Auswahl der wissenschaftlichen Literatur zum Thema „Præster“

I begyndelsen af 1600-tallet udspandt der sig en strid i Garding ved Ejdersted. Stridens parter var på den ene side borgeren Peter Thomsen, og på den anden side kirken og de lokale præster. Præsterne ville ikke lade Thomsen gå til alters og modtage nadveren, fordi han havde bedrevet hor. Derved havde han forbrudt sig mod det sjette bud. Den gottorpske hertug Johan Adolf var stærktinvolveret i sagen, idet han pålagde præsterne, at de skulle lade Thomsen modtage nadveren. I denne artikel analyseres sagsforløbet med et særligt fokus på forholdet mellem fyrstemagten og kirken få årtier efter at reformationen var gennemført i Danmark og hertugdømmerne.

En af det sønderjyske landsarkivs flittigste forskere i den første periode var pastor em. Carsten Petersen. Kirker og præstegårde og præster blev hentet frem fra de gamle dokumenter og levendegjort. Mindre kendt er nok den rolle, som Carsten Petersen selv spillede i kirkelivet, både i den tyske tid og efter Verdenskrigen og Genforeningen. Hans egne, desværre alt for kortfattede erindringer gengives her. Vi møder en mand, der kan skrive, fordi han har noget på hjerte.

Grundtvigianisme og danskere i AmerikaAf Thorvald HansenArtiklen beskæftiger sig med to forbundne emner: den »Grundtvigianerskræk«, der i sidste århundrede fandtes inden for protestantiske kredse i USA, samt den kirkelige splittelse blandt de danske immigranter. Da det danske udvalg for kirkeligt arbejde blandt udvandrere i 1867 sendte repræsentanter til USA, konstateredes en udtalt biblicisme blandt immigranterne, kombineret med en voldsom afstandtagen fra grundtvigianismen, den nævnte »Grundtvigianer-skræk«. Dette var resultatet af en længere udvikling, hvor Grundtvigs kirkelige synspunkter oprindelig var blevet vel modtaget blandt norske immigranter og lagt til grund for det første forsøg på en norsk-dansk synodedannelse, i hvilken også den danskfødte præst Claus L. Clausen medvirkede. I 1850-erne skiftede det teologiske miljø i Norge imidlertid den oprindelig positive holdning til Grundtvig ud med en afvisning, immigranterne fulgte moderkirken og op gennem 1860-erne voksede den amerikanske modstand mod Grundtvig. Da den danske kirke som et resultat af det førnævnte udvalgs arbejde i 1871 indledte sin virksomhed, havde den derfor særdeles vanskelige vilkår.En konkret sag forværrede den i forvejen spændte situation. Den danske præst Adam Dan, - der ikke var grundtvigianer, men heller ikke i opposition til Grundtvig, - var blevet præst inden for den norsk-danske kirkedannelse.Han kætterdømtes under medvirken af den tyske Missouri Synodes lærestol. Sagen medvirkede til at umuliggøre et samarbejde mellem den norsk-danske synode og den danske kirke. Da de danskere, der hørte til den norsk-danske kirke, i 1884 i fuld forståelse med nordmændene gjorde sig selvstændige, tilsluttede de sig ikke den danske kirke, men dannede en ny gruppe the Danish Evangelical Lutheran Association, der skabte et præsteseminarium i Blair, Nebraska.Til disse den første danske kirkedannelses vanskeligheder føjedes den almindelige amerikanske puritanisme og tendensen til uniformitet inden for de protestantiske immigrantkirker. Den danske kirke prægedes af en liberal holdning og rummede både pietistiske kredse, grundtvigske miljøer og grupper uden retningspræg og havde det derfor ikke nemt, hverken udadtil eller indadtil.I 1892 førte spændinger mellem de pietistiske og ikke-pietistiske grupper til nedlæggelsen af kirkens præsteseminarium i Luck, Wisconcin. Seminariet havde været ledet af grundtvigianeren Thorvald Helveg i samarbejde med den indremissionske Peder Sørensen Vig. Nedlæggelsen af seminariet grundede sig på disses uenighed om bibelsyn og luthersk konfessionalisme, og indtil oprettelsen af Grand View College i Des Moines, Iowa, i 1897 havde kirken da ingen præsteskole, men måtte klare sig med de præster, der uddannedes på Askov Folkehøjskole i Danmark.Andre stridsemner inden for kirken var spørgsmålet om holdningen til hemmelige selskaber, eksempelvis the Danish Brotherhood, idet Grundtvigs søn, Frederik Lange Grundtvig, præst i Clinton, Iowa, markerede sig som modstander af disse; endvidere diskussionen om, hvorvidt det hørte til kirkens arbejdsområde at oprette danske kolonier, samt striden om det af F.L.Grundtvig stiftede Dansk Folkesamfund. En række præster og lægfolk følte, at Dansk Folkesamfund fremstod som et konkurrenceforetagende i forhold til kirken.I 1890-erne markerede en pietistisk orienteret gruppe sig med tidsskriftet Danskeren, og efter en lang og opslidende debat splittedes kirken i to i 1894. En tid var der således tre danske kirker i USA, men i 1896 forenede den pietistiske udbryderkirke sig med den danske kirke, der drev præsteseminariet i Blair, Nebraska. Et vist samarbejde fandt i årenes løb sted mellem kirkerne, bl.a. om udgivelsen af en salmebog. Først i 1960-erne og senere i 1980-erne er de to kirker igen forenet i den samme kirke, men da som resultat af foreningen af to større lutherske kirker i USA, hvortil de to danske kirker tidligere havde sluttet sig, og ikke som en følge af de to danske kirkers selvstændige bestræbelser.

Den 19. maj 1943 blev Flensborg udsat for et voldsomt bombardement, hvor 82 blev dræbt og 121 såredes. Af de dræbte tilhørte 24 det danske mindretal i Sydslesvig, som derpå arrangerede sin egen fælles begravelsesceremoni. I sin dagbog skrev e´n af de deltagende danske præster, K.E. Jordt Jørgensen, om adskillige af de flensborgere, der tillige havde overværet den tyske massebegravelse: »aldrig havde de følt forskellen mellem tysk nazisme og dansk ånd så udpræget som ved denne lejlighed.« Men hvori adskilte den danske ceremoni sig fra den tyske, og var der også lighedspunkter? Dette undersøges i den følgende artikel.

National identitet og udfordringen for den lettiske kirke idagAf Guntis DislersForfatteren er præst i den lutherske kirke i Letland og har gennem de seneste år været ansvarlig for at pleje forbindelsen til kirker i udlandet, nu hvor sådanne relationer kan etableres og plejes.Guntis Dislers gennemgår i en række punkter hovedtræk af den aktuelle religiøse situation i Letland. Det er hans hovedsynspunkt, at livsanskuelsessituationen er broget, om ikke ligefrem uoverskuelig. Det skyldes, at de religiøse kræfter, der var bundet under kommunismens totalit.re undertrykkelsessystem, nu slippes fri, med en løbsk aktivitet til følge. Ud over de kirker og trosretninger, der traditionelt har spillet en rolle i Letland, drejer det sig også om en form for nyhedenskab med rødder i urgammel, indoeuroæiske mytologi. Desuden går ny-religiøse grupperinger, både af indisk og af amerikansk oprindelse, sig kraftigt gældende. Ikke mindst den frie adgang til at gøre brug af de elektroniske medier indebærer, at der har åbnet sig et kolossalt virkefelt for nye religiøse vækkelsesgrupper, der kan lukrere p. det, der har nyhedens interesse, og som samtidig besidder de penge, der skal til for at lancere deres program.Forfatteren inddrager i sin redegørelse de træk i Letlands nationale historie, der forklarer landets kirkehistoriske udvikling. Ikke mindst har påvirkningen fra Tyskland spillet en rolle, i perioder sammen med en politisk afhængighed. Til den modsatte side har naboskabet med Rusland og forholdet til den ortodokse kirke været en mindst lige så afgørende faktor. Den lutherske kirke i Letland har i dette perspektiv været knyttet til den nationale selvstændighedstanke, et forhold, der også har gjort sig gældende under den allerseneste udvikling.Afsluttende omtaler Guntis Dislers i hovedtræk den aktuelle situation. Han går specielt ind p. behovet for at uddanne teologer og præster. Nu er der adgang for en forsvarlig uddannelse, efter at et teologisk fakultet fik officiel status i 1990. Endvidere nævnes behovet for kirkelig undervisning af lægfolket, kirkelige tidsskrifter og aviser, samt det ikke mindre udtalte behov for at opbygge internationale, økumeniske kontakter.

Præsten Johannes Oldendorph levede 1524-1566, og han var til tider svær at omgås. Flere gange blev han fyret fra sine stillinger både i England og Haderslev på grund af sit iltre temperament. Hans selvbiografi indeholder mange detaljer og beskrivelser af dagliglivet og hoffet i Haderslev under Hertug Hans den Ældre. Selvbiografien er et personligt indblik i en præsts mentalitet, kærlighedsliv og følelser i en tid, hvor selvbiografier ofte havde karakter af kalendere. På trods af de mange kvaliteter har bogen endnu ikke fået en fuld gennemarbejdelse i nyere tid.

En upåagtet artikel af Grundtvig fra 1837»Om det Ny Testamente i Grundsproget eller om Alkala-Texten og Bibelkritiken«.Af Christian EisenbergI 1516 udgav Erasmus af Rotterdam på et forlag i Basel den første kendte udgave af Det Ny Testamente på originalsproget, gr.sk. Denne udgave (.textus receptus.) forblev i 300 år grundlaget for de fleste udgaver af Ny Testamente på gr.sk. Men allerede i 1514 havde den spanske kardinal Ximénes de Cisneros i Alkala (lat. Complutum) i samarbejde med et team af skriftlærde (Complutenser) på grundlag af ældre håndskrifter end dem, Erasmus havde til sin rådighed, udarbejdet en udgave, der - sammen med en tilsvarende udgave af det Gamle Testamente, den skaldet »Polyglotte« - måttet vente så længe som til 1520 på at få Vatikanets tilladelse til trykning.Det er denne sidstnævnte udgave - .Alkala-Texten. - Grundtvig på Det kgl. Bibliotek i København har studeret og fundet langt bedre og pålideligere end den, der stadig var grundlaget for de udgaver, de teologiske studenter læste under deres studium af de bibelske tekster i originalsproget. De hvilede på textus receptus. Den havde nemlig været grundlaget for Martin Luthers tyske oversættelse af det Ny Testamente, det såkaldte »September-Testamente«. Fra Grundtvig argumenterer derfor udførligt i en artikel i Nordisk Kirke-Tidende for aaret 1937, udgivet af Jacob Christian Lindberg, for, at de nordiske præster bør studere »Alkala-Texten«. ved siden af den, de kendte fra deres teologiske studium. Han vidste dengang ikke, at den klassiske filolog K Lachmann allerede i 1831 havde udgivet det Ny Testamente på græsk i en udgave, der lagde hovedvægten på de ældste og pålideligste håndskrifter. Denne udgave fik stor betydning for de senere udgaver.Grundtvigs artikel vender sig først og fremmest mod de tyske bibelkritikere, især teologen J.J. Griesbach, hvis kritik ikke lagde vægten på de ældste og pålideligste håndskrifter, men på en teologisk begrundet kritik af den almindeligt brugte tekst (textus receptus). Dette princip forkaster Grundtvig, fordi hovedsagen i studiet af det Ny Testamente m. v.re at komme den originale tekst i grundsproget så når som muligt. Han nærmer sig derved den nuværende kritik af den ældre bibelkritik. Grundtvigs ønske er dels en lommeudgave af Ny Testamente pi grundlag af Alkala-teksten, dels en udførlig videnskabelig tekst på samme grundlag.Artiklen - såvel Eisenbergs som Grundtvigs - præciserer dermed tillige den kristne religion, »Dåbspagten«, og den videnskabelige oplysning af denne religion, teologien, i Grundtvigs sprog »Kirke-Skolen«.

A letter home: from Grundtvig in Cambridge to his wife Lise, June 183 [Et brev hjem fra Grundtvig i Cambridge til sin hustru Lise, juni 1831]Af S. A. J. BradleyDet har længe været en ortodoksi i grundtvigforskeres opfattelse, at Grs mission med at studere angelsaksiske håndskrifter under Englandsrejserne 1829-1831 blev fortrængt af hans reaktion ved mødet med det samtidige England. Men inden for grundtvigforskningen har man - med nogle få fremtrædende undtagelser - i nogen grad overset den angelsaksiske kulturelle arv, som Gr blev optaget af, da han i 1815 i forbindelse med sin fortolkning af Beowulf lærte sig at læse angelsaksisk. En mere omfattende forståelse af, hvad Gr stiftede bekendtskab med i mødet med disse håndskrifter - og med tidligere forskeres udgaver af de angelsaksiske tekster - kan således komme til at medføre en revurdering i den vanlige redegørelse af Grs intellektuelle og åndelige udvikling i perioden, der kulminerede med udgivelsen af Nordens Mythologi (1832). Ganske vist viser Grs breve fra England hans skarpe iagttagelse af englændernes livsform, deres institutioner og samfundsforhold; men brevene dokumenterer og bekræfter samtidig hans vedblivende interesse for håndskriftarven fra Nordens tidligste kristelige kultur.Her vises i engelsk oversættelse et brev afsendt af Gr i juni 1831 fra Cambridge til hjemmet. Det er et uddrag fra en brevantologi (oversat ved Helene Felter og S. A. J. Bradley; delvis baseret på N. F. S. Grundtvigs Breve til hans Hustru under Englandsrejseme 1829-1831. Udgivne af deres Børnebørn, København 1920), der er under udarbejdelse af the English Translation Project, Center for Grundtvig Studier, Århus Universitet. Formålet med dette projekt er at gøre Grs forfatterskab mere tilgængeligt i den engelsktalende verden. De mest betydningsfulde værker vil blive udgivet i engelsk oversættelse. Projektets første fase er treårig og ledes af Jens Holger Schjørring (Århus Universitet) og S. A. J. Bradley (University of York) i samarbejde med Kim Ame Pedersen (Århus Universitet) og A. M. Allchin (University of Bangor). Første bind, der forventes udgivet af Århus Universitetsforlag i september 2003, bliver en kommenteret antologi af Grs erindringer og erindringer om Gr. Senere kommer flere bind, som illustrerer Grs engagement i Beowulf og Nordens mytologi, hans skrifter om skole og skolevæsen, og en række udvalgte salmer og prædikener.Brevet fra Cambridge omhandler primært de venskaber, Gr etablerede blandt den »lille Kreds af kyndige, venlige, christelig tænkende Præster og Professorer, hos hvem jeg gaaer ind og ud« og hans store glæde over den adgang, han fik til Universitets fremragende angelsaksiske håndskriftsamlinger.