Log in

Relevant bibliographies by topics / Bevidsthed / Journal articles

To see the other types of publications on this topic, follow the link: Bevidsthed.

Journal articles on the topic 'Bevidsthed'

Author: Grafiati

Published: 29 July 2024

Last updated: 31 July 2024

Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles

Select a source type:

Consult the top 50 journal articles for your research on the topic 'Bevidsthed.'

Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.

You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.

Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.

1

Jensen, Jeppe Sinding. "Religion og 'evolution'." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 57 (May 30, 2012): 3. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i57.6402.

Full text

Abstract:

I et meget bredt perspektiv synes religionen at have en generel historie eller evolution: der er begyndelser, en mængde forandringer over tid og, formodentlig, afslutninger. Evolution har dog været et tabuiseret tema i det meste af det 20. århundredes religionsforskning, men det er ved at ændre sig. Det er dog ikke uproblematisk at bruge begreber som ’evolution’ og ’religion’ og der fordres en vis videnskabsteoretisk og filosofisk omhu for at undgå reifikationer og forsimplinger. I tilfældet ’religion og evolution’ handler det om hvilke elementer og mekanismer, som reelt kan siges at være evolverede og i hvordan det giver mening at tale om evolution på gruppeniveau. I artiklen påpeges det, at der i tilfældet religion snarere (så vidt det empiriske materiale rækker) er tale om forandringer over tid der går i retning af komplikation og differentiering. Dette synes at gælde generelt for sociale og kulturelle institutioner. En væsentlig faktor i denne bevidsthedens historie er den symbolske eksternalisering, som ikke mindst skrift har muliggjort. Her inddrages den canadiske psykolog Merlin Donalds store hypotese om den menneskelig bevidstheds historie og den tilhørende teori om ’hybrid minds’: mennesket som både biologisk og kulturelt væsen, med en bevidsthed som rækker ud over individet. Den refleksive bevidsthed, som dette kan medføre, nemlig udviklingen af de mekanisker, som indgår i den ’kognitive styring’, bevirker at religiøse tolkningssamfund kan blive mere kritisk bevidste og udvikler sekulariseringstendenser. Ved religionens opløsning gennem den kritisk bevidsthed, er der mulighed for at ny forskning i menneskets mentale verden, f.eks. i moralpsykologien, kan danne baggrund for et videnskabeligt funderet og til dels normativt begrundet menneskesyn.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

2

Kauffmann, Oliver. "SUBJEKTIVITET OG BEVIDSTHED." Psyke & Logos 23, no. 1 (July 31, 2002): 15. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v23i1.8585.

Full text

Abstract:

Subjektivitet og bevidsthed betragtes traditionelt som intimt forbundne begreber. En række tænkere har argumenteret for, at bevidsthed par excellence eksemplificerer subjektivitet i en betydning heraf, der rejser vanskeligheder for en naturalistisk forklaring af bevidsthed. Som et pejlemærke for disse vanskeligheder har flere fundet behag i Thomas Nagels karakteristik af det subjektive aspekt ved bevidsthed gennem vendingen ‘WHAT IT’S LIKE to have an experience’. Med udgangspunkt i Nagels dictum vil jeg afgrænse forskellige mulige betydninger af subjektivitet. I lyset heraf vil forholdet mellem en såkaldt RELATIONEL og en INTRINSISK opfattelse af bevidsthed kort blive diskuteret.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

3

Thomsen, Sine, and Lisbeth Verstraete-Hansen. "Kritisk kulturel bevidsthed i franskfaget." Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 21, no. 60 (May 1, 2015): 9. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v21i60.26173.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

4

OLESEN, JENS. "Sansning, følelser, krop og bevidsthed." Nordisk Psykologi 55, no. 3 (January 2003): 235–64. http://dx.doi.org/10.1080/00291463.2003.10637422.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

5

Poulsen, Jens Aage. "Historisk bevidsthed, tænkning og kompetencer?" RADAR - Historiedidaktisk tidsskrift 2, no. 1 (August 23, 2018): 26–31. http://dx.doi.org/10.7146/rhdt.v2i1.107589.

Full text

Abstract:

Med forenklede Fælles Mål (FFM) søsættes en kompetenceorienteret læreplan, hvor kompetencer forstås som reflekteret og hensigtsmæssigt at kunne anvende tilegnede færdigheder og viden i faget i nye og andre sammenhænge. Historiske tænkning eller refleksion er således en forudsætning for at kunne udvikle kompetencer, men hvad med begrebet ’historiebevidsthed’, der var skolefagets omdrejningspunkt i ifølge læreplanerne Historie 94, Klare Mål 2002 og Fælles Mål 2004, og som i Fælles Mål 2009 blev afløst af ’historisk bevidsthed’? Artiklen giver bud på sammenhænge mellem historisk tænkning, kompetencer og bevidsthed – og der antydes nogle konsekvenser for undervisningen.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

6

Albrechtsen, Dorte. "Sproglig bevidsthed og fokus på form." Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 6, no. 16 (January 1, 2000): 25–30. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v6i16.116710.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

7

Hougaard, Anders. "Den flydende bevidsthed : Fra "i" til @." Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 4, no. 1 (March 15, 2015): 37–40. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v4i1.25942.

Full text

Abstract:

I hvad vi kan kalde den klassiske erkendelsesmodel har det aldrig været anerkendt at opnå indsigt igennem søgen på tværs af kilder. Man kan for eksempel ikke stille sig op til et filosofisymposium og sige, at man har opnået en dyb forståelse af Heidegger igennem opslag i 27 forskellige encyklopædier. Derfor er opslag i det hele taget ikke noget, man praler med i lærde sammenhænge, med mindre opslaget gælder specifikke citater. Idealet er, at man opnår indsigt og erkendelse igennem vedholdenhed ved den enkelte kilde. Og det forstås, at jo mere vedholden man er og i jo højere grad man er i stand til at fastholde et roligt, fastlåst blik, jo dybere trænger man ind i et værks iboende betydning. Man kontemplerer. Man babber på piben. Man udøver dyb koncentration.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

8

Danielsen, André. "Civilisationskritikkens opgør med den ulykkelige bevidsthed." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 16 (February 1, 2018): 111–15. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i16.103614.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

9

Øhrstrøm, Peter. "Niels Bohr om kvantefysik og bevidsthed." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 5 (January 30, 2018): 5–14. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i5.103412.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

10

Koch, Christian. "Kan man opstille adfærdsregler for offentlig debat?" MedieKultur: Journal of media and communication research 24, no. 44 (September 23, 2008): 8. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v24i44.1308.

Full text

Abstract:

Denne artikel slår til lyd for at vi har brug for adfærdsregler for offentlig debat. De skal ikke bestå i begrænsninger af ytringsfriheden og selvcensur, ikke i nedfældede bestemmelser eller organer til at håndhæve dem – men i skærpet refleksion, bevidsthed og diskussion om hvad der er rimelig adfærd i offentlig debat. Især blandt journalister, medie- og kommunikations-forskere og politiske kommentatorer kunne denne skærpede bevidsthed være ønskelig; den kunne f.eks. få dem til at være mere kritisk agtpågivende når politikere og andre personer med indflydelse offentligt diskuterer og besvarer spørgsmål.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

11

Wagner, Johannes. "Grammatik, sproglig viden, bevidsthed og lidt til." Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 3, no. 7 (January 1, 1997): 58–60. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v3i7.116554.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

12

Forsman, Liselott. "Bevidsthed om diversitet og respekt for forskellighed." Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 13, no. 41 (December 1, 2007): 38–42. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v13i41.114551.

Full text

Abstract:

Finland har to nationalsprog, finsk og svensk, og begge sproggrupper har deres egne skoler inden for det samme uddannelsessystem. Svensk er modersmål for 5,6% af befolkningen. Derudover er Finland et homogent samfund når vi ser på den relativt lave andel af repræsentanter for andre nationaliteter. Selv om tiderne skifter, kan Finland af i dag således stadig kaldes et i det store og hele modernistisk samfund, især i forhold til samfundets relative homogenitet. Men samtidig har vores elever og studerende behov for at være i stand til at interagere både lokalt og globalt, også i mere postmoderne omgivelser. (...)

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

13

Degn Pedersen, Anders. "HJERNEN, BEVIDSTHEDEN OG ZENONS PARADOKS." Psyke & Logos 25, no. 2 (December 31, 2004): 19. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v25i2.8697.

Full text

Abstract:

I neurovidenskaberne forstås bevidsthedsbegrebet almindeligvis inden for paradigmet ”Neural Correlates of Consciousness” (NCC). Denne artikel kritiserer NCC-paradigmets grundlæggende antagelser om forholdet mellem organismen, dens mentale tilstande og omverdenen. Bestræbelsen på at finde minimale neurale strukturer tilstrækkelige for bevidsthed, er sammenlignelig med at løse paradokset om Akilleus og skildpadden på Zenons betingelser; hvilket som bekendt er udsigtsløst. Som alternativ til NCC-paradigmet foreslås det, at den neurovidenskabelige bevidsthedsforskning lader sig styre af spørgsmål om, hvordan hjernen og forskellige hjerneområder er involveret i realiseringen af hele organismens mangeartede aktiviteter i miljøet. Bevidsthed er knyttet til disse fuldblodede aktiviteter, og ikke alene til processer i minimale neurale strukturer.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

14

Sode Funch, Bjarne. "Eksistens fænomenologi." Psyke & Logos 43, no. 1 (August 15, 2022): 11–30. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v43i1.133880.

Full text

Abstract:

Med henblik på at blive fortrolige med tilværelsens vilkår er detfænomenologiens opgave at beskrive bevidsthedens struktur ogdet, der træder frem i den. I denne artikel betragtes mennesketseksistens inden for førstnævnte sigte med udgangspunkt i SørenKierkegaard og William James’ opfattelse af henholdsvis ”Existens”og ”pure experience”. I fremstillingen beskrives denmenneskelige eksistens som en proces, hvor individets livserfaringspejler sig i dagliglivets spontane bevidsthed, og hvordagliglivets spontane bevidsthed finder resonans i individetslivserfaring. Argumentet er, at det emotionelle liv former denmenneskelige eksistens ved en levende relation mellem det aktuelleog individets emotionelle erfaringsverden. Derved konstituereseksistensen som en følelse af at være sig selv, svarendetil det, som James kalder ”I” eller ”pure ego”, og som Kierkegaardbenævner ”Aand” eller ”Selv”. Under særlige omstændighedertranscenderer denne hverdagslige eksistens sig selv ien intens emotionel oplevelse, hvorved en flygtig emotionelerfaring konstitueres i en sanselig form med øget personligintegritet som resultat.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

15

Lyngdorf, Niels Erik, Niels Erik Lyngdorf, and Ulla Egidiussen Egekvist. "Når danske og kinesiske læringsforståelser mødes." Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 23, no. 64 (August 1, 2017): 60–67. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v23i64.113176.

Full text

Abstract:

Internationalisering fylder mere og mere i uddannelsessystemer over hele verden. Generelt set er antagelsen, at internationalisering er no- get positivt, der bidrager til at udvikle sproglige og interkulturelle kompetencer samt en global bevidsthed på individplan. (...)

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

16

Emmeche, Claus. "Komplementaritet og information i biologien." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 6 (January 30, 2018): 124–30. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i6.103432.

Full text

Abstract:

Bohr filosoferede. For vildt, ville nogen synes. Som det fremgår af Peter Øhrstrøms artikel i Slagmark 5 prøvede Bohr at anvende sine indsigter fra fysikken og sit komplementaritetsprincip på områder, hvor det ikke umiddelbart hørte hjemme, på fænomener som bevidsthed og liv i biologisk forstand.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

17

Poulsen, Jens Aage. "Kan spillefilm bruges som kilder i historie?" RADAR - Historiedidaktisk tidsskrift 5, no. 2 (December 4, 2018): 120–26. http://dx.doi.org/10.7146/rhdt.v5i2.111349.

Full text

Abstract:

Historiske spillefilm og tv-serier påvirker elevers opfattelser af fortiden og historiske bevidsthed i langt højere grad end de didaktiske læremidler, der anvendes i faget. Derfor er det relevant, at eleverne styrker deres forudsætninger for at bruge spillefilm som kilder i undervisningen. Artiklen diskuterer spillefilm som læremiddel i faget.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

18

Koll, Henrik. "Privatisering af telebranchen: Hysteresiseffekten som bro til en historisk bevidsthed." Tidsskrift for Arbejdsliv 21, no. 2 (June 10, 2019): 67–85. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v21i2.114730.

Full text

Abstract:

Nærværende artikel undersøger organisatoriske forandringer i kølvandet på privatiseringen af et skandinavisk teleselskab fra et historisk perspektiv. Privatiseringen skete i de tidlige 90ere som en konsekvens af liberaliseringen af telekommunikationsmarkedet i Europa, og selskabets transformation fra statsejet nationalt monopol til privatejet international virksomhed har redefi neret arbejdets formål og organisering ud fra en markedsdreven logik. Gennem operationaliseringen af Bourdieus praksisteori, med særligt fokus på begrebet hysteresiseffekten, analyseres tre forskellige medarbejdergruppers reaktioner på implementeringen af markedsdrevne styringstiltag. Artiklen argumenterer for, at Bourdieus begrebsapparat kan bibringe en historisk bevidsthed til studier af organisatorisk forandring, der kan nuancere vores forståelse af histories betydning for organisatoriske forandringsprocesser.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

19

Kühnhold, Christa. "Grundtvig og Kierkegaard som grundlæggere af en moderne social bevidsthed." Grundtvig-Studier 40, no. 1 (January 1, 1988): 81–95. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v40i1.16006.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

20

Holm Pedersen, Signe, Katrine Zeuthen, and Judy Gammelgaard. "TILKNYTNING OG FORFØRELSE." Psyke & Logos 27, no. 2 (December 31, 2006): 8. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v27i2.8327.

Full text

Abstract:

Nutidige psykoanalytiske teorier har på forskellig måde set det som en opgave at supplere den klassiske driftsteori med en teori om objektet. I nærværende artikel diskuteres henholdsvis Peter Fonagys tilknytningsteori og Jean Laplanches forførelsesteori, og der argumenteres for, at den første viser, hvordan objektet er konstituerende for subjektets bevidsthed, medens den anden viser, hvordan objektet er konstituerende for subjektets ubevidste.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

21

Laustsen, Carsten Bagge. "Oplyst falsk bevidsthed. Et essay om individuelle barrierer mod effektiv klimahandlen." Politica 56, no. 2 (July 5, 2024): 133–55. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v56i2.147331.

Full text

Abstract:

Klimakrisen er en af vor tids største udfordringer. Det er det store flertal af politikere enige om – i Danmark såvel som i udlandet. Og det synspunkt bakker størstedelen af befolkningen også op bag. Det til trods ser vi, at man stadig halter langt bagefter de udledningsmål, vi selv har sat. Hvis vi skal forstå dette, må vi kikke på barrierer – institutionelle såvel som individuelle. Artiklen fokuserer alene på de individuelle og spørger, hvorfor klimabevidsthed ikke følges op af klimahandlen, altså en mere klimavenlig livsstil. Artiklen fokuserer på den stor midtergruppe, som ikke benægter klimaudfordringen (benægterne) og heller ikke engagerer sig politisk i kampen for forandringer (aktivister). Artiklen hævder, at denne midtergruppe er karakteriseret ved en tilstand af ”oplyst falsk bevidsthed”. Man er bevidst om udfordringerne og eget ansvar, men samtidig insisterer man på at leve livet, som man altid har gjort. Problemet er ikke viden, men handling. Den ”falske bevidsthed” manifesterer sig i vores praksis. Der fokuseres først på følelsernes betydning for dette og ikke mindst på, hvordan man gennem moralsk afkobling kan mindske kognitiv dissonans. Det leder videre til en diskussion af psykosociale mønstre, som understøtter vores praksis og ikke mindst vores insisteren på nydelse. Endelig diskuteres, hvordan en grøn identitet i sig selv kan være en måde, hvorpå ens passivitet i forhold til klimaspørgsmålet kan legitimeres.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

22

Mathiesen, Birgit Bork. "NEURO-PSYKOANALYSE - Foredrag i Det Medicinske Selskab i anledning af 150-året for Freuds fødsel, 10. november 2006." Psyke & Logos 27, no. 2 (December 31, 2006): 8. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v27i2.8329.

Full text

Abstract:

Neuro-psykoanalyse er betegnelsen for et tværvidenskabeligt samarbejde, der principielt havde sin begyndelse hos Freud. Siden 1990’erne er der dukket centre, verdenskongresser og publikationer op, hvor neurovidenskaberne går i dialog med psykoanalysen. Der er bestræbelser inden for (mindst) tre ret ninger: At afklare den neuro-psyko-dynamiske udvikling af personligheden fra spædbarnsalderen, at finde det cerebrale grundlag for ‘det psykiske apparat’ og at forstå processerne bag bevidsthed og subjektiv oplevelse.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

23

Qvortrup, Lars. "Computeren som medie. Humanioras indtog i computerforskningen." MedieKultur: Journal of media and communication research 16, no. 31 (September 4, 2000): 8. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v16i31.1181.

Full text

Abstract:

Hvad er en computer, og hvilke begreber kan vi forstå den med? Tidlige modeller for forståelse opererer med redskabsmetaforen eller indsætter med »kunstig intelligens« en analogi til den menneskelige bevidsthed. Efter- hånden udkrystalliserer der sig en forståelse, der betragter computeren som et medie af multisemantisk karakter. Indledningsvis indkredser Lars Qvortrup det institutionelle landskab, som diskussionerne har udspillet sig i. I sin redegørelse for begreberne fokuserer han på humanistiske og især medievidenskabelige bidrag til udviklingen.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

24

Goul Andersen, Jørgen. "Mogens Pahuus, Samfund og bevidsthed, Herning: Systime, 1984, 118 s., 78,00 kr." Politica 17, no. 1 (January 1, 1985): 145. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v17i1.68679.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

25

Levin, Kasper. "DEN UTOPISKE KROP. Capoeira og deterritorialisering af ADHD." Psyke & Logos 35, no. 1 (June 1, 2014): 29. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v35i1.17511.

Full text

Abstract:

Etymologisk defineret som et ikke-eksisterende sted associeres utopien sædvanligvis til abstrakte ideologier og sociale bevægelsers stræben efter ideelle samfund. Derved fremstilles utopisk tænkning oftest som en imaginær projektion eller social fantasi. I denne artikel vi jeg imidlertid argumentere for, at den fysiske eller materielle krop udgør en konkret utopi, der ikke kan henvises til en uvirkelig verden af drømme og projektioner. Med udgangspunkt i en kritisk analyse af kroppen som den beskrives og begrebsliggøres i diagnosen Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD) vil jeg argumentere for, at kroppen som utopisk eller ikke-eksisterende sted udgør et mere nuanceret fænomenologisk alternativ baseret på ideen om den kropsbundne prærefleksive bevidsthed inspireret af den franske filosof Maurice Merleau-Pontys arbejde. Ud over den fænomenologiske idé knytter diskussionen om prærefleksiv bevidsthed an til et kulturteoretisk spørgsmål om kroppens materialitet som kontinuerlig bevægelse, hvilket Michel Foucault netop har betegnet som ‘den utopiske krop’ eller en ‘ulegemlig materialisme’. Med afsæt i dette mellemværende imellem kroppens fænomenologiske og kulturteoretiske udtryk vil jeg forbinde denne utopiske eller ulegemlige krop til sansningens primat for tanken og på denne baggrund fremhæve kroppens æstetiske og ekspressive rolle i kulturel dannelse. Som konkret bidrag til dette utopiske landskab imellem forskellige kropsbegreber vil jeg inddrage Gilles Deleuzes og Felix Guattaris begreb om ‘deterritorialisering’ og pege på den brasilianske kampkunst capoeira som udtryk for en konkret æstetisk praksis, der netop deterritorialiserer ADHD-diagnosens beskrivelse af kroppen.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

26

Caraker, Emmett, Laust Høgedahl, Henning Jørgensen, and Rasmus Juul Møberg. "Fællesskab før forskelle — lønmodtagernes erfaringer og holdninger før og efter krisen." Tidsskrift for Arbejdsliv 17, no. 3 (September 1, 2015): 10–28. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v17i3.108997.

Full text

Abstract:

Den økonomiske krise giver ikke kun ændrede fordelinger af byrder og gevinster mellem grupper og forstærker pres på fagforeningerne, men også muligheder for at drage individuelle og fælles erfaringer på nyt grundlag. Udbredte antagelser om af-kollektivisering af lønmodtagernes bevidsthed imødegås i denne artikel, som baserer sig på empiriske studier af danske lønmodtagerværdier og -interesser i forandring (APL-undersøgelserne, som der nu foreligger en tredje af). APL 2014-undersøgelsen viser, at lønmodtagerne under krisen har øget opbakningen bag kollektivitet, og at fagforeninger også tiltros betydning med hensyn til at generobre magt og indflydelse.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

27

Nielsen, Anne Maj. "Resonans og ubevidst intelligens i menneskefagenes institutionsliv." Psyke & Logos 41, no. 1 (August 6, 2020): 196–215. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v41i1.121516.

Full text

Abstract:

Hvordan kan vi teoretisk begribe og forstå ubevidste dynamikker og ubevidst intelligens med betydning for kommunikation og udvikling i menneskefagenes institutionsliv? Ubevidste procesdynamikker skitseres i integrativt teoriperspektiv, hvor kropslig hukommelse og ubevidst intelligens indgår kreativt i selvregulering og selvorganisering af bevidsthedssystemet, der omfatter forskellige bevidsthedsformer og kompleksitetsniveauer, intra-subjektive og inter-subjektive bevidsthedsfelter, og er forviklet med sociokulturelle betydningssystemer. Perspektivet integrerer fænomenologisk teori om det dynamisk ubevidste med kybernetisk netværkspsykologisk teori om bevidsthed som emergerende kybernetisk informationsnetværk og illustreres med to eksempler på bevidsthedsdynamikker med betydning i institutionsliv.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

28

Holgersen, Sven-Erik. "KAN DANIEL STERNS KERNEBEGREBER BIDRAGE TIL EN FÆNOMENOLOGISK ORIENTERET MUSIKPSYKOLOGI?" Psyke & Logos 28, no. 1 (July 31, 2007): 17. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v28i1.8346.

Full text

Abstract:

Daniel Stern har igennem hele sit forfatterskab været optaget af relationerne mellem subjekt og omverden, ikke mindst spørgsmålet om, hvordan bevidsthed konstitueres i samspillet mellem subjekt og omverden. Han har i stigende grad ladet sig inspirere af fænomenologien, og artiklen diskuterer, hvilke konsekvenser dette har for forståelsen af centrale begreber som AMODAL PERCEPTION OG REPRÆSENTATION, VITALITETSAFFEKT, AFFEKTIV AFSTEMNING, INTERSUBJEKTIVITET og DET NUVÆRENDE ØJEBLIK. Efter en diskussion af begreberne og deres forhold til fænomenologi og musikpsykologi præsenteres og diskuteres begrebet om MUSIKALSK SELV(FORNEMMELSE) kort. Endelig påpeges nogle musikpædagogiske implikationer af den teoretiske diskussion.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

29

Koefoed, Nina Javette. "I ly af natten? Seksualitet, seng og sædelighed i 1700-tallets Norden." Kulturstudier 6, no. 1 (July 6, 2015): 56. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v6i1.21241.

Full text

Abstract:

<p>Seng, nat og seksuelle handlinger er knyttet tæt sammen i det moderne menne- skes bevidsthed. Samtidig har vi vanskeligt ved at få vores forestillinger om det seksuelles forholds private karakter til at passe med 1700-tallets sovemønstre og senge centralt placeret i små hushold. Artiklen undersøger, hvordan det sek- suelle forholds status som ægteskabeligt eller uægteskabeligt, som legitimt eller illegitimt, havde betydning for dets relation til nat og seng. Derigennem argu- menteres for, at den uægteskabelige seksualitets illegitimitet blev understreget af netop afstanden fra seng og nat, idet disse faktorer samtidig konstituerede den ægteskabelige seksualitet.</p>

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

30

Kingston, Marie. "KØNSFORSKELLE I DEN SOCIALE FANTASILEG – et indblik i barneperspektivet." Psyke & Logos 23, no. 2 (December 1, 2002): 22. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v23i2.8601.

Full text

Abstract:

Denne artikel tager udgangspunkt i en kvalitativ undersøgelse af barneperspektivet på kønsforskellene i den sociale fantasileg. Den forståelsesmæssige ramme for undersøgelsen består af begreber som kontekstualitet og intentionalitet, der er anvendt for netop at sikre indblik i barneperspektivet og den særlige barnlige subjektivitet, dette fordrer. Med udgangspunkt i den kvalitative case, beskrives en række nye aspekter ved kønsforskellene i den sociale fantasileg, ligesom sammenhængen mellem diskursiv bevidsthed og etableringen af en kønsidentitet belyses. Undersøgelsens resultat er et anderledes indblik i de kompetencer, børnene besidder, samt den særlige subjektivitet, der gør sig gældende – et indblik, der netop tager udgangspunkt i børnenes perspektiv.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

31

Nyholt, Niels. "Politisk adfærd langt fra Slotsholmen." Samfundsøkonomen 2023, no. 1 (January 10, 2023): 8–23. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2023i1.135520.

Full text

Abstract:

Over de seneste 20 år er opbakningen til højrepopulistiske partier polariseret på tværs af land og by. Det gælder også i Danmark, hvor vi har set fremkomsten af ”Det gule Danmark”. Men hvad motiverer dette skift i stemmeadfærden? I denne artikel beskriver jeg de geografiske forskelle i opbakningen til højrepopulistiske partier i Danmark og præsenterer de centrale forklaringsmodeller fra den internationale litteratur. Jeg finder at polariseringen delvist kan tilskrives ændringer i, hvor folk bosætter sig, men også kontekstuelle forhold, som har medført fremkomsten af en landlig bevidsthed, hvor folk føler sig økonomisk-, værdimæssigt- og politisk marginaliseret.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

32

Lindvang, Charlotte. "BEVIDSTHED, ERKENDELSE OG KREATIVITET, – om egenterapi på Musikterapiuddannelsen, set i lyset af kybernetisk psykologi." Psyke & Logos 28, no. 1 (July 31, 2007): 26. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v28i1.8385.

Full text

Abstract:

Artiklen belyser et element, som er højt prioriteret i den musikterapeutiske uddannelse ved Aalborg Universitet, nemlig egenterapi – også kaldet læreterapi eller egenerfaring. Det drejer sig om de fag og forløb, hvor den terapeutstuderende oplever at være i klientens position. Formålet med den obligatoriske egenterapeutiske del af musikterapitræningen forholdes i nærværende artikel til den kybernetiske psykologi og bevidsthedsteori, sådan som den er beskrevet og udviklet af den danske psykoterapeut og forfatter Ole Vedfelt. Egenterapien ses i dette lys som praktisk træning i bevidsthedsmæssigt nærvær og bevægelse, og der argumenteres for, at denne træning har stor betydning i forhold til den studerendes udvikling af musikterapeutisk identitet og professionel kompetence. Der defineres fire niveauer i de musikterapeutiske læreprocesser, hvilket illustreres med en række vignetter.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

33

Caraker, Emmett, and Emmett Caraker. "Hvad blev der af arbejderklassen? Lønmodtagernes klassebevidsthed ud fra produktionsforholdene." Tidsskrift for Arbejdsliv 21, no. 1 (May 21, 2019): 82–97. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v21i1.114445.

Full text

Abstract:

Siden Daniel Bell i 1973 introducerede det ”postindustrielle videnssamfund”, har den dominerende opfattelse været, at erhvervs- og bevidsthedsstrukturerne har ændret sig så meget, at arbejderklassen ikke længere kan udgøre en sammenhængende kraft (Bell, 1973). Fra Bell til Beck er synet, at lønmodtagerne ikke ser samfundet opdelt i klasser, og klassebevidsthed er ikke et relevant begreb, når det gælder undersøgelse af, hvordan den enkelte forstår samfundet. Med udgangspunkt i teori om klassebevidsthed og en interviewundersøgelse blandt lønmodtagere i Danmark vises det, at klassebegrebet stadig kan være relevant for at forstå lønmodtagernes bevidsthed. Forholdet til arbejdsgiverne opfattes af en betydelig del af lønmodtagerne som dikotomisk og samfundet som klasseinddelt.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

34

Nielsen, Niels-Aage. "Tænkende billeder." MedieKultur: Journal of media and communication research 2, no. 3 (August 25, 1986): 21. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v2i3.710.

Full text

Abstract:

Artiklen "Tænkende billeder" er en summarisk fremstilling af nogle centrale idéer i et nyt filmteoretisk værk af den fran- ske filosof Gilles Deleuze, "Cinéma I. L´Image-Mouvement", Pa- ris 1983 (298 s.) og "Cinéma II. L´Image-Temps", Paris 1985 (380 s.). I fremstillingen lægger Niels Ågen Nielsen især vægt på De- leuze´s opfattelse af de levende billedudtryks forankring i den virkelige verdens bevægelsesformer, og de tankemæssige kræfter billedspoget herved opnår i forhold til menneskelig bevidsthed. Andetsteds i dette nummer viser Niels Åge Nielsen gennem et tilbageblik på "Heimat"-serien, hvorledes Deleuze´s begreber kan gøres anvendelige i analysen af konkrete TV-produkter.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

35

Gottrup, Rikke, and Margrethe H. Møller. "Borgerservice og offentlige digitale løsninger på bibliotekerne : Retlige og biblioteksfaglige udfordringer i vejledningen." Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 5, no. 3 (March 8, 2016): 21–38. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v5i3.25787.

Full text

Abstract:

Formålet med artiklen er at undersøge de retlige og de deraf følgende biblioteksfaglige udfordringer i forbindelse med den vejledning i offentlige digitale selvbetjeningsløsninger, der i forbindelse med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er kommet til som en ny opgave på mange danske folkebiblioteker. Undersøgelsen bygger dels på feltstudier gennemført i vinteren 2013/14 som led i forskningsprojektet "Borgerservicevejledning på biblioteket", og dels på regler og retspraksis på det forvaltningsretlige område. I artiklen beskrives vejledningstyper og centrale problemstillinger, der kunne iagttages i feltstudierne, og der peges på retlige udfordringer i forhold hertil. Artiklen afsluttes med en række opmærksomhedspunkter i forhold til den faglige indsigt og bevidsthed, der kræves af biblioteksmedarbejderen i rollen som vejleder og repræsentant for kommunen.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

36

V. Nielsen, Frede. "MUSIK OG BEVIDSTHED: ET FÆNOMENOLOGISK PERSPEKTIV En teori om musik som et mangespektret meningsunivers – med reference til meningsdimensionen ‘musikalsk spænding’." Psyke & Logos 28, no. 1 (July 31, 2007): 25. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v28i1.8345.

Full text

Abstract:

Der udvikles en fænomenologisk baseret teori om musik som et mangespektret, flerlaget og ‘dybt’ meningsunivers. Den ydre musikalske struktur fører ind i og er gensidigt forankret i andre dybere placerede meningslag af kinetisk-motorisk, spændingsmæssig, emotionel, åndelig og eksistentiel art. Disse lag og meningsdimensioner griber ind i hinanden, således at hvert enkelt aspekt først er forståeligt, når de andre tages i betragtning. De hører sammen, fordi de høres sammen. Den musikalske dybdestruktur korresponderer med (er korrelativ til) dybden i vores oplevende bevidsthed, således at der kan opstå en fornemmelse af samhørighed mellem musik og os. Teorien underbygges og eksemplificeres ved henvisning til teori og empirisk forskning vedr. oplevelse af musikalsk spænding. Betydningsfulde konsekvenser for både musikpædagogikken og musikterapien fremhæves.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

37

Caswell, Dorte, and Bodil Damgaard. "Strukturreformens ømme tæer — hvor klemmer skoen på beskæftigelsesområdet?" Tidsskrift for Arbejdsliv 8, no. 4 (December 1, 2006): 45. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v8i4.108592.

Full text

Abstract:

Strukturreformen på beskæftigelsesområdet gør ikke rigtigt nogen helt tilfredse. Alle parter synes at kunne finde argumenter for, at netop de og deres gruppe bliver klemt, når beskæftigelsesindsatsen lægges ud i 91 nye jobcentre, hvoraf 14 bliver rent kommunalt styrede. Fokuseringen på eget ve og vel indebærer en fare for, at de forskellige aktører vil kæmpe for, at netop deres særlige mærkesager bliver tilgodeset-uden hensyntagen til eventuelle konsekvenser for det samlede billede. Artiklen præsenterer og diskuterer argumenterne for, at strukturreformen vil "klemme" henholdsvis de svage eller de stærke ledige, samt begrænse enten kommunernes eller arbejdsmarkedets parters indflydelse. Håbet er, at en øget bevidsthed om forskellige aktørers forskelligartede bekymringer kan bidrage til at fremme samarbejdet og muligvis mildne de værste børnesygdomme i de nye jobcentre.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

38

Andersen, Peter Bøgh, and Niels Erik Wille. "Kommunikation og EDB. Om sprogbrugsanalysens relevans for analyse, udvikling og vurdering af EDB-systemer." MedieKultur: Journal of media and communication research 2, no. 2 (August 22, 1986): 25. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v2i2.686.

Full text

Abstract:

Den ny informationsteknologi ændrer på omfattende vis de overordnede strukturer for administrative organisationer og industrielle produktionsprocesser såvel som afgørende forhold i kultur og hverdagsliv. EDB ændrer imidlertid ikke blot de overordnede organisa- tionsstrukturer. Indførelse af EDB griber dybt ind i den enkelte persons måde at begribe og gribe sin arbejdsfunk- tion an på. I artiklen "Kommunikation og EDB" analyserer Peter Bøgh Andersen og Niels Erik Wille ved hjælp af prag- matikkens sprogbrugsbegreber den ændrede bevidsthed og arbejdsprocesser som indførelse af EDB-teknologi vil medføre. Artiklen giver på en anden led en tilgang til den bruger- orienterede teknologivurdering, idet den viser betydningen af interaktionsteoretiske, eller bredt formuleret humani- stiske, synsvinkler på udformningen af det EDB-programmel (software) som er en afgørende del af informationsteknolo- giens virkemåde.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

39

Veel, Kristin. "Nothing to Hide and Nothing to See : The Conditions of Narrative and Privacy in Jennifer Egan’s Black Box." Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 3, no. 2-3 (March 21, 2017): 19–28. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v3i2-3.25950.

Full text

Abstract:

Denne artikel undersøger ved hjælp af en læsning af Twitter-novellen Black Box af den amerikanske forfatter Jennifer Egan relationen mellem information, narration og overvågning i samtidskulturen. En samtidskultur præget af store datamængder og totalovervågning, som har implikationer for vores opfattelse af privatliv. Artiklen argumenterer for, at de store datamængder, som vi lever i og med, frembringer en form for narrativ forhandling, der er født ikke ud af eksistentialismens fokus på menneskets og dets handlinger, men ud af en bevidsthed om den teknologiske kontekst, i hvilken vi er indlejret. Denne kontekst er medskabende for en forståelse af privatliv som en kontinuerlig forhandling mellem netop konteksten og det personlige, hvor det private i sidste ende kun fremstår som synligt i kraft af sin usynlighed.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

40

Balling, Gitte, and Rasmus Grøn. "Formidling af læseoplevelser? : En undersøgelse af læseoplevelsens karakter og mulige formidlingspotentiale." Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 1, no. 3 (March 22, 2017): 7–17. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v1i3.26071.

Full text

Abstract:

I artikel undersøges hvad der definerer en læseoplevelse og hvordan den lader sig kommunikere sprogligt. Dette gøres dels teoretisk ud fra et erfaringsfilosofisk og receptionsteoretisk perspektiv, dels empirisk gennem et interviewstudie af skønlitterære læsere. Læseoplevelsen defineres herudfra som en kompleks kognitiv, emotionel og fysisk begivenhed, der tidsligt både implicerer selve den momentane oplevelse og det erfaringens ’eftertryk’, som læsningen sætter i læserens bevidsthed. Empirien viser dog, at læseoplevelsen er svær at verbalisere, hvilket både kan tilskrives læseoplevelsens delvist ikke-sproglige karakter og sprogets polyfunktionalitet. Det skaber en udfordring for formidlingen, som diskuteres i relation til book-talks og læsekredse. Afsluttende konkluderes det, at italesættelsen af den personlige læseoplevelse bedst opnås i en dialogisk form som fx i læsekredse, hvor oversættelsen fra psykologisk oplevelse til sproglig ytring kan finde sted i dialogisk meningsforhandling.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

41

Villadsen, Kaspar. "Konstant online og fantasien om ’individuel balance’ - Et psykoanalytisk perspektiv på arbejdsintensivering via mobilen." Public Governance Research 1 (April 29, 2015): 44–59. http://dx.doi.org/10.22439/pgr.v1i0.4781.

Full text

Abstract:

Smartphones og andre mobile kommunikationsteknologier indføres med løfter om at give øget handlekraft og individuel frihed i arbejdslivet. Men et voksende forskningsfelt påviser, at indførelse af disse teknologier ledsages af øget netværksbaseret kontrol og selv-pålagt arbejdsintensivering. Artiklen leverer et overblik over og en diskussion af den spirende internationale forskning i betydningen af smartphones i nutidens arbejdsliv. Denne forskning påpeger generelt en modsætning mellem en diskurs om teknologiers påståede styrkelse af individuel autonomi og præstation på den ene side, og den reelle indrullering af teknologibrugere i nye former for kontrol og en usund arbejdskultur, der indebærer konstant ’opkobling’ på den anden. Artiklen foreslår med afsæt hos Žižek en alternativ vinkel på denne problematik, idet den præsenterer en række overvejelser over, hvordan medarbejderes frivillige omfavnelse af smartphones som arbejdsredskab kan begribes, når medarbejderne udtrykker fuld bevidsthed om teknologiens konkrete skadevirkninger på deres private liv.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

42

Nielsen, Anne Maj, and Klaus Bærentsen. "Bevidsthedspraktikker i kultur og samfund – mindfulness, meditation og teknologi." Psyke & Logos 37, no. 1 (February 21, 2017): 5–11. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v37i1.25526.

Full text

Abstract:

De senere år har der været en kraftig stigning i praksisformer, der har fokus på bevidsthed og opmærksomhed og på deres regulering. Mængden af kursusaktiviteter i yoga, meditation, mindfulness og lignende aktiviteter er stadig stigende, ligesom anvendelsen af sådanne praksisser inden for psykologisk behandling, arbejdsliv og uddannelse er i vækst, og forskningen i virkningerne af disse praksisformer øges. Der udvikles og anvendes også teknologiske hjælpemidler til regulering af opmærksomhedsfunktioner. Det er fx til ADHD-behandling i interface mellem hjerne og computer. Det er til opmærksomhedpå fx søvnmønstre ved brug af bærbar biofeedback-teknologii form af smartphone-forbundne armbånd til registrering. Det er også teknologiske hjælpemidler til regulering af bevidst afspænding og andre bevidsthedstilstande via apps med guidninger af meditation, mindfulness, yogaøvelser etc. Tilsvarende ser vi en voksende interesse for, hvordan teknologier, praksisformer og mediebårne symboliseringsformer indgår i menneskers forestillinger om sig selv, og om, hvordan livet skal være og blive.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

43

Ackermann, Andreas. "Diaspora, cyberspace og etnicitet: Brugen af Internettet blandt yezidier." MedieKultur: Journal of media and communication research 17, no. 32 (September 4, 2001): 12. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v17i32.1170.

Full text

Abstract:

Hvori består et diaspora-fællesskab? Hvilken rolle spiller Internettet i artikuleringen af fællesskaber, det være sig sociale og/eller virtuelle? Hvori består overhovedet yezidiernes fællesskab? Dette er nogle af de spørgsmål, den tyske kultur- og medieforsker Andreas Ackermann tager op i denne artikel. Ackermanns ærinde er flerfold. Han er først og fremmest interesseret i at undersøge, i hvilket omfang yezidierne, som er en lille etnisk-religiøs gruppe af ca. 300.000 kurdisk talende menne- sker, anvender Internettet som en »diasporiserings-teknologi«, dvs. til at styrke en fælles gruppebevidsthed omkring et fælles hjemland. I den sammenhæng trækker Ackermann på nogle af de nyfortolkninger af dia- sporabegrebet, som er udviklet de senere år, men er samtidig hermed også ude i et kritisk teoretisk ærinde, nemlig at vurdere disse nyfortolk- ninger af diasporabegrebet. Den væsentligste »finding« i den her frem- lagte case er, at Internettet ikke forårsager en diasporisk bevidsthed, men fremskynder sociale forandringsprocesser, der allerede er i udvik- ling i det virkelige liv. Artiklen er oversat af Pernille Tufte

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

44

Ribers, Bjørn. "Den humanitære livsform – en ny epistemologi for den professionelle etos i velfærdsarbejde." Tidsskrift for Arbejdsliv 21, no. 3 (January 9, 2020): 59–72. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v21i3.118060.

Full text

Abstract:

Denne artikel udbygger og nuancerer livsformsanalysen ved at introducere og defi nere en ny livsformskategori, den humanitære livsform, og belyse hvordan den er sammenvævet med professionsbegrebet, og udsprunget af velfærdsprofessionernes arbejde og placering i staten. På baggrund af et årtis forskning i velfærdsarbejde og professionsetik diskuteres den kompleksitet, som kendetegner velfærdprofessionernes arbejdsliv og eksistensmodus. Begrebet den humanitære livsform er opstået som en ny forskningsbaseret konceptualisering, forankret i livsformsanalysen, som i samspil med professionsforskning og forskning i professionsetik belyser, hvordan livsformer og professionsidentieter er i udvikling. Artiklen diskuterer dynamikken og kompleksiteten i den triade det er at være et menneske, der samarbejder med mennesker, for og om mennesker. Nyere forskning viser, hvordan der opstår etiske dilemmaer og dikotomier mellem professionsetiske fordringer og velfærdsprofessionernes vilkår i konkurrencestaten. Den humanitære livsform indebærer professionsetisk bevidsthed som et essentielt bærende element for professionel integritet og som klangbunden for faglighed i professionelt velfærdsarbejde – med fokus på at skabe det gode liv.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

45

Prætorius, Nini. "OM SUBJEKTET I DET 21. ÅRHUNDREDE." Psyke & Logos 23, no. 1 (July 31, 2002): 9. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v23i1.8572.

Full text

Abstract:

I det tyvende århundrede fik spørgsmål om subjektivitet, (selv)bevidsthed og identitetsdannelse for alvor en central placering i såvel den filosofiske og psykologiske som samfund- og humanvidenskabelige teoridannelse. En teoridannelse, må det siges, som rummede nok så modstridende forståelser af, hvad der kendetegner subjektet. På den ene side understreges subjektivitet/subjektet i transcendentale fænomenologiske teorier som en fundamental ontologisk og fænomenologisk størrelse – og på den anden side gøres der i eksistentialistiske teorier op med essentialistiske bestemmelser af mennesket som et subjekt: Mennesket er, hvad det gør sig selv til. Heroverfor står psykoanalytiske teorier om det de-centrerede subjekt, hvis historie udspilles på en »anden« scene, nemlig det ubevidste med dets syntese af drifter og sociale, kulturelle struktureringer og mekanismer. Især i sidste del af århundredet – med posmodernismen – problematiseres subjektets centrale status, enten ved ligefrem at erklære subjektet for dødt, eller ved at opfatte det som fragmenteret og konstitueret i forskellige situerede praksiser og gennem forskellige diskurser.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

46

Bonde, Lars Ole, and Charlotte Lindvang. "Følelser i bevægelse - Om læreprocesser i musikterapeutens uddannelse." Psyke & Logos 33, no. 1 (July 31, 2012): 30. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v33i1.8776.

Full text

Abstract:

Artiklen sætter fokus på forholdet mellem musik og følelser, som dette indgår i musikterapistuderendes personlige og professionelle læreprocesser. Der tages teoretisk afsæt i Antonio Damasios og Daniel Sterns kropsorienterede teorier om emotioner og følelser, med særligt fokus på baggrundsfølelser og vitalitetsdynamik. Derefter stilles der skarpt på egenterapi (læreterapi), som den indgår i musikterapiuddannelsen på AAU. Det terapeutiske spor i uddannelsen er baseret på den klassiske psykoterapeutiske teori om egenterapiens nødvendighed for god psykoterapeutisk praksis. Artiklen inddrager et forskningsprojekt, som undersøger de kandidatstuderendes oplevelse og forståelse af egenterapeutiske processers betydning for deres faglige og personlige udvikling (Lindvang, 2010). Der gøres rede for, hvordan musikterapeutuddannelsen (som er en kombineret akademisk og professionsorienteret uddannelse) sætter begreberne i spil i de terapeutiske fag. Undersøgelsen peger på, at forskellige former for følelser, både ’her og nu’ og i et livshistorisk perspektiv, bearbejdes på flere refleksionsniveauer gennem terapiforløbene. Afslutningsvis argumenteres der for, at akademisk læring, emotionel udvikling og professionel identitetsdannelse kan gå hånd i hånd i et integreret uddannelsesforløb, som fremmer både selvbevidsthed, relationel bevidsthed og refleksivitet.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

47

Uddholm, Mats. "FRÅGAN OM MUSIK OCH PSYKE UTIFRÅN ETT KULTURHISTORISKT PERSPEKTIV." Psyke & Logos 28, no. 1 (July 31, 2007): 19. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v28i1.8347.

Full text

Abstract:

Formålet med denne artikel er at belyse, hvordan sammenhængen mellem musik og psyke kan forstås og problematiseres ud fra et kulturhistorisk perspektiv. Diskussionen tager afsæt i Lev Semonëvic Vygotskijs ræsonnement om menneskets bevidsthed i forhold til dialektikken mellem intellekt og intelligens. Tekstens overordnede tema handler om musikkens betydning som kommunikationsform i forhold til menneskets kognitive udvikling. Analysen af musik i forhold til Vygotskijs teser om sprogets betydning tager udgangspunkt i en definition af musik som en syntese af rytme og mening. Denne definition er, ligesom definitionen af musikalitet, udledt af Vygotskijs tanker om dialektikken mellem æstetiske og diskursive tankeformer. Musikalitet skal forstås som naturlige tankeformer, der gennem mediering transformeres til højere psykiske processer og funktioner. Musikalitet er dog ikke noget isoleret, men integreret i de komplekse processer og funktioner som i sin helhed udgør menneskets psyke. I forhold til tesen om at læring kommer før udvikling, er det derfor vigtigt at spørgsmålet om musik og psyke ikke reduceres til musikpædagogik eller musikpsykologi, men også inddrages i mere tværfaglige pædagogisk-psykologiske diskurser.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

48

Broström, Stig, and Thorleif Frøkjær. "På vej mod en pædagogik for bæredygtig udvikling i dagtilbud." Tidsskrift for Professionsstudier 18, no. 35 (February 2, 2023): 18–31. http://dx.doi.org/10.7146/tfp.v18i35.135921.

Full text

Abstract:

Daginstitutioner har de seneste år udvidet børns naturundersøgelser med et målrettet klima- og bæredygtighedsperspektiv. Udviklingsarbejder og forskning peger på, at en pædagogik for bæredygtighed må overskride en moralisering og voksenformidling og tage afsæt i børns nysgerrighed, undren, egne undersøgelser samt skabende leg. Nyere forskning viser, at forskellige former for sciencepædagogisk praksis og pædagogstøttet leg med fokus på natur- og bæredygtighedstemaer kan bidrage til børns viden om og bevidsthed om bæredygtighed. I forlængelse heraf er udviklet praksisformer, hvor børn og pædagoger opbygger store fælleslege, såkaldte playworlds, hvor de i et legeunivers behandler forskellige klima- og bæredygtighedstemaer, hvilket Marylin Fleer betegner scientific playworlds, altså en legeverden med fokus på science, hvor man med en narrativ struktur og leg undersøger forskellige naturfænomener. I artiklen illustreres teoretisk og praktisk idéen om konstruktion af en ”bæredygtigheds-legeverden”, hvor metoden og de tilknyttede pædagogiske tilgange uddybes. Natur- og bæredygtighedsstudier kan medføre angst og håbløshed, hvilket pædagogerne søger at balancere med håb og optimisme. Afslutningsvis begrunder og uddyber vi det relevante og påtrængende i at indoptage og videreudvikle uddannelse for bæredygtig udvikling i pædagoguddannelsen og i den pædagogiske videreuddannelse.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

49

Feder, Karen. "Børnecentreret design af legeoplevelser – til børn, for børn eller med børn." BUKS - Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur 38, no. 66 (August 15, 2022): 16. http://dx.doi.org/10.7146/buks.v38i66.133786.

Full text

Abstract:

Artiklen undersøger forskelle og ligheder mellem den traditionelle designtilgang og den mere børnecentrerede designtilgang, samt hvornår der designes til børn, for børn eller med børn. Indholdet baserer sig på erfaringer fra flere års undervisning i børnecentreret design af leg for designstuderende på kandidatuddannelsen i Design for Play på Designskolen Kolding, og det empiriske datamateriale består af undervisernes refleksioner, opfølgende interviews med et hold studerende samt fotos fra deres designproces. De designstuderendes oplevelse af at arbejde med en børnecentreret designtilgang stilles over for deres tidligere oplevelser med den traditionelle designtilgang for at kunne identificere forskellene i de to forskellige positioner. Det diskuteres, hvordan de to designtilgange forholder sig til at designe til, for og med børn, og der gives et bud på en model, der kan være med til kommunikere dette bedre. Artiklen forsøger ikke at plædere for den ene eller den anden tilgang, men tilstræber at designerne opnår en øget bevidsthed og en mere aktiv stillingtagen til, hvilken tilgang de vælger hvornår og hvorfor, for at sikre mere relevante legedesigns til børn i fremtiden.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

50

Lynfort Jensen, Tine. "Progression og innovation - hvordan kan de to begreber berige hinanden og universitetsundervisning?" Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 9, no. 17 (September 1, 2014): 30–42. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v9i17.8828.

Full text

Abstract:

I denne artikel kobles begreberne innovation og progression til hinanden med afsæt i forfatterens erfaringer med innovationsundervisning af humaniorastuderende. Særligt fokuseres der på kompetenceafklaring som en løftestang for sammenkoblingen, idet studerendes bevidsthed om egne ressourcer kan bidrage til progressionen i undervisningsforløb. Der præsenteres en udviklet model med afsæt i denne form for undervisning, hvor progressionsbegrebet søges forstået og forklaret på tre niveauer. Slutteligt diskuteres, hvorledes innovation og progression som begreber og som undervisningsaktiviteter kan berige hinanden på universiteterne generelt.In the article, the concepts of innovation and progression are linked to one another based on the author’s experiences with teaching innovation to humanistic students. In particular, there is a focus on competency assessment as a foundation for this interrelation as the student’s awareness of their own resources contributes to progression in courses of study. A newly developed model is presented in the article. The concept of progression is understood and explained in the context of innovation teaching at three levels. Finally, it is discussed how innovation and progression as concepts and concrete forms of activity in the classroom can enrich each other within the university setting.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

We offer discounts on all premium plans for authors whose works are included in thematic literature selections. Contact us to get a unique promo code!