Thematische Bibliographien / Seksuelle overgreb

Auswahl der wissenschaftlichen Literatur zum Thema „Seksuelle overgreb“

Autor: Grafiati
Veröffentlicht am 25. Juli 2024

Geben Sie eine Quelle nach APA, MLA, Chicago, Harvard und anderen Zitierweisen an

Wählen Sie eine Art der Quelle aus:

Inhaltsverzeichnis

Machen Sie sich mit den Listen der aktuellen Artikel, Bücher, Dissertationen, Berichten und anderer wissenschaftlichen Quellen zum Thema "Seksuelle overgreb" bekannt.

Neben jedem Werk im Literaturverzeichnis ist die Option "Zur Bibliographie hinzufügen" verfügbar. Nutzen Sie sie, wird Ihre bibliographische Angabe des gewählten Werkes nach der nötigen Zitierweise (APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver usw.) automatisch gestaltet.

Sie können auch den vollen Text der wissenschaftlichen Publikation im PDF-Format herunterladen und eine Online-Annotation der Arbeit lesen, wenn die relevanten Parameter in den Metadaten verfügbar sind.

Zeitschriftenartikel zum Thema "Seksuelle overgreb"

1

Zeuthen, Katrine. „TILKNYTNING, INFANTIL SEKSUALITET OG SEKSUELLE OVERGREB“. Psyke & Logos 24, Nr. 2 (31.12.2003): 18. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v24i2.8648.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
I denne artikel fremlægges Jean Laplanches tilknytningsbegreb. Laplanches definition af tilknytning er et udtryk for hans læsning af Freuds psykoanalyse, en læsning der tager afsæt i den betydning, Freud giver samspillet mellem barn og voksen i sin teori om infantil seksualitet. I artiklen argumenteres der for, at det er vigtigt at betragte udviklingen af den infantile seksualitet i lyset af barnets tidlige relationer til sine omsorgspersoner. Endvidere beskrives, hvordan dette udtrykker sig i det kliniske arbejde med børn, der har været udsat for seksuelle overgreb: Når et barn har været udsat for seksuelle overgreb i en tidlig alder, og særligt hvis krænkeren er en af barnets primære omsorgspersoner, kan det være meget vanskeligt for barnet at skelne mellem på den ene side sin egen barnlige seksualitet og de fantasier, der følger med i udviklingen af denne, og på den anden side de seksuelle overgreb, barnet har været udsat for, og som har været en del af tilknytningen mellem barn og voksen.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
2

LETH, INGRID, BODIL STENVIG und ASBJØRN PEDERSEN. „Seksuelle overgreb mod børn og unge“. Nordisk Psykologi 40, Nr. 5 (Januar 1988): 383–93. http://dx.doi.org/10.1080/00291463.1988.10636943.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
3

Petersen, Michael Nebeling, Britta Timm Knudsen und Anna Hickey-Moody. „Nye fortællinger om digitale seksuelle overgreb“. Kvinder, Køn & Forskning, Nr. 2 (15.02.2023): 128–30. http://dx.doi.org/10.7146/kkf.v34i1.136105.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
4

KUTCHINSKY, BERL. „Seksuelle overgreb mod børn og unge Nærmere oplysninger udbedes“. Nordisk Psykologi 41, Nr. 1 (Januar 1989): 54–56. http://dx.doi.org/10.1080/00291463.1989.10636955.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
5

LARSEN, HELMER BØVING, und KARIN HELWEG-LARSEN. „Psykiske problemer hos unge, der har været udsat for seksuelle overgreb“. Nordisk Psykologi 55, Nr. 2 (Januar 2003): 79–93. http://dx.doi.org/10.1080/00291463.2003.10637413.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
6

Berliner, Peter, Søren Lyberth, Maren Markussen, Silja Henderson, Line Natascha Larsen und Søren Vestergaard Mikkelsen. „PAAMIUT ASASARA – COMMUNITYMOBILISERING, LIVSGLÆDE OG DELTAGELSE“. Psyke & Logos 30, Nr. 1 (31.07.2009): 21. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v30i1.8709.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Aktuel forskning (Schnohr, Nielsen & Wulff, 2007) samt Unicef har påpeget et behov for at undersøge og styrke børns vilkår i Grønland. Tidligere undersøgelser har påvist en lang række problemer, bl.a. fattigdom, selvmord, kriminalitet, alkoholmisbrug, seksuelle overgreb og vold. På den baggrund har man i byen Paamiut i Grønland udarbejdet og igangsat et 5-årigtcommunitymobiliseringsprojekt, der er påbegyndt i januar 2008 – »Paamiut Asasara«. Paamiut Asasaras overordnede målsætning er mobilisering og styrkelse af samspillet i lokalsamfundet – mellem kommunalbestyrelse, erhvervsliv, institutioner og borgere, med henblik på at skabe øget trivsel og tilfredshed samt økonomisk og kulturel styrke i lokalsamfundet. Projektet er finansieret af Bikubenfonden, Kommuneqarfik Sermersooq og Grønlands Hjemmestyre. Budgettet er årligt 4,5 millioner kroner, heraf de 1.650.000 kroner fra Bikubenfonden. Fra starten er der knyttet en dokumentations- og forskningskomponent til projektet, og projektets opbygning og gennemførelse følger internationale retningslinjer for psykosociale interventioner (IASC, 2007), så vel som forskningsbaserede anbefalinger for community-interventioner (bl.a. ECIP, 2005; Sorensen et al., 1998; Israel et al., 1994).
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
7

HARTLY, JANNIE MØLLER, und TINA ASKANIUS. „Heksejagt eller revolution? En analyse af mediedækningen af #MeToo i Danmark og Sverige“. Samfundsøkonomen 2020, Nr. 1 (04.09.2023): 61–66. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2020i1.140365.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Denne artikel præsenterer en undersøgelse af mediedækningen af #MeToo-bevægelsen i nabolandene Danmark og Sverige. En komparativ indholdsanalyse viser forskelle i genrer, kilder og temaer på tværs af de to lande. Analysen viser endvidere, at dækningen overvejende placerede #MeToo inden for en individuel handlingsramme, der fremstiller seksuelle overgreb som et personlig snarere end samfundsmæssigt problem i begge lande. Imidlertid var den individ-orienterede handlings-frame og en de-legitimerende frame fokuseret på kritik af #MeToo mere udbredt i den danske dækning. En framing-analyse viste ydermere, at der overordnet kunne observeres fire forskellige nyhedsframes i dækningen: #MeToo som 1) en online kampagne, der forbinder individer i et netværk af personlige vidnesbyrd, 2) en del af en bredere og langvarig historisk social bevægelse for ligestilling mellem kønnene 3) en unødvendig kampagne drevet af politisk korrektheds-kultur og til sidst 4) en heksejagt og en folkedomstol. Artiklen diskuterer disse resultater i relation til de politiske og kulturelle forhold på køn- og ligestillingsområdet i de to lande.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
8

Winther, Mia Lind. „Dilemmaer og muligheder i kommunale indsatser i sager om vold og seksuelle overgreb mod børn i Danmark“. Fokus på familien 46, Nr. 04 (07.12.2018): 275–93. http://dx.doi.org/10.18261/issn.0807-7487-2018-04-04.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
9

Østby, Lene, und Kari Stefansen. „Nettverkets betydning etter seksuelle overgrep“. Tidsskrift for psykisk helsearbeid 13, Nr. 03 (19.09.2017): 210–20. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-3010-2017-03-02.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
10

Skjelsbæk, Inger. „Å ruste ned seksuelle overgrep i krig“. Nytt Norsk Tidsskrift 36, Nr. 01 (28.02.2019): 53–63. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-3053-2019-01-06.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
Mehr Quellen

Dissertationen zum Thema "Seksuelle overgreb"

1

Hermstad, Knut. „Forbrytelse og selvforståelse : Et bidrag til forståelsen av en gruppe menn dømt til fengsel for seksuelle overgrep, i lys av terapi, etikk og strafferett“. Doctoral thesis, Norwegian University of Science and Technology, Faculty of Arts, 2006. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:no:ntnu:diva-747.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:

Seksuelle overgrep er en type handlinger som skaper uro, ubehag og smerte – ikke bare hos de utsatte, men også hos de som står de utsatte nær, og i samfunnet som helhet. I møte med overgrepshandlinger oppstår derfor ofte et behov for å gjøre noe, slik at smerten kan lindres eller problemet løses. Spørsmålet er bare hva, og ikke minst: Hvilken type kunnskap trengs for å sette i verk de rette tiltak? Innenfor rammen av en vestlig, liberal og humanistisk menneskeforståelse har utfordringene fra den virkeligheten seksuelle overgrep representerer, ført til at det de siste 35 år er lagt ned et stort arbeid i å utvikle tilpassede behandlingstilbud for overgripere, særlig gjelder dette i USA, Canada og Europa. Men etter hvert har det også vokst frem krav om at straffene i overgrepssaker må bli strengere, og at det i tillegg blir satt i verk holdningsskapende tiltak.

Det foreliggende avhandlingsarbeidet er blitt til på bakgrunn av den aktualitet temaet seksuelle overgrep har fått, behovet for relevant kunnskap innen området, og den kliniske erfaring jeg har fra terapi med overgripere gjennom flere år. Det er et flerfaglig forskningsprosjekt om menn som er dømt til ett års fengsel eller mer for ulike typer overgrepshandlinger: Voldtekt, incest og overgrep mot barn.

Bare en liten del av overgrepssakene blir behandlet av rettsvesenet, en enda mindre del ender med fellende dom1. Gjennomgående ser det ut til at overgripere har en tendens til å benekte skyld og ansvar, og at de har fordel av dette under rettsbehandlingen2. Men vi mangler kunnskap om hvordan de som er blitt dømt ser på seg selv, sine handlinger og sine erfaringer fra møtet med rettsvesenet. Dette er bakgrunnen for avhandlingens problemstilling:

Forståelse og erkjennelse hos menn som er dømt for seksuelle overgrep. Problemstillingen har følgende tolkning og avgrensning:

I begrepet forståelse ligger både den bevisste tenkning, tolkning og overveielse, men også holdninger som ikke alltid er så lett å begrunne. Den forståelsen jeg vil ha tak i er for det første mennenes forståelse av selve overgrepshandlingene: hva tenker de om disse handlingene, hva tror de fikk dem til å handle som de gjorde, hva tenker de om dem som er rammet av deres handlinger? Og for det andre er jeg opptatt av deres selvforståelse: hvordan ser de på seg selv – hva er deres selvbilde, og på hvilke områder føler de seg sårbare?

Til forskjell fra forståelse, er erkjennelse uttrykk for en innsikt som i større grad bygger på moralske og etiske forutsetninger. Først og fremst vil jeg her forsøke å gi et bilde av mennenes bedømmelse av det ansvar og den skyld de mener å ha for overgrepshandlingene. Temaet oppgjør og straff hører med: deres tanker om behovet for et oppgjør, og på hvilken måte det eventuelt kan skje.

Resten av problemstillingen er en beskrivelse av hvem fokus er rettet mot: Menn dømt til fengsel for seksuelle overgrep – og som det senere vil fremgå; ett års fengsel eller mer. Det er altså disse mennenes forståelse og erkjennelse jeg skal gjøre til gjenstand for fremstilling, analyse og tolkning.


Den elektroniske versjonen er noe endret i forhold til trykt versjon. Endringer omfatter omrokkering på rekkefølgen intervjuene er presentert. Disse endringene er gjort for å ytterligere sikre anonymiteten til intervjuobjektene.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
2

Søberg, Toril. „Orker du å høre hva jeg har å fortelle? : En kvalitativ studie om hvordan barnehagens personale og ledelse kan arbeide for at barn som utsettes for seksuelle overgrep tør å fortelle om det, samt at barns signaler på at de kan være utsatt for overgrep blir oppfattet og tatt på alvor“. Thesis, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Pedagogisk institutt, 2013. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:no:ntnu:diva-25470.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Bücher zum Thema "Seksuelle overgreb"

1

Brügger, Mads, und Nikolaj Thomassen. Grænselandet: Tøndersagen efterforsket. Kbh: Aschehoug, 2007.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
2

Dines, Andersen. Når mistanken opstår: Samarbejdet mellem forældre og professionelle ved mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner. København: Socialforskningsinstituttet, 2003.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
3

Andersen, Torbjørn Herlof. Tause menn: Seksuelle overgrep mot gutter i kristne miljøer. [Oslo]: Verbum, 2001.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
4

Andersen, Torbjørn Herlof. Tause menn: Seksuelle overgrep mot gutter i kristne miljøer. [Oslo]: Verbum, 2001.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
5

Ringheim, Gunnar. Det som ikke skulle skje: Fortellinger om overgrep : en dokumentar om hvordan Kirken håndterer seksuelle overgrep blant sine egne. Oslo]: Gyldendal, 2015.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Buchteile zum Thema "Seksuelle overgreb"

1

Eriksen, Astrid Margrethe Anette. „Omfang av vold og seksuelle overgrep blant samer og ikke-samer“. In Vold i nære relasjoner i et mangfoldig Norge, 127–44. Cappelen Damm Akademisk/NOASP, 2020. http://dx.doi.org/10.23865/noasp.99.ch7.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Sami ethnicity has previously not been included in national population-based surveys. Hence, knowledge about violence and sexual abuse among the indigenous Sami in Norway has been sparse. This study is based on data from SAMINOR 2, a population-based, cross-sectional survey on health and living conditions in areas with both Sami and non-Sami in Central and Northern Norway. It includes a total of 11,296 participants: 2,197 (19.4 percent) Sami respondents and 9,099 non-Sami (80.6 percent) respondents. The aim was to assess the prevalence and investigate ethnic differences in sexual, physical, and emotional violence among a population of both Sami and non-Sami women and men. The results show that more Sami women reported emotional, physical, and sexual violence compared to non-Sami women. Almost half of the Sami women and one-third of the non-Sami women reported any lifetime violence. Sami men were more likely to report emotional and physical violence compared to non-Sami men. However, the ethnic differences in sexual violence among men were not significant. Over one-third of the Sami men reported any lifetime violence compared to less than a quarter of the non-Sami men, and most respondents reported violence in childhood. The findings indicate that Sami ethnicity is a risk factor for exposure to lifetime interpersonal violence. The differences remained significant after adjusting for age, educational level, living area, religion, and alcohol intake. For all types of violence, a known perpetrator outside the family was more commonly reported.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
Die Auswahlen zum Thema "Seksuelle overgreb" für konkrete Quellenarten können Sie auch interessieren:
Zeitschriftenartikel
Wir bieten Rabatte auf alle Premium-Pläne für Autoren, deren Werke in thematische Literatursammlungen aufgenommen wurden. Kontaktieren Sie uns, um einen einzigartigen Promo-Code zu erhalten!

Zur Bibliographie