Um die anderen Arten von Veröffentlichungen zu diesem Thema anzuzeigen, folgen Sie diesem Link: Offentlig ledare.
Zeitschriftenartikel zum Thema „Offentlig ledare“
Geben Sie eine Quelle nach APA, MLA, Chicago, Harvard und anderen Zitierweisen an
Machen Sie sich mit Top-25 Zeitschriftenartikel für die Forschung zum Thema "Offentlig ledare" bekannt.
Neben jedem Werk im Literaturverzeichnis ist die Option "Zur Bibliographie hinzufügen" verfügbar. Nutzen Sie sie, wird Ihre bibliographische Angabe des gewählten Werkes nach der nötigen Zitierweise (APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver usw.) automatisch gestaltet.
Sie können auch den vollen Text der wissenschaftlichen Publikation im PDF-Format herunterladen und eine Online-Annotation der Arbeit lesen, wenn die relevanten Parameter in den Metadaten verfügbar sind.
Sehen Sie die Zeitschriftenartikel für verschiedene Spezialgebieten durch und erstellen Sie Ihre Bibliographie auf korrekte Weise.
1
Glerup, Cecilie, und Ursula Plesner. „Ledelseskommunikation på tværs af styringsparadigmer“. Public Governance Research 2 (17.05.2017): 44–58. http://dx.doi.org/10.22439/pgr.v2i0.5335.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Der har gennem de seneste år været stort fokus på kommunikation i den offentlige sektor. Kommunikation er blevet en organisatorisk og institutionel betingelse for offentlig ledelse, der fylder som opgave i den offentlige leders daglige arbejde. Denne artikel anskuer sproget som aktivt medskabende af den kontekst, hvori det indgår. Den undersøger relationerne mellem offentlig ledelseskommunikation og styringsparadigmer såsom New Weberian State, New Public Management og New Public Governance, fordi disse kan anskues som de sociale kontekster, kommunikationen skal virke i. Artiklen er baseret på kvalitative forskningsinterviews med offentlige ledere fra forskellige sektorer; undervisning, ældrepleje, politi, psykiatri, planlægning m.m. Analysen anskueliggør hvordan ledernes kommunikation formes af og er med til at forme forskellige typer styring: bureaukrati, New Public Management og New Public Governance. I alle disse kontekster beskrev lederne forskellige udfordringer med at mobilisere interesse, hvorfor vi konkluderer, at offentlige lederes kommunikation fra denne artikels perspektiv er et konstant mobiliseringsarbejde, og ikke blot et værktøj til at løse konkrete problemer. Et blik på kommunikation og styringsparadigmer fortæller os således, at offentlige ledere har brug for at kunne arbejde analytisk og strategisk med at skabe opmærksomhed om og engagement i en mængde sammenhænge via 1) en formel juridisk og økonomisk retorik, 2) en visionær og historiefortællende praksis og 3) eksperimenterende og lokale dialoger.
2
Forsberg, Peter, und Evald Bundgård Iversen. „Skaber ledere af idrætsanlæg offentlig værdi?“ Forum for Idræt 34, Nr. 1 (06.06.2019): 48–71. http://dx.doi.org/10.7146/ffi.v34i1.114999.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Denne artikel undersøger otte ledere af idrætsanlægs skabelse af offentlig værdi med baggrund i Ledelseskommissionens anbefaling om, at offentlige velfærdsinstitutioner skal sætte borgerne først og skabe værdi for hele lokalsamfundet. Artiklen anvender Moore’s (1995) teori om offentlig værdiskabelse til at undersøge, hvordan lederne i anlæggene italesætter anlæggets vision om værdiskabelse, samt hvilke handlinger lederne tager for at nærme sig visionen. Artiklen viser, at lederne har intentioner om at skabe værdi for idrætsforeninger og borgere bredt set, men at lederne operationelt fokuserer på idrætsforeningerne. Intentionerne om også at have fokus på borgere bredt set, fortaber sig i de daglige driftsopgaver.
3
Pedersen, Anne Reff. „Organisatorisk forandring som hverdagsinnovation - Entrepreneurial myte eller en offentlig værdi?“ Public Governance Research 1 (29.04.2015): 15–28. http://dx.doi.org/10.22439/pgr.v1i0.4780.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Planlagt forandring i en public governance kontekst handler ofte om at skabe offentlig værdi, og en måde at prøve at gøre dette på, er at fokusere på hvordan innovativt arbejde i de offentlige organisationer løser hverdagens problemer i samarbejde mellem borgere, professionelle og ledere. Denne artikel beskriver forskellige studier af offentlig innovation, for at belyse hvordan organisatorisk hverdagsinnovation kan ses som et grundvilkår i den offentlige sektor. Innovation er således ikke en ny måde at organisere på i den offentlige sektor og artiklen forsøger at aflive myten om at innovation kommer fra den private sektor. Derimod argumenteres for at den offentlige sektor i sin hverdag er innovativ og dette demonstreres via forskellige studier. Artiklen beskriver endvidere, hvordan organisatorisk hverdagsinnovation skal skabe mening og involvering for de professionelle i den offentlige sektor.
4
Brødsgaard, Marie-Louise Frølich, Caroline Howard Grøn, Mette Dalgaard Nielsen und Heidi Houlberg Salomonsen. „Afklaring af ledelsesrum mellem politikere og embedsmænd: Hvordan og hvor meget?“ Public Governance Research 2 (17.05.2017): 1–25. http://dx.doi.org/10.22439/pgr.v2i0.5333.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
”Du afklarer dit ledelsesrum med den politiske leder.” Sådan lød den første anbefaling i kodekset for god offentlig topledelse i Danmark, da det blev udformet i 2005. Kodekset blev præsenteret som et forsøg på at gøre det klart, hvad der kendetegner ”forudsætning[erne] for at løfte de udfordringer, som den offentlige sektor står overfor i dag og i fremtiden” (Forum for Offentlig Topledelse 2005, 6). Der er nu gået 10 år, og i denne artikel afdækkes om afklaring af ledelsesrum faktisk er blevet et væsentligt element i samspillet mellem politikere og topembedsmænd. Artiklen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget i foråret 2015. Centrale spørgsmåler, hvordan opgaver fordeles mellem topembedsmænd og politikere, hvor enige disse aktører er om ledelsesrummet,hvor ofte de diskuterer ledelsesrummet og endelig hvilken betydning organisationens omgivelser har for ledelsesrummet. Artiklen konkluderer, at ledelsesrummet langt fra altid afklares, men samtidig oplever størsteparten af de adspurgte ledere, at der er enighed mellem offentlige ledere og politikerne om ledelsesrummet. Samtidig ser vi, at omgivelsernes stabilitet spiller en væsentlig rolle i kommunerne. Her ser vi, at ustabile omgivelser medfører en større enighed mellem offentlige ledere og politikere om rollefordelingen.
5
Aspøy, Arild. „Overraskende offentlige ledere“. Stat & Styring 29, Nr. 02 (29.05.2019): 20–21. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-750x-2019-02-09.
Der volle Inhalt der Quelle
6
Skovgaard, Thomas. „Rejsen gennem ingenmandsland — eller kunsten at være (mellem)leder i forbindelse med organisatorisk transition1“. Tidsskrift for Arbejdsliv 8, Nr. 4 (01.12.2006): 62. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v8i4.108594.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
I det, som er blevet kaldt Strukturreformens anden bølge, der ruller fra 2007, tages der for alvor livtag med den konkrete håndtering af reformens krav om bedre, billigere og mere gennemskuelig offentlig opgaveløsning (Pedersen 2004). Hvor hurtigt, hvor godt og hvordan denne proces kommer fra start afhænger meget af den måde offentligt ansatte og deres nærmeste ledere får afsluttet den 'gamle verden', skabt mening om den nye og udstukket veje for fremtiden. På den baggrund er artiklens fokus en bestemt relation, nemlig den mellem medarbejdere og de nærmeste ledere i en bestemt fase af en omfattende organisatorisk forandringsproces, nemlig transition. Med udgangspunkt i såvel forsknings- som mere populærvidenskabelig litteratur samt den mængde af udredningsmateriale mv., der udgives af eksempelvis Kommunernes Landsforening (KL), vil det blive belyst, hvordan netop denne relation i netop denne fase kan fremme eller hæmme Strukturreformens videre forløb.
7
Thygesen, Niels. „Gaveøkonomi – en vej til ny velfærdsværdi“. Samfundslederskab i Skandinavien 36, Nr. 1 (17.02.2021): 26–51. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v36i1.6165.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Som forskeren i offentlig ledelse, Mark Moore, udtrykker det: ”Offentlige ledere er hverken bogholdere eller martyrer. I stedet er de bestilt af samfundet til at eftersøge velfærdsværdi (’public value’)”. I det lys bidrager artiklen med et teoretisk-illustrativt bud på, hvordan en ny og lovende gaveøkonomi kan bidrage væsentligt til vores velfærd i betydningen at ’færdes vel’. Gaveøkonomi er en økonomisk udveksling, der skaber velfærdsværdi gennem relationer, dvs. hvor hver part får adgang til det, som andre giver (gaver), ved selv af give (gengave). Som sådan udgør gaveøkonomien et andet medie for udveksling end penge, som skaber velfærdsværdi gennem adskillelse. Budskabet er, at vi ikke blot skal være opmærksom på, at pengeøkonomiens adskillelsesmaskine faktisk kan stå i vejen for velfærd. Vi skal også være opmærksom på, at gaveøkonomien kan skabe velfærdsværdi, som er pengeøkonomien overlegen.
8
Hagedorn-Rasmussen, Peter, Jeppe Højland und John Storm Pedersen. „Strukturreformens konsekvenser for ledere og medarbejdere“. Tidsskrift for Arbejdsliv 8, Nr. 4 (01.12.2006): 10. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v8i4.108588.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Artiklen sætter fokus på de udfordringer strukturreformen stiller ledere og medarbejdere i offentlige driftsinstitutioner overfor. Der tages afsæt i strukturreformens intentioner om at skabe bedre og billigere løsninger. I artiklen præsenteres to scenarier for udviklingen af offentlige institutioner. Scenarierne implicerer både krav og muligheder for ledere og medarbejdere, som bliver be lyst gennem tre cases. Desuden belyses hvordan ledere og medarbejdere kan forme udviklingsretningen. Konklusionen peger på, at ledere og medarbejdere kan få større indfl ydelse på ud viklingsprocesserne end det er tilfældet i dag.
9
Hansen, Kristian Rune, und Søren Voxted. „Ledere i første række“. Tidsskrift for Arbejdsliv 14, Nr. 4 (01.12.2012): 68–83. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v14i4.108920.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Offentlige førstelinjeledere befinder sig i stigende grad i et krydspres af forventninger til den lederrolle, de skal udfylde. På den ene side presset af New Public Management-bølgens forventninger om professionelle ledere på alle ledelsesniveauer, også i første linje. På den anden, af forventning om stor faglig indsigt fra medarbejdersiden, hvor der ofte er krav om omfattende indsigt i selve driften, samt en evne til at besvare faglige spørgsmål og løse faglige problemstillinger. I den følgende artikel vil vi på baggrund af et observationsstudie af 50 offentlige førstelinjelederes dagligdag, diskutere og kvalificere et bud på en lederrolle, der omfatter både en høj grad af professionel ledelse og samtidigt har stor faglig og driftsmæssig indsigt-hybridlederrollen.
10
Wadel, Carl Cato. „Samhandling i delt ledelse og profesjonalisering av ledelse“. Tidsskrift for Arbejdsliv 19, Nr. 3 (01.08.2017): 46–64. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v19i3.109065.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Artikkelen retter fokus mot ledere som praktiserer delt ledelse i form av et samlederskab. Den bidrar til vår forståelse av hva ledelse er som praksis ved å se nærmere på hvordan ledere som deler en lederposisjon, samhandler med hverandre og får til å utøve ledelse sammen. En analyserende beskrivelse av et samlederskap fra en offentlig etat i Norge danner grunnlaget for å drøfte samhandlingen mellom ledere vil kunne bidra i forhold til en profesjonalisering av ledelse og utvikling av ledelse som profesjon.
11
Larsson, Magnus, und Frank Meier. „Offentligt lederskab som interaktioner og relationer“. Public Governance Research 5 (17.12.2019): 1–20. http://dx.doi.org/10.22439/pgr.v5i0.5882.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Interessen for ledelse, lederskab og lederskabsteori i offentlig sektor er steget betydeligt de seneste 20 år. I artiklen argumenteres fo, at den måde vi tænker om og taler om lederskab, kan have stor betydning for hvordan det kan udøves i praksis. Lederskab er en lille, men vigtig del af det at være leder, og handler dybest set om at skabe indflydelse, bevægelse og om at mobilisere mennesker. I såvel forskningslitteraturen som i mere populære tekster bliver begrebet lederskab brugt i mange forskellige betydninger. Oftest handler det dog om en enkelt person, det vil sige lederen. Ikke mindst i offentlige organisationer, som typisk tilbyder en kompleks og mangfoldig kontekst, er værdien af fokus på en enkeltperson dog begrænset. I stedet kan vi søge inspiration i den del af lederskabsforskningen, som mere fokuserer på elementer som delt lederskab og som lægger vægt på relationer og interaktioner, og som opfatter lederskab som en proces. I denne artikel gennemgår vi nogle af de centrale teoretiske retninger indenfor feltet, og illustrerer brugbarheden i at italesætte lederskab mere i termer af interaktioner og relationer, end i termer af personer.
12
Røge, Kristian, Nikolaj Kure und Hanne Nørreklit. „‘Mål- og resultatstyring’ i universitetssektoren – realitets- eller illusionsdannelse?“ Samfundslederskab i Skandinavien 33, Nr. 4 (05.10.2018): 305–40. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v33i4.5568.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Moderniseringsstyrelsen har i de seneste år udviklet vejledende materiale til fremme af ‘mål- og resultatstyring’ i departementerne. Denne artikel undersøger, hvor god den udviklede model for mål- og resultatstyring er til at opfylde målsætningen om at skabe effektive institutioner. Undersøgelsen baserer sig på en analyse af centrale begreber i Moderniseringsstyrelsens model til mål- og resultatstyring og i de implementerede resultatkontrakter mellem Ministeriet for Uddannelse og Forskning og universiteterne. Teoretisk bygger vi på pragmatisk konstruktivisme, som opstiller de begrebslige krav, der må stilles til et målings- og styringsværktøj, hvis det skal kunne siges at være et troværdigt redskab til at skabe en praksis, der rent faktisk fungerer. Analysen afslører, at modellen er domineret af dårligt skitserede begreber og mismatcher, der danner grundlag for skabelse af illusioner. Der er således behov for at udvikle en bedre begrebsramme til mål- og resultatstyring af offentlige institutioner. Dette er især væsentligt i en tid, hvor man snakker om at give mere beslutningsautonomi til ledere i den offentlige sektor. Det kræver nemlig et troværdigt begrebsapparat, hvormed ministerierne kan holde disse ledere ansvarlige for resultaterne af deres handlinger.
13
Navrbjerg, Steen E. „Mellem medindflydelse og medbestemmelse — nye samarbejdsformer i amter og kommuner“. Tidsskrift for Arbejdsliv 7, Nr. 3 (01.09.2005): 12. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v7i3.108480.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Gennem de seneste 20 år har den offentlige sektor gennemgået en decentralisering på mange områder. Ledere og medarbejdere møder til stadighed nye udfordringer, og eksisterende ledelses- og samarbejdsformer må til stadighed evalueres og tilpasses de nye tider. I 1996 indgik de centrale parter i amter og kommuner en rammeaftale om MED-medbestemmelse og medindflydelse. Formålet med aftalen var at skabe en ramme, så de lokale parter kunne revurdere og eventuelt forny samarbejdssystemet-herunder om arbejdsmiljøsystemet og samarbejdssystemet kunne og skulle integreres. Artiklen diskuterer på baggrund af en empirisk undersøgelse indledningsvis de barrierer, der var for etableringen af et nyt samarbejdssystem. Dernæst diskuteres forholdet mellem medbestemmelse og ledelsesret. Der rykkes i disse år ved ledelsesretten, særligt når ledere erfarer, at medarbejdersidens involvering kvalificerer deres beslutninger. Afslutningsvis diskuteres de lokale ledelsers ambivalente holdninger til organisationsrepræsentanternes rolle i samarbejdssystemet, og det påpeges at ikke blot en holdningsændring hos ledelser, men også en strukturændring på medarbejderside kan være vejen frem for samarbejdssystemerne i fremtidens større enheder i amter og kommuner.
14
Amhøj, Christa Breum. „At undervise på poststrukturalistisk - undervisning i organisation og ledelse som en selv-refleksiv iagttagelsesmaskine“. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 7, Nr. 12 (01.03.2012): 91–105. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v7i12.5856.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Den offentlige sektor er i krise og skal genopfindes, lyder den danske ledelsesdebat. Lederuddannelser som MPA og Diplom i Ledelse udpeges som svar på, hvordan vi kan skabe de ledere, der med refleksiv distance proaktivt kan sætte præmisserne for, hvordan den skal genskabes. Men hvordan kan vi indenfor de eksisterende undervisningsformer omsætte ledelsesdebatten i en konkret undervisning i organisation og ledelse? Sådan lyder spørgsmålet i nærværende artikel. Artiklen er normativ i den forstand, at den giver et bud på, hvordan undervisning i organisation og ledelse kan designes, så den ikke blot ansporer de studerende til læse og anvende tekster, der handler om at genopfinde den, men også får et glimt af, hvordan de selv er – og proaktivt kan være - med til at genopfinde, skabe og lede den offentlige sektor gennem deres valg af iagttagelser af organisationen. Artiklen tilbyder ikke ny viden om organisation og ledelse eller nye undervisningsteknikker men viser, hvordan forholdsvis velkendte teknikker ud fra en poststrukturalistisk optik bliver en slags social teknologi. Herfra bliver de ikke neutrale metoder til at formidle eller anvende en ny viden om vores organisationer. Derimod bliver de teknikker, hvormed man som underviser proaktivt kan skabe betingelserne for en ny måde at se på.
15
Hovdelien, Olav, und Helje Kringlebotn Sødal. „«Barnehagen er ingen søndagsskole …»“. Prismet 72, Nr. 2 (22.06.2021): 135–51. http://dx.doi.org/10.5617/pri.8883.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Hvordan forstår et utvalg styrere og pedagogiske ledere de delene av fagområdet etikk, religion og filosofi (ERF) som handler om religion og religiøs tradisjonsformidling i barnehagen? Og hvordan arbeider de med dem i praksis? Vi intervjuet ansatte fra 19 barnehager i Agder og Oslo og gjennomgikk vedtekter og årsplaner for å få svar. Noen informanter arbeidet i barnehager med «vanlig» formål, andre i private barnehager med særlig formål. I tros- og livssynsbarnehagene fortalte mange om høy prioritering og integrering av religiøs tradisjonsformidling, og om stort metodemangfold. I offentlige barnehager ble målformuleringene i ERF ofte nedprioritert, og religion var lite synlig utenom i adventstiden. Samtidig var det variasjon innenfor begge barnehagetypene.
Nøkkelord: Barnehager; religion; fagområdet etikk, religion og filosofi (ERF); tradisjonsformidling; livssynsvedtekt
16
Pedersen, Lars Haagen, und Mads Kieler. „Finanspolitikken i lyset af coronakrisen“. Samfundsøkonomen, Nr. 4 (22.12.2020): 6–15. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v0i4.123556.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Coronakrisen har ført til en af de mest markante finanspolitiske indsatser i nyere tid. Artiklen belyser faserne i de anvendte finanspolitiske redskaber. Samlet set vurderes tiltagene inkl. hjælpepakker at være en ”god forretning” for dansk økonomi i den forstand, at understøttelsen af indkomsterne for nulevende generationer overstiger belastningen af fremtidige generationer. Samtidig har det økonomiske tilbageslag og hjælpepakker mv. ikke i nævneværdigt omfang påvirket råderummet frem mod 2025. Vurderingerne skal ses i lyset af, at der er tale om midlertidige tiltag i en ekstraordinær situation med ledige ressourcer, en rente tæt på nul, og hvor den offentlige gæld i udgangspunktet er lav
17
Foged, Søren Kjær, und Eva Moll Sørensen. „Krisen og ’koncernmodellen’ i kommunerne“. Public Governance Research 2 (17.05.2017): 26–43. http://dx.doi.org/10.22439/pgr.v2i0.5334.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Kommunerne er i de senere år blevet stillet over for krav om stram økonomisk styring. I denne artikel stilles der skarpt på de organisatoriske forandringer, der har gjort kommunerne i stand til at honorere dette krav. Vi undersøger, hvilken rolle krisen har spillet som forandringsfaktor, og hvorvidt forandringerne bringer kommunerne i retning af en ’koncernmodel’ for administrativ organisering. Analysen tager udgangspunkt i casestudier i seks danske kommuner, der på forskellig vis er blevet ramt af krisen og statens strammere styring. Den viser, at krisen og stramningerne har været medvirkende faktorer i udviklingen af mere tværgående topledelse i alle case-kommunerne og en mere hierarkisk organisering i de kommuner, der blev etableret efter en meget flad model. Kommunernes nye organisationsdesign ledsages af et ideal om tværgående og strategisk ledelse, der stiller nye krav til offentlige ledere på alle niveauer.
18
Sørensen, Rune J. „Er det nok å la ledere lede – eller må de presses? Bruk av eierskap, kontrakter og konkurranse i offentlig tjenesteyting“. Norsk statsvitenskapelig tidsskrift 18, Nr. 04 (03.11.2002): 380–97. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2936-2002-04-04.
Der volle Inhalt der Quelle
19
Redaktionen. „Ledelse og samarbejde under strukturreformen“. Tidsskrift for Arbejdsliv 8, Nr. 4 (01.12.2006): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v8i4.108599.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Ledelse og samarbejde under strukturreformen D en 1. januar 2007 er en magisk dato for alle de politikere og ansatte i den offentlige sektor, der i de sidste år har været travlt optaget af Projekt Strukturreform. Urene tæller ned, og når et nyt arbejdsår be gynder efter nytår, vil det for manges ved kommende være på nye arbejdspladser, med nye chefer og nye kolleger. Forud er gået en intensiv og til tider konfliktfyldt indsats for at få alle brikker til at falde på plads i de nye kommuner og regioner. Medarbejdere og ledere på de offentlige arbejdspladser har spillet hver deres roller i det komplicerede spil, og det er spillet og relationen mellem spillerne, der er tema for dette nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv. Men lad os først kaste et blik tilbage på re formens første spæde kim, der begyndte at spire for nu 4 år siden. Hvorfor en strukturreform? Hvorfor netop på dette tidspunkt? Og hvilken rolle var de ansatte i de offentlige systemer oprindeligt tiltænkt i processen? I efteråret 2002 blev Strukturkommissionen nedsat med det formål at vurdere, om den eksisterende (amts)kommunale struktur var tidssvarende og levede op til befolkningens krav, både til serviceniveauet og til den de mokratiske indflydelse. Eller som det hed i betænkningen, så skulle kommissionen i vur deringen af fordele og ulemper ved forskellige indretninger af den offentlige sektor bla. vurdere og afveje en række faktorer i forhold til hinanden: Effektivitet og bæredygtighed, demokratisk kontrol, borgerinddragelse og dialogen mellem borgere og poli tikere, kvalitet i opgaveløsningen, nærhed til borgerne, borgernes retssikkerhed og valg muligheder, klarhed i ansvarsfordelingen, og sammenhæng mellem kompetence og økonomisk ansvar (Kommissorium for Strukturkommissionen 2002). I januar 2004 kom kommissionens betænkning, og oplægget førte i juni 2004 til en aftale mellem regeringen og Dansk Fol keparti om en grundlæggende omstrukturering af det kommunale Danmarkskort: 273 kommuner sammenlægges til 98, og 14 amter omlægges til 5 regioner. Det kan diskuteres, om det er Danmarkshistoriens største omstrukturering. Også kommu nalreformen i 1970, hvor 1386 kom muner blev sammenlagt til 277 kommu ner1 og 25 amter til 14, var en betydelig omlægning, om end den af en central embedsmand beskrives mere som en modernisering og tilpasning end en revolution (Strøm 2000). Tilsvarende kan man spørge, hvilken karakter den nye kommunalreform har: Er den udtryk for et ønske fra neden, fra aktører i kommuner og amter-borgere, politikere og medarbejdere-om nye betingelser for at få og levere de ønskede serviceydelser? Eller er det et større, til dels ideologisk, projekt med det formål at styrke markedsgørelsen
20
Beyer, Peter. „Kampen om den organisatoriske selvfortælling - To skridt frem og to tilbage“. Samfundslederskab i Skandinavien 33, Nr. 4 (05.10.2018): 270–304. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v33i4.5567.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Formand for Ledelseskommissionen Allan Søgaard Larsen siger følgende:"Det er nu, det virkelige arbejde med at forbedre ledelsen i den offentlige sektor begynder, for anbefalingerne er ikke meget værd, så længe de kun står i vores rapport. Den virkelige udfordring bliver at få dem ud og leve. Jeg er derfor glad for den positive modtagelse, og jeg håber, at politikerne over en bred kam vil arbejde konstruktivt for, at vi med udgangspunkt i vores anbefalinger får skabt endnu bedre ledelse i den offentlige sektor til gavn for borgerne,""Forandringer skal komme både fra lederne selv, der skal sørge for ’at ledelseskasketten vender rigtigt’, og så skal der over en bred kam skabes bedre rammer for lederne"Denne artikel handler om et projekt, der på mange måder minder om den opgave, som Ledelseskommissionen lægger op til. Projektet havde til formål at styrke den organisatoriske selvfortælling i en større kommune x, at få genrejst arbejdsglæden i kommunen, at frigive energi, positive tanker og stolthed omkring arbejdspladsen, at etablere en fælles følelse blandt alle medarbejderne, at medvirke til en opblomstring af lavtlønsområdet, at vise at alle er vigtige og at skabe effektivitet via stolthed og entusiasme.Artiklen beskriver et projekt, som var tæt på at komme i mål, men som alligevel ikke lykkedes. Beskrivelsen er forholdsvis detaljeret. Casen indeholder til sidst en række konkrete spørgsmål. Det er ikke meningen, at I som læsere skal svare systematisk på spørgsmålene, men vi håber, at de kan inspirere Jer til nogle generelle betragtninger og kommentarer. Vi håber at få nogle reaktioner fra Jer, som vi så vil samle i en efterfølgende artikel. Her vil vi anlægge et socialkonstruktivistisk perspektiv som udgangspunkt for en tænkt kulturforandring i kommunen. I kan sende Jeres tanker, vurderinger og løsningsforslag til Peter Beyer på mail pb.om@cbs.dk. Frist for indsendelse er en den 16. oktober 2018. Vi håber at få svar fra Jer, der gør det muligt at skrive en mindre artikel i næste nummer, som så vil indeholde resultatet af dialogen om processen med kommentarer fra Peter Beyer.
21
Holmgren, Jens, und Ole Friis. „Tiltrækning, fastholdelse og ledelse af frivillige i idrætsforeninger“. Samfundslederskab i Skandinavien 35, Nr. 5 (18.10.2020): 380–99. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v35i5.6085.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Der anvendes i stadig større omfang frivillige i forbindelse med ydelser, der traditionelt har været betalt eller støttet af det offentlige, og stadig flere anvender deres tid som frivillige særligt blandt den voksende gruppe af ældre borgere. Det større udbud af muligheder for at gøre en frivillig indsats på forskellige områder har medført, at nogle af de traditionelle frivillige foreninger har oplevet det vanskeligere at rekruttere frivillige. Men mange ledere i idrætsforeninger har ikke bevidsthed om, at ledelse er vigtig for at få foreningen til at fungere godt, og at der i dag i langt højre grad gælder de samme mekanismer, som der gør på arbejdsmarkedet. Vi argumenterer for, at man som frivillig leder kan skabe resultater, hvis man er bevidst om og bruger tre former for fokus: et indre fokus, fokus på andre og et ydre fokus. Det kan hjælpe den frivillige leder med at agere som en professionel leder, der med passion skal udleve idrætsforeningens mission, omsætte den til en strategi, som kan motivere de frivillige, ved at de udfordres og involveres i beslutningstagningen, så de kan se en mening i det, der foregår, indgå i nye sociale netværk og fællesskaber og samtidig have det sjovt.
22
Redaktionen. „Indledning“. Tidsskrift for Arbejdsliv 6, Nr. 1 (01.03.2004): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v6i1.108414.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
O prindeligt var det tanken, at dette nummer skulle omhandle professionsliv, herunder en indkredsning af begrebet profession og en diskussion af det forandringspres, professionerne er underlagt fra såvel politisk hold som fra brugerside. Da redaktionen endte med kun to artikler, som faldt ind under temaet, valgte vi i stedet at lade dette nummer af arbejdsliv være "temaløst". Fælles for mange af artiklerne er imidlertid, at på trods af meget forskellige indfaldsvinkler omhandler de alle rolleskift eller forandringsprocesser på arbejdsmarkedet. To af artiklerne omhandler problematikken omkring medarbejderinddragelse og tillidsrepræsentanternes rolle på virksomhedsniveau. Den ene beskriver, hvordan tillidsrepræsentanters rolle i den offentlige sektor ændres som en konsekvens af indførelsen af ny løn. Den anden viser, hvorledes medarbejderindflydelse-både direkte og via de valgte repræsentanter-får stigende betydning på innovative virksomheder. Andre to af artiklerne handler om skift mellem roller og positioner på arbejdsmarkedet. Den ene artikel omhandler de dilemmaer, som sygeplejersker står overfor, når de påtager sig en lederfunktion. Den anden handler om, hvorledes elever, der er i gang med en erhvervsuddannelse, kombinerer rollen som kollega på oplæringsvirksomheden med rollen som elev. Endelig omhandler en artikel, hvorledes professionerne er under forandring dels som følge af en stigende feminisering af en række professioner og dels som følge af brugernes krav. I artiklen "Ny Løn mellem individualisering og kollektiv aftaleret" præsenterer Jørgen Steen Madsen nogle interessante forskningsresultater om Ny Løns betydning for det danske aftalesystem. En undersøgelse af to forhandlingsrunder i to amter og seks kommuner viser umiskendelige tendenser til, at de lokale lønforhandlinger individualiseres. Organisations- eller tillidsrepræsentantens underskrift får mere eller mindre karakter af et gummistempel, idet spørgsmålet om, hvem der får tillæg, afgøres af ledelsen på grundlag af samtaler med udvalgte ansatte. Tendensen er dog ikke uden undtagelser, og ledelsesstyringen foregår typisk inden for rammerne af forhåndsaftaler, hvor det på kommune- eller institutionsniveau mellem parterne er aftalt, hvilke kriterier der skal ligge til grund for tilde-ling af lokale tillæg. Undersøgelsen viser også, at der internt i aktørgrupperne-medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledere-er betydelige forskelle i synet på, om de lo-kale forhandlinger skal være partsbaserede eller foregå mellem ledelsen og den enkelte ansatte. Dog er der ikke hos nogen af aktørerne nævneværdig opbakning til en total afkobling af de faglige organisationer. Blandt tillidsrepræsentanterne er der en klar tilslutning til en model, hvor enten organisations- eller tillidsrepræsentanter både forhandler forhåndsaftaler og er med til at afgøre, hvem der får individuelle tillæg. Blandt såvel lederne som de menige medarbejdere er meningerne mere delte. Peter Nielsen bygger sin artikel "Involve-ring og participation i lærende organisationer" på surveydata fra private danske virksomheder. På baggrund af en opdeling af virksomhederne efter innovationsgrad påviser han en klar tendens til, at udbredelsen af moderne former for arbejdsorganisation og anvendelse af de menneskelige ressourcer er størst i de innovative virksomheder. Ligeledes finder han-og dette er artiklens hovedpointe-at de innovative virksomhe-
23
Jørgensen, Christian Helms, und Kurt Aagaard Nielsen. „Uddannelse og læring i arbejdslivet“. Tidsskrift for Arbejdsliv 1, Nr. 4 (01.12.1999): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v1i4.108265.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Artiklerne i dette nummer er samlet indenfor temaet "uddannelse og læring i arbejdslivet". Begrundelsen for dette valg af tema er primært dets aktualitet i både arbejdslivsforskningen og i den praktiske arbejdspolitik. I den politiske diskurs fra Clinton og Blair til Nyrup har uddannelse i stigende grad været lanceret som svar på globaliseringen. Kan "vi", Danmark, ikke konkurrere på pris og stordrift, så må vi satse på viden, kvalitet og innovationer. Det er ganske vist ikke nyt at se på uddannelse som en konkurrencefaktor; således lå der også i 1950`ernes og 60`ernes humankapitaltænkning en sådan tankegang. Men i forskerverdenen og i den politiske diskussion var disse tanker altid i clinch med dannelsesmål, demokratiseringsmål eller sociale lighedsmål. - Det nye er således at uddannelse så massivt anerkendes som en vækst- og konkurrencefaktor - der anses for at være i stand til at trække sociale og humane mål med sig. I dag er det nærmest med en selvfølgelighedens jargon at uddannelserne i stigende grad underlagt markedsøkonomisk regulering; således også i regeringens "Rapport om voksen- og efteruddannelse", der blev offentliggjort i august, og som vi har en kommentar til i dette nummer. Uddannelse og læring er ikke blot som funktion eller instrument i stigende grad orienteret imod arbejdslivet; der er også sket en kraftig opvarmning af interessen for de læreprocesser og uddannelsesformer, som ligger på arbejdspladsen som sådan. Den såkaldte 'interne læring' antager i dag en betydelig størrelse. Det ses ikke blot inden den managementbølge, der besmykker sig med begrebet lærende organisation, som vi med artiklen af Bente Elkjær også kaster et kritisk blik på i dette nummer, men i lige så høj grad i bredere læringsaktiviteter i virksomhederne. Disses omfang og karakter kortlægges i artiklen af Claus Agø Hansen og Karsten B Andersen. Den stigende interesse for 'intern læring' skyldes blandt andet, at den i forhold til den eksterne uddannelse tilbyder et billigere alternativ med en højere umiddelbar nytteværdi. Det har betydning for forvalterne af de offentlige uddannelseskasser og for virksomhedernes ledere. Den interne læring er også et positivt alternativ for mange kortuddannede, som har negative erfaringer med skoleuddannelse, og som derfor er mere motiverede for læring på arbejdspladsen. Det skyldes, at den interne læring opleves mere anvendelig og foregår i tilknytningen til det sociale fællesskab på arbejdspladsen. Mange af de øvrige medarbejdergrupper, som udvikler nye arbejdsværdier, lægger vægt på, at arbejdet tilbyder muligheder for udvikling og læring. Så både fra oven og fra neden er der interesse for selve arbejdspladsen som rum for læring. Det er således ikke uden grund at praksis-orienteret læring er kommet til at fylde meget i den pædagogiske debat, og at arbejdspolitik og uddannelsespolitik således også i god forstand er rykket tættere sammen. Vi er af den opfattelse, at både uddannelser og arbejdsliv i det lange løb vinder ved denne tættere forbindelse. Men man bør imidlertid advare imod en for harmonistiske forståelse af interesserne i arbejdslivsrelateret læring. Kurt Aagaard Nielsen og Birger Steen Nielsen peger i deres artikel
24
Wadmann, Sarah. „Prepress Sund aldring og forebyggende medicin“. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 15, Nr. 30 (12.02.2019). http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v15i30.112424.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Forebyggende medicinering for at reducere risikoen for hjertekarsygdom er for mange ældre danskere blevet en integreret del af hverdagen. Med udgangspunkt i udviklinger omkring blodtrykssænkende medicin fra 1950 og frem undersøger denne artikel, hvilke videnskabelige, økonomiske og politiske forandringer der har bidraget til at gøre forebyggende medicinering til en del af vores aldring, som langt hen af vejen tages for givet. Analysen trækker på medicinsk historiske og samfundsvidenskabelige publikationer, offentligt tilgængelige rapporter og statistik samt interviews med danske blodtryksforskere og ledere i lægemiddelvirksomheder. Analysen demonstrerer, hvordan ændringer i forståelsen af fænomenet blodtryksforhøjelse blandt medicinske forskere spillede sammen med ændringer i lægemiddelmarkedet, som yderligere blev hjulpet på vej af velfærdsstatslig regulering i kølvandet på 2. verdenskrig. Samlet peger analysen på, at det er forsimplet at forstå den stigende udbredelse af forebyggende medicin enten som videnskabens triumf eller ’medikalisering’ af alderdommen drevet frem af kapitalinteresser. Derimod er det væsentligt at forstå hvilke mulighedsrum, der skabes i samspillet mellem markedskræfter, forskningsambitioner og offentlig regulering, og hvordan det udnyttes af forskellige aktører i et felt.
25
Wadman, Sarah. „Sund aldring og forebyggende medicin“. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 15, Nr. 30 (28.05.2019). http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v15i30.114582.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Forebyggende medicinering for at reducere risikoen for hjertekarsygdom er for mange ældre danskere blevet en integreret del af hverdagen. Med udgangspunkt i udviklinger omkring blodtrykssænkende medicin fra 1950 og frem undersøger denne artikel, hvilke videnskabelige, økonomiske og politiske forandringer der har bidraget til at gøre forebyggende medicinering til en del af vores aldring, som langt hen af vejen tages for givet. Analysen trækker på medicinsk historiske og samfundsvidenskabelige publikationer, offentligt tilgængelige rapporter og statistik samt interviews med danske blodtryksforskere og ledere i lægemiddelvirksomheder. Analysen demonstrerer, hvordan ændringer i forståelsen af fænomenet blodtryksforhøjelse blandt medicinske forskere spillede sammen med ændringer i lægemiddelmarkedet, som yderligere blev hjulpet på vej af velfærdsstatslig regulering i kølvandet på 2. verdenskrig. Samlet peger analysen på, at det er forsimplet at forstå den stigende udbredelse af forebyggende medicin enten som videnskabens triumf eller ’medikalisering’ af alderdommen drevet frem af kapitalinteresser. Derimod er det væsentligt at forstå hvilke mulighedsrum, der skabes i samspillet mellem markedskræfter, forskningsambitioner og offentlig regulering, og hvordan det udnyttes af forskellige aktører i et felt.