Auswahl der wissenschaftlichen Literatur zum Thema „Græsk filosofi“

To store områder behandles i artiklen, nemlig antropologien og teologien i Siraks Bog. Ifølge Hildal repræsenterer Sirak ikke noget helt nyt blandt de bibelske skrifter, men følger derimod traditionen, der dog videreudvikles og specificeres. Endvidere undersøges Siraks inspiration fra græsk filosofi samt hans syn på loven og dens forhold til visdommen

Forholdet mellem kvalitet og kvantitet har været et væsentligt tema i kritikkenaf den moderne arkitektur. Kritikken har rettet sig mod de kvantitative faktorersdominans: Forenklet sagt det, at funktionalistisk arkitektur er styret af tal, vedtypisk at gøre brug af masseproduktion, kalkulen som en ufejlbarlig metode, ogeksakte talmæssige normer for konstruktioner.Mit bidrag til denne diskussion har hentet inspiration et helt andet sted iarkitekturhistorien. Eksempler fra græsk filosofi og den tidlige middelalderstænkere viser, at tallene har haft mange betydninger og roller. I dag optræder detypisk under fællesbetegnelsen kvantitet. Til forskel fra dette generiske niveaubevæger jeg mig på et historisk plateau, hvor de oldkristne forfattere fortolkedenogle bestemte tal. Med denne tænkning fik de to betydninger: 1) tal som et praktisk redskab, fx ved afsætning af mål på byggepladsen, og 2) en dybere, skjult betydning, ofte brugt i kombination med privilegerede, geometriske former.Den sidste modus knyttede en metafysisk dimension til tallene. Dette tankestofinddrager jeg i en analyse af udvalgte tidligmiddelalderlige bygningsværker afcentralplantypen.

Slagmark præsenterer med nr. 59 et temanummer om en række af de mange filosofiske tænkere, der har beskæftiget sig med ’det politiske’ fra antikken til dag. Ordet ’politisk’ kommer af det græske politikos, der betyder ’vedrørende en borger’ i bystaten, som udgjorde rammen for udviklingen af den politiske filosofi. I dag er politisk filosofi blevet en traditionel betegnelse for den intellektuelle refleksion over problemstillinger, normer og værdier, der angår fællesskaber som samfund eller stat og forholdet mellem fællesskab og individ. Den politiske filosof analyserer ’den politiske situation’ og søger svar på, hvorledes tingene bør være.