Zeitschriftenartikel zum Thema „Retfærdighed“
Um die anderen Arten von Veröffentlichungen zu diesem Thema anzuzeigen, folgen Sie diesem Link: Retfærdighed.
Geben Sie eine Quelle nach APA, MLA, Chicago, Harvard und anderen Zitierweisen an
Machen Sie sich mit Top-45 Zeitschriftenartikel für die Forschung zum Thema "Retfærdighed" bekannt.
Neben jedem Werk im Literaturverzeichnis ist die Option "Zur Bibliographie hinzufügen" verfügbar. Nutzen Sie sie, wird Ihre bibliographische Angabe des gewählten Werkes nach der nötigen Zitierweise (APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver usw.) automatisch gestaltet.
Sie können auch den vollen Text der wissenschaftlichen Publikation im PDF-Format herunterladen und eine Online-Annotation der Arbeit lesen, wenn die relevanten Parameter in den Metadaten verfügbar sind.
Sehen Sie die Zeitschriftenartikel für verschiedene Spezialgebieten durch und erstellen Sie Ihre Bibliographie auf korrekte Weise.
1
Thorsteinsson, Björn. „Spiselig retfærdighed?“ K&K - Kultur og Klasse 33, Nr. 99 (02.05.2005): 15–38. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v33i99.22467.
Der volle Inhalt der Quelle
2
Jacobsen, Stefan Gaarsmand. „Resilient retfærdighed?“ Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, Nr. 73 (15.08.2018): 157–71. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i73.107234.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
This article uses the idea of resilience as a point of departure for analysing some contemporary challenges to the climate justice movement posed by social-ecological sciences. Climate justice activists are increasingly rallying for a system-change, demanding fundamental changes to political bureaucracy and the economy, which would put ecology, biodiversity and climate change first for all future political decisions. Since the concept of resilience has taken up a central role in recent developments in ecological sciences, it has also become part of the activist debate. The article’s main argument is that the scientific framework behind resilience is not politically neutral and that this framework tends to weaken the activist’s demands for a just transition and place more emphasis on technical and bureaucratic processes.
3
Copjec, Joan. „MISUNDELSE OG SYMMETRISKE RELATIONERS UMULIGHED. Med hensyn til Jerusalem“. Psyke & Logos 22, Nr. 1 (31.07.2001): 17. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v22i1.8534.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Med anledning i den aktuelle og vedvarende konflikt omkring Jerusalem diskuteres forholdet mellem misundelse og retfærdighed. John Rawls forsøger i sit skelsættende værk at forsvare sit begreb om lighed og retfærdighed imod Freuds argument om, at sådanne begreber er baseret på misundelse. Denne artikel viser, hvorfor Rawls’ forsvar er utilstrækkeligt, og hvorledes Freuds radikale teori om lyst underminerer den liberale tro på, at retfærdighed kan fordeles ligeligt. Denne diskussion fortsættes med Elaine Scarry, hvis On Beauty and Being Just argumenterer for, at symmetri er det grundlæggende træk ved både skønhed og retfærdighed. Endelig foreslås det, at et »lighedsaksiom« erstatter Rawls’ og Scarrys »lighedsprogram«.
4
Saville, Nick, und Michael Svendsen Pedersen. „Kvalitet og retfærdighed“. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 8, Nr. 23 (01.05.2002): 45–50. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v8i23.113301.
Der volle Inhalt der Quelle
5
Sperling, Vibeke. „Anmeldelse: Putins selektive retfærdighed“. Udenrigs, Nr. 2 (01.09.2014): 79–82. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i2.118417.
Der volle Inhalt der Quelle
6
Nielsen, Lasse. „Kapabilitetsteorien og social retfærdighed“. Norsk filosofisk tidsskrift 49, Nr. 01 (28.03.2014): 17–29. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2901-2014-01-03.
Der volle Inhalt der Quelle
7
Jensen, SV Gram. „RETFÆRDIGHED, STRAF OG STRAFUDMÅLING“. Tidsskrift for Rettsvitenskap 102, Nr. 04-05 (01.09.1989): 640–94. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3096-1989-04-05-05.
Der volle Inhalt der Quelle
8
Aarbakke, Magnus. „Henrik Zahle: Omsorg for retfærdighed“. Tidsskrift for Rettsvitenskap 117, Nr. 01-02 (23.09.2004): 264–65. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3096-2004-01-02-16.
Der volle Inhalt der Quelle
9
Sperling, Vibeke. „Retfærdighed for ofre men ikke forsoning“. Udenrigs, Nr. 2 (01.06.2011): 91–101. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i2.118873.
Der volle Inhalt der Quelle
10
Lev, Amnon. „Ret og retfærdighed hos Henrik Zahle“. Tidsskrift for Rettsvitenskap 120, Nr. 03 (03.08.2007): 408–20. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3096-2007-03-04.
Der volle Inhalt der Quelle
11
Christoffersen, Jonas. „Pragmatisme i spændingsfeltet mellem ret og retfærdighed“. Kritisk juss 51, Nr. 03 (04.12.2020): 179–92. http://dx.doi.org/10.18261/issn.2387-4546-2020-03-03.
Der volle Inhalt der Quelle
12
Føns, Stinne. „Retfærdighed – om anerkendelsesteori og omfordeling hos Nancy Fraser“. Nordisk sosialt arbeid 27, Nr. 03 (14.09.2007): 194–203. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3037-2007-03-04.
Der volle Inhalt der Quelle
13
Berg-Sørensen, Anders. „Retfærdighed hinsides loven! Jacques Derridas etisk-politiske horisont?1“. Politica 28, Nr. 2 (01.01.1996): 179. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v28i2.68019.
Der volle Inhalt der Quelle
14
J. Poulsen, Jørgen. „Retfærdighed og/eller fællesskab - et grundrids af politisk filosofi“. Politica 28, Nr. 2 (01.01.1996): 128. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v28i2.68020.
Der volle Inhalt der Quelle
15
Husted, Mia, Janne Madsen und Ann-Christine Larsson. „Tema: Forskning som aktør i udviklingen af kultur, samfund og demokrati“. Forskning og Forandring 02, Nr. 01 (19.06.2019): 1–3. http://dx.doi.org/10.23865/fof.v2.1711.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
I efterkrigstiden stod forestillingen om et fremadskridende velfærdsprojekt stærkt i Skandinavien. Det var underforstået, at et klogt og demokratisk velfærdsprojekt ville profitere af nationalstaternes gavmilde forsknings- og uddannelsespolitik. Gennem de seneste årtier har en lang række reformer og omstillinger imidlertid rokket ved forståelsen af mål og midler for det fremadskridende velfærdsprojekt. De massive investeringer i forskning og uddannelse er afløst af moderne kapitalistiske rationaler, som opfordrer forskere som lægmænd til at integrere faglighed, initiativ og autonomi i innovative omstillinger, der kan skabe mere værdi ved brug af færre ressourcer (Boltanski & Chiapello, 2005). Omstillingerne har særligt præget den offentlige sektor i form af en række reformer: strukturreformer, velfærdsreformer, kvalitetsreformer osv. Den offentlige sektor brydes ned og genopfindes i nye former, hvor det kan være svært at genfinde det moderne fremadskridende velfærdsprojekt. Helhed og sammenhænge mellem demokratiske livsformer, retfærdighed og velfærd er sat under pres - i nogle sammenhænge måske endda helt forsvundet. Eksempelvis udvikles velfærdsinstitutioner gennem organisatoriske koncepter, rutiner og retningslinjer (såsom LEAN og varianter af New Public Management), der ikke nødvendigvis bygger på eller forholder sig til demokratiske modeller eller direkte kobler eller inddrager brugerperspektiver. Ofte er omstillingerne begrundet i forventninger om øget effektivitet eller øget innovations- og udviklingspotentiale. Større omstillinger begrundes sjældent med forventninger om øget læring, myndighed eller retfærdighed. Fra nyere sociologisk forskning lyder der advarsler om, at de hyppige reformer og hastigheden i de samfundsmæssige omstillingsprocesser øger almindelige menneskers fremmedgørelse over for sig selv, hinanden og det sociale liv (Rosa, 2014). Samtidig peger nyere skandinavisk aktionsforskning på, at de moderne vestlige samfunds sociale, økonomiske og økologiske kriser har betydning for samfundets evne til at forny og bevare kulturelle og samfundsmæssige vilkår for liv og trivsel og derfor netop kalder på udvidet social ansvarlighed og refleksion blandt almindelige mennesker (Gunnarsson et al., 2016). Forskningsstrategier i de skandinaviske lande begrundes blandt andet med, at forskning forventes at bidrage til udviklingen af moderne fremadskridende velfærd og demokrati, menneskerettigheder og social retfærdighed (Forsk 2025). I dette nummer af Forskning og Forandring er vi optaget af at få et indblik i forskningens rolle i udviklingen af kultur og samfund. Kan og bør forskningen gå mere aktivt ind i rollen som mulig faciliterende bidragyder til demokratiserende samfundsudvikling? Og i så fald hvordan?
16
Lauridsen, Sigurd Mørk Rønbøl, Louise Dal und Anna Paldam Folker. „Retfærdighed og social ulighed i sundhed i det kommunale sundhedsvæsen“. Klinisk Sygepleje 32, Nr. 02 (24.04.2018): 111–22. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1903-2285-2018-02-04.
Der volle Inhalt der Quelle
17
Frostholm, Peter Hornbæk. „Kritisk pædagogik for pædagoger – social retfærdighed for børn og unge“. Tidsskrift for Professionsstudier 16, Nr. 30 (16.03.2020): 112–14. http://dx.doi.org/10.7146/tfp.v16i30.119296.
Der volle Inhalt der Quelle
18
Kiær, Karina, und Thomas R.S. Albrechtsen. „Sandfærdig, retfærdig, omsorgsfuld“. Learning Tech, Nr. 13 (24.03.2023): 55–77. http://dx.doi.org/10.7146/lt.v8i13.132786.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Denne artikel undersøger professionsetos i læsevejledningen i folkeskolen med særlig fokus på databrug. Vi argumenterer for, at databrug ikke blot er en ”teknisk” bedrift, men også indebærer udøvelsen af professionsetos. På baggrund af resultater fra et etnografisk studie i læsevejlederes arbejde i folkeskolen, zoomer artiklen ind på en case, hvor en læsevejleder, under coronapandemien i 2020 på et online-møde, informerer nogle forældre om, at testdata viser, at deres barn er ordblind. Vi analyserer, hvordan læsevejlederen udøver et professionelt ansvar i denne situation med udgangspunkt i en skelnen mellem sandfærdighed, retfærdighed og omsorg som tre centrale professions-etiske orienteringspunkter. Vi diskuterer, hvilke konsekvenser denne opmærksomhed kan have for faglig vejledning specifikt og for databrug i folkeskolen generelt.
19
Christensen, Erik. „Borgerløn eller aktivering? En diskussion af forskellige forståelser af "rettigheder og pligter" i historisk perspektiv“. Tidsskrift for Arbejdsliv 3, Nr. 1 (01.03.2001): 57. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v3i1.108338.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Den nye aktiveringsfilosofi i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken siger: 1. At for at nyde må man yde og 2. At der til en rettighed hører pligter. Med de to principper i hånden afviser den officielle politik en ubetinget borgerløn som værende uretfærdig, fordi man med en borgerløn får en indkomst af staten uden at yde noget til gengæld, og fordi den er udtryk for en rettighed, hvortil der ikke er knyttet en rådigheds- eller arbejdspligt. Det er imidlertid denne artikels påstand, at problemet ikke er den ubetingede borgerlønsidé, men at det nuværende samfund ikke lever op til disse to grundprincipper, og at en ubetinget borgerløn tværtimod derfor kan ses som et middel til at få disse principper realiseret, at få skabt en større retfærdighed.
20
Kristensen, Tage Søndergård, Peter Hasle und Jan Hyld Pejtersen. „Virksomhedens sociale kapital — en ny indfaldsvinkel til det psykiske arbejdsmiljø?“ Tidsskrift for Arbejdsliv 10, Nr. 2 (01.06.2008): 030–45. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v10i2.108674.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Siden 1990 har der været en omfattende forskning og teoriudvikling vedrørende begrebet social kapital inden for områderne økonomi, udviklingsbistand og folkesundhed. Imidlertid har begrebet kun i meget begrænset omfang været anvendt inden for arbejdsmiljøforskningen. I denne artikel introducerer vi begrebet i en arbejdsmiljøkontekst. Vi foreslår en defi nition af virksomhedernes sociale kapital, der omfatter tre nøglefaktorer: samarbejdsevne, tillid og retfærdighed. Endvidere illustrerer vi denne model ved hjælp af to empiriske undersøgelser: den nationale undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø (Tre-dækker undersøgelsen) samt VIPS-projektet. I begge undersøgelser er der klare sammenhænge mellem social kapital på den ene side og de ansattes psykiske arbejdsmiljø og helbred på den anden. Vi konkluderer, at en teori om virksomhedernes sociale kapital potentielt kan tjene som en ramme for forskning og handling, der omfatter psykisk arbejdsmiljø, produktivitet og de ansattes helbred og velbefi ndende.
21
Bugge, K. E. „The International Dissemination of Grundtvig’s Educational Ideas. I: Motivation and Interpretation“. Grundtvig-Studier 63, Nr. 1 (01.01.2012): 168–77. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v63i1.16596.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
The International Dissemination of Grundtvig ’s Educational Ideas: I: Motivation and Interpretation[Den internationale udbredelse af Grundtvigs uddannnels es tanker: I: Motivation og forståelse]Af K. E. BuggeI vore dage har Grundtvigs høj skoletanke bredt sig til en lang række lande uden for Danmark. I bidraget rettes opmærksomheden mod den forståelse af Grundtvigs tanker, der har været den motiverende drivkraft i denne udbredelse.Tre faser kan iagttages, idet man kan lægge vægt på udvikling af henholdsvis landbrug, menneskeligt potentiale eller social-politisk retfærdighed. Der er her tale om de overordnede motiver, der dog i praksis ofte forbindes med hinanden. Til belysning af disse faser fremdrages eksempler fra Nordamerika, Afrika, Bangladesh og England. Det viser sig, at Rider Haggard, forfatteren til den i sin tid så berømte eventyrroman Kong Salomons Miner, har spillet en hidtil ukendt rolle i udviklingen.
22
Berliner, Peter, und Ana-Maria Torres. „ORGANISERET VOLD MOD FANGER I FÆNGSLER I HONDURAS – En analyse af vidnesbyrd“. Psyke & Logos 25, Nr. 1 (31.07.2004): 18. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v25i1.8664.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Artiklen analyserer to vidnesbyrd fra en massakre i et fængsel i Honduras. Der anlægges dels en narratologisk, dels en diskursanalytisk metode på disse vidnesbyrd. Igennem analysen vises det, hvorledes vidnesbyrdene positionerer overleveren som én, der ikke er død, men som heller ikke er levende, og som ikke kan få handlekraft socialt og praktisk uden støtte fra en anden diskurs, der placerer vedkommende i et socialt fællesskab på en meningsfuld måde. Endvidere vises det, hvorledes ofret konstrueres ved at udsætte vedkommende for kaotisk vold, hvor der kun er mulighed for valg, der fører til mere død og lemlæstelse, idet ofret tilskrives farlighed. Der kan ikke henvises til nogen retfærdighed, idet bødlerne har defineret denne ved ofrets tilskrevne farlighed. Ofret kan kun reddes ved at blive synligt for andre. Denne positionering fører således til afmagt – og en mulig intervention må bestå i socialt at tilbyde en ændring af denne positionering.
23
KYVSGAARD, BRITTA. „Omfanget af voldtægt og politiets behandling af voldtægtssager“. Samfundsøkonomen 2020, Nr. 1 (04.09.2023): 48–53. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2020i1.140363.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
I 2016 blev der med 11 måneders mellemrum præsenteret to udspil vedrørende ofre for især voldtægt – først fra justitsminister Søren Pind, der i januar 2016 lancerede udspillet »Respekt for voldtægtsofre«, og senere i december samme år kom udspillet »Retfærdighed for ofre« fra justitsminister Søren Pape Poulsen. I begge udspil fokuseres der på politiets håndtering af sagerne og på at sikre, atvoldtægtsforbrydelser anmeldes til politiet. I forlængelse af udspillene blev der blandt andet igangsat en undersøgelse af ofres oplevelse af anmeldelsessituationen samt en undersøgelse af, hvad der har betydning for, om ofre anmelder et seksuelt overgreb til politiet. Samtidig blev der udarbejdet centrale retningslinjer for politiets modtagelse og behandling af voldtægtssager. Med udgangspunkt i en redegørelse for omfanget af og udviklingen i udsathed for voldtægt skal der ses på, om ofrenes oplevelse af kontakten med politiet har ændret sig efter udmøntning af de nye retningslinjer.
24
Stjernø, Steinar. „Søren Juul : Solidaritet, anerkendelse, retfærdighed og god dømmekraft. En kritisk analyse af barrierer for sammenhængskraft i velfærdssamfundet“. Tidsskrift for samfunnsforskning 53, Nr. 01 (16.02.2012): 107–9. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-291x-2012-01-06.
Der volle Inhalt der Quelle
25
Lund, Birthe. „Bæredygtighedspædagogik og handlekompetence – et velkommen tilbage til 70’erne?“ Forskning og Forandring 3, Nr. 2 (15.12.2020): 47–68. http://dx.doi.org/10.23865/fof.v3.2433.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Aktuelle bæredygtighedspædagogiske diskurser taler for udvikling af empowerment kritisk tænkning og holdningsændring. Dermed trækkes spor til 70’ernes kritiske pædagogik og aktivistiske græsrodsbevægelser, og derfor analyseres forholdet mellem forestillingsevne, kritik og (pædagogisk) handlen med særlig fokus på udvikling af handlekompetence, der er knyttet til bæredygtig udvikling. FN’s Verdensmål fremstår som en diskursiv ramme for bæredygtighedspædagogikken og adresserer centrale værdispørgsmål som lighed og retfærdighed, og dermed udfordres forskellige demokratiforståelser og dermed også dannelsesidealer. Bæredygtighedspædagogikken tematiserer forholdet mellem individuel handling og samfundsmæssige behov med krav om adfærdsændringer og bidrager til at politisere pædagogikken. Klimaforandringer og miljøødelæggelse skaber emotionelle reaktioner, der kan blive drivkraft for miljøaktivisme, som det blev tydeligt i 70’erne, men også kan føre til opgivelse, apati eller handlingslammelse. Tvind Folkehøjskoles bygning af verdens største og teknisk mest avancerede vindmølle i 70’erne analyseres som en markant handlingsorienteret pædagogik, hvis fysiske produkt fik betydning for både vindmølleindustrien og miljøet og synliggjorde en historisk set tæt og kompleks sammenhæng mellem miljøpolitisk aktivisme, kritisk pædagogik og handlekompetence samt ikke mindst den samfundsmæssige betydning af forestillingsevne og teknologisk fantasi. Teoretisk og metodisk er artiklen inspireret af Michel Foucaults diskursanalytiske perspektiv (dvs. magt/modmagt) og C. Wright Mills’ begreber om sociologisk fantasi fra 1959. Derudover inddrages John Deweys pragmatiske handlebegreb og Wolfgang Klafkis dannelsesforståelse.
26
Albæk, Erik. „Heine Andersen, Rationalitet, velfærd & retfærdighed. Belyst ud fra nyere samfundsvidenskabelige København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1988, 188 s., kr. 198,00.“ Politica 21, Nr. 4 (01.01.1989): 473. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v21i4.69165.
Der volle Inhalt der Quelle
27
Basha, Shpresa. „Minoritetsforældres konstruktion af kulturel identitet ved deltagelse på en flerkulturel skolefestival“. Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse 6, Nr. 1 (11.04.2022): 17. http://dx.doi.org/10.7146/fppu.v6i1.132319.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
NO resuméI denne artikel vil jeg belyse, hvordan minoritetsforældre med kosovoalbansk baggrund konstruerer kulturelle identiteter på en flerkulturel skolefestival i Norge. Baggrunden for skolefestivalen er skolens markering af den Internationale FN-dag, som har til formål at bidrage til skolens mål om social retfærdighed, inklusion og tilhørsforhold. Projektets data er indsamlet gennem kvalitative interviews, observationer og studier af artefakter i 2016 og 2019. Resultaterne af studiet viser, at minoritetsforældre oplever skolefestivalen som et potentielt socialt, kulturelt og politisk samlingssted, som åbner for interaktion mellem majoritet og minoritet. Ofte er sådanne skolefestligheder dog blevet kritiseret af forskere. Kritikernes hovedargument er, at flerkulturelle skolefestivaler er baseret på essentialistiske kulturbegreber, og at disse arrangementer kan føre til eksklusion af minoriteter. Dette kvalitative casestudie både bekræfter og udfordrer forskningslitteraturens kritiske antagelser. Projektet har relevans for skolepædagoger, lærere og studerende i danske skoler.
Abstract – UKIn this article, I examine how minority parents with Kosovo Albanian backgrounds construct cultural identities (Stuart Hall, 1996) at a multicultural school festival in the Eastern part of Norway. The school festival is organised in connection with the school’s celebration of the International United Nations Day and aims to contribute to the school’s goals regarding social justice, inclusion and belonging. Often, however, such school festivities have been criticised by researchers. The main argument of the critics is that multi-cultural school festivals are based on essentialist cultural concepts, and that these events may lead to exclusion rather than inclusion. This qualitative case study both confirms and challenges the critical assumptions of the research literature. Data were collected through qualitative interviews, observations and examination of artifacts in 2016 and 2019. The project is relevant for Danish schools.
28
Lippert-Rasmussen, Kasper. „Nozick, selvejerskab og retfærdighed1“. Politica 28, Nr. 2 (01.01.1996): 146. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v28i2.68017.
Der volle Inhalt der Quelle
29
Elling, Bo. „Borgerne som modmagt i planlægningen“. Dansk Sociologi 27, Nr. 2 (02.05.2016): 37–61. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v27i2.5405.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Artiklen fremstiller en kommunikativ planteori, hvori borgernes magt anskues som en ressource, der fremmer langsigtethed i modsætning til kortsigtede investorinteresser i den offentlige planlægning. Først skitseres tre overordnede planparadigmer – traditionel synoptisk, inkrementel og deltagerorienteret planlægning. Hertil føjes en kritisk diskussion af forskellige teorier inden for det sidstnævnte. I lyset heraf hævdes det, at planlæggende myndigheder oftest ser borgerdeltagelsen som et problem frem for et potentiale. Artiklen gør op med et sådant syn og bestemmer a) planbegrebet ud fra en habermasiansk teori om den kommunikative handlen og magt, b) viser, at borgernes deltagelse er nødvendig for at sikre de etiske og æstetiske rationaliteters inddragelse i planprocessen, og c) at borgerne kan udgøre en modmagt til kortsigtede investorinteresser i planlægningen, ved d) at styrke hensynet til langsigtede løsninger og almene goder. Derved bliver kommunikativ planlægning en alternativ position hvad angår magt. Dette ses som en strukturel nødvendighed til sikring af bæredygtighed og demokratisk retfærdighed i planlægningen. Artiklen begrebsliggør forskellen på planlægning og politik og viser, hvorfor magt må begribes forskelligt i de to tilfælde, da magt i det førstnævnte konstitueres i den aktuelle proces og ikke er givet på forhånd. Det gør det muligt for borgerne at påvirke planprocessen på en meget mere direkte facon.
ENGELSK ABSTRACT:
Bo Elling: Citizens as a Counter Power in Planning
This article presents a theory of communicative planning in which citizens’ power is conceived of as a resource in long-term planning as opposed to the short-term interests of investors in public planning. Its point of departure is the presentation of three planning paradigms – traditional synoptic, incremental and participatory planning. There is also a critical discussion of different theories of the latter paradigm. The article argues that planning authorities often regard public participation as a problem rather than a potential. The article dismisses this conception and a) conceptualizes planning on the basis of Habermas’ theory of communicative action and power, b) shows that the participation of citizens is necessary to secure the inclusion of ethical and aesthetic rationalities in the planning process, c) shows how citizens may constitute a counter power to short-term investor interests in planning by d) strengthening the respect for long-term solutions and the common good. In this way, communicative planning is an alternative position on power. This becomes a structural necessity when it comes to securing sustainability and democratic justice in planning. With this in mind, the article conceptualizes the difference between planning and politics, and shows why power should be thought of differently in the two, since in the former, power is constituted in the actual process, not given in advance. This makes it possible for citizens to influence the planning process in a much more direct way.
Keywords: citizens participation, communicative rationality, planning actions, citizens power, legitimacy.
30
Hyldahl, Jesper. „Engang slave for den retfærdige gud, nu løskøbt“. Dansk Teologisk Tidsskrift 71, Nr. 2 (26.06.2023): 100–113. http://dx.doi.org/10.7146/dtt.v71i2.138271.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
The discovery and publication of the Gospel of Judas from an unknown papyrus manuscript attracted a remarkable attention of public interest. This text is regarded as a very important contribution to our understanding, both of the figure of Judas Iscariot and of early Gnosticism. However, the same codex also contains other texts, among them one with the title Jakob (or: James). Despite the fact that this text has not reached the same degree of popularity as Judas, for future study in Gnosticism it is very likely Jakob and not the Gospel of Judas, which appears to be the most important text in Codex Tchacos. That is owing to the fact that this text together with the first Apocalypse of James from Nag Hammadi Codex V gives us a glimpse of the history and transmission of apocryphal texts in antiquity. This raises new perspectives with regard to the use in the early church of this kind of texts, especially concerning their authority and apparently non-canonical status
31
Bilde, Per. „Døden og efterlivet hos Josefus“. Collegium Biblicum Årsskrift (CBÅ) 2 (09.03.2015): 48–60. http://dx.doi.org/10.7146/cb.v2i0.20492.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Josefus vage eskatologi synes at ligge meget nærmere en traditionel farisæisk opfattelse, end man hidtil har antaget. Begge synes at operere med en kombineret hinsidig og dennesidig eskatologi. Efter døden frigøres sjælen fra legemet og føres til en anden verden, hvor den dømmes og - foreløbig - placeres på et belønnings- eller straffested. Men ved det eskatologiske omslag, da Israel skal genrejses, vil der samtidig foregå en opstandelse for de fromme eller retfærdige, som da vil blive iklædt "hellige legemer", finde "hvile i et nyt liv" eller modtage "et bedre liv"
32
Allchin, Arthur Macdonald. „N.F.S Grundtvig and Nationalism in Wales“. Grundtvig-Studier 43, Nr. 1 (01.01.1992): 33–45. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v43i1.16074.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
N.F.S. Grundtvig og den nationale bevægelse i WalesAf A.M. AllchinUdviklingen i Europa gennem de seneste år har gjort det til en vigtig opgave at tage Grundtvigs tanker om det folkelige og nationale op til fornyet overvejelse og at inddrage nye synsvinkler for at opnå. en skånsom vurdering. I denne artikel har forfatteren fremlagt et materiale fra Wales til brug for sådanne overvejelser.Det engelske sprogs dominerende indflydelse og - i større eller mindre sammenh.ng hermed - den amerikanske mediekulturs næsten monopolagtige dominans har bevirket en særlig form for internationalisering i sproglig, kulturel og politisk henseende. Hvis målestokken for en vurdering af det nationale udelukkende hentes fra sådanne aspekter af internationalt samkvem, vil resultatet let blive ringeagt for lokalsamfundene, idet disse har som deres fremmeste opgave at værne om deres historiske arv. Resultatet kan også. blive manglende forståelse for etnisk-nationale mindretal eller foragt for regionernes bestræbelse på at st. vagt om deres lokale særpræg.Ganske vist har vi gennem de seneste år tillige kunnet observere en kraftig modreaktion imod .de stores. overherredømme; men det er dog fortsat en væsentlig opgave at s.ge klarhed om balanceforholdet mellem internationalt fællesskab og de ’små lokale’ enheder med deres religiøse, sproglige, kulturelle og politiske egenart. Som en supplerende indfaldsvinkel for en afvejning af dette forhold kan det lønne sig at betragte den nationale selvstændighedsbevægelse i Wales, og en udtømmende forståelse heraf forudsætter, at inspirationen fra Grundtvig og den danske højskolebevægelse bliver taget med i betragtning.Som en parallel til denne inddragelse af Wales og den truede walisiske folkekultur peger forfatteren på Anders Pontoppidan Thyssens pionerarbejde om Haderslev Stifts historie. (Artiklen er en bearbejdelse af et foredrag, der blev holdt ved et symposium arrangeret i anledning af AP. Thyssens 70-.rs dag i 1991).Den walisiske politiker og skuespilforfatter, John Saunders Lewis (1893-1985) giver i et af sine skuespil et levende og morsomt billede af, hvorledes indflydelsen fra Grundtvigs tanker på den walisiske stræben efter kulturel og politisk selvstændighed har udfoldet sig. Imidlertid er det ikke Lewis, der først blev opmærksom på Grundtvig, men derimod David James Davies (1893-1956). Denne var i 1920’rne på flere ophold ved danske højskoler og modtog herfra en inspiration, der fik afgørende betydning for hans indsats for den nationale selvstændighedsbevægelse i Wales. Davies’ idealer undergik en kraftig forvandling efter mødet med de grundtvigske tanker. Mens han i sin ungdom havde været påvirket af en benhård kommunisme og været overbevist om, at en socialistisk planøkonomi var den eneste mulige vej til retfærdighed i samfundet, blev han efter besøgene på de danske højskoler ført ind på en kurs, der snarere var orienteret ud fra samtalens nødvendighed og individernes vilje til indsats.Ganske vist bevarede Davies hele sit liv en social indignation og en visionær lidenskab, men den blev nu afstemt af, at han samtidig betonede de muligheder, der l. i andelstanken. Under et af sine ophold i Danmark midte Davies en ung irsk kvinde, Noelle French, der senere blev hans hustru. De blev begge forgrundsskikkelser i kampen for at vinde forståelse for Grundtvigs tanker i Wales.Noelle Davies forfattede flere skrifter, der fremdeles m. betragtes som værdifulde og læseværdige fremstillinger af Grundtvigs overvejelser om livsoplysning. Noelle Davies havde endvidere gennem mange år nær tilknytning til Grundtvig-Selskabet og forfattede bl.a. de engelske resuméer til årbogen. AM. Allchin går i sin artikel desuden ind på hovedpersonernes religi.se overbevisning og deres konfessionelle ståsted. Mens Saunders Lewis blev katolik og lod sig inspirere af den franske filosof Jacques Maritain, var Davies protestant og frikirkeligt orienteret. Davies’ antiklerikale grundholdning rummer utvivlsomt lighedstræk med sider af de folkelige vækkelser i Danmark, men han havde dog også. en udtalt kærlighed til gudstjenesten, i særdeleshed den metodistiske tradition, der i det hele taget har spillet en afgørende rolle i Wales frem til i dag.Spørgsmålet melder sig da, om ikke Grundtvigs tanker også. i fremtiden vil kunne øve indflydelse i Wales? Hidtil har der kun været tale om ganske sporadiske ansatser, men maske kan det betragtes som opmuntrende tegn, at der gennem de seneste år er foreg.et en udvikling henimod flere institutioner i selvstændigt walisisk regi, både inden for kirke, kultur og samfundsliv.
33
Rerup, Lorenz. „Grundtvig and the 19th Century“. Grundtvig-Studier 44, Nr. 1 (01.01.1993): 16–26. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v44i1.16095.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Grundtvig og nationalismen i det 19. århundredeAf Lorenz RerupArtiklen beskæftiger sig med Grundtvigs folkelighedsbegreb i sammenh.ng med fremkomsten af nationalismen i Europa i det 18. og 19. århundrede. Grundtvig opførte sig ved visse lejligheder som en nationalist af den type, man almindeligvis tager afstand fra. Men Grundtvigs opførsel kan altid forklares ud fra det danske riges tilstand i de situationer, hvor Grundtvig udtalte sig nationalistisk.Dette eksemplificeres med truslen om adskillelse mellem Danmark og Norge under Napoleonskrigene i 1813, den slesvig-holstenske krig i 1848 og sejren ved Isted i 1850 - situationer, hvor Grundtvig lod Danmark repræsentere Gud og retfærdighed eller lod en dansk sejr være baggrund for Danmarks ret til Slesvig. Grundtvig fremtræder her som en tidstypisk nationalist, og ikke mindst de nutidige begivenheder i eksempelvis det tidligere Jugoslavien går det naturligt for mennesker, der lever i dag, at tage afstand fra denne form for nationalisme. Men vi finder i Grundtvigs forfatterskab også en anden form for nationalisme, udviklet især i sammenh.ng med den danske, nationale bevægelse i Slesvig. Grundtvig følger i udviklingen af denne form for nationalisme Herder, der havde peget på den ulærde jævne mand, modersmålet og undervisning på modersmålet som bærer af, hvad Herder kalder 'Volksgeist' og Grundtvig folke.nd. For Herder repræsenterer de gudgivne kultur-og sprogfællesskaber mere end datidens dynastiske statsdannelser forskellige sider af den humanitet, der udgør historiens ml. Herders tanker blev i tiden efter den franske revolution en inspirationskilde for ikke mindst de mange ikke-tyske folkeslag i det habsburgske rige, idet disse folkeslag lærte at værdsætte deres nationale egenart og sprog. Men i de følgende årtier ændredes Herders ideer. Ideen om de ulærde mennesker som bærere af national identitet svækkedes, og den tyske idealisme i Fichtes skikkelse indordnede den Herderske tanke om et folks særpræg i en tolkning af historien som en fortsat vakst i dannelse, hvor et folks uddannede elite fremstår som bærere af folkeånden. Fichtes tanker inspirerede det 19. århundredes nationalisme. Således opfattede de danske og tyske nationalliberale sig som bærere og igangsættere af den nationale vækkelse, der følger på fremkomsten af ideen om nationalitet. En tretrinsmodel kan opstilles som gældende for nationalismens udvikling inden for de europæiske nationer: A) fremkomsten af nationalitetsideen i lærde kredse, B) en periode med patriotisk agitation og C) fremkomsten af en national massebevægelse. I de små nationer - hermed menes ikke blot kvantitativt sm., men nationer, der styres udefra - forløb udviklingen anderledes end i de store, politisk selvstændige nationer, hvor nationalitetsideen blev et redskab for tredjestandens kamp for indflydelse, for liberalisering og modernisering. Andre problemer end national selvstændighed læstes i de store nationer gennem nationalitetsideen: i Tyskland stod kampen for politisk enhed, i Danmark problemet med oplysningen af monarkiet i centrum. De store nationer havde institutioner og traditioner, sprog, litteratur og een institutionaliseret historie. Beklageligvis kunne de store nationers moderniseringsproces da også. f.re til undertrykkelse af minoriteter, til germanisering eller fordanskning. Men dette billede skal selvfølgelig suppleres af det faktum, at danskerne i hertugdømmet Slesvig hører til de sm. nationer. I kraft af forbundetheden med det tyske hertugdømme Slesvig trængte tysk sprog i perioden fra det 13. til det 19. århundrede ind i det oprindeligt danske Slesvig som administrationssprog og elitesprog og i de sydlige egne skolesprog og kirkesprog. I det tidlige 19. århundrede vågnede en national bevægelse, der fulgte den ovennævnte tretrinsmodel for fremkomsten af en nationalistisk bevægelse, således som det er tilfældet med udviklingen af det danske sprog.Den tyske, nationale bevægelse havde en elitær tendens, hvorimod den danske bevægelse udviklede sig i demokratisk retning, dels fordi den sigtede mod den brede befolkning af dansktalende binder og samarbejdede med den danske nationalliberale bevægelse, dels fordi den stod under Grundtvigs indflydelse.Grundtvigs discipel Christian Flor hyldede den grundtvigske, Herder-inspirerede tanke om, at de mennesker, der ikke havde været udsat for en latinsk, dvs. fremmed uddannelse, er bærere af folkeånden. Dette gav almindelige mennesker en enestående stilling i den nationale vækkelse. To tiår senere aflæstes den ældre nationalliberale nationalisme i kongeriget Danmark af denne strømning, der repræsenterer den emanciperende art af nationalisme og først og fremmest spredtes gennem højskolebevægelsen, der gav den danske bondebefolkning en stærk følelse af selvrespekt. Denne form for nationalisme er ikke enerådende i Danmark, og den skal ikke fremhæves som finere end den almindelige europæiske nationalisme. Men den kan - som det også ses af den danske politik overfor Færøerne og Island - ikke bruges til undertrykkelse af andre folk. Den kan derfor bruges i nutidens Europa som model for en ikke-undertrykkende nationalisme, og den minder os om, at moderne samfunds kulturelle rammeværks politiske og sociale kultur ikke kan adskilles fra national ideologi. Derfor er det bedre at modernisere de nationale ideologier, dvs. dreje nationalismen i en folkelig retning fremfor at undertrykke den.
34
Plesner, Ursula, und Lise Justesen. „Merproduktion af målbarhed: Synlighed og nye ledelsesopgaver“. Tidsskrift for Arbejdsliv 20, Nr. 4 (18.12.2018): 109–15. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v20i4.111595.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Målinger af arbejde til ledelsesformål kan konstrueres på mangfoldige måder. Når vi taler om evalueringer, kvalitetsmålinger, produktivitetsmålinger, rankings og mange andre former for målinger, er det fælles for dem, at de ofte har til formål at kontrollere og vurdere de ansattes præstationer på arbejdet, samt at de baserer sig på en eller anden form for data og på specifi kke måleapparater. Forskningen om præstationsmålinger rummer mange interessante analyser af, hvordan den slags målinger konkret designes og anvendes af ledere, og hvordan målingerne påvirker organisationen og medarbejderne på intenderede, men i høj grad også på ikke- intenderede måder. Uforudsete og ofte uhensigtsmæssige konsekvenser af målinger er bredt beskrevet og diskuteret i den kritiske organisationsforskning, mens den mere præskriptive ledelseslitteratur til stadighed søger at fi nde mere effektive – og retfærdige – måder at måle på. I begge tilfælde handler det typisk om at rette blikket mod konkrete teknologier, der er designet med målinger for øje og på det grundlag frembringe analyser af disse teknologier og deres implikationer.
35
Flinch Midtgaard, Søren. „Nils Holtug, Klemens Kappel, Kasper Lippert-Rasmussen, Det retfærdige samfund. Om lighed som ideal i etik og politik, København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1997, 306 s., kr. 248,00.“ Politica 30, Nr. 1 (01.01.1998): 106. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v30i1.68188.
Der volle Inhalt der Quelle
36
Kelsen, Hans. „Hvad er retfærdighed?“ Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 40, Nr. 2 (29.11.2016). http://dx.doi.org/10.7146/ntfk.v40i2.70325.
Der volle Inhalt der Quelle
37
Fink, Nanna, Nanna Fink, Sarah Van Mastrigt und Christian B. N. Gade. „Genoprettende retfærdighed og recidiv i Danmark“. Samfundsøkonomen 2018, Nr. 4 (13.09.2023). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2018i4.140628.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
En evaluering af den danske model med konfliktrådsmægling har ikke kunnet påvise, at deltagelse i konfliktråd mindsker gerningspersonens risiko for ny kriminalitet. På denne baggrund er der igangsat et randomiseret kontrolleret forsøg med ”restorative justice conferences”, der er en mere inkluderende og fremtidsorienteret form for genoprettende retfærdighed, som internationalt har vist en kriminalpræventiv effekt.
38
Røpke, Inge. „Det grønne BNP i økologisk økonomisk perspektiv“. Økonomi & Politik 97, Nr. 1 (22.04.2024). http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v97i1.144937.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Artiklen præsenterer et kritisk perspektiv på det grønne BNP med afsæt i økologisk økonomi. Det grønne BNP lanceres som et forsøg på at fremme bevidstheden om miljøproblemerne og forbedre grundlaget for politiske beslutninger. Men indikatoren er problematisk, fordi det er et monetært mål, og fordi det afspejler et nationalistisk perspektiv. Markedspriser udgør ikke et godt beslutningsgrundlag, fordi de er baseret på ulighed og skæve magtforhold. Heller ikke værdisætning af miljøgoder på linje med forbrugsgoder bidrager til klarhed om de beslutninger, der skal træffes. I stedet er der brug for et sæt af biofysiske og sociale indikatorer, der kan fremme ansvarlighed og retfærdighed.
39
Rostbøll, Christian F. „Social retfærdighed og økonomiske incitamenter: Om systemkritik og moraliseren i venstreorienteret politisk teori“. Politik 16, Nr. 2 (11.05.2013). http://dx.doi.org/10.7146/politik.v16i2.27542.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
The Danish left is split between its commitment to equality and its relationship to the working class. e current center-left government has made reforms that accept the necessity of giving economic incentives for working, which increases inequality. e article argues that the left needs to clarify its normative commit- ments and considers the potential contribution of normative political theory to such a clari cation. Particu- larly, the article presents and discusses G.A. Cohens critique of the incentives argument and the need for an egalitarian ethos.
40
Katzenelson, Boje. „Moralens inderside“. Psyke & Logos 6, Nr. 2 (28.02.2023). http://dx.doi.org/10.7146/pl.v6i2.134436.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Syndefaldet tolkes som beskrivelsen af den arbejdsdelte kooperations og den hermed forbundne socialitets opståen. Socialitet defineres som den gensidige anerkendelse af, at alles eksistens afhænger af hinanden. Heraf følger anerkendelsens dialektik eller personaliteten, hvilket vil sige at vi i grunden opfatter den anden som havende de samme egenskaber som os selv. Det gælder især de grundlæggende positive egenskaber som kærlighed, tillid, hjælpsomhed o.l. Disse defineres som suveræne livsytringer i Løgstrups forstand, dvs sådanne livsytringer som er os givet og som vi ikke frit kan vælge at forholde os til eller lade være. Disse udgør moralens inderside. I modsætning til fænomener som retfærdighed, lighed og pligt, som hører til på moralens yderside, kan suveræne livsytringer hverken begrundes eller retfærdiggøres. Deres forståelsesform er empati eller identifikation, og deres krav til den anden er udløsningen af en analog livsytring. Deres eksistens forklares som evolutionært opståede træk ved sindet, idet de er givet ved kooperationens nødvendighed. Her ud fra bestemmes det gode som værdi. Der trækkes linier til kærlighedsbudet,terapi og omsorg. Den moralske indersides begrænsninger og risici vises gennem en konfrontation med ydersiden.
41
Lagermann, Laila. „Etik i - og efter - socialt retfærdig forskning med udsatte børn“. Nordiske Udkast 51, Nr. 2 (10.03.2024). http://dx.doi.org/10.7146/nu.v51i2.143985.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
I artiklen ser jeg tilbage på arbejdet med min ph.d.-afhandling (Lagermann, 2014) om skolen som mulighedsrum for udsatte etnisk-racialiserede minoritetselever i skolen. I den forbindelse ser jeg på, hvordan etik ifm. arbejdet med dette genstandsfelt er meget andet og mere end formaliserede og standardiserede retningslinjer for forskningsetik. I min forskning, der skriver sig ind i den tradition, der går under betegnelsen Social Justice studier, handler etik i lige så høj grad om det kritiske (videnskabs)teoretiske og metodologiske apparat, der anvendes undervejs i arbejdet med afhandlingen, som det handler om det, Swartz (2011) beskriver som ’reciprok etik’; at give noget tilbage. Afslutningsvis peger jeg på, hvordan det at give tilbage efter endt feltarbejde, i en social retfærdig optik, ikke blot handler om at give tilbage til de konkrete unge, men i lige så høj grad handler om at give tilbage – i form af viden og hjælp til handling – til de professionelle, der omgiver de unge.
Nøgleord:
Etik, social retfærdighed, kvalitativ forskning, udsathed, ungdom
42
Nygaard-Christensen, Maj. „„LOVEN ER KUN FOR DE SMÅ FOLK“: Sandhedskommissioner og fremstillinger af (u)retfærdighed i nationsop bygningsprocessen i Østtimor“. Tidsskriftet Antropologi, Nr. 57 (01.07.2008). http://dx.doi.org/10.7146/ta.v0i57.106803.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
This article is based on fi eldwork conducted in Timor Leste in 2004-5 and an
ongoing fi eldwork commenced in early 2007. It is inspired by the frequent
references to justice – and particularly to injustice – in political debates, public
protests and media reports during both fi eldworks. The article examines how
approaches to justice represented by the two truth commissions, CAVR and CTF,
relate to alternative notions of justice in the nation-building process. The study
should further show how the early nationalist movement created an idea of “The
People” as united by a sense of shared suffering, and their enjoined fi ght against
injustices. This notion of a people bonded through an experience of injustice
created big expectations that independence would deliver better times. The
same can be said for the time of the “post-confl ict”; the context in which most
truth commissions operate. The “post-confl ict” period proved to be problematic
with its inherent promises of a break with a diffi cult past. The article sees truth
commissions as institutionalised attempts to realise this desire towards a break
with a violent past in favour of a brighter future. However, in Timor Leste, the
present does not yet live up to expectations created towards justice and social
change, and the article further examines how, as a result, new understandings of
justice come into being after independence.
43
Skovhus, Randi Boelskifte. „Unges deltagelse i vejledning“. Nordiske Udkast 25, Nr. 2 (01.11.2017). http://dx.doi.org/10.7146/nu.v25i2.141586.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Artiklen er baseret på et empirisk forsk- ningsprojekt, der undersøger professionel- les samarbejde om og unges deltagelse i den sammensatte og modsætningsfyldte sag, som uddannelses- og erhvervsvejledning i skolen udgør.
Der er en række indbyggede modsigelser i lovgivningen omkring undervisning og vejled- ning, som har betydning for de professionelles samarbejde og for unges deltagelse i vejled- ningen. Artiklen giver indsigt i, at samarbej- det mellem de professionelle er komplekst og centralt for den måde, vejledningen praktise- res og kan udfolde sig i samspil med skolen. Endvidere giver artiklen indsigt i, at unges forståelser af hvad vejledning skal bidrage til har betydning for deres oplevelse af mening og deres deltagelse i vejledningsaktiviteter. Uddannelsesvalg og afklarethed er stærke kategorier i feltet.
Artiklen diskuterer spørgsmål omkring social retfærdighed og hvordan den sociale praksis i vejledning og undervisning ubemærket kan skabe ulige betingelser for forskellige unge. Det diskuteres, at det er centralt i vejledning og har social retfærdighedsimplikationer at arbejde for at udvide rammerne for, hvad unge oplever som relevante og anerkendelses- værdige muligheder.
Afslutningsvist diskuteres potentialer for udvikling af vejledningen i samspil med skolen, og der foreslås et perspektivskifte fra, at vejledningsaktiviteter primært skal føre til valg af uddannelse til, at de skal have større fokus på den læring, som deltagelse i vejledningsaktiviteter kan bidrage til – hvor læring forstås som en udvidelse af rådighed ift. en social verden.
44
Stormhøj, Christel. „Homoseksuelles medborgerskab i et retfærdigheds- perspektiv“. Kvinder, Køn & Forskning, Nr. 4 (15.12.2007). http://dx.doi.org/10.7146/kkf.v0i4.27918.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
The article discusses homosexuals’ citizenship in Denmark within a social justice perspective and raises doubt about the society’s sexual permissiveness and equality. Drawing on theories of citizenship and social justice, it establishes an analytical and normative framework for a just sexual citizenship based on the norm of participatory parity. Highlighting several institutional barriers for a just sexual citizenship, alongside their intertwinements, it argues for the need for changing the sexual status order and for linking economic, cultural and political remedies for injustice.
45
Johansen, Anna Bjerre. „Jeg vil gerne bede staten om at få min ret til at være aktivist tilbage“. Samfundsøkonomen 2022, Nr. 2 (08.06.2022). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2022i2.132840.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Jeg forestiller mig, de fleste tror, at unge klimaaktivister er mennesker, der drømmer meget. At vi, måske både naivt og idealistisk anlagte, er ved at briste af visioner for fremtiden, forestillinger om nye samfundsformer og tanker om udformningen af den grønne retfærdige verden, vi længes efter og kræver, hver dag vi går på gaden.