Thematische Bibliographien / Mobning

Auswahl der wissenschaftlichen Literatur zum Thema „Mobning“

Autor: Grafiati
Veröffentlicht am 27. Juli 2024
Zuletzt aktualisiert am 29. Juli 2024

Geben Sie eine Quelle nach APA, MLA, Chicago, Harvard und anderen Zitierweisen an

Wählen Sie eine Art der Quelle aus:

Inhaltsverzeichnis

Machen Sie sich mit den Listen der aktuellen Artikel, Bücher, Dissertationen, Berichten und anderer wissenschaftlichen Quellen zum Thema "Mobning" bekannt.

Neben jedem Werk im Literaturverzeichnis ist die Option "Zur Bibliographie hinzufügen" verfügbar. Nutzen Sie sie, wird Ihre bibliographische Angabe des gewählten Werkes nach der nötigen Zitierweise (APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver usw.) automatisch gestaltet.

Sie können auch den vollen Text der wissenschaftlichen Publikation im PDF-Format herunterladen und eine Online-Annotation der Arbeit lesen, wenn die relevanten Parameter in den Metadaten verfügbar sind.

Zeitschriftenartikel zum Thema "Mobning"

1

Høgh, Annie, und Eva Gemzøe Mikkelsen. „Mobning – en traumatisk oplevelse?“ Psyke & Logos 32, Nr. 2 (31.12.2011): 19. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v32i2.8734.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Mobning på arbejdspladsen finder sted, når en eller flere personer gentagne gange udsættes for negative eller krænkende handlinger, som de ikke føler de kan forsvare sig imod. At blive udsat for mobning har alvorlige konsekvenser for helbred og velbefinde for den, det går ud over, og det påvirker også de ramte organisationer økonomisk i form af øget sygefravær og personalegennemstrømning. For nogle mobbede opleves mobningen som en traumatisk stressor, der kan udløse posttraumatiske stressreaktioner.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
2

Mortensen, Mille, Peter Hagedorn-Rasmussen und Rikke Thomsen. „Kunsten at lære at mobbe – et studie af mobning som kulturelle læreprocesser“. Tidsskrift for Arbejdsliv 22, Nr. 2 (07.08.2020): 44–59. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v22i2.121520.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Denne artikel undersøger, hvilken rolle arbejdspladskultur spiller for tilblivelsen af mobning på arbejdspladsen. Artiklen udforsker og tilbyder en ny tilgang til at belyse, hvordan mobning opstår på arbejdspladsen. Med et etnografisk afsæt præsenteres en læringsorienteret forståelse af, hvad arbejdspladskultur er (Hasse, 2011), hvordan det opstår, samt hvordan det er under stadig tilblivelse og forandring. Denne forståelse komplementerer den eksisterende mobningsforskning og udfordrer et overvejende triadisk perspektiv på mobning som fænomen. Artiklen er funderet på førsteforfatters etnografi ske feltarbejde inden for hospitalsverdenen. Betydningen af arbejdspladskulturens rolle for mobning, er vokset frem gennem empirien og bliver tydelig via analysen. På den baggrund bidrager artiklen dels med at vise arbejdspladskulturs fundamentale rolle for mobning, og dels med at åbne for nye måder at forstå den dynamiske tilblivelse af fænomenet. Denne tilgang til mobning som fænomen har potentielt vidtrækkende konsekvenser for fremtidige håndterings- og forebyggelsesstrategier, idet forskningen har haft et overvejende individorienteret fokus på rollerne som mobber, offer og vidne, frem for et arbejdspladskulturelt perspektiv.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
3

Rabøl Hansen, Helle. „(Be)longing – Forståelse af mobning som længsel efter at høre til“. Psyke & Logos 32, Nr. 2 (31.12.2011): 16. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v32i2.8733.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Artiklen præsenterer en Lord of the Flies-tilgang til mobning, der dækker over forståelser, der forbinder mobning med en indbygget krigerisk indstilling i mennesker. Denne forståelse hører til inden for de individualiserede forklaringer på mobning, som har en vis udbredelse blandt forskningsprojektets lærerinformanter. Artiklen hviler på forskellige metodikker: Kvantitative data, kvalitative data og teoretiske refleksioner. Der følges et spor på tværs af disse metodikker, nemlig sammenhænge mellem skoleklassens sociale liv og mobbemønstre mellem eleverne. Artiklen tilbyder begrebet ‘longing for belonging’ til at forstå mobning som en uformel fællesskabsform mellem elever, der forsøger at dække manglen på tilhørsforhold i det formelle skolefællesskab. ‘Longing for belonging’ kan således forstås som en modpol til Lord of the Flies-tilgangen. I sådan en forståelse indeholder mobning både sociale og ikkesociale aspekter. Det sociale ligger i ønsket om at skabe noget at være fælles om. Det ikke-sociale ligger i udstødelse af klassekammerater fra det uformelle vi. Analysen foreslår, at mobning i dette perspektiv kan ses som ‘inkluderet eksklusion’.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
4

Einarsen, Ståle, und Eva Gemzøe Mikkelsen. „Mobning i arbejdslivet: Hvad er det og hvad ved vi om det?“ Tidsskrift for Arbejdsliv 2, Nr. 1 (01.03.2000): 7. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v2i1.108299.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Mangel på dansk forskning og litteratur om mobning i arbejdslivet bevirker, at dette endnu er et nyt begreb for mange danskere. Manglende viden om hvad mobning er, og hvilke effekter den har for de ramte, kombineret med en generel skepsis over for, om mobning i det hele taget forekommer, har været vigtige hindringer for at der kan arbejdes konstruktivt med sådanne problemer i den enkelte virksomhed, i sundhedsvæsenet og i samfundet generelt, feks. i retsvæsenet. I denne artikel introduceres begrebet, og eksisterende viden og forskning opsummeres.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
5

Smith, Emil, und David Reimer. „Klasseledelse, uro og mobning:“. Nordic Studies in Education 38, Nr. 01 (26.02.2018): 35–51. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1891-5949-2018-01-04.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
6

Bonde, Birgit, und Bent Rosenbaum. „Mobning, psykisk lidelse og selvskade“. Psyke & Logos 37, Nr. 2 (07.03.2017): 183–204. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v37i2.25745.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
The aim of the paper is to investigate how childhood experiences of bullying may later create self-destructive and self-harming behavior. The paper summarizes the empirical quantitative research, but has its main focus on structural qualitative interviews with young adults who participate in group therapy treatment program. The empirical materialclarifies how young adults understand early experiences with bullying and its relation to psychic sufferings and self-destructivity, and the difficulties in addressing the difficulties on a social level. The paper investigates, from a phenomenological and psychoanalytic perspective, howchildhood experiences of bullying are associated with strong, dominating, often unconscious, emotions of shame. The hidden and diffuse character of shame leads to both direct and indirect self-harm. Patterns of repetition with self-devaluation and experiences of exclusion hinder the possibilities of the person to build interpersonal relationships thatmay contribute to development of the self. The retrospective and prospective effects of bullying are elucidated empirically and theoretically, and the concepts of complexity, trauma, Nachträglichkeit, repetition and intersubjectivity play a core role. The paper also points out how hindrances of verbalization – in families, among friendsand in therapy – may contribute further to self-harming behavior.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
7

Mikkelsen, Eva Gemzøe. „Vidners rolle i forebyggelse af mobning: En undersøgelse af det teoretiske og empiriske grundlag for design af vidneinterventioner“. Tidsskrift for Arbejdsliv 22, Nr. 2 (07.08.2020): 26–43. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v22i2.121519.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Ved at gribe ind overfor krænkende handlinger kan vidner medvirke til at forebygge mobning på arbejdspladsen. Forskning viser dog, at vidner til mobning ofte er passive, eller ligefrem støtter udøveren. Dette indikerer et behov for at udvikle interventioner, som får fl ere vidner til at gribe konstruktivt ind overfor krænkende handlinger. Interventioner bør igen designes og implementeres på basis af empirisk funderet teori, fremfor erfaringsbaserede formodninger. Herværende artikel, som primært er konceptuel teoretisk, udgør et forsøg på at etablere en teoretisk og metodisk forståelsesramme, som forskere og arbejdsmiljøprofessionelle kan anvende som basis for udvikling, implementering og evaluering af interventioner rettet mod vidner til mobning på arbejdspladsen. Bartholomew og Mullens (2011) model over interventionsforskning anvendes til at identifi cere faser i udviklingen af en vidneintervention samt elementer og processer, som kunne indgå i en sådan. Der præsenteres to teoretiske modeller, O’Reilly og Aquinos (2011) model over tredjeparters reaktioner på oplevet uretfærdighed og Attribution-Emotion Modellen for Stigmatisering (Dijker og Koomen, 2003; Weiner et al., 1988), som beskriver centrale mekanismer involveret i vidneadfærd. Modellernes relevans vurderes tentativt ud fra sekundær empiri, og der identifi ceres yderligere organisatoriske forhold af betydning for vidners reaktioner på krænkende handlinger. Med udgangspunkt i den præsenterede model og forskning foreslås konkrete elementer og processer, som kan indgå i en vidneintervention.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
8

Mikkelsen, Eva Gemzøe. „Mobning i arbejdslivet: Hvorfor og for hvem er den så belastende?“ Nordisk Psykologi 53, Nr. 2 (Januar 2001): 109–31. http://dx.doi.org/10.1080/00291463.2001.11863991.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
9

Mortensen, Mille, und Erik Mygind Du Plessis. „Mobning som (mod)magt – En foucauldiansk analyse af humoristiske krænkende handlinger i hospitalsarbejde“. Dansk Sociologi 30, Nr. 3 (11.02.2020): 7–33. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v30i3.6159.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Denne artikel undersøger en systematisk og allestedsnærværende humoristiskog drillende omgangsform blandt læger og sygeplejersker på Rigshospitalet,der defineres som mobning. Med afsæt i Michel Foucaults konceptualiseringeraf magt, modmagt og agonisme belyses, hvordan de humoristiskekrænkende drillerier emergerer i mødet mellem et lægefagligt ideal om ufejlbarlighedog en formel stram styring af arbejdet med det formål, at de ansattekan ventilere frustrationer over fejlbarlige ansatte og urimelige arbejdsvilkårpå ’forbudte’, anti-autoritære måder. Vi argumenterer således for, at mobningenkan forstås som ’funktionel’, fordi den regulerer et komplekst agonistisksamspil mellem den formelle styring af hospitalsarbejde samt en udbredt lægefagligsubjektivering, hvor fejl og inkompetence betragtes som illegitimt,tabuiseret og skamfuldt.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
10

Hagedorn-Rasmussen, Peter, Rikke Thomsen, Mille Mortensen und Morten Kyed. „Når forskelle udfordrer i arbejdslivet – krænkende handlinger, mobning, seksuel chikane samt diskrimination“. Tidsskrift for Arbejdsliv 22, Nr. 2 (07.08.2020): 5–8. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v22i2.121517.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Arbejdsliv udfolder sig gennem organisering af forskelle og bliver til via fletværk af mennesker, deres identitet, materialitet og, viden, som knyttes sammen via brug af ord, handlinger, redskaber og teknologi. På kanten af buzzwords tales, der i organisationer om komplementaritet og synergi. Forskelle skaber innovation. Forskelle giver muligheder for samskabelse. At arbejde kreativt fx ved at tænke ud af boksen, er synonymt med, at normalitet og sædvane bør udfordres og forskelle omfavnes. Således hentes inspiration til udvikling gennem nogen eller noget, som er forskelligt fra dét vi allerede kender, fra gentagelser og rutiner. Processen indebærer ambivalente potentialer og risici, hvor arbejdslivet på den ene side kan erfares udviklende, lærende og berigende, men omvendt også kan erfares konfliktfyldt, udmattende, eroderende og belastende.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
Mehr Quellen

Bücher zum Thema "Mobning"

1

Olsen, Torben. Hvorfor slar du?: En bog om vold, mobning og drilleri. Copenhagen Valby: Borgen, 1986.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
2

Olsen, Arne Ziebell. Altid frejdig... Risskov: Gallo, 1991.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
3

1970-, Fenger-Grøn Carsten, Qureshi Kamal und Seidenfaden Tøger 1957-, Hrsg. Når du strammer garnet: Et opgør med mobning af mindretal og ansvarsløs asylpolitik. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2003.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
4

Hansen, Helle Rabol. Mobning. Aarhus University Press, 2018.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
5

Hansen, Helle Rabol. Mobning. Aarhus University Press, 2018.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
6

Hansen, Helle Rabol. Mobning. Aarhus University Press, 2018.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Buchteile zum Thema "Mobning"

1

„Table of Contents“. In Mobning, 5–6. Aarhus University Press, 2018. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmsdx.2.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
2

„FRA AGGRESSION TIL MOBNING“. In Mobning, 19–28. Aarhus University Press, 2018. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmsdx.4.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
3

„SKOLEKAMMERATER SOM MEDLÆRERE“. In Mobning, 29–38. Aarhus University Press, 2018. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmsdx.5.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
4

„MOBBEBILLEDER“. In Mobning, 49–58. Aarhus University Press, 2018. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmsdx.7.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
5

„NYE PRAKSISSER OG METODER“. In Mobning, 59–68. Aarhus University Press, 2018. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmsdx.8.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
6

„Front Matter“. In Mobning, 2–4. Aarhus University Press, 2018. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmsdx.1.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
7

„HELLE ANBEFALER“. In Mobning, 69. Aarhus University Press, 2018. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmsdx.9.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
8

„ET BEGREB I BEVÆGELSE“. In Mobning, 7–18. Aarhus University Press, 2018. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmsdx.3.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
9

„NYE BLIKKE“. In Mobning, 39–48. Aarhus University Press, 2018. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmsdx.6.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
Die Auswahlen zum Thema "Mobning" für konkrete Quellenarten können Sie auch interessieren:
Zeitschriftenartikel
Wir bieten Rabatte auf alle Premium-Pläne für Autoren, deren Werke in thematische Literatursammlungen aufgenommen wurden. Kontaktieren Sie uns, um einen einzigartigen Promo-Code zu erhalten!

Zur Bibliographie