Relevant bibliographies by topics / Folketingsvalg

Contents

  1. Journal articles
  2. Books

Academic literature on the topic 'Folketingsvalg'

Author: Grafiati
Published: 28 July 2024
Last updated: 31 July 2024

Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles

Select a source type:

Consult the lists of relevant articles, books, theses, conference reports, and other scholarly sources on the topic 'Folketingsvalg.'

Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.

You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.

Journal articles on the topic "Folketingsvalg"

1

Kurrild-Klitgaard, Peter, Emily Duminiski, and Søren Nikolai Horndrup. "Demokratiets vilkårlighed: En analyse af forekomsten af valgparadokser ved tre folketingsvalg." Økonomi & Politik 96, no. 4 (January 1, 2015): 96–112. http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v96i4.141929.

Full text
Abstract:
I et demokratisk system kan vælgerpræferencer aggregeres til en samlet kollektiv præference på et utal af forskellige måder, hvorefter en specifik aggregeringsmetode fordeler det samlede antal mandater mellem partierne. Hvis metoden producerer resultater,som divergerer fra vælgernes underliggende præferencer, opstår der såkaldte valgparadokser. De kendes fra flertalsvalgsystemer (f.eks. amerikanske og britiske valg), men det er generelt overset, at de også kan forekomme under forholdstalsvalg. Ved brug af data fra valgundersøgelserne ifm. folketingsvalgene 2007, 2011 og 2015 analyseres den mulige empiriske forekomst af fire teoretisk udledtevalgparadokser fra social choice-teori. Vi viser, at alle fire valgparadokser forekommer empirisk. Dermed sættes der spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang folketingsvalgs udfald kan udlægges som en afspejling af folkets vilje.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
2

Elmelund-Præstekær, Christian, and Helle Mølgꜳrd Svensson. "Negativ og personfokuseret kampagneretorik. Partiernes kommunikation og mediernes dækning ved folketingsvalg 1994-2011." Politica 45, no. 4 (January 1, 2013): 480–501. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v45i4.70009.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
3

Zafrir, Anne. "Ordstyrerbias i valgkampsdebatter." MedieKultur: Journal of media and communication research 24, no. 44 (September 23, 2008): 10. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v24i44.1305.

Full text
Abstract:
Public service tv-stationer har en central opgave som formidler imellem forskellige dele af samfundet, og under folketingsvalg indtager de en særlig funktion som offentligt rum for demokratiet. Formålet er at sikre lige udtryksmulighed for alle partier og kandidater til at fremlægge deres politiske forslag for vælgerne, som derudfra kan foretage deres valg. Forudsætningen herfor er, at tv-stationerne er balancerede. Denne artikel viser, hvordan de to store public service tv-stationer, DR og TV 2, alligevel udøver politisk bias ved at lade ordstyrerne i valgkampsdebatter favorisere en kandidat på bekostning af den anden. I artiklen gives der eksempler på, hvordan to statsministerkandidater får tilbudt forskellige talevilkår fra ordstyrerne, og hvordan bias udføres på forskellige niveauer.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
4

Petersen, Klaus Tolstrup. "Krabbe-affæren." Sønderjydske Årbøger 130, no. 1 (January 1, 2018): 55–92. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v130i1.123526.

Full text
Abstract:
Op til det danske folketingsvalg i 1901 kom Venstres spidskandidat i Kalundborgkredsen, den tidligere formand for Folketinget Christopher Krabbe, ud i et voldsomt politisk stormvejr. Krabbes datter havde som redaktør af den dansksprogede avis i Sønderjylland Dannevirke ført en tyskvenlig linje, som havde lagt hende for had blandt de dansksindede sønderjyder. Da Krabbe i nogle avisartikler tog hende i forsvar, rejste der sig både nord og syd for grænsen en bevægelse, som indædt forsøgte at hindre hans genvalg til Folketinget. Valgkampen i Kalundborg udviklede sig derfor til et nationalt anliggende, som drejede sig om forholdene syd for den dansk-tyske grænse, og om hvorvidt Krabbe skulle stå til regnskab for datterens gerninger eller ej. Dette forløb og eftervirkningerne heraf undersøges i denne artikel.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
5

Van Dalen, Arjen. "Når algoritmer styrer nyhedsstrømmen. YouTube-anbefalinger under folketingsvalget i 2019." Politica 53, no. 2 (May 3, 2021): 168–87. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v53i2.130385.

Full text
Abstract:
Hvad folk ser og læser i medierne, bestemmes ikke længere kun af journalister, men i stigende grad af algoritmer. Disse algoritmer vælger, sorterer og prioriterer vores information. Automatiserede processer, som fx YouTubes anbefalingsalgoritme, påvirker den måde, vi ser verden på. Et vigtigt demokratisk spørgsmål er derfor, om YouTubes anbefalingsalgoritme eksponerer publikum incidentalt for politisk information, efter at man har set underholdningsindhold, og om algoritmen skaber en filterboble ved primært at anbefale indhold med et lignende politisk perspektiv. Under det danske folketingsvalg i 2019 var anbefalingsalgoritmen mere tilbøjelig til at føre seere væk fra end hen imod nyheder med politisk indhold. Når folk havde set en video, der var uploadet af de politiske partier Venstre eller Stram Kurs, blev de af algoritmen primært anbefalet videoer fra de samme partier, hvilket kan medføre, at de bliver bekræftede i forudindtagne holdninger (bekræftelsesbias). For andre partier var dette mindre tilfældet. Kun i begrænset omfang fører anbefalingsalgoritmen seere fra mainstream til ekstremt højreorienteret indhold.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
6

Andersen, Johannes. "Partiskiftere og politik som oplevelse." MedieKultur: Journal of media and communication research 24, no. 44 (September 23, 2008): 10. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v24i44.1303.

Full text
Abstract:
Partiskiftere bliver et mere og mere centralt element i den moderne politiske kultur, og som sådan er de medvirkende til at give de politiske processer dynamik og udfordringer. Derfor står de centralt i alle politiske partiers sigtekorn, når man nærmer sig eksempelvis et folketingsvalg. Det er ikke mindst de unge, der indtager rollen som partiskifter. De orienterer sig i forhold til det politiske især i forbindelse med valgkampe, og de afgør ofte, hvor de skal stemme, i løbet af valgkampens sidste dage. Her er de ikke mindst påvirket af de politiske lederes aktiviteter. Det kan meget vel betyde, at den politiske kom- munikation i stigende udstrækning kommer til at indeholde oplevelsesbaserede elementer på bekostning af mere holdningsprofilerede positioner. Artiklen omhandler således en række centrale vilkår for den type politisk kommunikation, der analyseres i efterfølgende artikler.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
7

Jakobsen, Vibeke, and Tue Vinther-Jørgensen. "Redaktionelt forord." Samfundsøkonomen 2014, no. 4 (January 1, 2014): 3–4. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2014i4.140813.

Full text
Abstract:
Indvandring og integration af udlændinge har i årtier været et vigtigt tema i dansk politik. Adskillige valgkampe har været domineret af udlændingepolitikken, og udlændingepolitikken har ført kiler ned mellem partierne i de to blokke – og endda ned i de enkelte partier. Sommerens og efterårets politiske udspil og debatten om det øgede antal fl ygtninge viser, at temaet fortsat er sprængfarligt med potentiale for at skabe splittelse og nye fronter i dansk politik. Netop derfor er det vigtigt med et ordentligt videngrundlag, så diskussioner og beslutninger ikke bliver baseret på myter og antagelser. Dette temanummer af Samfundsøkonomen trækker trådene op og præsenterer forskning og fakta inden for en række problemstillinger, som også kan forventes at blive aktuelle i de politiske debatter om indvandring og integration frem mod det kommende folketingsvalg.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
8

Jefsen, Mille Poulsen, and Andreas Bøgh Rønberg. "De danske klimafrontposter – bastioner uden våben?" Økonomi & Politik 94, no. 1 (April 29, 2021): 140–54. http://dx.doi.org/10.7146/okonomiogpolitik.v94i1.126075.

Full text
Abstract:
Som følge af et historisk folketingsvalg, der af mange blev kaldt et “klimavalg” (Kallestrup og Eller, 2019), skruede Udenrigsministeriet i november 2019 op for sine klimaambitioner (Udenrigsministeriet, 2019). Ovenpå lanceringen af to forskellige bæredygtigheds- og klimastrategier blev 20 af Danmarks repræsentationer udnævnt som “klimafrontposter”. Ingen af de to strategier har dog haft nævneværdigt fokus på, hvad rollen som klimafrontpost egentlig indebærer (Udenrigsministeriet, 2019; Regeringen, 2020). I denne artikel undersøger vi, hvordan Udenrigsministeriet har arbejdet med lanceringen og implementeringen af klimafrontposterne. Hovedargumentet i denne artikel er, at som følge af en manglende kommunikation fra hjemmetjenesten til de 20 klimafrontposter er der er opstået en uoverensstemmelse mellem hjemmetjenestens tilsigtede mål og klimafrontposternes forståelse af initiativet. Mens hjemmetjenesten på den ene side har set klimafrontpostinitiativet som et led i en vigtig og grundlæggende kulturforandring i Udenrigsministeriet, har frontposterne på den anden side savnet et højere ambitionsniveau.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
9

Hansen, Nana Wesley, and Mikkel Mailand. "OK18 – en forklaring af forløbet og en ny forståelse af magtbalancen." Tidsskrift for Arbejdsliv 21, no. 2 (June 10, 2019): 10–27. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v21i2.114727.

Full text
Abstract:
OK18 var den hidtidig mest dramatiske overenskomstforhandling på det offentlige område i Danmark. I artiklen argumenter vi for det første, at OK18 processen og forligene var et resultat af musketereden og fagbevægelsens succesfulde mobilisering af kernetropper og befolkning, samt af en parlamentarisk situation med en borgerlig regering og et forestående folketingsvalg, hvor et lovindgreb ikke så nemt ud. For det andet argumenterer vi, at et af hovedproblemerne for det offentlige aftalesystem i dansk forskning er blevet begrebsliggjort i form af de statslige arbejdsgiveres såkaldte dobbeltrolle, som skulle give et særligt ulige magtforhold mellem den statslige arbejdsgiver og lønmodtagerne, men at denne forståelse bør nuanceres. Den nyere historie i det offentlige aftalesystem i Danmark – særligt OK13 – bekræfter umiddelbart, at dobbeltrollen kan være et stærkt magtmiddel for arbejdsgiverne. Men OK18 vidner om, at denne forståelse af magtbalancen i det offentlige aftalesystem ikke kan forklare begivenhederne.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
10

Hildebrandt, Steen. "Bæredygtighed er det næste store skridt i velfærdssamfundets udvikling." Samfundslederskab i Skandinavien 36, no. 5 (October 19, 2021): 241–57. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v36i5.6405.

Full text
Abstract:
Den lille bog fra 1945, Fremtidens Danmark, var Socialdemokratiets partiprogram til det første folketingsvalg efter Anden verdenskrig, og var i virkeligheden en drejebog for udviklingen af det velfærdssamfund, der blev skabt i Danmark i årene efter verdenskrigen. Det var en enestående samfundstænkning, der her blev udfoldet. Denne tænkning bidrog markant til udviklingen af det samfund, som Danmark er blevet – og er blevet berømt for. Men vi må erkende, at dette velfærdssamfund også er blevet et samfund, der på mange måder er et ikke-bæredygtigt samfund. Bæredygtighed har ikke været en eksplicit bestræbelse i det vækst-, produktions- og produktivitetsparadigme, der har karakteriseret årene efter Anden verdenskrig. Nu er den store udfordring at formulere en drejebog for udviklingen af et bæredygtigt velfærdssamfund. Hvordan ser et bæredygtigt velfærdssamfund, en bæredygtig kommune – og en bæredygtig verden ud? Hvordan ser fremtidens bæredygtige Danmark ud? Vi ved det ikke, men verdensmålene kan hjælpe os med at finde svarene på disse spørgsmål. Verdensmålene er en terminologi og en ramme for beskrivelsen og realiseringen af et nyt bæredygtigt samfund.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
More sources

Books on the topic "Folketingsvalg"

1

Jørgen, Elklit, and Tonsgaard Ole, eds. To folketingsvalg: Vælgerholdninger og vælgeradfærd i 1987 og 1988. Århus [Denmark]: Politica, 1989.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
2

Andersen, Johannes. Genveje til et kryds: Vælgeres perspektiver på et folketingsvalg. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, 2013.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
3

Jeppesen, Michael. Før ørerne falder af: Sandheden om valgkampen 2005. 2nd ed. Kbh: Ekstra Bladet, 2005.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
4

Stubager, Rune. Krisevalg: Økonomien og folketingsvalget 2011. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2013.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
5

Indenrigsministeriet, Denmark, ed. Folketingsvalget den 21. september 1994: Uddrag. [Copenhagen]: Indenrigsministeriet, 1994.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
6

Pade, Anne Birte. Folketingsvalget den 21. september 1994: Danmark, Færøerne, Grønland. København: Indenrigsministeriet, 1996.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
7

Pade, Anne Birte. Folketingsvalget den 12. december 1990: Danmark, Færøerne, Grønland. København: Indenrigsministeriet, 1996.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
You might also be interested in the extended bibliographies on the topic 'Folketingsvalg' for particular source types:
Journal articles
We offer discounts on all premium plans for authors whose works are included in thematic literature selections. Contact us to get a unique promo code!

To the bibliography