Thematische Bibliographien / Biskopper

Auswahl der wissenschaftlichen Literatur zum Thema „Biskopper“

Autor: Grafiati
Veröffentlicht am 26. Juli 2024

Geben Sie eine Quelle nach APA, MLA, Chicago, Harvard und anderen Zitierweisen an

Wählen Sie eine Art der Quelle aus:

Inhaltsverzeichnis

Machen Sie sich mit den Listen der aktuellen Artikel, Bücher, Dissertationen, Berichten und anderer wissenschaftlichen Quellen zum Thema "Biskopper" bekannt.

Neben jedem Werk im Literaturverzeichnis ist die Option "Zur Bibliographie hinzufügen" verfügbar. Nutzen Sie sie, wird Ihre bibliographische Angabe des gewählten Werkes nach der nötigen Zitierweise (APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver usw.) automatisch gestaltet.

Sie können auch den vollen Text der wissenschaftlichen Publikation im PDF-Format herunterladen und eine Online-Annotation der Arbeit lesen, wenn die relevanten Parameter in den Metadaten verfügbar sind.

Zeitschriftenartikel zum Thema "Biskopper"

1

Lundager Jensen, Hans J. „Biskoppen og asketen“. Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, Nr. 68 (14.09.2018): 75–90. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i68.109110.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
ENGELSK SUMMARY: The sculptures on the altarpiece of Aarhus Cathedral are a good example of 'analogism', an understanding of reality (an 'ontology') that presents an ideal reality as a harmonious order. The altarpiece sought to mediate between two in principle different types of religions: archaic religion, typical of the great cultures of ancient times, claiming a divinely guaranteed good and beautiful hierarchical world, and the axial rejection of the known reality as evil, false and full of suffering. This attempt of mediation is what defines Christianity and other great religions after the axial rebellion: The world is fundamentally bad and in need of redemption and salvation – and yet basically good and beautiful, with room for small, local miracles. These religions can therefore be regarded as 'post-axial compromise religions'. DANSK RESUME: Skulpturerne på altertavlen i Aarhus domkirke er et godt eksempel på ‘analogisme’, en virkelighedsforståelse (en ‘ontologi’) der fremstiller en ideel virkelighed som en harmonisk orden. Altertavlen søgte at mediere imellem to i princippet forskellige religionstyper: den arkaiske, typisk for den nærorientalske oldtids store kulturer, der hævdede en guddommeligt garanteret god og smuk hierarkisk verden, og den aksiale, der forkastede den kendte virkelighed som mangel- og lidelsesfuld. Dette medieringsforsøg er hvad der definerer de store religioner efter de aksiale oprør. Verden er grundlæggende ond og længes efter forløsning og frelse ‒ men samtidig smuk og god, med plads til små, lokale mirakler. Disse religioner kan derfor betragtes som ‘postaksiale kompromisreligioner’.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
2

Preisler, Bent. „Om biskoppen og arvesynden“. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 4, Nr. 11 (01.05.1998): 3–6. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v4i11.116648.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
3

Løland, Ole Jakob. „Biskoper mellom agonisme og deliberasjon - Om to modeller for politisk teologi“. Teologisk Tidsskrift 4, Nr. 04 (07.12.2016): 377–96. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1893-0271-2016-04-08.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
4

Mose Jensen, Peter, Christian Vrængmose Jensen, Jette Linaa und Jakob Ørnbjerg. „Biskoppernes latrin. En tværvidenskabelig undersøgelse af 1700-tals latrin fra Aalborg“. Kulturstudier 7, Nr. 2 (21.12.2016): 41. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v7i2.25021.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
„Arkæologen må risikere sorte negle“ – Sådan skrev museumsinspektør ved Aalborg Historiske Museum, Peter Riismøller, i det lille jubilæumsskrift „Urene kilder. Et fund af husgeråd fra renæssancetid“, der udkom i 1963. Her præsenterede Riismøller i ord og billeder fund fra museets udgravninger af latrinkasser og affaldsgruber fra renæssancens Aalborg. Blandt de omtalte latriner var også biskoppens latrin, der blev udgravet i forbindelse med nedrivningen af Aalborgs eftermiddelalderlige bispegård i 1937. Omtrent 80 år efter fundet, i 2016, fik vi mulighed for at udføre en tværvidenskabelig undersøgelse af dette latrin og dets indhold. Denne undersøgelse har bidraget med ny viden om fødevarer, forbrug og internationale kontakter i en af 1600-tallets største danske købstæder.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
5

Järhult, Björn. „Bureättlingen herr Roland i Nora (1587–1670)“. Släkthistoriska Studier, Nr. 1 (14.05.2023): 103. http://dx.doi.org/10.55797/ryh935.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Herr Roland, kyrkoherde i uppländska Nora, var Bureättling och omnämns vanligtvis i litteraturen med dopnamnet Roland, följt av det latiniserade fadersnamnet Olai och sist tillnamnet Bure. Huruvida kyrkoherden faktiskt förekommer i samtida källor med namnet Bure har inte tidigare behandlats närmare i litteraturen. Den här undersökningen lyfter fram ett antal källor där kyrkoherden omnämns med tillnamnet Bure. Utifrån rådande forskningsläge på området analyseras de sammanhang i vilka tillnamnet användes och om det är möjligt att se någon förändring i tillnamnsbruket över tid. Därtill redovisas arkivfynd som ökar kunskapen om kyrkoherdens släktkrets. Bland annat redogörs för hur herr Roland kunde räkna biskopen i Strängnäs, Erik Gabrielsson Emporagrius, som sin frände.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
6

Thomson, Erik. „:Sveno Jacobi: Boksamlaren, biskopen, teologen: En bok-och kyrkohistorisk studie“. Sixteenth Century Journal 46, Nr. 4 (01.12.2015): 1139–41. http://dx.doi.org/10.1086/scj4604157.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
7

Kaaber, Christian. „Bispens bibliotek. Thomas Kingo og hans bøger“. Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger 57 (01.09.2018): 117. http://dx.doi.org/10.7146/fof.v57i0.118770.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Christian Kaaber: Bispens bibliotek. Thomas Kingo og hans bøger Salmedigteren og biskoppen Thomas Kingo (1634-1703) efterlod et efter samtidens danske forhold meget stort bibliotek, hvoraf langt det meste kom på auktion i Odense i 1704. Den trykte auktionskatalog giver et mangfoldigt billede af, hvad Kingo havde til rådighed i boglig henseende. Kingo erhvervede i 1694 sin svigerfar, lægen Christoffer Balslevs bibliotek, hvilket forklarer den signifikante tilstedeværelse af lægefaglig litteratur samt talrige naturvidenskabelige bøger. Kingo opnåede dermed at eje et universalbibliotek, og katalogen viser, at han rådede over bøger, der støttede hans virke både som teolog, statsmagtens embedsmand og som åndelig og historisk funderet digter. Biblioteket giver derudover overraskende vinkler på Kingo som politisk interesseret menneske – her optræder samtidige stærkt kontroversielle bøger fra både ind- og udland, og Kingo har kunnet gøre sig fortrolig med tænkning og historieskrivning, der modsagde den danske absolutisme, hvis aktive og stedse loyale tjener han var i som såvel digter som embedsmand. Katalogen dokumenterer hans virke og vekslende succes som forlægger, ligesom den dokumenterer hans for samtiden usædvanlige sprogfærdigheder: Kingo beherskede fra sin barndom engelsk i en grad, der er helt usædvanlig for samtiden og ejede et bredt udvalg af engelsk litteratur inden for alle hans virkefelter samt en række maritime værker, der peger i retning af hans svogerskab med en samtidig engelsk skibsbygger i svensk tjeneste.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
8

Maurits, Alexander. „Jan-Olof Aggedal, Mer livsform än yrke: Människan och biskopen Per-Olov Ahrén“. Svensk Teologisk Kvartalskrift 97, Nr. 2 (01.07.2021). http://dx.doi.org/10.51619/stk.v97i2.23196.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
9

Fürtig, Peggy, und Inger Langø. „Missale Nidrosiense 500 år“. Nordic Journal of Information Literacy in Higher Education 12, Nr. 2 (29.09.2020). http://dx.doi.org/10.15845/noril.v12i2.2966.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
I 2019 feirer vi 500-årsjubileum for Norges eldste, trykte bok; Missale Nidrosiense. Verket eksisterer i flere eksemplarer, og NTNU Gunnerusbiblioteket eier to av dem. Missale Nidrosiense ble en del av Norges dokumentarv i 2014, hvilket viser dokumentets store kulturhistoriske betydning. Verket ble trykt i 1519 på bestilling av erkebiskop i Nidaros, Erik Valkendorf, fordi erkebiskopen ønsket å sikre en mest mulig enhetlig gudstjenestepraksis i sitt erkebispedømme. Missale Nidrosiense består av to deler; Missalet og Brevariet, der Missalet viser liturgien i gudstjenesten og skal brukes i kirka, mens Breviariet er ment som ei håndbok for presten. Gunnerusbiblioteket er Norges eldste, vitenskapelige bibliotek og våre eksemplarer av Missale har vært en del av våre samlinger siden tidlig 1800-tall. I vår nettjeneste www.gunnerus.no tilbyr NTNU Universitetsbiblioteket en kontinuerlig voksende mengde digitale dokumenter i form av manuskripter, kart, bilder og eldre trykte bøker. Tjenesten er gratis og åpen for alle IP-adresser – også utenfor Norge. Våre eksemplarer av Missale Nidrosiense er selvsagt digitalt tilgjengelige fra www.gunnerus.no. I 2019 ønsker vi å løfte fram Missale Nidrosienses kulturhistoriske betydning. Det gjør vi bl.a. gjennom flere planlagte arrangement. Det første arrangementet går av stabelen i Gunnerusbiblioteket 28. januar, som en del av SPOR-festivalen i Trondheim. Da stiller vi ut våre eksemplarer og et foredrag vil knyttes til dokumentene. Det planlegges også en konsert i Nidarosdomen i mars, med Den Norske kirke og biskopen i Nidaros som samarbeidspartner. Høsten 2019 planlegges det ytterligere et arrangement i samarbeid med Det Kongelige norske videnskabers selskab (DKNVS). Verket og nettjenesten blir dessuten promotert gjennom sosiale medier, og i denne forbindelsen skal vi lage en video. Videoen vil bli liggende på NTNU UB’s Youtube-kanal, men vi vil også støtte oss på Facebook og Instagram. På VIRAK-konferansen ønsker vi å vise denne videoen som formidler den kulturhistoriske konteksten rundt Missale Nidrosiense og hvordan Gunnerusbiblioteket markedsfører og tilgjengeliggjør dette viktige dokumentet i dag.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
10

„Olle Larsson. Biskopen visiterar: Den kyrkliga överhetens möte med lokalsamhället 1650–1760 [The Bishop's Visit: The Encounter of Church Authorities with the Local Community, 1650–1760]. (Växjö Stiftshistoriska Sällskap Skrifter, number 7.) Växjö, Sweden: Stiftshistoriska Sällskap. 1999. Pp. 351. 280 KR and Inger Hammar. Emancipation och religion: Den svenska kvinnorörelsens pionjärer i debatt om kvinnans kallelse ca 1860–1900 [Emancipation and Religion: The Pioneers of the Swedish Movement and the Debate over a Woman's Calling, ca. 1860–1900]. Stockholm: Carlssons. 1999. Pp. 318. 350 KR“. American Historical Review, April 2002. http://dx.doi.org/10.1086/ahr/107.2.638.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Dissertationen zum Thema "Biskopper"

1

Moseng, Terje Breigutu. „Hyrder på ville veier : Kritikk av biskoper i 900-tallets historieskriving“. Thesis, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Institutt for historie og klassiske fag, 2012. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:no:ntnu:diva-19531.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Oppgava undersøker hvordan tre geistlige, som også var historikere, så på kirkas indre og ytre liv i den tradisjonelt utskjelte postkarolingiske perioden. Gjennom å se på hvordan Regino av Prüm, Liudprand av Cremona og Adalbert av Magdeburg fremstilte biskoper, og mer spesifikt hvordan og for hva de kritiserte dem, har jeg funnet ut hvordan de oppfattet og forholdt seg til kirkas deltakelse i samtidas politiske verden. Perioden etter karolingerrikets oppløsning på slutten av 800-tallet var preget av endringer i den politiske situasjonen og en reduksjon i den interregionale aktiviteten innen kirka, som skulle vare til langt ut på 1000-tallet. I denne situasjonen var biskopene sentrale aktører, og historikernes vurderinger av de høygeistliges gjerninger kan gi samtidige bilder av hvordan samfunnsendringene ble oppfattet.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
2

Vikström, Joakim. „Biskopen som ledare : En analys av förväntningar på biskopen som ledare i samband med biskopsval inom Svenska kyrkan under 2000-talet“. Thesis, Uppsala University, Department of Education, 2009. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:uu:diva-128962.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
3

Hartman, Jacob. „Tigern, igelkotten och biskopen : Svenska kyrkans bemötande av Andra världskriget och beredskapen genom Torsten Ysander“. Thesis, Uppsala universitet, Kyrkohistoria, 2014. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:uu:diva-246034.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
4

Sundeen, Johan 1968. „Andelivets agitator : J A Eklund, kristendomen och kulturen /“. Lund : Borås : Stockholm : Avdelningen för idé- och lärdomshistoria vid Lunds universitet ; Högskolan i Borås ; Artos & Norma bokförlag [distribution], 2008. http://hdl.handle.net/2320/3470.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
5

Damon, Malcolm Peter. „Ekonomiese geregtigheid vir almal" ,n analise van die pastorale brief van die Noord - Amerikaanse rooms Katolieke biskoppe oor die,ekonomie van die VSA“. University of Western Cape, 2002. http://hdl.handle.net/11394/7446.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Magister Artium - MA
In 1980· het: die Noord-Amerikaanse Katolieke biskoppe 'n pastorale brief oor Marxisme laat verskyn. In gesprek met Hulpbiskop Peter Rosazza van Hartford het twee Franse priesters, klasmaats van hom, die volgende opgemerk: Hulle het gewonder, hoekom die biskoppe 'n brief uitgebring het oor Marxisme wat tog nie 'n brandende saak ("issueII) was nie. Hoekom nie 'n brief oor kapitalisme nie, was hulle vraag? (Berryman 1989:75). Dit het daartoe gelei dat Biskop Rosazza in 1980 by die biskoplike vergadering voorgestel het dat 'n pastorale brief oor "kapitalisme" opgestel moes word. Hierdie mosie is aanvaar en het dan gelei tot die pastorale brief oor die ekonomie van die VSA geti tel, Economic Justice for All: Pastoral Let ter on Catholic Social Teaching and the U.S.Economy. 'n Vyfman biskoplike kommissie het in 1981 aan hierdie opdrag begin werk en met verloop van tyd besluit om in plaas van op die kapitalistiese sisteem te fokus, eerder die ekonomie van die VSA te ondersoek en te beoordeel. In November 1984, na wye konsultasies, besprekings en konferensies het die eerste publieke konsepdokument verskyn. Die biskoppe het dit juis laat verskyn na die uitslag van die presidensiele verkiesing tussen Reagan en MoridaLe (Berryman 1989: 113). Hulle het geredeneer dat hiermee - om dit te laat verskyn na die verkiesing - hulle sou kon verhoed dat hulle daarvan beskuldig sou kon word dat"hulle polities kant kies. Inteendeel, dit is toe juis wat gebeur het en die biskoppe is daarvan beskuldig dat hulle kies vir die Demokratiese Party teen Reagan wat die verkiesing gewen het. Die dokument het wye mediadekking geniet - nuusblaaie, sowel as die televisie - en "vi.qorou s public discussion took place around the first two public drafts of the letter (November 1984 and October 1985)11 (Berryman 1989:114). In Junie 1986 het 'n derde konsep verskyn en gedurende November 1986 "isdie finale dokument aanvaar deur die Nasionale Biskoplike vergadering en vrygestel.
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
6

Hansson, Ulrika. „Kyrkan, alltid nära och aldrig långt borta? : Folkkyrka och kyrkosyner utifrån herdabrev till Västerås stift 1962-1989“. Thesis, Uppsala universitet, Kyrko- och missionsstudier, 2019. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:uu:diva-384827.

Der volle Inhalt der Quelle
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
7

Pettersson, Magdalena. „Vem säger de att jag är? : Om kristusbilder i herdabrev från 2000-talet“. Thesis, Uppsala universitet, Systematisk teologi med livsåskådningsforskning, 2020. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:uu:diva-417316.

Der volle Inhalt der Quelle
Annotation:
Purpose: In this essay a limited and specific selection of Swedish pastoral letters, has been used in order to describe and analyze various depictions (images) of Christ. Furthermore, the similarities as well as the differences between the depictions, will be noted. The theoretical perspective used in the analysis is one of high versus low Christology i.e. whether the emphasis is focused on Christ as divine, or Christ as human, and the possible tension between the two. Also, the ontological and functional aspect of the images will be elucidated. Method: The used method is hermeneutic. The analysis is text oriented and initially a descriptive analysis is used to describe the various depictions. References will be made to Jesus – God and Man, by Prof. Wolfhart Pannenberg, and the article “Christology” by Prof. Ola Sigurdson. In the analysis that follows a comparative method will be used to form a normative analysis with constructive summaries of each depiction of Christ.   Results and conclusions: The result of this study shows that a various number of depictions of Christ is to be found within the selected pastoral letters. In some the image of Christ is described in a substantial and obvious way, like the Compass or a Fellow human being. In contrast, there are depictions of Jesus as the Brother and the Guide. In others a symbolic image is to be found, like the Star, the Sign or Logos. There are also more traditional dogmatic depictions as the Savior. In all of them an ontological and a functional aspect can be found. The depictions of Christ also have in common that the emphasis is mainly on the humanity of Christ. In many of them a tension between the divinity and the humanity of Christ is obvious. The images are mediating openness and diversity, showing Jesus Christ as an inspiration, a beacon and someone to follow. They are all providing answers to the question of the title of this essay: Who do they say I am?
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Bücher zum Thema "Biskopper"

1

Ebbe, Larsen Ivan, Hrsg. Danske præster og biskopper om kirkelige vielser af homoseksuelle. Vejle: Kroghs forlag, 2006.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
2

Ebbe, Larsen Ivan, Hrsg. Danske præster og biskopper om kirkelige vielser af homoseksuelle. Vejle: Kroghs forlag, 2006.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
3

Schjellerup, Inge. Biskoppen, antropologen og botanikeren: Nutid møder fortid i Andesbjergene. København: Lægeforeningens forlag, 1992.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
4

Engelhardt, Paul Erik. Skåne mellen dansk og svensk: En undersøgelse af de nationale brydninger i Skåne stift i årene 1658 til 1679 : holdninger hos biskoppen og i præsteskabet. København: Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet, 2007.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
5

Evertsson, Jakob. En Damm mot tidens ström: Kritiken mot biskoparna i det svenska stånds- och enhetssamhället vid mitten av 1800-talet. Åbo: Åbo akademi, 2002.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
6

Stewart-Sykes, Alistair. The original bishops: Office and order in the first Christian communities. Grand Rapids, Michigan: Baker Academic, 2014.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
7

William, Gibson. James II and the trial of the seven bishops. New York: Palgrave Macmillan, 2009.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
8

Tilley, Terrence W. Story theology. Wilmington, Del: M. Glazier, 1985.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
9

Sjalva morket ar ljus: En bonbok av Svenska kyrkans biskopar. Verbum, 1996.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
10

Sveno Jacobi: Boksamlaren, biskopen, teologen ; en bok- och kyrkohistorisk studie. Stockholm: Kungliga Biblioteket, 2013.

Den vollen Inhalt der Quelle finden
APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen
Wir bieten Rabatte auf alle Premium-Pläne für Autoren, deren Werke in thematische Literatursammlungen aufgenommen wurden. Kontaktieren Sie uns, um einen einzigartigen Promo-Code zu erhalten!

Zur Bibliographie