Einloggen

Thematische Bibliographien / Sundhedsvæsen

Auswahl der wissenschaftlichen Literatur zum Thema „Sundhedsvæsen“

Autor: Grafiati

Veröffentlicht am 27. Juli 2024

Zuletzt aktualisiert am 29. Juli 2024

Geben Sie eine Quelle nach APA, MLA, Chicago, Harvard und anderen Zitierweisen an

Wählen Sie eine Art der Quelle aus:

Inhaltsverzeichnis

Zeitschriftenartikel
Dissertationen
Bücher

Machen Sie sich mit den Listen der aktuellen Artikel, Bücher, Dissertationen, Berichten und anderer wissenschaftlichen Quellen zum Thema "Sundhedsvæsen" bekannt.

Neben jedem Werk im Literaturverzeichnis ist die Option "Zur Bibliographie hinzufügen" verfügbar. Nutzen Sie sie, wird Ihre bibliographische Angabe des gewählten Werkes nach der nötigen Zitierweise (APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver usw.) automatisch gestaltet.

Sie können auch den vollen Text der wissenschaftlichen Publikation im PDF-Format herunterladen und eine Online-Annotation der Arbeit lesen, wenn die relevanten Parameter in den Metadaten verfügbar sind.

Zeitschriftenartikel zum Thema "Sundhedsvæsen"

1

Høgsgaard, Ditte. „Det muliges kunst. Om betingelserne for det tværsektorielle samarbejde i et New Public Managementorienteret sundhedsvæsen“. Tidsskrift for Arbejdsliv 18, Nr. 3 (09.11.2018): 64–80. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v18i3.112629.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Trods tidens idé om at samarbejde og kommunikation på tværs af det danske sundhedsvæsens sektorer er afgørende for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen, synes de institutionelle rammer og betingelser i dag at spænde ben for et sådant samarbejde. En stærk diskurs om nødvendigheden af et velfungerende tværsektorielt samarbejde lever isoleret fra - og udfordres grundlæggende af den `New Public Management´ logik, der har præget de seneste årtiers styring og organisering af sundhedsvæsenet. Med udgangspunkt i to fortællinger fra et gennemført aktionsforskningsprojekt viser jeg, hvorledes spændinger og paradokser i det tværsektorielle samarbejde på en gennemgribende facon påvirker de sundhedsprofessionelles arbejdsvilkår og deres muligheder for at samarbejde tværsektorielt om ældre patienters udskrivelse fra hospitalet.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

2

Gjødsbø, Iben Mundbjerg, Henriette Langstrup, Klaus Høyer, Lars Kayser und Karsten Vrangbæk. „Digitalisering i det danske sundhedsvæsen“. Samfundsøkonomen, Nr. 1 (25.03.2021): 26–38. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2021i1.125542.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Danmark fremhæves ofte som et af de mest digitaliserede lande i verden og som et foregangsland, når det kommer til it-systemer og digitale kommunikationsløsninger, der forbinder sundhedsvæsenets forskellige sektorer samt borger og stat (Kierkegaard, 2013; United Nations, 2020). Mange aktører har gennem årene set forskellige muligheder i digitalisering og brugt digitalt baserede løsninger til at adressere meget forskellige problemer, herunder koordination, tilgængelighed af information for behandlere, forebyggelse, kvalitetssikring, effektivisering, patientinddragelse, nye afregningsformer samt dokumentation af kliniske mål (Sundheds- og Ældreministeriet et al., 2018; Sundhedsministeriet, 2012). Senest har vi med lynimplementering af videokonsultationer set digitalisering som et middel til at opretholde eksisterende services virtuelt under COVID-19-pandemien. Digitalisering kan således være mange ting og tjene mange formål. I denne artikel vil vi beskrive de væsentligste digitaliseringsinitiativer, der er blevet ført ud i livet i det danske sundhedsvæsen og af hvilke aktører. Beskrivelsen er på ingen måde udtømmende, men tegner et billede af den omfattende indflydelse, digitaliseringen har fået på vores sundhedssektor. På den baggrund diskuterer vi derefter, hvordan selve digitaliseringen afføder nye udfordringer for de involverede aktører.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

3

Mieskiewicz Larsen, Maria, und Astrid Pernille Jespersen. „Selvbehandling i hjemmet og den aktive patient“. Kulturstudier 12, Nr. 1 (25.06.2021): 60–88. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v10i1.127771.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

En stigning i kroniske sygdomme har over de sidste årtier resulteret i flere behandlingskrævende patienter og skabt et øget pres på ressourcerne i det danske sundhedsvæsen. Indenfor dialyseområdet har dette pres, sammen med en teknologisk udvikling på området, skabt alternative måder at tilrettelægge behandlingen på. I denne artikel sætter vi fokus på selvbehandling i hjemmet som en nyere behandlingsform, der både betragtes som en løsning på et stadig mere presset sundhedsvæsen, og som en behandling der øger dialysepatienternes livskvalitet. Med dette fokus vil vi belyse hvilke forestillinger om det gode liv med dialyse der underbygger denne behandlingsform, og diskutere hvilke former for patientansvar, forventninger og modstand, selvbehandlingsfænomenet bærer med sig. Ved at vise nuancer i valg og praktiseringer af dialysebehandling, vil vi i artiklen diskutere rationalet bag og konsekvenserne af en udbredelse af selvbehandling.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

4

Larsen, Lars Thorup. „Liselotte Højgaard: Hvordan får vi verdens bedste sundhedsvæsen?“ Tidsskrift for Professionsstudier 14, Nr. 26 (16.03.2018): 114. http://dx.doi.org/10.7146/tfp.v14i26.104808.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

5

Jensen, Lisbeth Dons, und Jesper Frederiksen. „Ventetid på OP i kritisk diskursivt perspektiv“. Praxeologi – Et kritisk refleksivt blikk på sosiale praktikker 4 (20.01.2022): e3340. http://dx.doi.org/10.15845/praxeologi.v4i0.3340.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Akut indlagte patienter risikerer at vente længe på operation. Plejepersonalet finder det ikke optimalt, men accepterer det som et fast vilkår. I denne artikel undersøger vi med en socialkonstruktivistisk tilgang, med hvilke diskurser sundhedsfagligt personale italesætter akut indlagte operationspatienters ventetid, og hvilke konsekvenser det kan have for ventetiden. Det empiriske materiale er indsamlet i seks interviews med sundhedspersonale på operationsafdelingen, som er udført og analyseret med Norman Faircloughs model for kritisk diskursanalyse. En diskursorden om akutte patienters præoperative ventetid viser fire diskurser: en politisk/økonomisk diskurs, en biomedicinsk diskurs, en demokratisk diskurs og en humanistisk diskurs. Diskurserne reproducerer en social praksis, hvor en humanistisk diskurs dog åbner for potentiel social forandring. Diskurserne afspejler og konstituerer et sundhedsvæsen i udvikling mellem patientcentrering og standardisering. Tilsvarende diskurser ses i andre undersøgelser af sundhedsvæsenet. Fundene bidrager med en kritisk opmærksomhed for sundhedsfagligt personale på ventetid, og sproget omkring temaet. Dermed kan kritisk opmærksomhed bidrage til social forandring af praksis omkring ventetid. Det er imidlertid vigtigt at huske på at social forandring gennem kritisk opmærksomhed, ikke alene er et spørgsmål om sprog, men også er knyttet til magt relationer, der er båret af strukturelle og organisatoriske forhold.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

6

Lauridsen, Sigurd Mørk Rønbøl, Louise Dal und Anna Paldam Folker. „Retfærdighed og social ulighed i sundhed i det kommunale sundhedsvæsen“. Klinisk Sygepleje 32, Nr. 02 (24.04.2018): 111–22. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1903-2285-2018-02-04.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

7

Christian Hvidt, Niels, Dorte Toudal Viftrup und Ricko Damberg Nissen. „Spiritualitet & Sundhed“. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 20, Nr. 38 (20.06.2023): 5–16. http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v20i38.138118.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Dette temanummer handler om spiritualitet og helbred, med særligt fokus på eksistentiel og åndelig omsorg i konteksten af det danske sundhedsvæsen. Artiklerne i temanummeret fokuserer hver især, og fra forskellige perspektiver, på, hvorledes eksistentielle og åndelige livsaspekter påvirker menneskers helbred (og vice-versa), og derfor forholder de sig også kritisk til, hvordan man bør tænke dette ind i måden, hvorpå vi som samfund forholder os til sygdom og sundhed.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

8

Lynge, Inge. „PSYKISKE LIDELSER I GRØNLAND – FØR OG NU“. Psyke & Logos 22, Nr. 1 (31.07.2001): 16. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v22i1.8510.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Den grønlandske befolkning adskiller sig på mange måder fra den danske, genetisk så vel som hvad angår historie, kultur og livsbetingelser. Men det grønlandske sundhedsvæsen bygger på danske traditioner, hvilket gør sammenligninger mellem sygdomsmønstre i de to befolkninger interessante. Med baggrundsinformation om livet i det traditionelle inuitsamfund, Grønlands kolonihistorie og de sidste 50 års modernisering sættes fokus på skizofreniforekomsten før og nu. Skizofreni er et meget alvorligt sundhedsproblem, da tilstanden rammer fundamentale funktioner som kontaktevne, tænkningens form og indhold, sprogbrug, viljes-og handlingslivet og følelseslivet. Trods uhyre omfattende forskning er skizofreni stadig en gådefuld tilstand. I artiklen sættes fokus på sociale forandringer og kulturkonflikter som mulige aktører i udviklingen af skizofreni.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

9

Nielsen, Ben. „Prinsessen på den hvide hest – omsorg for lesbiske muslimer i det danske sundhedsvæsen“. Klinisk Sygepleje 27, Nr. 03 (05.08.2013): 64–67. http://dx.doi.org/10.18261/issn1903-2285-2013-03-09.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

10

Petersen, Thomas Søbirk. „For gammel til behandling? Bør kvinder over 45 år have adgang til kunstig befrugtning?“ Politica 46, Nr. 2 (02.05.2011): 204–15. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v46i2.134468.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Bør det være lovligt for sundhedspersoner at hjælpe kvinder over 45 år med kunstig befrugtning som reagensglasbefrugtning? Ifølge gældende dansk lov er dette ulovligt. En kritisk diskussion af centrale argumenter for og imod gældende lov er målet for artiklen. Argumenter for gældende lov betoner hensynet til kvindens eller barnets tarv; at gældende lov er adfærdsregulerende på en måde, der støtter kvinder i at få børn, mens de er unge. Argumenter imod gældende lov betoner, at loven er i modstrid med et centralt lighedsprincip for det danske sundhedsvæsen og en af FN’s menneskerettigheder, og at gældende lov faktisk er i modstrid med kvindens og barnets tarv. Artiklen konkluderer, at der ud fra en analyse af de i bidraget diskuterede argumenter er gode moralske grunde til at ændre gældende dansk lov, således at det bliver lovligt at hjælpe kvinder over 45 med kunstig befrugtning.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Mehr Quellen

Dissertationen zum Thema "Sundhedsvæsen"

1

Carlhed, Carina. „Medicinens lyskraft och skuggor : om trosföreställningar och symbolisk makt i habiliteringen 1960-1980 /“. Uppsala : Acta Universitatis Upsaliensis : Uppsala universitetsbibliotek [distributör], 2007. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:uu:diva-8327.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Bücher zum Thema "Sundhedsvæsen"

1

Vallgårda, Signild. Sundhedsvæsen og sundhedspolitik. Kbh: Munksgaard Danmark, 2007.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

2

Arnoldi, Dorthe, Michael Blædel und Gunhild Lange Skovgaard. Det danske sundhedsvæsen-- hvis ansvar? [Denmark]: Glydendal, 1999.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

3

Gøtzsche, Inger. Klostervæsen og sundhedsvæsen i Danmarks og Europas Middelalder. Copenhagen: C.A. Reitzel, 2001.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

4

Frølich, Anne, und Finn Diderichsen. Hvad kan det danske sundhedsvæsen lære af Kaiser Permanente?: En sammenligning mellem den amerikanske forsikringsorganisation Kaiser Permanente og det danske sundhedsvæsen. Odense: Syddansk universitetsforlag, 2011.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

5

Wulff, Henrik R. Den samaritanske pligt: Det etiske grundlag for det danske sundhedsvæsen. [Copenhagen]: Munksgaard, 1995.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

6

Hartlev, Mette. Sundhed og jura: Sundhedsretlige perspektiver på sundhedsvæsen, sundhedspersoner og patientrettigheder. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2013.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

7

Jeune, Bernard. Det vietnamesiske sundhedsvæsen: Rapport fra en studierejse, 17. januar-7. februar 1988. [Odense]: Institut for samfundsmedicin, Odense universitet, 1988.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

8

Kjeld, Møller Pedersen, Hrsg. Struktur og finansiering af det danske sundhedsvæsen i 1990'erne: Lundbeckfondens prisopgave 1990. [Copenhagen]: Jurist- og økonoforbundets forlag, 1992.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

9

Hans, Bay, Hrsg. Indeksberegninger for sundhedsvæsenet. [Copenhagen]: Sygesikringens forhandlingsuvalg, 1986.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

10

(Denmark), Instituttet for fremtidsforskning. Sundhedsvæsenet i fremtiden. København: Ministeriet, 1999.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Mehr Quellen

Wir bieten Rabatte auf alle Premium-Pläne für Autoren, deren Werke in thematische Literatursammlungen aufgenommen wurden. Kontaktieren Sie uns, um einen einzigartigen Promo-Code zu erhalten!