S. Kierkegaards verdensberømmelse til trods er N. F. S. Grundtvig alligevel den samfundsborgerlige enkeltperson fra det 19. århundrede, som har påvirket Danmark og danskerne mest 130 ar efter sin død. Han er os under huden - også nar vi ikke selv er os det bevidst. For tiden hores dette i positiv fællessang af hans salmer hver søndag i kirken og ses dette ugentligt i de indædte og mangesidede opgør med den gamle i medierne foretaget bl.a. af nutidens globalister, europaister, menneskerettighedsværnere og kristelige fundamentalister, som finder hans religiøse og nationale og folkelige arvegods at stå dem så massivt i vejen for deres nutid og deres fremtidsvisioner. Men hvorfor slå en fortidslevning, en død mand ihjel? Naturligvis, fordi han aldeles ikke er død, trods alle fjendernes bestræbelser. Hvad er det da, som gør, at han direkte gennem sine sungne og laste tekster og indirekte gennem de folkelige institutioner den dag i dag har indflydelse ikke blot inden for en snæver egen kreds, men også ned gennem efterfølgende generationer og ud over hele landet? og vil det vare ved?Skønt andre lande også kender til politisk-ideologiske folkelige bevægelser og økonomiske co-operative strømninger og kollektive oplysningstanker, så har disse tiltag i indbyrdes vekselvirkning og i fællesskab ikke noget steds samlet nået en sådan indflydelse, styrke, udbredelse og langvarig bærekraft som i Danmark ca. 1800 til 1970.Dette har sin fortid under den lange fred 1721-1801 sammen med en heldig kombination af arven fra først den lutherske tro og skole dernæst fra oplysningstidens samfunds- og agrarreformer – indbefattet velvilje fra de fleste godsejere - hvor disse reformer i vort dominerende landbrugssamfund i løbet af 1800-tallet og helt til o. 1970 bl.a. skabte en middel-klasse af gårdmand, som sad pa 75 procent af landbrugsjorden.Denne økonomisk stærke, agrare middelklasse havde ingen interesse i, at hverken spændingsforholdet mellem land og by eller den erkendte spænding mellem samfundsklasserne - de rige over for de fattige - nåede sådanne højder, at en fredeligt fremadskridende samfundsudvikling afgørende blev hindret, for den var helt klart til fordel for dem selv samt også til gavn for hele samfundet. Kun den nationalpolitiske konflikt mellem dansk og tysk kunne ikke undgås, men den krig var også mere fremprovokeret af de liberale og by-borgerskabet såvel i nord som i syd end af gårdmændene som klasse.Det var ind i dette religiøse, markedsøkonomiske, klasse-politiske og folkeligt-nationale monster, at Grundtvig fremtrådte som den rette mand, pa rette tid, pa rette sted og med det rette program. Ind i en trekant af vekselvirkninger mellem stat, marked og den civile borger fremtrådte de folkelige bevægelser som bindeled og formidlere.Enkeltborgeren stod via bevægelsens organisation og institution konkret ikke alene over for stat/kommune eller over for økonomien og markedet eller over for andre mere magtfulde borgere i civilsamfundet. Efter en vagere begyndelse pa det religiøse plan o. 1820, hvor bonden fra lagmandskredsen kunne lytte til et frelsens ord, kunne han senere i 1800-tallet via den lokale sparekasse låne penge uden om købstadsbanken, via andelsmejeriet kunne han fa sin malk forædlet og som smør og ost solgt pa egne og ikke købstadskøbmandens betingelser, via friskolen kunne han fa sit barn opdraget i Grundtvigs og Kolds and, i valg- eller frimenigheden eller i missionshuset kunne han hore Guds ord efter sin mening, i lokalavisen kunne han læse politik efter sin opfattelse osv. Fra o. 1900 kom husmand og by-arbejdere med i tilsvarende bevægelser, foreninger og institutioner, der ofte matte kampe, endda hårdt, for en plads i solen med de etablerede gårdmandsbevægelser, men klart lærte af disse og blev organisationsvante og samfundsmæssigt bevidst medansvarlige medborgere fra efter 1. Verdenskrig - også ud over deres egen klasse. Sporten og idrætten fangede i organiseret form bade land og by og blev snart den største bevægelse især blandt de unge. Kvinderne lærte sig, at medindflydelse pa eget liv forudsatte bevidsthed, organisation og stadighed ikke blot i den politiske verden, men bredere ud, ligesom bekæmpelse af drikfældighedens problemer ikke løstes af sig selv, men krævede falles vilje, organisation og samspil over mange ar.Da Danmark 1960/70 som agrarsamfund i løbet afkort tid afløstes af et industrisamfund for derefter gennem 1970’eme at glide over i det postindustrielle og postmoderne samfund, som vi endnu befinder os i, forsvandt en del af logikken i den sociale sammenbindingskraft gennem dels de folkelige bevægelser, dels de politiske partiers klassetilhørsforhold.Den nu efter 2000 pa visse felter klarere kristne og nationale bekendelse i samfundet kan fore til en øget interesse for samspillet mellem fornyede folkelige bevægelser og andre sider af Grundtvigs virke og arv - eller til hans endelige begravelse. Dog, da ikke ved hans fjenders magt, men ved hans venners svaghed.[Den fulde artikel kan læses pa dansk i Grundtvig-Studier 2003: “Folkelige og sociale bevægelser. Nyere forskningsretninger og kvalitative forståelser”.]

Den danske pelssektor befinder sig i en ofte turbulent verden - økonomisk og markedsmæssigt. Der har været en kraftig vækst og strukturudvikling med udgangspunkt i en stærk international konkurrenceevne. Fremtiden kan gå i meget forskellige retninger.

Landbruget er Danmarks gamle hovederhverv, der har præget landet til op i 1950’erne økonomisk, politisk og kulturelt. Selvstændige bønder har fleksibelt tilpasset sig de herskende vilkår, men nu er brugene blevet for store til, at selvejet uden videre kan fortsætte.

Denne artikel undersøger, hvordan lærere og elever opfatter aspekter af historiske fortællinger som kontroversielle, og hvordan det kommer til udtryk i deres fortællinger i klasserummet. Antagelsen er, at disse fortællinger er vigtige markører til at belyse elevernes forståelser og fortolkninger i historiefaget og lærernes didaktiske valg og disses implikationer. Artiklen er baseret på klasseværelsesobservationer af tre historielærere og deres fem klasser fordelt mellem 7. og 9. årgang i den danske grundskole. Artiklen bygger på en forståelse af, at kontroversielle aspekter produceres i situationer og konstrueres igennem fortællingerne i klasseværelset, når lærere og elever fortolker og skaber mening fra et nutidigt perspektiv til historiske begivenheder og aktører. Med udgangspunkt i teorier om fortællinger som sociokulturelle redskaber rejses vigtige spørgsmål om, hvordan vi kan forstå elevernes nutidsforståelser i forhold til deres forståelser af fortid, når de fortolker aspekter af historiske fortællinger som kontroversielle. Et vigtigt resultat af undersøgelsen peger på, at den moralske appel i diskussionerne førte til, at historiske aktørperspektiver trådte i baggrunden, mens de historiske begivenheder blev opfattet som kontroversielle, aktualiseret gennem læreres og elevers samtids- og moralske refleksioner. Dette peger på et didaktisk formål, hvor elevernes værdier og moralske vurderinger fremhæves som vigtige i deres fortolkningsarbejde og historieforståelse. En forståelse, der har afgørende indflydelse på elevernes historiebevidsthed uanset om historiebevidsthed forstås som en narrativ kompetence, der forbinder fortid, nutid og fremtid og/eller forstås som en etisk relation til fortid.

Caregivers of persons with mental illness: a look into past, present and future researchThe purpose of this article is to summarize the author's presentation on caregivers in psychiatry, held at the University of Copenhagen in March of 2016. The purpose of the lecture was to provide an outline of the history of the research focusing on caregivers of persons with mental illness, with some predictions of how future research in this field may be conducted. A secondary purpose was to raise awareness of the role caregivers can play in psychiatry, which over time has not been a major subject in the field of research.

Artiklen handler om, hvordan livshistorier bidrager til pleje- og omsorgspersonalets praksis med at fremme værdighed for mennesker, der lever med demens på plejecentre. Disse mennesker er ikke længere i stand til at tage vare på sig selv og er dermed afhængige af hjælp døgnet rundt. Vi diskuterer, hvordan livshistorier danner grundlag for at arbejde med værdighed, og ser nærmere på, hvordan arbejdet organiseres omkring dette. På et overordnet niveau iagttager vi livshistorien som en omsorgsteknologi, men vi går i dybden med en undersøgelse af, hvordan livshistorier skaber forskellige tilgange til håndtering af identitet og konstruktion af virkeligheden. Det, man kan kalde livshistorie som tilgang til pleje og omsorg, reflekterer en politisk ambition om at fremme værdighed, og artiklen konkluderer, at det er muligt at nå dette mål, hvis livshistorien anvendes med et fokus på væren og dermed skaber en forbindelse mellem fortid, nutid og fremtid, som tillader en udfoldelse af selvets autenticitet, selv under de svære betingelser, som sygdommen skaber. Søgeord: livshistorier, demens, identitet, virkelighedskonstruktion, værdighed

I sommeren 2014 fandt en usædvanlig begivenhed sted på prærien i Montana,USA. En række oprindelige amerikanere fra forskellige stater, dna-forskerenEske Willerslev fra Danmark og en hvid amerikansk familie var samlet for atgenbegrave et af de ældste skeletter, der nogensinde er fundet i USA, det såkaldteAnzick-skelet. Anzick-forløbet dannede basis for afslutningen af en rækkelangvarige konflikter i forbindelse med knoglefund i Nordamerika, herunderThe Ancient One (alias The Kennewick Man) og konflikterne omkring skelettetfra Spirit Cave efter henholdsvis 20 og 22 års juridiske tovtrækkerier. Selvom medlemmerne af lokale stammeforbund i Montana er centrale aktører iforhold til genbegravelsesprocessen, findes kun sparsom forskning om deresopfattelse af forløbet, herunder også deres forskellige opfattelser af forløbet omdna-undersøgelsen af knoglerne. Derfor bygger denne fremstilling primært påinterviews med oprindelige amerikanere fra Montana. Fælles for udsagnene er,at emnet aktualiserer følelser, der kobler sig til koloniale overgreb, og dervedforbinder fortid og nutid. Det betyder, at de processer, der involverer håndteringaf forhistoriske knogler, kan medføre både forsonende elementer og elementer,der øger modsætningsforholdet, afhængigt af såvel den konkrete håndtering somfortolkningsrammen. Søgeord: Anzick, forsoning, genbegravelse, socialt drama, genoprettende ret

Stedbaseret læsning (SBL) er en undervisningsmetode, som i en firefaset model opstiller en didaktisk ramme for litteraturundervisning uden for klasserummet. Med SBL initieres og stilladseres elevers dobbeltrettede opmærksomhed på en litterær tekst i dens samspil med et nøje udvalgt undervisningssted i skolens nærområde. SBL hviler på teoretiske antagelser fra henholdsvis fænomenologisk stedsfilosofisk litteraturvidenskab og udeskolepædagogik. I artiklen præsenteres et kvalitativt interventionsstudie bestående af 5 afprøvninger af SBL i en udskolingsklasse henover et skoleår med henblik på at undersøge, hvordan elever oplever undervisning med SBL, og hvad der kendetegner elevers dobbeltrettede opmærksomhed på tekst og sted. Datamaterialet består af verbale elevudsagn, som er lydoptaget og indsamlet i undervisning og interviews. Disse er analyseret i en åben kodning baseret på constructing grounded theory efterfulgt af en teoridrevet fortolkning af fundene med afsæt i det fænomenologiske begreb sted, henholdsvis det litteraturdidaktiske begreb dobbeltrettet opmærksomhed. Den åbne kodning viser, at undervisning med SBL som metode potentielt kan føje en ny tidsdimension til nogle elevers tekst- og stedsopmærksomhed. SBL kan potentielt lede til en genkendelse af og forestillinger om ’hvordan det har været’ at være til stede i såvel tekstens fortællende nu som i stedets historiske fortid. Den teoridrevne fortolkning af disse fund peger på, at SBL for nogle elevers vedkommende kan bidrage til brobygning mellem det lokale og det globale; mellem fortid og nutid; mellem omverden og jeg; og mellem litteraturen, litteraturhistorien og elevernes livsverden.Til slut diskuteres det, hvor vidt SBL vil kunne danne afsæt for en kritisk spørgen til, hvad der former elevers egen fysiske og mentale horisont, som del af litteraturundervisningen. De fundne kvaliteter ved SBL ses som udtryk for metodens verdensvendthed. Det konkluderes på denne baggrund, at SBL evt. kan danne et alternativ til en tilsyneladende udbredt periode- og begrebsorienteret litteraturundervisnings­praksis i grundskolens ældste klasser.

Denne artikel undersøger en officiel undskyldning, der endnu aldrig er blevetgivet. Den er formet af en hundredårig lang konflikt mellem armeniere og dentyrkiske regering, hvor det centrale stridsspørgsmål er, om de omfattende massakrerpå armeniere i perioden 1915-1923 i Osmannerriget både juridisk oghistorisk kan klassificeres som et folkedrab. Baseret på etnografisk materialeindsamlet under et feltarbejde blandt armensk-amerikanske græsrodsaktivisteri Los Angeles undersøger artiklen samspillet mellem lokale mobiliseringer afarmenske krav om anerkendelse og genopretning for den ustraffede forbrydelseog det endeløse modspil fra en allestedsnærværende fjende: en ekstremt synlig,aggressiv og – til en vis grad succesfuld – tyrkisk benægtelseskampagne. Medudgangspunkt i et sådant antagonistisk øjeblik undersøger forfatteren tilblivelsenaf en potentiel offentlig undskyldning gennem forskellige aktivistiske performances– en protest, et vægmaleri og narrativer, der alle relaterer sig til og forsøgerat omgøre både en voldelig fortid og udfordrende nutid. Gennem et gaveøkonomiskudvekslingsperspektiv udfolder forfatteren to distinkte og tæt forbundneudvekslingsrelationer, der synes at gennemstrømme aktivisternes motivationerog sensibilitet: en formel og en „eksistentiel“ gæld/skyld. Artiklens argument er,at den „udeblevne undskyldning“ (og den allestedsnærværende benægtelsespolitik)animerer de unge diasporaarmeniere til at artikulere deres krænkelseserfaringerog udtrykke offerets koreografi og en følelse af taknemmelighed, hvilketi processen er med til at etablere sameksistens med forfædrene og gøre krav på„armenskhed“. Søgeord: eksistentiel gæld, den armenske diaspora, aktivisme, kontinuitet,folkedrab, officielle undskyldninger, den tyrkiske benægtelsespolitik

Baseret på feltarbejde i danske familier undersøger denne artikel håndtering og betydning af tid i familier, der lever med diagnosen Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD). Vi argumenterer for at se på et aspekt af ADHD som en tidsforstyrrelse, og undersøger hvordan dette håndteres i et moderne dansk hverdagsliv præget af mange strukturelle tidslige vilkår. Inspireret af den danske antropolog Mikka Nielsen (2016) fortolker vi hverdagslivet med ADHD ud fra et tidsperspektiv, hvor ADHD ses som en lidelse, der bliver særligt synlig i tidslige sammenstød med omgivelserne. Vi beskriver, hvordan væsentlige aspekter af ADHD kan forstås som forårsaget af en forstyrrelse i oplevelsen af tidens normale struktur af fortid-nutid-fremtid. Med sociologen Michael Flahertys begreb tidsarbejde (2011) belyser vi, hvordan brug af genstande, aktiviteter, medicin og støtte fra andre hjælper den enkelte med ADHD til at navigere i tiden. Vi kontekstualiserer analysen med strukturelle perspektiver på modernitetens kendetegn og belyser derved, at tidslige krav fra de institutionelle rammer påvirker familielivet med ADHD. Artiklen argumenterer således for et dobbelt-temporalt perspektiv på familielivet med ADHD. Undersøgelsen peger på, at feltarbejde i familier, der lever med ADHD, kan bidrage med vigtig viden, der kan opkvalificere vejledning der gives fra sundhedssystemet til patienter med ADHD og deres familier. Vi opfordrer til videre forskning om temporalitet i familier, der lever med ADHD.