Thematische Bibliographien / Dansk sprog

Auswahl der wissenschaftlichen Literatur zum Thema „Dansk sprog“

Autor: Grafiati
Veröffentlicht am 27. Juli 2024
Zuletzt aktualisiert am 29. Juli 2024

Geben Sie eine Quelle nach APA, MLA, Chicago, Harvard und anderen Zitierweisen an

Wählen Sie eine Art der Quelle aus:

Inhaltsverzeichnis

Machen Sie sich mit den Listen der aktuellen Artikel, Bücher, Dissertationen, Berichten und anderer wissenschaftlichen Quellen zum Thema "Dansk sprog" bekannt.

Neben jedem Werk im Literaturverzeichnis ist die Option "Zur Bibliographie hinzufügen" verfügbar. Nutzen Sie sie, wird Ihre bibliographische Angabe des gewählten Werkes nach der nötigen Zitierweise (APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver usw.) automatisch gestaltet.

Sie können auch den vollen Text der wissenschaftlichen Publikation im PDF-Format herunterladen und eine Online-Annotation der Arbeit lesen, wenn die relevanten Parameter in den Metadaten verfügbar sind.

Zeitschriftenartikel zum Thema "Dansk sprog"

1

Heltoft, Lars. „Sigtet med en sproglov“. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 13, Nr. 39 (01.05.2007): 4–7. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v13i39.114574.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Man kappes om at beskytte det danske sprog for tiden. Modersmålskredsen udsen- der fra marts et sprogtidsskrift hvis erklærede linje er den evige puristiske med krav om at dansk skal forblive uforandret og beskyttes mod en udvikling der indebærer (vi citerer) “banale udtalevanskeligheder, forståelses- eller bøjningsfejl på femteklasse- niveau og ikke mindst afvikling af danske ord til fordel for (overflødige) engelske” (e-mail rundsendt af Modersmålskredsen d. 13.3.2007). Lidt mindre begrebsfor- virring er der i et lovforslag under behandling i Folketinget som pålægger regerin- gen at forberede en dansk sproglov hvis formål er “at sikre en sammenhængende dansk sprogpolitik, der kan bidrage til styrkelse og udvikling af det danske sprog som et komplet og samfundsbærende sprog”. Bemærkningerne til lovforslaget er, for så vidt de henviser til Dansk Sprognævns forslag til retningslinjer for en dansk sprogpolitik (Nyt fra Sprognævnet 2003, nr. 2), mindre pinlige end man kunne have frygtet i et sproglovsforslag fremsat af Søren Krarup & Co. (...)
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
2

Kristensen, Line Burholt. „Sprog og krop – Psykolingvistik i Danmark“. NyS, Nydanske Sprogstudier 1, Nr. 50 (04.07.2016): 221. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v1i50.23803.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Psyko- og neurolingvistiske undersøgelser er i opblomstring blandt danskesprogforskere. Denne artikel giver en grundlæggende indføring i hvad neurolingvistikog psykolingvistik er, og hvordan disse tilgange adskiller sig fra andresprogvidenskabelige discipliner. Gennem eksempler fra samtidig dansk forskningargumenteres der for neuro- og psykolingvistikkens potentiale i en dansksammenhæng: De kan bidrage til udforskningen af det danske sprog, ligesomforskning i dansk sprog kan bidrage til besvarelsen af neuro- og psykolingvistiskekernespørgsmål. Psykolingvistikkens metoder er ikke oprindeligt udvikletmed sprogvidenskabelige spørgsmål for øje, men giver nye muligheder forindsigt i hjernens arbejde med sprog og i sammenhænge mellem sprog ogkognition. Metoderne er dog også underlagt en række praktiske begrænsningerder gør det svært at undersøge sprog og kognition som situationelt og interaktioneltforankret.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
3

Gudiksen, Asgerd. „Dansk Sproghistorie. Bind 1: Dansk tager form“. NyS, Nydanske Sprogstudier 1, Nr. 52-53 (15.12.2017): 289. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v1i52-53.97030.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Anmeldelse af Dansk Sproghistorie. Bind 1: Dansk tager form.Udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab. Hovedredaktør: EbbaHjorth. Øvrige redaktører: Henrik Galberg Jacobsen, Bent Jørgensen,Birgitte Jacobsen og Laurids Kristian Fahl. Aarhus Universitetsforlag.472 sider.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
4

Bull, Tove. „Det danske sprogs status år 2001 — er dansk et truet sprog?“ Journal of Pragmatics 18, Nr. 6 (Dezember 1992): 601–8. http://dx.doi.org/10.1016/0378-2166(92)90123-s.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
5

Nielsen, Kirsten. „Den Nye Aftale“. Dansk Teologisk Tidsskrift 71, Nr. 1 (03.03.2008): 50–54. http://dx.doi.org/10.7146/dtt.v71i1.112097.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Det Danske Bibelselskab har som formål at sørge for, at så mange som muligt kan læse Bibelen på et sprog, de forstår. Derfor skal der regelmæssigt udarbejdes nye oversættelser til dansk, så vi ikke alene har tidssvarende oversættelser, men også tidssvarende oversættere. At oversætte fra et af de bibelske sprog til dansk er ikke nogen nem opgave. Det kræver ikke alene gode sprogkundskaber, men også øvelse og fantasi. Det er derfor godt, at Bibelselskabet har givet yngre oversætteremulighed for at prøve kræfter med Det Nye Testamente.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
6

Holmen, Anne, Bergthóra Kristjánsdóttir und Michael Svendsen Pedersen. „Modersmålet: en ressource for de privilegerede“. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 14, Nr. 43 (01.10.2008): 7–16. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v14i43.114523.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
På Undervisningsministeriets hjemmeside finder man en vejledning med overskrif- ten: “Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet”1. I denne vejledning står der: “Og netop modersmålet [dansk] er fundamentet for tilegnelsen af andre sprog”. (...)
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
7

Mouritsen, Flemming. „Børn bruger sprog“. BUKS - Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur 34, Nr. 59 (08.03.2023): 20. http://dx.doi.org/10.7146/buks.v34i59.136375.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Publ. af Flemming Mouritsen og Niels Mors i Jørgen Kuhlmann og Marianne Jelved, red.: Begynderundervisning i dansk. Konferencerapport. København: Dansklærerforeningen/Folkeskolefraktionen 1982, s. 58-89.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
8

Andersen, Hanne Leth. „Den almene betydning af sprogforståelse“. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 12, Nr. 37 (01.10.2006): 4–6. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v12i37.114613.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Danske unge har brug for sprog. Meget sprog og mange sprog. Dansk Handel og Service har for nylig i en undersøgelse påvist, at der er brug for andre sprogkundska- ber end engelsk i virksomhederne. Der er brug for engelskkundskaber på højeste niveau, og uden disse får danske unge ikke de mest spændende og højtlønnede jobs i den internationale konkurrence, hvor flere og flere nationaliteter melder sig. Men fremtidens ansatte får også brug for eksotiske fremmedsprog som fransk, japansk og kinesisk. Og ud over fremmedsproglige færdigheder er der helt generelt brug for sprogbevidsthed, kritisk tekstkompetence og evne til formidling. (...)
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
9

Dreyer, Kirsten. „Om og af H. C. Andersen. H.C. Andersens samlede værker. Eventyr og Historier I-III. Udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab“. Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger 43 (01.01.2004): 442. http://dx.doi.org/10.7146/fof.v43i1.40660.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
OM OG AF H. C. ANDERSEN ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker. Eventyr og Historier I-111. Udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab under redaktion af Klaus P. Mortensen. Udgivere: Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen under medvirken af Finn Gredal Jensen. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab/ Gyldendal 2003. 560 s. + 528 s + 488 s. Jackie Wullschlager: H.C. Andersen. En biografi. På dansk ved Pia Juul. Hans Reitzels Forlag. 2002. 504 s. Jens Andersen: Andersen. En biografi 1-2. Gyldendal 2003. 528 s. + 440 s
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
10

Kinze, Carl. „“Meer Deutsch”: Et hav af muligheder med CLIL“. Nordic Journal of Language Teaching and Learning 11, Nr. 3 (31.12.2023): XLVIII—LI. http://dx.doi.org/10.46364/njltl.v11i2.1277.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Tysk var engang første andetsprog i Danmark. Som både nærliggende og nært beslægtet sprog deler tysk mange ord med dansk – ja faktisk kommer en stor del af det danske vokabularium fra netop tysk – eller måske rettere nedertysk. Det tyske sprog regnes derfor blandt fagfolk for særdeles transparent, men det har ret mange menige danskere (endnu) ikke gennemskuet, idet gennemsigtigheden her til lands fortsat vidt omkring er fejet ind under et tungt tæppe af falske forforståelser. Det tyske sprog åbner mange døre, men desværre skal mange store sten først ryddes af vejen. Til det er der nok brug for en effektiv strategi for at hæve de aktive tyskfærdigheder blandt danskerne. Et vigtigt værktøj i den værktøjskasse, der skal til, er CLIL eller Content and Language Integrated Learning.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
Mehr Quellen

Dissertationen zum Thema "Dansk sprog"

1

Høeg, Annika. „Nordmænd og svenskeres perception og forståelse af dansk udtale“. Thesis, Uppsala universitet, Institutionen för nordiska språk, 2021. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:uu:diva-444480.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Formålet med denne opgave er at undersøge nordmænd og svenskeres perception og forståelse af dansk udtale. Tidligere undersøgelser af nabosprogforståelsen i Skandinavien har nemlig vist at nordmænd præsterer bedre end svenskere når det kommer til at forstå talt dansk. Dette er blandt andet blevet forklaret med at der er større ligheder mellem det norske og det danske ordforråd. Spørgsmålet er om nordmændene også klarer sig bedre end svenskerne hvis de kun testes på ord der er samme på dansk, norsk og svensk. Dette undersøges gennem et eksperiment bestående af en ordforståelsestest hvor 171 norske og 147 svenske gymnasieelever lytter til danske ord som de skal oversætte til sit modersmål. I alt testes 30 ord som indeholder forskellige svækkede konsonanter, eller som af andre anledninger kan forventes at være svære at forstå. Ordene bliver testet isoleret, altså uden kontekst. Konklusionen er at nordmænd også forstår talt dansk bedre end svenskere når leksikale forskelle mellem sprogene er udlignede. Selvom der på overfladen er forskel på de norske og svenske informanters forståelse af talt dansk, kan der også ses en del ligheder i forhold til deres perception og forståelse af de enkelte ord.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Bücher zum Thema "Dansk sprog"

1

Pedersen, Karen Margrethe. Dansk sprog i Sydslesvig: Det danske sprogs inden for det danske mindretal i Sydslesvig. Aabenraa: Institut for Grænseregionsforskining, 2002.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
2

Pedersen, Karen Margrethe. Dansk sprog i sydslesvig: Det danske sprogs status inden for det danske mindretal i Sydslesvig. Aabenraa: Institut fir grænseregionsforskning, 2000.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
3

Haas, Claus. Ret til dansk: Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2011.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
4

Møde om udforskningen af dansk sprog (1st 1986 Århus, Denmark). 1. Møde om udforskningen af dansk sprog. Århus: K. Ringgaard, 1987.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
5

Knap, Torben Fledelius, und Jacob Pindstrup. Hvad er så danskhed? Højbjerg]: Hovedland, 2005.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
6

Dollerup, Cay. Dansk grundordbog: Genvej til det danske sprog = Basic dictionary of Danish : shortcut to the Danish language. København: Høst, 1994.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
7

Bertil, Molde, und Ferlov Niels, Hrsg. Norstedts dansk-svenska ordbook: Utarbetad på uppdrag av Det danske Sprog- og Litteraturselskab och Svenska språknämnden. [S.l.]: Norstedts, 1998.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
8

Jørgensen, J. Normann. Skolefag, sprog eller slagmark?: Artikler og foredrag om dansk som fremmedsprog i undervisningen. 2. Aufl. København: Danmarks lærerhøjskole, Institut for dansk sprog og litteratur, 1988.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
9

Møde om udforskningen af dansk sprog (9th 2002 Århus, Denmark). 9. Møde om udforskningen af dansk sprog: Aarhus Universitet 10.-11. oktober 2002. Århus: Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet, 2003.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
10

Møde om udforskningen af dansk sprog. (2nd 1988 Aarhus universitet). 2. Møde om udforskningen af dansk sprog: Aarhus universitet, 13.-14. oktober 1988. Århus: Institut for nordisk sprog og litteratur, Aarhus universitet, 1989.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
Mehr Quellen

Buchteile zum Thema "Dansk sprog"

1

„Sprog“. In Dansk i dag, 141–42. Aarhus University Press, 2010. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv35r3w89.60.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
2

„NÅR DANSK ER ANDETSPROG“. In Med flere sprog i klassen, 33–46. Aarhus University Press, 2021. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmpgh.6.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Berichte der Organisationen zum Thema "Dansk sprog"

1

Jespersen, Anna, und Míša Hejná. ”Vokalhelvedet”: hvor svær er dansk udtale, og hvordan undervises der i udtale for andetsprogstalere? Aarhus University Library, 2021. http://dx.doi.org/10.7146/aul.427.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Det danske sprog anses af mange lørnere som svært at lære, og især anses det som svært at blive flydende i. Dette bliver ofte tilskrevet den svære danske udtale. Artiklen her viser, at sprogskolernes håndtering af udtaleundervisning kan bidrage til voksne andetsprogstaleres udtaleproblemer. Her undersøges voksne lørneres og underviseres iagttagelser omkring det svære danske sprog, og undervisningen af det. I denne undersøgelse inddrages en analyse af undervisningsmateriale brugt ved voksenundervisning i dansk som andetsprog, og en diskussion af danskeksamener for andetsprogstalere. Vores resultater indikerer at udtale, og især vokaler, anses af både lørnere og undervisere som særligt svære at mestre. Samtidig undervises der ifølge vores informanter ikke nok i vokaludtale på de danske sprogskoler. Selvom de to informantgrupper generelt er relativt enige er især mængden af undervisning i udtale et kontrastpunkt mellem lørnere og undervisere. Vi diskuterer denne forskel, samt betydningen af meget lidt undervisningsmateriale der fokuserer på udtale efter DU-modul 1, og et manglende fokus på udtale i danskeksamenerne.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
Die Auswahlen zum Thema "Dansk sprog" für konkrete Quellenarten können Sie auch interessieren:
Zeitschriftenartikel Bücher
Wir bieten Rabatte auf alle Premium-Pläne für Autoren, deren Werke in thematische Literatursammlungen aufgenommen wurden. Kontaktieren Sie uns, um einen einzigartigen Promo-Code zu erhalten!

Zur Bibliographie