Zeitschriftenartikel zum Thema „Visuell kvalitet“

U radu se na primjeru dviju gradskih četvrti grada Zagreba analizira transformacijski potencijal gradskih središta u podizanju kvalitete života. Polazi se od sagledavanja grada kao mreže javnih prostora, a uređenje gradskih središta prema osnovnim i dodatnim kriterijima predlaže se kao regeneracijski model temeljen na održivosti u kojem se nevelikim urbanističkim zahvatima znatno može pridonijeti kvaliteti života te zadovoljstvu stanovnika i korisnika prostora.

Svaki je park nositelj većega ili manjega broja rekreacijskih aktivnosti. Strukturne analize parkovnih elemenata mogu biti vrijedan pokazatelj rekreacijskog potencijala parkova prezentirajući razlučiv kriterij za komparaciju i procjenu njihovih rekreacijskih karakteristika te s time povezanih kvaliteta. Takva analiza može biti vrijedan pokazatelj kvaliteta vezanih za njihov društveni i socijalni doprinos u urbanoj sredini.

Organisasjoner, selskaper og institusjoner involverer stadig oftere profesjonelle grafiske designere i sin tekstproduksjon, som skal sørge for at tekstene har et visuelt stiluttrykk som tjener avsenderens interesser. Denne artikkelen benytter et sosialsemiotisk rammeverk influert av kognitiv metaforteori og fenomenologisk filosofi, for å undersøke hvordan form og bevegelse i slike visuelle stiluttrykk brukes i multimodal klimaformidling, og hvordan dette virker inn på framstillingen av klimaendringene. Studiens materiale består av tre digitalt tilgjengelige videoserier, to produsert av Norges rikskringkasting (NRK) og en av Opplysningskontoret for egg og kjøtt, der alle seriene har som formål å formidle påstander om menneskeskapte klimaendringer. Funnene illustrerer hvordan bruken av form og bevegelse knytter samtlige serier til brede ansamlinger av affektivt orienterte menings-potensialer – snarere enn å spisse serienes budskap, har de potensial til å øke grunnlaget for engasjement og gjenkjennelse, og til å assosiere avsender og budskap med ulike presumptivt verdsatte kvaliteter. Implikasjonene av disse funnene drøftes i lys av tidligere forskning i kritisk diskursanalyse, multimodalitet og sakprosa.

Ovaj rad daje pregled brojnih pristupa i alata koji mogu dovesti do značajne prostorne i funkcionalne transformacije gradskih ulica s ciljem poboljšanja kvalitete života u urbanim sredinama. Pristupi variraju od onih tradicionalnih tzv. top-down pristupa do recentnih, suvremenih, neformalnih, kreativnih i adaptabilnih bottom-up pristupa koji podrazumijevaju izravnu fizičku intervenciju i participaciju građana.

Članak istražuje ulogu urbanog pejsaža usmjereno na način korištenja otvorenih gradskih prostora tijekom i poslije katastrofe. Uzimajući u obzir čimbenike koji proizlaze iz posljedica katastrofa i njihovog utjecaja na društvo i prostor, istraživanje se bavi razumijevanjem značaja i uloge otvorenih gradskih prostora i njihove urbanističke strukture kroz analizu odabranih primjera. Cilj istraživanja je pokazati ulogu dualnosti urbanog pejsaža, naglašavajući njegove pozitivne i negativne kvalitete koje se ogledaju tijekom i poslije katastrofa.

Programi stanogradnje u Republici Hrvatskoj od 1991. do 2016. godine bitan su čimbenik i pokazatelj socijalnog razvoja i gospodarskog napretka društva i zato ih treba društveno poticati, regulirati i kontrolirati jer su dostupnost stana i osiguranje osnovnog standarda i kvalitete stanovanja temeljne ljudske potrebe i prava. Od devet programa stanogradnje najpoznatiji je i najuspješniji Program društveno poticane stanogradnje (POS), dva su programa usmjerena na određeni dio građana, a jedan je lokalno usmjeren.

U članku se analiziraju stambena naselja [RE] u Sloveniji s obzirom na njihovu kvalitetu i integritet koje su se mijenjale ovisno o socio-ekonomskim okolnostima: najprije u kontekstu socijalističkog društvenog poretka u vrijeme Jugoslavije (1945.-1990.), a zatim nakon stjecanja državne neovisnosti u okolnostima slobodnog tržišta. Rad donosi istraživanje stambenih naselja u Mariboru u različitim vremenskim razdobljima. Rezultati ukazuju na kvalitativne razlike u razdoblju skandinavskog utjecaja, kao i parametre inženjerske ekonomije nakon stambene reforme i tržišne ekonomije nakon stjecanja nezavisnosti.

Članak sveobuhvatno prezentira arhivsku dokumentaciju vezanu za državni natječaj za građevinsku sistematizaciju gradske palače u Rijeci s kraja tridesetih godina 20. stoljeća, kojeg rezultati zbog početka rata i kapitulacije Italije nisu ostvareni. U radu se govori o načinu funkcioniranja javnih natječaja u Kraljevini Italiji, odnosno Rijeci koja je u međuratno doba pod talijanskom upravom, zatim o natječajnoj proceduri i propozicijama usklaðenim s meðunarodnim kriterijima, te o participaciji značajnih autorskih imena na nacionalnoj (talijanskoj) razini, kojih uvjetovana politička podobnost ne umanjuje kvalitetu njihovih projektnih rješenja.

In 2018, the Livonian cultural space was added to the Latvian National List of Intangible Cultural Heritage, a step towards inclusion in the corresponding UNESCO list. This article seeks to document the present state of Livonian intangible cultural heritage, especially Livonian language, on the Livonian Coast. Currently, this territory is not visually demarcated and is divided among three local governments. This split also can be seen in the display of information. Signs and displays use Livonian, but their quality should be improved. Though the Latvian State Language Law states that Livonian and Latvian names can be used together on the Livonian Coast, no official bilingual signs exist. Tourism business operators rarely use Livonian heritage in their offerings. Community organisations have been more active in this regard. At their events, one can become acquainted with the cultural heritage of this region and hear Livonian.Kokkuvõte. Baiba Šuvcāne, Valts Ernštreits: Liivi pärandi otsinguil Liivi rannal. 2018. aastal kanti liivi kultuuriruum Läti rahvusliku vaimse kultuuripärandi nimekirja, et järgnevalt viia see vastavasse UNESCO nimekirja. Artikli eesmärk on dokumenteerida liivi vaimse kultuuripärandi olukorda tänapäeval, seda eriti liivi keele ajaloolisel kasutusalal Kuramaa Liivi rannas. Praegu on Liivi rand visuaalselt märgistamata ala, mis on jagatud kolme omavalitsuse vahel. Halduslik killustatus kajastub ka teabe paigutamisel. Viitadel ja stendidel on kasutatud liivi keelt, kuid liivikeelse teabe kvaliteet vajab parandamist. Ehkki Läti keeleseaduses on sätestatud, et Liivi rannas on lubatud kohtade ja organisatsioonide nimetustes kasutada läti keele kõrval ka liivi keelt, ei ole tänaseni paigaldatud ühtegi ametlikku kakskeelset silti. Ka turismiettevõtjad on loiud liivi pärandi, sealhulgas liivi keele kaasamisega oma reklaaminfosse. Aktiivsemad on ühiskondlikud organisatsioonid, kelle korraldatud üritustel on Liivi rannas võimalik tundma õppida mitmekesist kohalikku kultuuripärandit ja kuulda liivi keelt, mis ühendab liivi kultuuriruumi erinevaid tahke.Märksõnad: vaimne pärand, keele dokumenteerimine, keelekeskkond, keeleline maastik, liivi keelKubbõvõttõks. Baiba Šuvcāne, Valts Ernštreits. Līvõd rāndas līvõd pierāndõkst vȯtšõs. 2018. āigast lopāndõksõl Līvõd īlma sai kēratõd Lețmō Rov vaimliz pierāndõks nimkerrõ ja īrgiz eņtš riek UNESCO nimkēra vōŗțõ. Kēra nīžõb iļ sīe, kui tǟdõl pandõb līvõd vaimli pierāndõks, īžkiz kēļ, um tämpõ Līvõd rāndas. Tämpõ Līvõd rānda äb ūo riekmīen nǟdõb ja um jagdõd kuolm mōgõr vail. Se um nǟdõb ka tieut äbīdlimizõs lagtimizõs Līvõd rāndas. Šiltõd ja stendõd pǟl um kȭlbatõd ka līvõ kīeldõ, bet tieut kvalitētõ vȯlks tīemõst jo paŗīmõks. Sīel īž āigal, laz kil Lețmō Vald kīel pandõks kītõb, ku Līvõd rāndas kūožnimīs ja mūši nimīs lețkīel kūoral võib kȭlbatõ ka līvõ kīeldõ, tämpiz sōņõ äb ūo tīedõd mitīdtõ kōdkēļiz šiltõ. Ka turism jeddõvõtājizt äb võrkõt tarmõ võimizt tundtõbõks sōdõ līvõd pierāndõksõks, ka līvõ kīelkõks. Täs jo kierdõd āt seļtšõd – nänt suggimižis Līvõd rāndas võib nǟdõ setmiņpūoļizt kultūr pierāndõkst ja kūlõ līvõ kīeldõ, mis um Līvõd īlma arīdi īdõkubbõ palštiji element.

Aleksandar Dragomanović (1921.-1996.) jedan je od ključnih autora hrvatske poslijeratne arhitekture čiji opus broji više od stotinu projektiranih i izvedenih djela. Naglašen utjecaj u struci ostavio je visokom kvalitetom i brojnošću poslovnih i uredskih zgrada - ukupno šesnaest u nekoliko gradova onodobne Jugoslavije (Zagreb, Rijeka, Beograd, Zrenjanin) i u drugim zemljama (npr. Alžiru). Njegovi projekti ove tipološke skupine obilježeni su racionalnim funkcionalnim i konstruktivno-tehnološkim rješenjima te estetiziranim minimalističkim oblikovanjem.

A. Dragomanović je stvorio respektabilan opus od stotinjak djela, pri čemu se brojnošću i kvalitetom projekata izdvajaju odgojno-obrazovne zgrade (najčešće u koautorstvu s R. Nikšićem i E. Šmidihenom). U razdoblju 1953.-1977. osmislio je 15 vrtića, škola, gimnazija i fakulteta, uglavnom u Zagrebu i okolici, s nekoliko ekskursa drugdje u Hrvatskoj i Jugoslaviji (Nova Gradiška, Kutina, Zenica, Sarajevo, Skopje). Primjeri ove skupine bazirani su na tipiziranim modularnim konceptima; u oblikovanju su zanimljive inklinacije prema strukturalizmu i brutalizmu.

Detaljno se predstavlja urbanistički i arhitektonski razvoj istočnoga gradskog središta, čiju okosnicu čini potez triju trgova: Trga hrvatskih velikana, Trga žrtava fašizma i Krešimirova trga. Urbani status ovog područja stjecao se postupnim razvojem predjela koji se nazivao »dio istočno od Draškovićeve ulice«, što je na prijelazu 19. u 20. stoljeće značilo izvan okvira Innenstadta (»unutarnjeg grada«, odnosno gradskog središta). Autor ideje trgova na dijagonalnoj osi je Milan Lenuci, najpoznatiji zagrebački urbanist s kraja 19. i početka 20. stoljeća, koji je prvi istaknuo razvojne mogućnosti tog dijela grada. Detaljnom regulatornom osnovom 1905. zadao je ključne elemente predjela Vlaška – Draškovićeva – Branimirova – Bauerova, koji je realiziran zbrojem pojedinačnih gradnji i parcijalnih regulacija većinom 1920-ih i 1930-ih godina. Širenje grada prema istoku od početka 20. stoljeća (kada grad bitno pomiče svoju granicu u tom smjeru), intenzivna i kvalitetna izgradnja u međuratnom razdoblju (kada taj prostor postaje “novi” poslovno-stambeni dio grada), ali i dogradnja 1950-ih i 1960-ih godina, bili su smisleniji, urbanistički određeniji te prostorno i hortikulturno primjereniji negoli u drugim gradskim područjima, što ovoj gradskoj četvrti daje identitet i prepoznatljivost, karakterističnu cjelovitost i visoku ambijentalnu vrijednost. Poštivanje toga reprezentativnog urbanog prostora, koji je nastao angažmanom brojnih aktera u relativno kratkom segmentu 20. stoljeća, treba ugraditi u obvezni dio programa buduće sanacije i uređenja.

ResuméI de seneste 30 år har pædagogprofession og pædagoguddannelse ændret sig på måder, der tilsyneladende har gjort faglig fordybelse for pædagoger og UC undervisere vanskeligere. I dette lys synes entreprenante pædagogiske ildsjæle at repræsentere en mulig modpol, i den forstand at ildsjæle ofte evner at stå værn om faglig kvalitet, fx med afsæt i fagområder som drama, musik eller billedkunst. Ligeledes formår entreprenører ofte at etablere værdifulde initiativer indenfor, udenfor eller på tværs af formelle institutioner og organisationer. I artiklen undersøges denne hypotese og problemstilling via et empirisk studie af tre pædagogiske entreprenante ildsjæle før/under/efter en række workshops, hvor ildsjælene arbejder med pædagogiske målgrupper. Tre forskere/undervisere og 50 pædagogstuderende på tre forskellige campusser foretager undersøgelsen. Studiet peger på, at faglig ekspertise og specialviden kan opnås både udenfor og inden for etablerede formelle institutioner, men at entreprenørskab giver nogle særlige muligheder i forhold til at fastholde ildsjælenes fokus på deres pædagogiske visioner og deres faglige ekspertise. I artiklen diskuteres afslutningsvist ulemper og fordele ved at anvende entreprenørskabs-modeller til at oparbejde og tilbyde specialviden på kanten af den pædagogiske profession og uddannelse. AbstractSocial entrepreneurs within the pedagogical profession: A study of entrepreneurship as a possible way to build up specialized pedagogical competence and environments. In Denmark, the pedagogical profession and the field of social education have changed radically over the last thirty years: pedagogues are expected to acquire both academic and practical competence, as well as have a broad set of knowledge within many different pedagogical subcategories. In consequence, educators and pedagogues have found it increasingly difficult to achieve and maintain specialized, rather than general, professional expertise. In this perspective, social entrepreneurship seems to represent a possible gateway, because entrepreneurs are often able to focus on a specific professional agenda and approach, e.g. within the field of drama, music, visual art, therapy, etc. In the current article, this hypothesis is investigated through a qualitative case study of three social entrepreneurs’ pedagogical careers, methods, approaches and visions. The study is conducted by three researchers/educators and fifty students across three different campuses. The study indicates that specialized knowledge and competence can be achieved and maintained both within and outside formal institutions. Still, entrepreneurship seems to offer unique possibilities when it comes to the establishment of specialized pedagogical environments with a continuous focus on specific visions and approaches. At the end of the article, entrepreneurship within the pedagogical profession is discussed from a normative perspective and essential pros and cons are highlighted.

Dette fjerde nummer af tidsskriftets 81. årgang indeholder tre artik-ler, der har et bibeleksegetisk tema, men samtidig demonstrerer hvor-dan, man kan gå til bibelske tekster fra meget forskellige perspektiver. Den fjerde artikel belyser et stykke nyere nordisk kirkehistorie. I nummerets første artikel leverer Louise Heldgaard Bylund en un-dersøgelse af, hvordan perikopen om Jesu fristelse i ørkenen (Matt 4,1-11; Luk 4,1-13) bliver genfortalt i syv danske børnebibler fra de seneste 15 år. Bylund benytter i artiklen den narratologiske analyse som sit greb til at afdække fælles tendenser i den tolkning af periko-pen, som børnebiblerne formidler. Det viser sig, at gengivelserne af fristelsesberetningen her primært tolker den som en moralsk eksem-pelfortælling. Det sker ikke så meget gennem direkte belærende ud-sagn. Derimod lægger børnebiblernes gengivelser op til en høj grad af identifikation med teksten. Kristologien i børnebiblernes fortælling har ikke først og fremmest (som hos evangelisterne) vægt på lydighed og troskab mod traditionen men snarere på Jesus som en stærk per-son, der træffer det rette personlige valg. De næste to artikler beskæftiger sig begge fra hver sin vinkel med en central nytestamentlig tekst, 1 Kor 15. Thomas Lederballe Pedersen udlægger Paulus’ udsagn 1 Kor 15,49 om at “bære det himmelske menneskes billede” i lyset af, hvad visualitetsstudier kan fortælle om samtidens romerske billedkultur. Her spiller forvandlingsmotivet en vigtig rolle, som det ses i Ovids Metamorfoser, og som det udmøn-ter sig ikke mindst i udformningen af Augustus-fremstillinger, hvor Augustus’ ophøjelse til en guddommelig figur legemliggøres i statuer, der på en gang har portrætlighed og fremstår stærkt idealiserende. I disse fremstillinger får den guddommeliggjorte Augustus-figur et udødeligt himmelsk legeme; og Pedersen argumenterer for, at kend-skabet til denne form for legemlig forvandling fra den visuelle kultur har været en del af forståelseshorisonten hos Paulus’ læsere. Temaet for Daniel Mikkelsens artikel er ligeledes 1 Kor 15. Han diskuterer de to syn på hvad Paulus forstår ved opstandelseslegeme, “kødforståelsen” og “åndsforståelsen”. Ifølge det første syn bevarer mennesket efter opstandelsen et legeme af kød, men i forherliget og udødelig kvalitet. Ifølge det andet syn bliver mennesket ved opstan-delsen befriet fra kødet og får et legeme af et nyt uforgængeligt pneu-matisk stof. Mikkelsen argumenterer indgående for den første opfattelse og påpeger bl.a., at med forståelsen af opstandelseslegement som kød bliver den forvandling, der finder sted, i højere grad kronologisk (fra fortabelse til frelse) end materiel (fra sarks til pneuma). I nummerets sidste bidrag tager Finn Aa. Rønne en lidt underbelyst side af nyere nordisk kirkehistorie op. “Nyevangelismen” er en strøm-ning, som især er kendt fra svenske vækkelsesmiljøer siden 1800-tal-let, og som i Danmark har præget Luthersk Mission og Evangelisk Luthersk Missionsforening. Som inspirator for nyevangelismen næv-nes Carl Oluf Rosenius (1816-1868). Artiklen påviser, hvordan man hos Rosenius finder påvirkning fra såvel den klassiske pietisme som herrnhutismen, og hvordan man kan se en fortsat spænding imellem disse to retninger ned gennem nyevangelismens historie.

Bästa läsare! Välkommen att läsa artiklar i detta nya nummer av Techne Serien, det tredje numret under år 2021. I numret finns sex artiklar vars gemensamma nämnare kan reduceras till ordkonstruktionerna samskapande, meningsskapande och tvärvetenskapande. Den första artikeln Video Data Analysis for Tracing Emotional Aspects of Collaborative Design and Making Processes av Tiina Paavola, Kaiju Kangas, Sirpa Kokko, Sini Riikonen, Varpu Mehto, Kai Hakkarainen och Pirita Seitamaa-Hakkarainen, beskriver införandet av en systematisk analys på tre nivåer för videoanalys, för att spåra emotionella aspekter av en Makercentrerad samarbetsdesign och tillverkningsprocess. För analys av longitudinella samarbetsprocesser utvecklades den visuella analysmetoden Making-Process-Rug, som möjliggör spårning av materialmedierade verbala och förkroppsligade tillverkningsprocesser. Metoden exemplifieras genom en fallstudie där en grupp elever i årskurs 7 använde traditionella och digitala tillverkningstekniker för att uppfinna, designa och tillverka artefakter. Datamaterialet utgörs av 11 timmar videofilm som analyseras på tre nivåer bestående av makro, mellanliggande och mikro nivå. Resultaten visar att metoden för att identifiera känslor från videodata har potential för pedagogisk forskning inom olika områden, men att kulturspecifika uttryck och tolkningar av känslor kräver särskild uppmärksamhet i fortsatt metodutveckling. I den andra artikeln Laddad slöjd – slöjdkunnande och slöjdföremåls meningsskapande, strävar Marléne Johansson att utifrån slöjdforskning och historiska, sociala och kulturella grunder ge en översiktlig bild och lyfta fram hur slöjd, slöjdkunnande och slöjdföremål kan uppfattas ’laddade’ på olika vis. Artikeln inleds med beskrivningar om olika redskaps och föremåls laddningar. Med hjälp av en sax, en nål och en jeansväska illustreras hur olika varianter av respektive redskap har olika laddningar. En sax är inte bara en sax, den kan t ex vara en fårklippningssax, leksakssax i plast, tillklippningssax, plåtsax, kirurgsax, taggsax, broderisax, knapphålssax eller frisörsax, var och en med sin egen form, sitt eget specifika användningsändamål och laddning. Johansson belyser vidare hur skolslöjd och slöjdkunnande ger och ges laddningar samt för resonemang om slöjdkunnande och slöjdföremåls meningsskapande i och utanför skolan. Artikeln avslutas med att lyfta fram behovet av en breddad syn på slöjdens kunskapsform, och vad det kan innefatta att arbeta i hela processer utifrån idéer, olika material och redskap till ett fysiskt föremål. Artikeln ”Det blir ofte vanskelig å få til de tverrfaglige greiene” Et lærerperspektiv på tverrfaglighet av Torunn Paulsen Dagsland tar läsaren till tvärvetenskapliga utmaningar och möjligheter som den nya läroplanen för den norska grundutbildningen ger. Artikeln belyser hur den övergripande delen av läroplanen beskriver begreppet tvärvetenskapligt som en pedagogisk princip och hur detta tillåter lärare att konstruera sin egen förståelse för vad ett tvärvetenskapligt tillvägagångssätt är, och hur olika former av tvärvetenskaplig undervisning kan formas. Undersökningen bygger på dokumentanalys och intervjuer med tolv lärare i gymnasiet som undervisar i naturfag och i kunst og håndverk. Den teoretiska ramen för studien utgörs av Goodlads läroplansteori. Artikeln beskriver vad lärarna placerar i begreppet tvärvetenskapligt och hur de operationaliserar detta i sin undervisning. Studien visar att majoriteten av lärarna hävdar att tvärvetenskap innebär undervisning där ämnen integreras och glider in i varandra. Undersökningen visar dock att när lärarna ser på sin egen operationaliserade undervisning, märker de att de förstår och tillämpar den tvärvetenskapliga metoden på olika sätt. Den fjärde artikeln utgörs av Reasons for knitting blogging and its importance for crafting av Katja Vilhunen, Sinikka Pöllänen and Harri Pitkäniemi. I artikeln beskrivs en studie om orsaker till varför många som håller på med stickning, också väljer att blogga om sin verksamhet och hur bloggandet i sin tur stödjer hantverket. Studien genomfördes som en mixed-methods studie där det empiriska materialet insamlades genom två online enkäter under två olika år i samma grupp av finska bloggare, samt genom essäer skriva efter de senare enkäterna. Studiens kvantitativa data fokuserade på tidsrelaterade förändringar i bloggningen, medan det kvalitativa datat användes som klargörande beskrivningar. Resultaten visar att det fanns flera orsaker till bloggning om stickande. Orsakerna bestod av inspiration och materialisering, känsla av samhörighet och gemenskapsstöd, samt uppmuntran, reflektion och minnen. Studien antyder att stickning och bloggning kompletterade varandra, och att bloggningen stödde utvecklingen av bloggarnas stickning till en seriös fritidsaktivitet bestående av meningsfulla långsiktiga aktiviteter och tydliga mål. Den femte artikeln i numret är skriven av Stina Westerlund och Marcus Samuelsson. Artikeln Lära sig att stå ut – ett bidrag till diskussionen om varför vi har slöjd i skolan fokuserar på den stundvis högljutt ställda frågan som svenska slöjdlärare får bemöta om slöjdens varande som läroämne. Forskarna förankrar diskussionen i teorier om motstånd och ledarskap. Datamaterialet i studien utgörs av tidigare insamlade videoobservationer som tar fasta på hur tre lärare förhåller sig till elever som möter externt eller internt motstånd under slöjdprocesser. Studien visar att lärarnas olika sätt att förhålla sig till, arbeta med och språkliggöra motståndet som eleverna upplever, gör att elevernas erfarenheter av motstånd i skolslöjden blir olika. Artikeln lyfter även fram diskursen om slöjd som ett roligt ämne och vad detta medför för både lärare och elever i stunder av motstånd. Avslutningsvis konstateras att lärares arbete att ge olika typer av stöd utifrån situation och individ är både komplext och utmanande. Enligt forskarna kvarstår det ett behov av att studera balansen mellan olika typer av stöd i slöjdundervisning samt vidareutveckla begrepp som fördjupat ringar in olika kvaliteter i hur lärare i slöjd leder undervisningen. Numrets sista artikel, Utbytesstuderandes erfarenheter av slöjd på universitetsnivå, är skriven av Pia Brännkärr. I artikeln diskuteras universitetens internationalisering från ett mottagarperspektiv. Forskningsfrågan för studien lyder: Vilka erfarenheter synliggör utbytesstuderande från slöjdkursen de deltagit i? Det empiriska materialet består av 13 utbytesstuderandes skriftliga kursuppgifter från en slöjdkurs hösten 2018 vid Åbo Akademi. Genom tematisk analys och med hjälp av programmet Nvivo har studerandes texter analyserats och fem teman har skapats. Resultaten visar att utbytesstuderandes erfarenheter handlar om känslor och personlig utveckling, reflektioner gällande ämnesteknologi, den kommande lärarprofessionen, kontakten till och interaktionen med medstuderande och lärare, samt kopplingar och reflektioner till det omgivande samhället och hemlandet. Studien ger ett internationellt perspektiv på slöjdupplevelser, samt kunskap som hjälper mottagande universitet och lärare att i framtiden anpassa verksamheten så att studerande får bästa möjliga utbyte och erfarenhet. Med dessa artiklar önskar jag er givande och tankeväckande lässtunder, och uppmanar er att aktivt använda Techne Seriens artiklar i utbildning och forskning. Tillsammans bidrar vi till att slöjdforskningen stärks och sprids! En vacker sommardag i Vasa 2021, Mia Porko-Hudd Huvudredaktör

I denne artikkelen gjøres en kritisk diskursorientert lesning av kulturskolen rammeplan for å belyse hvordan begrepene kvalitet og kunstnerisk kvalitet opptrer i kulturskolens fagplan for visuell kunst. Hensikten med artikkelen er å bidra med kunnskap om hvordan sentrale tekster i kulturskolens kontekst i og gjennom språket former forståelser om kvalitetsbegrepet og kunstnerisk kvalitet. Når kvalitetsbegrepet bringes inn i kulturskolens kontekst er det interessant å undersøke ulike forståelser som deles og forhandles mellom kulturskolens aktører. Gjennom å analysere fagplanen for visuell kunst i lys av fagplanens høringsutkast, Norsk kulturskoleråds strategi 2020, generell del i Rammeplan for kulturskolen : Mangfold og fordypning, veiledning for lokalt rammeplanarbeid og hjemmesiden www.kulturskoleradet.no forsøker jeg å vise hvordan kvalitetsbegrepet og forståelse for kvalitet og kunstnerisk kvalitet løftes frem som et strategisk grep for å sikre god undervisning i kulturskolens mange klasserom.

Bioanalytikeruddannelsen, VIA University College i Aarhus, har etableret et undervisningskoncept, som kombinerer traditionel og livestreamet undervisning. Teknologiske udfordringer og begrænsninger i dialog er blandt de vigtigste udfordringer, eftersom undervisere anvender dialog og diskussion i traditionel undervisning. I artiklen præsenteres uddannelsens fornyede rammer og tekniske løsninger for livestreamingen og de didaktiske design, som disse forventes at understøtte, diskuteres. Resultaterne indikerer, at undervisningen ikke redidaktiseres i livestreamet undervisning, men er påvirket af undervisernes ønske om mulighed for dialog gennem anvendelse af kendte undervisningsformer og et lavt niveau af teknisk kompleksitet. Resultaterne viser desuden, at underviserne er afhængig af visuel kontakt med studerende for at etablere god undervisning baseret på dialog.

Denne artikel er en praktisk indføring i, hvad det vil sige at arbejde med fotografi som metode til indsamling af empiri. Artiklen introducerer en række fotografiske metoder, der kan anvendes i observations- og interviewstrategier. Gennem case-eksempler, med udgangspunkt i metoderne Participant Driven Photo Elicitation, Research Driven Photo Elicitation samt Kollaborativ Fotografisk Metode, sætter vi fokus på praktiske greb for studerende såvel praktikere, der selv vil i gang med studier inden for det ernæringsfaglige og sundhedsfaglige felt. Artiklen behandler, hvordan man skaber og håndterer fotografisk empiri i konkrete ernærings- og sundhedsrelaterede studier samt beskriver, hvad fotografisk empiri kan i sammenligning med andre empiriske metoder baseret på mundtligt og skriftligt materiale alene. Desuden gennemgås etiske og juridiske aspekter ved brug af fotografi i empiriske studier og til sidst beskrives en række fototekniske overvejelser, der kan kvalificere fotografiernes tekniske kvaliteter.

Denne artikel er en praktisk indføring i, hvad det vil sige at arbejde med fotografi som metode til indsamling af empiri. Artiklen introducerer en række fotografiske metoder, der kan anvendes i observations- og interviewstrategier. Gennem case-eksempler, med udgangspunkt i metoderne Participant Driven Photo Elicitation, Research Driven Photo Elicitation samt Kollaborativ Fotografisk Metode, sætter vi fokus på praktiske greb for studerende såvel praktikere, der selv vil i gang med studier inden for det ernæringsfaglige og sundhedsfaglige felt. Artiklen behandler, hvordan man skaber og håndterer fotografisk empiri i konkrete ernærings- og sundhedsrelaterede studier samt beskriver, hvad fotografisk empiri kan i sammenligning med andre empiriske metoder baseret på mundtligt og skriftligt materiale alene. Desuden gennemgås etiske og juridiske aspekter ved brug af fotografi i empiriske studier og til sidst beskrives en række fototekniske overvejelser, der kan kvalificere fotografiernes tekniske kvaliteter.

Prispevek osvetljuje življenje in delo plodovitega in doslej slabo raziskanega kiparja, pozlatarja in restavratorja Ivana Sojča (1879−1951). Kiparsko in drugo potrebno znanje ter izkušnje je dolgo pridobival v različnih delavnicah doma in v tujini. Leta 1908 je odprl lastno delavnico v Vitanju, od leta 1911 pa je živel in ustvarjal v Mariboru. V okviru raziskav je bil njegov štirideset enot obsegajoči seznam del dopolnjen z več kot sto šestdesetimi novimi. Med njimi prevladuje lesena cerkvena oprema, pomemben del opusa pa predstavljajo polnoplastični in reliefni betonski figuralni nagrobniki. V prispevku, podprtem z arhivskimi viri in ustnimi pričevanji potomcev, je Sojčevo delo predstavljeno glede na slogovne usmeritve, vzore, ikonografijo, tehniko in materiale, namembnost in kvaliteto. Prvič je izpostavljeno njegovo pozlatarsko-poslikovalsko in restavratorsko delo. Ob naštetem je zapolnjena tudi vrzel v poznavanju njegove biografije.

I denne artikkelen søkes det, fra et kunstdidaktisk perspektiv, å belyse forbindelser mellom kunstpraksis og utvidet omsorgsarbeid i en helsekontekst. Hensikten er, gjennom å beskrive, analysere og konstruere kjennetegn ved praksis, å bidra med kunnskap om hvordan en relasjonell og sosialt orientert kunstpraksis konstitueres med demente beboere og helsepersonell over tid på to sykehjem. Forskningsspørsmålet tar for seg hvordan narrativ og poetisk dokumentasjon påvirker didaktiske valg og hvilken betydning det får i utviklingen av kunstnerens praksis. I artikkelen resonneres det med at en gjennomgående og systematisk bruk av narrativ og poetisk dokumentasjon fører til en refleksiv kunstdidaktisk praksis som åpner for affektive møter gjennom materialer, integrering av levd kropp og aktørenes mulighet til å være i det kommende sammen. Disse aspektene forståes som vitale kvaliteter som kan ha overføringsverdi til sansebaserte strategier i et utvidet omsorgsarbeid. Kunstnerens dokumentasjonspraksis løftes fram som en strategi for å lyssette den etiske dimensjonen når personer med redusert eller manglende samtykkekompetanse inkluderes i kunstpraksis. I en refleksiv forskningsprosess som har en kunstledet, narrativ og praksisledet tilnærming utforskes visuelle metoder. Resultatene av studien formidles både som teoretisering i artikkelform og gjennom utprøving av undervisningsopplegg for sykepleiere, helsefagarbeidere og studenter med fokus på samarbeid mellom aktører i helsefeltet, forskeren og kunstneren.

Poštovane čitateljice i poštovani čitatelji,Međunarodna znanstvena i umjetnička konferencija Učiteljskog fakulteta Sveučilišta u Zagrebu „Suvremene teme u odgoju i obrazovanju“ održana je od 15. do 17. studenoga 2019. godine u Zagrebu, kao središnji događaj obilježavanja stote obljetnice Fakulteta. Bila je to prilika za sagledavanje rezultata stoljetne posvećenosti Fakulteta razvoju interdisciplinarnih obrazovnih znanosti, kao znanstveno utemeljen putokaz za daljnja postignuća i izazove novoga stoljeća.Prepoznata potreba unaprjeđivanja interdisciplinarnog razumijevanja i znanstvenih uvida u svu složenost obrazovanja i s njime povezanim konceptima, urodila je razvojem 12 katedri Učiteljskog fakulteta koje su na konferenciji združeno ili samostalno vodile 10 simpozija. To su: Pedagogija i psihologija: od ispravljanja nedostataka do poticanja osobnih snaga i vrlina, Bioetika i izazovi suvremenog odgoja i obrazovanja, Metodički pristupi odgoju i obrazovanju, P(r)oučavanje hrvatskoga jezika, književnosti, dramske i medijske kulture, Trendovi i izazovi u učenju i p(r)oučavanju stranih jezika, Uloga i mogućnosti informacijske i komunikacijske tehnologije (IKT) u predškolskom i osnovnoškolskom obrazovanju te obrazovanju učitelja, Novi izazovi u nastavi matematike, Kineziološki trendovi u odgoju i obrazovanju, Istraživanje odnosa likovnih i vizualnih umjetnosti u odgoju i obrazovanju te Perspektive suvremenoga glazbenog odgoja i obrazovanja.Sadržajnosti i kvaliteti Konferencije pridonijeli su brojni aktivni sudionici iz Hrvatske iz svijeta koji su tijekom konferencije predstavili dvjestotinjak radova među kojima je bilo iznimno teško izabrati ograničen broj radova za ovaj specijalni broj Hrvatskog časopisa za odgoj i obrazovanje.Znanstveni radovi objavljeni u ovom radu oslikavaju izuzetnu raznolikost i izazovnost suvremenog odgoja i obrazovanja prepoznatljivu u bogatstvu znanstvenih disciplina iz kojih autori polaze u analizi, problematiziranju i istraživanju tema kojima su posvećeni. Objedinjeni u ovom broju, radovi i njihovi autori ostavljaju trag recentne razine razvoja obrazovnih znanosti i otvaraju prostor za daljnja promišljanja i oblikovanje budućih znanstvenih istraživanja obrazovanja. Gostujuća urednica specijalnog izdanjaDejana Bouillet, Učiteljski fakultet, Sveučilište uZagrebu --- Respected readers,The International Scientific and Art Conference Contemporary Themes in Education of the Faculty of Teacher Education of the University of Zagreb was held in Zagreb from 15 - 17 November 2019, as the central event of the Faculty’s centennial celebration. It was an opportunity to observe the results of a hundred-year-old dedication of the Faculty to developing interdisciplinary educational sciences, as a scientifically grounded guideline for further achievements and challenges of the new century.The pronounced need for the improvement of interdisciplinary understanding and scientific insights into the overall complexity of education and associated concepts has borne twelve departments of the Faculty of Teacher Education, which jointly or independently hosted ten symposia at the Conference. They are: Pedagogy and Psychology: From Amending Drawbacks to Enhancing Personal Strengths and Virtues; Bioethics and the Challenges of Contemporary Education; Methodical Approaches to Education; Education and Research in the Croatian Language, Drama and Media Culture; Trends and Challenges in FL Education and Research; The Role and Scope of ICT in Preschool and Primary Education and Teacher Education; New Challenges in Mathematics Teaching; Kinesiological Trends in Education; Research of the Relations in Fine and Visual Arts in Education; The Perspectives of Contemporary Music Education.Numerous Croatian and international lecturers have contributed to the content and quality of the Conference by presenting about two hundred works in its course, making it exceptionally hard to choose a limited number of prime works for this special issue of the Croatian Journal of Education.The scientific works published in this issue paint the exceptional diversity and challenges of contemporary education mirrored in the abundance of scientific disciplines from which the authors set out to analyse, problematize and research the themes they are dedicated to. Integrated in this issue, the works and their authors make their mark with the cutting-edge developmental level of educational sciences and open a space for further reflection and design of future scientific research on education. Guest editor of the special issueDejana Bouillet, Faculty of Teacher Education, University of Zagreb