Thematische Bibliographien / Informationssamfundet

Auswahl der wissenschaftlichen Literatur zum Thema „Informationssamfundet“

Autor: Grafiati
Veröffentlicht am 25. Juli 2024

Geben Sie eine Quelle nach APA, MLA, Chicago, Harvard und anderen Zitierweisen an

Wählen Sie eine Art der Quelle aus:

Inhaltsverzeichnis

Machen Sie sich mit den Listen der aktuellen Artikel, Bücher, Dissertationen, Berichten und anderer wissenschaftlichen Quellen zum Thema "Informationssamfundet" bekannt.

Neben jedem Werk im Literaturverzeichnis ist die Option "Zur Bibliographie hinzufügen" verfügbar. Nutzen Sie sie, wird Ihre bibliographische Angabe des gewählten Werkes nach der nötigen Zitierweise (APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver usw.) automatisch gestaltet.

Sie können auch den vollen Text der wissenschaftlichen Publikation im PDF-Format herunterladen und eine Online-Annotation der Arbeit lesen, wenn die relevanten Parameter in den Metadaten verfügbar sind.

Zeitschriftenartikel zum Thema "Informationssamfundet"

1

Jensen, Hans Siggaard. „Turing og Marx“. K&K - Kultur og Klasse 16, Nr. 63 (05.12.1988): 38–50. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v16i63.20612.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
2

Pedersen, Mogens Kuhn. „Digitaliseringens frontløbere i værdiskabelse: Autentiske aktører og digitale agenter“. Samfundslederskab i Skandinavien 36, Nr. 2 (25.04.2021): 87–117. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v36i2.6239.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Alle brugere af digitale medier bevæger sig i informationssamfundet, hvor der er nye muligheder og spilleregler for værdiskabelse sammenholdt med de kendte fra den analoge verden. Artiklen belyser: Digitale agenter fremkommet igennem det seneste årti er de nye “indbyggere” i informationssamfundet. De har ikke direkte reference til autentiske personer. Hvordan kan vi forstå deres betydning for såvel analog som digital kommunikation og sociale relationer? (Afsnit A) Hvilken form for værdiskabelse er knyttet til de digitale agenter og agens? (Afsnit B) Hvilke værdiskabende muligheder og konsekvenser indebærer digital agens: Eksempler (Afsnit C) Hvilke er de socio-økonomiske udviklingsmuligheder med digital agens? (Afsnit D) Hvilke regulatoriske udfordringer stiller de digitale agens til virksomheder og til samfundet? (Afsnit E) I artiklen behandles disse spørgsmål ud fra samfundsvidenskabelige teorier om digitalisering, værdiskabelse og regulering.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
3

Poulsen, Jørgen. „Hvad blev der egentlig af bredbåndsnettet - og informationssamfundet?“ MedieKultur: Journal of media and communication research 5, Nr. 12 (02.09.1989): 16. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v5i12.1028.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
I begyndelsen af 80'erne blev der talt meget om, at vi var på vej ind i in- formationssamfundet og derfor havde brug for et landsdækkende bred- båndsnet. Man forestillede sig, at det skulle overføre data og billeder overalt i landet. Begejstringen var så stor, at regeringen på et forslag fra mediekommisionen faktisk vedtog, at det skulle vi ha'. Man undgik at diskutere, hvad det egentlig skulle bruges til og talte ikke om prisen. Men det var noget med lysledere til alle hjem i Danmark. Som overgangs- løsning skulle der etableres et hybridnet, som en sammenkobling af TV-fællesantenneanlæggene og telefonnettet. Efter nogle års tumulter i den offentlige debat blev hybridnettet vedtaget af folketinget i juni 86. Telefonselskaberne gik igang med at sælge det, loven blev revideret i 87 og nu er der stille om det altsammen. Hvad skete der egentlig med det bredbåndsnet, som det hele skulle ende med? Og hvad blev der af de informationsbehov, de samfundsutopier, og hele den teknologiske udvikling, som startede sagen i 80´ernes begyndelse? Var det et blufnummer iscenesat af smarte embedsmænd, telefonselskaberne og EDB-industrien? - Denne artikel ser på, hvad der faktisk skete og hvilke forestillinger og interessemodsætninger, der prægede beslutningerne. Til slut antydes, hvor telepolitikken har sine ømme tæer idag.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
4

Jensen, Lars Foldager. „Information literacy - en udfordring til borgerne og bibliotekerne i informationssamfundet“. Biblioteksarbejde, Nr. 60 (27.11.2017): 5–24. http://dx.doi.org/10.7146/bibarb.v0i60.100540.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
5

Caviglia, Francesco, und Alex Young Pedersen. „Data literacy som en sammensat kompetence“. Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 11, Nr. 19 (08.01.2019): 35. http://dx.doi.org/10.7146/lom.v11i19.104025.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Data literacy defineres som en sammensat kompetence i spændingsfeltet mellem kompetencer i statistik samt datavisualisering og mere overordnede dispositioner og kompetencer i at undersøge problemer og søge løsninger ved hjælp af data. Data literacy foreslås derfor som et element i digitale dannelse, der flytter grænsen ift. hvad det betyder at være ‘dannet’ i informationssamfundet. Artiklen forsøger at besvare spørgsmålet om hvorvidt idealet om en ‘citizen data scientist’ - eller datakyndig medborger - er en realistik rollemodel, som med fordel kan inddrages i undervisning, eller om data science udelukkende er et domæne for specialister? Med udgangspunkt i eksempler af ressourcer og praksisser, som kræver data literacy, men samtidig understøtter tilegnelse af samme, argumenterer artiklen for at data literacy bedst defineres som en sammensat kompetence, der først og fremmest kan tilskrives et undersøgende praksisfællesskab frem for en enkelte individ. Definitionen kalder derfor på nye samarbejder mellem faglige områder samt arbejdsformer, som kan integrere forskellige kompetencetyper og -niveauer på tværs af fag.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
6

Juncker, Beth. „Rationaler på rejse : Fredelig sameksistens eller forandrende dynamikker?“ Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 5, Nr. 2 (13.03.2016): 67–72. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v5i2.25868.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Afdækningen af de skiftende kulturpolitiske rationaler, der fra midten af det 20. århundrede til i dag har styret kulturpolitikken og de vekslende kulturpolitiske strategier er Dorte Skot-Hansens forskningsmæssige fortjeneste. Hun har modelgjort dem og dermed skabt et kritisk analytisk værktøj med både nordisk og internationalt gennemslagskraft. Hun har igen og igen understreget, at rationalerne er idealtypiske. Det ene afløser ikke det andet. De lever fredeligt ved siden af hinanden. 'Virkeligheden' bruger og blander dem. Her bliver modellerne - hvad enten de har kulturpolitik i byer, arkitektur, biblioteker eller æstetisk oplevelse og erfaring i centrum - også forførende farlige. Spørgsmålet er nemlig, om det er rigtigt. Som en ramme om spørgsmålet og som udgangspunkt for en diskussion af udviklingen af de kulturpolitiske rationaler og deres indbyrdes dynamik inddrager artiklen teorier, der på helt andre forskningsfelter giver bud på, hvad der sker i overgangene fra et samfund, et videnskabeligt samfund, et informationssamfund, et mediesamfund til det næste. På det grundlag udfordrer den tanken om rationalernes fredelige sameksistens.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
7

Jønsson, Alexandra Brandt Ryborg, Benedikte Møller Kristensen und John Brandt Brodersen. „Informationens ironi: Patienters frie adgang til sundhedsdata“. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 19, Nr. 36 (25.06.2022): 39–57. http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v19i36.133049.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Med indførslen af sundhed.dk har borgere i Danmark fået digital adgang til deres egne helbredsoplysninger såsom test- og screeningsvar, journalnotater osv. Den stigende trans- parens i sundhedsvæsenet påstås at fremme medinddragelse og mulighed for at engagere sig i eget helbred. I denne artikel fokuserer vi derfor på, hvad der sker i praksis, når forskellige mennesker tilgår deres helbredsoplysninger på sundhed.dk. Sammensat af to etnografiske studier og et interviewstudie viser vi, hvordan testsvar for deltagerne er svære at forstå, og hvordan abnorme testsvar, selv uden klinisk betydning, skaber bekymring og angst – også længe efter at svaret er givet og en eventuel behandling ovre. Med udgangspunkt i en teoretisk diskussion af hvordan det postmoderne informationssamfund beror på troen på oplysning, argumenterer vi for, at målet om at skabe mere tryghed gennem adgang til egen helbredsjournal, faktisk for nogle i stedet kan skabe utryghed, og ligefrem skade den enkelte, det vi kalder informationens ironi. Ved at bruge dette begreb diskuterer vi, hvordan di- gitale helbredsjournaler som sundhed.dk ikke i sig selv fremmer demokratiske rettigheder som inddragelse og adgang til egne data, men ligefrem kan skade. Vi argumenterer derfor for, at digitale helbredsinitiativer også underlægges en etisk afvejning af gavn og skade.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
8

Bovbjerg, Anne Kirstine. „AT KRYDSE EN GRÆNSE – om kulturbegrebet i grænseland“. Psyke & Logos 22, Nr. 1 (31.07.2001): 14. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v22i1.8517.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
I denne artikel diskuteres kulturbegrebet i psykologien i en samfundsmæssig og eksistentiel kontekst. Det vises, at kulturbegrebet har tendens til at forstås, som relateret til traditionsbegrebet i en bestemt faglig forståelse, der tager udgangpunkt i et generelt ønske om, at kunne forstå og forklare fremmedes adfærd, når de kommer til os som f.eks flygtninge og indvandrere. Det diskuteres om traditionssamfund findes i ren form i dag, hvor alle jordens landsbyer og kroge er ramt af informationssamfundets og teknologiens glæder og forbandelser. Der diskuteres om vi her i vor del af verden er gået fra at leve i traditionssamfund til moderne samfund og derefter i et samfund præget af subkulturelle gruppemekanismer og kulturelle værdier. Mange flygtninge kommer med et genuint ønske om hurtigst mulig at blive som os. De forsøger at lære og blive en de af vores ydre kultur, så hurtigt som muligt via klædedragt og andre ydre kulturtegn. Kan man udelukkende forstå dette som tegn på et assimilations eller i bedste fald integrationsønske. Føler flygtninge sig belastet af anderledeshed, hvis dette ikke lykkes, og kan man også tolke deres ønske som ressilience og sund handlekraft? Til sidst diskuteres disse fænomener med udgangspunkt i to franske filosoffers tanker. 1: Jean Paul Sartres tanker om menneskets mulighed for at træde i meningsfuld væren via sit møde med andre og det fremmede, samt hans begreb »at være i ond tro«diskuteres. 2: Filosoffen Gauchets tanker om »alteritè« anvendes videre til en perspektivering af mulighederne ved menneskers møde med det anderledes via mødet med »den anden«.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
9

Rasmussen, Jens. „Menneske-maskine samspillet i informationssamfundet“. Psyke & Logos 5, Nr. 2 (15.03.2023). http://dx.doi.org/10.7146/pl.v5i2.135451.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Udviklingen af fejltolerante systemer er påkrævet, idet menneskelige fejl ikke kan undgås. Sådanne systemer kan imidlertid kun konstrueres på baggrund af viden om hvorledes mennesker opfatter deres arbejdssituation og om hvilke informationer de benytter. En model af forskellige menneskelige funktionsniveauer og kognitive strategier fremlægges. Datamaskinestøtte må tage højde for sådanne niveauer og strategier. Til udviklingsarbejdet kræves samarbejde mellem ingeniørvidenskab og humanistisk forskning.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Dissertationen zum Thema "Informationssamfundet"

1

Valtysson, Bjarki. „Access culture : the remixable culture of prosumers and the cultural policy of the European Union /“. Roskilde : Department of Communication, Business and Information Technologies, Roskilde University, 2008. http://hdl.handle.net/1800/3999.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Bücher zum Thema "Informationssamfundet"

1

Lindholm, Mikael R. Slip danskerne løs: Danmark efter informationssamfundet. Aschehoug, 1998.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
2

Statistikeren i informationssamfundet: 20. nordiske statistikermøde, Rebild 1995 = The role of statisticians in today's society : The 20th Conference of Nordic Statisticians, Rebild 1995. København: [s.n.], 1996.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
3

Informationssamfundets Arkitektur: Verdensbyen udtrykt gennem Tokyos kaos. Kunstakademiets forlag, 1995.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
4

Lebkowsky, Jon, und Mitch Ratcliffe. Extreme Democracy. Lulu.com, 2005.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Buchteile zum Thema "Informationssamfundet"

1

Rehm, Georg, und Hans Uszkoreit. „Dansk I Det Europæiske Informationssamfund“. In The Danish Language in the Digital Age, 9–13. Berlin, Heidelberg: Springer Berlin Heidelberg, 2012. http://dx.doi.org/10.1007/978-3-642-30627-3_3.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
Wir bieten Rabatte auf alle Premium-Pläne für Autoren, deren Werke in thematische Literatursammlungen aufgenommen wurden. Kontaktieren Sie uns, um einen einzigartigen Promo-Code zu erhalten!

Zur Bibliographie