Einloggen

Thematische Bibliographien / Europæiske Union

Auswahl der wissenschaftlichen Literatur zum Thema „Europæiske Union“

Autor: Grafiati

Veröffentlicht am 25. Juli 2024

Zuletzt aktualisiert am 26. Juli 2024

Geben Sie eine Quelle nach APA, MLA, Chicago, Harvard und anderen Zitierweisen an

Wählen Sie eine Art der Quelle aus:

Inhaltsverzeichnis

Zeitschriftenartikel
Bücher

Machen Sie sich mit den Listen der aktuellen Artikel, Bücher, Dissertationen, Berichten und anderer wissenschaftlichen Quellen zum Thema "Europæiske Union" bekannt.

Neben jedem Werk im Literaturverzeichnis ist die Option "Zur Bibliographie hinzufügen" verfügbar. Nutzen Sie sie, wird Ihre bibliographische Angabe des gewählten Werkes nach der nötigen Zitierweise (APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver usw.) automatisch gestaltet.

Sie können auch den vollen Text der wissenschaftlichen Publikation im PDF-Format herunterladen und eine Online-Annotation der Arbeit lesen, wenn die relevanten Parameter in den Metadaten verfügbar sind.

Zeitschriftenartikel zum Thema "Europæiske Union"

1

Kundnani, Hans. „Den Europæiske union under forandring“. Udenrigs, Nr. 1 (01.05.2014): 19–24. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i1.118488.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Valget til Europa-Parlamentet står for døren. Her med en tale afholdt af Hans Kundnani som er research director ved European Council. Talen blev afholdt 31. marts 2014 på en EU-koference i København.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

2

Østergaard, Uffe. „Højredrejning i den Europæiske Union“. Udenrigs, Nr. 1 (01.05.2014): 37–44. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i1.118491.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

3

Wilken, Lisanne. „Sproglige minoriteter og kulturpolitik i Den Europæiske Union“. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 10, Nr. 31 (01.11.2004): 38–42. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v10i31.117240.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

4

Elholm, Thomas. „Den europæiske unions harmonisering af strafferetten“. Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 89, Nr. 2 (15.06.2002): 77–105. http://dx.doi.org/10.7146/ntfk.v89i2.137508.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

New information technology and the increasing transnational mobility of persons and goods have lead to changes in patterns of both crime and criminality. As crime becomes more globalised, legal instruments designed to combat crime at the international level have flourished. One of the international policy forums issuing legislation aimed to reduce crime is the European Union. This article examines the background, procedures and goals of the EU policy toward harmonisation of the criminal law. It is suggested that important principles underlying the criminal codes of EU Member States since the Enlightenment are not always respected nor even discussed in regard to EU legislation on harmonisation. Founded on a bizarre concept of justice, the EU seems far more devoted to developing a harmonised and more severe penal system than to the traditional principles of a well functioning, necessary and proportional criminal law.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

5

Pedersen, Thomas. „Peter Nedergaard, Organiseringen af den Europæiske Union, København: Handelshøjskolens Forlag, 373 s., kr. 248,00.“ Politica 27, Nr. 2 (01.01.1995): 236. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v27i2.67936.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

6

Henningsen, Hans. „The Nordic and the Baltic States“. Grundtvig-Studier 44, Nr. 1 (01.01.1993): 55–60. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v44i1.16099.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

De nordiske og de baltiske stater i Europa i dagAf Hans HenningsenDenne artikel fremstiller Grundtvigs tanker om folk og folkelighed i forbindelse med den supranationale unionstankes sammenbrud i øst og etableringen af en supranational union i vest. De nye baltiske statsdannelser benyttes som eksempler på nationalstater, hvor befolkningen synes at kunne leve i fred med store, ikke-baltiske minoriteter uden etniske konflikter. Grundtvigs tanker om folkelighed anskues i forlængelse heraf som grundlag for en forståelse af nationalstaten som et alternativ til den tanke om en union i form af et supranationalt demokrati, der præger de europæiske unionsplaner. Begrebet nationalstat opfattes her ikke nationalistisk, men tolkes i overensstemmelse med Grundtvigs tanker om det folkelige som lig med den demokratisk-folkelige kultur. Disse planer sigter mod at lade en mængde folkeslag indgå. i en fælles europæisk stat, idet begrebet om en demokratisk stat løsnes fra forbundetheden med begrebet om nationalstaten. Artiklen fremlægger en alternativ model hertil, idet det påpeges, at der i Danmark i forlængelse af Grundtvigs tanker ikke skelnes mellem kultur og politik. Forudsætningen for et virkeligt demokrati er denne forbindelse mellem folkelivet og det politiske liv, og eftersom der ikke eksisterer en fælles, europæisk kultur, vil et supranationalt demokrati aldrig blive et sandt demokrati.Tilliden til det supranationale demokrati bunder dybest set i rationalismens abstrakte menneskesyn, det menneskesyn, Grundtvig bekæmpede. Grundtvigs definition af 'folk', 'folkelighed' samt 'levende vekselvirkning' er ikke blot grundlag for denne forbindelse mellem kultur og demokrati, men sikrer også I overensstemmelse med Grundtvigs universalhistoriske perspektiv, at der tages hensyn til de forskellige folkeslags individuelle særpræg. Netop forskellene er basis for en fri samvirken og vekselvirkning mellem folkeslagene, således som det har været målet for dansk indenrigs- og udenrigspolitik de sidste 100 år. Europa har i dag mulighed for at etablere et sådant frit fællesskab, men i stedet vælger unionstilhængene at se bort fra de nationale forskelle og opbygge et supranational demokrati med udgangspunkt i rationalismens abstrakte menneskesyn.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

7

Pedersen, Morten Jarlbæk. „Kilder til output-legitimitet: Et overset perspektiv?“ Samfundsøkonomen 2016, Nr. 3 (28.07.2016): 14–19. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2016i3.140714.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Diskussioner om legitimitet i den Europæiske Union bygger ofte på det teoretiske skel mellem output-legitimitet og andre former for legitimitet. Dette skyldes ikke mindst, at netop Unionens evne til at levere reelle løsninger på reelle problemer er en væsentlig – hvis ikke den væsentligste – kilde til, at Unionen som helhed kan vurderes som legitim. Diskussionen om betydningen af output-legitimitet har dog ikke ført til, at dette begreb er blevet nøjere udforsket endsige operationaliseret og drevet til empiriske undersøgelser. Ét forslag til en sådan operationalisering er at tage et eksplicit tværdisciplinært udgangspunkt og søge at kombinere juridiske metoder med politologisk teoridannelse gennem begrebet ”regulatorisk kvalitet”.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

8

Nedergaard, Peter, Maja Friis und Mads Dagnis Jensen. „Beslutningsprocesser under EU-formandskaber“. Politica 52, Nr. 2 (18.05.2020): 147–69. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v52i2.130809.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Denne artikel analyserer beslutningsprocesserne i centraladministrationerne under varetagelsen af formandskaberne i den Europæiske Union (EU). Gennem et Most Different Systems Design sammenlignes det polske, danske og cypriotiske EU-formandskab i årene 2011-2012, som tilsammen udgjorde en såkaldt Trio. De tre lande adskiller sig politisk, administrativt og geografisk. På trods af disse forskelle og forskelle i politiske reaktionsmønstre kan der også spores betydelige ligheder landene imellem. De viser sig, når man inddrager hele formandskabsprocessen og embedsmændenes meget centrale rolle heri. Med et datagrundlag bestående af interviews med over 80 embedsmænd i alle tre medlemslande dækkende en periode på cirka tre år, påvises det i artiklen, at der er generaliserbar viden om EU-formandskabernes beslutningsprocesser.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

9

Kelstrup, Morten. „Knud Erik Jørgensen, Det udenrigspolitiske samarbejde i Den Europæiske Union, Århus: Systime, 1996,169 s., kr. 165,00.“ Politica 28, Nr. 3 (01.01.1996): 385. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v28i3.68067.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

10

Lehn, Maja, und Izabella Garnett. „Køn, seksualitet og politik i Eurovision Song Contest 2007“. Culture and History: Student Research Papers 6, Nr. 1 (02.01.2022): 48–61. http://dx.doi.org/10.7146/chku.v6i1.129544.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Denne artikel undersøger Serbiens positionering i Den Europæiske Union (EU) med udgangspunkt i Eurovision Song Contest (ESC) i 2007 og 2008, samt hvordan Serbiens deltagelse og sejr i ESC var med til at styrke muligheden for et EU-medlemskab efter landets selvstændighed i 2006. Artiklen argumenterer for, at Serbien i ESC fremstillede sig selv som et land, der delte politiske værdier med EU, for at øge sine chancer for et EU-medlemskab. Dernæst argumenterer artiklen for, at den serbiske sangerinde Marija Šerifovićs deltagelse og sejr i ESC og hendes virke som EU-ambassadør er blevet brugt til at signalere, at landet accepterer minoriteter. Artiklen viser, hvordan Šerifović bliver set som en Anden både gennem en politisering og et efterfølgende forsøg på afpolitisering af EU samt gennem hendes køn, etnicitet og diskursen om hendes formodede seksualitet.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Mehr Quellen

Bücher zum Thema "Europæiske Union"

1

Borberg, Hjarn Zernichow. Den Europæiske Union. København: Handelshøjskolens Forlag, 2010.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

2

Hansen, Carsten Svane. En union: Den Europæiske Union efter Maastricht. Herning: Systime, 1994.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

3

Hoffmeyer, Niels, und Richard Mongin Forrest. EU-traktaten efter Nice og København. Kbh: Thomson, 2005.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

4

Jørgensen, Knud Erik. Det udenrigspolitiske samarbejde i den Europæiske Union. Århus: Systime, 1996.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

5

Christoffersen, Poul Skytte. Traktaten om Den Europæiske Union: Konferencen vedrørende. [Copenhagen]: Jurist og okonomforbundets forlag, 1992.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

6

Peter, Gjørtler, Kamp Mads und Koch Henning 1956-, Hrsg. Traktaterne om Den Europæiske Union: Sammenholdt med Edinburgh-aftalen og Traktaterne om De Europæiske Fællesskaber. 2. Aufl. København: Karnov, 1994.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

7

Baron, Irène. Europæiske fællesskaber?: Identiteter, fortællinger og konflikter i Europa. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2015.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

8

Dansk institut for internationale studier., Hrsg. De danske forbehold over for den europæiske union: Udviklingen siden 2000. [Copenhagen]: DIIS, Dansk institut for internationale studier, 2000.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

9

Dansk institut for internationale studier., Hrsg. De danske forbehold over for den europæiske union: Udviklingen siden 2000. [Copenhagen]: DIIS, Dansk institut for internationale studier, 2000.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

10

Vesterdorf, Peter L. Demokrati uden grænser: En bog om demokrati og Den europæiske union. København: Fremad, 1994.

Den vollen Inhalt der Quelle finden

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Wir bieten Rabatte auf alle Premium-Pläne für Autoren, deren Werke in thematische Literatursammlungen aufgenommen wurden. Kontaktieren Sie uns, um einen einzigartigen Promo-Code zu erhalten!