To see the other types of publications on this topic, follow the link: Danske forening.
Journal articles on the topic 'Danske forening'
Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles
Consult the top 41 journal articles for your research on the topic 'Danske forening.'
Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.
You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.
Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.
1
Philipson, Lotte. "Kronik." Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 6, no. 3 (December 1, 1991): 41–56. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v6i3.66281.
Full textAbstract:
Indhold: Frimureri og Kultur; Godt bogarbejde 1989/90; Forening for Boghaandværk; Danske breve i Universitetsbiblioteket i Oslo; Kommissionen for Registrering af Kilder til Dansk Historie; Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab; Årets sommerkoncerter; Brugen af Dramatisk Bibliotek voldsomt stigende; Det kongelige Bibliotek og dets fjernlånspartnere; bibliotekets moderniseringsprogram; Ny bog: Kronborg-Brunnen und Kronborg-Motetten; Udlån til udstillinger; Det kongelige Biblioteks Garderobe er nedlagt; Erhvervelser; Besøg; Personalia;
2
Reeh, Niels. "Hvad er religion i Danmark 2014?" Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 62 (November 20, 2015): 139. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i62.22574.
Full textAbstract:
By an analysis of the Danish Humanist Society and the Danish Atheist Society, the aim of this contribution is to consider one aspect of the borderland of the Danish model of religion. On the basis of a relational approach to the study of religion, I conclude that the Humanist Society from an analytical point of view is a religion while the Atheist Society is not. In this manner, the Humanist Society should be regarded as part of the Danish model of religion while the Atheist Society should not. Therefore, it may be argued that the borderland of the Danish model of religion is located between these two organisations.Dette bidrag undersøger en del af den danske religionsmodels grænseflade gennem en analyse af foreningerne Dansk Humanistisk Samfund og Ateistisk Selskab. På baggrund af et relationelt religionsbegreb konkluderes det, at Humanistisk Samfund analytisk set er en religion og dermed en del af den danske religionsmodel. Med hensyn til Ateistisk Selskab konkluderer analysen, at denne forening analytisk set ikke er en religion men snarere en religionspolitisk forening. Ateistisk Selskab er dermed ikke en del af den danske religionsmodel. Den danske religionsmodels grænseflade kan dermed siges at befinde sig imellem disse to organisationer
3
Grumstrup, Morten. "Fra LBL til LGBT." Culture and History: Student Research Papers 6, no. 1 (January 2, 2022): 62–84. http://dx.doi.org/10.7146/chku.v6i1.129545.
Full textAbstract:
Denne artikel undersøger trans-inklusionen i 2008 i den daværende Landsforeningen for bøsser og lesbiske, samt udviklingen fra en bøsse-lesbisk forening til en LGBT-forening. Analysen viser at udviklingen til en LGBT-forening begyndte allerede i 1999 da et medlem af foreningens egen ledelse stod frem som transkønnet. Analysen viser at delte livserfaringer (’approximations’) mellem transpersoner og homo- og biseksuelle personer var vigtige for opnåelsen af en trans-inklusion, og dermed en LGBT-udvikling. Analysen viser ydermere at den danske trans-inklusion ikke endte i en kunstig implementering, modsat mange amerikanske
4
Jensen, Iben. "Journalistik som socialt felt." MedieKultur: Journal of media and communication research 17, no. 32 (September 4, 2001): 17. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v17i32.1169.
Full textAbstract:
Den daglige omgang med medier skaber særlige forestillinger om etnisk ligestilling i det danske samfund. Spørgsmålet er, hvilke værdier om etnisk ligestilling der kommer til udtryk gennem pressen. Med Bourdieus feltbegreb undersøger Iben Jensen i denne artikel journalistik som socialt felt. Gennem en undersøgelse af journalistuddannelsernes adgangskrav, udvalgte medie- institutioner samt journalisternes fag forening blotlægges feltet ud fra forskel- lige læsninger. Artiklen afsluttes med en redegørelse for de forskellige logik- ker, der hersker i det sociale felt journalistik.
5
Osorio Umaña, Felipe. "Entre el derecho de autor y el copyright: Análisis del efecto expansivo de la jurisprudencia del Tribunal de Justicia de la Unión Europea en el copyright británico." Revista Chilena de Derecho y Tecnología 10, no. 2 (December 31, 2021): 175. http://dx.doi.org/10.5354/0719-2584.2021.58611.
Full textAbstract:
Este trabajo analiza cómo la armonización europea del derecho de autor ha expandido al copyright británico. El artículo comienza explicando de qué manera se puede entender la expresión expansión. En segundo lugar, se analizará cómo la sentencia Infopaq International A/S con Danske Dagblades Forening ha generado un proceso de expansión de los conceptos fundamentales del copyright británico. Luego de esto, se analizará cómo han cambiado las interpretaciones jurisprudenciales del derecho británico sobre los conceptos de originalidad, objeto de protección e infracción de derechos. Este cambio de interpretación, se concluye, ha tenido un efecto expansivo que afecta las libertades de los usuarios y favorece las pretensiones de propiedad de autores y de quienes ostentan derechos patrimoniales sobre las obras.
6
Grunig, James E. "Forholdet mellem public relations og marketing som ledelsesfunktioner." MedieKultur: Journal of media and communication research 9, no. 20 (September 1, 1993): 9. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v9i20.962.
Full textAbstract:
I forsommeren 1993 tildelte Dansk Public Relations Forening årets PR- pris til mesterkommunikatøren Lars Larsen, Jysk Sengetøjslager/Larsen Rejser. I motiveringen hedder det, at Lars Larsen hædres for "en prisvær- dig Public Relations indsats, der kan motivere til en øget anvendelse af Public Relations i den danske forretningsverden". Blandt PR-foreningens medlemmer vakte pristildelingen en vis furore; et indlæg i foreningens blad PRspektiv invendte, at Lars Larsen driver "publicity" (dvs. et reklame- værktøj) - "Præcis den slags PR, som vi i mange år har arbejdet på at distancere Public Relation-begrebet fra". Lars Larsen selv sagde, at han slet ikke skelner mellem Public Relations, PR og markedsføring. Et andet indlæg i bladet argumenterede for, at det ikke længere giver mening at adskille begreberne Public Relations og markedsføring, fordi grænsen mellem det offentlige og det private ude i virkeligheden er mere og mere flydende. James Grunigs artikel, der søger at afklare forholdet mellem PR og marketing teoretisk og praktisk, er derfor brændende aktuelt, ikke mindst for PR-fagets bestræbelser på at blive anerkendt som en respek- tabel profession. Den blev præsenteret som foredrag under Grunigs Dan- marksbesøg i marts 1993, er redigeret af Kim Schrøder og oversat fra engelsk af Kenja Henriksen.
7
Lathrop, Gordon. "»The Bath and the Table, the Prayer and the Word«." Grundtvig-Studier 51, no. 1 (January 1, 2000): 104–17. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v51i1.16359.
Full textAbstract:
»Ved Badet og Bordet, ved Bønnen og Ordet« N.F.S.Grundtvig og det lutherske bidrag til økumenisk, liturgisk fornyelse.Af Gordon W. LathropForfatteren, der er professor ved det lutherske, teologiske fakultet, Mount Eyrie, Philadelphia, i USA, tager udgangspunkt i bestræbelserne på at skabe liturgisk fornyelse i det 20. århundrede, bestræbelser der har kendetegnet både romersk-katolsk, anglikansk og andre konfessioners teologi. Ud fra dette perspektiv stiller han til overvejelse, hvilket bidrag Grundtvig kan give ind i aktuelle problemstillinger i internationalt perspektiv.Den afgørende erkendelse knytter sig for professor Lathrop at se til Grundtvigs mageløse opdagelse, fordi der her er tale om en forening af to synvinkler, dels indsigten i det, der i egentlig forstand gør gudstjenesten til et møde med det guddommelige, »Ordet og den Nærværelse« det formidler, dels det menighedsfællesskab, der stiftes blandt de mennesker, der modtager Ordet og svarer på det med tak, bøn og lovsang. I Grundtvigs fremhævelse af det sakramentale nærvær, menighedens fællesskab og den impuls for folkelig aktivitet, der hermed sættes fri, ser Lathrop en videreførelse af det fundamentale i reformatorisk teologi, og samtidig en erkendelse, der har den allerstørste nutidige relevans.Gordon Lathrop retter derpå blikket mod de danske grundtvigianere i USA, idet han stiller det spørgsmål, om den nævnte tankegang hos Grundtvig også har fundet nedslag blandt de danske emigranter i USA? Det fremhæves, hvor afgørende det var for grundtvigianerne, der kom til det nye land, at videreføre og omplante skoletraditionen, ligesom de fastholdt traditionen med salmesang og musik. Men hurtigt blev pionerånden fortrængt af en frugtesløs debat om bibelsyn i forhold til en ortodoks fundamentalisme samt i en ikke mindre rigid debat om bevarelsen af dansk sprog og folkelighed under de nye himmelstrøg.I mod disse tendenser ser Gordon Lathrop en frugtbar ansats knyttet til en indskrift, der er fundet på en klokke i en kirke i staten Wisconsin, en kirke med navnet West Denmark Lutheran Church.Teksten lyder:Til badet og bordet Til bønnen og ordetJeg kalder hver søgende sjæl.I en tolkning af de erkendelser, der kan hentes ud fra denne kortfattede tekst, ser Gordon Lathrop muligheder for at kunne formulere nogle af de indsigter, vi kender fra en salme som »Kirken den er et gammelt hus« og fra »Kirkens Gienmæle«.Afsluttende sætter professor Lathrop tolkningen af Grundtvigs gudstjenstelige teologi i forbindelse med nogle af de væsentlige udfordringer, der knyttter sig til den nuværende drøftelse af liturgi ud fra et økumenisk perspektiv.
8
Elklit, Tove. "Dansk Historisk Bibliografi 1970-73 med supplementer til Dansk Historisk rsbibliografi 1967-69. 1-2. Ved Ann R. Welling og Erland Kolding Nielsen. København: Den Danske Historiske Forening og Det Kongelige Bibliotek, 1993, 841 s." Politica 26, no. 3 (January 1, 1994): 376. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v26i3.67863.
Full text
9
Dyrbye, Martin. "Den udenlandske indflydelse på den danske biblioteksudvikling." Bibliotekshistorie 6, no. 1 (July 10, 2002): 5–24. http://dx.doi.org/10.7146/bh.v6i1.35899.
Full textAbstract:
I 1905 stiftedes Danmarks første biblioteksforening, foreningen Danmarks Folkebogsamlinger, som fungerede indtil 1919, hvor den blev sammensluttet med Dansk Biblioteksforening, under det nye navn Danmarks Biblioteksforening. I 2005 har foreningen således 100 års jubilæum. Foreningen har i perioden 1905-2005 spillet en betydelig og central rolle for grundlæggelsen, etableringen og udformningen af det moderne offentlige danske biblioteksvæsen som vi kender det i dag. Foreningen fik især betydning for folkebibliotekernes opståen og virksomhed i moderne forstand, og den medvirkede særdeles aktivt i samarbejde med staten og kommunerne for at fremme det som benævntes bibliotekssagen, dvs. udbredelsen af et professionelt, offentligt drevet biblioteksvæsen i hele landet.
10
Hansen, Thorvald. "Grundtvigianism and Danes in America." Grundtvig-Studier 49, no. 1 (January 1, 1998): 190–201. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v49i1.16278.
Full textAbstract:
Grundtvigianisme og danskere i AmerikaAf Thorvald HansenArtiklen beskæftiger sig med to forbundne emner: den »Grundtvigianerskræk«, der i sidste århundrede fandtes inden for protestantiske kredse i USA, samt den kirkelige splittelse blandt de danske immigranter. Da det danske udvalg for kirkeligt arbejde blandt udvandrere i 1867 sendte repræsentanter til USA, konstateredes en udtalt biblicisme blandt immigranterne, kombineret med en voldsom afstandtagen fra grundtvigianismen, den nævnte »Grundtvigianer-skræk«. Dette var resultatet af en længere udvikling, hvor Grundtvigs kirkelige synspunkter oprindelig var blevet vel modtaget blandt norske immigranter og lagt til grund for det første forsøg på en norsk-dansk synodedannelse, i hvilken også den danskfødte præst Claus L. Clausen medvirkede. I 1850-erne skiftede det teologiske miljø i Norge imidlertid den oprindelig positive holdning til Grundtvig ud med en afvisning, immigranterne fulgte moderkirken og op gennem 1860-erne voksede den amerikanske modstand mod Grundtvig. Da den danske kirke som et resultat af det førnævnte udvalgs arbejde i 1871 indledte sin virksomhed, havde den derfor særdeles vanskelige vilkår.En konkret sag forværrede den i forvejen spændte situation. Den danske præst Adam Dan, - der ikke var grundtvigianer, men heller ikke i opposition til Grundtvig, - var blevet præst inden for den norsk-danske kirkedannelse.Han kætterdømtes under medvirken af den tyske Missouri Synodes lærestol. Sagen medvirkede til at umuliggøre et samarbejde mellem den norsk-danske synode og den danske kirke. Da de danskere, der hørte til den norsk-danske kirke, i 1884 i fuld forståelse med nordmændene gjorde sig selvstændige, tilsluttede de sig ikke den danske kirke, men dannede en ny gruppe the Danish Evangelical Lutheran Association, der skabte et præsteseminarium i Blair, Nebraska.Til disse den første danske kirkedannelses vanskeligheder føjedes den almindelige amerikanske puritanisme og tendensen til uniformitet inden for de protestantiske immigrantkirker. Den danske kirke prægedes af en liberal holdning og rummede både pietistiske kredse, grundtvigske miljøer og grupper uden retningspræg og havde det derfor ikke nemt, hverken udadtil eller indadtil.I 1892 førte spændinger mellem de pietistiske og ikke-pietistiske grupper til nedlæggelsen af kirkens præsteseminarium i Luck, Wisconcin. Seminariet havde været ledet af grundtvigianeren Thorvald Helveg i samarbejde med den indremissionske Peder Sørensen Vig. Nedlæggelsen af seminariet grundede sig på disses uenighed om bibelsyn og luthersk konfessionalisme, og indtil oprettelsen af Grand View College i Des Moines, Iowa, i 1897 havde kirken da ingen præsteskole, men måtte klare sig med de præster, der uddannedes på Askov Folkehøjskole i Danmark.Andre stridsemner inden for kirken var spørgsmålet om holdningen til hemmelige selskaber, eksempelvis the Danish Brotherhood, idet Grundtvigs søn, Frederik Lange Grundtvig, præst i Clinton, Iowa, markerede sig som modstander af disse; endvidere diskussionen om, hvorvidt det hørte til kirkens arbejdsområde at oprette danske kolonier, samt striden om det af F.L.Grundtvig stiftede Dansk Folkesamfund. En række præster og lægfolk følte, at Dansk Folkesamfund fremstod som et konkurrenceforetagende i forhold til kirken.I 1890-erne markerede en pietistisk orienteret gruppe sig med tidsskriftet Danskeren, og efter en lang og opslidende debat splittedes kirken i to i 1894. En tid var der således tre danske kirker i USA, men i 1896 forenede den pietistiske udbryderkirke sig med den danske kirke, der drev præsteseminariet i Blair, Nebraska. Et vist samarbejde fandt i årenes løb sted mellem kirkerne, bl.a. om udgivelsen af en salmebog. Først i 1960-erne og senere i 1980-erne er de to kirker igen forenet i den samme kirke, men da som resultat af foreningen af to større lutherske kirker i USA, hvortil de to danske kirker tidligere havde sluttet sig, og ikke som en følge af de to danske kirkers selvstændige bestræbelser.
11
Redaktionen. "Dansk Bibliotekshistorisk Selskab Styrelsens beretning 2002-2003." Bibliotekshistorie 7, no. 1 (June 10, 2005): 199–203. http://dx.doi.org/10.7146/bh.v7i1.35910.
Full textAbstract:
I slutningen af 2002 udkom bind 6 i serien Bibliotekshistorie. Redaktionen bestod af Steen Bille Larsen under medvirken af Ole Harbo, Svend Larsen og Jørgen Svane-Mikkelsen. Bindet er trykt på Phønix-Trykkeriet A/S i Århus. Bind 6 indeholder 5 artikler, der alle vedrører folkebibliotekerne: Den udenlandske indflydelse på den danske biblioteksudvikling med udgangspunkt i foreningen Danmarks Folkebogsamlingers virke i årene 1905-1919, af Martin Dyrbye. - "Amerikanerne". Danske bibliotekarer med amerikansk bibliotekaruddannelse 19071930, af Ole Harbo. - "Viden er vækst". Studiekredsene og bibliotekerne 1910-1930, af Bodil Holt Kjær. - Danske folkebiblioteker under besættelsen. En personlig beretning af Preben Kirkegaard. Folkebibliotekets kulturelle rolle under besættelsen, af Anna Skov Fougt og Vibeke Højmark Larsen. - Endelig findes styrelsens beretning 1998-2001.
12
Pedersen, Kim Arne. "Grundtvig på anklagebænken. En redegørelse for hovedlinjer i de sidste ti års danske Grundtvig-reception og deres forhold til centrale motiver i Grundtvigs forfatterskab og dets virkningshistorie." Grundtvig-Studier 53, no. 1 (January 1, 2002): 184–251. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v53i1.16429.
Full textAbstract:
Grundtvig på anklagebænken[Grundtvig in the dock]By Kim Arne PedersenThe article opens with a review of Gr’s position after the second World War. The Heretica-era’s positive disposition towards religion and Christianity is inspired by the life-philosophy of Vilhelm Grønbech which in turn serves as a preliminary understanding of Gr’s thinking on the relationship between Christianity and folkelighed, the nourishing of a popular culture. Four significant currents have characterised Danish identity: Grundtvigianism, pietism, Brandes-influenced cultural radicalism and the social-democratic movement. Social-democratic thinking on social equality is examined in connection with the Grundtvigian-tendency’s elevation of the concept of folkelighed.With Reinhart Kosellek’s concept-historical methodology as aprompt, the Grundtvig-based concept offolkelighed is analysed in its association with the concept of liberty, ideas of social equilibrium, the question of a Constitution, and the concept of popular enlightenment (oplysning) in Gr’s authorship. The starting-point is an analysis of Gr’s ideas on Christianity andfolkelighed where it is pointed out that Gr, with his background in a Christian anthropology, emphasises their reciprocal bearing upon each other (vekselvirkning). The chief aim of the article is to demonstrate that the reception of Gr in the period 1883-1983 is characterised by a contest between, on the one hand, a philosophical interpretation of Gr which is linked with an understanding of the folkelighed-concept as an aspiration towards social equality and, on the other hand, a theological interpretation of Gr which concentrates upon humankind’s interaction with God in dialogue as the nub of Gr’s outlook on humankind.The article focuses upon the 1930s, when the social-democratic Education Minister Frederik Borgbjerg seizes upon the egalitarian aspect of Gr’s concept of folkelighed and uses it in the development of Social-Democracy into a national party. Borgberg’s interpretation of Gr embraces those components which characterise the following generation’s image of Gr: he is the supporter of liberty (and thereby tolerance), democracy and social equality, all as understood from their basis in the concept of folkelighed.Borgberg’s and Grønbech’s interpretations of Gr constitute the background to the understanding formed by Professor Hal Koch, church-historian and pillar of the folk-highschool system, of both Gr and the concept offolkelighed. But it is to be emphasised that Koch, in contrast to Borgberg and Grønbech, but in line with the author Jørgen Bukdahl, draws his understanding of the concept offolkelighed from the idea that the interaction between folkelighed and Christianity - that is, between the particular and the universal - is the underpinning perception in Gr’s writings.However, in the post-war period it is the thoughts of Pastor Kaj Thaning concerning the differentiation between Christianity and folkelighed which become dominant. Like Hal Koch, Thaning writes out of inspiration from the life-philosophy of Grønbech, but also like Koch he traces this back to its anchorage within Gr’s Christian universe.Thaning’s differentiation-thesis forms - against his own wishes – a starting-point for the 1970s convergence between the ideas of Gr and left-wing thinking on political emancipation, whereby the tendency from the 1930s now reaches its culmination: grounded in the construction of an adversarial relationship between Gr and grundtvigianism, and in a non-theological interpretation of Gr, the way is clear for Gr to become the leading figure in Danish national self-perception.In 1990 the literary historian and publicist Henning Fonsmark initiated the surge of criticism of Gr which from about 1992 has permeated the Danish public. With its starting-point in the debate over Denmark’s relationship to the European Union and over immigration into Denmark, one may observe a steadily more violent criticism of Gr among intellectuals who have a more or less loose connection to traditional cultural-radical milieus. At the same time the Danish immigration-opposed right wing, identifies itself with Gr - as in the case of the theological ‘Tidehverv’-movement, The Danish Association (Den Danske Forening) and The Danish National Party (Dansk Folkeparti). In contrast to the understanding of Gr hitherto prevailing, Gr is now widely interpreted as hostile to foreigners, intolerant, and the opponent of democracy and social equality.The viewpoint of the article is that both the right-wing use of Gr and the criticism of him are made possible only by an underestimation of his Christian premisses. When Gr’s Christian anthropology - and thereby the fellowship of dialogue between God and humankind - are appreciated as being the very core of his writings, then it becomes possible to maintain an image of Gr as the supporter of liberty, of social equality and of an enlightenment of and for life, which on the one hand appears as a consequence of modernity’s breakthrough in Western Europe and on the other takes its distinctive form from Gr’s understanding of Christianity as the bearer of that universality in whose light the particularity offolkelighed is to be understood. And it is this relationship which renders problematical a nationalistic reading of Gr’s authorship.
13
Leergaard, Joan. "Kronik." Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 16, no. 3 (September 1, 2003): 65–79. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v16i3.66524.
Full textAbstract:
Indhold: Foredrag; I Hitler-Tysklands skygge. De danske jøder 1933-1945; Foredragsrække om breve og brevsamlinger; Brunch på biblioteket; H.O. Lange-Prisen; Det Kongelige Biblioteks årsberetning 2002; Adgang til over 10.000 elektroniske bøger Det Kongelige Bibliotek tilbydes nu via Elektra; Nørrebros Teater i 50 år; REX; Digitaliserede kort fra Kortsamlingen; Fotografisk Atelier på Det Kongelige Bibliotek modtog i maj Foreningen for Boghaandværks diplom; Musikarrangementer; Udstillinger; Erhvervelser;
14
Mouritsen, Flemming. "Betragtninger om leg – løse og faste." BUKS - Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur 34, no. 60 (March 8, 2023): 6. http://dx.doi.org/10.7146/buks.v34i60.136550.
Full textAbstract:
Publ. i BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur nr. 10, 1988, s. 5-13. Også publiceret i redigeret version i Iørn Piø, red.: Børnekultur i øjenhøjde. Ni synspunkter fra Udvalget for dansk børnefolklore. Foreningen Danmarks Folkeminder, Forlaget Folkeminder ApS., 1989, s. 39-51.
15
Leergaard, Joan. "Kronik." Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 16, no. 4 (December 1, 2003): 61–71. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v16i4.66533.
Full textAbstract:
Indhold: Bøger og Bibliotek; Jyske Lov "vender " tilbage til Danmark fra Sverige; Fuzzys KATALOG - 'Musik i skåret' i Diamanten på Det Kongelige Bibliotek - nu på cd; Latinske klassikerhåndskrifter på nettet; Inkakrøniken på cd; Ny adgang til samling af elektroniske tidsskrifter; Udvikling af kulturatlas.dk; Udenlandske Ældre Samling på nettet; Nye e-noder og ny oversigt; Komponistarkiverne på nettet; Dansk Musikbiblioteks Forenings arkiv er registreret; Det Kongelige Teaters orkestermateriale på nettet; Operabase i Center for Musik og Teater; Kulturnatten; Eksperimenterende skulptur på Søren Kierkegaards Plads; BogForum 2003; Udstillinger; Erhvervelser;
16
Allchin, Arthur Macdonald. "The Holy Spirit in the Teaching of N.F.S. Grundtvig." Grundtvig-Studier 49, no. 1 (January 1, 1998): 175–89. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v49i1.16277.
Full textAbstract:
Helligånden i Grundtvigs teologiAf A.M. AllchinArtiklen er baseret på en forelæsning, holdt på Københavns Universitet i anledning af 50-års jubilæet hos den danske afdeling af Alban - og Sergeisamfundet. Artiklen afspejler dette samfunds beskæftigelse med vekselvirkning mellem kirkerne i øst og vest, samtidig med, at hovedemnet er Grundtvigs forståelse af den menneskelige ånds og derigennem Helligåndens forhold til menneskets legemlighed.Artiklen indledes med en gengivelse af H.L. Martensens fremstilling af sine samtaler med Grundtvig om åndens forbindelse med legemligheden, - Martensen taler om en »åndelig realisme« hos Grundtvig. Derefter går forfatteren over til at behandle Grundtvigs syn på forholdet mellem ånd og legeme i forskellige perioder af dennes liv.Til en begyndelse gengives en passage i Kirkelige Oplysninger især for lutherske Christne, hvor Grundtvig dels gør rede for Åndens betydning for kirkens liv, dels fremstiller, hvorledes Åndens kraft gør de troende samtidige med Kristus. Den manglende forståelse af dette har ifølge Grundtvig ikke blot haft negative konsekvenser for kirken, men også for den ikke-teologiske tænkning i samfundet.Allchin vender sig derefter til Grundtvigs tidsskrift Danne-Virke fra 1817. I »Danne-Virke«-tiden oversætter Grundtvig angelsaksisk poesi og skriver selv digtet »Ragna-Roke«. I den sammenhæng føres Grundtvig til at overveje forholdet mellem ånd og legeme i relation til den menneskelige erkendelse samt til at overveje forholdet mellem den romantiske opfattelse af digteren som skaber kontra den klassiske opfattelse af digteren som bearbejder af materiale fra traditionen. Grundtvig vælger et midterstandpunkt - digteren er både modtagende og skabende, således som det er tilfældet med mennesket i almindelighed. Svarende hertil er menneskelivet altid både legemligt og åndeligt. Gennem forbindelsen mellem ånd og legeme bliver mennesket er levende væsen. Denne forbindelse er forudsætningen for den menneskelige erkendelse, idet mennesket kender og udtrykker sig selv gennem legemlige billeder. Helligåndens skabelse af mennesket betinger, at mennesket er menneske som en forening af ånd og legeme, og menneskets selvforståelse udvikler sig i takt med, at dets forhold til og forståelse af Helligånden udvikler sig. Gennem sin ånd har mennesket et forhold til Gud, gennem sit legeme et forhold til verden; mennesket er, siger Grundtvig, Guds statholder på jorden.Efter sin gennemgang af motiver fra Danne-Virke fortsætter Allchin med at fremlægge materiale fra Grundtvigs prædikener i 1820erne, hvori Grundtvig dels taler om skabelsen af Adam gennem Åndens pust, dels om forbindelsen mellem kød og ånd, som den kommer til udtryk i Kristi inkarnation. Grundtvig gør det her klart, at kød i Bibelen ikke altid betegner det syndige menneske, men også, hvad der er blødt og bøjeligt, kød som det var i skabelsens morgen, forenet med ånden, det vil sige forenet på samme måde, som det var i Jesus Kristus.For Grundtvig muliggør enheden af kød og ånd i Kristus forståelsen af nadveren som et livgivende måltid, hvori Kristi åndelige, forklarede legeme, - det rene legeme, der altid var Åndens bolig og værksted, - gives de troende. Denne Grundtvigs nadverteologi kommer til udtryk i Grundtvigs prædikener fra 1830-erne, hvor Grundtvig gør det klart, hvad forbindelsen mellem ånd og legeme betyder for den kristne menighed, især for menighedens bøn i sammenhæng med nadverliturgien. Forfatteren citerer fra en prædiken Grundtvigs fremstilling af, hvorledes frelsen og forklarelsen af de troendes legeme involverer hele den skabte, legemlige verden, der løftes op i fællesskab med det guddommelige liv, - en bevægelse, der udgår fra Gud Faders kærlighed, der skaber og genløser verden.Afsluttende gør Allchin rede for, hvorledes artiklens to indbyrdes forbundne emner: spørgsmålet om ånds og legemes forbindelse i menneskelivet og spørgsmålet om forholdet mellem Skaberånden og skabningens liv som et hele afdækker den grundtvigske teologis patristiske præg, det præg, som muliggør en økumenisk læsning af Grundtvig. Allchin peger på en række mulige inspirationskilder for Grundtvig ud over dennes læsning af Irenæus og oversættelserne af græske og latinske salmer: den angelsaksiske litteratur og Frederik Mlinters dogmehistorie. Her fremhæver han, hvorledes Münters fremstilling af den ikke-augustinske antropologi hos Clemens og Origenes har kunnet inspirere Grundtvig til at hævde, at menneskets gudbilledlighed ikke udslettedes i syndefaldet.
17
Gade, Solveig. "Dogmebølger og bæredygtigt teater." Peripeti 19, no. 37 (December 19, 2022): 210–15. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v19i37.135206.
Full textAbstract:
Foreningen Bæredygtig Scenekunst NU arrangerede under overskriften Rethink Scenekunst Nu og i samarbejde med Dansk Teater i foråret 2022 en række klimasaloner rundt omkring i Danmark. Salonerne bød på en række oplæg og ikke mindst dialogformater, hvor aktører fra scenekunstbranchen fik mulighed for at blive inspireret, dele viden og drøfte, hvordan vi sammen kan engagere os i arbejdet med at skabe en mere bæredygtig scenekunstbranche. Peripeti deltog i klimasalonen i København og mødtes efterfølgende med den ene af forpersonerne i Bæredygtig Scenekunst NU, Christian Gade Bjerrum, til en samtale om grøn omstilling i scenekunsten.
18
Mierzwa, Janusz. "Gunhild Nissen, Udfordringer til Højskolen. Danske folkehøjskoler 1844–1994, Foreningen for Folkehøjskolers Forlag, Odense 1994." Seminare. Poszukiwania naukowe 21 (June 30, 2005): 599–600. http://dx.doi.org/10.21852/sem.2005.21.48.
Full text
19
Petersen, Birgitte. "Supervisors forskellige roller ved supervision af noviceterapeuter." Psyke & Logos 38, no. 2 (February 7, 2018): 31–51. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v38i2.104008.
Full textAbstract:
Artiklen omhandler supervisors forskellige roller inden for rammen af supervisionen i Dansk Psykolog Forenings Praksis-kandidatordning. Ordningen var en uddannelsesmulighed for uautoriserede psykologer, som herved fik mulighed for at få erfaring med klienter i privat praksis med tilskud fra sygesikringen. Samtidig var dette et led i at opnå autorisation. Baggrunden for at etablere et forskningsprojekt om ordningen var, at der var visse dilemmaer i ordningen, blandt andet i forhold til supervisors forskellige roller. Undersøgelsesdata er indsamlet med udgangspunkt i den kvalitative metode og består af en række kvalitative interviews. Resultaterne af undersøgelsen viser, at der er en række forhold i supervisionen, der skal være opfyldt, for at praksiskandidaterne oplever supervisionen som konstruktiv. I nærværende artikel vil der primært være fokus på betydningen af supervisors mange roller i relation til supervisanden, hvilket stiller krav om et højt fagligt niveau hos supervisor, både hvad angår psykoterapeutfaglighed og det supervisionsfaglige kendskab.
20
Lunne, T., S. Knudsen, Ø. Blaker, T. Vestgården, J. J. M. Powell, C. F. Wallace, L. Krogh, N. V. Thomsen, G. Yetginer, and R. K. Ghanekar. "Methods used to determine maximum and minimum dry unit weights of sand: Is there a need for a new standard?" Canadian Geotechnical Journal 56, no. 4 (April 2019): 536–53. http://dx.doi.org/10.1139/cgj-2017-0738.
Full textAbstract:
Known challenges exist with maximum (γdmax) and minimum (γdmin) dry unit weight measurements; the respective dry unit weight results depend very much on the method or standard used. A laboratory testing programme was completed to systematically determine and compare γdmax and γdmin values derived for six different sand types by using different methods. The tested sands contained a wide variety of mineralogical and fines contents. The γdmax and γdmin determinations were performed according to the following methods: British Standards Institution (BS) standards; American Society for Testing and Materials (ASTM) standards; Deutsches Institut für Normung (DIN) standards; Dansk Geoteknisk Forening (DGF) guidelines; Norwegian Geotechnical Institute (NGI), Geolabs, and Fugro proprietary methods. Differences in testing procedures, material requirements for testing, and the effects of soil degradation during testing introduce challenges and large differences in γdmax and γdmin values for each of the six sand types were observed. Therefore, it is concluded that there is a need for the development of new standards for a robust determination of γdmax and γdmin values. Specifically, a standard for determining γdmax is required to consistently obtain results at the upper bound of dry unit weight values for the likely range of sands — without crushing the sand grains.
21
Duvå, Grete, and Anne Ellerup Nielsen. "Anne Møllmann: Dansk-fransk marketing ordbog. Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse 1990, 475 sider." HERMES - Journal of Language and Communication in Business 5, no. 8 (July 28, 2015): 111. http://dx.doi.org/10.7146/hjlcb.v5i8.21500.
Full text
22
Ivar Elstad, Jon. "Book Reviews : Bjørn Evald Holstein, Lars Iversen & Tage Søndergård Kristensen: Medicinsk sociologi. Foreningen av danske lægestuderendes forlag, København-Arhus- Odense 1988 (286 pp.)." Acta Sociologica 32, no. 3 (July 1989): 311–12. http://dx.doi.org/10.1177/000169938903200311.
Full text
23
Zimmer, Frederik. "Jacob Bundgaard, Dennis Ramsdahl Jensen og Niels Winter-Sørensen (red.): Den evige udfordring – omgåelse og misbrug i skatteretten. Festskrift i anledning af 50 års jubilæet for Dansk Skattevidenskabelig Forening." Tidsskrift for Rettsvitenskap 129, no. 5 (November 29, 2016): 549–56. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-3096-2016-05-04.
Full text
24
Holm, Bo Kristian. "Liturgi, omvendelse og kristendommens forhold til verden." Dansk Teologisk Tidsskrift 82, no. 3-4 (August 12, 2020): 97–98. http://dx.doi.org/10.7146/dtt.v82i3-4.121585.
Full textAbstract:
Dette dobbeltnummer af Dansk Teologisk Tidsskrift indeholder fem artikler inden for fem forskellige forskningsfelter. Mellem dem løberder linjer på kryds og tværs, der tegner interessante sammenhænge.
I den første artikel, som er første halvdel af en dobbeltartikel undersøger Nils Arne Pedersen, dåbsritualets led og rækkefølge hos N.F.S. Grundtvig med særligt fokus på placeringen af Fadervor og betydning af begrebet “Guds børn”. Dermed bidrager han med væsentlig historisk baggrundsviden til den aktuelle liturgidiskussion i folkekirken, som også er undersøgelsens direkte anledning. Især Christian Thodbergs forståelse af Grundtvigs dåbssyn udfordres. Ifølge Pedersen spiller spørgsmålet om historisk ælde en afgørende rolle i Grundtvigs vurdering af mulige ændringer i dåbsritualet. Hvor Thodberg på baggrund af Grundtvigs salmer og samtidens teologiske strømninger mente, at Fadervor efter Grundtvigs opfattelse placeredes bedst før dåben, fremhæver Pedersen med støtte i en lang række supplerende materiale, at placeringen efter dåben for Grundtvig var at foretrække, og at han i det hele taget havde et andet blik for betydningen af dåbsritualets forskellige led, end det Thodberg lader ane, når ham argumenterer for, at alle dele af dåben rummer hele dåbens betydning. Hvor Thodberg vil placere Fadervor før dåben som en forbøn ud af menneskelig fortvivlelse, ser Grundtvig Fadervor som en følge af, at den døbte nu er kristen og har Gud som fader.
Bernt Torvild Oftestad taget fat i en anden rituel virkelighed, nemlig sjælesorgen for dødsdømte i Danmarks og Norges Kirke-Ritual. MedBalthasar Münters sjælesørgeriske omsorg for den dødsdømte Struense får Oftestad vist, hvordan oplysningstraditioner, Struenses radikalefranske og Münters neologistiske, skaber nye referencerammer for Kirkeritualets formuleringer, som ikke er uden spændinger. Måletfor sjælesorgen i Kirkeritualet er identifikationen med Kristus i hans lidelse, så lidelsen derved bliver indgangen til nyt liv. Denne procesunderstøttes af bibelske eksempler, men sker ikke kun ved ord, også materielle ting, som fx den vin, den dødsdømte får lov at smage, kanblive Kristusforkyndelse. Münters mål med Struense er ikke på samme måde conformitas Christi, men omvendelse gennem intellektueloverbevisning, så Struense kan blive beviset på den mulige forening af oplysningstanke og fromhed, fornuft og åbenbaring. Dermed ændressjælesorgens profil, mens dens affektive dimension bibeholdes og forstærkes gennem oplysningstiden.
Nummerets tredje artikel er skrevet af Kenneth Berg og belyser den hævdede modsætning mellem selviskhed og uselviskhed med udgangspunkti K.E. Løgstrups interesse for Max Scheler. Også her spiller oplysningstiden en rolle, nemlig som årsag til det, som forfatteren ser som en problematisk dikotomi mellem selviskhed og uselviskhed. Denne dikotomi kendes ikke i før-reformatorisk kristendom, men må forstås som et barn af moderniteten. Berg undersøger, i hvor høj grad Løgstrup gennem inspiration fra Scheler, som Løgstrup introducerede i Danmark, kan siges at overskride modernitetens opfattelse af moral som principielt uselvisk. Diskussionen om Løgstrups mulige inspiration fra Scheler fører forfatteren til den konklusion, at en hævdelsen af uselviskhed som indbegrebet af det moralske valg i virkeligheden er nihilistisk og derfor både teologisk og fænomenologisk problematisk.
I 2019 udgav Jürgen Habermas et nyt opus magnum med titlen Auch eine Geschichte der Philosophie. Troels Nørager, der var blandt de førsteder introducerede Habermas’ tænkning i Danmark, gennemgår i en udvidet review-anmeldelse de filosofiske, religionsvidenskabelige ogteologiske linjer i dette storværk. Også Habermas er optaget af riten eller ritualet, og ser myten som første forsøg på sprogliggørelse af denaf riten indkapslede sakralitet. Dermed bevæger myten sig tættere på fornuften, idet også myten indeholder rationalitet. I Habermas øjnehar metafysik og monoteisme derfor fælles udspring, hvilket muliggør samtale. Nørager gør en del ud af Habermas’ brug af begrebet“rettende Gerechtigkeit” som det “mere”, som religion til forskel fra filosofi kan indeholde, og som sikrer en liturgisk levende kristendomfortsat relevans – også for den sekulære tænkning, som Habermas fortsat ser sig som eksponent for.
Nummerets sidste artikel er ligeledes en bogomtale. Daniel Henschens Da danskerne ville omvende verden giver Hans Raun Iversen lejlighed til at give en forskningshistorisk oversigt over det missionshistoriske felt. Henschens bog udmærker sig i den forbindelse ved at anskue missionsbevægelsen som en del af dansk kulturhistorie og bidrager på den måde med mange tiltrængte nuancer i synet på dendanske missionsbevægelse. Bogen kan derfor efter hensigten fungere som introduktion til missionsbevægelsen som globaliseringsbevægelse,før globaliseringen for alvor slog igennem i verden.
25
Wåhlin, Vagn. "Popular, religious and social movements: Recent research approaches and qualitative interpretations of a complex of historical problems." Grundtvig-Studier 57, no. 1 (January 1, 2006): 132–87. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v57i1.16496.
Full textAbstract:
Popular, religious and social movements: Recent research approaches and qualitative interpretations of a complex of historical problems[Folkelige, religiøse og sociale bevægelser: Nyere forskningstilgange og kvalitative fortolkninger om et komplelis a f historiske problemer]Af Vagn WåhlinEn H. C. Andersens og en S. Kierkegaards verdensberømmelse til trods er N. F. S. Grundtvig alligevel den samfundsborgerlige enkeltperson fra det 19. århundrede, som har påvirket Danmark og danskerne mest 130 ar efter sin død. Han er os under huden - også nar vi ikke selv er os det bevidst. For tiden hores dette i positiv fællessang af hans salmer hver søndag i kirken og ses dette ugentligt i de indædte og mangesidede opgør med den gamle i medierne foretaget bl.a. af nutidens globalister, europaister, menneskerettighedsværnere og kristelige fundamentalister, som finder hans religiøse og nationale og folkelige arvegods at stå dem så massivt i vejen for deres nutid og deres fremtidsvisioner. Men hvorfor slå en fortidslevning, en død mand ihjel? Naturligvis, fordi han aldeles ikke er død, trods alle fjendernes bestræbelser. Hvad er det da, som gør, at han direkte gennem sine sungne og laste tekster og indirekte gennem de folkelige institutioner den dag i dag har indflydelse ikke blot inden for en snæver egen kreds, men også ned gennem efterfølgende generationer og ud over hele landet? og vil det vare ved?Skønt andre lande også kender til politisk-ideologiske folkelige bevægelser og økonomiske co-operative strømninger og kollektive oplysningstanker, så har disse tiltag i indbyrdes vekselvirkning og i fællesskab ikke noget steds samlet nået en sådan indflydelse, styrke, udbredelse og langvarig bærekraft som i Danmark ca. 1800 til 1970.Dette har sin fortid under den lange fred 1721-1801 sammen med en heldig kombination af arven fra først den lutherske tro og skole dernæst fra oplysningstidens samfunds- og agrarreformer – indbefattet velvilje fra de fleste godsejere - hvor disse reformer i vort dominerende landbrugssamfund i løbet af 1800-tallet og helt til o. 1970 bl.a. skabte en middel-klasse af gårdmand, som sad pa 75 procent af landbrugsjorden.Denne økonomisk stærke, agrare middelklasse havde ingen interesse i, at hverken spændingsforholdet mellem land og by eller den erkendte spænding mellem samfundsklasserne - de rige over for de fattige - nåede sådanne højder, at en fredeligt fremadskridende samfundsudvikling afgørende blev hindret, for den var helt klart til fordel for dem selv samt også til gavn for hele samfundet. Kun den nationalpolitiske konflikt mellem dansk og tysk kunne ikke undgås, men den krig var også mere fremprovokeret af de liberale og by-borgerskabet såvel i nord som i syd end af gårdmændene som klasse.Det var ind i dette religiøse, markedsøkonomiske, klasse-politiske og folkeligt-nationale monster, at Grundtvig fremtrådte som den rette mand, pa rette tid, pa rette sted og med det rette program. Ind i en trekant af vekselvirkninger mellem stat, marked og den civile borger fremtrådte de folkelige bevægelser som bindeled og formidlere.Enkeltborgeren stod via bevægelsens organisation og institution konkret ikke alene over for stat/kommune eller over for økonomien og markedet eller over for andre mere magtfulde borgere i civilsamfundet. Efter en vagere begyndelse pa det religiøse plan o. 1820, hvor bonden fra lagmandskredsen kunne lytte til et frelsens ord, kunne han senere i 1800-tallet via den lokale sparekasse låne penge uden om købstadsbanken, via andelsmejeriet kunne han fa sin malk forædlet og som smør og ost solgt pa egne og ikke købstadskøbmandens betingelser, via friskolen kunne han fa sit barn opdraget i Grundtvigs og Kolds and, i valg- eller frimenigheden eller i missionshuset kunne han hore Guds ord efter sin mening, i lokalavisen kunne han læse politik efter sin opfattelse osv. Fra o. 1900 kom husmand og by-arbejdere med i tilsvarende bevægelser, foreninger og institutioner, der ofte matte kampe, endda hårdt, for en plads i solen med de etablerede gårdmandsbevægelser, men klart lærte af disse og blev organisationsvante og samfundsmæssigt bevidst medansvarlige medborgere fra efter 1. Verdenskrig - også ud over deres egen klasse. Sporten og idrætten fangede i organiseret form bade land og by og blev snart den største bevægelse især blandt de unge. Kvinderne lærte sig, at medindflydelse pa eget liv forudsatte bevidsthed, organisation og stadighed ikke blot i den politiske verden, men bredere ud, ligesom bekæmpelse af drikfældighedens problemer ikke løstes af sig selv, men krævede falles vilje, organisation og samspil over mange ar.Da Danmark 1960/70 som agrarsamfund i løbet afkort tid afløstes af et industrisamfund for derefter gennem 1970’eme at glide over i det postindustrielle og postmoderne samfund, som vi endnu befinder os i, forsvandt en del af logikken i den sociale sammenbindingskraft gennem dels de folkelige bevægelser, dels de politiske partiers klassetilhørsforhold.Den nu efter 2000 pa visse felter klarere kristne og nationale bekendelse i samfundet kan fore til en øget interesse for samspillet mellem fornyede folkelige bevægelser og andre sider af Grundtvigs virke og arv - eller til hans endelige begravelse. Dog, da ikke ved hans fjenders magt, men ved hans venners svaghed.[Den fulde artikel kan læses pa dansk i Grundtvig-Studier 2003: “Folkelige og sociale bevægelser. Nyere forskningsretninger og kvalitative forståelser”.]
26
Andkjær Olsen, Ole. "DE PSYKOANALYTISKE FORENINGER I DANMARK." Psyke & Logos 21, no. 1 (August 4, 2022). http://dx.doi.org/10.7146/pl.v21i1.133625.
Full textAbstract:
Artiklen omhandler de vigtigste af de psykoanalytiske foreninger, der har eksisteret i Danmark fra omkring 1930 til nutiden. Der har været to hovedretninger i dansk psykoanalyse, nemlig en retning der er opstået mere eller mindre spontant inden for den kulturradikale bevægelse, og som siden fik en ny blomstringsperiode i forbindelse med studenteroprøret, og en retning, der er indpodet udefra som en direkte aflægger af den internationale psykoanalytiske forening. Den første retning har haft sin styrke i det samfundsmæssige engagement og i anvendelsen af psykoanalysen inden for en lang række fagområder, men har haft vanskeligt ved at etablere en forsvarlig terapeutisk praksis. Den anden retning har søgt at efterleve kravene i den internationale forening, men har til gengæld haft vanskeligt ved at tilpasse sig det specifikke danske kulturgrundlag, hvorfor dens gennemslagskraft indtil de seneste årtier har været ringe.
27
Hamberg, Lars. "DGF's årsmøde 2009 - med temaet: Jagten på råstoffer." GeologiskNyt, no. 2 (April 1, 2009). http://dx.doi.org/10.7146/gn.v0i2.3498.
Full textAbstract:
<div>Dansk Geologisk Forening afholdte 14. marts 2009 Årsmøde under overskriften: Jagten på råstoffer i den danske undergrund – nye metoder og geologisk viden.</div>
28
GAFFAR, Hafiz, and Saleh ALBARASHDI. "Copyright Protection for AI-Generated Works: Exploring Originality and Ownership in a Digital Landscape." Asian Journal of International Law, January 23, 2024, 1–24. http://dx.doi.org/10.1017/s2044251323000735.
Full textAbstract:
Abstract This research explores AI-generated originality's impact on copyright regulations. It meticulously examines legal frameworks such as the Berne Convention, EU Copyright Law, and national legislation. Rigorously analyzing cases, including Infopaq International A/S v Danske Dagblades Forening and Levola Hengelo BV v Smilde Foods BV, illuminates evolving originality and human involvement in AI creativity. The study also contemplates global perspectives, drawing from esteemed organizations such as the World Intellectual Property Organization and the European Court of Justice and exploring diverse approaches adopted by individual nations. The paper emphasizes the imperative need for legislative updates to address the challenges and opportunities of AI-generated works. It highlights the pivotal role of international collaboration and public awareness in shaping copyright policies for the AI-driven creativity era. It also offers insights and recommendations for policymakers and researchers navigating this complex terrain.
29
Elung Henningsen, Heidi, and Caroline De La Porte. "Udfordringer i vuggestuerne: implementering af minimumsnormeringer, arbejdsmiljø og løn." Økonomi & Politik 2023, no. 3 (October 2, 2023). http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v2023i3.141096.
Full textAbstract:
Vuggestuerne varetager en afgørende opgave i den danske velfærdsstat ved at danne ramme om udviklingen af børns tidlige kompetencer, samtidig med at de muliggør en forening af arbejde og familieliv. Trods denne status har daginstitutionerne gennem en årrække været udfordret af ressourcemangel, hvilket har påvirket kvaliteten af pasningstilbuddet negativt. Med henblik på at forbedre kvaliteten af daginstitutionerne fremlagde et politisk flertal i 2020 en ambitiøs aftale, hvor en minimumsnormering på én voksen pr. tre vuggestuebørn hører til aftalens hovedpunkter. Senest den 1. januar 2024 skal normeringskravet være implementeret i landets kommuner. I denne artikel undersøger vi derfor aftalens potentiale for at skabe forbedringer af kvaliteten i vuggestuerne. Ved hjælp af interviews med vigtige interessenter på børneområdet og forskellige rapporter, finder vi, at problemer med at rekruttere pædagogisk uddannet personale spænder ben for at løfte kvaliteten. Begrænsede muligheder for faglig udfoldelse, et betydeligt lønefterslæb og lav anerkendelse af pædagogfaget udgør nogle af de største udfordringer i forhold til at fastholde og tiltrække uddannet arbejdskraft, der er nødvendig for at forbedre kvaliteten.
30
Pedersen, Kirsti. "På sporet av et mangfold av friluftslivsstiler." Forum for Idræt 11 (August 17, 1995). http://dx.doi.org/10.7146/ffi.v11i0.31803.
Full text
31
Hemmingsen, Anne. "Nøgne kammerater. Om kropskultur i DDR." Forum for Idræt 11 (August 17, 1995). http://dx.doi.org/10.7146/ffi.v11i0.31805.
Full text
32
Jespersen, Ejgil. "Idræt i begyndelsen. Bidrag til kødets gang." Forum for Idræt 9 (August 18, 1993). http://dx.doi.org/10.7146/ffi.v9i0.31833.
Full text
33
Jespersen, Ejgil. "Idræt i begyndelsen. Bidrag til kødets gang." Idrætshistorisk Årbog 9 (May 21, 1993). http://dx.doi.org/10.7146/ffi.v9i0.31833a.
Full text
34
Olwig, Kenneth R. "Er friluftsliv meningsløst. Giver det mening at skelne det fra sport?" Forum for Idræt 11 (August 17, 1995). http://dx.doi.org/10.7146/ffi.v11i0.31802.
Full text
35
Jørgensen, Marianne Siri, and Søren Larsen. "En undersøgelse af mountainbikere i naturen." Forum for Idræt 11 (August 17, 1995). http://dx.doi.org/10.7146/ffi.v11i0.31804.
Full text
36
Trangbæk, Else. "Dansk Idrætshistorisk Forening - 10 år." Forum for Idræt 10 (August 18, 1994). http://dx.doi.org/10.7146/ffi.v10i0.31801.
Full text
37
Madsen, Bo Vestergård. "Nye tider og nye mål - et essay om Dansk Idrætshistorisk Forening og Idrætshistorisk Årbog - dengang og i fremtiden." Forum for Idræt 24, no. 1 (March 1, 2008). http://dx.doi.org/10.7146/ffi.v24i1.31651.
Full textAbstract:
Nyere tider og nye mål er et essay om Dansk Idrætshistorisk Forening og Idrætshistorisk Årbog udvikling til Forum for Idræt, Historie og Samfund og en tidskrift med et nyt navn. Essayet beskriver udviklingen i den humanistiske og samfundsvidenskabelige idrætsforskning og formidlingen af den.
38
Greve, Vagn. "International Strafferet og EF-ret - en ny dansk forening." Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 79, no. 2 (May 29, 1992). http://dx.doi.org/10.7146/ntfk.v79i2.71286.
Full text
39
Sverrild, Poul. "Byens husmænd og andre overlejrede historier." METROPOL 2020, no. 1 (May 11, 2020). http://dx.doi.org/10.7146/metropol.v2020i1.120128.
Full textAbstract:
Artiklen baseres på det oplæg, som forfatteren gav ved den metropolhistoriske konference på Frederiksberg Rådhus, august 2019. Der tages afsæt i, at grundfortælling om urbaniseringen og dermed by- og boligudviklingens historie er velkendt, og i dansk byhistorie står grundlæggende uantastet. Med dette udgangspunkt illustrerer artiklen, hvordan den herskende forståelsesramme har overlejret kræfter, tendenser og ideer, der i perioder spillede en væsentlige rolle, men som ikke sejrede og derfor ikke blev levnet plads i fortællingen. I fire cases eksemplificeres potentialet i de overlejrede historier og belyses den almindelige parceludstykning, en glemt forening, som viser tilbage til parcelorganisationernes kulturelle tilknytning til de landlige kulturer, forholdet mellem den tidlige almennyttige boligbevægelse og parcellisterne og endelig Mikkel Hindhede, parcelbevægelsen og den teknikerstyrede samfundsudvikling.
40
Korsaa, Finn. "Psykoanalysen i Danmark." Psyke & Logos 10, no. 1 (March 15, 2023). http://dx.doi.org/10.7146/pl.v10i1.134248.
Full textAbstract:
Artiklen er en oversigt over psykoanalysens historie i Danmark fra 1909 til 1989. Hovedvægten er lagt på de psykoanalytiske foreninger og deres forhold til de videnskabelige institutioner, som psykoanalysen kom i berøringmed. Der trækkes dog også linier op mellem psykoanalysen og kultur og samfundslivet i bredere forstand. Fremstillingen er disponeret i fire afsnit. Afsnit I omfatter perioden 1909-1929, hvor baggrunden for psykoanalysens opståen og dens modtagelse i Danmark diskuteres. Afsnit II dækker perioden 1929-1950 og er især præget af, at psykoanalysen blev inddraget i kulturradikalismen og seksualreformbevægelsen, men omfatter også beskrivelsen af de første foreningsdannelser og deres indbyrdes stridigheder.Afsnit III omhandler 1950erne og 1960erne og er især præget af, at den amerikanske ego-psykologi vandtfodfæste herhjemme, hvilket bla. afspejler sig i at Dansk psykoanalytisk selskab vandt optagelse i IPA, mens Dansk psykoanalytikerforening og Selskabet for dynamisk psykoanalyse blev kørt ud på et sidespor. En ny interesse for psykoanalysen kan spores i den litterære modernisme, men ellers er der stille om psykoanalysen i de år. Afsnit IV handler om psykoanalysens renæssance via studenteroprøret i 1968 og den fornyede interesse fra forskellige fag på universitetet. På den baggrund udviklede der sig en almen interesse for psykoanalysen, der foreløbig er kulmineret i 1980erne.
41
Jensen, Reimer. "KNUDEPUNKTER I DANSK PSYKOLOGIS UDVIKLING I ÅRENE 1940-2000." Psyke & Logos 21, no. 1 (August 4, 2022). http://dx.doi.org/10.7146/pl.v21i1.133614.
Full textAbstract:
Ved begyndelsen af denne periode kunne faget psykologi studeres på Københavns Universitet, men der var kun få studerende og endnu færre, der afsluttede studierne med en eksamen (magister-konferens). Behovet for at anvende psykologi i samfundet blev mere og mere tydeligt specielt i skolen, der havde brug for hjælp til undervisningsdifferentiering og oprettelse af klasser eller skoler til børn med specielle indlæringsvanskeligheder eller handicaps. I 1944 blev der på Københavns Universitet oprettet et cand.psych.studium med henblik på at uddanne kandidater, der kunne påtage sig at bidrage til løsning af påtrængende opgaver ikke blot inden for undervisningsvæsenet, men også inden for social-, hospitals-, fængsels- og militærvæsen samt erhvervslivet. Cand.psych.uddannelsen var stærkt påkrævet og blev hurtigt populær. I 1947 blev det første hold færdiguddannet, og straks efter blev Dansk Psykologforening dannet. En vigtig milepæl i udviklingen af dansk psykologi var nået. Cand.psych. studiet var lagt indenfor en ramme på 3 år. Det skabte store vanskeligheder, men blev først ændret efter 16 års forløb til en ramme på 5½ år. En ny milepæl, som Psykologforeningen sigtede på sammen med de tilsvarende foreninger i de øvrige nordiske lande, var autorisation af psykologer. Nordiske psykologers samarbejdskomité anmodede om, at dette problem blev taget op i alle nordiske lande. I Danmark blev en komité nedsat i 1962. Problemerne i forbindelse med en autorisation af psykologer skabte megen diskussion og uenighed og en autorisationsordning blev først vedtaget fra 1994. Lærerhøjskolen fik ved en lov fra 1962 status som højere Læreanstalt og kunne tildele akademiske grader i de fag, hvori der undervistes i Folkeskolen. Det blev også muligt at tage en pædagogisk psykologisk uddannelse i psykologi (cand.pæd.psyk.).