Journal articles: 'Folketingsvalg'

1

Kurrild-Klitgaard, Peter, Emily Duminiski, and Søren Nikolai Horndrup. "Demokratiets vilkårlighed: En analyse af forekomsten af valgparadokser ved tre folketingsvalg." Økonomi & Politik 96, no. 4 (January 1, 2015): 96–112. http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v96i4.141929.

Full text

Abstract:

I et demokratisk system kan vælgerpræferencer aggregeres til en samlet kollektiv præference på et utal af forskellige måder, hvorefter en specifik aggregeringsmetode fordeler det samlede antal mandater mellem partierne. Hvis metoden producerer resultater,som divergerer fra vælgernes underliggende præferencer, opstår der såkaldte valgparadokser. De kendes fra flertalsvalgsystemer (f.eks. amerikanske og britiske valg), men det er generelt overset, at de også kan forekomme under forholdstalsvalg. Ved brug af data fra valgundersøgelserne ifm. folketingsvalgene 2007, 2011 og 2015 analyseres den mulige empiriske forekomst af fire teoretisk udledtevalgparadokser fra social choice-teori. Vi viser, at alle fire valgparadokser forekommer empirisk. Dermed sættes der spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang folketingsvalgs udfald kan udlægges som en afspejling af folkets vilje.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

2

Elmelund-Præstekær, Christian, and Helle Mølgꜳrd Svensson. "Negativ og personfokuseret kampagneretorik. Partiernes kommunikation og mediernes dækning ved folketingsvalg 1994-2011." Politica 45, no. 4 (January 1, 2013): 480–501. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v45i4.70009.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

3

Zafrir, Anne. "Ordstyrerbias i valgkampsdebatter." MedieKultur: Journal of media and communication research 24, no. 44 (September 23, 2008): 10. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v24i44.1305.

Full text

Abstract:

Public service tv-stationer har en central opgave som formidler imellem forskellige dele af samfundet, og under folketingsvalg indtager de en særlig funktion som offentligt rum for demokratiet. Formålet er at sikre lige udtryksmulighed for alle partier og kandidater til at fremlægge deres politiske forslag for vælgerne, som derudfra kan foretage deres valg. Forudsætningen herfor er, at tv-stationerne er balancerede. Denne artikel viser, hvordan de to store public service tv-stationer, DR og TV 2, alligevel udøver politisk bias ved at lade ordstyrerne i valgkampsdebatter favorisere en kandidat på bekostning af den anden. I artiklen gives der eksempler på, hvordan to statsministerkandidater får tilbudt forskellige talevilkår fra ordstyrerne, og hvordan bias udføres på forskellige niveauer.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

4

Petersen, Klaus Tolstrup. "Krabbe-affæren." Sønderjydske Årbøger 130, no. 1 (January 1, 2018): 55–92. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v130i1.123526.

Full text

Abstract:

Op til det danske folketingsvalg i 1901 kom Venstres spidskandidat i Kalundborgkredsen, den tidligere formand for Folketinget Christopher Krabbe, ud i et voldsomt politisk stormvejr. Krabbes datter havde som redaktør af den dansksprogede avis i Sønderjylland Dannevirke ført en tyskvenlig linje, som havde lagt hende for had blandt de dansksindede sønderjyder. Da Krabbe i nogle avisartikler tog hende i forsvar, rejste der sig både nord og syd for grænsen en bevægelse, som indædt forsøgte at hindre hans genvalg til Folketinget. Valgkampen i Kalundborg udviklede sig derfor til et nationalt anliggende, som drejede sig om forholdene syd for den dansk-tyske grænse, og om hvorvidt Krabbe skulle stå til regnskab for datterens gerninger eller ej. Dette forløb og eftervirkningerne heraf undersøges i denne artikel.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

5

Van Dalen, Arjen. "Når algoritmer styrer nyhedsstrømmen. YouTube-anbefalinger under folketingsvalget i 2019." Politica 53, no. 2 (May 3, 2021): 168–87. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v53i2.130385.

Full text

Abstract:

Hvad folk ser og læser i medierne, bestemmes ikke længere kun af journalister, men i stigende grad af algoritmer. Disse algoritmer vælger, sorterer og prioriterer vores information. Automatiserede processer, som fx YouTubes anbefalingsalgoritme, påvirker den måde, vi ser verden på. Et vigtigt demokratisk spørgsmål er derfor, om YouTubes anbefalingsalgoritme eksponerer publikum incidentalt for politisk information, efter at man har set underholdningsindhold, og om algoritmen skaber en filterboble ved primært at anbefale indhold med et lignende politisk perspektiv. Under det danske folketingsvalg i 2019 var anbefalingsalgoritmen mere tilbøjelig til at føre seere væk fra end hen imod nyheder med politisk indhold. Når folk havde set en video, der var uploadet af de politiske partier Venstre eller Stram Kurs, blev de af algoritmen primært anbefalet videoer fra de samme partier, hvilket kan medføre, at de bliver bekræftede i forudindtagne holdninger (bekræftelsesbias). For andre partier var dette mindre tilfældet. Kun i begrænset omfang fører anbefalingsalgoritmen seere fra mainstream til ekstremt højreorienteret indhold.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

6

Andersen, Johannes. "Partiskiftere og politik som oplevelse." MedieKultur: Journal of media and communication research 24, no. 44 (September 23, 2008): 10. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v24i44.1303.

Full text

Abstract:

Partiskiftere bliver et mere og mere centralt element i den moderne politiske kultur, og som sådan er de medvirkende til at give de politiske processer dynamik og udfordringer. Derfor står de centralt i alle politiske partiers sigtekorn, når man nærmer sig eksempelvis et folketingsvalg. Det er ikke mindst de unge, der indtager rollen som partiskifter. De orienterer sig i forhold til det politiske især i forbindelse med valgkampe, og de afgør ofte, hvor de skal stemme, i løbet af valgkampens sidste dage. Her er de ikke mindst påvirket af de politiske lederes aktiviteter. Det kan meget vel betyde, at den politiske kom- munikation i stigende udstrækning kommer til at indeholde oplevelsesbaserede elementer på bekostning af mere holdningsprofilerede positioner. Artiklen omhandler således en række centrale vilkår for den type politisk kommunikation, der analyseres i efterfølgende artikler.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

7

Jakobsen, Vibeke, and Tue Vinther-Jørgensen. "Redaktionelt forord." Samfundsøkonomen 2014, no. 4 (January 1, 2014): 3–4. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2014i4.140813.

Full text

Abstract:

Indvandring og integration af udlændinge har i årtier været et vigtigt tema i dansk politik. Adskillige valgkampe har været domineret af udlændingepolitikken, og udlændingepolitikken har ført kiler ned mellem partierne i de to blokke – og endda ned i de enkelte partier. Sommerens og efterårets politiske udspil og debatten om det øgede antal fl ygtninge viser, at temaet fortsat er sprængfarligt med potentiale for at skabe splittelse og nye fronter i dansk politik. Netop derfor er det vigtigt med et ordentligt videngrundlag, så diskussioner og beslutninger ikke bliver baseret på myter og antagelser. Dette temanummer af Samfundsøkonomen trækker trådene op og præsenterer forskning og fakta inden for en række problemstillinger, som også kan forventes at blive aktuelle i de politiske debatter om indvandring og integration frem mod det kommende folketingsvalg.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

8

Jefsen, Mille Poulsen, and Andreas Bøgh Rønberg. "De danske klimafrontposter – bastioner uden våben?" Økonomi & Politik 94, no. 1 (April 29, 2021): 140–54. http://dx.doi.org/10.7146/okonomiogpolitik.v94i1.126075.

Full text

Abstract:

Som følge af et historisk folketingsvalg, der af mange blev kaldt et “klimavalg” (Kallestrup og Eller, 2019), skruede Udenrigsministeriet i november 2019 op for sine klimaambitioner (Udenrigsministeriet, 2019). Ovenpå lanceringen af to forskellige bæredygtigheds- og klimastrategier blev 20 af Danmarks repræsentationer udnævnt som “klimafrontposter”. Ingen af de to strategier har dog haft nævneværdigt fokus på, hvad rollen som klimafrontpost egentlig indebærer (Udenrigsministeriet, 2019; Regeringen, 2020). I denne artikel undersøger vi, hvordan Udenrigsministeriet har arbejdet med lanceringen og implementeringen af klimafrontposterne. Hovedargumentet i denne artikel er, at som følge af en manglende kommunikation fra hjemmetjenesten til de 20 klimafrontposter er der er opstået en uoverensstemmelse mellem hjemmetjenestens tilsigtede mål og klimafrontposternes forståelse af initiativet. Mens hjemmetjenesten på den ene side har set klimafrontpostinitiativet som et led i en vigtig og grundlæggende kulturforandring i Udenrigsministeriet, har frontposterne på den anden side savnet et højere ambitionsniveau.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

9

Hansen, Nana Wesley, and Mikkel Mailand. "OK18 – en forklaring af forløbet og en ny forståelse af magtbalancen." Tidsskrift for Arbejdsliv 21, no. 2 (June 10, 2019): 10–27. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v21i2.114727.

Full text

Abstract:

OK18 var den hidtidig mest dramatiske overenskomstforhandling på det offentlige område i Danmark. I artiklen argumenter vi for det første, at OK18 processen og forligene var et resultat af musketereden og fagbevægelsens succesfulde mobilisering af kernetropper og befolkning, samt af en parlamentarisk situation med en borgerlig regering og et forestående folketingsvalg, hvor et lovindgreb ikke så nemt ud. For det andet argumenterer vi, at et af hovedproblemerne for det offentlige aftalesystem i dansk forskning er blevet begrebsliggjort i form af de statslige arbejdsgiveres såkaldte dobbeltrolle, som skulle give et særligt ulige magtforhold mellem den statslige arbejdsgiver og lønmodtagerne, men at denne forståelse bør nuanceres. Den nyere historie i det offentlige aftalesystem i Danmark – særligt OK13 – bekræfter umiddelbart, at dobbeltrollen kan være et stærkt magtmiddel for arbejdsgiverne. Men OK18 vidner om, at denne forståelse af magtbalancen i det offentlige aftalesystem ikke kan forklare begivenhederne.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

10

Hildebrandt, Steen. "Bæredygtighed er det næste store skridt i velfærdssamfundets udvikling." Samfundslederskab i Skandinavien 36, no. 5 (October 19, 2021): 241–57. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v36i5.6405.

Full text

Abstract:

Den lille bog fra 1945, Fremtidens Danmark, var Socialdemokratiets partiprogram til det første folketingsvalg efter Anden verdenskrig, og var i virkeligheden en drejebog for udviklingen af det velfærdssamfund, der blev skabt i Danmark i årene efter verdenskrigen. Det var en enestående samfundstænkning, der her blev udfoldet. Denne tænkning bidrog markant til udviklingen af det samfund, som Danmark er blevet – og er blevet berømt for. Men vi må erkende, at dette velfærdssamfund også er blevet et samfund, der på mange måder er et ikke-bæredygtigt samfund. Bæredygtighed har ikke været en eksplicit bestræbelse i det vækst-, produktions- og produktivitetsparadigme, der har karakteriseret årene efter Anden verdenskrig. Nu er den store udfordring at formulere en drejebog for udviklingen af et bæredygtigt velfærdssamfund. Hvordan ser et bæredygtigt velfærdssamfund, en bæredygtig kommune – og en bæredygtig verden ud? Hvordan ser fremtidens bæredygtige Danmark ud? Vi ved det ikke, men verdensmålene kan hjælpe os med at finde svarene på disse spørgsmål. Verdensmålene er en terminologi og en ramme for beskrivelsen og realiseringen af et nyt bæredygtigt samfund.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

11

Kosiara-Pedersen, Karina. "Tillykke til Dansk Folkeparti!" Politica 52, no. 3 (October 9, 2020): 269–89. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v52i3.130822.

Full text

Abstract:

Pia Kjærsgaard og tre andre folketingsmedlemmer brød i 1995 med Fremskridtspartiet og dannede Dansk Folkeparti. Traditionelt partimedlemskab, offentlig partifinansiering og en høj grad af topstyring og partidisciplin karakteriserer partiorganisationen, mens Dansk Folkepartis politiske mærkesager er mindre immigration og integration, mere lov og orden, og velfærdschauvinisme. Deres første 25 år har været succesfulde. Vælgernes opbakning til Dansk Folkeparti har påvirket regeringsdannelser og den førte politik, specielt på immigrations- og integrationsområdet. Selvom partiet har forsøgt at organisere sig og agere som et etableret parti, gik de ikke i regering, selvom de efter folketingsvalget i 2015 blev det største borgerlige parti. I 2019 faldt vælgernes opbakning, og den har siden folketingsvalget 5. juni 2019 ligget under, hvad partiet siden 2001 har opnået ved valgene.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

12

Hedegaard, Troels Fage. "Danskernes holdninger til klimaskatter på flyrejser og oksekød." Politica 54, no. 1 (February 1, 2022): 85–99. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v54i1.130597.

Full text

Abstract:

Klimaskatter er et af de vigtigste politiske redskaber i den grønne omstilling af økonomien. I Danmark har debatterne om klimaskatter ofte fokuseret på flyrejser og oksekød. Derfor undersøger jeg i denne artikel, hvor stor opbakning der er til sådanne politikker, på baggrund af en undersøgelse indsamlet efter folketingsvalget i 2019. Resultaterne viser, at der er stor opbakning til en klimaskat på flyrejser, men ikke til en klimaskat på oksekød, og at der er variationer i opbakningen til klimaskatterne på tværs af aldersgrupper, indkomst, uddannelse og politisk tillid. Effekten af disse forklaringer varierer mellem klimaskatter på oksekød og flyrejser.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

13

Nielsen, Mie Femø. "Foghs forslag. Sammenhæng mellem tale, identitet og strategi." MedieKultur: Journal of media and communication research 24, no. 44 (September 23, 2008): 11. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v24i44.1304.

Full text

Abstract:

Hvor fintunet kan selvfremstillingen være i moderne politikeres fremtræden på tv? Hvordan kan man overhovedet arbejde analytisk med personlig fremtræden? Denne artikel diskuterer identitetsarbejde ud fra konversationsanalytiske begreber med henblik på at give et bud på, hvordan man kan analysere og diskutere et fænomen som ‘profil’. Der eksemplificeres med et uddrag af en tv-duel fra folketingsvalget 2001 mellem Anders Fogh Rasmussen (daværende formand for Venstre og leder af oppositionen) og Poul Nyrup Rasmussen (daværende statsminister og formand for Socialdemokratiet), og det vises, hvordan Fogh formåede at fremstå som ‘konstruktiv opponent’, hvilket korresponderede med Venstres valgslogan, “Tid til forandring”.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

14

Bengtsson, Mette. "Det indskrevne publikum i politiske kommentarer." Rhetorica Scandinavica 20, no. 71/72 (November 16, 2022): 51–70. http://dx.doi.org/10.52610/rhs.v20i71/72.72.

Full text

Abstract:

I denne artikel fremsættes en kritik af kommentargenren i en dansk kontekst. Med udgangspunkt i 90 kommentarartikler fra landsdækkende aviser under folketingsvalget i 2011 laves en analyse af genrens indskrevne publikum efter Edwin Blacks analyseforskrifter i tre trin: Først analyseres materialets væsentligste påstande og stilistiske spor for at kunne tegne et billede af det indskrevne publikum. Herefter relateres dette billede til forskellige demokratiforståelser og herunder forståelser af borgerrollen, og der argumenteres for, at det diskursive publikumsbillede er sammenfaldende med forståelsen af borgerrollen i et konkurrencedemokrati. Slutteligt gives en moralsk vurdering af publikumskonstruktionen, og i forlængelse heraf diskuteres konsekvenserne af denne ud fra to studier, der hver giver et bud på et faktisk publikums reaktion på publikumskonstruktionen. Artiklen kan være udgangspunkt for komparative analyser i et skandinavisk retorikmiljø og bidrage til mere generelle diskussioner om massemediernes rolle i et demokrati.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

15

Risbjerg Thomsen, Søren. "Johannes Andersen, Ole Borre, Jørgen Goul Andersen og Hans Jørgen Nielsen, med omtanke - en analyse folketingsvalget 1998, Århus: Systime, 1999." Politica 32, no. 2 (January 1, 2000): 210. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v32i2.68380.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

16

Christiansen, Flemming Juul. "Venstre. Partiforandring på trods eller på grund af en stærk partiorganisation?" Politica 52, no. 3 (October 9, 2020): 250–68. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v52i3.130819.

Full text

Abstract:

Venstre fejrede sit 150-års jubilæum i 2020 og har ledet de fleste regeringer efter 2001, hvor partiet tilmed opnåede at blive størst efter at have vendt en langvarig vigende vælgertilslutning, som varede frem til 1980’erne. Forinden havde partiet formået at omstille sig fra et klasseparti med opbakning især på landet til et borgerligt catch-all parti. Artiklen anlægger med udgangspunkt i Harmel og Janda (1994) et politologisk partiforandringsperspektiv på Venstre især siden 1980’erne. Artiklen noterer sig, at partiet med inspiration fra udlandet gennemførte en ideologisk forandring, først i nyliberal og siden i midtsøgende retning, samt at lederskift også katalyserede forandring, hvortil kommer, at Venstres vælgermæssige succes blev hjulpet på vej af krise hos De Konservative. Artiklen gør her den observation, at Venstre først gennemførte en organisatorisk forandring efter at have opnået succes, ikke før, samt at partiets relativt stærke organisation, modsat de teoretiske forventninger, ikke stod i vejen for en forandring, men tværtimod tilsyneladende gav partiet ressourcer og tid til at gennemføre forandringen. Til slut diskuterer artiklen, om Venstre også formåede at øve indflydelse på den førte politik, ligesom den reflekterer over partiets overordnede situation ved jubilæet, nu i opposition og med ny partileder efter folketingsvalget i 2019, og med færre medlemmer end før.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

17

Bjørnshave Noe, Egon, Martin Hvarregaard Thorsøe, Niels Jørgen Mau Pedersen, Henrik Toft Jensen, Helle Nørgaard, Høgni Kalsø Hansen, and Jesper Manniche. "Nye perspektiver på udvikling i og af landdistrikterne." Økonomi & Politik 96, no. 1 (April 12, 2023). http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v96i1.136927.

Full text

Abstract:

Forholdet mellem udviklingen i landdistriktskommunerne og bykommunerne – mellem centre og periferi – får stigende opmærksomhed i den offentlige debat og på de politiske dagsordner. Det har således også været et centralt tema i debatten op til det seneste folketingsvalg.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

18

Larsen, Erik Gahner, and Simon Grundt Straubinger. "Mediernes formidling af meningsmålinger: Indholdsanalyse af folketingsvalg, 2005-2011." Politik 15, no. 3 (December 11, 2012). http://dx.doi.org/10.7146/politik.v15i3.27522.

Full text

Abstract:

This article examines the information the Danish news media provide when reporting public opinion polls. e study has been done through quantitative content analysis of 424 newspaper and Internet articles from four major Danish dailies during the last three parliamentary elections. e study found that only about half of the seven ESOMAR/WAPOR-requirements included here were reported. e results from the estimated regression show that the media in general provides more methodological information in newspaper articles than on the Internet, and that the media becomes better at reporting public opinion polls over time. Com- pared with studies conducted in other countries we nd no systematic deviation in how public opinion polls are reported in Denmark.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

19

Shamshiri-Petersen, Ditte. "Engangs- og flergangsskiftere: to typer partiskiftere." Politica 50, no. 1 (February 5, 2018). http://dx.doi.org/10.7146/politica.v50i1.131224.

Full text

Abstract:

I dag er det mere end hver tredje vælger, der skifter parti fra et folketingsvalg til det næste. Store dele af litteraturen peger på, at disse skiftere typisk er at finde blandt de vælgere, der er mindre engagerede i politik, har færre politiske kompetencer og i stedet vælger lidt tilfældigt blandt partierne. Det er imidlertid fejlagtigt at betragte partiskifterne som en homogen gruppe. En analyse af Valgundersøgelsens paneldata fra perioden 1998-2005 viser, at der er forskel på de skiftere, der blot lejlighedsvis skifter parti, og så dem, der skifter flere gange i træk. Hvor flere partiskift ganske rigtigt er forbundet med mindre engagement og kompetencer samt med en form for afmagt i forhold til det politiske, så er dette ikke tilfældet for dem, der foretager et enkelt skift.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

Journal articles on the topic 'Folketingsvalg'

Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles