Um die anderen Arten von Veröffentlichungen zu diesem Thema anzuzeigen, folgen Sie diesem Link: Innovation i det offentliga.
Zeitschriftenartikel zum Thema „Innovation i det offentliga“
Geben Sie eine Quelle nach APA, MLA, Chicago, Harvard und anderen Zitierweisen an
Machen Sie sich mit Top-50 Zeitschriftenartikel für die Forschung zum Thema "Innovation i det offentliga" bekannt.
Neben jedem Werk im Literaturverzeichnis ist die Option "Zur Bibliographie hinzufügen" verfügbar. Nutzen Sie sie, wird Ihre bibliographische Angabe des gewählten Werkes nach der nötigen Zitierweise (APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver usw.) automatisch gestaltet.
Sie können auch den vollen Text der wissenschaftlichen Publikation im PDF-Format herunterladen und eine Online-Annotation der Arbeit lesen, wenn die relevanten Parameter in den Metadaten verfügbar sind.
Sehen Sie die Zeitschriftenartikel für verschiedene Spezialgebieten durch und erstellen Sie Ihre Bibliographie auf korrekte Weise.
1
Redaktionen. „Leder“. Tidsskrift for Arbejdsliv 18, Nr. 3 (01.09.2016): 5–8. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v18i3.109020.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Dette temanummer handler om to forskellige fænomener, nemlig tværfaglighed og teams. Fænomenerne kan være forbundne, men behøver ikke at være det. Artiklerne i dette nummer handler således både om tværfaglige og om monofaglige teams og handler desuden også om tværfaglige samarbejder, som ikke er organiserede i teams. Nummeret indeholder desuden både artikler, som omhandler tværfaglige samarbejdsrelationer indenfor samme organisation, og artikler, der analyserer tværfagligt samarbejde på tværs af såvel organisatoriske som institutionelle rammer. Når vi i redaktionen har valgt at behandle teamorganisering og tværfaglighed i det samme temanummer, er baggrunden den, at der er tale om samarbejdsformer, som skønt de ikke i sig selv er nye, har fået ny aktualitet i lyset af de øgede krav til effektivitet, innovation og konkurrencedygtighed, som præger såvel den private sektor som den offentlige sektor. På nær en enkelt artikel er de cases, som artiklerne i dette temanummer tager udgangspunkt i, alle hentet fra den offentlige sektor, som i dag er den sektor, hvor teamstruktur og tværfaglighed tydeligst går sin sejrsgang. Det er imidlertid ikke nogen hemmelighed, at den omstillingsproces, som den offentlige sektor har gennemgået siden moderniseringsprogrammets vedtagelse i 1983, har haft den private sektor som inspirationskilde. Det gælder således kravet om en effektivisering og afbureaukratisering af den offentlige sektor. Målet var en sektor, som i fremtiden ville være i stand til at producere såvel billigere som bedre velfærdsydelser og samtidig sætte den enkelte brugers behov i centrum. Stive professionsgrænser og stærke professionsidentiteter blev set som en hæmsko for opfyldelsen af denne målsætning. Anskuet i dette perspektiv kan introduktionen af teamorganiseringen og tværfagligt samarbejde i den offentlige sektor betragtes som en imødekommelse af borgernes behov, som henholdsvis skatteborger (lavere skatter) og som bruger (en service, der rettes mod den enkelte borgers behov). Dette fokus var især fremtrædende i første fase af moderniseringen af den offentlige sektor. Betegnelsen 'modernisering af den offentlige sektor' er senere blevet erstattet af betegnelsen 'New Public Management' (NPM). Da Socialdemokraten Mogens Lykketoft overtog finansministerposten i 2000, kom der imidlertid mere fokus på de offentligt ansattes arbejdsvilkår under sloganet 'Det udviklende arbejde'. Betydningen af tværfagligt samarbejde og teamorganisering blev nu set som et middel til at skabe flere produktive udfordringer i de offentligt ansattes arbejdsliv, bla. ved at give den enkelte et bredere ansvarsområde og delegere beslutningsmyndighed fra den overordnede ledelse til de enkelte teams. Såvel øget effektivitet som større arbejdsglæde var afgørende begrundelser for indførelse af selvstyrende teams i det private erhvervsliv. Her var det opgøret med en tayloristisk inspireret arbejdsorganisering, som havde vist sig at virke demotiverende og dermed kontraproduktiv, som var drivkraften. I industrien handlede det i høj grad om at styrke kammeratskabet, kollegialiteten og det fælles ansvar overfor arbejdsopgavens udførelse som kompensation for
2
Wegener, Charlotte. „”Jeg kan godt sige ”innovativ” – jeg siger det tit”. Begrænser innovationsdiskursen innovation i praksis?“ Dansk Sociologi 23, Nr. 4 (08.12.2012): 31–52. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v23i4.4187.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Innovationsbegrebet er centralt i debatten om fremtidens velfærdssamfund, og innovation fremstår nu som et imperativ for både samfund og arbejdspladser. Men hvad betyder innovation i en offentlig kontekst egentlig, og hvilken betydning har innovationsimperativet for aktører i deres daglige praksis på offentlige arbejdspladser? Fra et empirisk perspektiv udfolder artiklen en begrebsanalyse af innovation og viser, hvordan innovationsbegrebets betydninger skabes gennem lokale aktørers diskurser. Fra et demokratiseringsperspektiv argumenteres efterfølgende for, at lokale aktørers perspektiver på innovation skal ses som en konstruktiv ressource, der kan bidrage til bæredygtig udvikling i praksis.
ENGELSK ABSTRACT:
Charlotte Wegener: Does Innovation Discourse Restrict Innovation?
The elder care sector in Denmark is one of the main welfare state areas in which innovation is on the agenda. Economic constraints, demographic changes including more elderly and reduced budgets are the arguments advanced by politicians and public opinions leaders for adopting a radically new way of thinking. If this does not happen, they argue, quality and ethics – and consequently citizens and staff – will suffer unnecessarily. The solution promulgated is innovation. This article investigates the ways in which the innovation discourse unfolds on the practice-based level – among students and staff in the elder care sector and at the social and health care college, which trains care workers. It examines the discourses among employees, managers and students who are supposed to be innovative and take part in implementation of innovative changes within their organization or in cross-organizational collaboration in social and health care and education. It asks whether innovation discourse facilitates innovation. The article concludes that the actors are engaged in the concept of innovation; however, there is a tendency to invest this engagement into producing more discourse. Meanwhile changes in the social sector proceed in parallel processes with no interaction with, or even in opposition to the innovation discourse.
Key words: Public innovation, discourse, social actors, the social and health care sector.
3
Schäfke, Werner, Bente Kristiansen, Karina Kim Egholm Elgaard und Maiken Stensgaard Hølmkjær. „Forskningsbaseret læring og innovativ praksis på jurauddannelsen“. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 13, Nr. 24 (08.03.2018): 104–19. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v13i24.96746.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
På Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, udvikles en ny læringsplatform i form af et e-tidsskrift inden for skatte- og afgiftsret, UCPH Fiscal Relations Law Journal, med et tilhørende kursus. Her skal de studerende skrive videnskabelige og innovative artikler under tæt supervision af en forsker fra universitetet eller en praktiker fra det offentlige eller private erhvervsliv. Læringsplatformen skal hjælpe de studerende til bedre muligheder for at kombinere retsvidenskabelig forskning med juridisk praksis i en sammenhæng, hvor der lægges vægt på innovation og bredere forståelse af samfundsmæssige problemstillinger. Denne artikel præsente-rer, hvordan e-tidsskriftet og det tilhørende kursus påtænkes at arbejde med pro-blemorienteret og forskningsbaseret læring inden for en professionsorienteret uni-versitetsuddannelse. Kurset afholdes for første gang i efterårssemestret 2017. Ar-tiklen præsenterer derfor alene kursusdesignet og de pædagogiske overvejelser bag det, idet vi endnu har evalueringerne til gode, der vil vise, om forventningerne til læringsplatformen kan indfries, når kurset er blevet gennemført
4
Nielsen, René Nesgaard. „Ledelse af innovation i den offentlige sektor: Kommunal affaldshåndtering som en del af noget større“. Samfundslederskab i Skandinavien 35, Nr. 3 (18.05.2020): 164–79. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v35i3.5956.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Den offentlige sektor står over for mange og store udfordringer i det 21. århundrede, og der kan argumenteres for, at innovation skal være en del af svaret på disse udfordringer. I denne artikel fremdrages forskellige bud fra den eksisterende litteratur på, hvordan innovation kan initieres og ledes i den offentlige sektor. Artiklen indeholder også en case om en ny og innovativ tilgang til kommunal affaldshåndtering, og når denne case sammenholdes med de grundlæggende teoretiske perspektiver fra litteraturen, så viser analysen, at den konkrete innovationsproces mest hensigtsmæssigt kan ses som værende en del af et større og komplekst system, hvori mange aktører, delelementer og delprocesser har været relevante og spillet en rolle. Dette bliver diskuteret yderligere i slutningen af artiklen sammen med nogle af de heraf afledte konsekvenser for ledelse af innovation i den offentlige sektor.
5
Balle Hansen, Morten, und Mads Leth Felsager Jakobsen. „Offentlig sektor-innovation: Hvad er det? Og hvad er værd at vide om det?“ Politica 45, Nr. 3 (01.01.2013): 243–49. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v45i3.69766.
Der volle Inhalt der Quelle
6
Rasmussen, Palle. „Uddannelse og social innovation“. Dansk Sociologi 23, Nr. 4 (08.12.2012): 75–90. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v23i4.4189.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Social innovation handler om at udvikle innovative svar på samfundsmæssige behov, som ikke i tilstrækkeligt omfang dækkes af eksisterende former for privat eller offentlig service. Der er oftest tale om svar, som udvikles af ikke-kommercielle organisationer og aktører gennem kreative processer med et væsentligt element af initiativ ”nedefra”. Uddannelse er et af de områder, hvor social innovation både historisk og aktuelt har haft betydning. Historisk er der gennem sociale innovationsprocesser blevet udkrystalliseret former for uddannelse, som har imødekommet væsentlige behov for oplysning og kompetence, og som på nogle områder har opnået lang levetid. Fremkomsten og udbredelsen af folkehøjskoler er et centralt eksempel. Ligesom anden innovation sker social innovation inden for rammerne af et kompleks af strukturer og institutioner, som kan kaldes et nationalt innovationssystem. Artiklen handler om uddannelse som – og i tilknytning til – social innovation. Som forudsætning for dette behandles også generelt karakteren af social innovation og de samfundsmæssige rammer for den. I forhold til uddannelsesfeltet fokuseres på, hvordan social innovation har præget historiske og aktuelle udviklinger. Det illustreres især gennem analyse af en case om etablering af talentundervisning i et kommunalt skolevæsen.
ENGELSK ABSTRACT:
Palle Rasmussen: Education and Social Innovation
Social innovation is about developing original responses to societal needs that are not sufficiently met by existing types of private or public service. Innovative responses are often developed by non-commercial organizations and actors through creative processes with a strong element of initiative ”from below”. Social innovation, as well as business innovation, occurs in a complex framework of structures and institutions that may be called a national system of innovation. Education is a field in which social innovation has had a significant impact, historically as well as in the present. The history of education demonstrates how processes of social innovation have led to the emergence of new forms of education that have met changing social needs for knowledge and competence, and some of these innovations have been more or less permanent. The establishment and growth of the Danish ”folk high schools” is an important example. The article discusses education in connection with social innovation. As a basis for this, the general nature and societal context of social innovation is also discussed. This is illustrated by a case study of establishing special education for talented students in a municipal school system.
Key words: Social innovation, innovation system, education, school system, social needs.
7
Christiansen, Lærke Højgaard, und Lykke Margot Ricard. „Hvad er Danmarks styrke på digital innovation i den finansielle sektor?“ Samfundslederskab i Skandinavien 36, Nr. 4 (11.09.2021): 171–93. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v36i4.6361.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
I denne artikel ser vi nærmere på de strukturelle styrker, der danner grundlaget for Danmarks digitale styrker med udbredelsen af offentlige digitale services og forbrugere, som accelerer i at tage digitale services til sig. Igennem et institutionelt perspektiv fremhæver artiklen nogle af de egenskaber, som karakteriserer digital innovation af bankservices i Danmark. De væsentligste faktorer, som artiklen peger på, er de offentlige investeringer i digital infrastruktur, som skabende troværdige produkter som NEMID-login hos borgere. Vi fremhæver eksempler på dette mellem de etablerede banker på det danske marked og den nye digitale bank Lunar. Artiklens nyskabelse er, at den bidrager med ‘bricolage-perspektivet’ på nye digitale bankservices, hvor eksisterende ressourcer genanvendes på nye måder og i nye konstellationer gennem partnerskaber. Strukturer som danner grundlag for, at digital innovation kan ske i samarbejder, i netværk og partnerskaber som en form for samarbejdsdrevet entreprenørskab. Artiklen bygger videre på et institutionelt innovationsperspektiv, som tilbyder en ny måde at skildre og forstå nøglen til Danmarks digitale innovation på i et konkurrenceprægede miljø.
8
Paldam, Ella. „Samskabelse: En interdisciplinær begrebsuddybelse“. Dansk Sociologi 31, Nr. 2 (08.09.2020): 33–51. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v31i2.6344.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Samskabelse er i løbet af få år blevet et nøglebegreb i projektarbejde og processtyring i både den private og den offentlige sektor i Danmark. Det er imidlertid ikke altid klart, hvad samskabelse betyder, eller hvad det indebærer i praksis. Er samskabelse bare et skalkeskjul for at høste frivillig arbejdskraft og dermed endnu et effektiviseringsværktøj? Artiklen her bruger resultaterne fra en systematisk litteratursøgning til at undersøge samskabelses interdisciplinære begrebshistorie. Samskabelsens vækst skyldes en stigende anvendelse af begrebsparret co-production og co-creation i den internationale litteratur, som har rødder i hvert sit felt, nemlig i den samfundsøkonomiske forskning i ressourcefordeling og infrastruktur samt i forskningen i slutbrugerinddragelse og produktinnovation. Litteratursøgningen viser desuden, at samskabelsesbegrebet blev bragt i anvendelse, inden det egentlige begrebsboom skete, nemlig i den systemteoretiske terapi- og ledelseslitteratur samt i den hermeneutiske antropologi. Ud fra de fire ophavsfelter identificerer artiklen fire grundantagelser i samskabelse: 1) Ressourcer er afgørende for at skabe incitament, 2) fælles kreativitet giver innovation, 3) processen er et økosystem af relationer, og 4) processen er situeret i alle sine partneres kontekster. Afslutningsvis diskuterer artiklen, at samskabelse medfører en bred værdiskabelse, som ofte varierer mellem processens partnere. Samskabelse kan derfor være en relevant samarbejdskonstellation, når vidt forskellige partnere ønsker at skabe outcomes på tværs af vidt forskellige incitamenter og værdisæt.
9
Bukh, Per Nikolaj, und Anne Kirstine Svanholt. „Styring i spændingsfeltet mellem vilde problemer og stramme budgetter“. Samfundslederskab i Skandinavien 34, Nr. 3 (03.10.2019): 229–66. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v34i3.5812.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Dynamikkerne, kompleksiteten og de vilde problemer på socialområdet har ofte indebåret, at socialt arbejde har været opfattet som svært styrbart ud fra et økonomisk perspektiv. I denne artikel analyseres det, hvordan en kommune efter finanskrisen reorganiserede økonomistyringen for at sikre en mere stram budgetstyring samtidig med at de decentrale frihedsgrader blev bevaret. Vi anvender Levers of Control-begrebsapparatet til at vise, hvordan traditionelle budget- og planlægningsprocesser og -systemer anvendes fleksibelt og dynamisk som såkaldte interaktive styringssystemer. Analysen indikerer, at interaktiv brug af budgetstyring kan fremme fleksibilitet i den offentlige sektor og skabe rum for innovation og læring, således at den faglige dømmekraft styrkes, samtidig med at den økonomiske forudsigelighed og budgetoverholdelsen forbedres.
10
Jacobsen, Brian Arly. „Hellige bygninger på grænsefladen i dansk kommunalpolitik“. Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, Nr. 62 (20.11.2015): 91. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i62.22571.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Physical space is challenged on the basis of aesthetic, ideological, religious, environmental and economic perspectives. Buildings and structures play a prominent role in the competition for recognition between social groups. Especially church structures have historically represented a city’s vision for dynamic growth, status, and innovation. With migration and new religious movements’ establishment in Denmark, the need for new sacred buildings has been significant. In the article I analyze the attempts to establish religious buildings in public space in Denmark by two different religious groups. Both attempts ended in conflict with the surrounding society. In both cases, the local council’s option of using the Planning Act to develop a local development plan plays an important role for the possibility of religious organizations to build, for the building location as well as the building’s appearance within the Danish model of religion.Fysiske rum anfægtes ud fra æstetiske, ideologiske, religiøse, miljømæssige og økonomiske perspektiver. Bygninger og bygningsværker spiller en fremtrædende rolle i konkurrencen om anerkendelse mellem sociale grupper. Historisk har især kirkekonstruktioner repræsenteret en vision for dynamisk vækst, status og for innovation. Med migration og nye religiøse bevægelsers etablering i Danmark er behovet for nye hellige bygninger blevet signifikant. Artiklen analyserer to cases, hvori to religiøse gruppers forsøg på at etablere religiøse bygninger i det offentlige rum i Danmark er endt i konflikt med det omgivende samfund. I begge sager spiller planlovens muligheder for en kommunalbestyrelse til at udarbejde lokalplaner en vigtig rolle for de religiøse organisationers mulighed for inden for den danske religionsmodel at bygge, for byggeriets placering samt for byggeriets udseende
11
Woodhead, Linda. „Omvärdering av offentliga religion“. Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, Nr. 58 (05.12.2012): 5. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i58.7658.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Under det innevarande århundradet har det också i de mest "sekulära" samhällen i Väst blivit allt tydligare att religion spelar en roll i det offentliga livet och att det inte bara kan beskrivas som något "privatiserat". Men hur skall denna offentliga roll förstås och analyseras? Denna artikel presenterar en ram för en sådan analys som tar de olika roller, som olika slags religioner spelar i de moderna samhällenas differentierade sfärer (utbildning, juridik, välfärd osv.), på allvar. Med andra ord, den laborerar med ett antal variabler: Vilken typ av religion? Vilken är relationen mellan det religiösa och det sekulära? Inom vilken/vilka sociala sfär(er)? Vilken typ av roll spelar religon? I vilka relationer till klass, gender, etnicitet och andra utgångspunkter för ojämlikhet? Denna differentierade modell tager sin utgångspunkt i en kritik av existerande uppfattningar av offentlig religion (ex. Bryan Wilson resp. José Casanova) och de antagelser som de utgår ifrån, inklusive en insnävning till det nationella, en sammansmältning av social differentiering och en snäv kyrko- eller denominations-fokuserad syn på religion. Resultatet är ett analytiskt verktyg som är bättre utformat för att kunna taga hänsyn till olika former för offentlig religion som är finna på lokalt, nationellt och transnationellt nivå i de senmoderna konsumtionssamhällena.
12
Erbas, Mina, und Emil Lobe Wellington Suenson. „Håndteringen af coronakrisen – offentligprivat interaktion som løsningsmodel“. Økonomi & Politik 93, Oktober (20.10.2020): 102–14. http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v93ioktober.122531.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Den første kritiske fase af coronakrisen handlede i høj grad om at ruste sundhedsvæsenet til at håndtere sygdommen. Det krævede store mængder medicinsk udstyr, herunder masker, visirer, tests, respiratorer og andet kritisk udstyr. Disse typer udstyr leveres af den private sektor og indkøbes primært af den offentlige sektor. Under coronakrisen blev der brudt med denne opdeling. I stedet blev interaktionen i langt højere grad præget af et løbende samarbejde, som i høj grad kan forstås med klassisk rationalistisk teori. Her viste fleksible samarbejdsformer sig at komme hurtigt i gang, så industrien og den offentlige sektor løbende kunne udvikle løsninger. Med det udgangspunkt kan der udledes en række spørgsmål til, hvordan den fremtidige organisering af indsatsen kan organiseres, samt hvordan den offentlige sektors indblanding i markedet i forbindelse med coronakrisen kan påvirke innovationen i den private industri på længere sigt.
13
Fritzell, Christer. „Berättelsen om skolan“. Pedagogisk forskning i Sverige 25, Nr. 1 (24.04.2020): 58–72. http://dx.doi.org/10.15626/pfs25.01.03.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Avsikten i denna essä är att granska hur särskilda samhälleliga intressen kan spåras i de bilder av skolan och skolans pedagogik som dominerar i den offentliga debatten. Är det så att den politiska och professionella autonomi som ofta tillskrivs skolan i långa stycken är en chimär? Min argumentering och slutsats innebär att det nyliberala projekt som dominerat samhällsdebatt och partipolitik sedan 1990-talet i latenta men betydelsefulla avseenden har tydliga korresponderande drag i den massmediala Berättelsen om skolan.
14
Ljunggren, Carsten. „Det offentliga rummets princip – om kontroversiella frågor i utbildningen“. Norsk pedagogisk tidsskrift 92, Nr. 04 (03.07.2008): 316–27. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2987-2008-04-07.
Der volle Inhalt der Quelle
15
Polanska, Dominika V. „Skiljelinjen mellan det offentliga och det privata: förklaringarna bakom de inhägnade bostadsområdenas popularitet i Polen“. Nordisk Østforum 27, Nr. 01 (02.04.2013): 7–30. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-1773-2013-01-02.
Der volle Inhalt der Quelle
16
Lindqvist, Per. „"Låt lärarna vara lärare" – idéer om lärararbete i det offentliga samtalet om lärarassistenter“. Pedagogisk forskning i Sverige 25, Nr. 4 (16.12.2020): 7–29. http://dx.doi.org/10.15626/pfs25.04.01.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
I artikeln uppmärksammas det offentliga samtalet om behovet av avlastning för lärare, i vilket införandet av lärarassistenter förts fram som en potentiellt verkningsfull åtgärd. Med hjälp av en innehållsanalys av medietexter prövas att se på samtalet som en del av en svängning i samtalet om skolan och lärararbetet som i förlängningen kan innebära en omdefiniering av lärares arbete. De övergripande frågorna i artikeln kretsar kring vilka olika idéer om lärararbetet som träder fram och som ges dominans i samtalet. I studien diskuteras också hur samtalet kan komma att påverka framtida förflyttningar av gränser kring framför allt den sociala dimensionen av lärararbetet.
Resultatet visar att exponeringen av begreppet ”lärarassistent” i media ökade närmast explosionsartat under början av 2016 samt att mediasamtalet har präglats av konsensus om idén om det ”rena” lärararbetet där lärarna ska ägna sig åt undervisning och överlämna andra kringuppgifter åt antingen yrkesgrupper med lägre status i organisationen eller professionella yrkesgrupper med specialistkompetens. Studien visar också att samtalet om införande av lärarassistenter i de svenska skolorna kan ses som ett steg på väg tillbaka mot en reduktion av lärararbetets sociala dimension, där lärarassistenter tar hand om det elevnära arbetet och där lärarens utsträckning från klassrummet begränsas.
17
Husted, Mia, Janne Madsen und Ann-Christine Larsson. „Tema: Forskning som aktør i udviklingen af kultur, samfund og demokrati“. Forskning og Forandring 02, Nr. 01 (19.06.2019): 1–3. http://dx.doi.org/10.23865/fof.v2.1711.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
I efterkrigstiden stod forestillingen om et fremadskridende velfærdsprojekt stærkt i Skandinavien. Det var underforstået, at et klogt og demokratisk velfærdsprojekt ville profitere af nationalstaternes gavmilde forsknings- og uddannelsespolitik. Gennem de seneste årtier har en lang række reformer og omstillinger imidlertid rokket ved forståelsen af mål og midler for det fremadskridende velfærdsprojekt. De massive investeringer i forskning og uddannelse er afløst af moderne kapitalistiske rationaler, som opfordrer forskere som lægmænd til at integrere faglighed, initiativ og autonomi i innovative omstillinger, der kan skabe mere værdi ved brug af færre ressourcer (Boltanski & Chiapello, 2005). Omstillingerne har særligt præget den offentlige sektor i form af en række reformer: strukturreformer, velfærdsreformer, kvalitetsreformer osv. Den offentlige sektor brydes ned og genopfindes i nye former, hvor det kan være svært at genfinde det moderne fremadskridende velfærdsprojekt. Helhed og sammenhænge mellem demokratiske livsformer, retfærdighed og velfærd er sat under pres - i nogle sammenhænge måske endda helt forsvundet. Eksempelvis udvikles velfærdsinstitutioner gennem organisatoriske koncepter, rutiner og retningslinjer (såsom LEAN og varianter af New Public Management), der ikke nødvendigvis bygger på eller forholder sig til demokratiske modeller eller direkte kobler eller inddrager brugerperspektiver. Ofte er omstillingerne begrundet i forventninger om øget effektivitet eller øget innovations- og udviklingspotentiale. Større omstillinger begrundes sjældent med forventninger om øget læring, myndighed eller retfærdighed. Fra nyere sociologisk forskning lyder der advarsler om, at de hyppige reformer og hastigheden i de samfundsmæssige omstillingsprocesser øger almindelige menneskers fremmedgørelse over for sig selv, hinanden og det sociale liv (Rosa, 2014). Samtidig peger nyere skandinavisk aktionsforskning på, at de moderne vestlige samfunds sociale, økonomiske og økologiske kriser har betydning for samfundets evne til at forny og bevare kulturelle og samfundsmæssige vilkår for liv og trivsel og derfor netop kalder på udvidet social ansvarlighed og refleksion blandt almindelige mennesker (Gunnarsson et al., 2016). Forskningsstrategier i de skandinaviske lande begrundes blandt andet med, at forskning forventes at bidrage til udviklingen af moderne fremadskridende velfærd og demokrati, menneskerettigheder og social retfærdighed (Forsk 2025). I dette nummer af Forskning og Forandring er vi optaget af at få et indblik i forskningens rolle i udviklingen af kultur og samfund. Kan og bør forskningen gå mere aktivt ind i rollen som mulig faciliterende bidragyder til demokratiserende samfundsudvikling? Og i så fald hvordan?
18
Hertting, Nils, und Susanne Urban. „Utsatta bostadsområden och områdesorienterad politik: problembilder, målsättningar och implementeringsstrategier i det svenska fallet“. Samfundsøkonomen, Nr. 3 (22.10.2020): 79–90. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v0i3.122598.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Områdesorienterade insatser har länge varit centrala element i svensk politik mot utsatta områden. Lika länge har kritik funnits mot att insatserna inte når sina mål. Medan somliga menar att den områdesorienterade politiken i Sverige är ett symbolpolitiskt försök att sprida ansvaret för offentliga nedskärningar, menar andra att upprepningen av en politik utan framgångar är tecken på oförmåga hos beslutsfattare att förstå segregationens bakomliggande orsaker. I artikeln lanserar vi en tredje syn: svensk områdespolitik bör ses som ett stöd till genomförandet av olika sektorsmål i utsatta bostadsområden. En implikation av vårt argument är att politiken ofta bedömts utifrån felaktiga grunder.
19
Hedemark, Åse. „Förändrade föreställningar om folkbibliotek? En diskursanalytisk studie av biblioteksdebatter i svenska medier från 1970 till och med 2009“. Dansk Biblioteksforskning 7, Nr. 1 (24.10.2011): 33–44. http://dx.doi.org/10.7146/danbibfor.v7i1.97394.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
I föreliggande artikel redovisas samt diskuteras de resultat som min avhandling från 2009. Det föreställda folkbiblioteket. En diskursanalytisk studie av biblioteksdebatter i svenska medier 1970−2006 visar på. I avhandlingen studeras ett antal debatter om folkbibliotek och fokus ligger på att identifiera vilka föreställningar om folkbibliotek som framkommer i de offentliga samtal som äger rum i media. Utifrån ett diskursanalytiskt angreppssätt analyseras vilka som är de mest framträdande debattörerna i olika biblioteksdebatter och också vilka intressen som ligger bakom den argumentation om folkbibliotek som förs fram i media under perioden 1970–2006. Syftet med denna artikel är således att redovisa studien,diskutera vilka föreställningar om folkbibliotek som dominerar den massmediala framställningen samt vilka eventuella konsekvenser det kan få. Jag analyserar i denna artikel också en relativt ny biblioteksdebatt från 2009 och sätter denna i relation till debatterna under de tidigare decennierna.
20
Odland, T. „Naturalisering av statliga könsklassificeringspraktiker“. lambda nordica 25, Nr. 2 (26.10.2020): 39–67. http://dx.doi.org/10.34041/ln.v25.674.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Hur upprättas och upprätthålls naturalisering av statliga könsklassificeringspraktiker? Vilka vägar till naturalisering aktualiseras när ambitionen är att inkludera trans- och intersexpersoner i statlig administration och reglering? Dessa frågor ligger till grund för analysen i denna artikel om betydelsebildning i den offentliga utredningen Transpersoner i Sverige (SOU 2017:92) – en utredning som på många sätt skiljer sig från tidigare utredningar som behandlar trans- och intersexpersoner och statlig reglering. I analysen behandlar jag utsagor om kunskap samt det arbete dessa utsagor gör i förhållande till betydelsebildning om inkludering i statlig reglering. Jag redogör för vägar till naturalisering av statliga könsklassificeringspraktiker som handlar om möjligheter till kategoribaserad mätning och sortering i befolkningsstyrningsprogram. Jag vill med artikeln bidra till ett akademiskt och politiskt samtal som tar sin utgångspunkt i att naturaliserad statlig reglering leder till ökade negativa konsekvenser för marginaliserade grupper. Det är därför av stor vikt att studera hur naturalisering upprättas, upprätthålls och utmanas.
21
Friberg, Torbjørn. „Universitetslärares nya sociala villkor på svensk arbetsmarknad“. Tidsskrift for Arbejdsliv 17, Nr. 4 (01.12.2015): 40–52. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v17i4.109005.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
I ett globalt sammanhang betraktas den h øgre utbildningen som en självklar del av den nya politiska ekonomin. Forskare benämner detta fenomen i termer av 'akademisk kapitalism'. På den europeiska kontinenten har policymakare reagerat på dessa processer genom att standardisera och nivellera den h øgre utbildningen; det man idag kallar Bolognaprocessen. I kombination med dessa processer finner vi spridningen av New Public Management principerna som ligger till grund f ør att offentliga myndigheter marknadsorienteras. Därtill ser vi idag hur det h øgre utbildningssystemet tvingas in i den nya europeiska innovationspolitiken, vilken befrämjar tätt samarbete och samverkan med stat och industri. Inte sällan tar detta sig uttryck i krav på att utbilda alltfler entrepren ører i syfte att främja social och ekonomisk regional tillväxt. I betraktelsen av obligatorisk h øgskolepedagogik, som ett deleuzianskt-inspirerat 'uttryck' f ør ovanstående ekonomiska och politiska processer, s øker jag f ørstå produktionen av nya sociala f ørväntningar. Detta i syfte att bättre f ørstå universitetslärarnas nya sociala villkor på svensk arbetsmarknad.
22
Amcoff, Jan. „Socialbidragstagares flytt mellan storstad och avfolkningsbygd“. Socialvetenskaplig tidskrift 28, Nr. 1 (27.09.2021): 29–50. http://dx.doi.org/10.3384/svt.2021.28.1.4073.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Åren kring 2020 dryftas bidragsberoendes flyttmönster i såväl dagspressen som i det offentliga Sverige, men utan att de är särskilt väl kända. Utifrån registerdata konstateras här att kontinuerliga (två år i följd) socialbidragstagare fortfarande är mer flyttbenägna än andra, men att skillnaderna minskar; att nettoströmmen snarast går från kommuner med befolkningsminskning till storstadskommuner, i synnerhet bland kontinuerliga socialbidragstagare med utländsk bakgrund; att de kontinuerliga socialbidragstagare som flyttar från storstad till kommuner med befolkningsminskning har en förhöjd benägenhet att flytta vidare; och att betydelsen av kontinuerligt socialbidragstagande för flyttutbytena mellan storstadskommuner och kommuner med minskande befolkning i stort sett kvarstår även när man kontrollerar för andra attribut i en regressionsmodell. Flyttströmmar antyder alltså huvudsakligen en ”social import” till storstadskommuner från kommuner med befolkningsminskning, snarare än en export i motsatt riktning.
23
Bennich, Maria. „Kompetensutveckling ur ett styrningsperspektiv — exemplet omsorgen“. Tidsskrift for Arbejdsliv 11, Nr. 3 (01.09.2009): 062–77. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v11i3.108822.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Styrningen av en verksamhet kan vara avg ørande f ør om och hur en framtida satsning på kompetensutveckling inom äldreomsorgen kommer att se ut. Parallellt med och som en kritik mot den offentliga och uppifråndrivna strategin f ør kvalitetsutveckling har nya styrprinciper vuxit fram i äldreomsorgen, nämligen brukarstyrning och eget val. Dessa nya styrprinciper kan leda till att kompetensinsatser inte prioriteras. I stället kan det mer handla om att välja rätt personal som är anpasslig och som har de kunskaper som krävs i ett kortsiktigt perspektiv. Artikeln, som är tentativ, vill alltså diskutera betydelsen av olika styrprinciper inom omsorgen och vad de kan betyda f ør personalens kompetens i framtiden. Underlaget bygger på en litteraturgenomgång av forskning i de nordiska länderna och en sammanfattning av erfarenheterna från ett omfattande nationellt program, där avsikten var att kompetensutveckling ska leda till en
24
Waaddegaard, Nina Holst. „Innovation – i lærernes optik“. Tidsskrift for Professionsstudier 12, Nr. 23 (29.08.2016): 28–35. http://dx.doi.org/10.7146/tfp.v12i23.96722.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Artiklen handler om, hvilken betydning lærere tillægger innovation i folkeskolens undervisning. Baggrunden er et casestudie af et innovationsprojekt, som fandt sted i perioden 2010 til 2014 på fem skoler i Odense kommune. Projektet havde bl.a. til formål at udvikle en innovationsbaseret naturfagsdidaktik, der kunne styrke de deltagende elevers naturfaglige og innovative kompetencer. Denne artikel fokuserer på, hvordan de lærere, der deltog i projektet, fortolkede begrebet innovation, og hvordan de transformerede det til en egentlig undervisningspraksis. Det vises, hvordan lærerne i transformationspro- cessen gør innovation til et spørgsmål om ’metode’, der efter projektets egen jargon betegnes som ”ISI-metoden”. Det konkluderes, at denne ISI-metode afspejler lærernes praktiske fortolkninger af innovation i undervisningen, men samtidig også afspejler de makropolitiske tendenser. Derved fremstår innovation tæt forbundet med livslang læring, motivation og kompetenceudvikling.
25
Hvid, Helge. „To be in control — vejen til godt psykisk arbejdsmiljø, læring og innovation?1“. Tidsskrift for Arbejdsliv 11, Nr. 1 (01.03.2009): 011–30. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v11i1.108763.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Kontrolbegrebet, som har en lidt anden betydning på engelsk end det har på dansk, har i 30 år haft en central placering i forskningen om psykisk arbejdsmiljø. Artiklen stiller spørgsmålstegn ved, om kontrolbegrebet har samme centrale betydning i det moderne arbejde med værdibaseret teamorganisering, præget af selvledelse. Artiklen konkluderer, at kontrolbegrebet har samme centrale betydning som tidligere, både som kritisk perspektiv og et udviklingsperspektiv på psykisk arbejdsmiljø, men det er nødvendigt, at kontrolbegrebet reformuleres med større vægt på det relationelle. Artiklens pointer illustreres med udviklingen af arbejdet i finansielle institutioner for de medarbejdere, der behandler lånesager.
26
Jørgensen, Christian Helms, und Kurt Aagaard Nielsen. „Uddannelse og læring i arbejdslivet“. Tidsskrift for Arbejdsliv 1, Nr. 4 (01.12.1999): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v1i4.108265.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Artiklerne i dette nummer er samlet indenfor temaet "uddannelse og læring i arbejdslivet". Begrundelsen for dette valg af tema er primært dets aktualitet i både arbejdslivsforskningen og i den praktiske arbejdspolitik. I den politiske diskurs fra Clinton og Blair til Nyrup har uddannelse i stigende grad været lanceret som svar på globaliseringen. Kan "vi", Danmark, ikke konkurrere på pris og stordrift, så må vi satse på viden, kvalitet og innovationer. Det er ganske vist ikke nyt at se på uddannelse som en konkurrencefaktor; således lå der også i 1950`ernes og 60`ernes humankapitaltænkning en sådan tankegang. Men i forskerverdenen og i den politiske diskussion var disse tanker altid i clinch med dannelsesmål, demokratiseringsmål eller sociale lighedsmål. - Det nye er således at uddannelse så massivt anerkendes som en vækst- og konkurrencefaktor - der anses for at være i stand til at trække sociale og humane mål med sig. I dag er det nærmest med en selvfølgelighedens jargon at uddannelserne i stigende grad underlagt markedsøkonomisk regulering; således også i regeringens "Rapport om voksen- og efteruddannelse", der blev offentliggjort i august, og som vi har en kommentar til i dette nummer. Uddannelse og læring er ikke blot som funktion eller instrument i stigende grad orienteret imod arbejdslivet; der er også sket en kraftig opvarmning af interessen for de læreprocesser og uddannelsesformer, som ligger på arbejdspladsen som sådan. Den såkaldte 'interne læring' antager i dag en betydelig størrelse. Det ses ikke blot inden den managementbølge, der besmykker sig med begrebet lærende organisation, som vi med artiklen af Bente Elkjær også kaster et kritisk blik på i dette nummer, men i lige så høj grad i bredere læringsaktiviteter i virksomhederne. Disses omfang og karakter kortlægges i artiklen af Claus Agø Hansen og Karsten B Andersen. Den stigende interesse for 'intern læring' skyldes blandt andet, at den i forhold til den eksterne uddannelse tilbyder et billigere alternativ med en højere umiddelbar nytteværdi. Det har betydning for forvalterne af de offentlige uddannelseskasser og for virksomhedernes ledere. Den interne læring er også et positivt alternativ for mange kortuddannede, som har negative erfaringer med skoleuddannelse, og som derfor er mere motiverede for læring på arbejdspladsen. Det skyldes, at den interne læring opleves mere anvendelig og foregår i tilknytningen til det sociale fællesskab på arbejdspladsen. Mange af de øvrige medarbejdergrupper, som udvikler nye arbejdsværdier, lægger vægt på, at arbejdet tilbyder muligheder for udvikling og læring. Så både fra oven og fra neden er der interesse for selve arbejdspladsen som rum for læring. Det er således ikke uden grund at praksis-orienteret læring er kommet til at fylde meget i den pædagogiske debat, og at arbejdspolitik og uddannelsespolitik således også i god forstand er rykket tættere sammen. Vi er af den opfattelse, at både uddannelser og arbejdsliv i det lange løb vinder ved denne tættere forbindelse. Men man bør imidlertid advare imod en for harmonistiske forståelse af interesserne i arbejdslivsrelateret læring. Kurt Aagaard Nielsen og Birger Steen Nielsen peger i deres artikel
27
Bourdieu, Pierre. „Det økonomiske felt“. Dansk Sociologi 13, Nr. 1 (05.05.2006): 13–39. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v13i1.515.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Pierre Bordieu: The Economic Field
The aim of this article is to construct an economic theory that is close to the practical logic of the agents. Bourdieu’s concept of habitus allows one to replace the rational agent of economic theory with a more realistic account of economic practice. This article contributes to restoring economics to its true nature as an historical science by giving economic theory an anthropological foundation. To do so requires that the market be regarded as a social and historical construction, i.e. as a field of forces, in which a specific struggle takes place. The structure of the economic field is defined by the distribution of different forms of capital, and economic strategies are circumscribed by this structure. As a site of struggle or competition in which prices are used as weapons in company strategies, the economic field is highly dynamic. Technological capital often plays an important role in the subversion of the established hierarchies, especially when innovation results in redefinition of the borders between fields. However, companies are fields in themselves, i.e. sites for internal struggles, which contribute to their strategies. And too, a company’s strategies depend on the relation between its position in the field of production and the position of its clients in social space.
28
Redaktionen. „Indledning“. Tidsskrift for Arbejdsliv 6, Nr. 1 (01.03.2004): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v6i1.108414.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
O prindeligt var det tanken, at dette nummer skulle omhandle professionsliv, herunder en indkredsning af begrebet profession og en diskussion af det forandringspres, professionerne er underlagt fra såvel politisk hold som fra brugerside. Da redaktionen endte med kun to artikler, som faldt ind under temaet, valgte vi i stedet at lade dette nummer af arbejdsliv være "temaløst". Fælles for mange af artiklerne er imidlertid, at på trods af meget forskellige indfaldsvinkler omhandler de alle rolleskift eller forandringsprocesser på arbejdsmarkedet. To af artiklerne omhandler problematikken omkring medarbejderinddragelse og tillidsrepræsentanternes rolle på virksomhedsniveau. Den ene beskriver, hvordan tillidsrepræsentanters rolle i den offentlige sektor ændres som en konsekvens af indførelsen af ny løn. Den anden viser, hvorledes medarbejderindflydelse-både direkte og via de valgte repræsentanter-får stigende betydning på innovative virksomheder. Andre to af artiklerne handler om skift mellem roller og positioner på arbejdsmarkedet. Den ene artikel omhandler de dilemmaer, som sygeplejersker står overfor, når de påtager sig en lederfunktion. Den anden handler om, hvorledes elever, der er i gang med en erhvervsuddannelse, kombinerer rollen som kollega på oplæringsvirksomheden med rollen som elev. Endelig omhandler en artikel, hvorledes professionerne er under forandring dels som følge af en stigende feminisering af en række professioner og dels som følge af brugernes krav. I artiklen "Ny Løn mellem individualisering og kollektiv aftaleret" præsenterer Jørgen Steen Madsen nogle interessante forskningsresultater om Ny Løns betydning for det danske aftalesystem. En undersøgelse af to forhandlingsrunder i to amter og seks kommuner viser umiskendelige tendenser til, at de lokale lønforhandlinger individualiseres. Organisations- eller tillidsrepræsentantens underskrift får mere eller mindre karakter af et gummistempel, idet spørgsmålet om, hvem der får tillæg, afgøres af ledelsen på grundlag af samtaler med udvalgte ansatte. Tendensen er dog ikke uden undtagelser, og ledelsesstyringen foregår typisk inden for rammerne af forhåndsaftaler, hvor det på kommune- eller institutionsniveau mellem parterne er aftalt, hvilke kriterier der skal ligge til grund for tilde-ling af lokale tillæg. Undersøgelsen viser også, at der internt i aktørgrupperne-medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledere-er betydelige forskelle i synet på, om de lo-kale forhandlinger skal være partsbaserede eller foregå mellem ledelsen og den enkelte ansatte. Dog er der ikke hos nogen af aktørerne nævneværdig opbakning til en total afkobling af de faglige organisationer. Blandt tillidsrepræsentanterne er der en klar tilslutning til en model, hvor enten organisations- eller tillidsrepræsentanter både forhandler forhåndsaftaler og er med til at afgøre, hvem der får individuelle tillæg. Blandt såvel lederne som de menige medarbejdere er meningerne mere delte. Peter Nielsen bygger sin artikel "Involve-ring og participation i lærende organisationer" på surveydata fra private danske virksomheder. På baggrund af en opdeling af virksomhederne efter innovationsgrad påviser han en klar tendens til, at udbredelsen af moderne former for arbejdsorganisation og anvendelse af de menneskelige ressourcer er størst i de innovative virksomheder. Ligeledes finder han-og dette er artiklens hovedpointe-at de innovative virksomhe-
29
Sestoft, Carsten. „Bourdieu, filosofien og det skolastiske synspunkt“. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, Nr. 27 (04.02.2018): 141–64. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i27.103880.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
En af de mulige veje til en forståelse af sociologen Pierre Bourdieus værk er at se på dets forhold til filosofien. Bourdieu blev jo oprindeligt uddannet som filosof, endda med den fornemste filosofieksamen i Frankrig, l 'agregation de philosophie fra Ecole Normale Superieure, som siden forrige århundrede synes at have været en nødvendig betingelse for intellektuel innovation i fransk humaniora og humanvidenskab. Men det varede ikke længe, før Bourdieu skiftede til empirisk, etnologisk og sociologisk forskning og dermed indskrev sig i den franske tradition for filosofisk funderet humanvidenskab, fra Durkheim til LeviStrauss.
30
Hjort, Katrin. „Nogen må jo tage et ansvar - om samskabelse og samfundsansvar“. Samfundslederskab i Skandinavien 33, Nr. 2 (03.07.2018): 69–86. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v33i2.5542.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Begrebet samskabelse har karakter af det store dyr i åbenbaringen, når vi i Danmark i dag diskuterer velfærd i form af sundhed, uddannelse og social sikkerhed. Men hvilke betydninger kan begrebet have? Har vi at gøre med, hvad Ernesto Laclau (1996) kalder en ”flydende betegner” – et begreb, hvis referencer til faktiske fænomener og processer endnu ikke er endeligt fastlagt, og som derfor stadigt giver plads til tovtrækkerier, stridigheder eller kampe mellem forskellige interessenter om definitionsretten. Men man kunne også overveje, om begrebets popularitet kan forstås som en samtidsdiagnose. Et tegn på en tendens til et stadigt mere splittet samfund, hvor sammenhænge og samspil reduceres. Under alle omstændigheder giver begrebet ”samskabelse” anledning til nye overvejelser over forholdet mellem det personlige og det politiske ansvar for det menneskelige liv. Temaerne her vil blive ”Samskabelse” sammen med to andre aktuelle begreber: ” Disruptiv Innovation” og ”Det Antropocæne”. De konkrete eksempler vil bl.a. blive Århus kommunes velfærdsstrategi ”Kærlig Kommune” fra 2016, regeringens Disruptionråd nedsat 2016, problemerne med sundhedsplatformen i Region Hovedstaden 2017 samt jobtræningsindsatsen i Københavns Kommune, som har foranlediget konflikten omkring jobcenteret på Lærkevej 2017.11.04.
31
Winthereik, Brit Ross. „INFRASTRUKTURER OG DATAARBEJDE“. Tidsskriftet Antropologi, Nr. 79 (05.10.2020): 18. http://dx.doi.org/10.7146/ta.v0i79.122269.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Science and Technology Studies, eller STS, er stadig et relativt nyt akademisk felt. Det er studiet af, hvordan sociale, politiske og kulturelle værdier påvirker videnskabelig forskning og teknologisk innovation og omvendt, altså hvordan den videnskabelige og teknologiske udvikling påvirker samfundsmæssige forhold.
32
Bager, Lene Tortzen. „Progression og underviserkompetencer“. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 9, Nr. 16 (01.03.2014): 31–43. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v9i16.8419.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
På baggrund af en kvalitativ interviewundersøgelse af undervisere ved Aarhus Universitet lavet i 2012, tematiserer artiklen, hvordan undervisere udvikler deres faglige og pædagogiske kompetencer i forhold til at kunne skabe progression inden for innovation og entreprenørskab forstået enten som didaktik, arbejdsformer i faglige forløb eller som fag på universitetet. I arbejdet med progression er det en udfordring at integrere de nye faglige dimensioner i det kernefaglige felt. Den seneste model for progression inden for innovation og entreprenør-skab siger, at det er den lærendes generelle erfaringsniveau, der er den afgørende progressionsskabende faktor (Progressionsmodellen, Fonden for Entreprenørskab, 2013b). Samtidig skelner international forskning inden for studiekompetenceområdet mellem niveauer, hvor indlejret viden er det mest avancerede kompetenceniveau (Barrie, 2002).Ifølge progressionsmodellen og den nævnte kompetenceforskning er erfaring og dybt integreret læring altså centrale dimensioner i progression. Men hvad er underviserens rolle heri? Underviserens professionelle udviklingsarbejde forekommer at være underbelyst i forhold til, at underviseren er den legitime garant for integrationen af nye faglige dimensioner og for den studerendes kompetenceniveau. Interviewundersøgelsen forholder sig til spørgsmålet om progression gennem de deltagende underviseres beskrivelse af betydningslag i entreprenørskabsbegrebet koblet til de praksisformer i undervisningen, der knytter sig hertil samt et indblik i undervisernes refleksioner over deres kompetenceudviklingsprocesser. Artiklens bidrag til progression er at se underviserens motivation og kompetenceudvikling som forudsætninger herfor. Based on a qualitative study of five teachers in the Faculty of Arts at Aarhus University that took place during 2012, the article thematizes how teachers develop their professional and educational qualifications in innovation and entrepreneurship. The study uses categories such as didactics, working processes in academic courses or courses at university as key themes. Participating teachers’ descriptions of their concepts of entrepreneurship in their teaching practices are used to chart their progress. This material provides an insight into the teachers’ reflections on their development processes, challenges and different modes of teacher authority related to entrepreneurship teaching in universities. Together, the gathered data contribute to discussions on student teacher development by identifying the importance of the teachers’ motivation as a precondition for professional and educational development.
33
Brahe-Orlandi, Raffaele, und Birgitte Lund Nielsen. „Læreruddanneres engagement i eksperimenterende didaktiske initiativer“. Studier i læreruddannelse og -profession 6, Nr. 1 (29.06.2021): 092–112. http://dx.doi.org/10.7146/lup.v6i1.127789.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
I artiklen undersøges læreruddanneres forståelse og engagement i arbejdet med at oversætte og være med til at implementere eksternt initierede didaktiske initiativer, der ikke oprindeligt er tænkt ind i læreruddannelsen. Det drejer sig om initiativerne Playful Learning, teknologiforståelse, Engineering i skolen, innovation og entreprenørskab samt makerspaces eller makerdidaktik. Artiklen er det foreløbige resultat af et sekventielt teoretisk og empirisk forskningsprojekt. Resultaterne i artiklen baserer sig primært på et fokusgruppeinterview med læreruddannere, men de trækker ligeledes tråde til teori og eksisterende forskning på LU-området samt den empiri, der tidligere er indsamlet i projektet. Overordnet diskuteres i artiklen de potentialer og udfordringer, initiativerne rummer i forhold til udviklingen af professionsdidaktik på en læreruddannelse. Mulighederne og udfordringerne består af dels forhold knyttet til det organisatoriske oversætt elsesarbejde, læreruddannere og ledere skal lave, og dels de nye begreber og bagvedliggende værdier, initiativerne rummer, og der kræver en nærmere defi nition, så de fremstår tydelige og afgrænsede.
34
Vinther Larsen, Mette, und Charlotte Øland Madsen. „Det samfundsnyttige landbrug: Nye bæredygtige forretningsmodeller for landbrug i Danmark“. Samfundslederskab i Skandinavien 35, Nr. 5 (18.10.2020): 365–79. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v35i5.6084.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
I denne artikel udfoldes en ny strømning indenfor økonomisk tænkning og teori. Baseret på bæredygtige og systemteoretiske tilgange udfordres de klassiske økonomiske teorier og giver nye måder for ledere at arbejde innovativt med bæredygtige forretningsmodeller. Formålet med artiklen er at udfolde, hvordan bæredygtig økonomisk teori kombineret med teorier om innovation af bæredygtige forretningsmodeller kan sætte spørgsmålstegn ved de taget-for-givet forestillinger om økonomisk styring, der præger beslutningsprocesserne i danske virksomheder. Gennem to cases undersøges og eksemplificeres der muligheder og begrænsninger for at skabe bæredygtige forretningsmodeller. Artiklen tager udgangspunkt i projektet ”Det samfundsnyttige landbrug”, der har sat fokus på at udvikle nye forretningsmodeller for økologisk landbrug i Danmark.
35
Pedersen, Anette Steen, und Elisabeth Plum. „"Det gør en forskel-at turde se dem-forskellene"— om mangfoldighedsledelse som virksomhedsstrategi“. Tidsskrift for Arbejdsliv 3, Nr. 4 (01.12.2001): 91. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v3i4.108361.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Forskelle i medarbejdergruppen er en uudnyttet ressource i mange organisationer. Hvis de bliver brugt, er de en kilde til kreativitet, innovation og nyt samspil mellem talenter. Mangfoldighedsledelse er en ny forretningsstrategi for virksomheder, som sætter ledelse af forskelle i centrum, hvilket giver 'human resources' en ny strategisk rolle. Evnen til at skabe en inkluderende organisation bliver på sigt en vigtig konkurrenceparameter.
36
Trolle, Line Agerlin. „Når det innovative projekt er at gøre skolen til en hverdagsaktivitet – om skoleudvikling i Nordghana“. Tidsskrift for Professionsstudier 12, Nr. 23 (29.08.2016): 36–43. http://dx.doi.org/10.7146/tfp.v12i23.96724.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Artiklen baseres på et feltarbejde, hvor jeg i foråret 2015 fulgte et skoleprojekt i den ghanesiske udviklingsorganisation School for Life (SfL). Feltstudierne gjorde det nærværende, at innovation i den nordghanesiske sammenhæng frem for alt handler om at gøre det at gå i skole til en hverdagsaktivitet. Da jeg i mine studier samtidig satte fokus på de frivillige facilitatorers praksis, fik jeg levende indtryk af, at den egentlige intervention og nyudvikling af undervisningsstrategier og nye rutiner nok så meget handlede om at integrere skole- og hverdagsliv i hinanden, synliggøre skolen i lokalsamfundet og etablere opbakning blandt forældrene. Når jeg i artiklen går tættere på disse problemstillinger, refererer jeg til feltprotokoller fra de måneder, jeg fulgte SfL’s facilitatorers undervisning, forberedelse og skolerelaterede gøremål. Men jeg refererer også til studier i materialer fra organisationen, ghanesisk uddannelsespolitik og internationalt udviklingsarbejde samt samtaler med facilitatorer og nøglepersoner fra organisationsniveau. På den baggrund fokuserer artiklen på de frivillige faci- litatorers professionalisering, men den viser samtidig en innovativ praksis, hvor det at skabe kvalitet i uddannelse og holde skole i denne lokale kontekst også handler om at initiere en ny tradition for uddannelse.
37
Juul Kristensen, Catharina. „Social innovation i indsatsen for hjemløse kvinder – tilblivelsen af en natcafé“. Dansk Sociologi 23, Nr. 4 (08.12.2012): 55–73. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v23i4.4188.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
I forbindelse med de nationale strategiplaner ”Det fælles ansvar II” og ”Den nationale hjemløsestrategi” er der blevet iværksat flere aktiviteter i Københavns Kommune for at skabe øget viden og forbedre indsatsen i forhold til hjemløse og andre grupper af socialt udsatte kvinder. Flere af disse er sociale innovationer. De har som formål at imødekomme kvindernes behov og problemer på nye og bedre måder. I artiklen analyseres tilblivelsen af en af disse sociale innovationer, ”Café Klare – Natcaféen for kvinder”. Det undersøges således hvorledes ideen til natcaféen er fremkommet, og hvordan processen bag implementeringen af den er forløbet. Analysen viser bl.a., at der er tale om en længerevarende proces, hvor medarbejdere og ledere i Socialforvaltningen og i organisationer på hjemløseområdet, mere eller mindre strategisk har skabt, udnyttet og forhandlet muligheder for at skabe en forbedret indsats for de hjemløse kvinder, heriblandt natcaféen. Analysen er baseret på et længerevarende, kvalitativt casestudie.
ENGELSK ABSTRACT:
Catharina Juul Kristensen: Social Innovation in Services for Homeless Women – the Creation of a Night Shelter
Within the framework of the Danish national action plans ”Our Common Responsibility II” and ”The National Homeless Strategy”, the municipality of Copenhagen launched a number of initiatives to improve social services for socially vulnerable and homeless women. Another goal of these initiatives was to increase awareness and knowledge of these women’s needs. Many of these efforts are social innovations that endeavor to meet the needs and problems of homeless women in new ways. This article analyzes the emergence of one of these social innovations, ”Café Klare – the night shelter for women”. It focuses on the process of idea generation and implementation of the night shelter. The analysis shows how employees and managers in both the municipal social administration and in organizations for homelessness created, used and negotiated the opportunity to improve the social services for homeless women more or less strategically. Among these services was ”Café Klare”. The analysis is based on an in depth case study.
Key words: Social innovation, innovation processes, entrepreneurship, night shelters, homeless women.
38
Karlsson, Gunnel. „Gender clashes and faux pas. the political diaries of Ulla Lindström, Swedish minister in 1954-66“. European Journal of Life Writing 5 (28.12.2016): GP24—GP44. http://dx.doi.org/10.5463/ejlw.5.150.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Gender clashes and faux pasThe political diaries of Ulla Lindström, Swedish minister in 1954-66 The political diaries of Ulla Lindström caused a great sensation when published in 1969, three years after her resignation as Swedish minister without portfolio. She was the only woman minister in the Swedish government from 1954 to 1966, and her career had, according to the press, been characterized by faux pas or, as one reviewer of her diaries wrote: “(t)he silly Ulla /…/ of the botches, bodges, and gaffes.” He added that he himself had helped to write her down “with both malice and recklessness.” He was, however, not the only journalist putting down Ulla Lindström. A particular discourse or way of describing Ulla Lindström’s political persona was developed in the Swedish press during Lindström’s ministerial career. She started as the good-looking “pin-up girl” of the Parliament and ended up as the “shrew” of the party, the faux pas queen who was too talkative and thus in need of a muzzle. She was constructed as deviant, both as a woman and as a politician.In her political diaries Ulla Lindström herself compared the way she and her male colleagues were portrayed in the press. In my paper I will compare Lindström’s own political persona with the persona created in the press asking what was behind the creation of the “faux pas queen”. Genuskrockar och fadäser.Statsrådet Ulla Lindströms politiska dagböcker Såsom åtskillig forskning visat har det varit svårt för politiskt aktiva kvinnor att förena de motstridiga krav som ställts på dem som handlingskraftiga politiker och ”riktiga” kvinnor. Inom massmedieforskning används ofta ordet persona för att beskriva den personlighet som en politiker iscensätter på den offentliga arenan, en politisk persona. Problemet för politiker är att det i massmedia ofta skapas en annan persona än den som politikern själv iscensätter, så beskriver t ex en forskare hur en ”false persona” av Hillary Rodham Clinton skapades under den så kallade Whitewateraffären (Cit efter van Zoonen 2005:100). Pressens bild av Ulla Lindström som ett pratigt och beskäftigt statsråd, vars karriär präglades av grodor, fadäser och klavertramp, kan ses som ett sätt att ”skapa” en politisk persona och med den en diskurs; ett specifikt sätt att tala och skriva om regeringens enda kvinnliga minister åren 1954-66. När Ulla Lindström efter sin avgång 1966 publicerade de politiska dagböcker hon fört under sin statsrådstid var ett av hennes motiv sannolikt att hon ville ge sin version, dvs skapa sin egen politiska persona som motvikt mot den bild som skapats av henne i pressen. I mitt bidrag skall jag ge exempel på hur Ulla Lindström skapades som politisk persona och hur hon själv såg på eller tolkade den bild som gavs av henne.
39
Hvid, Helge, und Helge Hvid. „Socioteknik som samfundsforandring“. Tidsskrift for Arbejdsliv 16, Nr. 4 (01.12.2014): 126–33. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v16i4.108982.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Socioteknikken har gjort sig gældende siden 1950'erne, og har siden da gang på gang forsøgt at relancere sig selv. Nyere eksempler på sådanne relanceringer er den danske version af virksomhedens sociale kapital, Gittells begreb om relationel koordinering og arbejdspladsbaseret innovation, som EU-kommissionen søger at lancere. Jeg vil her give mit svar på tre spørgsmål: a) Hvad er socioteknikkens grundprincipper? b) Hvorfor er det så svært at skabe opbakning til disse grundprincipper? c) Har socioteknikken en fremtid som samfundsforandrende kraft?
40
Redaktionen. „Indledning“. Tidsskrift for Arbejdsliv 6, Nr. 4 (01.12.2004): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v6i4.108428.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
I medierne er der en livlig og vedvarende debat om vi nu har den folkeskole, vi har fortjent. Også gymnasierne og de videregående uddannelser tiltrækker sig med jævne mellemrum den bredere offentligheds interesse. For erhvervsuddannelsernes vedkommende stiller sagen sig noget anderledes. At mediernes søgelys rettes mod erhvervsuddannelserne er snarere undtagelsen end reglen. Selv større reformer på området of-res sjældent mere end kortvarig opmærksomhed. Inden for det sidste års tid har erhvervsuddannelserne været omtalt i forbindelse med afskaffelsen af den praktikpladskompenserede undervisning ('skolepraktikken'). Det var et indgreb som-indrømmet-affødte ikke alene demonstrationer fra erhvervsuddannelseselevernes side, men også en del omtale i medierne. Desuden var Bertel Haarders forslag om at genindføre mesterlæren for unge med anden etnisk baggrund genstand for en kortvarig debat i medierne. Men ellers har det været småt med interessen. Det er i sig selv en god grund til at lave et temanummer af Tidsskrift for Arbejdsliv om erhvervsuddannelse. En anden god grund er, at erhvervsuddannelserne har stor betydning for arbejdslivet generelt, ikke mindst fordi uddannelserne er med til at bestemme, hvordan arbejdsområder afgrænses på arbejdspladserne. Desuden har erhvervsuddannelserne bidraget til opretholdelsen af en beskæftigelsesstruktur præget af forholdsvis brede jobprofiler med relativ stor autonomi sammenlignet med andre lande. Erhvervsuddannelserne har stor betydning for den faglige organisering, da uddannelse i høj grad er basis for afgrænsning og medlemskab af fagforbund og spiller således en vigtig rolle for den segmentering eller opdeling på arbejdsmarkedet mellem faglærte, ufaglærte og funktionærer, som er så karakteristisk for det danske arbejdsmarked. Erhvervsuddannelserne har også en central placering i forhold til arbejdslivets diskurser om kompetenceudvikling, vidensøkonomi og innovation. Selvom denne betydning ikke har afspejlet sig i dansk forskning eller i medierne, så har de danske erhvervsuddannelser været meget synlige i international sammenhæng. I modsætning til folkeskolens middelmådige placering i de internationale målinger, placerer de danske erhvervsuddannelser sig helt i top i denne sammenhæng. Således fik uddannelserne i 1999 den prestigefyldte Carl Bertelsmann-pris for at være verdens bedste. Og USA har, især under den forrige Clinton-regering, udvist stor interesse for at lære af det danske system. Hvordan kan det så være, at de danske erhvervsuddannelser på trods heraf lever et liv, hvor de tilsyneladende kun i ringe om-fang formår at tiltrække sig mediernes og forskernes interesse? Og dette selvom halvdelen af de unge, der starter på en ungdomsuddannelse rent faktisk vælger at begynde på en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelsernes usynlighed En af forklaringerne på erhvervsuddannelsernes usynlighed er nok, at de, der sætter dagordenen i medierne, ofte selv har en gymnasial baggrund, og at de i reglen har børn, der har eller forventes at ville gennemføre en gymnasial uddannelse. For
41
Nielsen, Hans Jørn. „Kolofon“. Dansk Biblioteksforskning 3, Nr. 2 (27.10.2007): 2. http://dx.doi.org/10.7146/danbibfor.v3i2.97536.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
3. årgang, nr. 2, udgivet december 2007 ISSN 1604-7869 ISSN (online) 1901-1040 Tema: Udvikling og innovation indenfor indeksering og søgning © Forfatterne og Danmarks Biblioteksskole. Det er tilladt at kopiere frit til privat brug med tydelig kildeangivelse. Kopiering i større omfang til undervisningsbrug o.l. kan kun ske efter indhentning af forfatternes og Danmarks Biblioteksskoles tilladelse eller i henhold til kopieringsaftale med Copy-Dan. Redaktion: Hans Jørn Nielsen (ansvh.) Marianne Lykke Nielsen Camilla Moring Jette Hyldegård Redaktør af dette nummer: Marianne Lykke Nielsen Layout: Bruno Kjær Illustationer til dette nummer Astrid Gry Damborg Byrial
42
Kringelum, Louise Brøns. „Organisering på tværs af organisatoriske grænser“. Samfundslederskab i Skandinavien 35, Nr. 3 (18.05.2020): 147–63. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v35i3.5955.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Værdiskabelse sker i stigende grad på tværs af organisatoriske grænser og skaber dermed grundlag for gentænkning og innovation af eksisterende forretningsmodeller. Der eksisterer derfor et behov for at gøre op med det traditionelle fokus på enkeltstående forretningsmodeller i isolerede organisationer. I denne artikel introduceres en distinktion mellem intra- og inter-organisatoriske forretningsmodeller. Ved at bygge bro mellem forskellige teoretiske dimensioner af inter-organisatorisk samarbejde og forretningsmodellitteratur diskuteres, hvorledes forretningsmodelinnovation kan være en tilgang til at skabe organisering på tværs af organisatoriske grænser. Dette eksemplificeres gennem en case, der følger inter-organisatorisk samarbejde omkring forretningsmodeludvikling og etablering af en kollaborativ forretningsmodel på Aalborg Havn.
43
Kolbæk, Raymond. „IT-innovationer fra kontorlandskaber til læringslandskaber“. Tidsskrift for Professionsstudier 12, Nr. 23 (29.08.2016): 88–96. http://dx.doi.org/10.7146/tfp.v12i23.96733.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Artiklen er baseret på empiriske studier af it-innovationer i sygeplejefeltet og analyserer karakteristiske udviklingstræk og konsekvenser for sygeplejerskeuddannelsen fra midt 1950’erne og frem til i dag. Over tid peger analysen på en bevægelse, hvor computere startede som en innovation i kontorlandskaberne over skolebibliotekerne for senere at ende i læringslandskaberne. Analysen fokuserer på ”Sygeplejerskeuddannelsen i Danmark”, men samtidig inddrages sundhedssektoren som den omkringliggende kontekst. Undervejs skifter optikken mellem teknologiernes plads i uddannelsen og i hospitalet. Det gøres tydeligt, hvordan udviklingen af sygeplejerskeuddannelsen som professionsuddannelse påvirkes af nye digitale praktikker, men også af sundhedsfagenes og uddannelsesfeltets egne logikker.
44
Redaktionen. „Universitet og arbejdsliv — en indledning“. Tidsskrift for Arbejdsliv 17, Nr. 4 (01.12.2015): 5–10. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v17i4.109007.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
U niversiteternes aktuelle tilstand og mulige fremtidige skrækscenarier er for alvor blevet et hot emne blandt forskere, politikere og diverse interessegrupper. Vi har set en stærkt voksende politisk interesse for universiteternes samfundsmæssige nytteværdi i de seneste 15 år. Forklaringen skal blandt andet findes i universitetets udvikling fra elite- til masseuniversitet samt i forestillingen om, at vi i dag befinder os i en vidensøkonomi, hvor styring af uddannelse, forskning og innovation betragtes som en afgørende forudsætning for Danmarks overlevelse i en stadig mere globaliseret og konkurrencepræget verden. Denne udvikling er et brud med den model, som det moderne universitet fra starten af 1800-tallet byggede på. Udgangspunktet for denne var Immanuel Kants og Wilhelm von Humboldts idealforestillinger om universitetet som videnskabelig institution, hvor staten betalte for universiteternes drift og derudover overlod resten til universiteterne. Intentionen var at skærme universiteterne fra eksternt pres og indblanding (Humboldt 1809/2007). Modellen inspirerede en række europæiske universiteter, herunder Københavns Universitet og senere resten af de danske universiteter. Blandt forskere (se fx Kristensen 2007; Emmeche 2012), der beskæftiger sig med de danske universiteters historie, betragtes Universitetsreformen af 2003 som et opgør med ovennævnte universitetsideal. Loven medførte, at universiteternes valgte ledelse og organer blev afskaffet. Nu var det en bestyrelse, der var universitetets øverste myndighed. Bestyrelsen udnævner på samme måde som i et aktieselskab rektor som en slags administrerende direktør, og han udnævner på sin side dekaner, som igen udpeger institutledere. I dette system står ledere til regnskab opad og ikke som i det tidligere system, hvor de først og fremmest stod til ansvar over for de mennesker, som de ledte. I 2005, hvor regeringen under Anders Fogh Rasmussens ledelse nedsatte Globaliseringsrådet, blev universiteterne koblet til forestillingen om 'videnssamfundet' og antagelsen om, at jo højere en befolknings gennemsnitlige uddannelsesniveau var, jo stærkere var også nationens konkurrenceevne. I dag er universitetets autonomi blevet undermineret på mange forskellige fronter i takt med, at kravene til universiteterne bestemmes af uddannelsespolitiske målsætninger, som har til formål at styrke den nationale konkurrenceevne på et globaliseret marked. For få år siden handlede det om at få flest mulige til at uddanne sig længst muligt. Konkret var målsætningen, at 25 % af en ungdomsårgang skulle have en lang videregående uddannelse i 2020. Det betød vækst i antallet af ansatte i universitetssektoren. Målsætningen er allerede nu realiseret-godt og vel endda, hvilket nu problematiseres fra politisk hold.
45
Hulgård, Lars, und Linda Lundgaard Andersen. „Socialt entreprenørskab – velfærdsafvikling eller arenaer for solidaritet?“ Dansk Sociologi 23, Nr. 4 (08.12.2012): 11–28. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v23i4.4186.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Artiklen giver et overblik over socialt entreprenørskab (SE) på dansk grund ved at trække tråde til en dansk tradition for sociale udviklingsprocesser og ved at se på, hvordan den aktuelle diskurs er påvirket af internationale strømninger. Artiklen etablerer en analytisk ramme, som dels diskuterer en dansk tradition for social udvikling, demokrati og (velfærds) deltagelse, der baner vejen for en distinkt udgave af SE på dansk grund, og dels illustrerer, hvordan begrebet fra slutningen af 1990erne importeres både fra amerikansk forskning i den tredje sektor og frivillighed og fra europæisk forskning i socialøkonomi. Artiklen præsenterer og diskuterer en række konkrete platforme og initiativer til fremme af socialt entreprenørskab og socialøkonomisk virksomhed i Danmark. Det illustreres, hvordan begrebet etableres og udvikles som et ”contested” begreb, hvor forskellige aktører kæmper om definitionsret, strategi og implikationer. Hovedsigtet er her at optegne diskussionerne eksemplificeret gennem de observerbare termer: socialøkonomiske virksomheder, socialt iværksætteri, sociale opfindelser og socialt entreprenørskab – som alle er en del af den danske offentlighed – og det diskuteres, hvordan begrebet/fænomenet på dansk grund udfordres af den internationale scene: eksempelvis det europæiske forskningsnetværk EMES versus en amerikansk definition og tradition. Afslutningsvist diskuteres de potentialer, som begrebet favner: schools of democracy, deliberativt demokrati, bottom up, socialt entreprenørskab som potente lærings- og arbejdsmarkeds- og empowermentstrategier.
ENGELSK ABSTRACT:
Lars Hulgård and Linda Lundgaard Andersen: Social Entrepreneurship: Roll Back of Welfare or Arenas for Social Solidarity?
This article presents a state of the art review on social entrepreneurship in Denmark. Social entrepreneurship in Denmark is introduced by referring to classical approaches to entrepreneurship and innovation and then analyzed in the light of a specific Danish tradition for social development and local participation in welfare production. A recent wave of social entrepreneurship in Denmark is closely related to two distinct movements: firstly an American tradition of volunteerism linked to managerial skills and procedures adopted from private enterprises, and secondly a European tradition of social economy. The article presents some of the most recent programs and initiatives of social entrepreneurship that have entered Danish policy and practice; these have created arenas for new and hybrid types of social service provision. Finally social entrepreneurship is discussed as a contested concept that caters to different strategies for welfare, democracy, learning and advocacy.
Key words: Social entrepreneurship, social enterprises, social innovation, social developments.
46
Digmann, Annemette, Anne Meta Nielsen und Lene Sick Ejlersen. „”Dem der siger, at det ikke kan lade sig gøre, skal lade vær’ med at afbryde os, der allerede er i gang”“. Samfundslederskab i Skandinavien 33, Nr. 5 (04.12.2018): 369–93. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v33i5.5633.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
I denne artikel peger forfatterne på, hvorfor samskabelse mellem borgere og systemer (f.eks. kommuner) er vanskeligt, både når initiativet til samskabelsen kommer fra borgerne og fra systemet. Forfatterne beskriver i artiklen et eksempel på en innovation på handicapområdet, hvor to ansatte var nødt til at forlade deres ansættelse i kommunen for – sammen med borgerne - at gennemføre de udviklingshæmmedes drøm om et meningsfuldt arbejdsliv. Det initiativ førte megen læring med sig for alle involverede. Læring, der kan overføres til andre områder, hvor samskabelse mellem borger og system er i fokus. I artiklen beskrives den værdi, initiativet medførte på mange forskellige niveauer; hvilke barrierer der skulle overvindes undervejs, og hvilken læring initiativet afstedkom. Artiklen sluttes af med nogle anbefalinger til, hvordan den nødvendige samskabelsesdagsorden kan blive reel og værdiskabende for alle parter.
47
Rasmussen, Birgitte, und Lasse Skovgaard Jensen. „Musik- og kunstfestival som praksisnært læringsmiljø i ingeniøruddannelse“. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 15, Nr. 28 (31.03.2020): 31–50. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v15i28.112577.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Entreprenørskab og innovation står højt på den politiske dagsorden. Universiteterne forventes at bidrage til at øge innovationskapaciteten i samfundet ved pædagogiske tiltag, der styrker de studerendes innovationskompetencer. Danmarks Tekniske Universitet og Roskilde Festival har siden 2010 etableret et samarbejde med intentionen om at rammesætte et autentisk praksisnært læringsmiljø, der kan understøtte og styrke udvikling af de studerendes personlige og professionelle innovative kompetencer. Vi argumenterer for, at festivalen kan karakteriseres som et ingeniørfagligt læringsmiljø med mulighed for udfoldning af professionel ingeniørmæssig problemløsning. I perioden 2010-2018 har mere end 750 studerende haft studieprojekter og undervisningsaktiviteter i dette regi. Formen og omfanget af samarbejdet er udfordrende og ressourcekrævende, og for at få samarbejdet til at blomstre og opnå de ønskede resultater, er det nødvendigt at etablere et robust institutionelt set-up, som kan understøtte og facilitere aktiviteterne.
48
Khor, Yee Shin, Knut A. Døhlie, Knut A. Døhlie und Dimitris Konovessis. „Optimum Speed Analysis for Large Containerships“. Journal of Ship Production and Design 29, Nr. 03 (01.08.2013): 93–104. http://dx.doi.org/10.5957/jspd.2013.29.3.93.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
During these times of fluctuating freight rates and oversupply, selection of optimum speed will give an operator a crucial advantage. Until the recession, the emphasis has always been on larger capacity and higher speed. Now, design innovation and slow steaming are becoming important and this article details new software, which is set up to assist the speed optimization process for large container ships. The software uses both propulsion and revenue-cost analysis with an ultralarge container ship model of 20,000 20-ft.unit (TEU) as a case study to derive the most profitable speed. Shippers' costs are also estimated to assess the impact on shippers. This software can be used for new construction or existing ships. The results show that 19.5 knots is the optimum speed, which is a departure from the current trend of 25 knots but supporting the concept of slow steaming. The results are validated by Det Norske Veritas container cost models. Besides that, the multivariable nature of the optimum speed problem is discussed and further analysis has been carried out to determine the range of fuel cost, freight rate, and load factor in which this optimum speed is applicable (in this case, $1100/TEU < freight rate < $1300/TEU, $650/MT < fuel cost < $750/MT and load factor 1/4 40%). This will be useful to ship operators for forecasting purposes.
49
Lex, Simon, Karen Lisa Salamon, Julie Granhøj und Simone A. Felding. „INNOVATION: En Introduction“. Tidsskriftet Antropologi, Nr. 74 (23.02.2018). http://dx.doi.org/10.7146/ta.v2016i74.104423.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
I globale såvel som nationale politiske organisationer, i offentlige institutioner og i private virksomheder bliver innovation fremhævet som en ny nødvendighed for sikringen af økonomiske resultater og staters og organisationers fortsatte overlevelse på globaliserede og omskiftelige kommercielle markeder. Nationalstater investerer i disse år milliarder af kroner i innovationsfremmende initiativer, tillægger innovation en positivt samfundsforandrende kraft og hylder den som universalløsning. I Danmark fokuserer regeringen på såkaldt offentlig velfærdsinnovation og har i efteråret 2016 etableret et ministerium for „offentlig innovation“. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har desuden lanceret et såkaldt „disruptionråd“, som har til opgave at fokusere på nye og innovative teknologiers påvirkning af det danske arbejdsmarked. Danske kommunale og regionale institutioner ser også innovation som en vej til et mere effektivt og værdiskabende offentligt servicesystem. Københavns Kommune har eksempelvis åbnet et Innovationshus (2015), hvor „smarte“ og „innovative“ løsninger designes i samarbejde med kommunens medarbejdere og borgere.
50
Vaaben, Nanna. „DA ARBEJDET I SAMARBEJDET FORSVANDT: Økonomiske kosmologier som optimeringslogikker i jagten på mere for mindre“. Tidsskriftet Antropologi, Nr. 70 (01.12.2014). http://dx.doi.org/10.7146/ta.v0i70.107050.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Den offentlige sektor har længe haft ry for at være tung og ineffektiv, og utallige
reformer har været igangsat med henblik på at optimere den. Artiklen beskriver,
hvordan to forskellige optimeringslogikker baseret på to forskellige økonomiske
kosmologier er på spil samtidig. Den ene er baseret på neoklassiske økonomiske
teorier om markedsmekanisme og economic man, hvorfor konkurrence og
handel mellem distancerede aktører foretrækkes som organiseringsprincip. Den
anden optimeringslogik er baseret på ideer om, at netværk og samarbejde fører
til innovation, vækst og win-win, hvorfor tætte tillidsfulde relationer opfattes
som den optimale organiseringsform. Gennem en analyse af et offentligt-privat
innovationssamarbejde inden for ældreplejen vises det, hvordan nogle af aktørerne
ender med at arbejde gratis, fordi (sam)arbejdet ikke opfattes som arbejde, der
skal betales, men som en investering i skabelse af ny værdi, hvorfor det bliver
legitimt ikke at betale nogen for noget.
Søgeord: optimering, økonomisk antropologi, investering, samarbejde, offentlig
sektor, innovation