Journal articles on the topic 'Arbejdskraft'
To see the other types of publications on this topic, follow the link: Arbejdskraft.
Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles
Consult the top 50 journal articles for your research on the topic 'Arbejdskraft.'
Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.
You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.
Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.
1
Arnholtz, Jens, and Søren Kaj Andersen. "Byggeriets partssamarbejde i skyggen af udenlandsk arbejdskraft." Tidsskrift for Arbejdsliv 17, no. 2 (June 1, 2015): 44–62. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v17i2.108992.
Full textAbstract:
Partssamarbejdet i bygge-og anlægssektoren har i mange år været præget af gode samarbejdsrelationer. Siden EU-udvidelserne i 2004 og 2007 har udenlandsk arbejdskraft fra de nye øst- og centraleuropæiske medlemslande dog skabt debat om underbetaling og unfair konkurrence-ofte under overskriften social dumping. Ved overenskomstfornyelserne i byggeriet i 2007, 2010, 2012 og 2014 har udenlandsk arbejdskraft og social dumping været de helt dominerende temaer. Analysen af disse overenskomstrunder viser, at parterne faktisk har formået at skabe en aktørdrevet udvikling af overenskomsterne, der tager fat i sektorspecifikke problemstillinger, som tilstedeværelsen af udenlandske arbejdskraft rejser. Samtidig viser analysen, at temaet om den udenlandske arbejdskraft har skabt spændinger i partssamarbejdet, og at EU-domme, den økonomiske krise samt presset fra baglandet og fra politikerne både har indskrænket parternes handlerum og samtidig stillet større krav om, at de handler.
2
Holt, Helle. "Indflydelse på egen arbejdstid som løsningen på tilpasningen mellem arbejdsliv og familieliv." Tidsskrift for Arbejdsliv 5, no. 3 (September 1, 2003): 23. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v5i3.108402.
Full textAbstract:
Artiklen diskuterer, hvordan organisationsforandringer med henblik på at gøre to arbejdspladser mere familievenlige har forskellige effekter, selvom midlet begge steder har været en større medarbejderindflydelse på arbejdstiden. Den ene arbejdsplads er en traditionel mandsdomineret arbejdsplads med primært ufaglært arbejdskraft, den anden en traditionel kvindedomineret arbejdsplads med primært faglært arbejdskraft.
3
Michelsen, Christine Gonnsen, Mira Leonie Luckert, and Høgni Olafsson. "“Internationale talenter” i København." Culture and History: Student Research Papers 2, no. 3 (October 8, 2018): 44–63. http://dx.doi.org/10.7146/chku.v2i3.120112.
Full textAbstract:
I en global verdensøkonomi ses øget vækst og konkurrenceevne som afgørende for staters overlevelse, og en måde at sikre dette er ved at tiltrække og fastholde talentfuld udenlandsk arbejdskraft. Baseret på feltarbejde og med et stats- og livsformsteoretisk perspektiv undersøger denne artikel Københavns Kommunes indsats gennem International House for at tiltrække og fastholde ”internationale talenter”. Det vises imidlertid, at kommunen mest af alt tiltrækker migranter, hvis rationaler ikke umiddelbart stemmer overens med kommunens mål om at sikre talentfuld arbejdskraft, og det diskuteres, hvordan dette paradoks kan forklares. Det vises endvidere, hvordan kommunen forsøger at subjektivere migranterne så deres praksis kommer mere i overensstemmelse med kommunens intentioner.
4
Hansen, Jens Arnholtz, and Nana Wesley Hansen. "Polakker på det danske arbejdsmarked — frie fugle eller ny randgruppe?" Tidsskrift for Arbejdsliv 11, no. 2 (June 1, 2009): 024–40. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v11i2.108793.
Full textAbstract:
Siden EU udvidelsen i 2004 har Danmark oplevet en stor tilstrømning af arbejdskraft fra de nye EU-lande. Den ny arbejdskraft har rejst debat i Danmark om forringelser af løn- og arbejdsvilkår for danske arbejdstagere, men østeuropæeres egne oplevelser på det danske arbejdsmarked er kun i ringe grad blevet dokumenteret. På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt 500 polske arbejdsmigranter i Danmark gennemført i efteråret 2008, sammenlignes polakkernes beskæftigelsesfrekvens, lønniveau, arbejdstider og arbejdsmiljø med danskernes for at vurdere deres arbejdsvilkår og placering på det danske arbejdsmarked. Artiklen viser, at der er store forskelle mellem danske og polske arbejdstageres løn- og arbejdsvilkår, men at dette til en vis grad kan forklares med de jobtyper polakkerne har. På den baggrund peges der afslutningsvis på fremtidige problemstillinger omkring det danske arbejdsmarked og arbejdskraftvandringen i et udvidet EU.
5
Ibsen, Flemming, and Flemming Ibsen. "Almengørelse af overenskomsterne — et støtteben til den danske model?" Tidsskrift for Arbejdsliv 14, no. 2 (June 1, 2012): 67–81. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v14i2.108907.
Full textAbstract:
Det danske arbejdsmarked har det seneste tiår oplevet et markant fald i den samlede organisationsprocent. Faldet er primært indtruffet i den private sektor, og helt overvejende i brancher, hvor arbejdsgiverne ikke er organiserede, og overenskomstdækningen er lav eller ikke eksisterende. I den samme periode har det danske arbejdsmarked modtaget en massiv indvandring af udenlands arbejdskraft, der helt overvejende har arbejdet på løn- og arbejdsvilkår, der har ligget langt under det niveau, som danske overenskomster sikrer. Den udenlandske arbejdskraft udkonkurrerer dermed den danske arbejdskraft gennem social dumping, og da de udenlandske lønmodtagere for hovedpartens vedkommende fravælger medlemskab af fagforeningerne, bliver den danske model endnu engang taberen. Den manglende overenskomstdækning og håndhævelse af overenskomsternes indhold fører således til både tab af medlemmer og tab af jobs til danske lønmodtagere. I Norge har man i årevis bekæmpet social dumping med en 'almengørelse' af overenskomsternes indhold til hele det uorganiserede arbejdsmarked. Kan almengørelse af de partsaftalte danske overenskomster til det uorganiserede arbejdsmarked være med til at stabilisere den danske model, dels gennem bekæmpelse af social dumping, dels gennem organisering af flere medlemmer i fagforeningerne? Denne artikel forsøger at give svaret, dels gennem en analyse af sammenhængen mellem overenskomstdækning og faglig organisering, dels via en præsentation af udenlandske eksempler på 'almengørelse' med fokus på det norske eksempel. Artiklen afsluttes med en præsentation af LO's syn på 'almengørelse' af overenskomsterne som et middel til en styrkelse af den danske model.
6
Søborg, Henrik. "Middelindkomstfælden i Sydøstasien." Samfundsøkonomen 2013, no. 2 (January 1, 2013): 38–43. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2013i2.140845.
Full textAbstract:
Flere nyligt industrialiserede lande i Sydøstasien regnede i 1990’erne med at blive fuldt udviklede økonomier i løbet af et par årtier, men transformationen er stødt ind i barrierer. De har vanskeligt ved at tilvejebringe arbejdskraft med de efterspurgte kvalifi kationer på arbejdsmarkedet.
7
Nielsen, Mette Lykke, Anne Görlich, Regine Grytnes, and Johnny Dyreborg. "Uden sikkerhedsnet." Tidsskrift for Arbejdsliv 19, no. 1 (February 1, 2017): 29–45. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v19i1.109076.
Full textAbstract:
Begreberne ’prekært arbejde’, ’prekarisering’ og ’Prekariatet’ konceptualiserer, hvordan aktuelle neoliberale politikker og ændrede økonomiske forhold producerer nye former for marginalisering på arbejdsmarkedet. Gennem detaljerede analyser af tre etnografiske fortællinger om unge på kanten af arbejdslivet viser denne artikel blandt andet, hvordan det at blive betragtet som en let erstattelig arbejdskraft er med til at forme de unges subjektiveringsprocesser.
8
Kirk, Henning, and Jesper Wégens. "Fra beskyttelse til diskrimination - Ældrepolitikkens seniorpolitiske omkostninger." Tidsskrift for Arbejdsliv 4, no. 3 (September 1, 2002): 9. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v4i3.108377.
Full textAbstract:
Manglen på yngre arbejdskraft i fremtiden nødvendiggør at seniorpolitikken kvalificeres ved mere viden om seniorernes ressourcer. Aldersgrænser inden for pensions- og arbejdsmarkedspolitik blev oprindeligt indført for at beskytte mod nedslidning og fattigdom. I dag er sådanne grænser i realiteten med til at opretholde aldersdiskrimination. Samtidig lider seniorpolitikken under et 'gerontologisk underskud', idet forældelse i arbejdsfunktion automatisk betragtes som normal aldring-hvor årsagerne oftest skal findes i mangelfuld personaleudvikling og gensidige negative forventninger til seniorkarrieren.
9
Hyllested, Trine. "Lærerstuderendes valg af undervisningsfag med fokus på valg af ”natur/teknologi”, ”biologi”, ”geografi” og ”fysik/kemi”." Arbejdspapirer, Københavns Professionshøjskole, no. 3 (May 18, 2017): 52. http://dx.doi.org/10.7146/arbejdspapirerkp.v0i3.120982.
Full textAbstract:
Flere unge i Danmark skal vælge en naturfaglig ungdomsuddannelse. Danmark har brug for veluddannede personer med kompetencer inden for de naturvidenskabelige fagområder. Dels er det vigtigt at uddanne borgere, der kan være med til at afgøre fremtidige naturfaglige og teknologiske spørgsmål, dels er det vigtigt at kunne forsyne Danmarks virksomheder med uddannet arbejdskraft. Sidst, men ikke mindst er naturfag et spændende fagligt felt, som giver stor personlig tilfredsstillelse at beskæftige sig med
10
Engelbrecht, Bent. "Livsfaser og seniorpolitik." Tidsskrift for Arbejdsliv 4, no. 3 (September 1, 2002): 77. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v4i3.108382.
Full textAbstract:
Livet leves i forskellige faser, som et nor-malt livsforløb kan opdeles i. Hver enkelt fases forskellige muligheder, risici og behov skal der tages højde for, når en virksomhed skal fastlægge sin personalepolitik. Feks. skal en seniorpolitik begynde allerede for de 40-årige. Livet er en balancegang. Vi konfronteres alle med modsætninger: På den ene side krav og ønsker fra omverdenen og på den anden side vore egne behov; virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft og den enkeltes behov for et langsigtet perspektiv i karrieren; forældres rammer og børns behov.
11
Serup, Helle. "Plantekoner og priklebørn – kvinder og børn som arbejdskraft ved hedens forvandling, ca. 1880-1930." Kulturstudier 1, no. 1 (November 30, 2010): 53. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v1i1.3883.
Full textAbstract:
<p>Det er artiklens primære målsætning at påvise eksistensen af kvinde- og børnearbejde i skoven. Mange fotografier og erindringer henviser til dette arbejde, men vi ved reelt intet om omfanget. Her er gjort et forsøg på at beskrive og kvantificere<br />kvinders og børns arbejde ved produktionen af planter på Hedeselskabets planteskole i Birkebæk i perioden fra 1890 til 1932 ud fra betalingslisterne i planteskolens regnskaber. Oplysningerne heri er suppleret med erindringsbeskrivelser<br />og fotografier.Resultatet af undersøgelsen er et større kendskab til arbejdsfordelingen mellem kønnene. Kvinder og børn har udgjort en meget vigtig arbejdskraft i planteproduktionen, men det reelle omfang er stadig ukendt, da tallene heri udelukkende<br />viser en lokal situation.</p><p>Producing Plants – Women and Children as a Workforce during<br />the Transformation of the Jutland Heathlands, ca. 1880-1930<br />It is the aim of this study to document the existence of women and children working in the forest. A number of photos and memoirs mention this kind of work, but in reality we do not have much knowledge of the type and extent of this<br />work. Here, a qualified attempt is made at describing and quantifying the work of women and children in producing forest plants at a nursery in Birkebæk, owned by Hedeselskabet (The Danish Heath Society) during the period 1890-1932. This<br />is done by examining the wage accounts. Women and children are not mentioned specifically by name, but their share of the work may be gauged by looking at the wage levels. The days and hours enumerated at low pay represent the amount<br />of work performed by women and children. To ensure that this was actually the case, wages in the accounts were compared to the few scraps of local information available and to the statistical information on wage levels. From the accounts may be seen that the work was strictly divided on the basis<br />of sex and age. Men did the heavy work, such as handling the horses (ploughing, harrowing and transport work) and preparing the soil (digging and fertilizing), whilst the main tasks for women and children was weeding out and transplanting the small plants, tasks that included monotonous work in very bad working postures and requiring small hands and lots of patience. This is also borne out by contemporary photos: Women and children down on their knees weeding out<br />while men are performing the same job but in an upright position, using a hoe or a rake. The results of the study confirm that women and children have been important<br />as a workforce in the nurseries. Unfortunately, the true extent of their workhas yet to be discovered. Other studies will have to show if the situation was the same in most nurseries all over Denmark in this period – which by the author’s recollection is the most likely.</p>
12
Bredgaard, Thomas. "Virksomhederne i arbejdsmarkedspolitikken." Tidsskrift for Arbejdsliv 7, no. 2 (June 1, 2005): 38. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v7i2.108458.
Full textAbstract:
arbejdsmarkedsreformen Flere i arbejde fra 2002 indebærer på en række områder skelsættende nybrud i arbejdsmarkedspolitikken, dog ikke hvad angår virksomhedernes rolle heri. Reformens indholdsmæssige elementer er derimod fokuseret på udbyderne af arbejdskraft, dvs. ledige og beskæftigede. Det er imidlertid en væsentlig betingelse for reformens succes, at virksomhederne dels fastholder personer i risiko for udstødelse, dels integrerer personer, som allerede er udstødt fra arbejdsmarkedet. Artiklen analyserer den politiske udviklingshistorie på området og behandler på baggrund heraf spørgsmålet om, hvordan et mere rummeligt arbejdsmarked kan frembringes, samt hvordan virksomhederne kan påvirkes til at påtage sig et større socialt ansvar.
13
Jensen, Sif Hjelm, Sofie Zonkjer-Andersen, Julie Mahler, and Elizabeth Aagren Mikkelsen. "Fastholdelse af flygtige talenter." Culture and History: Student Research Papers 2, no. 3 (October 8, 2018): 27–43. http://dx.doi.org/10.7146/chku.v2i3.120111.
Full textAbstract:
Højtuddannede arbejdsmigranter betegnes som talenter på Novo Nordisk, fordi de excellerer indenfor fremstillingen af hæmofilimedicin. Novo Nordisks og talenternes praksis er betinget af det globaliserede marked. Det er muligt for virksomheden at anvende international arbejdskraft for at opretholde konkurrenceevnen internationalt. Derfor bruger Novo Nordisk ressourcer på at tiltrække talenterne i afdelingen Global Mobility, som skal gøre både arbejdsliv og privatliv attraktivt i Danmark, da begge skal fungere for at gøre opholdet varigt. Arbejdsmigranternes praksis er muliggjort af et globaliseret marked og betinget af Novo Nordisk. Der kan de bruge deres kompetencer, hvorfor talenterne og Novo Nordisk indgår i et gensidigt afhængighedsforhold.
14
Kristensen, Tage Søndergård. "Fra mangel på arbejde til mangel på arbejdskraft Skal vi arbejde mere for at stresse mindre?" Tidsskrift for Arbejdsliv 6, no. 1 (March 1, 2004): 105. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v6i1.108413.
Full text
15
Høgedahl, Laust, and Jørgen Stamhus. "Opbrud i den offentlige løndannelse." Økonomi & Politik 96, no. 4 (January 1, 2015): 5–8. http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v96i4.141923.
Full textAbstract:
Den 25. september 2023 afholdt finansminister Nicolai Wammen pressemøde om de kommende trepartsforhandlinger om rekruttering og fastholdelse af velfærdsmedarbejdere, som skal løse den akutte udfordring med mangel på medarbejdere i den offentlige sektor. Til dette formål har regeringen ekstraordinært afsat tre milliarder, der skal udmøntes løbende frem til 2030 på baggrund af syv målsætninger beskrevet i Finansministeriet (2023). To af målsætningerne indikerer, at det er regeringens synspunkt, at løndannelsen i den offentlige sektor ikke er lykkedes med at opfylde to centrale formål med løndannelse og lønforhandlinger: at sikre tiltrækningen af kvalificeret arbejdskraft og at understøtte dynamiske og fleksible lønstrukturer. Den ekstraordinære tildeling uden for rammen løser ikke på længere sigt dette indbyggede strukturelle problem, hvilket peger på behovet for reformer af de offentlige overenskomstforhandlinger.
16
Moseholm, Jakob Tvorup, Clara Mølsted Zapffe, Lærke Grell Gudiksen, Peter Andreas Mortensen, and Thorvald Winsløw Schjeldal. "”Deres mål er at blive i Danmark”." Culture and History: Student Research Papers 2, no. 3 (October 8, 2018): 64–84. http://dx.doi.org/10.7146/chku.v2i3.120113.
Full textAbstract:
Danmark har brug for højtuddannet og kvalificeret arbejdskraft. I 00’erne betød det blandt andet, at der blev vedtaget særligt fordelagtige visum-ordninger til højtuddannede migranter for at lette deres adgang til det danske arbejdsmarked. I praksis bliver mange højtuddannede migranter dog nødsaget til at søge ud i lavtlønnede og ufaglærte erhverv. Denne artikel er baseret på optegnelser af en række indiske arbejdsmigranter i det udsatte boligområde Værebro Park i Gladsaxe Kommune. Formålet er at undersøge, hvordan en stor gruppe af indiske migranter skaber sig en tilværelse i Danmark i et politisk spændt felt omkring ghettodannelse, integrationspolitik og nationale interesser. Med en stats- og livsformsteoretisk tilgang undersøges, hvordan den enkelte families hverdagspraksis kan forstås i relation til både nationale og globale tendenser.
17
Kirkeby, Ole Fogh. "Det svære, nye lederskab." Tidsskrift for Arbejdsliv 10, no. 1 (March 1, 2008): 089–95. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v10i1.108657.
Full textAbstract:
S iden år 2000 er der sket meget på det dan ske arbejdsmarked. For det første nærmer vi os fuld beskæftigelse, og dermed afspejles det epokegørende i kapitalismens tohundredeårige historie, at efterspørgslen på arbejdskraft overgår udbuddet for de fl este fags og professioners vedkommende. For det andet stiger den forholdsmæssige andel af immaterielt arbejde på det manuelles bekostning, den meget brede, og upræcise, betegnelse 'vidensarbejde' er uden tvivl i stærk vækst, dels fordi R&D (Research and devel opment) ikke længere kun foregår i separate afdelinger i virksomhederne, men bliver en del af arbejdets sociale karakter; dels fordi arbejdsfunktionernes kommunikative sider får større og større indfl ydelse og dermed det eksperimenterende, improviserende, forklarende og formidlende moment. IT-mediet opfordrer per se til denne udvikling, da informationsbehandling er en kommunikativ aktivitet, der forudsætter en mere uformel relation til viden.
18
Byskov, Louise Hvitved, Ida Juul, and Jakob Krause-Jensen. "’Udseende betyder alverden’ - Frisøruddannelsen og oplæringen til æstetisk arbejde." Tidsskrift for Arbejdsliv 24, no. 3 (November 18, 2022): 76–92. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v24i3.134750.
Full textAbstract:
I løbet af frisørelevers uddannelse bedømmes og klassificeres elever ofte i forhold til, om de er ”frisørtyper”. Det sker med reference til arbejdsmarkedets krav. De trendsættende frisørsaloner gør brug af de ansattes udseende som led i deres branding. De kommende frisører lærer således allerede under uddannelsen, at en frisør sælger mere end blot faglige og tekniske færdigheder. Frisøruddannelsen involverer også elevernes fysiske fremtoning og stil. På baggrund af obersvationer af undervisningssituationer og interviews med lærere og elever udforsker artiklen, hvordan der på uddannelsen foregår en forhandling om, hvad der kendetegner en frisørtype og hvordan eleverne reagerer på kravet om at gøre sig genkendelige som ’rigtige frisørtyper’. Artiklen konkluderer, at når branchens krav om ’æstetisk arbejdskraft’ finder vej ind i uddannelsen, så opløses skellet mellem det professionelle og det personlige/private på måder, som balancerer på en knivsæg mellem omsorg og grænseoverskridende indblanding.
19
Ejrnæs, Anders. "Fleksibilitet og etnisk segregering. En analyse af sammenhængen mellem virksomhedsfleksibilitet og etnisk rummelighed." Dansk Sociologi 17, no. 1 (March 3, 2006): 21–39. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v17i1.810.
Full textAbstract:
Artiklen belyser, hvordan forskellige virksomhedsrelaterede faktorer påvirker den etniske segregering på det private arbejdsmarked. Det centrale spørgsmål er, hvordan fleksibilitet i produktion og arbejdsorganisation påvirker den etniske segregering på arbejdsmarkedet. Problemstillingen bliver belyst gennem data fra en stor SFI spørgeskemaundersøgelse af et stratificeret udvalg af danske virksomheder. Analysen viser, at det danske arbejdsmarked er segregeret og indvandrere er placeret i periferien af arbejdsmarkedet. Til forskel fra mainstream arbejdsmarkedsforskning er der ikke en enkelt faktor, der er bestemmende for den etniske opdeling på arbejdsmarkedet. Analysen viser derimod, at kombinationen af at producere på et usikkert marked, levere standardprodukter/ ydelser og anvende kvantitative fleksibilitetsstrategier, dvs. tilpasse sig til ændringer enten gennem fyringer eller nedsættelse af arbejdstiden øger andelen af etniske minoriteter. Dette indikerer, at etniske minoriteter anvendes som en traditionel periferi arbejdskraft, der udfører det rutineprægede arbejde og samtidig er løsere tilknyttet til virksomhederne uden muligheder for opadgående mobilitet.
20
Klindt, Mads Peter, and Rasmus Ravn. "Den ’rådne banan’ er human kapital - en analyse af kommunernes brug af uddannelse i beskæftigelsesindsatsen." Tidsskrift for Arbejdsliv 21, no. 1 (May 21, 2019): 48–71. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v21i1.114442.
Full textAbstract:
Siden midten af 1990’erne er brugen af ordinær uddannelse i beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige faldet mærkbart. Udviklingen blev forstærket efter arbejdsformidlingssystemets nedlæggelse og oprettelsen af kommunale jobcentre i 2009. Imidlertid er der store forskelle mellem kommunerne. I artiklen undersøger vi hvilke faktorer, der har betydning for omfanget af kommunernes brug af uddannelse. Med afsæt i litteraturen formuleres tre hypoteser, og efterfølgende analyseres et datasæt konstrueret på baggrund af Jobindsats.dk. Analysen viser blandt andet, at uddannelsesaktivering gennemsnitligt set fylder mere i røde kommuner end blå. Desuden er uddannelse mere udbredt i de nord- og midtjyske kommuner end på Sjælland. Endelig viser analysen, at syv af kommunerne i topti ligger i bæltet fra Vestjylland over Thy til Vendsyssel – den såkaldt ’rådne banan’. Vi diskuterer i den forbindelse, om det er fraflytning og mangel på arbejdskraft, der har forårsaget human kapital-strategiens revival i denne del af Udkantsdanmark.
21
Ibsen, Flemming, and Steen Scheuer. "Løn mellem produktion og velfærd. Reguleringsordningens betydning for løndannelsen i den offentlige sektor." Økonomi & Politik 96, no. 4 (January 1, 2015): 29–43. http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v96i4.141925.
Full textAbstract:
I denne artikel undersøges det, hvorledes arbejdsmarkedets parter har arbejdet og lykkedes med at skabe institutionelle og aftalemæssige rammer for en balanceret lønudvikling mellem de to sektorer på det danske arbejdsmarked. Udfordringen er atskabe mulighed for en optimal udvikling af dansk eksportvækst og samtidigt sikre en lønudvikling for offentligt ansatte, der matcher de privatansattes og giver mulighed for at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft i den offentlige sektor. Svaret er historisk blevet en aftale mellem arbejdsmarkedets parter, benævnt Reguleringsordningen (RO) fra 1983, som siden er blevet brugt til at balancere løndannelsen mellem den private og offentlige sektor. På baggrund af empiriske analyser af Reguleringsordningensfaktisk funktion siden 2000 konkluderes det, at ordningen har været stærkt medvirkende til at sikre parallelitet i den private og den offentlige løndannelse, men at ordningens fastlåsning af lønhierarkiet i den offentlige sektor har skabt en række uløste vanskeligheder. Løsninger herpå antydes afslutningsvis.
22
Weber, Søren Salling. "Ambivalente afsløringer – jobkonsulenters erfaringer med diagnosers betydning for psykiatribrugeres deltagelse på arbejdsmarkedet." Tidsskrift for Arbejdsliv 22, no. 2 (August 7, 2020): 9–25. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v22i2.121518.
Full textAbstract:
Forskelssætninger er betydningsfulde og legitime i allokeringen til arbejdsmarkedet i et differentieret samfund. De bidrager både til udnyttelse af samfundets arbejdskraft og til kvaliteten af den enkeltes arbejdsliv. Forskelssætninger indgår samtidig i konfl ikter om ressourcetildeling og privilegier, og de kan danne grundlag for diskrimination. Denne artikel fokuserer på den modsætningsfyldte funktion af diagnoser i en specialiseret beskæftigelsesindsats for psykiatribrugere. Afsættet er jobkonsulenternes arbejde med at støtte psykiatribrugere på arbejdsmarkedet med metoden individuelt planlagt job med støtte. Målet med artiklen er, for det første, at vise empirisk, hvordan differentieringen af psykiatribrugere ud fra deres diagnose indgår i forhandlinger mellem professionelle, brugere og arbejdsgivere, hvilket er anledning til ambivalenser blandt jobkonsulenterne. For det andet at fremskrive en teoretisk begrundet analyse af psykiatribrugeres deltagelse på arbejdsmarkedet, som kan forklare jobkonsulenternes ambivalenser om at afsløre diagnoserne. Med afsæt i Nancy Frasers begreb om en bivalente kollektivitet viser jeg, hvordan afsløringen af diagnoserne har betydning for jobkonsulenternes deltagelse, status og relationer til brugere og arbejdsgivere – og dermed for deres muligheder for at understøtte psykiatribrugeres arbejdsmarkedsintegration. Afslutningsvis fremhæves nødvendigheden af at medrefl ektere både kulturelle og økonomisk forankrede marginaliseringsdynamikker i forståelsen af psykiatribrugeres situation.
23
Møhl, Bo, and Jytte Bang. "UNGDOM og de unges liv." Psyke & Logos 31, no. 1 (July 31, 2010): 6. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v31i1.8445.
Full textAbstract:
Det er ikke svært i daglig tale at definere ungdom – alle ved, at det er en tidsperiode mellem barndom og voksenliv. Det er imidlertid mere vanskeligt at formulere en præcis videnskabelig definition af ungdom, idet ungdomsbegrebet varierer fra tid til anden og fra kultur til kultur. John Gillis har i Youth and History (1974) beskrevet ungdom som en specifik socialgruppe med sin egen funktion og position i samfundet, og det er netop i bestemmelsen af dette, at vi kommer i vanskeligheder. I stort set alle kulturer er voksenlivet defineret ved, at man kan stifte egen familie, samt principielt via sin arbejdskraft at kunne brødføde denne. I visse kulturer bliver børn imidlertid tidligt sat i arbejde og derfor er et af de primære kriterier for voksen status muligheden for familiedannelse. At der eksisterer undtagelser fra denne definition er tydeligt, når man ser på teenagegraviditeter – ”de unge mødre” – og på det faktum, at mennesker i den vestlige verden får bør senere og senere, når de er ude over den ”første ungdom”. Samtidig med, at ungdommen varer længere og længere, når man ser på livsstil og voksnes mennesker selvfremstilling.
24
Paldam, Ella. "Samskabelse: En interdisciplinær begrebsuddybelse." Dansk Sociologi 31, no. 2 (September 8, 2020): 33–51. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v31i2.6344.
Full textAbstract:
Samskabelse er i løbet af få år blevet et nøglebegreb i projektarbejde og processtyring i både den private og den offentlige sektor i Danmark. Det er imidlertid ikke altid klart, hvad samskabelse betyder, eller hvad det indebærer i praksis. Er samskabelse bare et skalkeskjul for at høste frivillig arbejdskraft og dermed endnu et effektiviseringsværktøj? Artiklen her bruger resultaterne fra en systematisk litteratursøgning til at undersøge samskabelses interdisciplinære begrebshistorie. Samskabelsens vækst skyldes en stigende anvendelse af begrebsparret co-production og co-creation i den internationale litteratur, som har rødder i hvert sit felt, nemlig i den samfundsøkonomiske forskning i ressourcefordeling og infrastruktur samt i forskningen i slutbrugerinddragelse og produktinnovation. Litteratursøgningen viser desuden, at samskabelsesbegrebet blev bragt i anvendelse, inden det egentlige begrebsboom skete, nemlig i den systemteoretiske terapi- og ledelseslitteratur samt i den hermeneutiske antropologi. Ud fra de fire ophavsfelter identificerer artiklen fire grundantagelser i samskabelse: 1) Ressourcer er afgørende for at skabe incitament, 2) fælles kreativitet giver innovation, 3) processen er et økosystem af relationer, og 4) processen er situeret i alle sine partneres kontekster. Afslutningsvis diskuterer artiklen, at samskabelse medfører en bred værdiskabelse, som ofte varierer mellem processens partnere. Samskabelse kan derfor være en relevant samarbejdskonstellation, når vidt forskellige partnere ønsker at skabe outcomes på tværs af vidt forskellige incitamenter og værdisæt.
25
Trolle, Astrid Krabbe. "Transnationale klasser." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 75 (November 15, 2023): 21–35. http://dx.doi.org/10.7146/rt.vi75.137577.
Full textAbstract:
ENGLISH ABSTRACT: In a Danish context, Filipino migrants are often positioned as working class laborers from the global South. Yet this political positioning of work migrants does not catch the complex processes of individual social positioning within a transnational space. This article shows how social class is shaped by 1) political mobilization, 2) positions of employment and social status, 3) processes of gendered intimacy, and 4) performances of embodiment. Throughout every aspect, individual and institutional religiosity creates alternative spaces where the established social classes become less important. The interviewed Filipino Christians apply individual narratives of religious endeavour to complement their social situation in Denmark. DANSK RESUMÉ: Filippinske migranter bliver i en dansk kontekst ofte positioneret som ufaglært arbejdskraft fra det globale syd. Men den politiske positionering tager ikke højde for den ofte komplekse individuelle placering i et transnationalt socialt rum. Artiklen viser, hvordan social klasse er formet af 1) politisk mobilisering, 2) erhvervsmæssig placering og social status, 3) kønnede processer i intimsfæren, og 4) kropsliggørelse. I alle aspekter skaber både individuel og institutionel religiøsitet alternative rum, hvor de etablerede sociale klasser bliver mindre vigtige. De interviewede filippinske kristne kultiverer religiøse modnarrativer, der giver andre perspektiver på deres sociale situation i Danmark.
26
Redaktionen. "Den danske model som tema." Tidsskrift for Arbejdsliv 14, no. 2 (June 1, 2012): 5–8. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v14i2.108909.
Full textAbstract:
D en danske model er ikke alene hyldet herhjemme men også berømt i udlandet. Den udenlandske interesse kan spores tilbage til Galensons bog fra 1950'erne, som først udkom på engelsk og siden på dansk. I denne fremhæves den danske arbejdsmarkedsmodels historiske rødder i Septemberforliget fra 1899. Forfatteren fremhæver, hvorledes det historiske kompromis fra dengang lagde fundamentet for en organisering af arbejdsmarkedet, som ideelt set overlader det til arbejdsmarkedets parter selv at regulere forholdene på arbejdsmarkedet, og hvor staten kun intervenerer i de tilfælde, hvor det ikke lykkes for partene at forhandle sig frem til en løsning. Med introduktionen af flexicurity-begrebet tiltrak den danske måde at organisere arbejdsmarkedet på sig igen international interesse på grund af evnen til at kombinere en relativ høj grad af social sikring med stor flexibilitet på arbejdsmarkedet. Blandt arbejdsmarkedets parter, politikere og arbejdsmarkedsforskere ses 'modellen' som et foregangseksempel og som noget, som andre misunder os på grund af dens unikhed og fortræffeligheder. Dette afspejles ikke mindst i de mange advarsler, der fra tid til anden lyder om, at modellen skulle være truet fra forskellige fronter. Men spørgsmålet er, hvad der egentlig ligger i begrebet 'den danske model', og om den virkelig er så unik og fortræffelig, som den hjemlige diskurs synes at indikere? Hvordan begrebet 'den danske model' end bliver forstået og brugt, så er det vigtigt at forholde sig til den centrale problematik, som drejer sig om, hvorledes arbejdsmarkedet reguleres i Danmark. Til alle tider har dette spørgsmål impliceret analysen af nogle helt centrale, politiske og økonomiske magtforhold i samfundet. Relationen mellem køber og sælger af arbejdskraft, mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren er helt central for produktion af varer og tjenester og fordelingen af disse i samfundet. Dermed er det jo selve velfærdssamfundets grundlag, der er i spil, og det handler i høj grad om, hvorledes interessemodsætningerne mellem køberne og sælgerne af arbejdskraften bliver håndteret i samfundet. Med andre ord er spørgsmålet, om arbejdsmarkedets regulering et helt igennem politisk tema. Disse spørgsmål åbenbarede sig meget tidligt i det moderne samfunds historie. De klassiske økonomer og sociologer søgte at finde begreber og teorier, der kunne bringe fornuft i det kaos af forandringer, som kapitalismen indvarslede. Specielt viste problemet sig at være de tilbagevendende kriser med deraf følgende nød, elendighed og social uro. I Danmark blev dette såkaldte 'arbejderspørgsmål' debatteret i hele sidste halvdel af det 19. århundrede, og et af resultaterne af konflikterne var forliget mellem arbejdsgivere og fagforeninger i 1899. Som nævnt er det her, vi finder det, som mange betegner som grundstenen til 'den danske model'. Nogenlunde samtidigt blev nogle af demokratiets og parlamentarismens børnesygdomme kureret, og staten
27
Mertz, Per. "Brug af fortællinger og metonymer i seniorpolitik." Tidsskrift for Arbejdsliv 4, no. 4 (December 1, 2002): 59. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v4i4.108388.
Full textAbstract:
Virksomheder kan komme i en situation, hvor de kommer til at mangle arbejdskraft, hvis ikke de gør noget for at fastholde ældre medarbejdere i en tid, hvor tilgangen af unge til arbejdsmarkedet falder. Det har fået en række virksomheder til at udvikle forskellige former for seniorpolitik på arbejdspladserne. Men at udvikle seniorpolitik i en virksomhed er ikke så lige til. På den ene side ønsker man at gøre noget særligt for ældre medarbejdere, noget der kan give dem lyst til fortsat at arbejde i virksomheden, og på den anden side har ældre medarbejdere et ønske om ikke at blive gjort til noget særligt, men bare indgå på lige fod med alle andre i medarbejdergruppen. Denne artikel bygger på arbejdet med at udvikle seniorpolitik i danske virksomheder. Man kan vælge at betragte dette arbejde som et forsøg på at beskrive, hvad det er, der mere generelt skal til for at gøre en arbejdsplads bedre. Når medarbejdere i artiklen derfor peger på ændringer på arbejdspladsen, er det ganske vist med fokus på ældre, men ofte vil de foreslåede ændringer være vigtige for både yngre og ældre medarbejdere. Udvikling af seniorpolitik skal derfor ikke opfattes som forsøg på at isolere ældre medarbejdere og gøre dem til noget særligt. Udvikling af seniorpolitik skal snarere betragtes som virksomhedens mulighed for mere generelt at gøre arbejdspladsen til et bedre sted at være ansat.'
28
Henrichsen, Carsten. "Velfærdssamfundets krise – kommunerne, den offentlige velfærd og borgernes sikkerhed." Samfundslederskab i Skandinavien 34, no. 2 (May 20, 2019): 101–20. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v34i2.5727.
Full textAbstract:
Stik mod hvad man ellers måtte forvente om det lille ”smørhul”, Danmark gerne opfattes som, går udviklingen imod forringede vilkår for samfundets mest udsatte. Socialpolitikken som et af velfærdsstatens kendemærker er blevet erstattet af beskæftigelsespolitik som et udtryk for den transformation af statsstyret til en konkurrencestat, som nogle ser som et grundvilkår for nutidens samfundsstyre. Servicestaten – som et andet nyere udtryk for denne statsform – forbeholdes dem, der med deres arbejdskraft kan og vil bidrage til samfundets opretholdelse, hvis den da ikke – med sine tilbud om beskæftigelse, integration og uddannelse – påtvinges borgere, der har svært ved at indordne sig under samfundets normer. Tilbage står en velfærdsstat for middelstanden, mens den sociale kontrakt er mere eller mindre brudt for samfundets mest udsatte. Med den foreliggende artikel søges hovedtrækkene af denne udvikling kortlagt, idet der herudover særligt fokuseres på kommunernes rolle i udviklingen og – som et spejlbillede heraf – på borgernes retssikkerhed. Det konkluderes, at kommunerne ofte – og trods stor politisk opmærksomhed og lejlighedsvise statsfinansielle indsatser – spiller hasard med borgernes retssikkerhed i et forsøg på at få budgetterne til at balancere. Hertil kommer en fragmenteret lovgivning, som gør det vanskeligt for kommunerne at levere en sammenhængende indsats over for de udsatte borgeres ofte komplekse problemer. Samtidig underlægges borgerne et omfattende kontrolregime, der skal sikre mod tilfælde af socialbedrageri, foruden at borgernes protester mod den kommunale sagsbehandling mødes med skærpede sanktioner. Det kan ses som udtryk for en velfærdssamfundets krise, som kalder på en politisk kursændring, hvis ikke den skal føre til mere alvorlige reaktioner mod samfundets bærende institutioner.
29
Christensen, Henrik Reintoft. "Religion og klasse i et senmoderne perspektiv." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 75 (November 15, 2023): 36–52. http://dx.doi.org/10.7146/rt.vi75.138622.
Full textAbstract:
ENGLISH ABSTRACT: The concept of class focuses historically on the economic exploitation of labor and on the conflict that arises between the exploited and exploiters. The German sociologists Hartmut Rosa and Andreas Reckwitz contribute in different ways to a new conceptualization of class society. In the culturalized class society the measure of the quality of life is the capacity of the individual to achieve self-realization as a unique and authentic individual. In this society of singularities culture plays a crucial role for the ability to establish meaning and motivation which potentially give religion, religious symbols, and religious narratives an important role in the realization of an authentic and unique life course. The article presents Rosa’s and Reckwitz’ theories and discusses the possible role of religion. Furthermore, it identifies the differences between the classical and the new class society and critically discusses the capacity of contemporary sociology of religion to grasp the consequences of their theories. DANSK RESUMÉ: Klassebegrebet har traditionelt handlet om den økonomiske udbytning af arbejdskraft og den konflikt der udspiller sig mellem udbyttede og udbyttere. De tyske sociologer Hartmut Rosa og Andreas Reckwitz bidrager på forskellig vis til forståelsen af et nyt klassesamfund. I det ‘kulturaliserede klassesamfund’ har den enkeltes evne til at realisere sig selv som et unikt og autentisk individ fået en ny og afgørende rolle for udlevelsen af et vellykket liv. I dette ‘singulariteternes samfund’ spiller kulturprodukter, herunder religion, en afgørende rolle for etableringen af mening og motivation, og hermed får også religion og særligt religiøse symboler og narrativer en potentielt vigtig rolle for realiseringen af et autentisk og unikt liv. Artiklen redegør for Rosas og Reckwitz’ samtidsdiagnoser og diskuterer religionens rolle heri. Derudover identificerer den forskellene mellem det gamle og det nye klassesamfund og forholder sig kritisk til den eksisterende religionssociologis evne til at håndtere konsekvenserne af denne diagnose.
30
Boje, Thomas P. "Medborger i frivilligt arbejde – velfærdsproducent eller demokratiets vagthund?" Tidsskrift for Arbejdsliv 21, no. 4 (January 9, 2020): 10–31. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v21i4.118063.
Full textAbstract:
I den danske debat om civilsamfundets rolle i forhold til borgerne og deres behov er det blevet stadig mere tydeligt, at de dominerende politiske aktører ønsker, at sektoren med dens frivillige, ulønnede arbejdskraft påtager sig en større rolle i leveringen af serviceydelser. Kommunerne bruger frivillige besøgstjenester til at skabe sociale aktiviteter for ældre; de etablerer lektiecafeer for skolebørn, som har vanskeligt ved at følge med i skoletimerne; hospice bruger i stort omfang frivillige til alle andre opgaver end lige patientbehandling; og under ’flygtningekrisen’ i 2015-16 overtog civilsamfundet og de frivillige på det nærmeste alle ikke kontrollerende aktiviteter – forsyning af tøj, møbler, visitering til arbejdsmarkedet og ikke mindst etablering af sociale netværk. Tidligere socialminister Mai Mercado har udtalt, at det offentlige ikke kan løse ensomhedsproblemerne i befolkningen. Det må være en opgave for civilsamfundet gennem borgernes frivillige indsats (Altinget, 2016, 2018). Der er bred enighed om, at borgernes aktive deltagelse i udviklingen og fornyelsen af velfærdssamfundet er vigtig og nødvendig. Det, som er til diskussion, er, hvilken form denne deltagelse skal have. Her er der tale om en bred vifte af forskellige former for deltagelse lige fra politisk aktivisme over forskellige former for aktiv involvering af borgerne i centrale politiske beslutningsprocesser til udførelse af serviceopgave i den offentlige sektor på frivillig ulønnet basis. I afklaring af civilsamfundets rolle og medborgernes frivillige ulønnede arbejde er det vigtigt først at klargøre, hvad civilsamfundet og dermed den ulønnede frivillige arbejdsindsats står for, samt hvilken relation det har til staten og markedet. I artiklen vil jeg primært diskutere det frivillige ulønnede arbejdes rolle i det danske velfærdssamfund. Dette gør jeg ved at forholde mig til tre spørgsmål: Hvilken betydning har det ulønnede frivillige arbejde og den civile sektor for produktion af velfærd? Hvordan har det ulønnede frivillige arbejde i Danmark ændret sig gennem de sidste to årtier? Hvordan er forholdet mellem det lønnede og ulønnede arbejde i det danske civilsamfund?
31
Redaktionen. "Indledning." Tidsskrift for Arbejdsliv 3, no. 1 (March 1, 2001): 7. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v3i1.108340.
Full textAbstract:
Den modsætningsfyldte aktivering arbejdssamfundet og velfærdsstaten udfordres og udfordrer i disse år. Ganske vist har arbejdsløsheden været faldende siden 1994, men det har ikke medført en mindre opmærksomhed på arbejdsløshedspolitikken. Tværtimod. arbejdsløshedspolitikken er blevet placeret mere og mere centralt, bla. fordi det finanspolitiske råderum er blevet indsnævret som følge af det ny-liberalistiske paradigmes sejrsgang. Velfærdsstatslige principper moderniseres og tilpasses nye ideologier og rationaler, og social- og arbejdsmarkedspolitikken bliver i stigende grad justeret til at virke disciplinerende. arbejdsstyrken og de arbejdsløse skal tilpasses de betingelser, der afstikkes af øget konkurrence, markedsstyring og globalisering. Et af eksemplerne på dette er den øgede vægtning af aktiveringen af arbejdsløse, som har fundet sted siden 1994 i Danmark. Den tidligere socialminister Karen Jespersen har udtrykt dette behov for disciplinering således: 'Mennesker på kontanthjælp kan have svært ved at holde fast i uddannelse og arbejde ret længe af gangen. De har svært ved at klare de trivielle og kedelige elementer, der findes i alle job-og ikke mindst i de job, der står åbne for dem. Derfor er det også vigtigt at tilrettelægge indsatsen, så det understreges både konkret og holdningsmæssigt, at arbejde er arbejde, og det kan både være hårdt og kedeligt. Man kan kun få arbejde, hvis man kan fungere med de regler, der nu engang er på en arbejdsplads' (Salt, nr. 3, juni 2000:15). Disciplinering båret af smukke hensigter for de mennesker, den rettes mod? Eller disciplinering som menneskelig umyndiggørelse og undertrykkelse? Det sidste har bla. forfatteren Jan Sonnergaard klart formuleret: 'De sidste ti år er der foregået en stille, men effektiv og tiltagende nedgøring af de svageste grupper, og den nuværende regering har effektivt indført en tvang over for og umyndiggørelse af disse grupper, som slår hvad man kan finde i de fleste andre lande. Ved hjælp af diverse aktiveringsordninger har man indført et nyt proletariat, der er billig arbejdskraft. Et proletariat, der er tvunget til at arbejde til en løn, ingen andre her i landet vil acceptere. Som ikke har ret til at sige op. Som er underlagt arbejdsformidlingens tilfældige luner og fikse idéer' (Aktuelt, 30. december 2000). Jan Sonnergaard mener, at aktiveringsfilosofien dumper medet brag, hvis den under-
32
Redaktionen. "Introduktion til forandringer i bygge- og anlægsbranchens arbejdsliv." Tidsskrift for Arbejdsliv 17, no. 2 (June 1, 2015): 5–9. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v17i2.108994.
Full textAbstract:
Introduktion til forandringer i bygge- og anlægsbranchens arbejdsliv strukturer, processer og problem- D e stillinger, mennesker oplever i deres arbejdsliv, vil blandt andet være præget af den branche, de arbejder i. Selvfølgelig kan man finde mange problemstillinger, som går på tværs af brancheskel, men den sammensatte helhed, som arbejdslivet udgør, er dog ofte præget af en bestemt branchemæssig kombination af forhold. Derfor kan det give god mening at fokusere på en enkelt branche, når man ønsker at forstå arbejdslivets komplekse sammenhænge. Dette temanummer har fokus på bygge- og anlægsbranchen. Det er en branche, der er præget af stor foranderlighed på en række parametre. arbejdsstedet ændrer sig ofte for de ansatte i branchen. Når en op-gave er færdig, betyder det som oftest, at man rykker til et nyt sted og en ny opgave. Samtidig er branchen præget af stor jobomsætning. Mange arbejdstagere bevæger sig hvert år ud og ind af branchen, og 20 til 30 % af de arbejdstagere, som bliver i branchen, skifter job fra år til år. Samlet set er det således typisk 30 til 40 % af de ansatte i branchen, som hvert år skifter job. Endelig er branchen notorisk følsom overfor konjunkturudsving. Fra lavkonjunkturen i starten af 1990'erne og frem til toppen af højkonjunkturen i 2007 er der sket en gradvis forøgelse af beskæftigelsen i branchen med cirka 45.000 personer. På dette tidspunkt var branchen rødglødende med stigende lønninger, masser af overarbejde og stor tilstrømning af arbejdskraft fra andre brancher og lande. Derefter skete der et dramatisk fald, hvor tæt ved det tilsvarende antal jobs forsvandt i løbet af ganske få år. I perioden 2007 til 2010 faldt branchens beskæftigelse således med 41.500 jobs eller 25 % i forhold til højdepunktet i 2007. På virksomhedssiden har man ligeledes oplevet et rekordhøjt antal konkurser. Nu er konjunkturerne så igen ved at vende, og det har sat gang i debatten om arbejdskraftmangel. Bygge- og anlægsbranchen er tit blevet brugt som konjunkturstabilisator. Offentlige investeringer i bygge- og anlægsprojekter bruges ofte til at få gang i økonomien i krisetider. Det har vi senest set i forbindelse med finanskrisen, hvor håndværkerfradrag og fremrykning af offentlige investeringer i forhold til store anlægsprojekter blev brugt til at dæmpe de negative effekter af krisen. Men den europæiske integration udfordrer denne klassiske brug af branchen som konjunkturstabilisator. Under højkonjunkturen i 00'erne kom et stigende antal udenlandske virksomheder-specielt fra de nye EU-medlemslande-ind i branchen. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt de øgede investeringer vil føre til, at flere danske arbejdstagere kommer i arbejde og derved kan stimulere hele den danske økonomi, el-
33
Hansen, Agnete Meldgaard, Morten Kyed, and Jakob Krause-Jensen. "Indledning: Ulønnet og frivilligt arbejde." Tidsskrift for Arbejdsliv 21, no. 4 (January 9, 2020): 5–9. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v21i4.118062.
Full textAbstract:
Langt de fleste undersøgelser, teorier og diskussioner indenfor arbejdslivsforskningen drejer sig enten implicit eller eksplicit om lønnet arbejde. Men hvad med alt det arbejde, man ikke får betaling for? Frivilligt arbejde, arbejde i lokalsamfundet, arbejdet som praktikant, ulønnet overarbejde, reproduktivt arbejde mm. Denne form for arbejde er ikke bare ulønnet, men også usynligt og underbelyst i arbejdslivsforskningen. Dette temanummer har derfor til formål at bringe bidrag, der undersøger det ulønnede arbejde i dets mangfoldige former og organiseringer, samt dets individuelle og samfundsmæssige implikationer. Meget ulønnet arbejde udføres i tæt tilknytning til, og nogle gange som erstatning for, regulært lønnet arbejde. Man kan argumentere for, at en senmoderne arbejdsetik, med høje krav til medarbejderens identifi kation med og emotionelle engagement i arbejdet, fører til en arbejdsindsats, der strækker sig langt ud over, hvad lønnen honorerer. Samtidig er fl ere brancher (fx. kulturområdet og dele af det akademiske arbejdsmarked) kendt for at have en institutionaliseret kultur for ubetalt overarbejde, ulønnede praktikforløb og lignende. Det ulønnede arbejde udføres i mange tilfælde af mennesker i prekære ansættelser (Gleerup, Nielsen, Olsén, & Warring, 2018). Mange er unge uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet, der påtager sig dette gratis arbejde i håbet om at styrke deres CV, ’at få et ben indenfor’, og at øge deres fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet (Wistreich & Lystlund Matzen, 2016). En anden fremtrædende version af ulønnet arbejde er frivilligt arbejde, dvs. ulønnet arbejde i relation til en sag, et formål eller en normativ orientering som den, der påtager sig arbejdet, ønsker at støtte/fremme. Frivilligt arbejde er udbredt i det danske foreningsliv, men vinder også i stigende grad indpas i offentlige velfærdsorganisationer (eks. ældrepleje og socialt arbejde), samt i tilknytning til socialøkonomiske virksomheder, hvor begreber som samskabelse og samproduktion bl.a. involverer brug af ulønnet arbejdskraft fra borgere, brugere og pårørende (jf. eksempelvis bidrag af Boje og Andersen i dette nummer). Denne type ulønnet arbejde er ofte båret af en ide om, at arbejdet giver noget immaterielt igen – eksempelvis glæden ved at hjælpe andre, gøre en god gerning, bidrage til en sag, styrke et lokalsamfund eller andet. Men det åbner også for nye interessante spørgsmål omkring eksempelvis latente værdi- og motivationskonfl ikter og praktiske positioner mellem ulønnede ildsjæle og det lønarbejdende personale i organisationerne. Endvidere peger udviklingen i velfærdsorganisationerne mod en stigende forventning til pårørende og familier om at løfte omsorgsopgaver og mod en re-privatisering af omsorgsopgaver, og dermed mod en re-aktualisering af diskussioner om særligt kvinders ulønnede reproduktive arbejde.
34
Redaktionen. "Unges vej til arbejdslivet." Tidsskrift for Arbejdsliv 15, no. 3 (September 1, 2013): 5–8. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v15i3.108943.
Full textAbstract:
S iden Tidsskrift for Arbejdsliv sidst-i 2006-havde unge som tema, er vældig meget forandret. I løbet af de syv år, som er gået, er vilkårene for unge på uddannelsesog arbejdsmarkedet skiftet fra en situation, hvor de fleste unge havde mange attraktive muligheder, til en situation, hvor alt for mange unge ikke har mulighed for at gøre eller blive det, de gerne vil. Den aktuelle økonomiske krise har blandt andet ramt de unge i form af stigende ungdomsarbejdsløshed. Ungdomsarbejdsløsheden i Dan-mark er høj, knapt 12 %. Danmark er dog sluppet forholdsvist nådigt i forhold til de øvrige EU-lande. Således er det ud af 27 EUlande kun Tyskland, ¯strig og Holland, der har en lavere arbejdsløshed blandt unge. I Sverige, som vi jo ofte sammenligner os med, er ungdomsarbejdsløsheden næsten dobbelt så høj, hvilket dog ikke er noget i sammenligning med situationen i Spanien, Grækenland og Kroatien, hvor den er over 50 % (Eurostat 2013). Sporene fra 1980'ernes rekordstore ungdomsarbejdsløshed skræmmer, og blandt politikere tales der om risikoen for at tabe endnu en ungdomsgeneration 'på gulvet'. Samtidig lykkes det trods alt mange unge at få et arbejde-med eller uden forudgående uddannelse. Men meget tyder på, at de har en anden tilgang til arbejdet og arbejdslivet end deres ældre kolleger og tidligere tiders unge. Feks. er organisationsprocenten meget lavere blandt unge end blandt ældre på arbejdsmarkedet, til trods for, at unge ofte er ansat under problematiske forhold, som i sig selv kunne kalde på en stærk organiseringsgrad. Denne problemstilling og de mange sager, der inden for de senere år har været om misbrug af unges arbejdskraft, er afsæt for temanummerets debatsektion. Krisen påvirker ikke kun unges muligheder på arbejdsmarkedet. Unge, som er startet på en erhvervsuddannelse, rammes af den økonomiske krisetilstand i erhvervslivet, som betyder, at manglen på praktikpladser er omfattende. De forringede jobmuligheder for unge uuddannede betyder, at søgningen til mange af de videregående uddannelser er støt stigende. I år slog optagelsen på de videregående uddannelser alle hidtidige rekorder, idet der var 9 % flere optagne end i 2012, som også var et rekordår. Den øgede søgning har ført til højere adgangskvotienter og langt flere afslag til unge, der søger ind på en uddannelse. Der-for rammer krisen også de unge, der ønsker en tænkepause efter at have afsluttet gymnasiet, idet deres studentereksamensgennemsnit risikerer at være devalueret i løbet af et år eller to. På Uddannelsesministeriets hjemmeside udtaler ministeren, Morten ¯stergaard, sin tilfredshed med de unges store søgning mod uddannelserne, idet han understreger, at det falder helt i tråd med målsætningen om, at den nuværende generation skal være den bedst uddannede no-gen sinde. Han glæder sig desuden over, at flere unge vælger videregående uddannelser, der er rettet mod beskæftigelse i private virksomheder. Da det er disse jobs, der skal sætte gang i væksten igen.
35
Redaktionen. "Indledning." Tidsskrift for Arbejdsliv 5, no. 3 (September 1, 2003): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v5i3.108404.
Full textAbstract:
Dette nummer handler om det moderne arbejdslivs belastninger. De seneste år har en række analyser og rapporter peget på problemer i det psykiske arbejdsmiljø med udbrændthed og stress til følge. De tegner billedet af et moderne arbejde, som kræver ansvarlighed, fleksibilitet, selvstændighed og engagement. Ja, det ikke blot kræver, det tilbyder, udfordrer og lokker. arbejdet er forførende og kalder på personligheden. Men som det hedder i en undersøgelse af FTF'ernes psykiske arbejdsmiljø: 'Det slider på sjælen'. Ved siden af de konkrete undersøgelser har flere generelle diagnoser på det fleksible arbejdsliv vundet stor genklang også i Danmark. Det er blandt andet Richard Sennetts bog 'The corrosion of character' og Arlie Hochschilds 'The time bind', som begge beskriver, hvordan arbejdslivet invaderer andre livsområder og undergraver personligheden. Vi ønsker med dette nummer at se nærmere på, om det moderne arbejde, det såkaldt 'fleksible arbejde' adskiller sig fra det traditionelle arbejde-ikke blot ved dets større frihedsgrader, åbenhed og alsidighed, men også ved dets belastninger. Det traditionelle arbejde var styret i detaljer fra oven via en hierarkisk og bureaukratisk organisation. Taylorismen betragtede medarbejderne som anonyme arbejdsmaskiner og drev rovdrift på dem ved en stærkt ensidig udnyttelse af deres arbejdsevner. Mennesket var et upersonligt led i en rationel produktionsmaskine. Det var rationelt, men 'et rationelt vanvid' ifølge Bernard Dorays' (1988) analyse af taylorismen og fordismen. Det fremmedbestemte arbejde gav kun få muligheder for autonomi, personlig indlevelse eller oplevelse af mening. Produktionen købte menneskers arbejdskraft, ikke deres person. I det traditionelle arbejde var subjektiviteten uønsket, det var et forstyrrende element, der skulle fjernes gennem detaljerede forskrifter for arbejdets udførelse. Hvad arbejderen mente og tænkte og følte, var i princippet ligegyldigt, hvis hun bare kom til tiden og gjorde, som der blev sagt. Sådan som det stadig kan gælde visse steder i dag på danske slagterier og andre samlebåndsfabrikker. Den tilsyneladende fremmedgørelse og instrumentalisering af arbejdet viste imidlertid kun en side af historien. For det første fordi produktionen aldrig i praksis kunne køre efter den 'videnskabelige ledelses' rationelle principper. Der var altid brug for menneskelig indgriben og omtanke, også fra manden på gulvet. For det andet fordi medarbejderne selv i det underordnede og rutineprægede arbejde søger mening, udfoldelse og bekræftelse. De forsøger at identificere sig med arbejdets indhold og at opleve arbejdet meningsfuldt-ofte på trods af dårlige vilkår. Og endelig fik den rationelt organiserede industriproduktion sit eget modstykke i den organiserede arbejderbevægelse. Den sikrede den sociale integration af arbejderne både i et stærkt socialt fællesskab på arbejdspladsen og i velfærdsstaten. Den kollektive organisering og det organiserede arbejdsmarked bidrog til at afbøde en del af det traditionelle arbejdes belastninger-både meningsløsheden og nedslidningen. Faktisk er det sådan, at industrisamfundet i dag er kommet til at fremstå som den meningsfulde, trygge og stabile orden over-for det moderne, fleksible arbejdssamfunds opløsende kræfter. Det gælder for eksempel i den nævnte bog af Richard Sennetts, som
36
Redaktionen. "Sundhed og sygdom — sundhedsfremme og nedslidning på arbejdet." Tidsskrift for Arbejdsliv 10, no. 2 (June 1, 2008): 005–12. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v10i2.108680.
Full textAbstract:
Man kan blive syg af at arbejde-det er velkendt. Men kan man også blive sundere af at gå på arbejde? Det er på arbejdspladsen, at vi tilbringer en stor del af vores aktive hverdagsliv, så spørgsmålet er, om arbejdspladsen kan være sundhedsfremmende? Og hvad er sundhedsfremmende og sundhedsskadelige arbejdspladser i dag, hvor arbejdets trusler mod sundheden i vores del af verden handler mere og mere om stress, udbrændthed og psykisk nedslidning? Og hvor sundt er det at arbejde i sundhedssektoren, hvor man om noget sted burde have viden om sygdom og sundhed i arbejdet? Disse spørgsmål sætter vi fokus på i dette nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv. Frem for at fokusere på forbindelsen mellem arbejdsmiljøet og de skadelige effekter på helbredet alene, ønsker vi at belyse både det sundhedsnedbrydende og det sundhedsfremmende ved arbejdet. Vægten i forhold til sundhed og sygdom har hidtil ligget på at undgå sygdom og skader gennem forbedringer af arbejdsmiljøet. I dette temanummer ønsker vi at inddrage andre perspektiver, som handler om det sunde i arbejdet og sunde livsprocesser i arbejdet hos de arbejdende. Det er en udfordring at fl ytte perspektivet fra det sundhedsnedbrydende til det sundhedsfremmende i arbejdet og arbejdspladserne. Forskningen i det, som kan kaldes sunde livsprocesser i arbejdslivet, kalder på andre perspektiver, for eksempel forskning i læring og organisationskultur, som sætter fokus på ressourcer, muligheder og kreativitet. Det er perspektiver som forsøger at se arbejdet ikke kun som forbrug og nedslidning af arbejdskraften, men som mulighed for livsudfoldelse, menneskelig udvikling, trivsel og sundhed. Et sådan skifte kræver, at arbejdet betragtes udfra et sundhedsbegreb, der er bredere end det medicinske sygdomsbegreb, der betragter sygdommen som adskilt fra den syge og dennes erfaringsverden-og fra et eventuelt 'sygt arbejde'. Et afsæt for forskningen i sundhed i arbejdet kan tages i hverdagslige sundhedsforståelser, selvom de ikke er tilstrækkelige i sig selv. Hverdagslige sundhedsforståelser indebærer, at sundhed ikke er absolut, men relativ i forhold til forskellige livsomstændigheder og livsstrategier. Sundhed og sygdom er subjektivt erfarede, tolkede og konstruerede tilstande og indgår i menneskers aktive håndtering af deres liv. Tværfaglig psykosocial og medicinsk forskning har i dag sat fokus herpå for eksempel i behandlingen af kræft. En hverdagslig sundhedsforståelse tager sit afsæt i menneskers bestræbelser på at skabe og konstruere deres egen sociale virkelighed, lige så meget som på at reproducere den. Hverdagslivet har mange aspekter af lyst og udfordringer samt krav og magt, hvori sundhed kun indgår som et delaspekt. Hverdagsforståelsen af sundhed, og det vil
37
Redaktionen. "Sundhed og sygdom — sundhedsfremme og nedslidning på arbejdet." Tidsskrift for Arbejdsliv 10, no. 2 (June 1, 2008): 005–12. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v10i2.108681.
Full textAbstract:
Man kan blive syg af at arbejde-det er velkendt. Men kan man også blive sundere af at gå på arbejde? Det er på arbejdspladsen, at vi tilbringer en stor del af vores aktive hverdagsliv, så spørgsmålet er, om arbejdspladsen kan være sundhedsfremmende? Og hvad er sundhedsfremmende og sundhedsskadelige arbejdspladser i dag, hvor arbejdets trusler mod sundheden i vores del af verden handler mere og mere om stress, udbrændthed og psykisk nedslidning? Og hvor sundt er det at arbejde i sundhedssektoren, hvor man om noget sted burde have viden om sygdom og sundhed i arbejdet? Disse spørgsmål sætter vi fokus på i dette nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv. Frem for at fokusere på forbindelsen mellem arbejdsmiljøet og de skadelige effekter på helbredet alene, ønsker vi at belyse både det sundhedsnedbrydende og det sundhedsfremmende ved arbejdet. Vægten i forhold til sundhed og sygdom har hidtil ligget på at undgå sygdom og skader gennem forbedringer af arbejdsmiljøet. I dette temanummer ønsker vi at inddrage andre perspektiver, som handler om det sunde i arbejdet og sunde livsprocesser i arbejdet hos de arbejdende. Det er en udfordring at fl ytte perspektivet fra det sundhedsnedbrydende til det sundhedsfremmende i arbejdet og arbejdspladserne. Forskningen i det, som kan kaldes sunde livsprocesser i arbejdslivet, kalder på andre perspektiver, for eksempel forskning i læring og organisationskultur, som sætter fokus på ressourcer, muligheder og kreativitet. Det er perspektiver som forsøger at se arbejdet ikke kun som forbrug og nedslidning af arbejdskraften, men som mulighed for livsudfoldelse, menneskelig udvikling, trivsel og sundhed. Et sådan skifte kræver, at arbejdet betragtes udfra et sundhedsbegreb, der er bredere end det medicinske sygdomsbegreb, der betragter sygdommen som adskilt fra den syge og dennes erfaringsverden-og fra et eventuelt 'sygt arbejde'. Et afsæt for forskningen i sundhed i arbejdet kan tages i hverdagslige sundhedsforståelser, selvom de ikke er tilstrækkelige i sig selv. Hverdagslige sundhedsforståelser indebærer, at sundhed ikke er absolut, men relativ i forhold til forskellige livsomstændigheder og livsstrategier. Sundhed og sygdom er subjektivt erfarede, tolkede og konstruerede tilstande og indgår i menneskers aktive håndtering af deres liv. Tværfaglig psykosocial og medicinsk forskning har i dag sat fokus herpå for eksempel i behandlingen af kræft. En hverdagslig sundhedsforståelse tager sit afsæt i menneskers bestræbelser på at skabe og konstruere deres egen sociale virkelighed, lige så meget som på at reproducere den. Hverdagslivet har mange aspekter af lyst og udfordringer samt krav og magt, hvori sundhed kun indgår som et delaspekt. Hverdagsforståelsen af sundhed, og det vil
38
Iversen, Ane, Maja Bisgaard, and Niels Lykke Jensen. "Mangel på arbejdskraft kalder på nye digitale værktøjer til virksomheder." Samfundsøkonomen 2021, no. 3 (March 17, 2022). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2021i3.129101.
Full textAbstract:
Danske små og mellemstore virksomheder (SMV’er) angiver, at én af deres største udfordringer inden for et to-årigt perspektiv er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Samtidig ses et overudbud af arbejdskraft med mellemlange og lange uddannelser. Denne artikel beskæftiger sig med, hvad et digitalt værktøj, som kan understøtte virksomhederne i at arbejde med substitution, skal kunne for at imødekomme de barrierer, som virksomhederne har og oplever i forbindelse med rekruttering af højtkvalificeret arbejdskraft. Artiklen skal læses i forlængelse af artiklen ”Barrierer og muligheder for arbejdskraftssubstitution i små og mellemstore virksomheder”. Vi analyserer på den baggrund de udfordringer, som et digitalt værktøj med fordel kan bidrage til at løse. Vi konkluderer, at et digitalt værktøj, som skal understøtte virksomhedernes arbejde med at substituere arbejdskraft, skal kunne flere ting, herunder bidrage til at skubbe til virksomhedernes mindset, bidrage med inspiration, gøre markedet mere overskueligt og tilbyde alternativer, bidrage med konkrete matchmuligheder og stille viden til rådighed for rådgivende aktører.matchmuligheder og stille viden til rådighed for rådgivende aktører.
39
Fink, Nanna, Jens Sand Kirk, and Mie Dalskov Pihl. "Udsigt til mangel på faglærte." Samfundsøkonomen 2017, no. 3 (September 18, 2017). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2017i3.140747.
Full textAbstract:
AE’s fremskrivninger af det danske arbejdsmarked viser, at der er stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i Danmark. Helt konkret er der risiko for, at vi kommer til at mangle omkring 70.000 med en faglært uddannelse. Samtidig er der udsigt til et overskud af ufaglært arbejdskraft på 65.000 personer.
40
Agner Damm, Emilie, Jon Nielsen, and Troels Lund Jensen. "Balance på arbejdsmarkedet er en forudsætning for vækst og velstand." Samfundsøkonomen 2021, no. 3 (March 17, 2022). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2021i3.129111.
Full textAbstract:
En nødvendig betingelse for, at Danmark også i fremtiden kan have et velfungerende og effektivt arbejdsmarked, er, at arbejdsstyrken besidder de kompetencer, som efterspørges af virksomheder og den offentlige sektor. På den baggrund har vi foretaget en fremskrivning af både arbejdsstyrkens uddannelsesniveau og efterspørgslen på forskellige typer af arbejdskraft. Artiklen viser, at Danmark kommer til at mangle faglærte og samtidig har et overskud af ufaglært arbejdskraft. Der er et stort økonomisk potentiale i at løse disse ubalancer gennem øget uddannelse fremfor at lade markedskræfterne herske.
41
Ilievski, Julian Petar, Martin Eisler Riber, and Kjeld Philip Benjamin Rudman. "Øresundsregionen – en vækstmotor i tomgang?" Økonomi & Politik 95, no. 1 (April 19, 2022). http://dx.doi.org/10.7146/okonomiogpolitik.v95i1.132366.
Full textAbstract:
Med stærke urbaniseringstendenser i Europa bliver byer en større og større økonomisk faktor for nationalstaterne. Metropolregioner såsom Amsterdam, Berlin og Øresundsregionen kæmper om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og investeringer for at vinde den internationale konkurrence om fortsat vækst i en stadig mere globaliseret verden. At byer er blevet vækstmotorer for nationalstaterne, skyldes de positive økonomiske effekter ved, at de økonomiske aktiviteter koncentreres på et mindre areal. Koncentrationen af aktiviteten mindsker transporttid, øger konkurrencen mellem virksomheder og øger adgangen til kvalificeret arbejdskraft. En samlet betegnelse for disse faktorer er agglomerationseffekter. På trods af at en forståelse for udviklingen i disse metropolregioner er blevet vigtigere, ved vi ikke meget om den økonomiske integration i disse regioner. I denne artikel stiller vi derfor skarpt på den økonomiske udvikling og integration, samt de politiske begivenheder, der har haft betydning for udviklingen i Danmarks og Sveriges fælles metropolregion – Øresundsregionen.
42
Iversen, Ane, Maja Bisgaard, and Mads Peter Klindt. "Redaktionelt forord." Samfundsøkonomen 2021, no. 3 (March 17, 2022). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2021i3.129094.
Full textAbstract:
Det danske arbejdsmarked er på en og samme tid præget af mangel på kvalificeret arbejdskraft og høj ledighed for dimittender fra en række universitetsuddannelser. Arbejdskraftmanglen ses f.eks. i små- og mellemstore bygge- og anlægsvirksomheder og på sosu-området, hvor det gennem flere år har svært at skaffe faglærte. Imens er ledigheden for nyuddannede akademikere vokset markant. Ifølge en analyse fra tænketanken Mandag Morgen steg dimittendledigheden i 2010’erne fra 16 til 40 %. Højdespringerne i statistikken er historikere, biologer og kommunikationsuddannede, men andre kandidater er også hårdt ramt.
43
Borch, Christian, and Clemens Stubbe Østergaard. "Redaktionelt forord." Samfundsøkonomen 2011, no. 5 (January 1, 2011). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2011i5.140918.
Full textAbstract:
I efteråret 2010 var en række danske gymnasierektorer på studierejse til Kina. Her så de eksempler på, hvordan det kinesiske uddannelsessystem fungerer, og det var, kunne man efterfølgende læse i fl ere danske medier, angiveligt en chokerende oplevelse. Den centrale lære, gymnasierektorerne tog med sig hjem, var således, at Kina satser hårdt på uddannelse, og at danske unge i sammenligning med deres kinesiske generationsfæller er langt mindre målrettede og stræbsomme. Følgelig går danske unge med al sandsynlighed en fremtid i møde som tabere på et globalt marked, hvor såvel højt- som lavtuddannet arbejdskraft kan erhverves væsentligt billigere i Kina end i Nordeuropa.
44
Hansen, Lise Lotte. "Omsorgskrisen og udfordringerne til velfærdsstatens bæredygtighed." Økonomi & Politik 2023, no. 3 (October 2, 2023). http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v2023i3.141094.
Full textAbstract:
At give og modtage omsorg er helt grundlæggende for os som mennesker, men mangel på arbejdskraft og tid samt et dårligt arbejdsmiljø fører sammen med en ”tynd” omsorg til en omsorgskrise. Tilmed risikerer de tre mest fremtrædende løsninger på krisen - mere ledelse, mere teknologi og mere familie og civilsamfund - at forstærke krisen og dermed udfordre velfærdsstatens bæredygtighed. Denne artikel diskuterer, hvad vi skal inkludere, når vi taler om en omsorgskrise i den danske (nordiske) velfærdsstat, hvad der kendetegner denne, og hvilken betydning den har for velfærdsstatens bæredygtighed. Artiklen trækker på analyser og diskussioner i antologien ”A Care Crisis in the Nordic Welfare States? Care work, gender equality and welfare state sustainability” (Hansen, Dahl og Horn, 2022).
45
Fogtmann, Anne Sofie, and Louise Bruun Rosenbaum. "Horisontal substitution – en gamechanger på arbejdsmarkedet?" Samfundsøkonomen 2021, no. 3 (March 17, 2022). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2021i3.129102.
Full textAbstract:
Med denne artikel belyser vi horisontal substitution som et greb, der kan sikre, at ledige dimittender kommer hurtigere i job, samtidig med at arbejdsgiverne får opfyldt deres behov for arbejdskraft. De velkendte politiske løsninger som dimensionering og senest forslaget om lavere dagpengesats vil næppe løse problemerne. Mismatch mellem udbud og efterspørgsel skyldes ofte, at matchprocesser på arbejdsmarkedet handler om rigidt at parre specifikke job med specifikke uddannelsesprofiler. Derfor slår vi til lyd for en mere agil match- og rekrutteringspraksis, hvor det i højere grad er opgaver, der matches med kompetencer. Ved at vise hvordan kompetencer går på tværs af mange forskellige uddannelser, synliggør vi, hvordan forskellige uddannelsesprofiler kan substituere hinanden, og dermed hvordan man sikrer et langt bredere rekrutteringsgrundlag for både offentlige organisationer og private virksomheder.
46
Kryger, Niels. "Barndomskonstruktioner i skole-hjem-relationen i Danmark." BARN - Forskning om barn og barndom i Norden 33, no. 1 (February 18, 2020). http://dx.doi.org/10.5324/barn.v33i1.3434.
Full textAbstract:
Denne artikel fokuserer på de – ofte implicitte – barndomsforestillinger der produceres i skole-hjemrelationen i retorikker og dominerende forestillinger om, hvad skole-hjem-relationerne skal handle omi en dansk kontekst. Artiklen kaster et kritisk blik på de senere års ændringer ved at anskue skolehjem-samarbejde i et barndoms- og generationsperspektiv. Der argumenteres for at der er sket entendentiel øgning i voksen-monitoreringen af børn som følge af en øget samordning/sammensmeltningaf de voksen-positioner de møder i hjemmet (forældrene) og skolen (lærere). Denne bevægelse er ledi en mere omfattende og institutionalisering af børns liv idet den også omfatter det der tidligere blevopfattet som børns fritidsinstitutioner (børnehave, fritidshjem). Samtidig har staten i stigende gradbemyndiget sig selv til at intervenere i familiens indre liv; ikke blot i dens skabelse af det ‘private barn’,men også ved at forpligte familien på at være medskaber af ‘det offentlige barn’, herunder ikke mindstdets funktion som kommende arbejdskraft.
47
Fjalland, Lars, and Peter Hegelund. "Substitution – en løsning på rekrutteringsudfordringer i produktions-Danmark?" Samfundsøkonomen 2021, no. 3 (March 17, 2022). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2021i3.129103.
Full textAbstract:
Virksomhederne i en række kommuner i provinsen oplever store udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Konsekvensen er nu, at de siger nej til ordrer eller udflytter opgaver til andre dele af Danmark – eller til udlandet. Inden da har virksomhederne ofte brugt alle værktøjerne i værktøjskassen for enten at tiltrække eller fastholde medarbejdere. Det er dyrt og tidskrævende. Kan substitution – som foreslået i dette temanummer – være en nøgle til at løse problemerne? Måske. Med afsæt i vores erfaring fra det lokale erhvervsliv i henholdsvis Esbjerg- og Skive-områderne argumenterer vi for, at substitutionsløsningen beror på flere forskellige dimensioner: Et ændret mindset hos virksomhederne løser ikke udfordringen alene. Det er mindst ligeså vigtigt, at de videregående uddannelser øger deres opmærksomhed omkring kandidaternes employability. Og at de højtuddannede vil udvise en højere grad af mobilitet – både fagligt og geografisk. Udflytningerne af statslige styrelser og uddannelsesinstitutioner til provinsen kan være et vigtigt led i den forbindelse.
48
Elung Henningsen, Heidi, and Caroline De La Porte. "Udfordringer i vuggestuerne: implementering af minimumsnormeringer, arbejdsmiljø og løn." Økonomi & Politik 2023, no. 3 (October 2, 2023). http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v2023i3.141096.
Full textAbstract:
Vuggestuerne varetager en afgørende opgave i den danske velfærdsstat ved at danne ramme om udviklingen af børns tidlige kompetencer, samtidig med at de muliggør en forening af arbejde og familieliv. Trods denne status har daginstitutionerne gennem en årrække været udfordret af ressourcemangel, hvilket har påvirket kvaliteten af pasningstilbuddet negativt. Med henblik på at forbedre kvaliteten af daginstitutionerne fremlagde et politisk flertal i 2020 en ambitiøs aftale, hvor en minimumsnormering på én voksen pr. tre vuggestuebørn hører til aftalens hovedpunkter. Senest den 1. januar 2024 skal normeringskravet være implementeret i landets kommuner. I denne artikel undersøger vi derfor aftalens potentiale for at skabe forbedringer af kvaliteten i vuggestuerne. Ved hjælp af interviews med vigtige interessenter på børneområdet og forskellige rapporter, finder vi, at problemer med at rekruttere pædagogisk uddannet personale spænder ben for at løfte kvaliteten. Begrænsede muligheder for faglig udfoldelse, et betydeligt lønefterslæb og lav anerkendelse af pædagogfaget udgør nogle af de største udfordringer i forhold til at fastholde og tiltrække uddannet arbejdskraft, der er nødvendig for at forbedre kvaliteten.
49
Jespersen, Magnus, and Mads Klindt. "Barrierer og muligheder for arbejdskraftsubstitution i små og mellemstore virksomheder." Samfundsøkonomen 2021, no. 3 (March 17, 2022). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2021i3.129099.
Full textAbstract:
Det danske arbejdsmarked vil i 2020’erne være præget af mangel på faglærte og specialister og overudbud af akademisk arbejdskraft. Artiklen undersøger mulighederne for at løse dette kompetence-mismatch gennem substitution. Makroøkonomiske analyser anslår substitutionselasticiteten i forhold til at kunne vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af mismatch-problemer. Men der er meget lidt forskning, der belyser betingelser for og erfaringer med substitution i mikro-perspektiv. Artiklen konstruerer en teoretisk forståelse af substitution, der knytter sig til brugen af forskellige fleksibilitetsformer på virksomhedsniveau. Dernæst analyseres et komparativt casestudie med otte jyske små og mellemstore virksomheder (SMV) fra områderne omkring Skive og Esbjerg. Analysen viser, at strukturelle forhold som størrelse, teknologi og branchetype har betydning for virksomhedernes substitutionskapacitet. Men et ligeså vigtigt forhold handler om human ressource ledelse (HR) og tilgang til rekruttering. Nogle virksomheder har en åben tilgang til rekruttering, der – kombineret med intern oplæring – giver mulighed for at ansætte kandidater med en anderledes kompetenceprofil. Andre virksomheder har en mere snæver tilgang og går ikke på kompromis. Endelig bekræfter analysen, hvad også andre undersøgelser viser, nemlig at social kapital i stigende grad er vigtigt på arbejdsmarkedet. Hvis en virksomhed har et godt personligt kendskab og tillid til en jobsøger, betyder de faglige kompetencer med andre ord mindre.
50
Rasmussen, Caroline Liddy Voss, Mie Fuglsang Hansen, and Bibi Hølge-Hazelton. "Mange vikarer giver utrygt arbejdsmiljø." Sygeplejevidenskab.dk – Journal of Nursing Research & Professional Knowledge, February 4, 2024. http://dx.doi.org/10.62680/fa1023.
Full textAbstract:
Manglen på sygeplejersker medfører et øget forbrug af sygeplejerskevikarer på mange hospitalsafdelinger. Denne kvalitative undersøgelse er foretaget med henblik på at forstå, hvordan et højt forbrug af sygeplejerskevikarer påvirker det psykosociale arbejdsmiljø med udgangspunkt i de fastansatte sygeplejerskers oplevelser. Der er foretaget fire fokuserede feltobservationer samt semistrukturerede interviews med fem fastansatte sygeplejersker på en medicinsk afdeling med stor mangel på fastansatte sygeplejersker og et højt forbrug af sygeplejerskevikarer. De fastansatte sygeplejersker er enige om, at de er afhængige af sygeplejerskevikarernes arbejdskraft på grund af mangel på personale. Dog opleves det, at et stort antal skiftende sygeplejerskevikarer fører til manglende struktur og stor uforudsigelighed i hverdagen, samt bidrager til hyppige konflikter mellem fastansatte og vikarer. De fastansatte sygeplejersker har ofte mistillid til nye vikarer og til vikarer generelt, fordi de oplever, at de mangler kompetencer, ikke vil tage ansvar eller har en forkert indstilling til arbejdet. Tilstedeværelsen af sygeplejerskevikarer bidrager ofte til oplevelsen af et øget arbejdspres, fordi de fastansatte sygeplejersker bruger tid på oplæring samt føler sig nødsaget til at dobbelttjekke vikarers arbejde. Konklusionen er, at arbejdsmiljøet ofte opleves utrygt, når antallet af vikarer bliver højt, foruden det føles uretfærdigt, at vikarerne får højere løn, men ikke tager samme grad af ansvar.