Thematische Bibliographien / Kunstsyn

Auswahl der wissenschaftlichen Literatur zum Thema „Kunstsyn“

Autor: Grafiati

Veröffentlicht am 27. Juli 2024

Zuletzt aktualisiert am 28. Juli 2024

Geben Sie eine Quelle nach APA, MLA, Chicago, Harvard und anderen Zitierweisen an

Wählen Sie eine Art der Quelle aus:

Inhaltsverzeichnis

Zeitschriftenartikel
Dissertationen
Bücher
Buchteile
Berichte der Organisationen

Machen Sie sich mit den Listen der aktuellen Artikel, Bücher, Dissertationen, Berichten und anderer wissenschaftlichen Quellen zum Thema "Kunstsyn" bekannt.

Neben jedem Werk im Literaturverzeichnis ist die Option "Zur Bibliographie hinzufügen" verfügbar. Nutzen Sie sie, wird Ihre bibliographische Angabe des gewählten Werkes nach der nötigen Zitierweise (APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver usw.) automatisch gestaltet.

Sie können auch den vollen Text der wissenschaftlichen Publikation im PDF-Format herunterladen und eine Online-Annotation der Arbeit lesen, wenn die relevanten Parameter in den Metadaten verfügbar sind.

Zeitschriftenartikel zum Thema "Kunstsyn"

Byrdal Jørgensen, Tine. „Borgerscener og kunstkritik“. Peripeti 13, Nr. 24 (01.01.2016): 77–83. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v13i24.109531.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Essay af Tine Byrdal Jørgensen, hvor hun påpeger hvordan borgerscenen udfordrer anmeldernes kunstsyn, hun anfægter deres manglende interesse og deres manglende tilstedeværelse ved borgerforestillinger.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Markussen, Åse. „Camorraen på Statens kunstakademi Kunstsyn og undervisning 1925–60“. Kunst og Kultur 87, Nr. 04 (18.12.2004): 238–63. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3029-2004-04-02.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Holmegaard, Jørgen. „Kunsten som oplevelse - kunsten som supermarked“. K&K - Kultur og Klasse 13, Nr. 50 (18.02.1985): 35–51. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v13i50.20279.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Ørum, Anders. „Kunsten at organisere viden om kunsten“. Biblioteksarbejde, Nr. 65 (02.11.2017): 61–76. http://dx.doi.org/10.7146/bibarb.v0i65.97825.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Callesen, Jørn. „Terapien i kunsten – kunsten i terapien“. Norsk Tidsskrift for Musikkterapi 7, Nr. 2 (Januar 1998): 164–67. http://dx.doi.org/10.1080/08098139809477936.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Fredholm, Sarah. „Tilbagetrækning eller konfrontation? Kunstens kritiske potentiale i dag“. Periskop – Forum for kunsthistorisk debat, Nr. 17 (04.04.2018): 168–86. http://dx.doi.org/10.7146/periskop.v15i17.102350.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Den sociale vending i kunsten, som særligt har været fremtrædende siden 1990’erne, rejser spørgsmål om samtidskunstens kritiske eller politiske potentiale. Med den socialt engagerede kunst udfordres kunstens autonomi, forholdet mellem værk og omverden bliver mere komplekst, og forestillingen om klart optrukne grænser mellem kunstens og virkelighedens domæner opløses. Samtidig indebærer den socialt engagerede kunst ofte en idé om, at den virkelighed, der eksisterer hinsides kunsten, kan påvirkes eller forandres. Heri ligger en kritik af det, der ønskes forandret. Kunsten vedrører således ikke længere kun beskuerens perception; den forholder sig også direkte til omverdenen og kan fungere som agent for en forandring af den. Men hvornår og hvordan er samtidskunsten kritisk? Hvilke muligheder har kunsten for at være kritisk, når den agerer på afstand af virkeligheden, dvs. som autonom kunstform? Og omvendt, hvordan kan kunst være kritisk over for omverdenen via en direkte indgriben i den?

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Koch, Jacques. „Schunnige kunsten“. Tandartspraktijk 44, Nr. 1 (25.01.2023): 42–43. http://dx.doi.org/10.1007/s12496-023-0126-4.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Christoffersen, Erik Ex, Falk Heinrich und Laura Luise Schultz. „Samtidsteatrets udfordring af værkbegrebet“. Peripeti 13, Nr. 25 (28.05.2021): 5–9. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v13i25.109570.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

I dag synes interaktive og deltagerbaserede kunstprojekter og events, nye medier samt fokuseringen på kunsten og teatrets performative dimensioner at fuldføre avantgardens projekt på nye præmisser og opløse kunstens værkbegreb indefra. Meget samtidsteater arbejder med åbne og uafsluttede processer, og med intervenerende indgreb i andre sociale domæner, snarere end med repræsentationer, der kun kan henvise til en ydre verden. Men kan kunst og kunstnerisk aktivitet overhovedet udfolde sig uden et værkbegreb, der definerer kunsten og det kunstneriske ved at indsætte en distinktion, der samtidig forankrer kunsten i nutidens samfund? Virker det værkbaserede kunstbegreb fortsat som diskursiv ramme for de tilsyneladende værkopløsende kunststrategier? Eller er værkbegrebet for alvor tilbagelagt – til fordel for et helt andet kunstbegreb?

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Sandvik, Hanno. „Kunsten å misforstå“. Samtiden 118, Nr. 04 (31.12.2009): 38–51. http://dx.doi.org/10.18261/issn1890-0690-2009-04-06.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Riis, Povl. „Kunsten at dø“. Tidsskrift for Den norske legeforening 133, Nr. 7 (2013): 768. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.13.0201.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Mehr Quellen

Dissertationen zum Thema "Kunstsyn"

Larsen, Rebekka Margrethe Dybwik. „En vill og poetisk reise imot Tomas Espedal : En lesning av Gå. Eller kunsten å leve et vilt og poetisk liv, Imot kunsten og Imot naturen“. Thesis, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Institutt for nordistikk og litteraturvitenskap, 2013. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:no:ntnu:diva-21510.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Denne oppgaven ser nærmere på romanene Gå. Eller kunsten å leve et vilt og poetisk liv, Imot kunsten og Imot naturen av Tomas Espedal. Oppgaven er delt inn i to hoveddeler, hvor den første delen ser på selvbiografiske virkemidler og essayistiske trekk, og den siste delen bruker dette i en nærlesning av de tre romanene. I tillegg ser oppgaven på hvordan reiselitteratur også er viktig i Espedals romanunivers.I kapittelet «Bakteppe» kommer jeg med en kort beskrivelse av romanene; gjennom blant annet å se på form og tematikk. Jeg kommer med en kort innføring om hvorfor Espedals romaner kan kalles hybridromaner og hvordan essayets, selvbiografien og reiselitteraturen blir blandet inn i hans fiksjonsunivers.«Selvbiografisk – det er jo et jævlig misvisende begrep» ser nærmere på selvbiografisk som sjanger og hvorvidt det finnes andre selvfremstillende sjangre som egner seg bedre for å beskrive Gå, Imot kunsten og Imot naturen. Jeg ser nærmere på begrepene selvfiksjon, selvportrett, selvbiografiske romaner og dobbeltkontrakt. Her har jeg en historisk tilnærming til de ulike begrepene, samtidig som jeg prøver å finne ut hvilke selvbiografiske grep Espedal benytter seg av.I kapittelet «Essayistiske trekk» ser jeg på diskusjonen omkring hvorvidt essayet er en sjanger, metode eller skrivemåte. Videre undersøker jeg hvilke virkemidler fra essayet som finnes i Gå, Imot kunsten og Imot naturen. I dette kapittelet har jeg også en historisk tilnærming til essayet, samtidig som jeg understreker at dette er en sjanger som er stadig i forandring og at det derfor er vanskelig å komme med en klar definisjon av essayet.Siste del av denne oppgaven er en nærlesning av Gå, Imot kunsten og Imot naturen. Jeg har valgt å ta for meg hver roman separat, men fordi de tre romanene har mange likhetstrekk, er det naturlig å understreke disse. Hovedfokuset er Espedals sjangerblanding, hvor jeg vektlegger essayet, selvbiografiske trekk og reiselitteraturen. Samtidig ser jeg på hvordan eksistensielle spørsmål påvirker både formen og tematikken i romanen. Spørsmålet: «Hvem er jeg?», går som en rød tråd gjennom de tre romanene og derfor er dette spørsmålet et viktig aspekt i nærlesningen av romanene.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Vereide, Silje. „Kunsten å være norsk : Produksjon av kjønn og etnisitet i norske hiphoptekster“. Thesis, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Institutt for tverrfaglige kulturstudier, 2011. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:no:ntnu:diva-15664.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

I denne oppgaven undersøker jeg hvordan kjønn og etnisitet produseres i hiphoptekstene til Karpe Diem, Cast, Stella Mwangi og Samsaya som alle har minoritetsbakgrunn. Jeg analyserer frem ulike strategier som disse hiphopartistene tar i bruk i sine tekster (med spesiell vekt på empowerment strategier) og undersøker subjektposisjonen(e) de inntar for å produsere og fremføre kjønn og etnisitet. Med utgangspunkt i disse subjektposisjonene utforsker jeg på hvilken måte artistene relaterer seg til en bredere kulturell kontekst i relasjon til diskurser på samfunnsnivå. Dette er diskurser om kjønn (maskulinitet, femininitet, likestilling i Norge) og etnisitet (innvandring og integrering). I kapittel 1 forklarer jeg bakgrunnen for analysen. Her hevder jeg at disse hiphoptekstene innehar et potensiale til å produsere og fremføre alternative subjektposisjoner som forhandler med og utfordre hegemoniske diskurser i det norske samfunnet knyttet til kjønn og etnisitet. I kapittel 2 redegjør jeg for amerikansk hiphop i et historisk perspektiv samtidig som jeg belyser en generell kobling mellom hiphop, motstand og empowerment knyttet til kjønn og etnisitet. Dette gjør jeg fordi den norske formen for hiphop er nært knyttet til den amerikanske og fordi fokuset i analysen av de norske tekstene er på former for motstand og empowerment gjennom strategier. I kapittel 3 redegjør jeg for mine analytiske - og metodiske valg. Diskursteori brukes som en overordnet tilnærming og jeg diskuterer hvordan jeg forstår dette. Her redegjør jeg for min egen analysemodell. I kapitlene 4, 5, 6 og 7 analyserer jeg tekstmaterialet og viser hvordan utsagnene i tekstene danner strategier og hvordan disse strategiene danner noen forståelser av kjønn og etnisitet. I kapittel 8 oppsummerer jeg innholdet i strategiene og drøfter hvordan strategiene artistene benytter seg av bidrar til at de inntar noen subjektposisjoner. Deretter diskuterer jeg hvordan subjektposisjonene er i dialog med diskurser om kjønn og etnisitet på et samfunnsnivå. Her fremkommer det at artistene i sine hiphoptekster både utfordrer og forhandler om forståelsen av maskulinitet og femininitet, og begrepsinnholdet "norsk" i den dominante norske kulturen.
Masteroppgave 52,5 stp

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Johnsen, Carina. „«Kunsten å overbevise» : Studie av norske myndigheters legitimeringsargumentasjon for militær deltakelse i Libya 2011“. Thesis, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Institutt for sosiologi og statsvitenskap, 2014. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:no:ntnu:diva-26520.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Forut for enhver forklaring for hvorfor stater legitimerer sin maktbruk slik de gjør på den nasjonale og internasjonale arena, kreves nødvendigvis en kartlegging av hvilke former for legitimeringsargumenter stater faktisk anvender for å legitimere denne maktbruken. Grunnet publikum og målgruppers heterogenitet, med til dels avvikende interesser, er en bred og omfattende portefølje av legitimeringsargumentasjon nødvendig for å skape forståelse og oppslutning om regjeringens ønskede politikk. Slik oppnår politikken større statsintern og statsekstern legitimitet. Denne studien har derfor satt seg i fore å kartlegge og klassifisere legitimeringsargumentasjon gitt av norske myndigheter for å legitimere det norske militære bidraget i Libya – intervensjonen 2011, med tilhørende problemstilling: ”Hvilke legitimeringsargumenter benyttet norske myndigheter for å legitimere militær deltakelse i Libya 2011”? Studien bygger på et tidligere forskningsarbeid, ettersom Håkon Hermansson i 2010 konstruerte et kategoriserings – og klassifiseringsmønster det vil være fruktbart å benytte også i denne studien. I tillegg har egen studie nytt godt av et faglig samarbeid med Azita Radpey (2014). Det ble kjent at vi begge hadde interesser for å undersøke norske legitimeringsargumenter anvendt for å legitimere norsk militær deltakelse i Libya 2011, ettersom vi på individuelt vis kom opp med nærmest identiske problemstillinger for egne studier. Dette kunne oppleves som problematisk, men vi kom likevel vi frem til at dette kunne styrke våre individuelle studiers reliabilitet og troverdighet dersom vi forente vårt datamateriale. Dette ble gjort, og grunnet reliabilitetsteten utført i fellesskap, kom vi frem til at vi i 9 av 10 tilfeller klassifiserte de ulike legitimeringsargumentene til å tilhøre korrekt legitimeringskategori. Dette har medført at vi har sterk tiltro til våre empiriske funn, som har styrket oppfatningen at vi i stor grad har funnet et korrekt mønster for norsk legitimeringsretorikk brukt for å legitimere Norges militære deltakelse i Libya. De klassifiserte empiriske funnene viser at norske myndigheter benyttet en helgardert og mangfoldig legitimeringsretorikk for å legitimere Norge i Libya. Likevel er dette en helhetlig og mangfoldig retorikk med vekslende tyngdepunkt, ettersom formelle og operasjonelle legitimeringsargumenter, i tillegg til allianseforpliktende legitimeringsargumentasjon ble benyttet i sterkest grad. Bruken av legitimeringsargumenter varierer imidlertid ut i fra hvordan situasjonen i Libya utviklet seg, alt etter konfliktens gang. Dette kommer frem i de ulike fasene denne studien fokuserer på. Samlet sett viser de empiriske funnene at formell og operasjonell legitimeringsargumentasjon ble benyttet i sterkest grad for å legitimere den norske deltakelsen, med kun marginale forskjeller til neste legitimeringskategori; allianseforpliktende legitimeringsargumentasjon. Dermed kan det hevdes at norske myndigheter anvendte en mangfoldig og helhetlig legitimeringsretorikk, dog med et noe vekslende tyngdepunkt, for å legitimere det norske militære bidraget til Libya i 2011.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Reynaerts, Jeanne Astrid Hubertine. „'Het karakter onzer Hollandsche school' de Koninklijke Akademie van Beeldende Kunsten van Amsterdam 1817-1870 /“. [S.l. : Amsterdam : s.n.] ; Universiteit van Amsterdam [Host], 2000. http://dare.uva.nl/document/82287.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Reynaerts, Jeanne Astrid Hubertine. „"Het karakter onzer Hollandsche school" : de Koninklijke akademie van beeldende kunsten te Amsterdam, 1817-1870 /“. Leiden : Primavera pers, 2001. http://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb409939274.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Steenbergen, Renée. „Iets wat zo veel kost, is alles waard verzamelaars van moderne kunst in Nederland /“. Amsterdam : Amsterdam : Vassallucci ; Universiteit van Amsterdam [Host], 2002. http://dare.uva.nl/document/63377.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Idsø, Maren. „Kunsten å møte kapitalen : En undersøkelse av en iscenesatt merkevare, en performativ varehuskultur og teatrale strategier“. Thesis, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Institutt for kunst og medievitenskap, 2013. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:no:ntnu:diva-23989.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Kunstein, Tobias [Verfasser]. „Where Economists and Diplomats meet : A Neo-institutionalist Analysis of the External Representation(s) of the Euro Area / Tobias Kunstein“. Baden-Baden : Nomos Verlagsgesellschaft mbH & Co. KG, 2013. http://d-nb.info/1110061439/34.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Westgeest, Helen. „Zen in the fifties interaction in art between east and west /“. Zwolle : Amstelveen : Waanders Publishers ; Cobra museum voor moderne kunst, 1996. http://books.google.com/books?id=NCVQAAAAMAAJ.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Diederen, Roger Marie Herman Lecomte du Nouÿ Jean. „From Homer to the harem: the art of Jean Lecomte du Nouÿ (1842-1923)“. [S.l. : Amsterdam : s.n.] ; Universiteit van Amsterdam [Host], 2004. http://dare.uva.nl/document/73903.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Mehr Quellen

Bücher zum Thema "Kunstsyn"

Jensen, Hans-Christian. Tradition og modernisme: Indfaldsvinkler til PH. Herausgegeben von Henningsen Poul 1894-1967. Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2008.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Theilgaard, Jesper. Vejret i kunsten. København: Gyldendal, 2012.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Vaage, Lars Amund. Kunsten g: Roman. Oslo: Oktober, 2002.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Wivel, Mikael. Kunsten i kirken. København: Strandberg Publishing, 2013.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Sørensen, Villy. Demokratiet og kunsten. [Copenhagen]: Gyldendal, 1988.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Uno, Karlsson, Hellberg Benny und Thingness Jakob, Hrsg. Vevring og kunsten. Naustdal: Vevringutstillinga, 2000.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Bolvig, Axel. Kunsten i kalkmaleriet. København: Gydendal, 2005.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Harket, Håkon. Kunsten å stå stille. Oslo: Aschehoug, 1996.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Vaage, Lars Amund. Kunsten å gå: Roman. Oslo: Forlaget Oktober, 2002.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Holck, Ingrid. Kunsten at puste =: Breath building. Veksø: Danish Brass Publishing, 1994.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Mehr Quellen

Buchteile zum Thema "Kunstsyn"

Schoenmakers, Henry. „Innovatie in de theatrale kunsten en in de theaterwetenschap“. In Innovatie, 79. Amsterdam: John Benjamins Publishing Company, 1990. http://dx.doi.org/10.1075/z.43.09sch.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

caveng, barbara, und Dachil Sado. „‘I Have Never Met a Refugee’: KUNSTASYL—Creating Face-to-Face Encounters Using Performative Art“. In Fostering Pluralism through Solidarity Activism in Europe, 161–88. Cham: Springer International Publishing, 2020. http://dx.doi.org/10.1007/978-3-030-56894-8_7.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Øyen, Jenny Elise, und Gry Olsen Ulrichsen. „Dissonans i det modernistiske doxa – et a/r/tografisk blikk på et samarbeid mellom en kulturskolelærer og to grunnskolelærere“. In Utdanning i kunstfag: Samarbeid, kvalitet og spenninger, 205–34. Cappelen Damm Akademisk/NOASP, 2021. http://dx.doi.org/10.23865/noasp.152.ch8.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

I denne artikkelen har vi undersøkt et samarbeid mellom en kommunal kulturskole og en grunnskole. Hensikten med artikkelen er å utvikle kunnskap om tverrfaglige samarbeid der vi, fra et lærerperspektiv, undersøker hvilke syn på kunst som møtes og utvikles i oppstarten av samarbeidet. Hvilke fortellinger kommer til uttrykk om å delta som grunn- og kulturskolelærer i samarbeidet? Det empiriske materialet genereres gjennom refleksjonsverksteder mellom lærere og førsteforfatter der verbal/skriftlig/visuell refleksjon kombineres. Med en a/r/tografisk tilnærming og tematisk narrativ lesing har vi konstruert fortellinger om hvordan kulturskolelæreren og grunnskolelærerne tar ansvar for områder det er forventet at de skal ha kompetanse på. Forståelsene og praksis som møtes ser ut til å ha sterk forankring i en modernistisk grunnlagstenkning, men i samarbeidet mellom lærerne vokser det fram dissonanser mellom et modernistisk og et postmodernistisk kunstsyn, mellom objektsentrert undervisning og undervisning med mer vekt på relasjonelle aspekter. Føringer fra ledelse og rammefaktorer som manglende prioritering av tid for felles utforskning ser ut til å hindre reell tverrfaglig samproduksjon og holder samtidig den kunstdidaktiske praksisen i et modernistisk doxa.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

andersen, troels. „kunsten“. In skt. petersborg, 171–91. Aarhus University Pres, 2012. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608127.10.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

thomsen, anne mette, und lise pennington. „kunsten“. In aarhus, 183–201. Aarhus University Press, 2016. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608202.12.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

alfthan, camilla. „kunsten“. In Helsinki, 219–33. Aarhus University Press, 2018. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmpv6.14.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

SMED, METTE. „Kæmpehøj – gravhøj – mindehøj“. In Kunsten taler, 187–200. Aarhus University Press, 2004. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv35r4bfm.13.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

FREDERIKSEN, HANS JØRGEN. „Nyere dansk kunst med inspiration fra middelalderens billedverden“. In Kunsten taler, 231–48. Aarhus University Press, 2004. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv35r4bfm.16.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

FOSS, PERNILLE. „Hotline til himlen“. In Kunsten taler, 147–64. Aarhus University Press, 2004. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv35r4bfm.11.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

BJØRN, HANS. „Laurids Ebbesens gravkapel i Århus Domkirke“. In Kunsten taler, 165–86. Aarhus University Press, 2004. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv35r4bfm.12.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Berichte der Organisationen zum Thema "Kunstsyn"

Andersen, Amalie Bakkær Munk, Tanja Kronborg Hansen und Nanna Thorsteinsson Schneidermann. 8 råd til kultur- og sundhedsprojekter: Baseret på erfaringer fra Musikalske Besøgsvenner. Det Kgl. Bibliotek, 2023. http://dx.doi.org/10.7146/aul.497.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Musikalske Besøgsvenner skal ses som en form for eksperiment i feltet mellem kultur og sundhed, hvor spørgsmål omkring deltagelse, evaluering, dokumentation, offentlig administration af ressourcer, interessekonflikter og lignende områder med relevans for øvrige kultur- og sundhedsprojekter, er i højsædet. Rapporten her er tænkt som vidensdeling henvendt til det praksisfelt der i disse år vokser frem imellem kultur- og sundhedssektorerne. Forfatterne af rapporten her er et lille team af antropologer med erfaring fra aldrings- og kultur-og sundhedsområdet, forankret på Århus Universitet. I det første år af Musikalske Besøgsvenner (2020-2022) undersøgte vi værdien af intimkoncerter i hjemmet for både besøgsvennepar som målgruppe og musikere som udøvere af kunsten. Dertil undersøgte vi sundheds- og trivselsfremmende potentialer af det musikalske møde. I den anden fase af projektet (2021-2023) har vi derudover også undersøgt, hvordan et succesfuldt eksperiment kan forankres som et bæredygtigt projekt på sigt. Vi har fokuseret på processerne, relationsarbejdet og det større maskineri der ligger i implementeringen af projektet og fulgt forsøg på at skalere projektet og forankre det lokalt mellem kommuner og spillesteder. I kraft af at være et længerevarende pilotprojekt på en 3-årig periode har vi i projektet gjort os vigtige erfaringer som er relevante for andre kultur- og sundhedsprojekter, som får midlertidig projektstøtte til at udvikle et nyt initiativ. Derudover retter rapporten sig imod organisationer som bliver værter for kultur- og sundhedsprojekter med viden om de særlige muligheder og udfordringer der ligger i feltet, samt til organisationer og fonde som giver støtte til udviklingen af nye kultur- og sundhedsprojekter. Vores råd er baseret på ét enkelt projekt, men også på 3 års erfaringer i et felt i rivende udvikling. Håbet er, at vores erfaringer kan anvendes til at skabe endnu bedre resultater og projekter i fremtiden.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Wir bieten Rabatte auf alle Premium-Pläne für Autoren, deren Werke in thematische Literatursammlungen aufgenommen wurden. Kontaktieren Sie uns, um einen einzigartigen Promo-Code zu erhalten!