Auswahl der wissenschaftlichen Literatur zum Thema „Energiforbrug“
Geben Sie eine Quelle nach APA, MLA, Chicago, Harvard und anderen Zitierweisen an
Inhaltsverzeichnis
Machen Sie sich mit den Listen der aktuellen Artikel, Bücher, Dissertationen, Berichten und anderer wissenschaftlichen Quellen zum Thema "Energiforbrug" bekannt.
Neben jedem Werk im Literaturverzeichnis ist die Option "Zur Bibliographie hinzufügen" verfügbar. Nutzen Sie sie, wird Ihre bibliographische Angabe des gewählten Werkes nach der nötigen Zitierweise (APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver usw.) automatisch gestaltet.
Sie können auch den vollen Text der wissenschaftlichen Publikation im PDF-Format herunterladen und eine Online-Annotation der Arbeit lesen, wenn die relevanten Parameter in den Metadaten verfügbar sind.
Zeitschriftenartikel zum Thema "Energiforbrug"
Nielsen, Thomas Sick. „Hastighed, trængsel og CO2 udledning fra personbiler“. Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University 30 (07.08.2023): 40–53. http://dx.doi.org/10.54337/ojs.td.v30i.7896.
Der volle Inhalt der QuelleKyllingstad, Røyne. „Fortetting og energiforbruk – Hvor stor sammenheng?“ Plan 37, Nr. 02 (28.07.2005): 54–55. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3045-2005-02-14.
Der volle Inhalt der QuelleKuehn, Susanne. „Livsstil og energiforbruget - analyseret med bourdieusk optik“. Dansk Sociologi 10, Nr. 2 (25.08.2006): 19–35. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v10i2.679.
Der volle Inhalt der QuelleDao Vo, Anna Anh, Christine Henriksen, Hege Berg Henriksen, Stine Marie Ulven und Thomas Olsen. „Måling av energiforbruk ved hjelp av helroms indirekte kalorimetri – En introduksjon og referat fra workshop ved Avdeling for Ernæringsvitenskap, Universitetet i Oslo“. Norsk tidsskrift for ernæring 20, Nr. 1 (07.04.2022): 33–37. http://dx.doi.org/10.18261/ntfe.20.1.6.
Der volle Inhalt der QuelleAndreas Kildegaard Pedersen, Ole Kveiborg, Niels Jørgen Jørgensen und Dorte Ravn. „Konsekvenser af større og tungere lastbiler på danske veje“. Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University 29 (26.09.2022). http://dx.doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7461.
Der volle Inhalt der QuelleRøssel Vindahl Andersen, Marcus, und Victor Hug. „Erfaringer med drift af elbusser i Movia“. Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University 30 (18.08.2023). http://dx.doi.org/10.54337/ojs.td.v30i.7914.
Der volle Inhalt der QuelleDissertationen zum Thema "Energiforbrug"
Have, Henrik. „Energiforbrug ved jordbearbejdning med dobbeltdrevne harvetænder parameteridentifikation og udvikling af empiriske modeller /“. [København] : DSR Boghandel, 1988. http://catalog.hathitrust.org/api/volumes/oclc/18972138.html.
Der volle Inhalt der QuelleSummary in English. NAL copy missing pages from p. 113-128. English summary "Energy requirements by soil tillage with dual-driven harrow tines"): p. 120-124. Includes bibliographical references.
Klemsdal, Erik Junge. „Minimering av energiforbruk i fremtidens supermarkeder“. Thesis, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Institutt for energi- og prosessteknikk, 2013. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:no:ntnu:diva-22334.
Der volle Inhalt der QuelleHareide, Thomas Sand. „Analyse av mulig utvikling av fremtidig energiforbruk og varmesystemer i bygninger“. Thesis, Norwegian University of Science and Technology, Department of Energy and Process Engineering, 2009. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:no:ntnu:diva-10518.
Der volle Inhalt der QuelleDen sannsynlige utviklingen med hensyn til bygningers energiforsyning frem mot 2020 viser at bruken av elektrisitet til oppvarming vil se en utflatende tendens etter hvert som alternative oppvarmingssystemer får tildelt mer og mer plass i lovverket. Myndighetenes ønske om økt bruk av alternative energibærere til oppvarming vil utvikle seg fra stimulans til regulering. Bygningers oppvarmingsbehov vil i tiden frem mot 2020 reduseres. Nye bygninger vil bli bygd etter strengere forskrifter, og lavenergi- og passivhus vil bli mer og mer brukt. Samtidig vil forbruket av teknisk utstyr øke, noe som vil gi et økt behov for elektrisitet. Dermed vil bygningers faktiske energibehov kun ha en utflatende tendens. Energiforbruket til oppvarming vil reduseres men energiforbruket til tekniske utstyr vil øke slik at det totale bildet vil kun ha en utflatende tendens. Myndighetenes intensjon for de tekniske forskriftene må få bedre oppfølging. Samtidig som det er krav fra bygningsenergidirektivet om oftere revisjon, må utviklingen av kompetanse for bygningens alle berørte parter bli bedre. En strengere kontrollordning, hvor virkelig energiforbruk blir målt og sammenlignet med beregnet, vil føre til at energiforbruket i nye bygninger med tiden reduseres. Implementering av bygningsenergidirektivet og det kommende fornybardirektivet gir et økende fokus på bruk av primærenergi og CO2-utslipp fra bygninger. Innføringen av energimerkeordningen vil gi økt fokus på bygningers energiytelse og forhåpentligvis føre med seg positive resultater.
Halvorsen, Una Myklebust. „Analyse av konsekvenser ved tiltak for bygging av hus med særlig lavt energiforbruk“. Thesis, Norwegian University of Science and Technology, Department of Energy and Process Engineering, 2010. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:no:ntnu:diva-10991.
Der volle Inhalt der QuelleBücher zum Thema "Energiforbrug"
Blach, Klaus. SBI-lavenergihus 86: Byggeteknik og energiforbrug. Horsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, 1986.
Den vollen Inhalt der Quelle findenTrafikministeriet, Denmark. Scenarieberegninger for transportsektorens energiforbrug og luftforurening: Arbejdsnotat. [Copenhagen]: Trafikministeriet, 1990.
Den vollen Inhalt der Quelle findenBudde, Jorgen. Energiforbrug Til Opvarmning Af Bygninger: Enhedsforbrug til varmeplanlaegning. Horsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, 1986.
Den vollen Inhalt der Quelle findenDinesen, Jørn. Livscyklusbaseret bygningsprojektering: Opgørelse af bygningers energiforbrug og energirelaterede miljøpåvirkninger. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitit, 1997.
Den vollen Inhalt der Quelle findenNesbakken, Runa. Energiforbruk til oppvarmingsformål i husholdningene. Oslo: Statistisk sentralbyrå, 1993.
Den vollen Inhalt der Quelle findenKonsulentvirksomheden, Kommunernes landsforening (Denmark). Undersøgelse af energiforbruget i kommunerne i 1998. København: Energistyrelsen, Miljø- og energiministeriet, 2000.
Den vollen Inhalt der Quelle findenIndeklima og energiforbrug: Varmelagring i betonelementer. København: Byggeriets udviklingsråd, 1989.
Den vollen Inhalt der Quelle findenEn Teknisk-Okonomisk Prognosemodel For Industriens Energiforbrug: Systemanalyseafdelingen energisystemgruppen. Roskilde, Danmark: Forskningscenter Riso, 1986.
Den vollen Inhalt der Quelle finden