Einloggen

Thematische Bibliographien / Det ¤gode / Zeitschriftenartikel

Zeitschriftenartikel zum Thema „Det ¤gode“

Um die anderen Arten von Veröffentlichungen zu diesem Thema anzuzeigen, folgen Sie diesem Link: Det ¤gode.

Autor: Grafiati

Veröffentlicht am 26. Juli 2024

Geben Sie eine Quelle nach APA, MLA, Chicago, Harvard und anderen Zitierweisen an

Wählen Sie eine Art der Quelle aus:

Machen Sie sich mit Top-50 Zeitschriftenartikel für die Forschung zum Thema "Det ¤gode" bekannt.

Neben jedem Werk im Literaturverzeichnis ist die Option "Zur Bibliographie hinzufügen" verfügbar. Nutzen Sie sie, wird Ihre bibliographische Angabe des gewählten Werkes nach der nötigen Zitierweise (APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver usw.) automatisch gestaltet.

Sie können auch den vollen Text der wissenschaftlichen Publikation im PDF-Format herunterladen und eine Online-Annotation der Arbeit lesen, wenn die relevanten Parameter in den Metadaten verfügbar sind.

Sehen Sie die Zeitschriftenartikel für verschiedene Spezialgebieten durch und erstellen Sie Ihre Bibliographie auf korrekte Weise.

1

Brinkmann, Svend. „TILVÆRELSENS ÆSTETIK OG ETIK“. Psyke & Logos 26, Nr. 2 (31.12.2005): 20. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v26i2.8228.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Artiklen beskriver to hoveddimensioner i menneskets tilværelse: den æstetiske og den etiske. Disse dimensioner ses som retningsgivende for det voksne menneskes udvikling. Den æstetiske dimension betegner menneskets stræben efter at have det godt og få et liv med gode oplevelser. Den etiske dimension betegner heroverfor menneskets stræben efter at gøre det godt i forhold til bestemte normative standarder. En fordring i livet er at skabe ligevægt »mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse«, som Kierkegaard sagde. Artiklen argumenterer for, at den æstetiske dimension i dag overskygger den etiske, da det moderne samfund i vid udstrækning er blevet et oplevelsessamfund, hvor tings værdi ofte antages at afhænge af deres evne til at give os gode oplevelser. Endvidere stilles spørgsmålet, om ikke psykologien i både teori og praksis fungerer som »æstetisk« videnskab på bekostning af en besindelse på tilværelsens etiske dimension. Slutteligt overvejes det, hvorvidt og hvordan psykologien i højere grad kan inddrage den etiske dimension i sin udforskning af menneskelivet.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

2

Lehmann, Niels. „Antichrist“. Peripeti 6, Nr. 12 (01.01.2009): 143–50. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v6i12.107714.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Antichrist udmærker sig ved overhovedet ikke at være interesseret i det moralske spørgsmål om det gode og det onde. Den er en moderne tragedie om den meningsløse lidelse, der kan overgå os - en skæbnefortælling, der med Nietzsches sprogbrug kan siges at befinde sig hinsides godt og ondt.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

3

Langsted, Jørn. „Kunstpolitikkens dramaturgi – version 2“. Peripeti 6, Nr. 12 (01.01.2009): 109–13. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v6i12.107710.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Man har ansøgninger fra institutioner, der har fået offentlige tilskud i årevis, og som gør det godt. Og man har ansøgninger fra nogen, der vil gøre noget andet på en anden måde. Hvorfor i himlens navn skal man prioritere det nye og uprøvede i forhold til det stabile og anerkendt gode? Eller hvorfor skal man netop ikke gøre det?

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

4

Hesselaa, Birgitte. „Tragediens død?“ Peripeti 7, Nr. 13 (01.01.2010): 117–24. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v7i13.108082.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Samtalen kredser om »det tragiske« i Nietzsches forstand, dvs. at det tragiske må tænkes som noget hinsides godt og ondt. Man kan tale om tilværelsens fundamentale grusomhed som en modsætning til en moralsk kategori som ondskab. Her overfor sættes en række nye danske forfattere, som synes optaget af at udfordre selve grænsesætningen mellem det gode og det onde.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

5

Hofmann, Bjørn. „Evidens, estetikk og etikk“. Etikk i praksis - Nordic Journal of Applied Ethics, Nr. 1 (23.06.2022): 33–52. http://dx.doi.org/10.5324/eip.v16i1.4822.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Helsevesenet har blitt en sentral samfunnsaktør og medisinen dets førende fag. Hvordan har det blitt slik? En grunn er at medisinen fører sammen sfærer som ellers har vært adskilt: det sanne, det skjønne og det gode. Medisinen som fag og helsevesenet som institusjon, har blitt et fascinerende skjæringspunkt nettopp mellom evidens, estetikk og etikk. Her kobles kunnskap til det som er vondt og skjønnhet til det som er friskt. Kunnskapsproduksjonen dirigeres ut fra ønsket om å gjøre det gode ved å unngå det vonde. Samtidig styres helsevesenets normer også av estetikkens normer. Koblingene mellom evidens, estetikk og etikk gir noen grunnleggende utfordringer, som det er viktig at vi oppmerksomme på. Riktig håndtert gjør de helsevesenet generelt og medisinen spesielt til et fascinerende og fruktbart skjæringspunkt mellom det sanne, det skjønne og det gode.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

6

Haarder, Peter. „Sprog til hjemme- og udebane“. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 12, Nr. 36 (01.06.2006): 18–22. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v12i36.114630.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Findes der godt og dårligt sprog? Skal man udtale sig om hvilke sproglige valg folk skal træffe? De fleste professionelle sprogfolk vil krybe uden om sådanne spørgsmål og i stedet pointere at alle sprog (og alle menneskers sprog) er lige gode. Det er en vigtig pointe – men det er ikke (længere) et godt nok svar på den normative udfordring. (...)

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

7

Vaglum, Per. „Gode møter er det gode liv“. Tidsskrift for Den norske legeforening 131, Nr. 23 (2011): 2379. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.11.1048.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

8

Woythal, Bente Martinsen. „Det gode resultatafsnit“. Klinisk Sygepleje 31, Nr. 04 (25.10.2017): 241–42. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1903-2285-2017-04-01.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

9

Isaacson, Lanae Hjortsvang, und Hans Lyngby Jepsen. „Det gode selskab“. World Literature Today 74, Nr. 4 (2000): 862. http://dx.doi.org/10.2307/40156225.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

10

Jensen, Trude Løkhaug. „Det gode håndlag“. Sykepleien 92, Nr. 21 (2004): 45–47. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleiens.2004.0041.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

11

Nielsen, Kirsten. „Den Nye Aftale“. Dansk Teologisk Tidsskrift 71, Nr. 1 (03.03.2008): 50–54. http://dx.doi.org/10.7146/dtt.v71i1.112097.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Det Danske Bibelselskab har som formål at sørge for, at så mange som muligt kan læse Bibelen på et sprog, de forstår. Derfor skal der regelmæssigt udarbejdes nye oversættelser til dansk, så vi ikke alene har tidssvarende oversættelser, men også tidssvarende oversættere. At oversætte fra et af de bibelske sprog til dansk er ikke nogen nem opgave. Det kræver ikke alene gode sprogkundskaber, men også øvelse og fantasi. Det er derfor godt, at Bibelselskabet har givet yngre oversætteremulighed for at prøve kræfter med Det Nye Testamente.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

12

Berliner, Peter, und Anne-Kristine Stender. „GLÆDE OG STYRKE – EN UNDERSØGELSE AF VÆRDIER HOS ÆLDRE MENNESKER I PAAMIUT“. Psyke & Logos 34, Nr. 2 (01.12.2013): 17. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v34i2.16654.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

På baggrund af gode resultater af det værdibaserede community mobiliseringsprojekt Paamiut Asasara undersøges det, hvilke værdier ældre mennesker i Paamiut ser som vigtige i livet. I denne artikel fremlægges resultaterne af denne undersøgelse. Igennem en tematisk analyse fremkom fire værdier, der tales frem i alle interviewene: (1) at være respektfuld over for hinanden, herunder at værdsætte familien; (2) at bidrage aktivt til fællesskabet; (3) at være glad; og (4) at værdsætte naturen og grønlandsk proviant. Der blev endvidere spurgt til resiliens, dvs. hvordan man kan have et godt liv på trods af oplevet modgang. Dette omfattede (1) gennem arbejde at bidrage til samfundet; (2) at være aktiv; (3) at holde kontakt med familien; (4) at åbne sig og tale om det svære i livet; (5) at tænke på det gode i livet og være glad for det; (6) at være i naturen (og spise grønlandsk proviant). Disse punkter hænger sammen i en helhed af styrkende faktorer. Det betyder, at resiliens er at finde i en bestræbelse på at leve livet så vidt muligt i overensstemmelse med de nævnte værdier. Dette kan have en bredere betydning for vores forståelse af forholdet mellem værdier og social resiliens.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

13

Lindgren, Lena. „Det Gode, Det Onde og Det Nye“. Samtiden 115, Nr. 03 (05.01.2007): 104–11. http://dx.doi.org/10.18261/issn1890-0690-2006-03-11.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

14

Jespersen, Astrid Pernille. „Det sunde liv og/eller det gode liv?“ Culture and History: Student Research Papers 5, Nr. 02 (09.06.2021): 66–73. http://dx.doi.org/10.7146/chku.v5i02.127338.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Forskning indenfor sundhed og sygdom har været del af etnologien siden fagets etablering. Studier af sygdom og sundhed med udgangspunkt i hverdagens praksisser repræsenterer et etnologisk forskningsfelt, hvor aktører, interesser og processer mødes og brydes, og hvor politiske, sociale og økonomiske forhold blander sig med daglige rutiner, forventninger, håb og håbløshed. Sundhedsområdet er dermed et væsentligt og interessant sted at studere ‘det levede liv’ og det ‘gode liv’ fra, herunder hvordan forestillinger om og praktiseringer af ‘det sunde liv’ skabes i en stadig og fagligt spændende friktion med forestillinger om og praktiseringer af ‘det gode liv’.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

15

Damsholt, Tine. „Det gode liv i etnologien“. Kulturstudier 6, Nr. 1 (06.07.2015): 37. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v6i1.21240.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

<p>Den 19. september 2014 holdt Tine Damsholt sin tiltrædelsesforelæsning som professor mso. i etnologi på Københavns Universitet. I forelæsningen diskuteres begrebet 'det gode liv' - dets rolle i dansk etnologi og mulighederne for en mere kompleks forståelse af hverdagsliv. Det gode liv diskuteres som noget normativt, analytisk og situeret.</p>

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

16

Kristiansen, Tore. „Det gode samfund: det norske eksempel“. NyS, Nydanske Sprogstudier 21, Nr. 21 (02.04.1996): 9. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v21i21.13377.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

17

Schultz, Erik. „ONDSKABENS NATUR ER EN FEJLUDVIKLET NATUR“. Psyke & Logos 24, Nr. 1 (31.07.2003): 21. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v24i1.8616.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Begreberne om det gode og det onde hører substantielt sammen og bruges ofte normativt, hvilket har betydet, at de ikke er traditionelle videnskabelige begreber. Artiklen tilslutter sig imidlertid den opfattelse, at det er forkert i videnskabens navn at undgå den moralske dimension i menneskelivet, som indbefatter begrebet om ondskab. For at være god henholdsvis ond skal man enten have valgfrihed eller være påvirkelig af kommunikerede sanktioner. Gennem psykogenetiske betragtninger illustrerer artiklen, hvorledes friheden og påvirkeligheden tager afsæt i pattedyrpsyken for at nå et kvalitativt højere niveau hos mennesket. Baseret i denne illustration slutter artiklens med nogle betragtninger om gode og onde samfund henholdsvis gode og onde individer og belyser herigennem aspekter af menneskets religiøse natur.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

18

Dahl Rendtorff, Jacob. „NOGLE OPFATTELSER AF DET ONDE I NYERE KONTINENTAL-FILOSOFI“. Psyke & Logos 24, Nr. 1 (31.07.2003): 14. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v24i1.8629.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Artiklen præsenterer en række opfattelser af det onde i nyere kontinental-filosofi som replik til den metafysiske traditions rationalisering og forsøg på at give mening til det onde ved hjælp af forskellige former for théodicé-forklaringer. Disse teorier er kendetegnet ved en kritik af et forsøg på at forklare det onde som udtryk for en guddommelig plan eller som en intentionel dæmonisk vilje. Diskussionen fremhæver tre karakteristiske alternative opfattelser, der forklarer det onde som: 1) En dum og banal tankeløs handling. 2) Et valg af det gode og det onde i en konkret situation. 3) En nihilistisk leg uden forestillinger om godt og ondt eller et postmoderne oprør mod vesterlandsk rationalitet. De tre positioner præsenteres gennem en diskussion af filosofien hos Hannah Arendt, Jean-Paul Sartre samt André Glucksmann og Jean Baudrillard.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

19

Doppelhofer, Gernot, und Øystein Thøgersen. „Global uro og norsk idyll:“. Magma 17, Nr. 6 (01.06.2014): 57–69. http://dx.doi.org/10.23865/magma.v17.886.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Artikkelen diskuterer hvordan finanskrisen som startet i 2007, påvirket verdensøkonomien generelt og Norge spesielt. En utfordring for innhenting etter krisen er høy offentlig og privat gjeld i mange land, noe som er et typisk trekk ved finanskriser. Noen land, som USA, har maktet disse utfordringene godt, mens andre land og regioner, slik som eurosonen, sliter med anemisk vekst samt institusjonelle og strukturelle problemer som begrenser verdiskapingspotensialet. Norge ble mindre rammet av krisen enn så godt som alle andre land. Dels skyldes det vår petroleums- og råvarebaserte næringsstruktur, og dels skyldes det en godt avstemt penge- og finanspolitikk samt gode institusjoner som petroleumsfondet og handlingsregelen. Likevel har også Norge langsiktige utfordringer foran seg.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

20

Clausen, Tommy Høyvarde, Gry Agnete Alsos und Marit Breivik-Meyer. „De gode hjelperne“. Magma 20, Nr. 8 (01.08.2017): 52–60. http://dx.doi.org/10.23865/magma.v20.1080.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

I denne artikkelen ser vi på betydningen av entreprenørielle økosystem (EØ) for gründerbedrifter tilknyttet inkubator. EØ er et nytt teoretisk perspektiv på samspillet mellom gründerbedrifter og andre aktører på et sted. Gjennom en studie av nye bedrifter tilknyttet inkubatorer viser vi at inkubator er én av flere aktører som bidrar til utviklingen av gründerbedriftene. Studien viser også at inkubator hjelper gründerbedrifter med å komme i kontakt med andre aktører, og at dette i seg selv kan være en viktig effekt av å være tilknyttet en inkubator. Gründerbedrifter som har kontakt med ulike gode hjelpere, opplever også at disse bidragene i stor grad utfyller hverandre. Det kan dermed være vanskelig å anslå hvilken effekt en inkubator isolert sett har for gründerbedriftens utvikling. Effekten er både direkte, gjennom inkubatorens bidrag, og indirekte ved at inkubatoren bidrar til å koble gründere aktivt med andre aktører som også kan bidra positivt til gründerbedriftens utvikling. Et EØ-perspektiv vrir betydningen av å se på inkubatoren som en enkeltstående aktør til å studere hvilken rolle og funksjon inkubatoren har i det omkringliggende økosystemet.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

21

Hjørland, Birger. „Udenfor tema: Om problemformuleringer i biblioteks-, dokumentations- og informationsvidenskab“. Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 1, Nr. 3 (22.03.2017): 63–74. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v1i3.26077.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Denne artikel er et oplæg om, hvad der er gode og frugtbare problemformuleringer i biblioteks-, dokumentations- og informationsvidenskab (BDI). Artiklen opbygger en dikotomi mellem selvstændige universitetsopgaver på den ene side og common sense- behandlinger (eller ”fristile”) på den anden side. Den grundlæggende tese er, at al god forskning – og alle gode, selvstændige universitetsopgaver – begynder og slutter i fagets litteratur. Det at være professionel i et fag indebærer bl.a., at man respekterer andre fag; kun derved tager man sig selv alvorligt som fagperson. BDI ses som et fag, der er teoretisk nødlidende og uudviklet. Ofte opfattes det fx som noget, der enten er en del af datalogien, eller som noget, der forsvinder, når datalogerne har udviklet de nødvendige systemer. Eller det ses på tilsvarende måde som del af kognitiv videnskab, medievidenskab, litteraturvidenskab osv. Denne tilstand gør det sværere at lave gode problemformuleringer, men gør ikke sådanne mindre nødvendige. Enhver problemformulering er - bevidst eller ubevidst - en politisk handling, der på den lange bane er med til at bestemme BDIs udviklingsretning og fremtid.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

22

Grytter, Simone Cecilie, und Amanda Skov Svendsen. „KRISETID FRA GULV TIL CHEFSTOL“. Culture and History: Student Research Papers 1, Nr. 1 (27.01.2017): 66–83. http://dx.doi.org/10.7146/chku.v1i1.26515.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

De sidste årtier er et stigende antal produktionsvirksomheder lukket ned ellerhar flyttet produktionen til udlandet. Denne artikel belyser, hvordan en dansk virksomhed,Midtjydsk Metal, er forblevet konkurrencedygtig samtidig med, at den har beholdt sinproduktion i Danmark. I artiklen argumenteres der for, at følgende aspekter har væretafgørende for dette: højteknologisk produktion af komplicerede emner og satsning påmedarbejdere med teknologisk viden og stor indsigt i produktionen. Det undersøges iforlængelse heraf, hvilke implikationer denne udvikling over de seneste årtier har haft forde ansatte. Ved hjælp af Thomas Højrups stats- og livsformsteori analyserer vi de ansattesopfattelse af det gode liv, samt hvordan medarbejderne formes imellem deres forestillingom det gode liv og virksomhedens ideologier og strategier.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

23

Frith, Simon. „Det gode, det dårlige og det ligegyldige - Hvordan man beskytter populærkulturen mod populisterne“. MedieKultur: Journal of media and communication research 8, Nr. 18 (29.08.1992): 12. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v8i18.928.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

I de senere år har man ofte diskuteret spørgsmålet om højkultur over for lavkultur, eller finkultur over for populærkultur. Et ofte frem- ført synspunkt har været, at skellet mellem dem er under nedbryd- ning i det postmoderne samfund (se Ib Bondebjergs artikel i Medie- Kultur nr.9). En anden vinkel har været spørgsmålet om kvalitet: Er det ikke mere muligt at skelne mellem godt og skidt, er alt blevet lige-gyldigt i den pluralistiske kultur? (Se artiklerne af Kim Schrøder i MedieKultur nr.7, og Jostein Gripsruds i nr 14.) Den britiske rocksociolog Simon Frith argumenterer imod den opfat- telse at skellet mellem fin- og populærkultur er identisk med skellet mellem borgerskabets "gode smag" over for arbejderklassens "dårlige". Han plæderer i stedet for, at alle former for kulturpraksis har deres "høje" og "lave" varianter, på tværs af traditionelle klas- seskel. Inden for eksempelvis både rockmusik og klassisk musik, film og varieté, må man således ifølge Frith - imod den populistiske værdinivellering - skelne mellem et mindre "feinschmeckende "kult- publikum" og en større skare af mere ligegyldige "forbrugere". Artiklen er oversat fra engelsk af Kim Schrøder.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

24

Nielsen, Thomas Rosendal. „Det Røde Rum: Det gode menneske fra Sezuan“. Peripeti 8, Nr. 16 (13.12.2011): 171–75. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v8i16.15583.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

25

Schousboe, Ivy. „LEG OG UDVIKLING AF ANTISOCIALE KOMPETENCER“. Psyke & Logos 24, Nr. 1 (31.07.2003): 29. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v24i1.8623.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Forskellige kulturer har radikalt forskellige normer for henholdsvis pro- og antisocial adfærd, og i enhver kultur bliver den opvoksende generation søgt socialiseret til at erhverve sig netop denne kulturs sociale repertoire og måde at skelne mellem godt og ondt på. Den vestlige kulturkreds udviser stor ambiguitet med hensyn til forholdet mellem det gode og det onde, og menneskers indbyrdes relationer kan karakteriseres som socialt komplekse med hensyn til dette. En vigtig måde for børn at udforske social kompleksitet på er ved at lege med den. Dette er ikke upåagtet af voksne, og det bliver illustreret, hvordan voksne har søgt og stadigvæk forsøger at anvende leg som udviklingsmedium for børn. Legeforskningen bliver præsenteret, og main-stream’s opmærksomhedsområder og tænkning om børn og leg bliver kritisk diskuteret. På den baggrund bliver det fremhævet, at børn leger både på godt og ondt, og det bliver forsøgt at bidrage til legeteori på en måde, der gør den egnet til at begrunde, at leg kan tjene som et socialt eksperimentarium. Det bliver belyst, at det at deltage i lege med regulært aggressivt islæt, har forskellige implikationer for forskellige børn. Afslutningsvis bliver det pointeret, at det er til fordel for børn at erhverve også antisociale kompetencer.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

26

Holden, Erling. „Miljøhensyn eller det gode liv?“ Plan 39, Nr. 03-04 (20.07.2007): 54–55. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3045-2007-03-04-11.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

27

Røed, Kjetil. „Kunstkritikk og det gode liv“. Samtiden, Nr. 02 (17.09.2013): 114–24. http://dx.doi.org/10.18261/issn1890-0690-2013-02-11.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

28

Lid, Inger Marie. „Funksjonshemming og det gode liv“. Teologisk tidsskrift 4, Nr. 03 (17.09.2015): 294–308. http://dx.doi.org/10.18261/issn1893-0271-2015-03-07.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

29

Nergård, Mette Elisabeth. „Det gode mennesket hos Dostojevskij“. Kirke og Kultur 127, Nr. 1 (31.03.2022): 34–42. http://dx.doi.org/10.18261/kok.127.1.5.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

30

Reymert, Jannike. „Det gode legeliv på Frøya“. Tidsskrift for Den norske legeforening 133, Nr. 2 (2013): 146–48. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.12.1393.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

31

Schrøder, Kim. „Oplevelsens Kvalitet. Om kvalitetskriterier i kunst og kulturindustri“. MedieKultur: Journal of media and communication research 4, Nr. 7 (26.01.1988): 17. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v4i7.767.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

De fleste af os har en helt klar fornemmelse for, hvad der er skidt og kanel på kulturmarkedet, hvadenten det drejer sig om maleri, musik, litteratur eller TV-fiktion. Kim Schrøder plæderer i denne artikel for, at den øgede indsigt i tekstoplevelser, som receptionsforskningen har skabt i de senere år, må føre frem til en rehabilitering af "den folkelige smag" og til et opgør med "den gode smags tyranni": med den herskende opfat- telse af kulturel kvalitet, der ser bort fra oplevelseskvaliteten og udelukkende baserer sin kvalitetsvurdering på værkets formelle æstetiske træk. Han rejser bl.a. det spørgsmål, om man ikke bliver nødt til at opgive en almengyldig forestilling om, hvad kvalitet er, så både "godt" og "dårligt" altid er godt og dårligt for nogen? - Men hvis man virkelig accepterer, at "smag og behag er forskellig", må det få kulturpoliti- ske konsekvenser, som artiklen til slut kommer ind på.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

32

Bakkær Simonsen, Kristina. „Den gode borger: minoritets- og majoritetsunges definitioner på og oplevelser af medborgerskab i Danmark“. Politica 53, Nr. 1 (16.02.2021): 5–23. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v53i1.129845.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Unges evne og vilje til medborgerskab er jævnligt til debat. Specielt unge med minoritetsetnisk baggrund anklages for ikke at forstå, hvad det vil sige at være en god borger. På baggrund af induktiv analyse af 71 interviews viser jeg, at minoritets- og majoritetsunge deler en opfattelse af ”den gode borger” som lovlydig og socialt og økonomisk bidragende. Samtidig har gruppernes forskellige status i det danske samfund betydning for, hvilke af den gode borgers kendetegn de betoner mest, og i hvilken grad de oplever at have magt til at (om)definere medborgerskabet. Mens majoritetsunge lægger vægt på, at den gode borger er politisk reflekterende, er minoritetsunge mere optagede af ikke at træde ved siden af og stikke uden for rammerne. Analysen illustrerer dermed, hvordan status og magt former medborgerskabsdefinitioner.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

33

Redaktionen. „Mening i arbejdet“. Tidsskrift for Arbejdsliv 13, Nr. 2 (01.06.2011): 5–7. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v13i2.108888.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

M ening i arbejdet er blevet et nyt omdrejningspunkt for diskussioner om arbejdslivet. Generelt indtager spørgsmål om identitet og mening en stadig mere fremtrædende plads i det senmoderne, aftraditionaliserede samfund, som fx Castells har peget på. Vi forventer, at vort arbejde skal være meningsfuldt. Samtidig fordrer meget moderne arbejde, at vi investerer vores personlighed i arbejdet, og at vi er fleksible, ansvarlige og engagerede. Det er med til at skabe en forventning om, at vi derigennem har eller er i stand til at skabe mening i arbejdet. Dette kompliceres imidlertid af, at meningen i arbejdet til stadighed udfordres, fordi arbejdet er i konstant forandring. Diskussionen om mening i arbejdet er imidlertid ikke ny. Den kan spores i Marx' forståelse af fremmedgørelse, i den amerikanske interesse for sammenhæng mellem motivation og produktivitet i forlængelse af Hawthorne-eksperimenterne og i Thorsrud & Emerys arbejde med psykologiske jobkrav. Mening bruges ikke eksplicit som begreb, men ligger som en understrøm og forståelsesramme i disse tilgange. Med diskussionerne om 'det gode arbejde' får mening en eksplicit rolle og bliver et selvstændigt kriterium for et godt arbejde. Og denne tendens er blevet forstærket, så mening i dag fremstår som et centralt begreb i arbejdet med arbejdsmiljø, trivsel, læring og udviklende, selvrealiserende arbejde. indgår på den ene side i 'den positive bølge' og i den nye motivationsforskning med fokus på engagement. På den anden side er mening også et omdrejningspunkt i den kritik af arbejdets udvikling, som føres under overskriften 'arbejdets kerne'. Og mening i arbejdet indgår nu som en dimension i målinger af det psykiske arbejdsmiljø på nationalt og internationalt plan. Der er derfor behov for både en afklaring og en kritisk diskussion af begrebet, via såvel teoretiske som empiriske bidrag. Et centralt spørgsmål er her om og/eller i hvilken forstand mening i arbejdet knyttes til de faktiske arbejdsopgaver. I mange sammenhænge fremhæves de gode kolleger eller den gode løn som det, der gør arbejdet meningsfuldt. Umiddelbart er det jo ydre faktorer-som med lån fra motivationsforskningen kan kaldes extrinsic factors-og dermed ikke relateret til selve arbejdet, og hvad der gør det meningsfuldt. Over-for de ydre faktorer står de indre faktorer, the intrinsic factors, som er knyttet til selve arbejdsopgaven og arbejdets karakter, og dermed til diskussioner om arbejdets udvikling og samfundsmæssige perspektiver. Fra Marx' beskrivelser af industriarbejdet som fremmedgørende og Sennetts diagnose af meningstabet i det senmoderne fleksible arbejde over Maslows forestillinger om selvrealisering som det højeste niveau på behovspyramiden ligger meningen i arbejdet ikke i omstændighederne, hvorunder arbejdet udføres eller i den konkrete arbejdsaktivitet, men i noget hinsides

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

34

Hansen Helskog, Guro. „Pedagogisk arbeid med grunnverdien tilgivelse“. Prismet 72, Nr. 3 (01.10.2021): 191–214. http://dx.doi.org/10.5617/pri.9078.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Tilgivelse er en av grunnverdiene i Opplæringslovens §1 (Formålsparagrafen) og Overordnet del av læreplanverket. Empirisk forskning antyder at tilgivelse har både psykiske og fysiske helsemessige gevinster. Det er derfor gode grunner til å arbeide pedagogisk med tilgivelse i skole og lærerutdanning. I denne artikkelen analyseres og sammenliknes derfor fire eksempler på henholdsvis psykologiske og filosofiske tilnærminger til slikt arbeid. Til tross for ulikheter viste alle tilnærmingene god effekt. Det betyr imidlertid ikke at det uten videre er etisk forsvarlig å innføre dem på generelt grunnlag i skole og lærerutdanning, da fenomenet tilgivelse kan berøre barn og unge i deres ytterste sårbarhet. Dette problemet drøftes til slutt i bestrebelsene etter å svare på artikkelens problemstilling: Hva er godt pedagogisk arbeid med skolens grunnverdi tilgivelse? Nøkkelord: Skolens formål, tilgivelse, pedagogisk arbeid, pedagogisk filosofi, Dialogos, filosofisk dialog

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

35

Amble, Nina, und Elisabeth Gjerberg. „Refleksjon som praksis i arbeid med mennesker — om utvikling av nye organisasjonsformer ved bruk av interaktiv forskning“. Tidsskrift for Arbejdsliv 11, Nr. 2 (01.06.2009): 073–87. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v11i2.108791.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Flyktighet-en opplevelse av oppjagethet-kan knyttes til økt fleksibilitet i moderne arbeidsorganisasjoner. Flyktighet stiller andre krav til hvile, men også krav til noe håndfast og konkret som holder tanker og mennesker samlet og som skaper faglighet og gir arbeidsglede. Det sistnevnte noe er vårt forskningstema. "Vi trenger det for å overleve hverdagen på en god, verdig og interessant måte." Dette er siste replikk på lydbåndet fra møtet der den første gruppen avslutter etter å ha hatt refleksjon som arbeidspraksis gjennom et halvt år. Vi har erfart at gode kombinasjoner av selvrefl eksjon og kollektiv refl eksjon hjelper den enkelte til å endre atferd, øker graden av mestring, lærer kollegaer å samtale, gir trygghet og faglighet, blir et pustehull og et sted det er godt å være-men utrolig nok også krevende å organisere og gjennomføre. Til gjengjeld-når man får det til-skapes robusthet mot nedsliting og utbrenthet.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

36

Høst, Jeppe, und Sille Radoor Larsen. „Ansvar for egen egn? Kulturhistoriske perspektiver på regionalt udviklingsarbejde“. Kulturstudier 7, Nr. 1 (14.07.2016): 116. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v7i1.24057.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Udviklingen i de danske yderområder debatteres intensivt i disse år. Som vi vil vise i denne artikel, er forsøg på udvikling af yderområder ikke noget entydigt nyt. Flere steder i landet blev der allerede forud for egnsudviklingsloven i 1958 iværksat en række lokale og regionale initiativer, som skulle skabe vækst og udvikling i yderområderne. I artiklen undersøger vi, to danske yderområder, Nordvestjylland og Lolland-Falster, med henblik på at diskutere ”udviklingsarbejdet” som et kulturhistorisk fænomen i tid og rum. Artiklen viser, hvordan private interessenter og kommunale myndigheder – dengang som nu – er engageret i at bevare og fremtidssikre deres by, område og livsgrundlag, og hvordan forudsætningerne for ”det gode liv” i yderområderne hele tiden forsøges skabt i relation til det omgivende samfund. Et tilbagevendende spørgsmål er derfor, hvordan skiftende offentlige myndigheder har forholdt sig til regional udvikling og gjort ”det gode liv” i yderområderne til en integreret del af det statslige ansvarsområde?

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

37

Sandvik, Alexander Madsen, Steven Whiting und Arne Seglem Larsen. „Hvordan «mission» motiverer ansatte til gode prestasjoner“. Magma 22, Nr. 7 (01.07.2019): 71–76. http://dx.doi.org/10.23865/magma.v22.1206.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Et mission uttrykker et selskaps unike og varige formål. Alle typer organisasjoner kan ha et mission, men det varierer i hvilken grad selskaper promoterer og tar i bruk mission som en del av sin strategi og ledelse. Selskaper som tar mission på alvor, kalles mission-drevne organisasjoner fordi de har et formål som oppsummerer selskapets overordnede mål og verdier, og en strategi som støtter opp under utøvelsen av mission. Globalt er det en trend at organisasjoner har et prososialt mission, altså at de vil gjøre noe for andre. Slike selskaper tiltrekker seg derfor medarbeidere med en sterk prososial motivasjon. Denne artikkelen bygger på et fireårig forskningsprosjekt rettet mot å forstå mer om betydningen av ansattes prososiale motivasjon i et mission-drevet selskap med «helping save lives» som rettesnor for det de gjør. Formålet med prosjektet har vært å undersøke hvordan mission motiverer de ansatte, og hvilke konsekvenser dette har i Laerdal Medical, som er en multinasjonal leverandør av medisinsk opplærings- og behandlingsutstyr for livreddende førstehjelp.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

38

Elert, Carsten. „Globalisering og et bæredygtigt arbejdsliv“. Tidsskrift for Arbejdsliv 8, Nr. 2 (01.06.2006): 83. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v8i2.108566.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Det gode arbejde, et udviklende arbejde, et bæredygtigt arbejdsliv, dagligt varieret arbejde. Fire begreber der dækker over det samme, nem lig et ønske om både at sikre at arbejde ikke nedslider, men også at det at gå på arbej de er interessant og inspirerende. Er med til at udvikle os og gi' os et helt liv.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

39

Antun, Anne Guro Schmidt. „Fagdidaktisk modell; – bidrag til «den gode oppgaven»?“ Techne serien - Forskning i slöjdpedagogik och slöjdvetenskap 29, Nr. 2 (07.09.2022): 45–57. http://dx.doi.org/10.7577/technea.4535.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

I kunst og håndverk er arbeidsoppgaven en læringsoppgave eleven eller studenten bruker tid på for å lære faget. Arbeidsoppgaven er verkstedsbasert, – praktisk og estetisk. Det er ikke tradisjon for lærebøker i dette faget, hvilket innebærer at læreren bruker tid på didaktisk planlegging og gjennomføring, med arbeidsoppgaven som grunnlag for læring. Artikkelen spør: Hvilke didaktiske kategorier bør inngå i en fagdidaktisk modell til støtte for planlegging og gjennomføring av arbeidsoppgaven, slik at den kan vise seg som «den gode oppgaven»? Det benyttes et semantisk teorisyn for utvikling av fagdidaktisk modell (Kvernbekk, 2005). Malcolm Ross (1978) sin modell for undervisning i kunstfagene danner bakgrunnen for utvikling av ny modell. Med utgangspunkt i læreplanen Kunnskapsløftet 2020, og fagets tradisjonelle byggesteiner (Nielsen, 2019) gjør artikkelen rede for tre grupper didaktiske kategorier i ny fagdidaktisk modell. Modellen bygger på Klafkis danningsteori (Klafki i Straum, 2018). Det argumenteres for hvordan kategorier utfyller hverandre etter Klafkis prinsipp for kategorial danning. Ny fagdidaktisk modell, Tegneblyanten, har en ekstralingvistisk størrelse som form av en tegneblyant, fagets fremste kommunikasjonsredskap i prosess så vel som produkt.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

40

Dahlgreen, Birthe. „Almen Sprogforståelse år 1“. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 12, Nr. 37 (01.10.2006): 39–49. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v12i37.114618.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

I Grundforløbet i 1.g, som strækker sig over det første halve år, er der afsat 45 timer til Almen Sprogforståelse (AP). Læreplanens intentioner er rigtig gode og relevante i forhold til sprogundervisningen, men målene er for ambitiøse i forhold til det afsatte timetal, hvis hvert enkelt emne skal behandles seriøst. Man bliver derfor nødt til at foretage en prioritering, som det vil fremgå af det følgende. (...)

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

41

Årsvoll Olsen, Terje. „Det er ikke alltid sammenheng mellom gode karakterer og gode holdninger“. Sykepleien, Nr. 9 (Oktober 2016): 48 49. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleiens.2016.58787.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

42

Biong, Harald, Arne Nygaard und Ragnhild Silkoset. „Ledelse, lønnsomhet og etikk gjennom eksemplets makt“. Magma 16, Nr. 2 (01.02.2013): 39–46. http://dx.doi.org/10.23865/magma.v16.805.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Bedriftseiere forventer at bedriftsledere leverer en solid bunnlinje og god avkastning. I tillegg forventer interessentgrupper utenfor virksomhetene at resultatene fremkommer på en etisk forsvarlig måte. Ledere har ulike virkemidler til rådighet for å drive virksomhetene effektivt, men noen av disse virkemidlene kan samtidig virke negativt inn på bedriftenes etiske verdigrunnlag. Ledere er nødt til å ta virksomhetenes etiske verdier på alvor, for hvis de ikke gjør det, kan virksomhetene lide betydelige tap fra redusert servicekvalitet som følge av uetisk atferd. Resultatene fra studien vår viser at etikk i organisasjonssammenheng ikke er en gitt, stabil variabel, men noe ledelsen kan påvirke. Makt er et sterkt virkemiddel for å påvirke, kontrollere og utvikle effektiviteten til en virksomhet. Samtidig påvirker bruk av makt virksomhetens etiske verdier. Til tross for gode intensjoner om effektiv koordinering av virksomheten har tvangsmakt ofte en negativ effekt på virksomhetens etiske verdier. Derfor bør ledelsen unngå å bruke tvangsmakt overfor medarbeiderne sine. Studien vår viser på den annen side at gode eksempler påvirker de ansatte mer enn noe annet. Resultatene fra studien tyder på at eksemplets makt (eller referansemakt, som er det teoretiske begrepet), er det viktigste lederverktøyet når det gjelder å fremme etiske verdier og samhold i virksomheten. Det betyr at virksomhetens ledere selv må gå i spissen som gode rollemodeller for organisasjonen. På den måten fremmer de virksomhetens etiske verdier og tilfredsstiller samtidig kundenes forventninger til servicekvalitet. Denne studien viser at eksemplets makt er mye viktigere enn andre former for påvirkning fra ledelsen i et selskap.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

43

Leira, Halldis Karen. „Det gode nærvær. Kulturens psykologiske betydning“. Nordisk sosialt arbeid 24, Nr. 01 (24.01.2004): 80–82. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3037-2004-01-08.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

44

Høvik, Marit. „EN VEI TIL DET GODE LIV“. Norsk tidsskrift for ernæring 10, Nr. 4 (Dezember 2012): 18–19. http://dx.doi.org/10.18261/ntfe.10.4.5.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

45

Hatlevik, Svein Egil. „Det gode (nærings)livet på landet“. Plan 53, Nr. 3 (25.10.2021): 2–9. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-3045-2021-03-02.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

46

Abrahamsen, Pål. „Om å leve det gode livet“. Tidsskrift for Den norske legeforening 129, Nr. 8 (2009): 786. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.09.0214.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

47

Agervold, Mogens. „Det gode arbejde i psykosocialt perspektiv“. Nordisk Psykologi 43, Nr. 4 (Januar 1991): 249–73. http://dx.doi.org/10.1080/00291463.1991.11675820.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

48

Hostrup Haugbølle, Rikke. „Forholdet Libyen-EU: Kærlighed af nødvendighed“. Udenrigs, Nr. 3 (01.09.2007): 98–105. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i3.119507.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Libyske regeringsrepræsentanter på rundrejse i EU sælger Libyen som mulighedernes land for investeringer, analyser peger optimistisk på økonomisk fremgang i landet, og EU-repræsentanter står i kø for at rose det gode samarbejde. Men økonomisk fremgang og politisk samarbejde gør det ikke alene.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

49

Mex-Jørgensen, Line. „Den egyptiske revolution 2011 og det gode liv – en analyse af slogans og sange“. Tidsskrift for Islamforskning 11, Nr. 1 (19.12.2017): 48. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v11i1.102872.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Artiklen analyserer forestillinger om det gode liv, som de kom til udtryk i udvalgte sange og slogans på Tahrir-pladsen under den egyptiske revolution i 2011. Det gode liv forstås i denne artikel i kontekst af moderne forståelser om social orden og individets plads heri. I artiklen beskrives det, hvordan livet før revolutionen blev set som et kuet liv i ydmygelse, mens livet under revolutionen blev set som et stolt liv i handlen. Herfra konkluderes det, at omdrejningspunktet i forestillingerne om det gode liv, som de kom til udtryk i slogans og sange under den egyptiske revolution, er agens.The article analyses imaginaries of the good life as they were expressed in selected slogans and songs during the Egyptian revolution in 2011. In slogans and songs from the revolution, life before the revolution is described as a cowed life in humiliation whereas life during the revolution is described as a proud life where people can act on their own. From these descriptions, the article finds that agency is the focal point in the imaginaries of the good life as they were expressed in slogans and songs during the Egyptian revolution. Theoretically, the article takes its point of departure in theories of modernity and modern subjectivity formation. The article argues that the imaginaries of the good life expressed during the Egyptian revolution draws on global, modern imaginaries. These global imaginaries are, however, interpreted locally. By placing the Egyptian revolution and the slow social transformation it represents in a specific modern context, the article argues that it is indeed both possible andfruitful to analyze Egyptian social matters as belonging to the modern social order.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

50

Holm, Astrid Hansen. „Det Røde Rum“. Peripeti 8, Nr. 16 (13.12.2011): 81–87. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v8i16.8250.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Det Røde Rum (DRR) er et nyt selvstændigt ensemble på Det Kongelige Teater (DKT). De kommende to år har de fået tildelt Portscenen i Skuespilhuset for her frit at kunne eksperimentere med nye produktions- og arbejdsformer. DRRs næste forestilling bliver Det gode menneske fra Sezuan. Med baggrund i en evaluering af processen på deres første forestilling, Kabaret Royal, fortæller et udvalg af DRR, bestående af Elisa Kragerup, Palle Sten Christensen, Maria Rossing og Solveig Gade, om deres ønsker for de kommende to år i forhold til arbejdsproces, metode og kunstneriske ambitioner.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Wir bieten Rabatte auf alle Premium-Pläne für Autoren, deren Werke in thematische Literatursammlungen aufgenommen wurden. Kontaktieren Sie uns, um einen einzigartigen Promo-Code zu erhalten!