Thematische Bibliographien / Æstetik

Auswahl der wissenschaftlichen Literatur zum Thema „Æstetik“

Autor: Grafiati
Veröffentlicht am 26. Juli 2024
Zuletzt aktualisiert am 27. Juli 2024

Geben Sie eine Quelle nach APA, MLA, Chicago, Harvard und anderen Zitierweisen an

Wählen Sie eine Art der Quelle aus:

Inhaltsverzeichnis

Machen Sie sich mit den Listen der aktuellen Artikel, Bücher, Dissertationen, Berichten und anderer wissenschaftlichen Quellen zum Thema "Æstetik" bekannt.

Neben jedem Werk im Literaturverzeichnis ist die Option "Zur Bibliographie hinzufügen" verfügbar. Nutzen Sie sie, wird Ihre bibliographische Angabe des gewählten Werkes nach der nötigen Zitierweise (APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver usw.) automatisch gestaltet.

Sie können auch den vollen Text der wissenschaftlichen Publikation im PDF-Format herunterladen und eine Online-Annotation der Arbeit lesen, wenn die relevanten Parameter in den Metadaten verfügbar sind.

Zeitschriftenartikel zum Thema "Æstetik"

1

Røjel, Katrine. „Æstetiske læreprocesser“. Techne serien - Forskning i slöjdpedagogik och slöjdvetenskap 31, Nr. 1 (07.02.2024): 84–101. http://dx.doi.org/10.7577/technea.4920.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Denne artikel behandler begrebet æstetiske læreprocesser i relation til voksnes æstetiske arbejde i en række tekstile håndværksfag og tager sit udgangspunkt dels i teorien om de æstetiske grundregler og læreprocesser og dels i eksempler fra praksis, som er hentet fra mit arbejde som lektor på professionsbacheloruddannelsen i tekstildesign, -håndværk og formidling på Københavns Professionshøjskole. Begrebet æstetiske læreprocesser er en bred betegnelse for den proces, der foregår, når et æstetisk indtryk opleves og bearbejdes sanseligt og analytisk enten i form af en æstetisk erkendelse eller et æstetiske udtryk. For at understøtte dette begreb yderligere inddrages teorier om kreativitet og læring, idet det sanselige, æstetiske arbejde er tæt forbundet med såvel det legende og eksperimenterende som de grundlæggende faglige kompetencer inden for et håndværksfag. I mine eksempler arbejder de studerende med tekstile fag som beklædning, strik, broderi og tekstiltryk, men de generelle didaktiske og æstetiske overvejelser har en sådan karakter, at de lader sig udbrede til andre dele af det håndværksfaglige felt. Keywords: æstetik, æstetiske læreprocesser, æstetiske grundregler, æstetisk virksomhed, kreativitet, leg, sanselighed.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
2

El Moutamid, Mina. „DEN GUDDOMMELIGE ÆSTETIK“. Psyke & Logos 28, Nr. 2 (31.12.2007): 17. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v28i2.8417.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
I denne artikel anlægges to perspektiver på det æstetiske i et forsøg på at identificere et forhold mellem det æstetiske og det religiøse. Med udgangspunkt i en fænomenologisk karakteristik af den religiøse oplevelse påvises en række lighedspunkter med den æstetiske oplevelse. Desuden defineres den æstetiske oplevelse af en tematik og refleksivitet, der begge peger på en potentiel forbindelse til det religiøse. I et filosofisk og idéhistorisk perspektiv påvises et tilsvarende forhold mellem det æstetiske og guddommelighed, som går bag om den kulturhistoriske kontekst, hvori tænkningen er formuleret. Konklusionen af disse sammenstillinger munder ud i den antagelse, at menneskets beskæftigelse med kunst og æstetik rummer potentiale for erfaring af guddommelighed. En guddommelighed som kan sidestilles med det, der på tilsvarende vis karakteriserer religion og religiøsitet.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
3

Bondebjerg, Ib. „Kritisk teori, æstetik og receptionsforskning“. MedieKultur: Journal of media and communication research 4, Nr. 7 (26.01.1988): 26. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v4i7.765.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Det er receptionsforskningens uomtvistelige fortjeneste, at den har sat focus på modtagernes oplevelser og vurderinger. Brugerne tages tilsyne- ladende alvorligt, i modsætning til den kritiske teori (Frankfurterskolen m.v.), der i debatten om receptionsforskningen er blevet beskyldt for at være formynderisk: Den tager stilling til æstetisk og indholdsmæssig kvalitet på brugernes vegne. I denne artikel forsøger Ib Bondebjerg at fastholde en del næsten glemte, men fundamentale nuancer (ikke mindst mht. tekstens status i forhold til oplevelsen) i både den kritiske teori, semiotikken og dele af receptions- forskningen. Hermed bidrages til den diskussion om hvem der skal fast- lægge den kulturelle og æstetiske værdi i et medieprodukt som tages op af både Jensen, Schrøder og Skovmand i dette nummer. Indirekte viser Bondebjerg, at der sker en afpolitisering af medierne, hvis de alene eksisterer i en uproblematiseret relation mellem afsender og modtager. Populært TV konstrueres jo netop så det fremtræder lyst- og spændings- fyldt og kommer herved til at virke som et passivt spejl for modtagerne. Hvis kunsten forråder det smertefulde og tabuiserede, bliver den ufarlig. Mediernes eneste formål bliver da at igangsætte et på forhånd kalkuleret ping-pong-spil mellem den enkeltes erfaringer, oplevelser og fantasier. Heroverfor stiller Bondebjerg den demokratiske radikalisme hvor æstetik- ken udgør et kampområde. Kunsten er med andre ord en politisk agent, hvor både afsenderen, modtageren og samfundet selv aktivt er med i forandringsprocessen. - "Perspektivet er at gøre modtagerne til kvalifi- cerede producenter i videste forstand".
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
4

Kolmos, Marie-Louise. „Den gravide krop som prisme“. Peripeti 21, Nr. 36 (16.05.2024): 13–25. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v21i36.145305.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Ud fra forfatterens erfaringer som forestillingsleder på forestillingen Frankly my dear I don’t give a damn (Aarhus Teater sæson 2022/23) udforsker denne artikel de æstetisk-affektive aspekter af scenekunstnerisk repræsentation af graviditet og moderskab. Forfatteren bruger den gravide krop som prisme i udviklingen af en analysemodel til æstetisk-affektiv repræsentationsanalyse. Dette gøres med rod i Karen Barads nymaterialistiske teori, agential realisme. Modellen fremhæver publikums rolle i repræsentationsanalysen ved at gøre selve sammenhængen mellem æstetik, affekt og repræsentation til sit genstandsfelt.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
5

Egendal, Helle. „Grænseforhandlende æstetik“. Passage - Tidsskrift for litteratur og kritik 37, Nr. 87 (12.07.2022): 49–65. http://dx.doi.org/10.7146/pas.v37i87.133266.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
The article explores the aesthetic and political potential of multilingual literature to describe and transgress borders. During the past 30 years, a new subgenre of transcultural literature has emerged, in which the author’s multilingual biography is mobilized for aesthetic experiments loaded with subversive power. The article refers to case studies from Denmark, Germany and Sweden: Yahya Hassan’s Yahya Hassan (2013) and Yahya Hassan 2 (2019), Feridun Zaimoğlu’s Kanak Sprak. 24 Misstöne vom Rande der Gesellschaft (1995), and Jonas Hassen Khemiri’s Ett öga rött (2003). The works are compared in respect to their ability to create voices that manage to break through the wall of the ghetto, interfering with the political dis- course on themes like migration, racism, and social inequality. The focus of the in- vestigation is on Yahya Hassan.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
6

Dunaway, David King. „Digitalradioens æstetik“. MedieKultur: Journal of media and communication research 17, Nr. 33 (04.09.2001): 8. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v17i33.1191.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Før i tiden var radioproduktion uvægerligt forbundet med store spoler, metervis af bånd og evne til at lytte sig frem til hvor klippet skulle ligge. Men hvad sker der på det æstetiske område, når man går fra den ana- loge produktionsform til den digitale, hvor arbejdet foregår ved hjælp af en harddisk, og lyden optræder som kurver på en skærm? David K. Dunaway peger bl.a. på, at bearbejdningen af lyd kan blive langt mere vidtgående, mixningen bliver betydeligt forenklet og prøvemixninger let- tere at gennemføre. Dertil kommer, at man meget nemmere kan flytte rundt på lydstumper og –sekvenser. Alt i alt giver den digitale produkti- onsproces en række nye muligheder, men også risiko for at man mis- ter fornemmelsen for programmets flow, fordi konstruktionsprocessen fragmenteres, og fordi digitaliseringens ikke-lineære struktur frister til en så stærk fokusering på detaljen, at det auditive overblik bliver svækket.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
7

Didrichsen, Adam. „Kærtegnets æstetik“. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, Nr. 20 (03.02.2018): 103–28. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i20.103708.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Der har vel næppe tidligere i værenshistorien været så stort et behov for en etik som nu. Den moderne teknologis hastige udvikling stiller det moderne menneske over for stadigt flere og stadigt sværere etiske valg.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
8

Brinkmann, Svend. „TILVÆRELSENS ÆSTETIK OG ETIK“. Psyke & Logos 26, Nr. 2 (31.12.2005): 20. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v26i2.8228.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Artiklen beskriver to hoveddimensioner i menneskets tilværelse: den æstetiske og den etiske. Disse dimensioner ses som retningsgivende for det voksne menneskes udvikling. Den æstetiske dimension betegner menneskets stræben efter at have det godt og få et liv med gode oplevelser. Den etiske dimension betegner heroverfor menneskets stræben efter at gøre det godt i forhold til bestemte normative standarder. En fordring i livet er at skabe ligevægt »mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse«, som Kierkegaard sagde. Artiklen argumenterer for, at den æstetiske dimension i dag overskygger den etiske, da det moderne samfund i vid udstrækning er blevet et oplevelsessamfund, hvor tings værdi ofte antages at afhænge af deres evne til at give os gode oplevelser. Endvidere stilles spørgsmålet, om ikke psykologien i både teori og praksis fungerer som »æstetisk« videnskab på bekostning af en besindelse på tilværelsens etiske dimension. Slutteligt overvejes det, hvorvidt og hvordan psykologien i højere grad kan inddrage den etiske dimension i sin udforskning af menneskelivet.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
9

Enderlein, Anne-Marie. „Æstetik som indsigtsmulighed“. Klinisk Sygepleje 23, Nr. 03 (15.09.2009): 32–40. http://dx.doi.org/10.18261/issn1903-2285-2009-03-05.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
10

Richard, Anne Birgitte. „Den tragiske æstetik“. Peripeti 7, Nr. 13 (01.01.2010): 45–56. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v7i13.108076.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Anne Birgitte Richard belyser i »Den tragiske æstetik« forholdet mellem følelser, krop og fællesskab medudgangspunkt i analyser af såvel klassiske tragedier som moderne fortolkninger af genren. Artiklen ser bl.a. nærmere på, hvordan kroppen og affekten tematiseres og bringes i bevægelse i de moderne tragiske former som Paul Andersons film Magnolia (1999) og Astrid Saalbachs skuespil Aske til Aske (1998).
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
Mehr Quellen

Dissertationen zum Thema "Æstetik"

1

Zacho, Lise. „Æstetik & sundhed : en kvalitativ undersøgelse af arkitekturens betydning for menneskers velvære“. Akademia.dk, 2009. http://www.akademia.dk/?q=node/472.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
2

Nilsson, Emilie. „The relational artwork and the antagonism“. Thesis, Malmö högskola, Fakulteten för kultur och samhälle (KS), 2010. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:mau:diva-23639.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Udgangspunktet for at skrive denne opgave er interessen for at undersøge,hvorvidt det lykkes den relationelle kunst at indtage en kritisk position idagens samfund. I en verdensorden, hvor kapitalismens varegørelse kan synesat have indoptaget kunstens kritiske potentiale, kan det være svært atforestille sig den position, hvorfra kunsten skulle have en reel politisk ogsocial betydning. Ikke desto mindre er det min grundlæggende antagelse, atkunsten har og altid vil have en priviligeret mulighed for at opfordrebeskueren til at stille spørgsmålstegn ved det bestående.På baggrund af en kritisk tekstanalyse af Nicolas Bourriauds essaysamlingEsthetique Relationelle (1998) hvor blandt andre teoretikerne Claire Bishop,Stewart Martin og Grant Kester inddrages til en nuanceret diskussion. Samtgennem en analyse af værkerne It is What it Is, Conversations About Iraq og TheAmerican War. –Argumenterer jeg for, at den relationelle æstetik ikke formårat skabe en reel kritik af de sociale og politiske diskurser som omgiver os alle.Der efterlades dog et lille håb for kritikken idet Bishop, inspireret af denBelgiske teoretiker Chantal Mouffe, introducerer ideen om antagonismen sommulig kritikbærer.
The primary foundation for writing this thesis originates from my interestin, whether or not there exists a critical potential, within the art form ofrelational aesthetics. In a World order, where capitalism seems to overshadowthe critical potential within the arts, it can be difficult to imagine the position,from where art could have a significant influence in changing political andsocial issues. Regardless, it is my fundamental belief, that art will always havea privileged possibility of urging the viewer to question the existing.Grounded in a critical text analysis of Nicolas Bourriuads’ essay collection,Estetique Relationelle (1998), where, amongst other theorists, Clare Bishop,Stewart Martin and Grant Kester are implicated for a nuanced discussion.Accompanied by an analysis of the two relational works; It is What it Is,Conversations About Iraq and The American War, -This thesis argues thatrelational aesthetics does not succeed in creating a real critique of the socialand political structures that surrounds us.Though, Bishop, inspired by the Belgian theorist Chantal Moueffe,introduces the idea of the antagonism as a possible critique carrier, and herebyleaves a fragment of hope for critique.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
3

Enderlein, Anne Marie. „Døden i et æstetisk lys“. Akademia.dk, 2009. http://www.akademia.dk/?q=node/464.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
4

Lilleør, Kathrine. „Eventyrenes vidtlysende blink : H. C. Andersens Eventyr og historier læst på baggrund af et udvalg af Søren Kierkegaards tekster som litterær-æstetiske metaforer med henblik på at fremhæve en række eksistenstemaer i eventyrdigtningen /“. København : Gyldendal, 2006. http://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb401834573.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Bücher zum Thema "Æstetik"

1

Løgstrup, K. E. Kants æstetik. 2. Aufl. København: Gyldendal, 1996.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
2

Tøjner, Poul Erik. Kierkegaards æstetik. [København]: Gyldendal, 1995.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
3

Nielsen, Henrik Kaare. Æstetik, kultur, og politik. Århus: Aarhus Universitetsforlag, 1996.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
4

Thielst, Peter. Det skønne: Æstetik & kunst. Frederiksberg: DET lille FORLAG, 1998.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
5

Favrholdt, David. Æstetik og filosofi: Seks essays. København: Høst & søns, 2000.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
6

Møller, Marie Østergård. Æstetik og politisk magt: Otte analyser af aktuelle forhold mellem æstetik og politik. Uppsala: NSU Press, 2009.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
7

Kjørup, Søren. Kunstens filosofi: En indføring i æstetik. Frederiksberg: Roskilde Universitetforlag, 2000.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
8

Kragelund, Minna. Tekstil æstetik: Nytolkning af dansk kulturarv. [Jyllinge]: FiberFeber, 2009.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
9

Nonbo, Margit. Karl Aage Rasmussen: Historie æstetik analyse. Aalborg: Institut for musik og musikterapi, Aalborg Universitetscenter, 1990.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
10

Jørgensen, Ulla Angkjær. Kropslig kunst: Æstetik, køn og kunstanalyse. Copenhagen: Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet, 2007.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
Mehr Quellen

Buchteile zum Thema "Æstetik"

1

„Bønnens æstetik“. In Den skønne tænkning, 759–74. Aarhus University Press, 2014. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608183.42.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
2

„Teologisk æstetik“. In Den skønne tænkning, 585–604. Aarhus University Press, 2014. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608183.32.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
3

„Fænomenologi er æstetik“. In Den skønne tænkning, 343–58. Aarhus University Press, 2014. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608183.21.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
4

„Ny æstetik, ny fænomenologi“. In Den skønne tænkning, 411–26. Aarhus University Press, 2014. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608183.25.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
5

„Fra æstetik til teologi“. In Den skønne tænkning, 569–84. Aarhus University Press, 2014. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608183.31.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
6

Nørskov, Vinnie. „Antikken i moderne æstetik“. In Fremmed og moderne, 204–19. Aarhus University Press, 2005. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv35r3wmg.10.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
7

„Den diskrete æstetik – eller den skandaløse“. In Storytelling, 267–74. Aarhus University Pres, 2012. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608128.30.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
8

Høgh-Olesen, Henrik. „Æstetik og fetichisme – nøglestimuli og kraftobjekter“. In Menneske, kultur og evolution, 215–27. Aarhus University Press, 2019. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmqr4.18.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
9

„Æstetisk teologi“. In Den skønne tænkning, 641–56. Aarhus University Press, 2014. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608183.35.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
10

„Æstetisk vending?“ In Den skønne tænkning, 443–58. Aarhus University Press, 2014. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608183.27.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
Die Auswahlen zum Thema "Æstetik" für konkrete Quellenarten können Sie auch interessieren:
Zeitschriftenartikel Bücher
Wir bieten Rabatte auf alle Premium-Pläne für Autoren, deren Werke in thematische Literatursammlungen aufgenommen wurden. Kontaktieren Sie uns, um einen einzigartigen Promo-Code zu erhalten!

Zur Bibliographie