Zeitschriftenartikel zum Thema „Dansk sprog“
Um die anderen Arten von Veröffentlichungen zu diesem Thema anzuzeigen, folgen Sie diesem Link: Dansk sprog.
Geben Sie eine Quelle nach APA, MLA, Chicago, Harvard und anderen Zitierweisen an
Machen Sie sich mit Top-50 Zeitschriftenartikel für die Forschung zum Thema "Dansk sprog" bekannt.
Neben jedem Werk im Literaturverzeichnis ist die Option "Zur Bibliographie hinzufügen" verfügbar. Nutzen Sie sie, wird Ihre bibliographische Angabe des gewählten Werkes nach der nötigen Zitierweise (APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver usw.) automatisch gestaltet.
Sie können auch den vollen Text der wissenschaftlichen Publikation im PDF-Format herunterladen und eine Online-Annotation der Arbeit lesen, wenn die relevanten Parameter in den Metadaten verfügbar sind.
Sehen Sie die Zeitschriftenartikel für verschiedene Spezialgebieten durch und erstellen Sie Ihre Bibliographie auf korrekte Weise.
1
Heltoft, Lars. „Sigtet med en sproglov“. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 13, Nr. 39 (01.05.2007): 4–7. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v13i39.114574.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Man kappes om at beskytte det danske sprog for tiden. Modersmålskredsen udsen- der fra marts et sprogtidsskrift hvis erklærede linje er den evige puristiske med krav om at dansk skal forblive uforandret og beskyttes mod en udvikling der indebærer (vi citerer) “banale udtalevanskeligheder, forståelses- eller bøjningsfejl på femteklasse- niveau og ikke mindst afvikling af danske ord til fordel for (overflødige) engelske” (e-mail rundsendt af Modersmålskredsen d. 13.3.2007). Lidt mindre begrebsfor- virring er der i et lovforslag under behandling i Folketinget som pålægger regerin- gen at forberede en dansk sproglov hvis formål er “at sikre en sammenhængende dansk sprogpolitik, der kan bidrage til styrkelse og udvikling af det danske sprog som et komplet og samfundsbærende sprog”. Bemærkningerne til lovforslaget er, for så vidt de henviser til Dansk Sprognævns forslag til retningslinjer for en dansk sprogpolitik (Nyt fra Sprognævnet 2003, nr. 2), mindre pinlige end man kunne have frygtet i et sproglovsforslag fremsat af Søren Krarup & Co. (...)
2
Kristensen, Line Burholt. „Sprog og krop – Psykolingvistik i Danmark“. NyS, Nydanske Sprogstudier 1, Nr. 50 (04.07.2016): 221. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v1i50.23803.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Psyko- og neurolingvistiske undersøgelser er i opblomstring blandt danskesprogforskere. Denne artikel giver en grundlæggende indføring i hvad neurolingvistikog psykolingvistik er, og hvordan disse tilgange adskiller sig fra andresprogvidenskabelige discipliner. Gennem eksempler fra samtidig dansk forskningargumenteres der for neuro- og psykolingvistikkens potentiale i en dansksammenhæng: De kan bidrage til udforskningen af det danske sprog, ligesomforskning i dansk sprog kan bidrage til besvarelsen af neuro- og psykolingvistiskekernespørgsmål. Psykolingvistikkens metoder er ikke oprindeligt udvikletmed sprogvidenskabelige spørgsmål for øje, men giver nye muligheder forindsigt i hjernens arbejde med sprog og i sammenhænge mellem sprog ogkognition. Metoderne er dog også underlagt en række praktiske begrænsningerder gør det svært at undersøge sprog og kognition som situationelt og interaktioneltforankret.
3
Gudiksen, Asgerd. „Dansk Sproghistorie. Bind 1: Dansk tager form“. NyS, Nydanske Sprogstudier 1, Nr. 52-53 (15.12.2017): 289. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v1i52-53.97030.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Anmeldelse af Dansk Sproghistorie. Bind 1: Dansk tager form.Udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab. Hovedredaktør: EbbaHjorth. Øvrige redaktører: Henrik Galberg Jacobsen, Bent Jørgensen,Birgitte Jacobsen og Laurids Kristian Fahl. Aarhus Universitetsforlag.472 sider.
4
Bull, Tove. „Det danske sprogs status år 2001 — er dansk et truet sprog?“ Journal of Pragmatics 18, Nr. 6 (Dezember 1992): 601–8. http://dx.doi.org/10.1016/0378-2166(92)90123-s.
Der volle Inhalt der Quelle
5
Nielsen, Kirsten. „Den Nye Aftale“. Dansk Teologisk Tidsskrift 71, Nr. 1 (03.03.2008): 50–54. http://dx.doi.org/10.7146/dtt.v71i1.112097.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Det Danske Bibelselskab har som formål at sørge for, at så mange som muligt kan læse Bibelen på et sprog, de forstår. Derfor skal der regelmæssigt udarbejdes nye oversættelser til dansk, så vi ikke alene har tidssvarende oversættelser, men også tidssvarende oversættere. At oversætte fra et af de bibelske sprog til dansk er ikke nogen nem opgave. Det kræver ikke alene gode sprogkundskaber, men også øvelse og fantasi. Det er derfor godt, at Bibelselskabet har givet yngre oversætteremulighed for at prøve kræfter med Det Nye Testamente.
6
Holmen, Anne, Bergthóra Kristjánsdóttir und Michael Svendsen Pedersen. „Modersmålet: en ressource for de privilegerede“. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 14, Nr. 43 (01.10.2008): 7–16. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v14i43.114523.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
På Undervisningsministeriets hjemmeside finder man en vejledning med overskrif- ten: “Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet”1. I denne vejledning står der: “Og netop modersmålet [dansk] er fundamentet for tilegnelsen af andre sprog”. (...)
7
Mouritsen, Flemming. „Børn bruger sprog“. BUKS - Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur 34, Nr. 59 (08.03.2023): 20. http://dx.doi.org/10.7146/buks.v34i59.136375.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Publ. af Flemming Mouritsen og Niels Mors i Jørgen Kuhlmann og Marianne Jelved, red.: Begynderundervisning i dansk. Konferencerapport. København: Dansklærerforeningen/Folkeskolefraktionen 1982, s. 58-89.
8
Andersen, Hanne Leth. „Den almene betydning af sprogforståelse“. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 12, Nr. 37 (01.10.2006): 4–6. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v12i37.114613.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Danske unge har brug for sprog. Meget sprog og mange sprog. Dansk Handel og Service har for nylig i en undersøgelse påvist, at der er brug for andre sprogkundska- ber end engelsk i virksomhederne. Der er brug for engelskkundskaber på højeste niveau, og uden disse får danske unge ikke de mest spændende og højtlønnede jobs i den internationale konkurrence, hvor flere og flere nationaliteter melder sig. Men fremtidens ansatte får også brug for eksotiske fremmedsprog som fransk, japansk og kinesisk. Og ud over fremmedsproglige færdigheder er der helt generelt brug for sprogbevidsthed, kritisk tekstkompetence og evne til formidling. (...)
9
Dreyer, Kirsten. „Om og af H. C. Andersen. H.C. Andersens samlede værker. Eventyr og Historier I-III. Udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab“. Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger 43 (01.01.2004): 442. http://dx.doi.org/10.7146/fof.v43i1.40660.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
OM OG AF H. C. ANDERSEN ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker. Eventyr og Historier I-111. Udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab under redaktion af Klaus P. Mortensen. Udgivere: Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen under medvirken af Finn Gredal Jensen. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab/ Gyldendal 2003. 560 s. + 528 s + 488 s. Jackie Wullschlager: H.C. Andersen. En biografi. På dansk ved Pia Juul. Hans Reitzels Forlag. 2002. 504 s. Jens Andersen: Andersen. En biografi 1-2. Gyldendal 2003. 528 s. + 440 s
10
Kinze, Carl. „“Meer Deutsch”: Et hav af muligheder med CLIL“. Nordic Journal of Language Teaching and Learning 11, Nr. 3 (31.12.2023): XLVIII—LI. http://dx.doi.org/10.46364/njltl.v11i2.1277.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Tysk var engang første andetsprog i Danmark. Som både nærliggende og nært beslægtet sprog deler tysk mange ord med dansk – ja faktisk kommer en stor del af det danske vokabularium fra netop tysk – eller måske rettere nedertysk. Det tyske sprog regnes derfor blandt fagfolk for særdeles transparent, men det har ret mange menige danskere (endnu) ikke gennemskuet, idet gennemsigtigheden her til lands fortsat vidt omkring er fejet ind under et tungt tæppe af falske forforståelser. Det tyske sprog åbner mange døre, men desværre skal mange store sten først ryddes af vejen. Til det er der nok brug for en effektiv strategi for at hæve de aktive tyskfærdigheder blandt danskerne. Et vigtigt værktøj i den værktøjskasse, der skal til, er CLIL eller Content and Language Integrated Learning.
11
Schachtenhaufen, Ruben. „Én lang vokallyd?“ NyS, Nydanske Sprogstudier, Nr. 64 (11.12.2023): 51–87. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v1i64.141689.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Dansk beskrives ofte som ekstremt vokalrigt og konsonantfattigt. ’Udtalesjusk’ beskyldes for at føre til at konsonanter bliver til vokaler eller forsvinder så dansk nærmest er en lang vokalstrøm med 40 forskellige vokaler, hvor man ikke kan høre hvor et ord slutter, og det næste starter. På den baggrund fremstilles dansk ofte som et aparte og særligt vanskeligt sprog at lære både for udlændinge og danskere selv. I denne artikel diskuteres det om det er rimeligt at fremstille dansk som aparte på dette punkt, og der argumenteres for at man børe give et mere nuanceret billede af dansk fonetik. Dette gøres fra flere forskellige vinkler, dels ved at se på hvor mange forskellige vokal- og konsonantlyde man kan skelne i dansk, dels ved at undersøge ratioen af konsonantlyde vs. vokallyde i en dansk udtaleordbog såvel som i løbende tale, dels i ordforrådet i det hele taget. Det undersøges også hvilken effekt spontan tale og udtaleforandringer har på konsonant-vokal-ratioen. På baggrund af disse undersøgelser dannes et mere balanceret billede af dansk som et relativt almindeligt sprog.
12
Korzen, Iørn, und Lita Lundquist. „Dansk og andre indoeuropæiske sprog. Strukturelle forskelle mellem tekster på "endocentrisk" dansk og på "eksocentriske" romanske sprog“. NyS, Nydanske Sprogstudier 38, Nr. 38 (02.04.2010): 107. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v38i38.13523.
Der volle Inhalt der Quelle
13
Larsen, Sanne, Karen Skriver und Katja Årosin Laursen. „Fra forsøg til forankring: Flersproget faglig skrivning på bacheloruddannelsen i biokemi“. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 18, Nr. 34 (01.05.2023): 25–40. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v18i34.133905.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
I videregående uddannelse har det i lang tid været nødvendigt for studerende at kunne navigere mellem flere sprog, særligt dansk og engelsk. Dette stiller store krav til de studerende, men det udfordrer også deres undervisere, som ikke nødvendigvis oplever, at de har den tilstrækkelige viden eller ekspertise til at hjælpe de studerende med at udvikle faglige kommunikative kompetencer på flere sprog. I denne artikel diskuterer vi denne problemstilling i relation til et projektkursus på bacheloruddannelsen i biokemi på Københavns Universitet. Her har kursets undervisere og to sprogkonsulenter siden 2016 samarbejdet om et tiltag, som skal styrke de studerendes faglige skrivning på dansk og engelsk. I artiklen beskriver vi først selve projektkurset, hvorefter vi præsenterer indholdet på to skriveworkshops, der skal støtte de studerendes arbejde med et biokemisk essay, som de skal skrive på enten dansk eller engelsk. Vi præsenterer og forklarer konkrete øvelser og aktiviteter, som indgår i tiltaget, og som andre, der arbejder med skrivekompetencer på flere sprog, vil kunne inddrage i egne undervisningsforløb. Endelig diskuterer vi, med afsæt i evalueringer, styrker og svagheder ved tiltaget, herunder de problemstillinger og muligheder, der ligger i det tværfaglige samarbejde.
14
Lund, Karen, und Ellen Berthelsen. „At mestre et uddannelsesfagligt fremmed/andetsprog – en forudsætning på en videregående uddannelse“. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 14, Nr. 44 (01.08.2008): 17–24. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v14i44.114071.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Hvis man skal klare sig på en videregående uddannelse, kræver det at man behersker et komplekst og nuanceret sprog både skriftligt og mundtligt. Derfor er de dansk- sproglige adgangskrav også ganske høje til udenlandske studerende der ikke har en dansk adgangsgivende eksamen. (...)
15
Daryai-Hansen, Petra, und Line Krogager Andersen. „Sproglig opmærksomhed og flersprogethedsdidaktik: Det danske sprogcurriculum ved overgangen fra grundskolen til de gymnasiale uddannelser“. Nordic Journal of Language Teaching and Learning 12, Nr. 1 (21.04.2024): 86–105. http://dx.doi.org/10.46364/njltl.v12i1.1159.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Artiklen undersøger, hvordan sproglig opmærksomhed og flersprogethedsdidaktikken indgår i det danske sprogcurriculum i grundskolens 9. klasse og ved overgangen til det tværsproglige forløb Almen Sprogforståelse (AP) på de gymnasiale uddannelser. Datagrundlaget er gældende curriculære dokumenter for grundskolens obligatoriske og fakultative sprogfag og AP-forløbet. Artiklens indholdsanalyse (Mayring, 2014) tager udgangspunkt i to modeller, der er udviklet i rammen af PE-LAL-projektet (Daryai-Hansen et al., 2022): (1) en operationalisering, der med afsæt i van Lier (1998, 2004) skelner mellem en praktisk (PSO), metasproglig (MSO) og kritisk (KSO) sproglig opmærksomhed, der kan rettes mod alle sproglige niveauer (Daryai-Hansen et al., 2019), herunder et transversalt sproglæringsniveau, og (2) en operationalisering af flersprogethedsdidaktikken, der fremhæver hjemmesprog ud over dansk, og er baseret på Candelier et al. (2010), der skelner mellem tre pluralistiske tilgange til sprog (den integrerede sprogdidaktik, interkomprehensionsdidaktikken samt den sproglige opmærksomheds- og anerkendelses-didaktik). Analysen peger på et potentiale i det danske sprogcurriculum, især i AP, dog med tydelige begrænsninger, især i grundskolens store sprogfag dansk og engelsk. Kort sagt manifesterer der sig i grundskolens sprogfag en nogenlunde ligevægt mellem PSO og MSO, mens MSO i 2020 stadig tydeligt prioriteres i AP. KSO er fraværende. I grundskolen ligger fokus på tekstniveauet, det sociolingvistisk/ pragmatiske niveau og sproglæringsniveauet, mens de fleste sproglige niveauer til en vis grad vægtes i AP-forløbet. Den integrerede sprogdidaktik inkluderes i grundskolen til dels og tydeligt i AP, mens de andre pluralistiske tilgange og elevernes hjemmesprog er mere eller mindre fraværende eller begrænses til en integration af de skandinaviske sprog (i dansk) samt latin/græsk (i AP).
16
Gregersen, Frans. „Om sprogforandring i virkelig tid“. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 12, Nr. 36 (01.06.2006): 49–54. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v12i36.114635.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
D. 16. september 2005 åbnede Danmarks Grundforskningsfonds Center for Socio- lingvistiske Sprogforandringsstudier, eller mere mundret: Sprogforandringscentret (www.dgcss.dk). Formålet med centret er at undersøge hvordan sprog forandrer sig og hvorfor.
Danmark er som sprogsamfund meget velegnet som sociolingvistisk laboratorium. Landet er af overskuelig størrelse, det er veldokumenteret både sprogvidenskabeligt, historisk og sociologisk, og der er gennemført en række undersøgelser af dansk tale- sprog i dets variationer, både geografisk og socialt. Alt dette gør det oplagt at bruge Danmark som udgangspunkt for at svare på grundlæggende spørgsmål om hvordan sproglig variation og sprogforandring hænger sammen. (...)
17
Neergaard, Poul. „En sprog- og uddannelsespolitisk dagsorden for dansk som andetsprog“. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 13, Nr. 39 (01.05.2007): 14–17. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v13i39.114577.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Dansk som andetsprog (DSA) som fagområde ændrer i disse år karakter. Der er rig- tig gode grunde til at være optimistisk på områdets vegne, men det kræver nye måder at tænke fagets rolle i samfundet på. Det er ændringer, som kan være med til at give området en stærkere sprog- og uddannelsespolitisk profil. Denne profil vil kunne bringe sprogcentrene i en ny strategisk position og give underviserne nye muligheder for at udøve deres fag. (...)
18
Pedersen, Bolette Sandford, Patrizia Paggio und Constanza Navaretta. „Sprogteknologiske ressourcer til informationssøgning“. Dansk Biblioteksforskning 3, Nr. 2 (27.10.2007): 5–18. http://dx.doi.org/10.7146/danbibfor.v3i2.97538.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Formålet med denne artikel er at præsentere et antal sprogteknologiske ressourcer for dansk i form af ordbaser, ontologier og wordnets for derigennem forhåbentlig at medvirke til at skabe bedre synergi med den beslægtede forskning inden for indholdsbaseret informationssøgning der pågår i biblioteksverdenen. De beskrevne sprogressourcer har alle i større eller mindre grad været anvendt til at eksperimentere med indholdsbaseret informationssøgning, og flere af komponenterne indgår i dag i kommercielle løsninger. I artiklen beskriver vi således også en række eksperimenter hvor anvendelse af sprogteknologiske ressourcer har ført til udvidet funktionalitet eller forbedrede søgeresultater. Dernæst præsenterer vi et dansk wordnet som er under udvikling ved Center for Sprogteknologi og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Vi diskuterer de mest interessante og udfordrende aspekter ved wordnettet, og vi drøfter perspektiverne i denne store satsning .
19
Friedrichsen, Annegret. „På rejse i nordisk nabolitteratur“. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 13, Nr. 40 (01.10.2007): 52–58. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v13i40.114569.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Som forskningsbibliotekar i litteratur og sprog har jeg i den senere tid fået flere henvendelser, der drejer sig om nordisk nabosprogsundervisning og vejledning til at finde litteratur og internetmateriale om emnet. Det er da også et erklæret formål for faget dansk i folkeskolen, at: (...)
20
Bækgaard, Birgitte. „Medborgerskabsundervisning inden for dansk som andetsprog“. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 13, Nr. 41 (01.12.2007): 8–13. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v13i41.114547.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
I forbindelse med en mere og mere åben og internationaliseret verden brydes de vante sproglige og kulturelle fællesskaber op, og nye etableres. Skoler, sprogskoler og uddannelsesinstitutioner skal ind i denne sammenhæng danne elever og kursister til medborgere, det vil sige til nutidige og fremtidige borgere, der både identificerer sig med og vil og kan opretholde og videreudvikle det fælles samfund. I monokul- turelle samfund bidrager sprog, religion og kultur til fælles identitet, men udfor- dringen i et pluralistisk samfund er at finde balancen mellem det fælles og det for- skellige. (...)
21
Phillipson, Robert. „“It’s the economy, stupid” (President Clinton) – eller har den sproglige mangfoldighed en chance?“ Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 12, Nr. 36 (01.06.2006): 4–7. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v12i36.114626.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
I Sprogforum 13 (1999) skrev jeg at Danmark “burde sætte en række undersøgelser i gang for at afklare i hvilken retning sprogpolitikker udvikler sig nationalt og inter- nationalt, og hvordan danske interesser bedst varetages på kort og lang sigt. Det er et område som karakteriseres af uvidenhed og myter”. Siden hen er der sket en del faglig planlægning, men grundige ‘undersøgelser’ kan jeg ikke få øje på. Markeds- kræfterne (Clinton’s economy) har haft frit spil, hvilket betyder at engelsk styrkes på bekostning af alle andre sprog, inklusiv dansk. En række udfordringer og trusler er synlige. (...)
22
Mattes, Mark C. „Reclaiming Grundtvig at Grand View College“. Grundtvig-Studier 58, Nr. 1 (01.01.2007): 217–26. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v58i1.16518.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Reclaiming Grundtvig at Grand View College[Grundtvig og den grundtvigske arv på Grand View College]Af Mark C. MattesMark Mattes er professor ved Grand View College i Des Moines, Iowa. Denne uddannelsesinstitution, der i sin tid blev grundlagt af danske udvandrere under medvirken af bl.a. Grundtvigs søn Frederik Lange Grundtvig, har gennem årene været et vigtigt hjemsted for fortsat interesse for dansk sprog og kulturarv. Som det fremgår af prof. Mattes’ bidrag, er man i øjeblikket i gang med at støbe traditionen i nye former, uden af den grund at give køb på målsætningen at bygge på den grundtvigske arv.
23
Trankjær, Louise, und Mads Jakob Kirkebæk. „Praktik i praksis – et arrangeret møde med dansk arbejdskultur?“ Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 23, Nr. 64 (01.08.2017): 77–84. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v23i64.113178.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Praktik har i mange år været anvendt som strategi til at få integreret flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark. I Integra- tionsloven (1998) er virksomhedspraktik nævnt som et obligatorisk element i Introduktionsforløbet for flygtninge og indvandrere, og i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats (2003) er det nævnt som et til- bud til personer, der vurderes at have særlige arbejdsmæssige, sprog- lige eller sociale behov. (...)
24
Larsen, Peter. „Det er dansk - men er det dejligt?“ MedieKultur: Journal of media and communication research 3, Nr. 5 (25.08.1987): 9. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v3i5.724.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
"TV-mediets basale sprog, billedsproget, er internationalt, udviklet på baggrund af det ligeledes internationale filmsprog. I processen har de anglo-amerikanske TV-producenter været den altafgørende faktor. Enhver dansk TV-produktion er grundlæggende bestemt af og opleves af seerne i forhold til professionelle og tekniske normer, udviklet et andet sted", skriver Peter Larsen i denne artikel. Men hvordan så med indholdet i TV-programmerne? Hvordan gør man det "dansk" - og dejligt? Peter Larsens bud på det kunne man måske antyde ved en lettere omskrivning af et gammelt bevinget ord: Alt nationalt TV er dårligt. Alt godt TV er nationalt.
25
Philipson, Lotte. „Kronik“. Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 5, Nr. 1 (01.07.1990): 75–89. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v5i1.66236.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Indhold: Fotografiet fejres; Ole Vig Jensen får overrakt Kongelig Hoffotograf Peter Elfelt af førstebibliotekar Ib Rønne Kejlbo, Kort- og Billedafdelingen; Erland Kolding Nielsen; Det hebraiske sprog og dets genoplivelse; Joseph Roth, 1894 – 1939; Rabindranath Tagore på Amager; Guitarmusik og –udstilling; Dansk Juridisk Bibliografi nu helt ajour; One small step .... One giant leap ....; Erhvervelser; Erhvervelser; Forskningsbibliotekernes fælles montrepulje - retningslinjer for administration;
26
Vind, Astrid. „Danskuddannelse i politisk spændetrøje“. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 13, Nr. 41 (01.12.2007): 21–26. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v13i41.114549.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Undervisning i dansk som andetsprog for voksne indvandrere og flygtninge står i dag højt på den politiske dagsorden og skal således leve op til mere end rent sprog- faglige krav. Undervisningen er indlejret i en integrationspolitisk og arbejdsmar- kedspolitisk dagsorden, hvor sproglæringen er et middel til et højere mål, nemlig integration via arbejde og selvforsørgelse. (...)
27
Sandøy, Helge. „Anmeldelse av Dansk Sproghistorie 5. Dansk i samspil. Udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, hovudredaktør Ebba Hjorth“. NyS, Nydanske Sprogstudier, Nr. 62 (13.12.2022): 102–21. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v1i62.134596.
Der volle Inhalt der Quelle
28
Prieur, Annick, und Jakob Skjøtt-Larsen. „Kulturelle dominansformers betydning for magt i det danske samfund“. Økonomi & Politik 95, Nr. 3-4 (10.01.2023): 101–11. http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v95i3-4.135556.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Studier af magt og magtudøvelse har i den tidligere magtudredning overvejende været udført i en politologisk tradition og med vægt på politisk og økonomisk magt. At også kulturelt betingede menings- og betydningssystemer har betydning, som for eksempel sprog, religion, uddannelse og livsstile, er dog også en veletableret erkendelse. Fagligt hører dette under sociologiens domæne, og i nyere sociologi har Pierre Bourdieus analyse af den kulturelle kapitals samspil og modspil med den økonomiske kapital en central position. I denne artikel vil vi argumentere for betydningen af kultur ved hjælp af en række nedslag, primært i en dansk kontekst. Vi vil hente eksempler fra nyere forskning, der kan give indsigt i den kulturelle kapitals betydning som kilde til magt i det danske samfund, og i forlængelse af dette pege på nye væsentlige spørgsmål, som en kommende dansk magtudredning bør afdække. Vi vil se på forskelligeaspekter af kulturel kapital, navnlig uddannelseskapital, klassisk dannelse, værdipolitiske orienteringer og informationskapital.
29
Morata, Antonio, und Henrik Høeg Müller. „Dansk og spansk som eksempler på hhv. skematiske og leksikalske sprog“. Ny forskning i grammatik, Nr. 29 (24.10.2022): 122–38. http://dx.doi.org/10.7146/nfg.v1i29.132904.
Der volle Inhalt der Quelle
30
Jørgensen, Theodor. „Reflections on Grundtvig and Germany“. Grundtvig-Studier 44, Nr. 1 (01.01.1993): 91–104. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v44i1.16101.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Refleksioner over Grundtvig og TysklandAf Theodor JørgensenArtiklen består af to hoveddele. Først behandles Grundtvigs forhold til Tyskland, og på baggrund heraf præsenteres derefter den nye tysksprogede trebinds oversættelse af centrale Grundtvig-tekster.Fremstillingen af Grundtvigs forhold til Tyskland tager udgangspunkt i Grundtvigs kamp mod den tyske imperialisme og hans forsvar for dansk sprog og kultur. Grundtvig fremhæver, at et folks særlige karakter kommer til udtryk i sproget, og derfor ønsker han at rense det danske sprog for tysk indflydelse samt at markere Ejderen som fysisk grænse mellem Danmark og Tyskland.Grundtvig understreger samtidig, at hans 'Had' ikke forfølger tyskerne over Ejderen, og Grundtvig er bevidst om, at det tyske folk i et universalhistorisk perspektiv også har en rolle at spille. I overensstemmelse med sin universalhistoriske anskuelse afviser Grundtvig ikke, at folkeslagene påvirker hinanden, men indoptagelsen af påvirkninger skal ske på et folks egne præmisser. Det er dette forhold, det tyske folk ikke har taget hensyn til. Tyskland er derfor arvtager til den romerske imperialisme, og i modsætning hertil skal det danske folk i overensstemmelse med kærligheden som det særligt danske karaktertræk vise, at selvrespekt og styrke ikke nødvendigvis har sit grundlag i magt. Når Grundtvig derfor hylder tanken om det danske folks udvælgelse til en verdenshistorisk mission, forstås denne mission netop ikke imperialistisk.Grundtvigs hovedtanke er, at kristendommen nødvendigvis altid m. f. national skikkelse, og selv om det danske folk i særlig grad er modtageligt for kristendommen, ønsker Grundtvig at pege på forholdet mellem kristendom og national identitet som et universelt forhold. Den kristne kirke er ikke begrænset til Danmark.Med baggrund i denne fremstilling af Grundtvigs syn på forholdet mellem dansk og tysk drøftes relevansen af den planlagte oversættelse af Grundtvig til tysk. Indvendinger mod en sådan oversættelse bygger på Grundtvigs egen grænsedragning mellem dansk og tysk, Grundtvigs oversættelige danskhed og det forhold, at ønsket om en oversættelse altid bør komme udefra og ikke bør fremstå. som et dansk initiativ. Indvendingerne besvares med, at Danmark som et meget lille sprogomr.de selv m. tage initiativet, og at Danmark ligesom andre folkeslag har en forpligtelse til at meddele sig til andre. Tysk blev valgt fremfor engelsk på grund af det dansk-tyske grænsefællesskab og det deraf følgende historiske forhold mellem Danmark og Tyskland. Opnår de to nationer et bedre kendskab til hinanden, kan dette kendskab tjene til at give en kritisk belysning af de to folks fordomme mod hinanden. Overfor de førnævnte grundtvigske fordomme overfor Tyskland stilles de tyske fordomme, der efter 1945 retter sig mod Grundtvigs understregning af den nationale folkekarakters betydning. De tyske reservationer overfor tanken om en national kristendom og overfor tanken om en nations særlige mission bør tages alvorligt, det er vigtigt ikke at fejlfortolke Grundtvig på dette punkt. Endelig tjener oversættelsen til at sætte Grundtvigs folkehøjskoletanker ind i deres rette kontekst, her i særlig grad den teologiske kontekst. Herved præsenteres den særligt danske, Grundtvig-in280 spirerede forståelse af lutherdommen i en tysk sammenh.ng, en præsentation, der i kraft af Grundtvigs understregning af 'det levende ord' vil tjene til at beskytte Lutherreceptionen mod at tage farve af luthersk ortodoksi. Sluttelig udtales ønsket om, at den tyske Grundtvig-udgave m. blive fulgt op af en engelsk oversættelse.
31
Prohic, Donna Eleanor, und Elisabeth Engberg-Pedersen. „Sprogforståelse efter 20 år i Danmark: tolkning af anaforer i ledsætninger“. NyS, Nydanske Sprogstudier 1, Nr. 55 (20.11.2018): 70–95. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v1i55.104792.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Serbokroatisk har i modsætning til dansk nulsubjekter ved topicsammenhæng, dvs. når subjektet i en sætning er koreferentielt med subjektet i en forudgående sætning. Et pronominelt subjekt tolkes derfor i reglen som signal om topicskift og som koreferentielt med et andet led end subjektet i en tidligere sætning. Ved hjælp af en self-paced reading test blev 10 serbokroatiske indvandrere som var kommet til Danmark efter at de var fyldt 15 år, og som havde boet mindst 23 år i Danmark, sammenlignet med 10 danskere med dansk som førstesprog. Forsøgsdeltagerne læste en helsætning med en final adverbiel ledsætning med et pronominelt subjekt som ud fra ledsætningens slutning skulle tolkes som koreferentielt med enten subjektet eller det oblikke led i oversætningen. Resultaterne viste det forventede mønster: Deltagerne med serbokroatisk baggrund læste det relevante område af sætningen signifikant langsommere når pronomenet skulle tolkes som koreferentielt med oversætningens subjekt, end når det skulle tolkes som koreferentielt med det oblikke led i oversætningen. Kontrolgruppen viste en tendens til det omvendte mønster. I konklusionen peges der på betydningen af bevidsthed om de typologiske forskelle mellem dansk og de sprog som tales af voksne flygtninge og indvandrere som skal lære dansk.
32
Holm, Lars, und Annegrethe Ahrenkiel. „To år bagud. En kritisk analyse og diskussion af sprogforståelsen i forsknings- og udviklingsprogrammet ”Fremtidens Dagtilbud“. BARN - Forskning om barn og barndom i Norden 36, Nr. 2 (11.10.2018): 29–46. http://dx.doi.org/10.5324/barn.v36i2.2778.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Med udgangspunkt i den øgede opmærksomhed på børns sproglige udvikling i daginstitutioner i de nordiske lande sætter denne artikel fokus på sprogforståelsen i et omfattende dansk forsknings- og udviklingsprojekt ”Fremtidens Dagtilbud”. Artiklen trækker på et policyetnografisk perspektiv og belyser og diskuterer centrale aspekter i projektets forståelse af børns sprog og sproglige udvikling, herunder projektets identificering af sproglige problemer og nødvendige indsatser. Det konkluderes, at projektets sprogforståelse trækker på en særlig læseorienteret faglig tradition. Denne tradition udgrænser tendentielt sociokulturelle og interaktionelle teoretiske orienteringer inden for sprogvidenskaben, der kunne inddrages til at støtte arbejdet med børns sproglige udvikling i daginstitutioner.
33
Banks, William, Søren Blak Hjortshøj und Jens Bjerring-Hansen. „Enquete: På genbesøg hos Georg Brandes“. K&K - Kultur og Klasse 51, Nr. 134-135 (02.05.2023): 341–54. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v51i134-135.137193.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Inden for bare et par år er der udkommet adskillige bøger af eller om Georg Brandes på andre sprog end dansk: William Banks’ Human Rights and Oppressed Peoples: Collected Essays and Speeches (2020), Søren Blak Hjortshøjs Son of Spinoza: Georg Brandes and Modern Jewish Cosmopolitanism (2021) og Per Dahl & Gert Posselts Vorlesungen über Friedrich Nietzsche (1888) und Aristokratischer Radicalismus (1889/1890) (2021). Hertil kommer den flersproglige online-udgave af Hovedstrømninger (2019) redigeret under ansvar af Lasse Horne Kjældgaard og Jens Bjerring-Hansen. Rækken af udgivelser synes at fortsætte i 2022-23 med flere engelsksprogede antologier på vej.
34
Ballebye, Marlene. „Sproget i Line Knutzons dramatik“. Peripeti 2, Nr. 3 (14.03.2024): 81–88. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v2i3.143735.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Marlene Ballebye undersøger "Sproget i Line Knutzons dramatik". Hendes artikel koncentrerer sig om Knutzons særegne sprog, metaforik og lyriske princip med fokus pa stykkerne Først bliver man jo født (1994) og dramatikerens seneste værk, Guitaristerne (2004). Spørgsmålet er, hvilke sproglige og metaforiskeprincipper, der stadfæster et nybrud inden for dansk dramatik, og hvordan det lyriske prmcip i monologerne i Først bli'r man jo født går igen i Guitaristerne. I undersøgelsen af Knutzons særlige metaforik læser Ballebye de to stykker i et henholdsvis modernistisk og klassisk lyrisk perspektiv. [The issue has been reconstructed from a scanned version of a printed issue, which might result in minor flaws in the text. This is also the cause of the odd page breaks.]
35
Juhl, Carsten. „Et manifest på dansk må omhandle modersmålet og angribe fædrelandet: Litteraturhistoriske forstudier om kunst og sprog“. K&K - Kultur og Klasse 37, Nr. 107 (22.05.2009): 138–62. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v37i107.22015.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
A Manifesto in Danish has to deal with the Mother tongue and attack the Fatherland: Some preliminary studies about art and language presented from the point of view of the history of literature:The study follows five lines of reasoning: The first deals with the impossibility of formulating a manifesto in general; the impossibility of advocating the use of violence and on the other hand the impossibility of using dialogue. So the system of prescriptions and promises normally used in a manifesto no longer have sense.The next line of reasoning concerns the impossibility of presenting fictional preoccupations in the mass media and explaining why literature in Danish has to deal with its contents and form outside the current commentary and celebration hosted by the mass media. In this second line the Vico legacy is introduced to explain a conflict in Danish literature concerning its lack of an epic centre of historical and aesthetical understanding. Benjamin’s defence of the epicity in the work of Brecht is similarly discussed in this second part of the study. The third line of reasoning is presenting some older investigations on Danish prose into this question of what an epic dimension in the residual Danish culture might have been about in the last century. But all the investigations presented failed to get to the point. The point of dissidence was too weak and the point of national-socialism too clever to be manifest: It could easily hide behind the general cover up of theological aesthetics dominating Lutheran Denmark.So the fourth line of reasoning deals with political theology as a sort of interiorised state of mind in Denmark.The fifth line of reasoning presents two examples of something radically different and rather excluded in the political culture of Denmark: The Danish Council of Freedom (Danmarks Frihedsråd) during WWII which failed when it came to attacking the collaboration between Danish democracy and the Third Reich; and the Danish School of Writing (Forfatterskolen) which has been attacked by the local establishment since it was born 25 years ago.
36
Balling, Laura Winther. „Findes morfemer? Om morfologiens rolle i sprogprocessering“. NyS, Nydanske Sprogstudier 1, Nr. 51 (23.12.2016): 9. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v1i51.24793.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Denne artikel giver et overblik over morfemets rolle i menneskelig sprogprocessering på basis af teoretisk morfologi, psykolingvistik og undersøgelser af dansk ordgenkendelse. Jeg beskriver først hvordan teoretisk morfologi arbejder ud fra enten morfembaserede eller ordbaserede modeller, trods problemer med både morfemet og ordet som teoretiske størrelser. Efterfølgende ser jeg på to relaterede men dog adskilte psykolingvistiske traditioner der begge fokuserer på morfologi: for det første den såkaldte datidsdebat der står mellem på den ene side modeller der skelner skarpt mellem regelmæssige og uregelmæssige ord, og på den anden side modeller der postulerer den samme processeringsmekanisme for alle typer ord; for det andet en bredere ordgenkendelseslitteratur der, i modsætning til datidsdebatten og dens fokus på engelske bøjningsformer, undersøger forskellige sprog og forskellige typer morfologi. Dernæst opsummeres resultaterne fra en række eksperimenter om dansk ordgenkendelse som overordnet set tyder på en funktionel rolle for morfologien. Samtidig viser forskelle mellem forskellige typer ord, komplekse frekvenseffekter og effekter af det lydlige signals overlap med andre ord i sproget et komplekst billede af morfologiens rolle. Til slut opsummeres morfologiens funktionelle rolle i sprogprocesseringen, og de videre perspektiver opridses med en opfordring til et kritisk blik på psykolingvistikkens traditionelle metoder og på både ordet og morfemet som teoretiske størrelser.
37
Togeby, Ole. „Formel og funktionel grammatik“. NyS, Nydanske Sprogstudier 1, Nr. 52-53 (15.12.2017): 107. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v1i52-53.102677.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
I denne artikel sammenlignes formelle, generative grammatikeres med funktionelle grammatikeres behandling af forholdet mellem form og mening på sprogets forskellige niveauer: lyd og grafer, morfemer og ord, sætninger, ytring af tekster og sproglige handlinger. Beskrivelsesapparatet for ledsætningsordstilling på dansk hos de generative grammatikere Platzack, Hrafnbjargarson, og Ken Christensen, og hos de funktionelle grammatikere Diderichsen, Hansen og Heltoft, og Togeby diskuteres, og det konstateres at metasproget og notationssystemerne på trods af store forskelle ikke er uforenelige, men at notationssystemerne i den formelle grammatik bedst sikrer konsistens og modsigelsesfrihed. Metoderne for falsifikation af teorierne sammenlignes, og det konstateres at den funktionelle metode giver mulighed for mere raffinerede falsifikationsprocedurer end den generative grammatiks acceptabilitetstests. Som erkendelsesinteresse har den generative grammatik først og fremmest at finde den universelle grammatik som angiveligt udgør det biologiske grundlag (generativitet og rekursivitet) for sprogudøvelsen, mens den funktionelle grammatik søger at finde hvad der i evolutionen og historien har adskilt mennesket fra menneskeaberne, nemlig sprog der hviler på socialitet, tillid og kultur. Til sidst vises det hvorledes erkendelsesinteressen i hhv. biologi og socialitet har givet forskellige resultater i beskrivelsen af konstruktionsændringen fra Det fortryder mig til Jeg fortryder det på dansk. Det konkluderes at de to lingvistiske skoler med fordel kan arbejde sammen om beskrivelser i detaljen.
38
Bondebjerg, Ib. „TV-mediet, populærfiktionen og det postmoderne kulturmønster“. MedieKultur: Journal of media and communication research 4, Nr. 9 (26.08.1988): 21. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v4i9.790.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Der er ikke nogen dansk tradition for bredere anlagte overvejelser over TV-mediets kulturelle betydning. I konkrete analyser af indhold og reception og ikke mindst i metodiske diskussioner er forskellige opfattelser blevet synlige, men sjældent systematisk udfoldet. Det sker i denne artikel. Ib Bondebjerg griber tilbage til Fiske & Hartleys 10 år gamle klassiker "Fjernsynets sprog" og fastholder gennem hele artiklen deres overordnede forståelse af TV som det moderne samfunds skjald. Derved får han etableret en position, hvorfra på en nuanceret måde kan diskutere TV-mediets muligheder i forhold til på den ene side modernismens og den kritiske teoris nega- tive skepsis og på den anden side postmodernismens og populær- kulturens positive omfavnelse. Artiklen introducerer en række synspunkter fra den amerikanske, engelske, franske og tyske debat, tager stilling til dem og bringer dem i spil i forhold til artiklens overordnede forsvar for TV som for- tællende medium.
39
Seland, Idunn. „Claus Haas, Anne Holmen, Christian Horst og Bergthóra Kristjánsdóttir (red.): Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kultuarv“. Tidsskrift for samfunnsforskning 53, Nr. 02 (23.04.2012): 243–46. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-291x-2012-02-06.
Der volle Inhalt der Quelle
40
Jensen, Per Anker. „De danske kvantumsgenitivers syntaks og semantik“. NyS, Nydanske Sprogstudier 1, Nr. 52-53 (15.12.2017): 39. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v1i52-53.26190.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Kvantumsgenitiver er et sparsomt belyst emne og har gennem mange år stået helt i skyggen af diskussionen om bestemmergenitiverne. Denne artikel præsenterer en integreret syntaktisk og semantisk teori om kvantumsgenitiver som en to meters fiskestang og en tre retters menu. De vigtigste tidligere analyser gennemgås, særligt Kristian Mikkelsens i Dansk ordföjningslære og Hansen & Heltofts i Grammatik over det danske sprog (GDS). Artiklen underbygger syntaktisk og semantisk Mikkelsens begrebsanalyse af disse genitiver, mens det påvises at analysen i GDS er tvivlsom både semantisk og topologisk. Jeg viser at kvantumsgenitiver er distributionelt ækvivalente med attributive adjektivfraser og omfatter to undertyper, ”målsgenitiver” og ”konstitutivgenitiver”. Syntaktisk er disse genitivtyper helt ens og følges begge af ubestemt form af evt. attributive adjektiver (i modsætning til bestemmergenitiver, der kræver bestemt form af adjektivet). Men de adskiller sig semantisk. Mens målsgenitiverne semantisk set kun er målsangivelser, denoterer konstitutivgenitiverne derudover en meronymisk relation mellem de to nominaler i konstruktionen. I kraft af meronymien er konstitutivgenitiverne semantisk i berøring med bestemmergenitiverne, men mens sidstnævnte har helheds-termen som en del af genitiven, har konstitutivgenitiverne del-termen indlejret i genitiven. Den teoretiske ramme for de syntaktiske og semantiske analyser er formel og inddrager generativ leksikonteori i analysen af de danske substantivers semantiske komposition. Fremstillingen er uformel, men de vigtigste syntaktiske og semantiske repræsentationer er medtaget med udførlig forklaring.
41
M. Mirdal, Gretty. „DIAGNOSER I TVÆRKULTUREL SAMMENHÆNG“. Psyke & Logos 22, Nr. 1 (31.07.2001): 10. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v22i1.8513.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Kulturbegrebet bruges på to forskellige måder i klinisk psykologi og psykiatri. I den ene retning betragtes kultur som et konstituerende element i organismen, her indgår kulturelle faktorer på linie med organiske faktorer i forståelsen af psykopatologiske fænomener. I den anden retning inddrages kulturbegrebet kun i tilfælde, hvor de organiske årsager er uklare og ukendte, og hvor det kulturelle nærmest bliver set som en modpol til det biologiske. Det såkaldte kulturbundne syndrom »ataque de nervios « (anfald af nerver) bruges i denne artikel som illustration på sidstnævnte retning. En række tilsyneladende universale reaktioner på psykosociale belastninger mystificeres ved, at man bevarer den spanske betegnelse for noget så udbredt som »dårlige nerver«. En betegnelse, der også bruges for lignende tilstande i mange andre sprog, fx. engelsk, fransk, dansk, italiensk, tysk, tyrkisk, arabisk og kurdisk. Den overdrevne opmærksomhed på det kulturspecifikke resulterer ofte i en tilsløring af væsentlige universale samspil mellem emotion, kognition og fysiologi. Artiklen slutter med et forslag til relevante spørgsmål ved tværkulturelle diagnostiske interviews.
42
Hjorth Christensen, Line. „Dansk på stedet - skitse til en omgivelsesforankret læringsmetode“. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 7, Nr. 13 (01.09.2012): 27–40. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v7i13.6129.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Ud fra en konkret undervisnings- og udstillingscase på Københavns Universitet Amager undersøger artiklen, hvordan det nære fysiske miljø på uddannelsesstedet kan indgå som ressource i en konkret danskfaglig læringssammenhæng. Der tages afsæt i det forhold, at de fysiske omgivelser er et undervurderet aspekt i læringssammenhænge og i en forståelse af, at kunsten bevæger sig frit på tværs af forskellige medier, hvor litteratur og sprog altid er i dialog med andre bevidst formgivne udtryk af ikke-sproglig karakter. Der redegøres for den konkrete case, for kursets og den specifikke øvelses faglige mål, såvel de museologisk danskfaglige som de fagdidaktiske samt for de teoretiske inspirationer og overvejelser, der ligger til grund for at arbejde med udstillingsmediet i danskundervisningen. På den baggrund redegøres der for de studerendes reaktioner på lyrikprojektet i forhold til fagfaglige og didaktiske mål; afslutningsvist opsummerer artiklen med sigte på metodens relevans for danskundervisningen og på humaniora.The article explores how physical and professional surroundings within a university frame can work as an active learning space and learning ”material” in relation to an MA course in museology. The course took place in 2009 at Dept. of Scandinavian Studies and Linguistics, University of Copenhagen, part of the course being coordinated in relation to the cultural event Kulturnatten (Copenhagen Cultural Night). Based on a specific case study of a curatorial exercise, that of installing a poetry exhibition and authoring an exhibition catalogue, the survey sets out to illuminate learning potentials held within combined tactile and textual mediating processes. In particular interacting with text and objects, turning curatorial strategies into didactic processes and working product orientated with a view to an actual audience is being stressed as a way of expanding traditional academic learning methods. The article draws on aesthetic, experiential learning theories, and museology, stating the necessity of joining what David A. Kolb has described as “the simple perception of experience’ with students” reciprocal action and independent positioning.
43
Strauch, Dieter. „Den Danske Rigslovgivning 1513 – 1523, udgivet af det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie ved Aage Andersen“. Zeitschrift der Savigny-Stiftung für Rechtsgeschichte: Germanistische Abteilung 110, Nr. 1 (01.08.1993): 613–15. http://dx.doi.org/10.7767/zrgga.1993.110.1.613.
Der volle Inhalt der Quelle
44
Rasmussen, Anna Sandberg. „Tysk nu og i fremtiden“. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 15, Nr. 46 (01.10.2009): 4–7. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v15i46.113932.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Mens disse linjer skrives, fejres ikke bare i Tyskland, men også her 20-året for Murens fald, der betød en nyordning af Europa. Også et andet tysk jubilæum, nem- lig 60-året for Vesttysklands grundlæggelse, har givet resonans i Danmark. Der er tysk fokus i efterårets bogudgivelser, alene inden for de sidste par uger er der udkom- met fire bøger på dansk om Tyskland1. Og danskerne har (igen) taget Berlin til sig som favoritrejsemål; det kreative lag af kunstnere og forfattere bosætter sig i byen, og også for unge er byen en populær metropol. Er mange års negativ afgrænsning fra den store nabo som følge af 1864 og besættelsestiden slut? Er danskernes stereo- type forestillinger om “det tyske” ved at vende til noget positivt? Måske – men sam- tidig er tysk ved at forsvinde som fremmedsprogskompetence hos unge og tysk som sprog og fag i Danmark ved at uddø! Faget er i krise i hele uddannelsessystemet fra folkeskole og gymnasium over seminarier/professionshøjskoler til universitet. [...]
45
Dalsgaard, Christian, Mette Vedsgaard Christensen, Francesco Caviglia, Mette Skovgaard Andersen, Hanne Wacher Kjærgaard und Mette Alma Kjærsholm Boie. „Sprogteknologier i fremmedsprogsundervisningen: indkredsning af en sprogfaglig teknologiforståelse“. Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 16, Nr. 28 (30.06.2023): 20. http://dx.doi.org/10.7146/lom.v16i28.136251.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Formålet med artiklen er at undersøge brugen af digitale teknologier i sprogfag med henblik på at komme nærmere på en forståelse af digitale teknologier i en sprogdidaktisk rammesætning. Dette undersøges gennem to empiriske studier af anvendelsen af digitale værktøjer i fremmed-sprogsundervisningen henholdsvis i grundskolen og inden for ungdomsuddannelser. Under-søgelserne identificerer fire forskellige typer af aktiviteter i elevernes brug af digitale værktøjer i deres arbejde med sprog. Eleverne anvender digitale værktøjer til at: øve, udforske, deltage og opdage. På baggrund af undersøgelsernes resultater diskuterer artiklen, hvordan en sprogfaglig teknologiforståelse kan begrebsliggøres og karakteriseres i en dansk fremmedsprogsundervisnings-kontekst. I forlængelse af resultaterne foreslår artiklen en terminologi for digitale sprogteknologier og dermed for centrale begreber for en sprogfaglig tilgang til teknologiforståelse inden for fremmedsprog. Gennem denne terminologi for digitale sprogteknologier sigter artiklen mod at karakterisere (og diskutere) den forståelse af og viden om teknologi, som elever og lærere skal have inden for fremmedsprog. Terminologien for digitale sprogteknologier består af: Øverum, Værktøjer til sprogarbejde, Kommunikationsmedier og Kanaler til kultur.
46
Jensen, Pia Majbritt. „Formatversionering. Et overblik“. MedieKultur: Journal of media and communication research 21, Nr. 39 (05.09.2005): 10. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v21i39.1283.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Formatversionering spiller en stadig større rolle i den internationale tv- branche. Formater som “Big Brother” og “Vild med dans” findes på lokale tv-skærme i store dele af verden. En rapport fastslog for nylig, at formathandlen alene i Danmark i 2004 havde en anslået værdi på €60 mio., et tal der sandsynligvis er steget yderligere siden da (Sch- mitt et al. 2005). Artiklen gennemgår en række centrale aspekter ved de seneste års eksplosive formatudvikling. Først redegør artiklen for, hvad et tv-formater. Dernæst opridses, hvorfor formatversionering har fået en stadig stigende betydning internationalt. Hvilke fordele indeholder formatversionering sammenlignet med alternativerne, egenproduktion og indkøb af originale udenlandske programmer? Herefter argumente- res der for at se formaterne som del af en transnational mediekultur, i og med at de på den ene side er et resultat af den økonomiske, tekno- logiske og kulturelle globalisering, mens de på den anden side produce- res lokalt og foregår på lokale sprog, med lokale medvirkende. I for- længelse heraf gennemgås en konkret case – formatet “Ground Force” (på dansk “Hokus Krokus”) – der illustrerer, hvor forskelligt to lokale versioneringer af det samme format kan tage sig ud. Til slut gives et overblik over de centrale positioner inden for den sparsomme forskning, der er udført på området, inden artiklen i en perspektiverende konklusion peger på vigtige aspekter ved fænomenet, en fremtidig forskning på om- rådet bør afdække.
47
Andkjær Olsen, Ole, und Bo Møhl. „MUSIK OG PSYKOLOGI – SET FRA SIDELINJEN“. Psyke & Logos 28, Nr. 1 (31.07.2007): 5. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v28i1.8342.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Temaet musik og psykologi er indlysende relevant, når man betænker, hvor mange forbindelseslinjer der kan trækkes mellem de to felter. Igennem Psyke & Logos’ hidtidige og efterhånden lange historie har vi afsøgt mange af psykologiens grænseområder så som sprog, historie, religion, moral, billeder, symboler, kunst, kultur og narrativitet, men først nu giver vi os i kast med musikken. Når vi lejlighedsvis har diskuteret temaet i redaktionen og med andre kollegaer, har det ikke skortet på interesse, men det har været mere tvivlsomt, hvorvidt musik som en højt elsket fritidsinteresse blandt psykologer faktisk kunne forbindes med deres professionelle ståsted i psykologien, uden at resultatet netop ville blive amatørisk. De få og sporadiske danske arbejder om musik og psykologi skrevet af psykologer var ikke umiddelbart lovende for muligheden af at sammensætte et helt temanummer om dette emne. I kredsen omkring tidsskriftet var det kun forh. Professor Alice Theilgaard, der havde arbejdet lidt mere indgående med emnet, og som derigennem kunne give os nogle nyttige råd og vink. Vi kendte naturligvis til eksistensen af en dansk musikterapeutisk tradition, der – som vi mente at se det – var kommet til verden ved, at en række personer, der overvejende havde deres professionelle ståsted i musikken, med baggrund i udenlandske traditioner, havde opbygget en musikterapeutisk uddannelse på Aalborg Universitet. I redaktionen havde vi imidlertid ikke nærmere kontakter til dette miljø, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at der blandt psykologer af og til har kunnet spores en vis skepsis over for det. Måske har et strukturelt brødnid inden for psykoterapisektoren også medvirket til at skabe mistillid til denne nye gruppe af terapeuter uden for psykologforeningens regi?
48
Rerup, Lorenz. „Grundtvig and the 19th Century“. Grundtvig-Studier 44, Nr. 1 (01.01.1993): 16–26. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v44i1.16095.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Grundtvig og nationalismen i det 19. århundredeAf Lorenz RerupArtiklen beskæftiger sig med Grundtvigs folkelighedsbegreb i sammenh.ng med fremkomsten af nationalismen i Europa i det 18. og 19. århundrede. Grundtvig opførte sig ved visse lejligheder som en nationalist af den type, man almindeligvis tager afstand fra. Men Grundtvigs opførsel kan altid forklares ud fra det danske riges tilstand i de situationer, hvor Grundtvig udtalte sig nationalistisk.Dette eksemplificeres med truslen om adskillelse mellem Danmark og Norge under Napoleonskrigene i 1813, den slesvig-holstenske krig i 1848 og sejren ved Isted i 1850 - situationer, hvor Grundtvig lod Danmark repræsentere Gud og retfærdighed eller lod en dansk sejr være baggrund for Danmarks ret til Slesvig. Grundtvig fremtræder her som en tidstypisk nationalist, og ikke mindst de nutidige begivenheder i eksempelvis det tidligere Jugoslavien går det naturligt for mennesker, der lever i dag, at tage afstand fra denne form for nationalisme. Men vi finder i Grundtvigs forfatterskab også en anden form for nationalisme, udviklet især i sammenh.ng med den danske, nationale bevægelse i Slesvig. Grundtvig følger i udviklingen af denne form for nationalisme Herder, der havde peget på den ulærde jævne mand, modersmålet og undervisning på modersmålet som bærer af, hvad Herder kalder 'Volksgeist' og Grundtvig folke.nd. For Herder repræsenterer de gudgivne kultur-og sprogfællesskaber mere end datidens dynastiske statsdannelser forskellige sider af den humanitet, der udgør historiens ml. Herders tanker blev i tiden efter den franske revolution en inspirationskilde for ikke mindst de mange ikke-tyske folkeslag i det habsburgske rige, idet disse folkeslag lærte at værdsætte deres nationale egenart og sprog. Men i de følgende årtier ændredes Herders ideer. Ideen om de ulærde mennesker som bærere af national identitet svækkedes, og den tyske idealisme i Fichtes skikkelse indordnede den Herderske tanke om et folks særpræg i en tolkning af historien som en fortsat vakst i dannelse, hvor et folks uddannede elite fremstår som bærere af folkeånden. Fichtes tanker inspirerede det 19. århundredes nationalisme. Således opfattede de danske og tyske nationalliberale sig som bærere og igangsættere af den nationale vækkelse, der følger på fremkomsten af ideen om nationalitet. En tretrinsmodel kan opstilles som gældende for nationalismens udvikling inden for de europæiske nationer: A) fremkomsten af nationalitetsideen i lærde kredse, B) en periode med patriotisk agitation og C) fremkomsten af en national massebevægelse. I de små nationer - hermed menes ikke blot kvantitativt sm., men nationer, der styres udefra - forløb udviklingen anderledes end i de store, politisk selvstændige nationer, hvor nationalitetsideen blev et redskab for tredjestandens kamp for indflydelse, for liberalisering og modernisering. Andre problemer end national selvstændighed læstes i de store nationer gennem nationalitetsideen: i Tyskland stod kampen for politisk enhed, i Danmark problemet med oplysningen af monarkiet i centrum. De store nationer havde institutioner og traditioner, sprog, litteratur og een institutionaliseret historie. Beklageligvis kunne de store nationers moderniseringsproces da også. f.re til undertrykkelse af minoriteter, til germanisering eller fordanskning. Men dette billede skal selvfølgelig suppleres af det faktum, at danskerne i hertugdømmet Slesvig hører til de sm. nationer. I kraft af forbundetheden med det tyske hertugdømme Slesvig trængte tysk sprog i perioden fra det 13. til det 19. århundrede ind i det oprindeligt danske Slesvig som administrationssprog og elitesprog og i de sydlige egne skolesprog og kirkesprog. I det tidlige 19. århundrede vågnede en national bevægelse, der fulgte den ovennævnte tretrinsmodel for fremkomsten af en nationalistisk bevægelse, således som det er tilfældet med udviklingen af det danske sprog.Den tyske, nationale bevægelse havde en elitær tendens, hvorimod den danske bevægelse udviklede sig i demokratisk retning, dels fordi den sigtede mod den brede befolkning af dansktalende binder og samarbejdede med den danske nationalliberale bevægelse, dels fordi den stod under Grundtvigs indflydelse.Grundtvigs discipel Christian Flor hyldede den grundtvigske, Herder-inspirerede tanke om, at de mennesker, der ikke havde været udsat for en latinsk, dvs. fremmed uddannelse, er bærere af folkeånden. Dette gav almindelige mennesker en enestående stilling i den nationale vækkelse. To tiår senere aflæstes den ældre nationalliberale nationalisme i kongeriget Danmark af denne strømning, der repræsenterer den emanciperende art af nationalisme og først og fremmest spredtes gennem højskolebevægelsen, der gav den danske bondebefolkning en stærk følelse af selvrespekt. Denne form for nationalisme er ikke enerådende i Danmark, og den skal ikke fremhæves som finere end den almindelige europæiske nationalisme. Men den kan - som det også ses af den danske politik overfor Færøerne og Island - ikke bruges til undertrykkelse af andre folk. Den kan derfor bruges i nutidens Europa som model for en ikke-undertrykkende nationalisme, og den minder os om, at moderne samfunds kulturelle rammeværks politiske og sociale kultur ikke kan adskilles fra national ideologi. Derfor er det bedre at modernisere de nationale ideologier, dvs. dreje nationalismen i en folkelig retning fremfor at undertrykke den.
49
Overgaard, Ea Lindhardt, und Ulf Dalvad Berthelsen. „Kan AI reproducere fagdisciplinær stemme?“ NyS, Nydanske Sprogstudier, Nr. 65 (10.07.2024): 41–78. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v1i65.143044.
Der volle Inhalt der QuelleAnnotation:
Formålet med denne artikel er at afdække, i hvilket omfang generative AI-modeller – med GPT4 som eksempel – er i stand til at reproducere fagdisciplinær stemme i dansksproget akademisk prosa. De nye store sprogmodeller kommer med løfter om at forandre vores skrivepraksisser, herunder også akademisk skrivning, men det er stadig uklart, hvad kvaliteten er af de autogenererede bidrag, ikke mindst når modellerne anvendes på mindre sprog som fx dansk. Vi er særligt interesserede i fænomenet fagdisciplinær stemme, fordi det er et relativt velbeskrevet fænomen, der samtidig kan undersøges kvantitativt gennem analyse af korpusteksters overfladestruktur. Vi fokuserer særligt på tre aspekter af fagdisciplinær stemme, henholdsvis stillingtagen, engagement og fagspecifikt ordforråd og undersøger dette kvantitativt gennem en korpusbaseret komparativ undersøgelse, hvor vi sammenligner et korpus bestående af dansksprogede sprogvidenskabelige artikler med et korpus af AI-genereret akademisk prosa med sprogvidenskabeligt indhold. Analysen viser, at de AI-genererede tekster på nogle områder afviger signifikant fra de autentiske sprogvidenskabelige tekster. For kategorien fagspecifikt ordforråd er forskellene relativt store, og for kategorierne stillingtagen og engagement er forskellene relativt små. I de to sidstnævnte kategorier er forskellene så små, at vi med en vis rimelighed kan sige, at de AI-genererede tekster på disse områder reproducerer fænomenet disciplinær stemme på en måde, der fra et kvantitativt perspektiv er svært at skelne fra det, vi ser i de autentiske tekster.
50
Strauch, Dieter. „Den Danske Rigslovgivning 1397–1513. Udgivet af det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie ved Aage A n d e r s e n .“ Zeitschrift der Savigny-Stiftung für Rechtsgeschichte: Germanistische Abteilung 108, Nr. 1 (01.08.1991): 465–66. http://dx.doi.org/10.7767/zrgga.1991.108.1.465.
Der volle Inhalt der Quelle