Um die anderen Arten von Veröffentlichungen zu diesem Thema anzuzeigen, folgen Sie diesem Link: Grupphus.
Zeitschriftenartikel zum Thema „Grupphus“
Geben Sie eine Quelle nach APA, MLA, Chicago, Harvard und anderen Zitierweisen an
Machen Sie sich mit Top-43 Zeitschriftenartikel für die Forschung zum Thema "Grupphus" bekannt.
Neben jedem Werk im Literaturverzeichnis ist die Option "Zur Bibliographie hinzufügen" verfügbar. Nutzen Sie sie, wird Ihre bibliographische Angabe des gewählten Werkes nach der nötigen Zitierweise (APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver usw.) automatisch gestaltet.
Sie können auch den vollen Text der wissenschaftlichen Publikation im PDF-Format herunterladen und eine Online-Annotation der Arbeit lesen, wenn die relevanten Parameter in den Metadaten verfügbar sind.
Sehen Sie die Zeitschriftenartikel für verschiedene Spezialgebieten durch und erstellen Sie Ihre Bibliographie auf korrekte Weise.
1
Liland, Anders H. „Aarbakke-gruppens forslag til skattereform“. Lov og Rett 29, Nr. 04 (01.04.1990): 217–28. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3061-1990-04-03.
Der volle Inhalt der Quelle
2
Nordkvist (moderator), Magnus. „Grupp 2. Rovdjur“. Rangifer 2, Nr. 1-App (12.03.2013): 114–16. http://dx.doi.org/10.7557/2.2.1-app.455.
Der volle Inhalt der Quelle
3
Kummeneje (moderator), Knut. „Gruppe 4. Foster- og spedkalvdød“. Rangifer 2, Nr. 1-App (12.03.2013): 116. http://dx.doi.org/10.7557/2.2.1-app.456.
Der volle Inhalt der Quelle
4
Wilhelmsson (moderator), Martin. „Grupp 1. Hjordsammansättning“. Rangifer 2, Nr. 1-App (12.03.2013): 107. http://dx.doi.org/10.7557/2.2.1-app.451.
Der volle Inhalt der Quelle
5
Skjenneberg (moderator), Sven. „Gruppe 2. Næringsspørsmål“. Rangifer 2, Nr. 1-App (12.03.2013): 108–14. http://dx.doi.org/10.7557/2.2.1-app.453.
Der volle Inhalt der Quelle
6
Köhler, Daniel. „Högerextrem terrorism och ultramilitans som gruppfenomen? Gruppens inverkan i högerextrema radikaliseringsprocesser“. Arkiv. Tidskrift för samhällsanalys, Nr. 5 (2016): 111–39. http://dx.doi.org/10.13068/2000-6217.5.5.
Der volle Inhalt der Quelle
7
Havre, Merete. „Nytt av betydning for et rettspolitisk arbeid og svake gruppers rettsstilling“. Kritisk juss 40, Nr. 04 (15.03.2017): 119–21. http://dx.doi.org/10.18261/issn2387-4546-2014-04-02.
Der volle Inhalt der Quelle
8
De Vriese, Herbert, und Guido Vanheeswijck. „Defining a context for Otto Friedrich Gruppe's ‘revolution’ in nineteenth-century philosophy“. British Journal for the History of Philosophy 14, Nr. 3 (August 2006): 489–511. http://dx.doi.org/10.1080/09608780600792182.
Der volle Inhalt der Quelle
9
Watson, Anna Blekastad. „Perleporten – et post-brechtiansk teater?“ Teatervitenskapelige studier 4 (24.12.2020): 25–51. http://dx.doi.org/10.15845/tvs.v4i0.2578.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
I denne artikkelen viser jeg til Perleporten Teatergruppes særegne formspråk i forestillingene Knoll & Tott (1975) og i Jug meg en saga (1976), og hvordan formspråket er et resultat av gruppens politiske ståsted og anarkistisk livssyn, samt deres bakgrunn fra dramalinjen på Hartvig Nissen skole. Gruppens mål synes å ha vært å invitere publikum til å gjøre opp sine egne meninger og holdninger til sosiale, kulturelle og politiske problemstillinger. Disse ble løftet fram gjennom en bruk av anti-autoritære virkemidler og en fragmentarisk dramaturgi. I analysen av Perleportens teater har jeg sett på mulige berøringspunkter mellom The Living Theatre og Perleporten, som begge hadde anarkistiske idealer. I tillegg gjør jeg en nylesning av Jug meg en saga hvor jeg sammenstiller Perleportens bruk av fragmenterte narrativer og montasje av kontrasterende scener med et post-brechtiansk uttrykk. Et slikt uttrykk er særlig Heiner Müller kjent for. Ved å diskutere likheter og forskjeller mellom bruk av sceniske virkemidler og dramaturgi i oppsettinger av Perleporten Teatergruppe, The Living Theater og Heiner Müller søker jeg å vise hvordan Perleportens teater står i en anarkistisk-politisk tradisjon, som på 1970- og tidlig 80-tallet var usedvanlig i en norsk kontekst, men ikke nødvendigvis i en amerikansk eller europeisk kontekst.
10
Rasmussen, Leah Porse. „De privilegerede“. Sønderjydske Årbøger 129, Nr. 1 (02.04.2020): 53–76. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v129i1.119730.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Genstande kan være ledetråde til for længst glemte historier. Med udgangspunkt i en brudekiste, der er gået i arv i generationer af privilegerede fribønder, kromænd og deres hustruer, undersøger historiker Leah Porse Rasmussen denne gruppes standsbevidsthed og identitet. Selvom de var privilegerede med kongegivne friheder, befandt de sig juridisk set i bondestanden, men de brugte tegn associeret med adelig værdighed. Således udgjorde denne gruppe i Bov sogn et socialt mellemlag i det slesvigske samfund i 1600- og 1700-tallet.
11
Simonsen, Peter. „Prekarisering og preært arbejdsliv i Helle Helles roman, Ned til Hundene“. Tidsskrift for Arbejdsliv 19, Nr. 1 (01.02.2017): 63–77. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v19i1.109078.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Helle Helle er en af dansk samtidslitteraturs vigtigste stemmer, og hun finder mange læsere både inden for og uden for akademiet. Hendes romaner befolkesaf personer, som kan forbindes med prekariatet, og en analyse af hendes værk leder til en bedre og mere nuanceret forståelse af levevilkårene for prekære mennesker i den neoliberale samtid. I en litterær tekstanalyse af Helle helles nyklassiske roman, Ned til Hundene (2008), vises det, hvordan den gennem en særlig prekær stil giver læseren indsigt i det at være sårbar og udsat, dels som et menneskeligt eksistentielt grundvilkår, dels som en specifik erfaring af at være genstand for andre og mere privilegerede gruppers manglende forståelse og empati.
12
Maslova, Alina. „Kommunikativno-funkcional'naja specifika kosvennyh recevyh aktov so znaceniem pobuzdenija“. Juznoslovenski filolog, Nr. 66 (2010): 297–309. http://dx.doi.org/10.2298/jfi1066297m.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
V dannoj stat'e predprinjata popytka rassmotret' kommunikativno-funkcional'nuju specifiku pobuditel'nyh kosvennyh recevyh aktov. Fatika bolee prisposoblena k kosvennomu sposobu vyrazenija, cem informatika. V issledovanii ustanovleno, cto vyskazyvanija ili ego komponenty, nosjascie faticeskij harakter, predstavljajut soboj osobuju gruppu kosvennyh recevyh aktov, v tom cisle i pobuditel'nyh. Na materiale russkogo, serbskogo i bolgarskogo jazykov v sopostavitel'nom aspekte rassmotreno funkcionirovanie jazykovyh sredstv, v castnosti glagolov sluhovogo i zritel'nogo vosprijatija, realizujuscih odnovremenno faticeskuju i imperativnuju funkcii.
13
Torpe, Lars. „Rolf Rønning og Bengt Starrin (red.): Sosial kapital i et velferdsperspektiv. Om å forstå og styrke utsatte gruppers sosiale forankring“. Tidsskrift for samfunnsforskning 52, Nr. 01 (18.02.2011): 130–31. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-291x-2011-01-07.
Der volle Inhalt der Quelle
14
Jørgensen, Per Schultz. „Unge i en risikogruppe og deres medieforbrug: en undersøgelse af mediebrug blandt 15-18-årige uden for uddannelse og job“. MedieKultur: Journal of media and communication research 16 (04.09.2000): 13. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v16i0.1135.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Unge uden uddannelse er en udsat gruppe i en verden, der mere end nogensinde lægger vægt på kvalifikationer og kompetence hos den enkelte. De vil komme til at stå uden de formelle forudsætninger, der skal til for at skabe sig en selvstændig tilværelse. Men også ofte uden - eller med svagere - uformelle netværk, der giver styrke, tilskyndelse og forankring. Derfor er det en nærliggende antagelse, at unge, der ikke kommer i gang med en uddannelse i de vigtige ungdomsår, befinder sig i en sårbar position: de står uden for uddannelsesarenaerne og kan ende som en egentlig uddannelsesmæssig restgruppe. Flere undersøgelser fra de senere år bekræfter en sådan antagelse (Jensen mfl. 1997). Den foreliggende undersøgelse vil give et bidrag til belysning af denne gruppe unge, der ikke på undersøgelsestidspunktet var i gang med en uddannelse og heller ikke var i arbejde. Undersøgelsen vil belyse denne gruppes sociale situation og dens brug af medier.
15
Skjenneberg (ed.), Sven. „1) Stress hos tamrein 2) Arbeidsgruppe om forskning“. Rangifer 5, Nr. 1 (01.05.1985): 35. http://dx.doi.org/10.7557/2.5.1.534.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
<p>1) NOR har adoptert et opprinnelig svensk prosjekt for å klarlegge i hvilken grad moderne reindriftsteknologi kan tenkes å påvirke reinen slik at det utvikles symptomer på stress. Det er særlig to forhold som har gjort NOR interessert i et slikt prosjekt, nemlig stressforandringers innvirkning på kjøttkvalitet samt i hvilken grad stresspåvirkninger kan medføre langtidseffekter som har innvirkning på dyrenes overlevelsesevne under vanskelige vinterforhold, altså på reintapenes størrelse. Begge disse to momenter har direkte innvirkning på reinnæringens økonomi.</p><p>2) Forskning, veiledning og utdanning i reindriften i Norge.</p><p>Den arbeidsgruppe som det norske Landbruksdepartementet den 30. august 1983 oppnevnte for å utrede ovennevnte tema, avga 14. mai 1985 sin betenkning. Denne skisserer gruppens forslag til langtidsplan.</p>
16
Ejrnæs, Morten, und Merete Monrad. „Profession, holdning og habitus: Forholdet mellem pædagogers og forældres holdninger til pædagogiske spørgsmål i daginstitutioner“. Dansk Sociologi 24, Nr. 3 (14.11.2013): 63–83. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v24i3.4697.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Uoverensstemmelser mellem pædagoger og småbørnsforældre i daginstitutioner kan være afgørende for forældresamarbejdet, forældrenes tilfredshed og pædagogernes arbejdsliv. Sådanne uoverensstemmelser eller deciderede konflikter kan opstå af forskellige årsager. Særligt kan forskelle i gruppernes viden om børn, interessekonflikter og værdikonflikter gøre sig gældende. I denne artikel undersøger vi værdikonflikter mellem pædagoger og småbørnsforældre igennem en holdningsundersøgelse. Det har ikke tidligere været undersøgt, hvor ens eller hvor forskellige forældres og pædagogers holdninger til konkrete pædagogiske spørgsmål er. I to kvantitative vignetundersøgelser gennemført med et repræsentativt udsnit af pædagoger og småbørnsforældre sammenlignes de to gruppers holdninger. Undersøgelserne viser overordnet, at de to gruppers holdninger er meget ens. I forhold til en del spørgsmål har majoriteten inden for både pædagoggruppen og forældregruppen samme holdning, mens begge grupper i andre spørgsmål er splittede internt, men på nogenlunde samme måde. Der er således ikke belæg for, at der forekommer værdikonflikter mellem professionsgruppen og brugergruppen. De empiriske resultater diskuteres i forhold til organisations- og professionsteoretiske tilgange samt i forhold til forskellige Bourdieu-inspirerede referencerammer, der har været almindelige i studiet af relationsprofessioner i Danmark. På denne baggrund argumenteres for, at eksisterende tilgange til studiet af relationsprofessioner må modificeres, så de kan rumme både holdningsdiversiteten blandt professionelle og ligheder i holdningsmønstre professionsgruppen og brugergruppen imellem.
ENGELSK ABSTRACT:
Morten Ejrnæs and Merete Monrad: Profession, Attitude and Habitus: The Relationship between Parents’ and Teachers’ Attitudes concerning Pedagogical Issues in Day Care Institutions
Disagreements between child care professionals and parents in day care institutions can be important for their cooperation, for the satisfaction of parents and for the working life of the professionals. Disagreements or conflicts may arise because of differences in knowledge, conflicting interests and conflicting values. In this article we examine value conflicts between child care professionals and parents by using a study of attitudes. Similarities and differences between parents’ and professionals’ attitudes regarding specific pedagogical questions have not been examined previously. The attitudes of the two groups are compared through two quantitative vignette studies. The results show that the attitudes of the two groups resemble each other. The majority of both groups hold similar attitudes on a wide range of questions, while both groups are internally divided in much the same way regarding other questions. Thus, there is no evidence for the existence of value conflicts between professionals and parents. The empirical results are discussed in terms of theories of organizations and professions as well as Bourdieu-inspired theoretical approaches that are common in the study of welfare professions. It is argued that existing approaches to the welfare professions need to be modified in order to account for the empirical evidence of both diversity of attitudes between professionals and similarity in attitudes between professionals and users.
Key words: Child-care professionals, parents as service users, profession, attitudes, vignette method.
17
Hennig, Åsmund. „Litterær faglighet i en samtale om Roy Jacobsens novelle ”Brønnen”“. Learning Tech, Nr. 7 (28.10.2020): 130–53. http://dx.doi.org/10.7146/lt.v5i7.114856.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Artikkelens formål er å undersøke hva slags litterær faglighet som kommer til uttrykk i en elevstyrt litterær samtale om en krevende novelle, samt å undersøke hvilke vekstpunkter samtalen inneholder. Artikkelen vil også drøfte hvordan observert faglighet og vekstpunkter kan kommuniseres i formativ vurdering. Bakgrunn for artikkelen er blant annet et ønske om bedre å forstå substansen i den litterære fagligheten til en spesifikk elev som ofte viste stor faglighet i litterære samtaler, samt å utvikle mer presis formativ vurdering for videre vekst. Det empiriske grunnlaget for artikkelen er en analyse av lydopptak av gruppens samtale om teksten og av en samtale der gruppen vurderer sin egen litterære samtale. Det teoretiske grunnlaget består av transaksjonsteori, teori om litterære samtaler og utforskende dialog og teori som drøfter begrepene litterær kompetanse og litterær faglighet. Analysens sentrale funn, basert på presenterte og drøftede analysekategorier, er at gruppen viser stor utholdenhet og et intellektuelt ønske om å forstå bedre, og at samtalen inneholder vesentlige innslag av utforskende dialog, drevet fram av særlig den ene elevenes litterære faglighet. Vekstpunkter beskrives av begreper som oppfølging og dveling, samtidig som det i en formativ vurdering blir viktig å gjøre elevene bevisste på egen litterær faglighets omfang og betydning.
18
Vikene, Odd Lennart. „Situasjonsbestemt ledelse av studentgrupper i friluftsliv“. Acta Didactica Norge 8, Nr. 1 (05.05.2014): 4. http://dx.doi.org/10.5617/adno.1096.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Artikkelen gir et praktisk eksempel på hvordan ulike studentgrupper i forbindelse med bygging av nødbivuakk i vinterfjellet opplevde min situasjonsbestemte ledelse som veileder. Teorigrunnlaget viser til situasjonsbestemte ledelsesmodeller og hva som kjennetegner god veiledning i friluftsliv. Datainnsamlingen bygger på kvantitative data fra et spørreskjema og benyttes til å analysere studentenes opplevelse av veileders ledelse ut i fra rangeringsmetoden Visuell Analog Skala (VAS). Fra samme spørreskjema var det også et åpent spørsmål som benyttes til refleksjon over studentenes opplevelse av sikkerhet i undervisningssituasjonen. Resultatene viser at studentgruppene opplevde klare ledelsesforskjeller gjennom de ulike fasene som ledelsen ble delt opp i, men at ledelsesatferden varierte lite i forhold til gruppenes erfaringsgrunnlag. Resultatene tyder på at jeg som veileder i stor grad har blitt påvirket av mine tidligere erfaringer og den potensielle risikoen som ligger ved aktiviteten. Selv om den situasjonsbestemte ledelsen varierte lite mellom de tre gruppene, viser resultatenes store standardavvik at de ulike smågruppene opplevde at ledelsen varierte. Dette tyder på at jeg som veileder til en viss grad har evnet å benytte situasjonsbestemt ledelse i praksis. På grunn av studentgruppenes relativt like oppfatning av ledelsen i de ulike fasene, viser resultatene også noe av vanskelighetene veileder har i forhold til å gjøre en korrekt vurdering av gruppens evner og erfaring i relasjon til læringssituasjonene som oppstår. Sentralt for ledelsen er likevel at studentgruppene opplevde ledelsen som betryggende, noe som gir studentene et godt grunnlag for senere opplevelser i tilknytning til vinterfriluftsliv og bygging av nødbivuakk.
19
Jacobsen, Brian Arly. „Hellige bygninger på grænsefladen i dansk kommunalpolitik“. Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, Nr. 62 (20.11.2015): 91. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i62.22571.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Physical space is challenged on the basis of aesthetic, ideological, religious, environmental and economic perspectives. Buildings and structures play a prominent role in the competition for recognition between social groups. Especially church structures have historically represented a city’s vision for dynamic growth, status, and innovation. With migration and new religious movements’ establishment in Denmark, the need for new sacred buildings has been significant. In the article I analyze the attempts to establish religious buildings in public space in Denmark by two different religious groups. Both attempts ended in conflict with the surrounding society. In both cases, the local council’s option of using the Planning Act to develop a local development plan plays an important role for the possibility of religious organizations to build, for the building location as well as the building’s appearance within the Danish model of religion.Fysiske rum anfægtes ud fra æstetiske, ideologiske, religiøse, miljømæssige og økonomiske perspektiver. Bygninger og bygningsværker spiller en fremtrædende rolle i konkurrencen om anerkendelse mellem sociale grupper. Historisk har især kirkekonstruktioner repræsenteret en vision for dynamisk vækst, status og for innovation. Med migration og nye religiøse bevægelsers etablering i Danmark er behovet for nye hellige bygninger blevet signifikant. Artiklen analyserer to cases, hvori to religiøse gruppers forsøg på at etablere religiøse bygninger i det offentlige rum i Danmark er endt i konflikt med det omgivende samfund. I begge sager spiller planlovens muligheder for en kommunalbestyrelse til at udarbejde lokalplaner en vigtig rolle for de religiøse organisationers mulighed for inden for den danske religionsmodel at bygge, for byggeriets placering samt for byggeriets udseende
20
Garcia de Andrade, L. C. „Torsion constraints from cosmological magnetic field and QCD domain walls“. Modern Physics Letters A 29, Nr. 33 (30.10.2014): 1450171. http://dx.doi.org/10.1142/s0217732314501715.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Earlier Kostelecky [Phys. Rev. D 69, 105009 (2004)] has investigated the role of gravitational sector in Riemann–Cartan (RC) spacetime with torsion, in Lorentz and CPT violating (LV) Standard Model extension (SME). In his paper use of quantum electrodynamic (QED) extension in RC spacetime is made. More recently L. C. Garcia de Andrade [Phys. Lett. B 468, 28 (2011)] obtained magnetic field galactic dynamo seeds in the bosonic sector with massless photons, which proved to decay faster than necessary [Phys. Lett. B 711, 143 (2012)] to be able to seed galactic dynamos. In this paper it is shown that by using the fermionic sector of Kostelecky–Lagrangian and torsion written as a chiral current, one obtains torsion and magnetic fields explicitly from a Heisenberg–Ivanenko form of Dirac equation whose solution allows us to express torsion in terms of LV coefficients and magnetic field in terms of fermionic matter fields. When minimal coupling between electromagnetic and torsion fields is used it is shown that the fermionic sector of QED with torsion leads to resonantly amplify magnetic fields which mimics an α2-dynamo mechanism. Fine-tuning of torsion is shown to result in the dynamo reversal, a phenomenon so important in solar physics and geophysics. Of course this is only an analogy since torsion is very weak in solar and geophysics contexts. An analogous expression for the α-effect of mean-field dynamos is also obtained where the α-effect is mimic by torsion. Similar resonant amplification mechanisms connected to early universe have been considered by Finelli and Gruppuso.
21
Geelan, Torsten, Magnus Skovrind Pedersen und Malthe Øland Ribe. „Akademikerprekariatet“. Dansk Sociologi 28, Nr. 2 (07.04.2017): 27–51. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v28i2.5613.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Traditionelt i klasseteori anses akademikere for en relativt privilegeret samfundsgruppe
med små interne forskelle. Teorierne tager dog ikke i udpræget
grad højde for udbredelsen af prekære arbejdsforhold. En række empiriske
studier af det akademiske arbejdsmarked har peget på, at der er sket en udbredelse
af atypisk arbejde herhjemme og i det øvrige Europa. Med inspiration
fra Guy Standings nye klasseteori, forsøger denne artikel at vise, hvorvidt teorien
om prekariatet er en anvendelig tilgang til at forstå forskelle mellem akademikere.
Med data indsamlet fra European Social Survey (ESS) gennemføres
en specifik multipel korrespondanceanalyse (SMCA), der afsøger fem af Guy
Standings (2011) syv usikkerhedsformer for akademikere. Fra analysen kan vi
kortlægge tre forskellige klynger af akademikere: En overvejende majoritet i
et salariat og to minoritetsgrupper i henholdsvis en ’irregulære klynge’ og i et
decidere ’akademisk prekariat’. Vi konkluderer, at differentieringer i arbejdsmæssig
sikkerhed blandt akademikere er en valid måde at undersøge forskelle
blandt gruppens medlemmer. Samtidig påpeger vi, at atypisk ansættelse generelt
set kan anskues som prekære arbejdsforhold. De relativt store forskelle
mellem forskellige fagfelter understøtter de forklaringsmodeller på hierarkier
på arbejdsmarkedet, som man finder i mikroklasseteorien og de weberianske
teorier om ’social closure’. Endelig diskuterer artiklen hvorvidt prekære bør
anskues som et udpræget livsbaneforhold for yngre akademikere.
ENGELSK ABSTRACT
Torsten Geelan, Magnus Skovrind Pedersen and Malthe Øland Ribe:
The Academic Precariat
Theories of social class have traditionally described highly educated people
as a privileged group in society. However in the past decade several studies
of the academic labour market in Europe have shown that precarious forms
of employment are becoming increasingly common. This article assesses the
extent to which Guy Standing’s perspective on class and precariat is a fruitful
way of understanding labour market differentiation among university
graduates. It applies multiple correspondence analysis (MCA) to data from
the European Social Survey (ESS) to analyse five of Standing’s seven forms of
labour market insecurity in relation to the Danish labour market. Four idealtype
labour market positions are identified. These show substantial differences
between university graduates from different academic fields. The article
concludes by discussing the relationship between precarious employment
and life-course trajectories.
Keywords: Precarity, academics, labour market sociology, class theory, correspondence
analysis.
22
Rask, Lise, Naja Poulsen und Kristian Nagel Delica. „Mobilitetskapital – hverdagsmobilitet i lyset af urban segregering“. Dansk Sociologi 28, Nr. 2 (07.04.2017): 53–82. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v28i2.5614.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Indenfor sociologisk forskning i segregering og udsatte boligområder er der
almindeligvis ikke fokus på mobilitetsressourcers betydning for urban segregering.
Samtidig har store dele af den mobilitets- og trafikrelaterede forskning
ikke fokus på social ulighed og eksklusion. Dette studie sammentænker
teoretiske inspirationer fra hhv. den kritiske mobilitetsforskning og den ulighedsfokuserede
byforskning for at undersøge relationen mellem hverdagsmobilitet
og urban segregering. Empirisk kortlægger studiet mobilitetspraksis
blandt kvinder med migrationsbaggrund og udlægger, hvilke ressourcer
der udgør deres mobilitetskapital, samt hvordan normer og ressourcer knyttet
til hverdagsmobilitet bliver genstand for sociale distinktioner. Desuden
peger studiet på, hvordan mobilitetskapital bidrager til gruppens selvbillede
og oplevelse af segregering i forhold til den omkringliggende by og andre
befolkningsgrupper. Studiets empiri er genereret gennem et interdisciplinært
forskningsdesign med hovedvægt på kvalitative etnografiske feltmetoder.
Studiet bidrager således med et empirisk fundament for begrebet mobilitetskapital
og peger på, hvordan ændret mobilitetskapital i praksis kan bidrage
til at modvirke negative effekter af urban segregering.
ENGELSK ABSTRACT
Kristian Nagel Delica, Lise Rask og Naja Poulsen:
Mobility capital: everyday mobility in light of urban segregation
In sociological studies of urban segregation and deprived neighbourhoods,
the effects of mobility-related competences are largely absent. And too, most
mobility and traffic-related research does not focus on social inequality and
exclusion. This study combines theoretical approaches from critical mobility
research and from research on inequality and segregation in urban studies.
It maps the conditions for everyday mobility among a group of women with
immigrant background living in Copenhagen, Denmark, and highlights components
of their mobility capital. The study also examines how norms and
resources connected with everyday mobility become objects of social distinction.
It also points to ways in which mobility capital contributes both to the
self-perception of a group and to the overall experience of segregation in the
city. The data were collected through an interdisciplinary research design and
based primarily on qualitative field research methods. The study develops an
empirical foundation for the concept of »mobility capital« and shows how
mobility capital can be activated in order to oppose negative effects of urban
segregation.
Keywords: everyday mobility, segregation, inequality, mobility capital.
23
Redaktionen. „Teknologi og arbejde“. Tidsskrift for Arbejdsliv 9, Nr. 3 (01.09.2007): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v9i3.108621.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
T eknologi var et helt centralt tema for arbejdslivsforskningen i 1970'erne og 80'er ne. Forskningen var stærkt inspireret af marxismen. Marx' studier viser på forbilledlig vis, hvordan teknologien transformerer ar bejdet, og i Marx' perspektiv er produktionsmidlernes udvikling også afgørende for sam fundsformen, herunder for etablering af forskellige klasser-som hans berømte citat illustrerer: "The hand-mill gives you society with the feudal lord; the steam-mill with the industrial capitalist" (Marx 1955). Den teknologiske udvikling var overskriften for en bred forskningsindsats, der arbej dede med temaer som kvalifi kationer, overfl ødiggørelse og arbejdsmiljø. Det var en kritisk forskning med udgangspunkt i de aktuelle samfundsforhold. 1970'erne og 80'erne var bå de her og i andre industrialiserede lande præ get af arbejdskonfl ikter. Konflikter omkring indførelse af ny teknologi førte til, at grund laget for hele fag forsvandt, og det skab te diskussioner af den dekvalificering og overfl ødiggørelse, som den teknologiske ud vikling medførte, eksempelvis på dagblade og bryggerier. Andre konflikter handlede om det nedslidende og skadelige arbejdsmiljø, som var følgen af den teknologiske ud vikling. Fagkritiske rapporter såsom Malerrapporten fra 1972 er et godt eksempel herpå. Et fjerde tema blev bragt på dagsordenen med Harry Bravermans arbejde og monopolkapital. Han pegede på, at teknologiudviklingen ikke kun handlede om økonomisk rationalisering, men snarere om arbejdsgiverens for søg på at vinde kontrol over arbejdet på bekostning af arbejderne (Braverman 1974). Også denne forståelse havde resonans i samtidens konfl ikter. Typografkonfl ikten kunne i høj grad ses som dagbladejernes forsøg på via indførelse af ny teknologi at bryde typografernes magtpositioner. Kritikken af teknologideterminismen betødet nyt vendepunkt for forskningen i teknologi og arbejde. Den tyske industrisociologi— med Kern & Schumann (1970) som prominente figurer-havde været inspirationskilde for megen dansk forskning. Den var præ get af en forestilling om at man ud fra stu dier af den teknologiske udvikling kunne udsige konsekvenserne for arbejdet-og var altså teknologideterministisk. Denne de terminisme blev imidlertid modsagt af em piriske undersøgelser. Først og fremmest blev David Nobles studier af, hvordan NCC maskiner udvikledes i en politisk proces banebrydende (Noble 1979). Med teknologideterminismens 'død' åbnedes nye horisonter for forskning. Diskussioner om indfl ydelse på den teknologiske ud vikling blev centrale, og forskningen præ gedes af studier af, hvordan teknologien for medes i sociale processer samt af studier af forskellige gruppers indflydelse på udvik-
24
Nordin, Magdalena. „Interreligiösa gruppers samarbete med kommuner i Sverige“. Politik 17, Nr. 4 (11.12.2014). http://dx.doi.org/10.7146/politik.v17i4.27596.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
In Swedish contemporary society we nd ongoing processes of secularization and the idea of secularism be- ing challenged by a growing religious plurality in society. e overall purpose of this article is to highlight what happens when religion in a secularized and secular society enter into the public sphere as a result of inter-religious groups’ collaboration with local authorities. is is done through interviews and observations of three inter-religious groups meetings during 2010 and 2011. e collaboration between the inter-religious groups and the local authorities were initiated as a result of perceived problems of integration in the society and aims to include religious communities in society which may change the ongoing processes of seculariza- tion. One of the major problems with the collaborations was related to which religious community could be included by reasons of economic resources, access to personnel and premises and the acceptance and establishment in society.
25
Bødker, Keld, Morten Hertzum und Jens K. Pors. „Muligheder og udfordringer i anvendelsen af et samarbejdssystem: brugen af BSCW i projektarbejdet på RUC“. Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (UNEV) 3, Nr. 5 (10.05.2005). http://dx.doi.org/10.7146/unev.v3i5.4954.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
<p>Første gang publiceret i UNEV nr. 5: Videndeling og samarbejde på nettet, februar - maj 2005, red. Simon Heilesen. ISSN 1603-5518.</p><p>Artiklen omhandler brugen af et samarbejdssystem i forbindelse med universitetsundervisning. Baseret på et feltstudium af brugen af BSCW i projektarbejdet på den humanistiske basisuddannelse på Roskilde Universitetscenter har vi identificeret en række faktorer, som har betydning for brugssituationen: (1) En facilitator synes at have helt afgørende betydning for gruppens brug af samarbejdssystemet - han eller hun introducerer systemet, vedligeholder gruppens mapper og instruerer gruppens øvrige medlemmer. (2) Brugen af systemet kan karakteriseres ved gradvis udbredelse og en fortløbende beslutningsproces - baseret på erfaringer med systemet besluttes brugen af systemet løbende. Dette har fx konsekvenser for en hensigtsmæssig placering af introduktionsundervisning i systemet. (3) Integration med andre systemer er meget afgørende for hvor smidigt systemet kan anvendes i dagligdagen; er det for besværligt anvendes andre, umiddelbart mere adekvate, systemer og først på sigt viser konsekvenserne sig i form af mangel på struktur og overblik over gruppens dokumenter. (4) En delig viser erfaringerne, at der er behov for andre mekanismer til at skabe struktur og overblik end samarbejdssystemets indbyggede hierarki i form af den klassiske mappestruktur.</p>
26
Davidsen, Markus. „Fiktionsbaseret religion - fra Star Wars til jediisme“. Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, Nr. 55 (28.01.2011). http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i55.4017.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Jediismen er en ny religion, der bygger på George Lucas’ Star Wars-film. Kernen i jediismen er medlemmernes identifikation med jedi-ridderne fra Star Wars, troen på, at Kraften eksisterer uden for det fiktive univers, samt rituel interaktion med Kraften. På baggrund af en analyse af syv jediistiske gruppers hjemmesider skitserer artiklen jediismens selvforståelse med fokus på selv-identifikation, læren om Kraften, praksis og etik samt forhandlingen af forholdet til Star Wars. Endvidere argumenteres for, hvorfor jediismen må fortolkes som en religion og ikke blot som et fanfænomen. Endelig foreslås kategorien ’fiktionsbaseret religion’ introduceret i religionsvidenskaben som betegnelse for en række nye religioner baseret på ‘fiktive religioner’ indlejret i fiktionstekster.
27
Lang, Bernhard. „Aspekter af kristen gudsdyrkelse set i lyset af historiske studier og ritualstudier“. Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, Nr. 47 (10.09.2005). http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i47.1761.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Artiklen ligger i forlængelse af Bernhard Langs bog Sacred Games (1997). Tre centrale dele i den tidlige kristendoms rituelle dimension: nadveren, Bibeloplæsning og bønnen Fadervor, analyseres vha. dels historiske, dels religionsvidenskabelige positioner. Ud fra klassisk og nyere religionsfænomenologi kan nadveren ses som en transformation af slagtofre. Ud fra Max Webers tese om stigende rationalisering kan jødisk oplæsning af bibelske tekster ses som gennembrud for en intellektuel religionsform. Ud fra Émile Durkheims tese om religion som en social gruppes kollektive bevidsthed kan Fadervor ses som en oprindeligt politisk bøn om genoprettelse af en uafhængig jødisk stat.
28
Мдинарадзе, Д. С., И. Б. Козлов, К. С. Павлова, И. А. Кофиади und О. М. Курбачева. „Analiz associacii polimorfnyh variantov gena ADRB2 s otvetom na β2-agonisty u pacientov s redkim teratipom bronhial'noj astmy“. Вестник Российского государственного медицинского университета, Dezember 2020. http://dx.doi.org/10.24075/vrgmu.2020.083.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Standartnaya terapiya bronhial'noj astmy (BA) vklyuchaet naznachenie β2-agonistov. Izmenenie funkcional'noj aktivnosti β2-adrenoreceptora associirovano s polimorfizmom gena ADRB2 i svyazano s nizkim terapevticheskim otvetom na β2-agonisty. Vyyavlenie nositelej klinicheski znachimyh variantov gena pomozhet izbezhat' neeffektivnogo lecheniya i posluzhit osnovaniem dlya naznacheniya al'ternativnoj terapii. Cel'yu issledovaniya bylo ocenit' klinicheskuyu znachimost' associirovannyh s terapevticheskim otvetom na β2-agonisty polimorfnyh variantov gena ADRB2 (Arg16Gly i Gln27Glu) dlya gruppy pacientov s BA. Provedeno klinicheskoe i geneticheskoe obsledovanie nebol'shoj gruppy vzroslyh nekuryashchih pacientov (n = 21) s BA srednej stepeni tyazhesti (III–IV stupen' po GINA), v tom chisle pacientov novogo teratipa, dlya kotoryh harakterny plohoj otvet na β2-adrenergicheskie sredstva, no znachimyj otvet na M-holinergicheskie sredstva. V pervuyu gruppu byli opredeleny pacienty s podtverzhdennoj effektivnost'yu primeneniya sal'butamola, kotorye v to zhe vremya imeli horoshij otvet na ipratropiya bromid. Vo vtoruyu gruppu voshli pacienty s nizkoj effektivnost'yu terapii sal'butamolom i polozhitel'nym testom s ipratropiya bromidom. Analiz raspredeleniya polimorfnyh variantov Arg16Gly i Gln27Glu pokazal otsutstvie dostovernoj svyazi allelej i genotipov s effektivnost'yu primeneniya β2-agonistov (0,52 — dlya varianta rs1042713, p = 1,0; i 1,0 — dlya varianta rs1042714, r = 0,74 sootvetstvenno). Pri etom pacienty s otsutstviem otveta na sal'butamol imeli genotip libo Arg16Gly, libo Gly16Gly. Neobhodimy dal'nejshie issledovaniya s bol'shim chislom pacientov i rasshireniem perechnya testiruemyh polimorfnyh variantov.
29
Ясько, Б. А., Б. В. Казарин, В. Н. Городин, Н. А. Чугунова, Л. В. Покуль, Л. С. Скрипниченко und В. В. Скоробогатов. „ZHiznestojkost' i personal'nye resursy vrachej «krasnyh zon» kovid-gospitalej: psihologicheskij analiz“. Вестник Российского государственного медицинского университета, Nr. 2021(4) (August 2021). http://dx.doi.org/10.24075/vrgmu.2021.042.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
V svyazi s prodolzhayushchejsya pandemiej COVID-19 osobenno aktualen vopros o sostoyanii psihologicheskih resursov u vrachej, prodolzhitel'no rabotayushchih v usloviyah «krasnyh zon». Cel'yu raboty bylo proanalizirovat' specifiku sostoyaniya zhiznestojkosti i personal'nyh (vital'nyh) resursov vrachej, prodolzhitel'no rabotayushchih v «krasnoj zone», i proverit' gipotezu o tom, chto prodolzhitel'naya professional'naya deyatel'nost' vrachej v «krasnoj zone» okazyvaet negativnoe vliyanie na sistemu ekzistencial'nyh i vital'nyh resursov, sokrashchaya potencial stressoustjchivosti lichnosti. Gruppu 1 (n = 94) sostavili vrachi, vovlechennye s maya 2020 g. po iyun' 2021 g. v «krasnuyu zonu» kovid-gospitalej; gruppu 2 (n = 77) — vrachi, ne uchastvovavshie v klinicheskom processe s kovidnymi pacientami. Po rezul'tatam diagostiki, vrachi gruppy 2 harakterizuyutsya vysokim urovnem zhiznestojkosti i ee komponentov «Vovlechennost'», «Kontrol'», «Prinyatie riska» (59,7%; 67,5%; 61,0%; 20,9% sootvetstvenno). V indekse resursnosti (IR) (1,24) otrazheno preobladanie personal'nyh priobretenij nad poteryami za proshedshij god. Otsutstvuyut razlichiya po polu. U 31,9% vrachej «krasnyh zon» (gruppa 1) znachitel'no sokratilsya potencial zhiznestojkosti. Razrushitel'nomu vozdejstviyu podverglis' vse komponenty zhiznestojkosti: sootnoshenie %-dolej vysokih/nizkih znachenij sleduyushchee: «Vovlechennost'» — 8,5/27,7; «Kontrol'» — 9,6/34,0; «Prinyatie riska» — 10,6/35,1. IR snizhen (0,77). Naibolee vyrazheno sokrashchenie resursov u vrachej zhenskogo pola. Ustanovleno znachimoe vzaimovliyanie prinyatiya riska i dinamiki personal'nyh resursov u vrachej «krasnoj zony», chto mozhet ukazyvat' na aktivizaciyu proaktivnogo sovladaniya s oporoj na prinyatie novogo professional'nogo opyta.
30
Gravesen, David Thore, und Peter Hornbæk Frostholm. „Ustruktureret socialisering blandt børn og unge – interdisciplinært betragtet“. BARN - Forskning om barn og barndom i Norden 33, Nr. 3-4 (02.03.2020). http://dx.doi.org/10.5324/barn.v33i3.3463.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Denne artikel handler om børn og unges ustrukturerede socialiseringsprocesser i offentlige urbanerum. Med udgangspunkt i et feltarbejde i en mellemstor provinsby i Jylland studerer forfatterne, medhver deres videnskabelige afsæt – hhv. antropologien og sociologien, gruppen Thuqz og deres selvudnævnte leder Bezim. Feltarbejdet finder sted på byens centrale torve, hvor kommunen har skænketbyens børn og unge et skateranlæg. Empiriske eksempler om gruppens adfærd, og kropslige udtryksammenholdes med andre grupperinger, som også indtager anlægget og det analyseres hvordan forskelle markerer sig grupperne imellem. Analyserne påpeger at om end den sociale synergi udspillersig og kultiveres uden forældre, pædagoger og lærere, så findes der hverdagslige praksisser og koderfor adfærd, som antager relativt rutiniserede mønstre. I den forstand fremstår socialiseringsprocesserne ikke så ustrukturerede, som først antaget.
31
Austring, Bennyé D., Dorit Gaarskjær und Thomas Bille. „Studerendes e-læringsstrategier i pædagoguddannelsen“. Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 3, Nr. 4 (01.10.2010). http://dx.doi.org/10.7146/lom.v3i4.3932.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Artiklen tager sit afsæt i en evaluering af en delvist netbaseret pædagoguddannelse ved UC Sjælland. Bennyé D. Austring, Dorit Gaarskjær og Thomas Bille peger blandt andet på problemer og muligheder ved selvstyret læring, som de studerende oplever dem. Artiklen giver således gode eksempler på, hvordan selvstyringen giver mulighed for fleksibilitet til at den enkelte kan tilrettelægge sit liv og studie, hvorimod selvstyringen også kan være frustrerende, fordi man som studerende ikke kan slippe for selv at have ansvar og styring. Forfatterne viser med deres datamateriale ydermere, hvordan gruppesamarbejdet mellem studerende kan være givende og fastholdende, men også føre til konflikter mellem studerende, når den enkeltes bidrag til gruppens arbejde ikke lever op til andre gruppemedlemmers forventninger. Sammenfattende skriver forfatterne, at den enkelte studerendes læringsstrategi er nært forbundet med deres individuelle, sociale og kontekstuelle læringsbetingelser.
32
Brandshaug, Rune, Hege Faber, Almuth Gastinger und Tove Knutsen. „Fagreferentenes rolle under nye rammebetingelser“. Nordic Journal of Information Literacy in Higher Education 2, Nr. 1 (05.07.2010). http://dx.doi.org/10.15845/noril.v2i1.64.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Et universitetsbibliotek skal være en vesentlig støtte for og bidragsyter til universitetets aktiviteter innen forskning, publisering, undervisning, læring og formidling. I dag står vi overfor en rekke utfordringer som ikke minst berører fagreferentenes arbeid: Hvordan påvirkes fagreferentenes oppgaver og rolle av en stadig økende mengde av fritt tilgjengelig informasjon, søkemotorenes dominans, lave budsjetter, endret brukeratferd og nye brukerforventninger, flere tverrfaglige forskningsområder, krav til kvalitet (NOKUT), globalisering av digital informasjon, endrete samarbeidsmåter for forskere og i biblioteket, økt betydning av nasjonalt og internasjonalt samarbeid (resource sharing), Open Access publisering, e-Science o.l.?Ved Universitetsbiblioteket i Trondheim har en gruppe arbeidet med innspill til bibliotekdirektøren vedrørende fagreferentenes rolle og oppgaver under endrete rammebetingelser. Gruppen har bestått av Rune Brandshaug, Hege Charlotte Faber, Almuth Gastinger og Tove Knutsen. Gruppen har vurdert satsningsområder for fagreferentenes arbeid, kompetansebehov for framtidig rekruttering og intern opplæring samt organisatoriske og ledelsesmessige krav som må på plass for å få satsningene til å lykkes.Foredraget beskriver resultatet av gruppens arbeid, dvs. prioriterte satsningsområder og fremtidig kompetansebehov. Dessuten skisseres fordeler og ulemper ved ulike modeller for organisering av fagreferentoppgaver samt organisering av fagreferentene i biblioteket.
33
Skovgaard, Ib, Bo Markussen, Marianne Thorsen und Ditte Carlsen. „I did it - Om ph.d.- og efteruddannelseskurset, ”Applied Statistics for Researchers and Developers”, afholdt som interaktiv e-læring“. Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 3, Nr. 6 (30.12.2010). http://dx.doi.org/10.7146/lom.v3i6.3903.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Med ordene ”I did it” indleder deltageren fra Sudan et indlæg i gruppens diskussionstråd, da det en lille uge inde i kurset lykkes ham at få knækket et teknisk problem. Han fortsætter med at takke en anden gruppedeltager for det indlæg, som har fået ham til at se løsningen. Diskussionsindlægget, som er typisk for stemningen i kurset, er udtryk for to ting: at diskussionsindlæg kan fungere i et teknisk fag, og at fornemmelsen af gruppetilhør kan opnås på tværs af landegrænser i en sådan grad, at deltagerne vil dele deres begejstring med resten af gruppen. Artiklen beskriver, hvordan kurset er opbygget med en indledende gruppesocialisering på få dage, med aktiviteter med obligatorisk deltagelse, men uden ”karakter-straf” for fejltagelser, med speakede PowerPoint forelæsninger og med en fleksibel tidsstyring inden for snævre rammer. Vi beretter om gode erfaringer med kurset og forsøger at klarlægge, hvilke pædagogiske elementer og tiltag, der gav de gode resultater i form af gruppediskussioner med frembringelse af faglig viden på højt niveau samt en gennemførselsprocent på ca. 90 i første gennemløb af det krævende kursus. Til sidst i artiklen diskuterer vi spørgsmålet, om det ligefrem kan være en fordel kun at mødes online.
34
Nielsen, Helle Lykke. „What’s in a name? Danske moskeer i et onomastisk perspektiv“. Tidsskrift for Islamforskning 15, Nr. 1 (09.03.2021). http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v15i1.125316.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Moskeer i Danmark har typisk en kompleks navnepraksis, både pga. den flersproglighed, der præger moskeerne, og fordi de organisatorisk er et relativt nyt fænomen i en dansk kontekst. Artiklen undersøger, om moskenavne er et produktivt felt, der kan generere ny viden om muslimske gruppers placemakingstrategier i Danmark, og i hvilket omfang navne bruges til at positionere moskeerne såvel indbyrdes som over for majoritetsbefolkningen. Ved hjælp af Giraut og Houssay-Holzschuchs teoretiske rammemodel for navngivning og navngivningsprocesser (2016) og begrebet spatial scaling undersøges navne på fire danske moskeer: Fredens Moske i Aarhus, Islamisk Trossamfund på Fyn, Odense Selimiye Moske samt Khayr el-Barriya-moskeen i København. Analysen viser, at moskeerne betjener sig af et bredt spektrum af navneteknologier, der afspejler forskellige måder at positionere sig på i det danske moskelandskab, og åbner samtidig op for nye spørgsmål og overvejelser om, hvordan moskeerne (i betydningen bestyrelse, donorer eller andre navngivere) ser deres rolle i diasporaen. Undersøgelsen konkluderer, at der ligger værdifuld information gemt i de navne, moskeerne selv vælger, og at denne information kan bruges til at indfange aspekter af moskeernes selvforståelse, som det kan være vanskeligt at indfange på anden vis.
35
Постников, М. A., A. Г. Габриелян, Д. А. Трунин, О. И. Каганов, В. П. Кириллова, А. М. Хамадеева, О. В. Осокин, И. С. Копецкий und Д. А. Еремин. „Sovershenstvovanie neinvazivnyh metodov diagnostiki predrakovyh i zlokachestvennyh zabolevanij slizistoj obolochki rta na prieme u stomatologa“. Osobennosti techeniya sochetannoj infekcii VICH/SARS-CoV-2 v usloviyah pandemii, Nr. 2021(1) (Februar 2021). http://dx.doi.org/10.24075/vrgmu.2021.005.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Poisk i primenenie dostupnyh neinvazivnyh metodov rannej diagnostiki novoobrazovanij slizistoj obolochki rta (SOR) yavlyaetsya aktual'noj zadachej. Cel'yu raboty bylo vyyavit' effektivnost' ispol'zovaniya razrabotannogo algoritma ball'noj ocenki dannyh klinicheskogo obsledovaniya v sochetanii s provedeniem autofluroscentnoj stomatoskopii (AFS) dlya postanovki diagnoza zlokachestvennyh novoobrazovanij SOR i prinyatiya resheniya o neobhodimosti provedeniya biopsii. Proveden analiz 134 ambulatornyh kart bol'nyh, kotorym vypolnyali biopsiyu. Pacienty byli razdeleny na dve gruppy: v kontrol'nuyu gruppu voshli 63 cheloveka, kotorym posle provedennogo tradicionnogo obsledovaniya (oprosa, osmotra, pal'pacii) provodili incizionnuyu biopsiyu s posleduyushchim morfologicheskim issledovaniem; u 71 pacienta osnovnoj gruppy primenyali (INGV). Ustanovleno, chto patologicheskie sostoyaniya SOR lokalizovalis' v bol'shej stepeni na yazyke u 72,4% pacientov v obeih gruppah. Posle vypolnennyh biopsij v osnovnoj gruppe zlokachestvennye opuholi SOR byli diagnostirovany u 28 pacientov, v kontrol'noj — u 14 (r = 0,051). V osnovnoj gruppe nachal'nye stadii raka SOR ustanovleny u 17 chelovek posle biopsii, v kontrol'noj — u 4 (r = 0,004). Ispol'zovanie razrabotannogo algoritma pozvolilo s vysokim procentom tochnosti (90%) diagnostirovat' predrakovye i zlokachestvennye novoobrazovaniya i provodit' invazivnye metody issledovaniya (biopsiyu) strogo po pokazaniyam.
36
Ломова, Н. А., В. В. Чаговец, Е. Л. Долгополова, А. В. Новоселова, У. Л. Петрова, Р. Г. Шмаков und В. Е. Франкевич. „Izmenenie aminokislotnogo profilya plazmy pupovinnoj krovi i amnioticheskoj zhidkosti ot materej s COVID-19“. Вестник Российского государственного медицинского университета, Nr. 2021(3) (Juni 2021). http://dx.doi.org/10.24075/vrgmu.2021.032.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Novorozhdennye ot materej s COVID-19 podverzheny risku zarazheniya, mogut imet' vysokij risk oslozhnenij v rannem neonatal'nom periode i otdalennye posledstviya dlya zdorov'ya. Cel' issledovaniya — opredelit' aminokislotnyj profil' pupovinnoj plazmy i amnioticheskoj zhidkosti pacientov s COVID-19 dlya analiza svyazi vliyaniya perenesennogo antenatal'no COVID-19 na izmeneniya v metabolome «vnutriutrobnogo pacienta». Dlya ocenki urovnya 31 aminokisloty v obrazcah amnioticheskoj zhidkosti i pupovinnoj plazmy beremennyh s COVID-19, poluchennyh pri rodorazreshenii, primenyali vysokoeffektivnuyu zhidkostnuyu hromatografiyu s mass-spektrometricheskoj detekciej. Osnovnuyu gruppu sostavili 29 pacientok s podtverzhdennym diagnozom COVID-19; kontrol'nuyu — 17 somaticheski zdorovyh zhenshchin s beremennost'yu bez oslozhnenij. Koncentracii vos'mi aminokislot v amnioticheskoj zhidkosti statisticheski znachimo (p < 0,05) razlichalis' mezhdu issleduemymi gruppami. Razrabotany modeli logisticheskoj regressii (chuvstvitel'nost' 0,84; specifichnost' — 1), pozvolyayushchie opredelyat', chto analiziruemaya amnioticheskaya zhidkost' vzyata ot pacientok, perenesshih COVID-19. V plazme pupovinnoj krovi znachimye razlichiya obnaruzheny dlya chetyrekh aminokislot. Postroennye modeli pozvolyayut vyyavlyat' prinadlezhnost' issleduemoj pupovinnoj plazmy pacientam gruppy kontrolya ili COVID-19 (chuvstvitel'nost' i specifichnost' — 1). Odnovremenno v dvuh tochkah (amnioticheskaya zhidkost' i pupovinnaya plazma), kompleksno otobrazhayushchih metabolom ploda, byli vyyavleny i statisticheski znachimo otlichalis' pri COVID-19 tri aminokisloty. Vozdejstvie virusa na organizm privodit k vyrazhennym izmeneniyam v metabolome amnioticheskoj zhidkosti i pupovinnoj plazmy ploda, chto mozhet privesti k narusheniyu programmirovaniya proizvodstva belkovyh molekul, no ne proyavlyaetsya pri rozhdenii.
37
Низяева, Н. В., Н. А. Ломова, Е. Л. Долгополова, У. Л. Петрова, Т. Э. Карапетян, Р. Г. Шмаков und В. Е. Франкевич. „Vliyanie novoj koronavirusnoj infekcii COVID-19 na sistemu «mat'–placenta–plod»“. Вестник Российского государственного медицинского университета, Nr. 2021(2) (April 2021). http://dx.doi.org/10.24075/vrgmu.2021.020.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Narushenie razvitiya placenty na rannih srokah beremennosti, associirovannoe s sistemnym porazheniem endoteliya sosudov pri COVID-19, mozhet privesti k ryadu oslozhnenij. Cel'yu issledovaniya bylo vyyavit' gistologicheskie i immunogistohimicheskie (IGH) osobennosti tkani placenty u beremennyh zhenshchin s COVID-19 na raznyh srokah gestacii i izuchit' ih rol' v patogeneticheskih mekhanizmah bolezni v sisteme «mat'–placenta–plod». Issledovali dve gruppy beremennyh: osnovnuyu iz 66 pacientok s COVID-19 i gruppu sravneniya iz 40 zhenshchin bez priznakov virusnoj infekcii. Vypolnyali makroskopicheskoe, mikroskopicheskoe i IGH-issledovaniya obrazcov placent. Proveden analiz kliniko-anamnesticheskih harakteristik pacientok s COVID-19 s uchetom tyazhesti techeniya zabolevaniya, rodorazresheniya i perinatal'nyh iskhodov. Pri IGH-okrashivanii pervichnymi antitelami u pacientok s tyazhelym i srednetyazhelym techeniem SOVID-19 povyshena ekspressiya v strukturah placenty provospalitel'nyh faktorov (TNFα, IL8) i snizhen uroven' protivovospalitel'nyh (IL4) (r < 0,05). V obrazcah placent zhenshchin osnovnoj gruppy detektirovana perestrojka vorsinchatogo dereva s razvitiem subklinicheskoj placentarnoj nedostatochnosti, v ryade sluchaev dekompensiruemoj v rodah, s razvitiem klinicheskoj kartiny ostroj gipoksii ploda. U materej s COVID-19 sleduet vybirat' akusherskuyu taktiku individual'no s uchetom faktorov riska i provedeniem v rodah nepreryvnoj kardiotokografii. Celesoobrazno provodit' IGH-issledovanie placenty rodil'nic s COVID-19 dlya utochneniya taktiki vedeniya novorozhdennogo i prognoza vozmozhnyh neonatal'nyh oslozhnenij.
38
Рогожина, А. А., А. В. Алесенко, И. Н. Курочкин, Л. О. Минушкина, У. А. Гутнер, М. А. Шупик, О. А. Малошицкая, А. Т. Лебедев und Д. А. Затейщиков. „Izmenenie koncentracii sfingolipidov v plazme krovi na fone gipolipidemicheskoj terapii u pacientov s rannim aterosklerozom“. Вестник Российского государственного медицинского университета, Nr. 2021(3) (Juni 2021). http://dx.doi.org/10.24075/vrgmu.2021.030.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Gipolipidemicheskie preparaty vliyayut na standartnye lipoproteiny, no kak izmenyayutsya pri lechenii drugie lipidy plazmy — ne izvestno. Cel'yu raboty bylo ocenit' dinamiku holesterina (HS), lipoproteinov vysokoj i nizkoj plotnosti (LVP i LNP), trigliceridov (TG) i sfingolipidov u pacientov s prezhdevremenno razvivshejsya ishemicheskoj bolezn'yu serdca, aterosklerozom i giperholisterinemiej na fone gipolipidemicheskoj terapii. V issledovanie vklyucheno 18 bol'nyh (srednij vozrast 53 ± 6,7 goda): v 1-j gruppe 6 pacientov poluchili startovye dozy statinov; vo 2-yu gruppu voshli 6 pacientov, ne dostigshih na fone startovoj terapii statinami celevyh urovnej LNP i prinimavshih uvelichennye dozy statinov; 7 pacientov 3-j gruppy ne dostigli celevyh urovnej LNP na fone terapii maksimal'no perenosimymi dozami statinov i ezetimiba i poluchali alirokumab. Issledovanie urovnya sfingolipidov provodili metodom mass-spektrometrii. V 1-j gruppe otmecheno snizhenie urovnya ceramida Cer 14:1 (p = 0,046) i sfingomielinov SM 22:1, SM 22:0, SM 24:0 (p = 0,028). Urovni obshchego HS (OHS), HS LNP, HS LVP i TG sushchestvenno ne izmenilis'. Vo 2-j gruppe otmecheno dostovernoe snizhenie urovnya OHC (p = 0,028), LNP (p = 0,043), sfingomielinov SM 18:1, SM 24:1 i SM 26:1, ceramida Cer 16:1 (p = 0,028). Cer 22:1 dostoverno uvelichilsya (p = 0,028). V 3-j gruppe OHS snizilsya na 36,2%, HS LNP (p = 0,018) — na 60,1% ot iskhodnyh znachenij (ΔHS LNP = –2,67 ± 3,12), vyyavleno povyshenie urovnya ceramida Cer 22:1 (p = 0,028). Pokazano, chto snizhenie soderzhaniya sfingomielinov proiskhodit na fone terapii statinami i korreliruet so snizheniem urovnya HS LNP. Znachimoj dinamiki ceramidov i ceramidnogo riska na fone terapii statinami ne zaregistrirovano, odnako pri dobavlenii k terapii ingibitora PCSK9 proizoshlo umen'shenie sootnosheniya Cer 16:0/24:0.
39
Осиков, М. В., Е. В. Давыдова und К. С. Абрамов. „(deleted 2)“. Вестник Российского государственного медицинского университета, Februar 2021. http://dx.doi.org/10.24075/10.24075/vrgmu.2021.003.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
V kompleksnom lechenii perelomov bedra u lic molodogo trudosposobnogo vozrasta perspektivno ispol'zovanie efferentnoj fizicheskoj terapii. Cel'yu raboty bylo izuchit' markery remodelirovaniya kostnoj tkani v dinamike konsolidacii pereloma bedrennoj kosti v usloviyah ozonoterapii. V issledovanie byli vklyucheny 20 muzhchin (gruppa 2, 47,8 ± 3,5 let) s perelomom diafiza bedrennoj kosti (AO/ASIF 32A, 32V). Kontrol'nuyu gruppu (gruppa 1, 46,8 ± 3,7 let) sostavili 10 zdorovyh muzhchin. Pacientam podgruppy 2a (n = 10) provodili standartnoe lechenie, podgruppy 2b (n = 10) — standartnoe lechenie i maluyu autogemoozonoterapiyu (MAGOT) pri koncentracii ozona 20 mg/l. V dinamike na 7-e, 30-e, 90-e sutki opredelyali intensivnost' konsolidacii (po shkale RUST), S-koncevye telopeptidy kollagena I tipa (bCTx, pg/ml) v krovi, S-koncevoj propeptid prokollagena I tipa (PICP, ng/ml). Rezul'taty ocenki po shkale RUST v podgruppah 2a i 2b na 7-e sutki — 4 balla, na 30-e sutki — 6,5 i 8,7 ballov, na 90-e — 10 i 11,5 ballov sootvetstvenno. Na fone MAGOT mineral'naya plotnost' kostnoj tkani v podgruppe 2b na 90-e sutki dostigala 90% protiv 78% v podgruppe 2a, chto otrazhaet znachimo vysokie tempy konsolidacii. Na fone MAGOT bCTx na 30-e sutki byl vyshe, chem v podgruppe 2a (sootvetstvenno 2289,4 [2145,3; 2365,4] protiv 1894,6 [1745,3; 2098,2], PICP znachimo povyshalsya v sravnenii s podgruppoj 2a na 7-e sutki, s maksimumom na 30-e i 90-e sutki nablyudeniya (30-e sutki: 268,3 [231,2; 286,3] protiv 183,2 [174,6; 195,6], 90-e sutki: 584,6 [512,3; 589,3] protiv 351,2 [312,3; 369,4]. Primenenie MAGOT okazyvaet pozitivnoe vliyanie na kachestvo i intensivnost' formirovaniya kostnogo regenerata u muzhchin s zakrytym neoslozhnennym izolirovannym perelomom diafiza bedrennoj kosti.
40
Осиков, М. В., Е. В. Давыдова und К. С. Абрамов. „Markery remodelirovaniya kostnoj tkani pri konsolidacii izolirovannogo pereloma bedrennoj kosti v usloviyah sistemnoj ozonoterapii“. Osobennosti techeniya sochetannoj infekcii VICH/SARS-CoV-2 v usloviyah pandemii, Nr. 2021(1) (Februar 2021). http://dx.doi.org/10.24075/vrgmu.2021.003.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
V kompleksnom lechenii perelomov bedra u lic molodogo trudosposobnogo vozrasta perspektivno ispol'zovanie efferentnoj fizicheskoj terapii. Cel'yu raboty bylo izuchit' markery remodelirovaniya kostnoj tkani v dinamike konsolidacii pereloma bedrennoj kosti v usloviyah ozonoterapii. V issledovanie byli vklyucheny 20 muzhchin (gruppa 2, 47,8 ± 3,5 let) s perelomom diafiza bedrennoj kosti (AO/ASIF 32A, 32V). Kontrol'nuyu gruppu (gruppa 1, 46,8 ± 3,7 let) sostavili 10 zdorovyh muzhchin. Pacientam podgruppy 2a (n = 10) provodili standartnoe lechenie, podgruppy 2b (n = 10) — standartnoe lechenie i maluyu autogemoozonoterapiyu (MAGOT) pri koncentracii ozona 20 mg/l. V dinamike na 7-e, 30-e, 90-e sutki opredelyali intensivnost' konsolidacii (po shkale RUST), S-koncevye telopeptidy kollagena I tipa (bCTx, pg/ml) v krovi, S-koncevoj propeptid prokollagena I tipa (PICP, ng/ml). Rezul'taty ocenki po shkale RUST v podgruppah 2a i 2b na 7-e sutki — 4 balla, na 30-e sutki — 6,5 i 8,7 ballov, na 90-e — 10 i 11,5 ballov sootvetstvenno. Na fone MAGOT mineral'naya plotnost' kostnoj tkani v podgruppe 2b na 90-e sutki dostigala 90% protiv 78% v podgruppe 2a, chto otrazhaet znachimo vysokie tempy konsolidacii. Na fone MAGOT bCTx na 30-e sutki byl vyshe, chem v podgruppe 2a (sootvetstvenno 2289,4 [2145,3; 2365,4] protiv 1894,6 [1745,3; 2098,2], PICP znachimo povyshalsya v sravnenii s podgruppoj 2a na 7-e sutki, s maksimumom na 30-e i 90-e sutki nablyudeniya (30-e sutki: 268,3 [231,2; 286,3] protiv 183,2 [174,6; 195,6], 90-e sutki: 584,6 [512,3; 589,3] protiv 351,2 [312,3; 369,4]. Primenenie MAGOT okazyvaet pozitivnoe vliyanie na kachestvo i intensivnost' formirovaniya kostnogo regenerata u muzhchin s zakrytym neoslozhnennym izolirovannym perelomom diafiza bedrennoj kosti.
41
Necef, Mehmet Ümit. „Larmende Tavshed“. Tidsskriftet Antropologi, Nr. 66 (28.10.2012). http://dx.doi.org/10.7146/ta.v0i66.27315.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Der er en del felter i forbindelse med etniske minoriteter i Danmark, som en række forskere og debattører ønsker at forbigå i tavshed. Man mener tilsyneladende, at videnskabelige undersøgelser og teoretisering samt en åben, offentlig debat om kontroversielle emner risikerer at sætte nydanskere i dårligt lys. I denne artikel diskuterer jeg kun to af disse områder, overkriminalitet og æresdrab. Artiklen bygger på en kritisk læsning af de pågældende forskeres og debattørers argumenter og synspunkter, som fremkommer enten i en videnskabelig form eller som artikler eller udtalelser i pressen. Yderligere inddrager jeg en del data fra Danmarks Statistik. Med hensyn til den eventuelle overkriminalitet blandt nydanskere handler tavsheden dels om at ignorere den videnskabelige debat om forskellige måder at korrigere rå data på, dels om at undgå at forholde sig til spørgsmålet om, hvorvidt den eventuelle overkriminalitet har at gøre med de etniske gruppers kulturelle baggrund. I denne sammenhæng ses der ofte bort fra de store forskelle mellem etniske minoritetsgrupper. Angående æresdrab fremfører man, at forklaringer, som inddrager kulturen som et hovedelement, er essentialistisk og kulturalistisk, og i stedet præsenterer man enten psykologiserende og partikularistiske eller generaliserende og universalistiske fortolkninger. I debatten om æresdrab har man eksempelvis flere gange påstået, at der ikke er væsentlige forskelle mellem æresdrab og jalousidrab. Jeg præsenterer til sidst en række mulige forklaringer på, hvorfor man prøver på at undgå kultur som en forklaringsfaktor, og argumenterer for, at man ikke nødvendigvis bliver kulturfundamentalist eller -determinist, blot fordi man bruger kultur som forklaringsfaktor i forbindelse med et negativt fæno- men. Man kan nemlig have en procesorienteret tilgang, der har blik både for kontinuiteten og forandringen. Søgeord: tavshed, kriminalitet, æresdrab, kultur, essentialisme, indvandrer- forskning There are certain issues concerning ethnic minorities in Denmark, which a number of scholars and public figures wish to pass over in silence. They appear to believe that scientific investigations, and open public debate on controversial topics risk throwing a negative light on ethnic minorities. In this article, I take up two of these topics: the overrepresentation of ethnic minorities in criminal statistics, and so-called honour killing among some ethnic communities. The article builds on a critical reading of the arguments and views of the researchers and public figures in question, which are put forward in scientific articles and in the media. In presenting my critique, I also draw on data from official Danish statistics. Regarding the possible overrepresentation of ethnic minorities in criminality, the silence is about ignoring the scientific debate about the different methods of statistical adjustment of data, and about avoiding the question of whether the overrepresentation in criminality has to do with the cultural backgrounds of ethnic groups. In this context, the major differences among ethnic groups are overlooked. With regard to the phenomenon of honour killing, the scholars and public figures in question claim that explanations which include culture as a main element are essentialising and culturalising; instead, they present psychologising and particularistic or generalising and universalistic interpretations. For instance, it has been claimed that there are no fundamental differences between honour killings and “crimes of passion”. Finally, I present some possible explanations why the concept of culture is avoided as an explanatory factor, and argue that a scholar does not become a cultural fundamentalist or determinist, merely because s/he uses culture as an explanatory element in relation to a social and cultural phenomenon. Rather, culture as an explanatory concept permits a process-orientated approach, which encompasses both continuity and change. Keywords: Silence, criminality, honor killing, culture, essentialism, immigrant research
42
Sohl, Lena, und Magnus Wennerhag. „Redaktörerna har ordet“. Sociologisk Forskning 58, Nr. 1–2 (04.06.2021). http://dx.doi.org/10.37062/sf.58.23215.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Det här numret ägnar vi i huvudsak åt sociologisk forskning om covid-19-pandemins samhälleliga konsekvenser. Redan kort efter pandemins utbrott, i april 2020, publicerade tidskriften ett samtal mellan fyra svenska sociologer om covid-19-pandemin och vårt samhälles hantering av den. Vi bjöd kort därefter in Shai Mulinari, Linda Soneryd och Susanna Öhman att vara gästredaktörer till ett kommande temanummer med färsk empirisk forskning om hur samhället och människors liv har påverkats av coronakrisen och covid-19-pandemin. Resultatet blev detta dubbelnummer, som på olika sätt ger viktiga inblickar i hur pandemin har påverkat samhället i stort och olika utsatta gruppers livsvillkor. I de olika artiklarna får vi bland annat veta mer om vad svenskarna varit mest oroliga för under pandemin, hur arbetssituationen för personal inom vård och omsorg påverkades av den nya virussjukdomen, hur människor har förhållit sig till ”den svenska strategin” i sin vardag och hur dem vars anhöriga har avlidit under pandemin har hanterat de restriktioner som omöjliggjorde ett sista farväl vid dödsbädden. De enskilda artiklarna presenteras mer utförligt i den härpå följande introduktionen av gästredaktörerna, som vi även vill tacka för deras gedigna arbete med numret. I detta nummer presenterar vi också en ny satsning i form av så kallade research notes eller forskningsnotiser. Den tidigare Lundaredaktionen för tidskriften gav 2017 ut ett helt nummer med sådana forskningsnotiser, under temat ”Look at what’s happening in Sweden”. Den nuvarande redaktionen vid Södertörns högskola vill nu göra detta till ett stående inslag i Sociologisk Forskning. Forskningsnotiserna är tänkta att presentera nya forskningsresultat i kortare textformat än sedvanliga artiklar. Notiserna ska utgå från egen empirisk forskning om samhällsförhållanden i Sverige, men även komparativa studier som berör svenska förhållanden kan publiceras. Ni hittar en introducerande text som beskriver hur forskningsnotiserna ska utformas längre fram i detta nummer. I numret finns även recensioner av fem nyutkomma böcker. Två recensioner anknyter till numrets övergripande tema om covid-19-pandemin. I sin recension av Peter Baldwins Fighting the first wave. Why the Coronavirus was tackled so differently across the globe (2021) noterar Anne Kaun att Sverige ges en central roll i boken, och att Baldwin skriver fram sin egen position genom att argumentera för att Sverige tog fel väg i pandemin. Tobias Olofsson recenserar Johan Hirschfeldts och Olof Peterssons Rättsregler i kris (2020), en bok som också diskuterar Sveriges krishantering under coronaviruspandemin. Olofsson menar att författarna gör en ambitiös genomlysning av svensk krislagstiftning och att deras text inte bara är ”hantverksmässigt intressant utan den är också sociologiskt spännande då de antaganden framställningen bygger på och de slutsatser som presenteras resonerar med centrala sociologiska teman”. Övriga recensioner i numret behandlar böcker med helt andra teman. Hannah Bradby framhåller att Marie Sépulchres Disability and citizenship studies (2021) är tydlig och välstrukturerad i sitt sätt att undersöka funktionalitet, aktivism och medborgarskap samt sätter dessa teman i relation till frågor som ojämlikhet och social rättvisa. Stina Fernqvist närmar sig Sara Eldéns Forskningsetik. Vägval i samhällsvetenskapliga studier (2020) utifrån tankar kring de konkreta situationer vi som samhällsvetenskapliga forskare återkommande ställs inför: ”situationer som kräver självreflektion och som pockar på vår uppmärksamhet med frågor om vad forskningsetik egentligen är i praktiken”. Fernqvist uppmärksammar Eldéns påpekande att en bra forskare kanske alltid måste utstå ”en aning ångest” eftersom den samhällsvetenskapliga forskning som inbegriper människor alltid är en komplicerade process. Slutligen tar sig David Scott an Ian Buchanans Assemblage theory and method (2020) genom att diskutera begreppet assemblage – som översatts till ”sammansättning” – ett begrepp som fått genomslag inom samhällsvetenskaperna under det senaste decenniet. Scott menar att Buchanans bok saknar resonemang om hur ”teoretiska begrepp omsätts i metodologisk praktik”, vilket han finner märkligt då boken ”har ordet method i titeln”. Vi vill även uppmana er att sända oss era artikelmanus, forskningsnotiser, förslag på recensioner och idéer för framtida temanummer. Sociologisk Forskning publicerar bidrag på svenska och övriga skandinaviska språk samt på engelska. Sociologisk Forskning tillämpar anonymiserad kollegial granskning (double blind peer review) och alla artiklar publiceras med omedelbar öppen tillgång (open access) på tidskriftens hemsida. Lena Sohl och Magnus Wennerhag Redaktörer för Sociologisk Forskning
43
Bjørngaard, Johan Håkon, Steinar Krokstad, Roar Johnsen, Anita Oxaas Karlsen, Kristine Pape, Morten Støver und Steinar Westin. „Epidemiologisk forskning om uførepensjon i Norden“. Norsk Epidemiologi 19, Nr. 2 (06.01.2010). http://dx.doi.org/10.5324/nje.v19i2.580.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
<span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPSMT;"><span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPSMT;"><p align="left">En relativ stor andel av befolkningen i yrkesaktiv alder i de nordiske landene mottar uførepensjon, og i Norge er det en klar tendens til økning. Parallelt med dette har interessen for forskning rundt uførepensjon som fenomen økt. Vi har i denne studien beskrevet den epidemiologiske forskningen om uførepensjon i Norden. I en systematisk litteraturgjennomgang fant vi 118 aktuelle artikler. Alle de nordiske landene er godt representert. Kohortstudier med uførepensjon som endepunkt utgjorde hovedvekten av materialet, hvor 67 var populasjonsbaserte mens 29 tok utgangspunkt i selekterte pasientpopulasjoner. I alt seks kohortstudier benyttet uførepensjon som eksponering. Vi fant videre syv kasus-kontrollstudier og ni forsøk. Det er betydelig dokumentasjon på at ulike sykdommer og helseplager er assosiert med økt risiko for uførhet, i tillegg til at sosioøkonomiske og arbeidsrelaterte forhold er av betydning. Gjennomgangen viser at den epidemiologiske forskningen for det meste har rettet blikket mot individuelle årsaker til uførepensjonering. Selv om denne forskningen er viktig, kan den neppe forklare økningen vi har sett i det siste tiåret. Den videre forskningen bør utforske nærmere hvordan individuell sårbarhet ender i utstøtelse fra arbeidslivet. Med tanke på den omfattende forskningen om årsaker på dette feltet, bør man også i større grad gjennomføre forsøk for å bedre utsatte gruppers arbeidsdeltakelse.</p><span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPSMT;"><span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPSMT;"><p align="left">Bjørngaard JH, Krokstad S, Johnsen R, Karlsen AO, Pape K, Støver M, Sund E, Westin S. <span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPS-BoldMT;"><span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPS-BoldMT;"><strong>Epidemiological research on disability benefits in the Nordic countries. </strong></span></span><em><span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPS-ItalicMT;"><span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPS-ItalicMT;">Nor J Epidemiol </span></span></em><span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPSMT;"><span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPSMT;">2009; </span></span><strong><span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPS-BoldMT;"><span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPS-BoldMT;">19 </span></span></strong><span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPSMT;"><span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPSMT;">(2): 103-114</span></span></p></span></span></span><span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPSMT;"><p align="left"> </p><strong><p align="left"><span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPS-BoldMT;"><span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPS-BoldMT;">ENGLISH SUMMARY</span></span></p></strong><span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPSMT;"><span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPSMT;"><p align="left">A substantial part of the workforce in the Nordic countries receives a disability benefit, and in Norway this beneficiary rate is growing. As a result, disability benefit has been the subject of new interest and research. In this study we have reviewed the epidemiological research on disability benefit in the Nordic countries. A systematic review of the literature identified 118 articles of relevance. The majority of the articles are cohort studies using disability benefit as an end point, with 67 studies being population-based and 29 based on patient populations. Six cohort studies use disability benefit as an exposure. There were seven casecontrol studies and nine studies describing different interventions. In our material, associations between different health issues and work disability are well documented, as well as the importance of socioeconomic and work-related factors. The review reveals an emphasis on individual risk factors. Although important, individual factors alone can not explain the last decade’s growth in the disability beneficiary rate. Further research should investigate more thoroughly how individual vulnerability results in work force exclusion. Given the extensive previous risk factor research, there is a need for interventions to improve vulnerable groups’ work participation.</p></span></span></span></span><span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPSMT;"><span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPSMT;">.</span></span>