Zeitschriftenartikel zum Thema „Mellemkrigstiden“
Um die anderen Arten von Veröffentlichungen zu diesem Thema anzuzeigen, folgen Sie diesem Link: Mellemkrigstiden.
Geben Sie eine Quelle nach APA, MLA, Chicago, Harvard und anderen Zitierweisen an
Machen Sie sich mit Top-26 Zeitschriftenartikel für die Forschung zum Thema "Mellemkrigstiden" bekannt.
Neben jedem Werk im Literaturverzeichnis ist die Option "Zur Bibliographie hinzufügen" verfügbar. Nutzen Sie sie, wird Ihre bibliographische Angabe des gewählten Werkes nach der nötigen Zitierweise (APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver usw.) automatisch gestaltet.
Sie können auch den vollen Text der wissenschaftlichen Publikation im PDF-Format herunterladen und eine Online-Annotation der Arbeit lesen, wenn die relevanten Parameter in den Metadaten verfügbar sind.
Sehen Sie die Zeitschriftenartikel für verschiedene Spezialgebieten durch und erstellen Sie Ihre Bibliographie auf korrekte Weise.
1
Bro, Henning. „DEL II: Sommerhusbyer: Mellemkrigstid og 40´erne“. METROPOL 2021, Nr. 1 (16.03.2021): 66–151. http://dx.doi.org/10.7146/metropol.v2021i1.125424.
Der volle Inhalt der Quelle
2
Bro, Henning. „DEL III: Sommerhusbyernes storhedstid: Første efterkrigstid“. METROPOL 2021, Nr. 1 (16.03.2021): 152–283. http://dx.doi.org/10.7146/metropol.v2021i1.125426.
Der volle Inhalt der Quelle
3
Bæk Simonsen, Jørgen. „Johannes Pedersen og dansk islamforskning i mellemkrigstiden“. Tidsskrift for Islamforskning 10, Nr. 1 (28.11.2016): 149. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v10i1.24879.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Artiklen vil med udgangspunkt i Johannes Pedersens efterladte pa- pirer dokumentere, hvorledes en forskerkarriere, oprindeligt planlagt til studiet af Det Gamle Testamente, gennem studieophold hos flere af Europas førende orientalister i årene mellem 1909 og 1912 endte ud med være rettet mod det arabiske og islam.
4
Morsing, Ole. „Byen som kulturhistorisk rum“. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, Nr. 11 (31.01.2018): 3–22. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i11.103495.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Mellemkrigstiden er som alle andre tidsepoker fyldt med konflikter og modsatrettede livsanskuelser. Den alment udbredte livsanskuelse i århundredets første årtier er baseret på en blanding af empiriske og spekulative videnskaber, dels en tro på vedvarende teknologiske fremskridt, dels en fastholdelse af traditionens værdigrundlag.
5
Koudal, Jens Henrik. „Musikkens betydning på en større gård i mellemkrigstiden“. Kulturstudier 4, Nr. 1 (29.05.2013): 6. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v4i1.8136.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
The meaning of music at a large farm during the inter-war period This article investigates music as culture from a historical, ethno-musicological perspective. Jens Henrik Koudal bases his work on the preserved music collection and large private archives of Christian Olsen (1881–1968), who was born and spent most of his life on the farm Torpelund in Zealand, Denmark. From Olsen’s collection, it is possible to make a historical reconstruction of the rich musical life that took place on the farm, and the purpose of the article is to examine what the musical activities meant to the Olsen family’s social and cultural identity; i.e., both their self-conceptualisation and their marking of identity towards their surroundings. The article’s method is rooted in a ‘broad’ concept of culture, along with Christopher Small’s concept ‘musicking’ and new musicology’s tendency to focus on the practice of music-making rather than on ‘great’ composers and books of music. Torpelund is compared to similar settings in England (e.g., East Suffolk around 1900, according to Carole Pegg) and Western concert halls (around 1980, according to Christopher Small). During the inter-war period, the Olsen family gathered together a circle of diverse people, including relatives, friends, business connections and other musicians, who all participated in the “musicking” as equals. Their repertoire consisted of classical and romantic Viennese music from c. 1780–1890, plus the family’s old folk-dancing music (arranged by members of the family). In its own opinion, the circle’s music-making was a ‘higher’ kind of music that established clear distinctions towards lower social classes, towards other races (e.g., blacks with their ragtime and jazz) and towards modern music (e.g., art music and popular music). Specific to Torpelund are three concepts, which also characterise the social and cultural identity of the Olsen family: conservatism, privacy and exclusivity. The musical practices of the Olsens at Torpelund indicate that, during the inter-war period, the family can be seen as a particular amalgamation of the peasant family, the part of the country (northwestern Zealand) and an international, middle-class education.
6
Koudal, Jens Henrik. „Musikkens betydning på en større gård i mellemkrigstiden“. Kulturstudier 4, Nr. 1 (29.05.2013): 6. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v4i1.8138.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
The meaning of music at a large farm during the inter-war periodThis article investigates music as culture from a historical, ethno-musicological perspective. Jens Henrik Koudal bases his work on the preserved music collection and large private archives of Christian Olsen (1881–1968), who was born and spent most of his life on the farm Torpelund in Zealand, Denmark. From Olsen’s collection, it is possible to make a historical reconstruction of the rich musical life that took place on the farm, and the purpose of the article is to examine what the musical activities meant to the Olsen family’s social and cultural identity; i.e., both their self-conceptualisation and their marking of identity towards their surroundings. The article’s method is rooted in a ‘broad’ concept of culture, along with Christopher Small’s concept ‘musicking’ and new musicology’s tendency to focus on the practice of music-making rather than on ‘great’ composers and books of music. Torpelund is compared to similar settings in England (e.g., East Suffolk around 1900, according to Carole Pegg) and Western concert halls (around 1980, according to Christopher Small).During the inter-war period, the Olsen family gathered together a circle of diverse people, including relatives, friends, business connections and other musicians, who all participated in the “musicking” as equals. Their repertoire consisted of classical and romantic art music from c. 1780–1890, plus the family’s old folk-dancing music (arranged by members of the family). In its own opinion, the circle’s music-making was a ‘higher’ kind of music that established clear distinctions towards lower social classes, towards other races (e.g., blacks with their ragtime and jazz) and towards modern music (e.g., art music and popular music). Specific to Torpelund are three concepts, which also characterise the social and cultural identity of the Olsen family: conservatism, privacy and exclusivity. The musical practices of the Olsens at Torpelund indicate that, during the inter-war period, the family represented a particular amalgamation of the peasant family, the part of the country (northwestern Zealand) and an international, middle-class education.
7
Juul, Ida, und Ida Juul. „Diskurser om ungdom og arbejdsliv — fra velfærdsstat til konkurrencestat“. Tidsskrift for Arbejdsliv 15, Nr. 3 (01.09.2013): 9–23. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v15i3.108938.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Artiklen ser på de skiftende forventninger, der siden mellemkrigstiden fra samfundets side er blevet formuleret omkring unge og deres fremtidige integration på arbejdsmarkedet. Den undersøger, hvad det var for diskurser og problematiseringer af unges uddannelsesvalg og fremtidige integration på arbejdsmarkedet, som blev marginaliserede i overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat samt hvilke, der blev sat i stedet. Analysen viser blandt andet, at uddannelse ikke længere primært tænkes som en individuel ret, men også som en individuel forpligtigelse til at bidrage til at styrke den nationale konkurrenceevne.
8
Nielsen, Leif Hansen. „Stenderupslaget“. Sønderjydske Årbøger 131, Nr. 1 (18.01.2022): 65–104. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v131i1.130317.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Under den økonomiske krise i starten af 30’erne blev gårdejer Jørgen Nissen i Stenderup på Sundeved sat ud af sin gård ”Vestervang” af kongens foged den 4. april 1932. Et efterfølgende protestmøde dagen derpå med omkring 1.500 deltagere arrangeret af Landbrugernes Sammenslutning (LS), endte med tumult, stenkast og trukne politistave. Stenderupslaget, som det senere blev kaldt, var den hidtil største konfrontation mellem gældstyngede bønder og politi i mellemkrigstiden. I denne artikel skal baggrunden for protestmødet, dets forløb og de omkringliggende begivenheder beskrives og analyseres.
9
Andersen, Verner E. „Engelsk stof i Illustreret Familie Journal under 1. Verdenskrig og i mellemkrigstiden“. Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 14, Nr. 1 (04.06.1999): 16–33. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v14i1.66479.
Der volle Inhalt der Quelle
10
Jacobsen, Ulla. „Dokumentarfilmen som frit kunstnerisk udtryk?“ MedieKultur: Journal of media and communication research 12, Nr. 25 (03.09.1996): 12. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v12i25.1074.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Dokumentarfilmen eksisterer i spændingsfeltet mellem kunst, industri og politik. Modsat fiktionsfilmen har den aldrig været økonomisk rentabel, hvad der har gjort den afhængig af eksterne financieringskilder. I denne artikel belyser Ulla Jacobsen dokumentarfilmens historie i et økonomisk perspektiv og behandler de finansielle faktorers konsekvenser for indhold, tendens og æstetik. Hvor dokumentarfilmen i mellemkrigstiden var af- hængig af stat og private sponsorer, der satte deres præg på indhold og politisk tendens, er den i efterkrigstiden blevet afhængig af public service TV og offentlige fonde. Dette har medført en spaltning i hhv. journalistiske og auteur-prægede dokumentarfilm i Vesteuropa; denne oversigt bygger på rapporten "The Eurepean Documentary Sector", som forfatteren sam- men med Gitte Hansen har skrevet for EU´s Documentary-program.
11
Lund, Niels-Ole. „Arkitekturen i mellemkrigstidens København“. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, Nr. 11 (31.01.2018): 23–35. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i11.103496.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
København har helt op til 1960'erne haft en slags monopol på arkitekturudviklingen i Danmark. Det var i København, at Danmarks eneste arkitektskole var placeret, og det var københavnske arkitekter, der tegnede de vigtigste bygninger i provinsen.
12
Koch, Carl Henrik. „Filosofien i mellemkrigstidens København“. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, Nr. 11 (31.01.2018): 87–95. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i11.103500.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Den 2. juli 1931 døde Harald Høffding. Hans position som dansk filosofis nestor og som en central dansk kulturpersonlighed havde i en menneskealder været uanfægtet. Både national og international anerkendelse var blevet ham til del.
13
Rechendorff, Anne Marie, und Andreas Marklund. „At visualisere en nation. Frimærket og det nationale i mellemkrigstidens Danmark“. Kulturstudier 6, Nr. 1 (06.07.2015): 121. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v6i1.21244.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
<p>Artiklen er en kulturhistorisk undersøgelse af de visuelle fortællinger om natio- nen og det nationale på mellemkrigstidens danske frimærker. Fokus er indstillet på de store designkonkurrencer, hvor både kunstnere og helt almindelige borgere blev opfordret til at indsende egne forslag til nye nationale frimærkemotiver.</p>
14
Frausing, Mikael. „Et lykkeligt fornuftsægteskab? Turistforeningen for Danmark mellem hjemstavnsturisme og eksportturisme ca. 1888-1967“. Kulturstudier 1, Nr. 1 (30.11.2010): 24. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v1i1.3882.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Artiklen baserer sig på undersøgelser af Turistforeningen for Danmarks virke med hovedvægt på perioden 1923-1945. Nedsættelsen af „Udenrigsministeriets Udvalg for Turistpropaganda i Udlandet" i 1934 betød en gennemgribende forandring, hvor staten for første gang involverede sig aktivt i Turistforeningens organisation<br />og arbejde. Turisme blev herved i højere grad opfattet som et eksporterhverv og indrettet efter sit økonomiske indtjeningspotentiale. Hermed lagdes grunden til den organisation og den turismeopfattelse, som kom til at dominere efterkrigstidens danske turisme, mens tidligere, konkurrerende syn på turismen på sigt marginaliseredes. En gennemgang af Turistforeningens brochurer og udgivelser<br />vil i øvrigt demonstrere, at „Danmark som turistland" repræsenteredes i meget forskellige og konkurrerende diskurser, lige fra en hjemstavnsorientering med vægt på oldtid, landskaber og landbokultur til det „moderne Danmark" med levende byliv, uhøjtidelig harmoni, ungdommelighed og social ansvarlighed. Overordnet betød mellemkrigstiden både i organisation og repræsentation en forskydning af turistarbejdet fra provinsens lokale, folkelige forankring til byernes, primært københavnske, erhvervsinteresser.<br /><br />Abstract: A Happy Marriage of Convenience?<br />The Danish National Tourist Organization c.1888-1967<br />Turistforeningen for Danmark was the Danish National Tourist Organization from 1923-1967. It replaced Den danske Turistforening which dissolved in the turmoil following World War I, and was itself replaced in 1967 by Danmarks Turistråd. This article offers an outline of the development of Turistforeningen for Danmark with a main focus on the interwar-period 1923-1939. Through an analysis of the organization's activities to attract foreign visitors as well as to<br />„enhance"the travel of Danes within their own country it is shown, how two distinct understandings of „tourism" co-existed, and was balanced against each other, within the organization. Commercial interests, primarily based in Copenhagen and the larger tourist destinations, saw tourism as an economic activity and an „exporting trade" to be exploited in an ever-increasing international tourism<br />market. On the other hand were the more than 100 local tourist associations, to a large degree non-commercial, which saw tourism as an educational or „ideal" activity, meaning cultural and educational where visiting scenery, prehistoric sites, historic town centres and seeing local customs should teach locals and visitors alike about the region and the nation at large. The basic partnership<br />between commercial interests and local tourism was maintained throughout the period, but government involvement in 1935 made Turistforeningen for Danmark a state-sponsored organization, dramatically increasing the available funding, but also shifting the balance within the organization in favour of commercial interests.<br />It also meant noticeable changes in the representations of Denmark through brochures and guidebooks and the beginnings of a modern tourism discourse of 'fairy-tale Denmark', stressing tranquillity, laid-back city-life, social welfare and design. This development was halted by World War II, but though co-operation (as well as organizational debate) persisted throughout the 1950's and 1960's, the commercial and professional understanding of tourism became increasingly dominant, thereby pushing different ways of managing and thinking about tourism to the margins.<br />
15
Dahlkild, Nan. „De første folkebiblioteksbygninger. I internationalt perspektiv“. Dansk Biblioteksforskning 3, Nr. 3 (27.10.2007): 41–55. http://dx.doi.org/10.7146/danbibfor.v3i3.97533.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Denne artikel fokuserer på skabelsen af den moderne folkebiblioteksbygning i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. I internationalt perspektiv undersøges og sammenlignes karakteristiske eksempler på de første folkebibliotekers arkitektur og indretning, som afhængigt af forskellige regionale traditioner og politiske systemer søgte at indløse forskellige kulturpolitiske forestillinger om demokrati, oplysning, åbenhed og tilgængelighed. Artiklen tager udgangspunkt i den anglo-amerikanske biblioteksmodel, som bl.a. karakteriseres af de mange små ”videnstempler” i form af Carnegie bibliotekerne og af indførelsen af ”åbne hylder”. Derefter gennemgås centraleuropæiske og sovjetiske bibliotekseksempler. Artiklen afsluttes med en redegørelse for udviklingen af mellemkrigstidens skandinaviske folkebibliotekstype, som forenede det traditionelle biblioteksrum med den modernistiske arkitekturs eksperimenter i form af åbne, lyse og uformelle biblioteker.
16
Nesby, Eunike. „«Walk Away!»“. Nordlit, Nr. 47 (10.12.2020): 285–303. http://dx.doi.org/10.7557/13.5633.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
I maj 1929 blev der afviklet et internationalt ’Landstrygerstævne’ (Vagabundentreffen) i Stuttgart hvor Nobelpristageren Knut Hamsun, sammen med andre kendte forfattere var inviteret. Hamsun meldte afbud til arrangørerne men han kvitterede venligt for invitationen med en hilsen til forsamlingen. Hændelsen viser for det første hvor stort et navn Hamsun var i mellemkrigstidens anarkist- og kommunistkredse og for det andet, at han havde sympati for vagabonderne. Allerede i sine tidligste artikler og essays fra 1880’erne havde Hamsun beskæftiget sig med mobile, socialt udsatte individer, specielt i de år hvor han selv turede rundt i USA. Også i resten af Hamsuns forfatterskab er der mange omstrejfende, rodløse eksistenser, bl.a. i Sult (1890), i den såkaldte Augusttrilogi (1927-1933) og i sin sidste, selvbiografiske hybridbog Paa gjengrodde Stier fra 1949. I nærværende bidrag undersøges hvordan vagabonden fungerer som vehikel for Hamsuns modernitetskritik i en række punktnedslag i forfatterskabet. Der tages udgangspunkt i tre faser der er knyttet til tre forskellige tekstgenrer i Hamsuns omfattende produktion: først hans tidlige erindringsessays fra USA i 1880’erne, derefter fokuseres der på to romaner i den såkaldte Augusttrilogi (1927-1933) midt i forfatterskabet, og der sluttes af med Paa gjengrodde Stier.
17
Bonde, Hans. „The white Man's Body“. Forum for Idræt 13 (17.08.1997). http://dx.doi.org/10.7146/ffi.v13i0.31783.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
En skildring af gymnastikpædagogen Niels Bukhs internationale triumftog til Sydafrika i 1939. Artiklen beskriver den kropsdyrkelse, som dominerede i mellemkrigstiden i dansk mandegymnastik, og som mødte stor begejstring blandt hvide sydafrikanere.
18
Jakobsen, Torben. „Politisk opbrud i den folkelige idræt i mellemkrigstiden“. Forum for Idræt 1 (23.08.1985). http://dx.doi.org/10.7146/ffi.v1i0.31946.
Der volle Inhalt der Quelle
19
Nielsen, Niels Kayser. „Foreningskrise i mellemkrigstiden - om ungdom og idræt på landet“. Forum for Idræt 10 (18.08.1994). http://dx.doi.org/10.7146/ffi.v10i0.31582.
Der volle Inhalt der Quelle
20
Fink, Nanna, und Niels Kærgård. „Nobelprisen i økonomi“. Samfundsøkonomen 2017, Nr. 2 (18.09.2017). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2017i2.140720.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Økonomi opnåede i løbet af mellemkrigstiden i højere og højere grad accept og status som en rigtig videnskab, og der blev efterhånden nogenlunde enighed om, hvad god økonomi var. I forlængelse af dette blev der i 1968 i forbindelse med Sveriges Riksbanks 300 års jubilæum etableret en Nobelpris i økonomi. Artiklen giver en oversigt over hvem der har fået prisen, hvilke lande og universiteter de kom fra, og hvilke økonomiske skoler de har repræsenteret.
21
Nielsen, Niels Kayser. „Ud i det fri - om idrætten i provinsbyen i mellemkrigstiden“. Forum for Idræt 11 (17.08.1995). http://dx.doi.org/10.7146/ffi.v11i0.31807.
Der volle Inhalt der Quelle
22
Koudal, Jens Henrik. „Fra bondedans til karakterstykke for klaver. Musik i et proprietærlignende miljø i mellemkrigstiden“. Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger 52 (19.12.2016). http://dx.doi.org/10.7146/fof.v52i0.41301.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Although squires, proprietors and larger farmers played an important cultural andpolitical role in Denmark between 1870 and 1940, only very little is know about musicin their private homes in the countryside. The article is a perspective of musical lifeon the farm Torpelund in Northwest Zealand during the interwar period. It examinesa previously unresearched aspect of Danish music culture in the 20th century on thebasis of comprehensive source studies and a contemplation of forms of music and cultureswithin that spectrum, of which the researched subject matter forms a part. Thecore of this is an in-depth analysis of the publication Gamle Danse fra Nordvestsjælland(Old Dances from Northwest Zealand), 1–3 (1923–28). It was created and used at Torpelundin a cooperation between two siblings from the farm, namely folklore collectorand columnist Christian Olsen, who collected and published the melodies, and thepianist Christiane Rützou, who put them to piano. The publication is a key to understandingthe importance of music in the environment at Torpelund.The article characterises the cultural transformation, which these dance melodiesunderwent from string and brass accompanied peasant dances that were played by thefather of the two siblings in Northwest Zeland in the 19th century to becoming pianopieces in the living rooms of the larger farms during the interwar period. With themusical analysis, the author would like to develop analytical grips on this type of repertoireused, which respect the musical characteristics of these repertoires. The studydiscusses the special nature of Christiane Rützou’s piano arrangements and comparesthem with a couple of Louis Glass’ rural pieces, which the composer and his wife performedthemselves at Torpelund. Is this dance music, educational teaching material,popular music or romantic character pieces? The answer is that Christiane Rützou’s piano arrangements merge elements from popular dance music with romantic pianomusic of the 19th century in a special way.For Christian Olsen, the dance version was part of a conservative cultural struggle,which at one and the same time desired to oppose the introduction of modern Americandancing while creating progressive, cheerful music to be used by farmers andlarger landowners. He wanted to transform the old dance music of the peasants in orderto preserve the values of the farmer and proprietary culture.
23
Ries, Christopher Jacob. „Fra redelighedens grænseland - om ret og uret i Lauge Koch-Sagen“. GeologiskNyt 14, Nr. 3 (01.06.2004). http://dx.doi.org/10.7146/gn.v0i3.3710.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
<p align="left">I GeologiskNyt 1/04 stillede Søren M. Kristiansen i en iøvrigt meget venlig anmeldelse af min bog "Retten, magten og æren" spørgsmålet: Hvem havde ret i den store strid mellem Lauge Koch og 11 danske geologer om videnskabelig redelighed og Grønlands geologi som på uskøn vis hærgede i mellemkrigstidens geologmiljø?</p>
24
Ungar Andersen, Talli. „Freud og sexologien“. Psyke & Logos 10, Nr. 1 (15.03.2023). http://dx.doi.org/10.7146/pl.v10i1.134242.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Hos Freud er sexualitet altid psykosexualitet, men hans brede sexualitetsbegreb er blevet indsnævret i megen senere sexologi: Først gennem Reichs og mellemkrigstidens sexualreformbevægelses reduktion af sexualitet til genitalitet; siden gennem Kinseys reduktion af Freuds normalitetsbegreb til spørgsmålet om statistisk hyppighed; og sidst gennem Masters & Johnsonsreduktion af sexualitet til fysiologiske reaktioner. Freuds vidtspændende, men komplicerede psykologiske teori er af Masters & Johnson blevet erstattet af en simpel, men indskrænket behaviorisme, som ikke kan begribe sexualitetens ubevidste aspekter. Sådanne reduktioner er udtryk for en underkendelse af det psykiske. Hvis sexologien tog Freuds teori om sexualitet op igen, kunne den undgå at falde i reduktionismens grøft.
25
Henschen, Daniel. „Det indiske forbillede“. Kulturstudier 2023, Nr. 1 (15.06.2023). http://dx.doi.org/10.7146/ks.v2023i1.137985.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Nobelpristageren Tagore er en af det moderne Indiens mest indflydelsesrige forfattere, og en central politisk og social tænker. Artiklen analyserer den danske offentligheds reaktion på digterens tre besøg og værker. Målet er i første omgang at afdække den umiddelbare danske receptionshistorie for en af verdenslitteraturens store skikkelser, men datidens store interesse og positive holdning til en ikke-europæisk og erklæret antikolonialistisk tænker er også en case på Indiens ellers ret ubeskrevne rolle i mellemkrigstidens offentlige debat – og kan som sådan bidrage til at kaste lys over et hjørne af den danske offentligheds relation til kolonialismen og den ikke-vestlige verden.
26
Bro, Henning. „Forord“. METROPOL 2021, Nr. 1 (16.03.2021). http://dx.doi.org/10.7146/metropol.v2021i1.125421.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Denne bog er skrevet af Henning Bro, udgives som et temanummer af det digitale tidsskiftet METROPOL, som udgives af Metropolhistorisk Netværk, og udlægges som METROPOL 2021, nr. 1. i følgende dele:
Indledning
DEL I: De historiske forudsætninger
DEL II: Sommerhusbyer: Mellemkrigstid og 40´erne
DEL III: Sommerhusbyernes storhedstid: Første efterkrigstid
DEL IV: Planlagt sommerhusbyer: Sidste efterkrigstid
Hovedkonklusion
APPENDIX
Styregruppen for Metropolhistorisk Netværk