Einloggen

Thematische Bibliographien / Velfærdssamfund

Auswahl der wissenschaftlichen Literatur zum Thema „Velfærdssamfund“

Autor: Grafiati

Veröffentlicht am 26. Juli 2024

Geben Sie eine Quelle nach APA, MLA, Chicago, Harvard und anderen Zitierweisen an

Wählen Sie eine Art der Quelle aus:

Inhaltsverzeichnis

Zeitschriftenartikel
Bücher

Machen Sie sich mit den Listen der aktuellen Artikel, Bücher, Dissertationen, Berichten und anderer wissenschaftlichen Quellen zum Thema "Velfærdssamfund" bekannt.

Neben jedem Werk im Literaturverzeichnis ist die Option "Zur Bibliographie hinzufügen" verfügbar. Nutzen Sie sie, wird Ihre bibliographische Angabe des gewählten Werkes nach der nötigen Zitierweise (APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver usw.) automatisch gestaltet.

Sie können auch den vollen Text der wissenschaftlichen Publikation im PDF-Format herunterladen und eine Online-Annotation der Arbeit lesen, wenn die relevanten Parameter in den Metadaten verfügbar sind.

Zeitschriftenartikel zum Thema "Velfærdssamfund"

1

Andersen, Torben M. „Internationalisering og velfærdssamfund“. Politica 34, Nr. 1 (01.01.2002): 24–37. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v34i1.69880.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

2

Hildebrandt, Steen. „Bæredygtighed er det næste store skridt i velfærdssamfundets udvikling“. Samfundslederskab i Skandinavien 36, Nr. 5 (19.10.2021): 241–57. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v36i5.6405.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Den lille bog fra 1945, Fremtidens Danmark, var Socialdemokratiets partiprogram til det første folketingsvalg efter Anden verdenskrig, og var i virkeligheden en drejebog for udviklingen af det velfærdssamfund, der blev skabt i Danmark i årene efter verdenskrigen. Det var en enestående samfundstænkning, der her blev udfoldet. Denne tænkning bidrog markant til udviklingen af det samfund, som Danmark er blevet – og er blevet berømt for. Men vi må erkende, at dette velfærdssamfund også er blevet et samfund, der på mange måder er et ikke-bæredygtigt samfund. Bæredygtighed har ikke været en eksplicit bestræbelse i det vækst-, produktions- og produktivitetsparadigme, der har karakteriseret årene efter Anden verdenskrig. Nu er den store udfordring at formulere en drejebog for udviklingen af et bæredygtigt velfærdssamfund. Hvordan ser et bæredygtigt velfærdssamfund, en bæredygtig kommune – og en bæredygtig verden ud? Hvordan ser fremtidens bæredygtige Danmark ud? Vi ved det ikke, men verdensmålene kan hjælpe os med at finde svarene på disse spørgsmål. Verdensmålene er en terminologi og en ramme for beskrivelsen og realiseringen af et nyt bæredygtigt samfund.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

3

Krøjer, Jo, Steen Baagøe Nielsen und Kevin Mogensen. „Generationsspecifikke forskelle mellem pædagogers faglighed“. Tidsskrift for Arbejdsliv 19, Nr. 4 (01.12.2017): 74–88. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v19i4.109053.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Daginstitutionernes betydning for samfundet og for menneskernes livsmuligheder er et tilbagevendende emne i samfundsdebatten herhjemme, da daginstitutioner ses som en grundlæggende faktor i den måde, velfærdssamfundet er organiseret og fungerer på. Daginstitutioner er et eksempel på, hvordan borgere, ansatte og velfærdssamfund mødes i institutionaliserede rammer. I den forstand ser vi daginstitutionerne som emblematiske for den samfundsmæssige udvikling i forholdet mellem menneske, arbejde og samfund, der har udfoldet sig herhjemme siden velfærdsstatens spæde begyndelse og frem til nu. Her er New Public Management for længst af mange forskere udpeget som et væsentligt vendepunkt i velfærdssamfundet og for dets institutioner, og det er i mange arbejdslivssammenhænge blevet undersøgt, hvad NPM har betydet for opgavevaretagelsen og for de ansattes opfattelse af denne. I denne artikel rejser vi spørgsmålet, om det er muligt at identificere et før og et efter NPM, når det gælder ansattes forståelse af deres faglighed. Vores undersøgelse kaster et kritisk blik på arbejdet i daginstitutioner som et eksempel på en velfærdsstatslig institution, der i hverdagen er arbejdsplads for en meget stor gruppe mennesker. Vores analyser peger på, at NPM har haft tydelige effekter for pædagogers mulighed for at etablere deres faglighed, og at der er klare forskelle på daginstitutionspædagogers forståelse af deres egen faglighed, afhængigt af, om de har arbejdslivserfaringer fra tiden før NPM, eller om de udelukkende har arbejdslivserfaringer fra tiden efter NPM gennemsattes som styringslogik på daginstitutionsområdet.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

4

Aaen, Jon, Jeppe Agger Nielsen und Kasper Trolle Elmeholdt. „10 år med velfærdsteknologi: Strategi og praksis“. Samfundslederskab i Skandinavien 33, Nr. 3 (03.07.2018): 236–59. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v33i3.5552.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Velfærdsteknologidagsordenen indtager en væsentlig rolle i diskussion om det danske velfærdssamfund, navnlig på sundheds- og ældreområdet. Artiklen redegør for tendensen og ridser baggrunden op for den aktuelle interesse for velfærdsteknologi som teknologisk satsningsområde. Vi byder ind med en definition af paraplybegrebet velfærdsteknologi og viser, hvordan forhåbningerne til velfærdsteknologi afspejler fire sameksisterende perspektiver; et effektivitets-, empowerment-, medarbejder- og vækstperspektiv. Baseret på resultater fra telemedicinprojektet TeleCare Nord illustrerer vi, hvordan de fire velfærdsteknologiperspektiver udfolder sig i praksis, og vi diskuterer udfordringer forbundet med at realisere forhåbningerne til velfærdsteknologi.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

5

Svendsen, Gunnar Lind Haase, und Gert Tinggaard Svendsen. „Varme mødesteder i Cold Hawaii? Tillid, mødesteder og løsning af kollektive handlingsproblemer i et lokalsamfund“. Tidsskrift for Professionsstudier 13, Nr. 24 (24.08.2017): 38–45. http://dx.doi.org/10.7146/tfp.v13i24.96726.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Civilsamfundet er en grundsten under det danske velfærdssamfund. Men hvordan løses kollektive handlingsproblemer i civilsamfundet? Hvordan undgå, at de lokale kører på frihjul? Hvordan tilskynde til aktiv deltagelse i civilsamfundet? Hvorfor lykkes det nogle steder, men ikke andre? Tilstedeværelsen af tillid i et samfund kan her være en måde, hvorpå free-riding eller gratisme kan minimeres. Dermed øges sandsynligheden for, at det kollektive handlingsproblem kan løses, og at selvregulering kan finde sted (Olson 1965; Ostrom 1990). Dette gælder for alle kollektive handlingsproblemer, hvor to eller flere medlemmer i en gruppe er på tale, fx et fodboldhold som Hobro IK (Sørensen og Svendsen 2015).

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

6

Boje, Thomas P. „Medborger i frivilligt arbejde – velfærdsproducent eller demokratiets vagthund?“ Tidsskrift for Arbejdsliv 21, Nr. 4 (09.01.2020): 10–31. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v21i4.118063.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

I den danske debat om civilsamfundets rolle i forhold til borgerne og deres behov er det blevet stadig mere tydeligt, at de dominerende politiske aktører ønsker, at sektoren med dens frivillige, ulønnede arbejdskraft påtager sig en større rolle i leveringen af serviceydelser. Kommunerne bruger frivillige besøgstjenester til at skabe sociale aktiviteter for ældre; de etablerer lektiecafeer for skolebørn, som har vanskeligt ved at følge med i skoletimerne; hospice bruger i stort omfang frivillige til alle andre opgaver end lige patientbehandling; og under ’flygtningekrisen’ i 2015-16 overtog civilsamfundet og de frivillige på det nærmeste alle ikke kontrollerende aktiviteter – forsyning af tøj, møbler, visitering til arbejdsmarkedet og ikke mindst etablering af sociale netværk. Tidligere socialminister Mai Mercado har udtalt, at det offentlige ikke kan løse ensomhedsproblemerne i befolkningen. Det må være en opgave for civilsamfundet gennem borgernes frivillige indsats (Altinget, 2016, 2018). Der er bred enighed om, at borgernes aktive deltagelse i udviklingen og fornyelsen af velfærdssamfundet er vigtig og nødvendig. Det, som er til diskussion, er, hvilken form denne deltagelse skal have. Her er der tale om en bred vifte af forskellige former for deltagelse lige fra politisk aktivisme over forskellige former for aktiv involvering af borgerne i centrale politiske beslutningsprocesser til udførelse af serviceopgave i den offentlige sektor på frivillig ulønnet basis. I afklaring af civilsamfundets rolle og medborgernes frivillige ulønnede arbejde er det vigtigt først at klargøre, hvad civilsamfundet og dermed den ulønnede frivillige arbejdsindsats står for, samt hvilken relation det har til staten og markedet. I artiklen vil jeg primært diskutere det frivillige ulønnede arbejdes rolle i det danske velfærdssamfund. Dette gør jeg ved at forholde mig til tre spørgsmål: Hvilken betydning har det ulønnede frivillige arbejde og den civile sektor for produktion af velfærd? Hvordan har det ulønnede frivillige arbejde i Danmark ændret sig gennem de sidste to årtier? Hvordan er forholdet mellem det lønnede og ulønnede arbejde i det danske civilsamfund?

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

7

Børsting, Harald. „Seniorarbejdslivet skal være både bedre og længere“. Tidsskrift for Arbejdsliv 22, Nr. 1 (13.05.2020): 81–83. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v22i1.120192.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Vores velfærdssamfund drives af, at dem, der kan, bidrager. I takt med at vi lever længere, og det generelle sundhedsniveau løbende er blevet forbedret, er det glædeligt, at danskerne i stigende grad vælger at tage nogle ekstra år på arbejdsmarkedet. Alligevel kan vi se, at de 60-64 årige i mindre grad arbejder end den øvrige befolkning. Samtidig peger fl ere studier på, at mange gerne vil arbejde så længe som muligt. Derfor nedsatte den daværende regering i maj 2018 Seniortænketanken til at komme med anbefalinger til, hvordan kvaliteten i seniorarbejdslivet kan forbedres, så vi kan give fl ere seniorer, der kan og vil, lyst til og mulighed for at blive længere på arbejdsmarkedet. Nu har vi i tænketanken afsluttet arbejdet og kommer derfor med anbefalinger til regeringen. I denne kronik vil jeg komme ind på de udfordringer, der har været udgangspunktet for Seniortænketankens arbejde, samt de virkemidler, vi i tænketanken vurderer kan hjælpe fl ere til at blive længere på arbejdsmarkedet.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

8

Rasborg, Klaus. „Samfundstanker i en pandemitid“. Dansk Sociologi 32, Nr. 2 (17.10.2022): 57–63. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v32i2.6726.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

I efterhånden mere end et år har vi måttet leve med en radikalt forandret virkelighed forårsaget af en usynlig virus, der angiveligt sprang fra flagermus til menneske i storbyen Wuhan i Hubei-provinsen i Kina. Som en steppebrand spredte den sig ikke blot til Europa, men til den ganske verden. I løbet af et splitsekund blev også det ellers på mange måder relativt trygge danske velfærdssamfund forvandlet til et »pandemisk samfund« i noget nær undtagelsestilstand. Få havde set det komme, og endnu færre var, og er, i stand til at sige med sikkerhed, hvor længe det vil vare endnu. Økonomernes rolle som de fremmeste prognosemagere blev overtaget af epidemiologerne, der på daglig basis i medierne kommer med risikovurderinger, beregninger og estimater over epidemiens udvikling. Sociologer, politologer, psykologer og filosoffer har imidlertid også blandet sig i debatten og fremlagt analyser af, hvad coronakrisen har gjort ved os både på det individuelle og på det samfundsmæssige plan. Heriblandt også den italienske forfatter og fysiker Paolo Giordano, den bulgarske samfundsforsker Ivan Krastev og den slovenske sociolog og filosof Slavoj Zizek, som i tre små »coronabøger« hver især har givet et bud på dette.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

9

Månsson, Hans, und Amanda Kristiansen. „Hjemløshed blandt unge – et produkt af et velfærdssamfund, der ikke reelt synes sensitivt over for børn og unges selvoplevede udfordringer“. Nordisk välfärdsforskning | Nordic Welfare Research 8, Nr. 2 (13.10.2023): 165–70. http://dx.doi.org/10.18261/nwr.8.2.8.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

10

Grubb, Ane, und David Rosdahl. „VEGAs Lounge - iøjnefaldende socialitet og afslappethed på en lounge“. Dansk Sociologi 17, Nr. 1 (03.03.2006): 9–20. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v17i1.807.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Artiklen præsenterer resultater fra en kvalitativ undersøgelse af den danske natklub VEGAs Lounge. Artiklens teoretiske ramme består hovedsageligt af Baumans tanker om flydende modernitet samt Baudrillards overvejelser om cirkulerende tegn. Den første del af artiklen fokuserer på socialiteten blandt de unge mennesker, der besøger Loungen. Med udgangspunkt i Baumans teori om den sen-moderne destabilisering af kollektive grupper og Veblens tanker om iøjnefaldende forbrug foreslås begrebet ”iøjnefaldende socialitet” for at beskrive, hvordan socialiteten med gode venner i et sen-moderne velfærdssamfund bliver en eftertragtet ressource, hvorfor den fremvises og nydes på en iøjnefaldende måde. I artiklens anden del undersøges det, hvordan Loungegæsterne bærer det samme tøj, der refererer til et begrænset antal urbane stilmæssige ikoner, samtidigt med, at de udtrykker sig selv individuelt heri. Ved at trække på Baudrillards tanker om simulation fremhæves det, hvordan dette er muligt, da alle i Loungens urbane setting kan indsætte sig selv som tegnets mere oprindelige referent. Endeligt undersøger artiklen den afslappede holdning og attitude, der præger Loungegæsterne. Begrebet ”iøjnefaldende afslappethed” foreslås for at beskrive, hvordan en afslappet attitude signalerer, at individet succesfuldt kan håndtere sen-modernitetens udfordring om at skabe en velafbalanceret identitet. Gennem den iøjnefaldende fremvisning af socialitet og afslappethed fremviser Loungegæsten altså nogle relevante ressourcer og evner til at håndtere de sen-moderne livsforhold.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Mehr Quellen

Bücher zum Thema "Velfærdssamfund"

1

Aarup, Knud. Frivillighedens velfærdssamfund. København: Frydenlund, 2010.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

2

Aarup, Knud. Frivillighedens velfærdssamfund. København: Frydenlund, 2010.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

3

Andersen, Torben M. Danmark som velfærdssamfund. København: Frydenlund, 2000.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

4

Mogensen, Gunnar Viby. Indvandrerne og arbejdsmarkedet: Mødet med det danske velfærdssamfund. [Copenhagen]: Spektrum, 2002.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

5

Mogensen, Gunnar Viby. Indvandrerne og arbejdsmarkedet: Mødet med det danske velfærdssamfund. [Copenhagen]: Spektrum, 2002.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

6

Greve, Bent. Velfærdssamfundet: Myter og facts. København: Hans Reitzel, 2005.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

7

Service & Velfærd (Project), Hrsg. Kvalitet og effektivitet i velfærdssamfundet: Et debatoplæg om Service & Velfærd. [Copenhagen]: Regeringen, 2000.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

8

Service & Velfærd (Project). Kvalitet og effektivitet i velfærdssamfundet: Et debatoplæg om Service & Velfærd. Copenhagen]: Regeringen, 2000.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

9

Viby, Mogensen Gunnar, Matthiessen Poul Christian und Rockwool fondens forskningsenhed, Hrsg. Integration i Danmark omkring årtusindskiftet: Indvandrernes møde med arbejdsmarkedet og velfærdssamfundet. [Århus]: Rockwool fondens forskningsenhed, 2000.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

10

Sandgreen, Erik. Kan børn udliciteres?: En debatbog om børn, udlicitering, privatisering og vores velfærdssamfunds fremtid. Hellebæk: Forlaget Sandgreen, 1998.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Wir bieten Rabatte auf alle Premium-Pläne für Autoren, deren Werke in thematische Literatursammlungen aufgenommen wurden. Kontaktieren Sie uns, um einen einzigartigen Promo-Code zu erhalten!