Auswahl der wissenschaftlichen Literatur zum Thema „Et Kursus i Mirakler“

Geben Sie eine Quelle nach APA, MLA, Chicago, Harvard und anderen Zitierweisen an

Wählen Sie eine Art der Quelle aus:

Machen Sie sich mit den Listen der aktuellen Artikel, Bücher, Dissertationen, Berichten und anderer wissenschaftlichen Quellen zum Thema "Et Kursus i Mirakler" bekannt.

Neben jedem Werk im Literaturverzeichnis ist die Option "Zur Bibliographie hinzufügen" verfügbar. Nutzen Sie sie, wird Ihre bibliographische Angabe des gewählten Werkes nach der nötigen Zitierweise (APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver usw.) automatisch gestaltet.

Sie können auch den vollen Text der wissenschaftlichen Publikation im PDF-Format herunterladen und eine Online-Annotation der Arbeit lesen, wenn die relevanten Parameter in den Metadaten verfügbar sind.

Zeitschriftenartikel zum Thema "Et Kursus i Mirakler"

1

Nielsen, Birgitte Lund, Michael E. Caspersen und Bettina Dahl. „Hvad skal ph.d.- studerende på naturvidenskab vide om undervisning?“ Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 6, Nr. 10 (01.03.2011): 18–24. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v6i10.5555.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Vi præsenterer en teoretisk analyse af rammesætningen af et kursus i undervisning for ph.d.-studerende ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet (NAT-AU).Analysen anvendes som referenceramme for en præsentationaf det udviklede kursus og de studerendes evaluering af første gennemløb. Fremover er et lettere revideret kursus obligatoriskfor alle ph.d.-studerende ved NAT-AU, bl.a. begrundet i de positive erfaringer fra det beskrevne kursus.Med afsæt i den teoretiske analyse og evalueringsresultaterne diskuteres, hvordan man kan indarbejde en progressionstankegang i udvikling af universitetsunderviseres undervisningsfaglighed, der omfatter dette grundkursus og adjunktpædagogikum.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
2

Fibiger, Thomas. „Sekteriske myter: Lokale diskussioner om historie og sekterisme i Bahrain“. Tidsskrift for Islamforskning 13, Nr. 1 (27.01.2019): 112–33. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v13i1.112228.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Denne artikel er baseret på antropologisk feltarbejde blandt især shiamuslimer i Bahrain. I Bahrain bliver fortællinger om forholdet mellem shia- og sunnimuslimer på forskellige tidspunkter i øens og den islamiske historie ofte fremhævet for at forklare og diskutere sekterisme og sekteriske relationer. Artiklen tager udgangspunkt i en særlig historie om sheik Muhammad Abu Ruman, hvis helgengrav er et yndet pilgrimsmål i nutidens Bahrain. Muhammad Abu Ruman er kendt for engang, ved hjælp af mirakler og Imam al-Mahdis mellemkomst, at have overbevist Bahrains sunnimuslimske regent om shiaislam som den rette islam. Historier som denne viser, hvordan sekteriske kategorier bringes i spil, men også, at de er til konstant forhandling og diskussion. Dermed bruges historiefortællinger også til at udvikle og perspektivere aktuelle sekteriske forhold.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
3

Hansen, Claus Thorp. „Udvikling af et kursus i konceptsyntese for forskellige ingeniørstuderende“. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 6, Nr. 11 (01.09.2011): 32–38. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v6i11.5540.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Artiklen beskriver revisionen af et kursus i konceptsyntese. Kurset revideres af hensyn til en ny målgruppe med forskellige faglige forudsætninger. Et vigtigt element i kurset er koncepttankegangen: Der skal skabes en ide med produktet, dvs. produktet skal være attraktivt i brugernes perspektiv, og der skal skabes en ide i produktet, dvs. tekniske løsninger skalskabes. Som arbejdsmetode til revisionen vælges en systematisk synteseorienteret fremgangsmåde. Først beskrives kurset i fem dimensioner. Derefter opsøges ideer ved variation i dimensionerne, og forslag til helhedsløsninger skabes. Løsningsforslag vurderes m.h.t. attraktivitet for de forskellige studerende, og om kurset lever op til konceptsyntese som undervisningsobjektog er realiserbart.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
4

Schäfke, Werner, Bente Kristiansen, Karina Kim Egholm Elgaard und Maiken Stensgaard Hølmkjær. „Forskningsbaseret læring og innovativ praksis på jurauddannelsen“. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 13, Nr. 24 (08.03.2018): 104–19. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v13i24.96746.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
På Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, udvikles en ny læringsplatform i form af et e-tidsskrift inden for skatte- og afgiftsret, UCPH Fiscal Relations Law Journal, med et tilhørende kursus. Her skal de studerende skrive videnskabelige og innovative artikler under tæt supervision af en forsker fra universitetet eller en praktiker fra det offentlige eller private erhvervsliv. Læringsplatformen skal hjælpe de studerende til bedre muligheder for at kombinere retsvidenskabelig forskning med juridisk praksis i en sammenhæng, hvor der lægges vægt på innovation og bredere forståelse af samfundsmæssige problemstillinger. Denne artikel præsente-rer, hvordan e-tidsskriftet og det tilhørende kursus påtænkes at arbejde med pro-blemorienteret og forskningsbaseret læring inden for en professionsorienteret uni-versitetsuddannelse. Kurset afholdes for første gang i efterårssemestret 2017. Ar-tiklen præsenterer derfor alene kursusdesignet og de pædagogiske overvejelser bag det, idet vi endnu har evalueringerne til gode, der vil vise, om forventningerne til læringsplatformen kan indfries, når kurset er blevet gennemført
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
5

Brøndgaard, Povl Erik. „Mediefag og fagets grænser“. MedieKultur: Journal of media and communication research 5, Nr. 11 (27.08.1989): 7. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v5i11.839.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Den 9. -11. december 1988 blev der på Danmarks Lærerforenings kursus- center "Skarrildhus" ved Herning afholdt en nordisk konference om "De elektroniske billedmedier og mediepædagogikken" arrangeret af SMID. I konferencen deltog bl.a. forskere og undervisere inden for folkeskolen, gymnasiet og HF. Artiklen her er et indlæg i debatten på konferencen, hvor Povl Erik Brønd- gaard kan forestille sig "et mere bredt anlagt massekommunikationsfag, hvor journalistiske arbejdsprocesser og arbejdsmetoder er et væsentligt aspekt".
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
6

Weischer, Ole. „Data-medielinien på Maribo Gymnasium - et bud på det tidssvarende gymnasium“. MedieKultur: Journal of media and communication research 5, Nr. 11 (27.08.1989): 8. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v5i11.841.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Den 9. -11. december 1988 blev der på Danmarks Lærerforenings kursus- center "Skarrildhus" ved Herning afholdt en nordisk konference om "De elektroniske billedmedier og mediepædagogikken" arrangeret af SMID. I konferencen deltog bl.a. forskere og undervisere inden for folkeskolen, gymnasiet og HF. Ole Weischers artikel demonstrerer, at data-medielinien på Maribo Gym- nasium endte som en ren medielinie, og at mediefaget - for ham at se - bør findes inden for rammerne af fagene: billedkunst, musik, samfunds- fag og dansk.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
7

Tybjerg, Jette. „Skrift, lyd og billede - om mediefag som forsøg på VUC, Randers 1987 - 1989“. MedieKultur: Journal of media and communication research 5, Nr. 11 (27.08.1989): 5. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v5i11.837.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Den 9. -11. december 1988 blev der på Danmarks Lærerforenings kursus- center "Skarrildhus" ved Herning afholdt en nordisk konference om "De elektroniske billedmedier og mediepædagogikken" arrangeret af SMID. I konferencen deltog bl.a. forskere og undervisere inden for folkeskolen, gymnasiet og HF. Herfra stammer denne artikel, hvor Jytte Tybjerg gør sig til talsmand for et selvstændigt fag i gymnasiet og på HF, og hun beskriver "det ideelle mediefag" som et fag, der rummer alle tre medier: aviser, radio og TV.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
8

Kirkeby, Carsten, und Claus Thorp Hansen. „Blended learning for korte og specialiserede undervisningsforløb“. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 13, Nr. 25 (28.09.2018): 107–19. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v13i25.104486.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Artiklen beskriver etableringen og justeringen efter den første gennemførelse af et treugers-kursus på DTU i simuleringsmodeller for sygdomsspredning. Deltagerne skal både lære de nødvendige programmeringsfærdigheder til at kunne skrive si-muleringskoden, og de skal lære teori og praksis omkring simulering. Vi fokuserer her på tre udfordringer omkring dette kursus. Kurset er delt op i en off-campus-uge, hvor de studerende skal lære at programmere, og dernæst to on-campus-uger, hvor de skal lære at simulere og bruger deres programmeringsfærdigheder på en selv-valgt projektopgave. Med få justeringer blev off-campus-delen optimeret, så den understøtter on-campus-delen. De studerende fik mere fleksibilitet i arbejdstiden den første uge, og de fagligt svage studerende kunne bruge mere tid, mens kursets forløb blev varieret. Her beskrives styrker og svagheder ved gennemførelsen af kur-set som blended learning. Generelt viste blended learning sig at være en udmærket metode til at give studerende og undervisere mere fleksibilitet
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
9

Ambjørn, Lone. „Differentiering og kreativitet i det elektroniske asynkrone læringsrum“. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 12, Nr. 38 (01.12.2006): 37–44. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v12i38.114603.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
På ASB følger de studerende de første tre semestre på BA-studiet i spansk et kursus i samtalefærdighed. Siden 2002 har jeg arbejdet med en omlægning af en del af dette fag fra det traditionelle fysiske læringsrum til det elektroniske rum, som på ASB udgøres af platformen CampusNet. Motivationen bag denne omlægning, som fort- sat er i gang, er et ønske om at skabe så optimal en grad af differentiering som muligt, hvilket efter mine erfaringer er en umulighed i det fysiske rum alene. (...)
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
10

Nielsen, Niels. „Leder: Geografisk information og uddannelse“. Geoforum Perspektiv 21, Nr. 36 (15.02.2023): 2. http://dx.doi.org/10.54337/ojs.perspektiv.v21i36.7391.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Hvordan lærte vi at arbejde med geografiske data, og hvordan kom vi i gang med og igennem en uddannelse, der satte os i stand til at skabe, strukturere, analysere og formidle geografisk information? Var det skoleatlasset eller spejdernes brug af kort og kompas, der satte os i gang, eller var det en inspirerende geografilærer i gymnasiet, studieturen til Firenze eller et kursus i landmåling? Denne temaudgivelse gør status for undervisning med og om geografisk information og GIS ved indgangen til tyverne. Det er lykkedes at samle nogle spændende bidrag, der giver et indblik i GIS-undervisningen i dagens Folkeskole og på ungdomsuddannelserne.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Bücher zum Thema "Et Kursus i Mirakler"

1

Langager, Klaus. Ledige pa kursus: Effekter af specialarbejderkurser vurderet ved et eksperiment. Socialforskningsinstituttet, 1996.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
2

Jarl, Henrik. YavanJatak Af Sphujidhvaja : Den Antikke Bog Af Astrologi: Et Komplet Kursus I Astrologi for Begyndere. Independently Published, 2018.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
Wir bieten Rabatte auf alle Premium-Pläne für Autoren, deren Werke in thematische Literatursammlungen aufgenommen wurden. Kontaktieren Sie uns, um einen einzigartigen Promo-Code zu erhalten!

Zur Bibliographie